Ålemosen og Køllenor Etablering af naturlig hydrologi TEKNISK OG BIOLOGISK FORUNDERSØGELSE

Transkript

1 Ålemosen og Køllenor Etablering af naturlig hydrologi TEKNISK OG BIOLOGISK FORUNDERSØGELSE

2 Denne forundersøgelse er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Rekvirent Projektnavn Langeland Kommune Ålemosen og Køllenor Etablering af naturlig hydrologi Projektnummer Projektleder Bidragydere Henrik Skovgaard Brian L. Poulsen, Anne-Vibe Jensen, Bo Kempel Christensen, Henrik Skovgaard, Astrid Borch, Line Winther, Steffen Michael Thomsen Rådgiver Kvalitetssikring Orbicon a/s Steffen Michael Thomsen Revisionsnr. 2 Godkendt af Henrik Vest Sørensen Udgivet Forsidefoto: Ålemosen. Foto: Bo Kempel Christensen, Orbicon

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund EKSISTERENDE FORHOLD Undersøgelsesområdet Hydrologiske forhold Højvande i Fyns Hav Vandbalance Jordbundsforhold Vandløb Dræn Opmåling og højdemodel Natur National naturbeskyttelse Natura habitatnaturtyper og arter Prognose og målsætning for arter og naturtyper Naturtilstand Natura 2000 udpegede fuglearter Observationer af udpegede fuglearter ved Ålemosen og Køllenor Gennemgang af udpegede arter Trusler mod fuglearterne Bilag IV arter Tekniske anlæg Veje og broer mv Bygninger Ledninger Spildevand og vandforsyning Kulturhistoriske fund og elementer Projektforslag Tiltag i projektområdet Nedlæggelse af pumpestation...53

4 3.1.2 Rydninger Naturpleje i projektområdet Ekstensivering af intensivt dyrkede arealer Forbedring af eksisterende vandhuller Konsekvenser Metode til beskrivelse af afvandingstilstand og frie vandspejl Afvandingsmæssige konsekvenser Fremtidig grundvandsstand ved naboejendomme Konsekvenser for habitatnaturtyper og arter Konsekvenser for udpegede fuglearter Ynglefugle Trækfugle Økonomi og arbejdstidsplan Anlægsøkonomi Øvrige omkostninger Tids- og arbejdsplan Anbefalinger Referencer...63

5 BILAGSFORTEGNELSE Bilagene findes i en særskilt bilagsrapport bagerst i denne rapport. Bilag 1.1: Bilag 1.2 Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Opmåling af vandløbet Afløb fra Ålemosen Højdemodel for Ålemosen MIKE SHE modelopstilling og beregninger Afvandingstilstand nuværende forhold Afvandingstilstand ved nedlæggelse af pumpestation 5

6 SAMMENFATNING Ålemosen og Køllenor ligger på vestsiden af Langeland, nordvest for Humble, og er en del af Natura 2000-område nr. 127 Sydfynske Øhav, figur 0.1. Naturstyrelsen har i 2011 udarbejdet en Natura 2000-plan for området for perioden , herunder en delplan for fuglebeskyttelsesområde F71 og habitatområde H111. Natura 2000-planen peger på, at et virkemiddel til at sikre gunstig bevaringsstatus for nogle af de udpegede arter og naturtyper er genskabelse af mere naturlige vandstandsforhold (naturlig hydrologi). Af kommunens Natura 2000-handleplan fremgår, at der er behov for at genskabe mere naturlig hydrologi på op til 210 ha i Natura-2000 området. På Langeland skal naturtypen rigkær udvides med 5-13 ha, og levevilkårene for den sjældne ynglefugl plettet rørvagtel skal forbedres på 85 ha. Begge hensyn kan tilgodeses ved en hævning af grundvandsstanden. Desuden vil en lang række af truede engfugle og andre fugle med tilknytning til våde enge nyde godt af mere våde forhold i sommerhalvåret. Figur 0.1 Kort over det sydfynske øhav med angivelse af projektområdet Ålemosen og Køllenor og Natura 2000 områdets afgrænsning og opdeling i EF-habitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde. Den geografiske placering af Ålemosen og Køllenor på Langeland fremgår af figur 0.2. Ålemosen er ca. 22 ha og Køllenor ca. 11 ha. Begge undersøgelsesområder afvandes af det offentlige vand- 6

7 løb Afløb fra Ålemosen. Den nordlige del af Ålemosen består af rigkær (ca. 4,6 ha) og ferske enge, mens den sydlige del på ca. 8 ha er i omdrift. En del af rigkæret afgræsses, mens resten er under tilgroning med pil og tagrør. Ålemosen ligger som en naturlig velafgrænset lavning i terrænnet afgrænset af et dige langs vandløbet mod vest, et regnvandsbassin mod syd og skrånende terræn mod nord og øst, som er i omdrift. Ud over eng og mose/rigkær er der i undersøgelsesområdet søer og vandløb, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det største vandløb, Afløb fra Ålemosen, er et offentligt vandløb, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. De resterende vandløb i undersøgelsesområdet er private og består af gravede lige grøfter. Afvanding af arealerne indenfor projektområdet sker i dag ved hjælp af en privat pumpe, der leder vandet fra de lavere liggende marker over i Afløbet fra Ålemosen. Der er tidligere registreret mindre overløb med spildevand fra et regnvandsbassin, men Langelands Forsyning har nu etableret et stort sparebassin ved Humble By, og jordvolden mellem regnvandsbassinet og markerne i Ålemosen er forhøjet for at hindre overløb. Længere nedstrøms Afløb fra Ålemosen findes det andet undersøgelsesområde, Køllenor. Stort set hele undersøgelsesområdet Køllenor er dækket af strandeng. Etablering af naturlig hydrologi i projektområdet omfatter kun ændringer i Ålemosen. Køllenor indgår kun som en del af projektet for at undersøge, om projektet har konsekvenser for de afvandingsmæssige forhold i dette område. Der er ved ansøgning om midler til forundersøgelse ansøgt om et undersøgelsesområde, der har en størrelse på 33,1 ha. Formålet med projektet er at udvide arealet med rigkær og tilgodese plettet rørvagtel ved at skabe områder med frit vandspejl og sikre, at de våde områder bevares i så lang tid som muligt. Samtidig er det ønske, at enge og rigkær i et vist omfang stadig kan afgræsses og/eller der kan tages høslæt om sommeren for at hindre tilgroning. Gennemførelse af et projekt baseres på frivillige aftaler med lodsejerne. Der er mulighed for at realisere projektelementer, der ikke omfatter det samlede undersøgelsesområde. Derved er man ikke afhængig af fuld lodsejeropbakning, men kan fokusere på de områder, hvor opbakningen er til stede og giver mest natur. Udover tilskud til at etablere naturlig hydrologi kan der søges om midler til rydning af træer og buske i området med rigkær, opsætning af kreaturhegn og løbende tilskud til afgræsning og høslæt. 7

8 Figur 0.2: Undersøgelsesområderne Ålemosen og Køllenor Anbefalinger På baggrund af den tekniske forundersøgelse anbefales følgende tiltag: Det anbefales at nedlægge pumpestationen i Ålemosen. Herved kan der genskabes naturlig hydrologi i Ålemosen og udvidelse af rigkær samt levesteder for plettet rørvagtel i Ålemosen. Da der kan ske overløb med spildevand til Afløb fra Ålemosen og fra regnvandsbassinet syd for undersøgelsesområdet anbefales det at opretholde digerne ind til Ålemosen for at undgå oversvømmelse med næringsrigt vand i Ålemosen. Nedlæggelse af pumpestationen vil ikke påvirke Køllenor eller andre områder uden for undersøgelsesområdet, og der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger på grund af projektet. 3 ejendommes vandafledningsforhold vurderes nærmere i en evt. detailprojektering med hensyn til evt. behov for sikring for afløb af overfladevand/spildevand. 8

9 Rydning af vedplanter og efterfølgende afgræsning af arealerne er afgørende for, at naturværdien øges på de kortlagte rigkær. Vandstandshævningen skal give mulighed for fremtidig afgræsning eller høslæt i den nordlige del af Ålemosen, hvor rigkærene findes. De vedvarende græsarealer bør drives uden gødskning og sprøjtning for at opnå en mere varieret plantevækst på arealerne. Ålemosen bør, hvor det er muligt, drives med afgræsning eller høslæt for at hindre tilgroning. Af hensyn til engfuglenes yngletid bør det dog ikke ske i perioden 15. april-15. juli, dog kan et meget lavt græsningstryk fra helårsgræsning også accepteres. Konsekvenser Der er gennemført en analyse af, hvordan afvandingssituationen udvikler sig i Ålemosen, hvis pumpen slukkes. Der vil ske en hævning af grundvandsspejlet i området på ca. 30 cm. Den største forskel ses om sommeren (op til ca. 45 cm højere grundvandsspejl), mens forskellen er mindre om vinteren (10-20 cm). Modelberegningerne viser, at afvandingstilstanden i vintermånederne i en gennemsnitssituation vil ændres markant i den sydlige halvdel af undersøgelsesområdet. Når pumpen slukkes vil der her dannes en sø. I den nordlige del i området med rigkær vil grundvandstanden ikke stige markant, da der allerede i dag er sump i vintermånederne, men der vil være flere partier med frit vandspejl end i dag. I situationer om vinteren med maksimal nedbør vil hovedparten af Ålemosens have frit vandspejl. I perioden juli til september vil der stadig være sødannelse i den sydlige del, mens der i den nordlige del, sydøstlige del og området vest for Afløb fra Ålemosen vil være fugtig eller våd eng og lidt mere sump end i dag. I disse områder vil der kunne foretages afgræsning eller høslæt. I somre med maksimal nedbør vil en sø dække næsten halvdelen af undersøgelsesområdet, og der vil være sump eller våd eng i hovedparten af det resterende areal. Samlet set vil de største ændringer af afvandingsforholdene ske i den sydlige del af undersøgelsesområdet, hvor det nuværende dyrkede areal bliver permanent sø. I den nordlige del vil grundvandsstanden stige og udvide arealet af naturtypen rigkær. Omfanget af tekniske anlæg indenfor undersøgelsesområdet er meget begrænset. El- og teleledninger i området vil ikke blive påvirket. Nedlæggelse af pumpestationen vil ikke påvirke Køllenor, og det vurderes, at der generelt ikke er behov for afværgeforanstaltninger som følge af projektet. Veje vurderes ikke at blive påvirket af projektet. 3 ejendomme indenfor undersøgelsesområdet vil opleve en stigning i grundvandsspejlet lokalt. Grundvandsstigningen ligger i intervallet fra få centimeter til 40 cm hvor stigningen er størst (Ålemosen 5), mens ændringen ved Ålemosen 7 er inden for få cm. Ejendommene Ålemosen 3 og 5 ligger så højt i terrænet, at der hele året vil være mere end 1 meter til grundvandet med den højeste grundvandsstand i februar-marts og laveste i september-oktober. 9

10 Projektet berører arealer, der i dag er i omdrift, særligt i den sydlige del af undersøgelsesområdet. Her vil der opstå permanent sødannelse og sump/våd eng, så disse arealer ikke længere vil kunne dyrkes eller anvendes til græsning eller høslæt. I den nordlige del vil der derimod kunne være afgræsning og/eller høslæt om sommeren som en vigtig forudsætning for bevarelse af områdets udpegede arter og naturtyper. Området vest for Afløb fra Ålemosen vil også blive mere vådt end i dag og sikkerheden for dyrkning reduceret på de lavest liggende arealer. Projektet vil ikke have nogen negativ påvirkning af nogen af de udpegede ynglefugle og trækfugle for fuglebeskyttelsesområdet. For hovedparten af arterne vil projektet derimod medføre en forbedring af enten raste- og fourageringsforholdene eller ynglestederne. Ekstensivering af landbrugsdrift og en generelt højere vandstand i dele af projektområdet vil sikre mere sødannelse og grundlag for udvidelse af rigkær. Plettet rørvagtel vil nyde godt af vådere enge med en mere varieret vegetation af engplanter og dermed større variation af insekter, som er deres hovedføde. For plettet rørvagtel er et permanent højere vandspejl vigtigst i kombination med en bred overgangszone mellem rørsump og våd eng. En sådan naturtype vil også opstå i Ålemosen. Projektet bør suppleres med rydning af vegetation for også at sikre rigkæret. Det vurderes, at projekterne ikke påvirker særligt beskyttelseskrævende arter, (bilag IV arter). 10

11 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Ålemosen og Køllenor ligger på vestsiden af Langeland, nordvest for Humble, og er en del af Natura 2000-område nr. 127 Sydfynske Øhav, figur 1.1. Naturstyrelsen har i 2011 udarbejdet en Natura 2000-plan for området for perioden , herunder en delplan for fuglebeskyttelsesområde F71 og habitatområde H111. Natura 2000-planen peger på, at et virkemiddel til at sikre gunstig bevaringsstatus for nogle af de udpegede arter og naturtyper er genskabelse af naturlig hydrologi. Af kommunens Natura 2000-handleplan fremgår, at der er behov for at genskabe mere naturlig hydrologi på op til 210 ha i Natura-2000 området. På Langeland skal forholdene for naturtypen rigkær forbedres på 5-13 ha, og levevilkårene for den sjældne ynglefugl plettet rørvagtel skal forbedres på 85 ha (Svendborg Kommune, Langeland Kommune, Ærø Kommune, Faaborg Midtfyn Kommune og Naturstyrelsen, 2012). Begge hensyn kan tilgodeses ved en hævning af grundvandsstanden i retning af mere naturlige afvandingsforhold. Desuden vil en lang række af truede engfugle og andre fugle med tilknytning til våde enge nyde godt af mere våde forhold i sommerhalvåret. På den baggrund har Svendborg Kommune og Langelands Kommune ønsket at afdække mulighederne for at skabe naturlige hydrologiske forhold i Ålemosen og undersøge eventuelle konsekvenser for Køllenor. Der er gennem tilskudsordningen Natura 2000-projekter Etablering af naturlige vandstandsforhold bevilget midler til en forundersøgelse af mulighederne for etablering af naturlig hydrologi. 11

12 2 EKSISTERENDE FORHOLD 2.1 Undersøgelsesområdet Undersøgelsesområdet ligger på den vestlige del af Langeland 1-2 km nordvest for Humble By og tæt på Kædeby. Ålemosen er ca. 22 ha og Køllenor ca. 11 ha. Begge områder er helt overvejende privatejede. Undersøgelsesområdet fremgår af figur Den nordlige del af Ålemosen består af rigkær (ca. 4,6 ha) og ferske enge, mens den sydlige del på ca. 8 ha er i omdrift. En del af rigkæret afgræsses, mens resten er under tilgroning med pil og tagrør. Ålemosen ligger som en velafgrænset lavning i terrænnet afgrænset af et dige langs vandløbet mod vest, et regnvandsbassin (sø) mod syd og skrånende terræn mod nord og øst, som er i omdrift. Gamle målebordsblade viser, at mosen tidligere havde en større udstrækning, og på ældre luftfotos fremgår det, at mosens sydlige del blev opdyrket i perioden Der har tidligere været gravet tørv i mosen. Foto: Ålemosen set fra vest mod øst. Den sydlige del af Ålemosen er delvist i omdrift. Ud over eng og mose/rigkær er der i undersøgelsesområdet søer og vandløb, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det største vandløb, Afløb fra Ålemosen, er et offentligt vandløb, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. De resterende vandløb i projektområdet er private og består af gravede grøfter. Afvanding af arealerne indenfor projektområdet sker i dag ved hjælp af en privat pumpe, der leder vandet fra de lavere liggende marker i Ålemosen over i Afløb fra Ålemosen. Der er tidligere registreret mindre overløb med spildevand fra et regnvandsbassin til de dyrkede arealer i Ålemosen. Langeland Forsyning har nu etableret et stort sparebassin ved Humble By, 12

13 og jordvolden mellem regnvandsbassinet og markerne i Ålemosen er forhøjet for at forhindre fremtidige overløb til Ålemosen. Længere nedstrøms Afløb fra Ålemosen findes det andet undersøgelsesområde, Køllenor. Stort set hele undersøgelsesområdet Køllenor er dækket af strandeng. Undersøgelsesområdet gennemløbes af to offentlige vandløb, Afløb fra Ålemosen og Afløb fra Vestergård og Kædeby Moser. Begge de offentlige vandløb er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er i undersøgelsesområdet enkelte gravede grøfter, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Afvandingen af arealerne indenfor projektområdet sker i dag via vandløbene i området. Etablering af naturlig hydrologi i projektområdet omfatter kun ændringer i Ålemosen. Køllenor indgår kun som en del af projektet for at undersøge, om projektet i Ålemosen har konsekvenser for de afvandingsmæssige forhold i dette område. Figur 2.1.1: Undersøgelsesområdet i Ålemosen og Køllenor. Arealanvendelsen indenfor undersøgelsesområdet fremgår af figur Det fremgår af kortet, at store dele af undersøgelsesområdet anvendes til landbrug, hvor især den sydlige og vestlige del er i omdrift. I den nordlige del, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 13

14 3, er der forskellige driftsformer for afgræsning med kvæg. For en nærmere beskrivelse af dette henvises til den ejendomsmæssige forundersøgelse (Orbicon 2014). Ved en realisering af projekterne vil det stadigt være muligt, at fortsætte en ekstensiv drift med græsning eller høslæt, særligt i den nordlige del. I den sydlige del vil der ved ophør med pumpning stå åbent vand eller sump, så det ikke længere kan dyrkes. Desuden vil der kun kunne afgræsses på de højest beliggende arealer mod sydvest i gennemsnitsår. Figur 2.1.2: Nuværende arealanvendelse i Ålemosen. 2.2 Hydrologiske forhold Hydrologien i undersøgelsesområdet (Ålemosen) er først og fremmest styret af nedbør, fordampning og pumpeaktivitet. Vandstanden i havet påvirker kun Køllenor og ikke Ålemosen ved almindelige vandstande. Den lokale afvanding i Ålemosen sker via dræn og grøfter/vandløb, der samler vandet ved en pumpestation ved diget langs vandløbet Afløb fra Ålemosen, hvorfra vandet transporteres videre ned til Køllenor og ud i havet sammen med vand fra vandløbet Afløb fra Vestergaard og Kædeby. 14

15 Da der har været tvivl om de afvandingsmæssige forhold har Orbicon i november 2013 opmålt vandløbets profil og bundkoter i Afløb fra Ålemosen fra Ålemosen til Køllenor. På figur er opmålingsstrækningen for Afløbet fra Ålemosen vist. Sammenholdes figur med bilag 1 ses, at vandløbets fald fra st er ca. 0,2. Til sammenligning falder vandløbet ca. 10 fra st til kote 0,2 m i st Det lille fald på strækning gennem Ålemosen medfører bl.a., at vandet har tendens til stuvning. Fra st ses på vandspejlets opmåling fra november et bagfald på 0,3 hvilket bekræfter stuvningstendensen. Resultaterne af opmålingen indgår i beregningerne af de eksisterende og fremtidige afvandingsforhold ved nedlæggelse af pumpestationen. På grund af det relativt store fald på den nederste strækning af Afløb fra Ålemosen vil hverken havvandsstand eller vandstande i Køllenor påvirke Ålemosen under normale forhold, og der vil heller ikke være en påvirkning af Køllenor fra Ålemosen ved gennemførsel af projektet. Figur 2.2.1: Opmålte stationer i Afløb fra Ålemosen november

16 Foto: Afløb fra Ålemosen ved st (bemærk stuvning i vandløbet på grund af manglende fald) Højvande i Fyns Hav Ekstreme vandstande i Køllenor vil afhænge af vandstanden i Fyns Hav og er vurderet på baggrund af målestationen i Fynshav Havn. Argument for valg af denne målestation er, at der er data for 61 år. Ifølge Kystdirektoratets rapport om højvandsstatistikker fra vil en 100 års hændelse være en vandspejlskote på 1,81 mdvr90 i Fyns Hav. En sådan hændelse vil ikke efter projektgennemførelse forløbe anderledes end under de nuværende forhold. Afhængigt af hændelsens varighed må det forventes, at der ved sammenfald med ekstrem nedbør vil ske overløb fra Afløb fra Ålemosen ind i Ålemosen, så længe hændelsen står på, da vandløbets volumenkapacitet hurtigt vil være opbrugt. Efter en sådan ekstrem hændelsen forventes det, at Ålemosen vil være oversvømmet til maksimalt kote 2.7 mdvr90. Afhængigt af tid på året vil vandstanden falde gradvist i Ålemosen. De hydrologiske forhold i grøfter og vandløb bestemmes af flere parametre. Således er vandbalance, jordbundsforhold og afvandingsforhold alle afgørende for hydrologien på arealerne. Og ved en vurdering af nuværende og fremtidige forhold er det nødvendigt at inkludere oplysninger om nedbør og fordampning i området samt pumpekapacitet og drift af pumpestationen

17 2.2.2 Vandbalance Der er fra DMI indhentet nedbørsoplysninger for undersøgelsesområdet Ålemosen for perioden 1990 til 2010 (begge år inkl.). Den årlige nedbør i dette område er i perioden gennemsnitligt 702 mm, men den varierer mellem 525 mm (1996) og 914 mm (2002). I figur er vist variationen i månedsnedbøren for Ålemosen og Køllenor Månedsnedbør, Ålemosen og Køllenor Minimum, middel, maksimum mm nedbør Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måned Figur 2.2.2: Den gennemsnitlige månedsnedbør for Ålemosen og Køllenor. Med linjerne er vist laveste og højeste nedbør i den enkelte måned i perioden Det ses af figuren, at der generelt falder mm nedbør om måneden over Ålemosen og Køllenor med en variation hen over året, hvor der i april-maj falder mindst nedbør, stigende hen over sommeren til et maksimum i august. Herefter ses en faldende tendens hen mod april. Figuren viser også, at der er betydelig forskel på nedbøren fra år til år i de enkelte måneder. Fordampningen for Ålemosen og Køllenor er mindst om vinteren og højest om sommeren. Ser man på de enkelte måneder er der nogen år-til-år-variation, men målt som en samlet årlig fordampning er variationen fra år til år ganske beskeden. Den gennemsnitlige årlige fordampning er således 596 mm, og varierer mellem 539 og 649 mm i perioden Den årlige nedbørsbalance fremgår af figur

18 100 Nedbør-potentiel fordampning, Ålemosen og Køllenor mm nedbør 25 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 2.2.3: Månedlig nettonedbør i Ålemosen og Køllenor Det ses af figuren, at der allerede i april måned er nedbørsunderskud i Ålemosen og Køllenor. Underskuddet er størst i maj/juli og fortsætter til og med august. Der er således gennemsnitligt fem måneder om året, hvor der er nedbørsunderskud i Ålemosen og Køllenor. Det varierer dog betydeligt fra år til år, som følge af variationer i nedbør og fordampning Jordbundsforhold GEUS har i 1999 offentliggjort en landsdækkende jordklassificering, hvor jordartens type og udbredelse er bestemt til en dybde på ca. 1 meter. Kortlægningen viser, at jordbunden i undersøgelsesområdet helt overvejende er ferskvandsdannelser og moræneler. Jordbundsforholdene fremgår af figur

19 Figur 2.2.4: De øvre jordlag i undersøgelsesområdet Ålemosen. GEUS, Den generelle jordklassificering bør betragtes som vejledende, og kun dækkende for den øverste meter af jordlaget. På baggrund af ovenstående er der i de efterfølgende vurderinger af jordbundens evne til at tilbageholde vand taget udgangspunkt i, at jordbunden i området er ferskvandsdannelser og lerjord. 19

20 2.2.4 Vandløb Vandløbene i undersøgelsesområdet fremgår af figur Figur 2.2.5: Oversigt over offentlige og øvrige vandløb indenfor undersøgelsesområdet. Med mørkeblå streg er vist de offentlige vandløb. Med turkis streg er vist øvrige vandløb, som de fremgår af FOT-laget. Med rød streg er vist den ydre afgrænsning af undersøgelsesområdet. Stiplede linjer er rørlagte strækninger. De offentlige vandløb Afløb fra Vestergård og Kædeby Moser og Afløb fra Ålemosen er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Alle øvrige vandløb indenfor undersøgelsesområdet er private og består overvejende af grøfter og små vandløb. Grøfterne har typisk et meget reguleret og lige forløb, og det er kun få af dem, der vurderes at have naturlig oprindelse. Grøfterne er vedligeholdt i forskellig grad, og nogle bærer således præg af ikke at have været vedligeholdt i mange år. Ingen af vandløbene har en specifik målsætning eller indsatsprogram i forslag til vandplanen for det Sydfynske Øhav (Naturstyrelsen, 2013). 20

21 Foto: Afløb fra Ålemosen ved pumpestationens udløb Dræn Ifølge Orbicons drænarkiver findes der ingen dræn i undersøgelsesområdet. 2.3 Opmåling og højdemodel Der findes i Danmark to højdemodeller baseret på overflyvning og laserscanning: Blominfo s højdemodel, der er tilgængelig på Miljøportalen, og en højdemodel udarbejdet af COWI. Orbicon er blevet opmærksom på, at der i nogle tilfælde er forskel mellem de to højdemodeller. Det skyldes, at højdemodellerne, efter at data er indsamlet, er bearbejdet for at bestemme terræn under eksempelvis bevoksning. Denne bearbejdelse er sket ved hjælp af automatiserede processer og kan derfor medføre afvigelser i forhold til det faktiske terræn. Forskellene mellem de to højdemodeller er ikke konsistente, og det er derfor nødvendigt at foretage analysen for hvert undersøgelsesområde. 21

22 Ved at sammenligne de to højdemodeller er der dannet et højdegrid, der viser differensen mellem de to højdemodeller. På baggrund af analysen er det valgt at arbejde videre med den højdemodel, der viser det laveste terræn inden for undersøgelsesområdet. For Ålemosen og Køllenor har analysen vist, at BlomInfo s højdemodel er mest troværdig, og det er derfor denne, der danner grundlag for de videre analyser i forundersøgelsen. Højdemodellen beskriver med stor nøjagtighed terrænets udformning. Højdemodellen er vist i bilag 1. Det fremgår af kortet, bilag 1.2, at der indenfor undersøgelsesområdet forekommer terrænhøjder på mellem ca. 0,4 m DVR90 og 4,0 m DVR90. Det højeste terræn findes mod vest i undersøgelsesområdet, mens terrænet i den centrale del af Ålemosen er det laveste med terrænhøjder på 0,4 m DVR90 til 1,4 m DVR90. Analysen er endvidere suppleret med opmåling af en række kontrolpunkter ved hjælp af GPS. Herigennem er højdemodellen yderligere valideret. Resultaterne af sammenligningen fremgår af nedenstående figur Det ses af figuren, at der generelt er overensstemmelse mellem opmålte GPS-punkter og terrænmodellen. For langt de fleste målinger er der en forskel på mindre end 15 cm mellem højdemodel og det opmålte. De opmålte punkter ligger således i gennemsnit 8 cm over højdemodellen. På baggrund af analysen er det rimeligt at antage, at den digitale højdemodel kan beskrive terrænet med tilfredsstillende nøjagtighed. Differens [m] GPS-pkt minus DTM (Blominfo 1.6m) Gennemsnit: GPS terræn pkt Figur Sammenligning af opmålte punkter med den digitale højdemodel. 22

23 2.4 Natur I dette afsnit beskrives de biologiske forhold i undersøgelsesområdet. Forholdene er beskrevet ud fra foreliggende data, samt på baggrund af besigtigelser mv. i forbindelse med forundersøgelsen. Afsnittet giver dermed en status for områdets nationale og internationale naturbeskyttelsesværdier National naturbeskyttelse Naturtyperne omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 fremgår af figur De beskyttede naturtyper er besigtiget af Fyns Amt i 1985 og 2002, og af Langeland Kommune i Det er data fra de besigtigelser, der ligger til grund for beskrivelserne i dette afsnit. Figur 2.4.1: Registreringer af naturtyper i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 ved Ålemosen. I undersøgelsesområdet findes der udover beskyttede vandløb, også naturtyperne strandeng, fersk eng, sø og mose omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. De 3 beskyttede strandenge findes langs Kølle Nor. Arealet er beskrevet som en mosaik mellem naturtyperne strandeng, fersk eng og overdrev. Der er observeret en lang række strandengsarter i området hvor strand-kogleaks, strand-malurt, rød svingel, harril, kødet og vingefrøet hindeknæ, 23

24 læge kokleare, strandasters og jordbærkløver er blandt de mest udbredte. Tagrør er udbredt på arealet, og der er indslag af tørbundsarter som almindelig kællingetand, almindelig torskemund, almindelig knopurt, almindelig røllike, cikorie og gul snerre. Den ret sjældne soløje-alant er observeret i området i 1986, men ikke i Arealet er også kortlagt som habitatnaturtyperne strandeng og kalkoverdrev og er nærmere beskrevet i afsnit Foto: Den naturbeskyttede (NBL 3) af Ålemosen med eng og vandhuller samt mose med rigkær i baggrunden. I Ålemosen er der registreret naturtyperne sø, mose og fersk eng. Gamle målebordsblade viser, at mosen tidligere havde en større udstrækning og på ældre luftfotos kan man se, at mosens sydlige del blev opdyrket i perioden Der har tidligere været gravet tørv i mosen. De lysåbne dele af ålemosen er kortlagt som fersk eng, mens de mere tilgroede dele er kortlagt som mose. Der er flere små vandhuller i området. Engarealet er senest besigtiget i Engene er artsrige, men artssammensætningen tyder på en vis kulturpåvirkning, da kulturarter som almindelig rajgræs, mælkebøtte, ager tidsel, glat vejbred, burre-snerre, butbladet skræppe, vild kørvel og stor nælde findes på arealet. Strukturbeskrivelser og forekomsten af en række høje græsser og urter, viser at, arealet er under tilgroning, og at den nuværende drift er utilstrækkelig til at sikre en lav, lysåben vegetation. Det er vurderet, at engarealet bærer præg af afvanding, men fugtigbundsplanter er udbredte på arealet. Af karakteristiske engarter kan nævnes eng-forglemmigej, gul frøstjerne, kær-snerre, kær-trehage, kær-tidsel og glanskapslet siv. På luftfotos fra 2012 fremstår engarealet som nyslået. 24

25 Mosearealerne i den østlige del af Ålemosen, er kortlagt som habitatnaturtypen rigkær. Rigkærene er nærmere beskrevet i afsnit Mosen er meget tilgroet med høje urter og vedplanter som ask og flere arter af pil. Vegetationshøjden er over 50 cm på størstedelen af arealet. Fugtigbundsarter er udbredte, og afvanding vurderes ikke at være et væsentligt problem i området. Midt i mosen findes et par tætte tagrørsbevoksninger. I den vestlige del af området findes endnu et moseareal, der i artssammensætning og tilgroningsgrad meget ligner den østlige mose. Der er registreret 4 søer i undersøgelsesområdet. De 3 søer ligger lysåbent med en del sump- og vandplanter og omkranset af tagrør, mens den 4 ligger skygget at høje træer. Umiddelbart syd for område findes en sø, der fungerer som regnvandsbassin i forbindelse med overløb fra Humle By, hvor der nu er etableret et sparebassin. En jordvold mellem søen og markerne i den sydlige del af projektområdet i Ålemosen er blevet forhøjet for, at forebygge oversvømmelse fra regnvandsbassinet. Der er observeret grøn frø i området og vandhullerne er potentielle ynglelokaliteter for padder generelt Natura habitatnaturtyper og arter Ålemosen og Kølle Nor indgår i Natura 2000-område nr. 127, der omfatter habitatområde H111 og fuglebeskyttelsesområde F71, fuglebeskyttelsesområde Det sydfynske øhav. Natura 2000-området har et samlet areal på 450 km 2 Undersøgelsesområdet er beliggende i Langeland Kommune, figur

26 Figur 2.4.2: Kort over det sydfynske øhav med angivelse af projektområdet Ålemosen og Køllenor og Natura 2000 områdets afgrænsning og opdeling i EF-habitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde. I tabel er en oversigt over de habitatnaturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde H111, Det sydfynske øhav. 26

27 Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 111 Sydfynske Øhav Naturtyper: Strandeng (1330) Vadeflade (1140) Grå/grøn klit (2130) Bugt (1160) Tørt kalksandsoverdrev (6120) Rev (1170) Kalkoverdrev (6210) Lagune (1150) Surt overdrev (6230) Avneknippemose (7210) Enårig vegetation på stenede strandvolde (1210) Flerårig vegetation på stenede strande (1220) Kildevæld (7220) Kystklint/klipper (1230) Rigkær (7230) Bøg på muld (9130) Forklit (2110) Vegetation af kveller og andre enårige planter (1310) Ege-blandskov (9160) Hvid klit (2120) Elle- og askeskov (910E Kransnålalge-sø (3140) Sandbanke (1110) Næringsrig sø (3150) Arter: Skæv vindelsnegl Sumpvindelsnegl Stor vandsalamander Klokkefrø Tabel 2.4.1: Udpegningsgrundlaget for de dele af Natura 2000 område nr. 111 der omfatter undersøgelsesområdet. Naturtyper markeret med fed er registreret i undersøgelsesområdet. Miljøministeriet (2011) Prognose og målsætning for arter og naturtyper I Natura 2000 planen (Naturstyrelsen) er følgende prognose og indsats angivet for de arter og naturtyper, som er relevante for projektområdet. Ikke relevante arter og naturtyper er ikke medtaget. Der fremgår følgende prognose for bevaringsstatus for de udpegede arter og naturtyper: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: Stor vandsalamander, som har stabil bestand i området. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: Strandeng pga. tilførsel af næringsstoffer, tilgroning, unaturlige vandstandsforhold og invasive arter. Kalkoverdrev, fordi N-depositionen overstiger den lave ende af naturtypernes tålegrænseinterval på stort set alle arealer, tilførsel af næringsstoffer fra landbrugsarealer og invasive arter. Rigkær, fordi N-deposition overskrider laveste ende af tålegrænseintervallet, pga. tilførsel af næringsstoffer fra tilstødende landbrugsarealer, tilgroning, uhensigtsmæssige vandstandsforhold og invasive arter. 27

28 Klokkefrø pga. for små levesteder, mangel på egnede ynglevandhuller og overvintringssteder. Prognosen er ukendt for: Skæv vindelsnegl og sump-vindelsnegl pga. manglende kortlægning. Ifølge Langeland Kommunes Natura 2000 handleplanen for Sydfynske Øhav er målsætningen for arter og naturtyper: (Kun relevante arter og naturtyper er medtaget). Der sikres velegnede levesteder for: Stor vandsalamander og klokkefrø ved at sikre tilstrækkeligt med velegnede levesteder i form af lysåbne søer og vandhuller med rent vand. Skæv vindelsnegl og sumpvindelsnegl ved sikring af den mest hensigtsmæssige hydrologi og drift i rigkær. For naturtyperne sikres: De lysåbne terrestriske naturtyper skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje. Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i strandenge og rigkær. Der foretages bekæmpelse af invasive plantearter i naturtyperne strandeng, kalkoverdrev og rigkær. Forekomsterne af kalkoverdrev og rigkær udvides og sammenkædes. Der skal, hvor det naturmæssigt er muligt, ske en udvidelse af arealet med ha for kalkoverdrev og ha for rigkær. Arter På udpegningsgrundlaget for habitatområde H111 er arterne skæv vindelsnegl, sump vindelsnegl, stor vandsalamander og klokkefrø. Ingen af arterne er observeret i undersøgelsesområdet eller i nærområdet. På Langeland yngler klokkefrøen i vandhuller ved Skovsgård, Søgård Sø og Gulstav Mose. Den nærmeste lokalitet Skovsgård ligger 4-5 km. øst for Ålemosen. Bestandene på Langeland er etableret som del af et Life-projekt i perioden ved udsætning af yngel i en række vandhuller. Den nærmeste bestand ved Skovsgård har været i tilbagegang de senere år, og der blev kun observeret 7 kvækkende hanner i Stor vandsalamander er observeret enkelte steder på Langeland med observationer fra Tryggelev, Gulstav Mose og vest for Henninge Nor. Klokkefrø og stor vandsalamander er tilknyttet mindre vandhuller og søer. Grøn frø er observeret i Ålemosen, hvilket tyder på, at der er velegnede paddelokaliteter i området. Vandhullerne i Ålemo- 28

29 sen kan være potentielle levesteder for paddearterne. Da de nærmeste forekomster ligger mere end 3-4 km væk, er det dog ikke umiddelbart sandsynligt, at arterne vil spredes til Ålemosen indenfor en overskuelig fremtid, med mindre der findes ukendte forekomster i nærområdet. Det er en forudsætning for, at arterne kan spredes til projektområdet, at der er en række velegnede levesteder geografisk placeret mellem de nuværende forekomster og projektområdet. Vindelsnegle er kun få mm. lange og lever i tæt vegetation, gerne i visne blade i tuer af græs og starer. Begge arter er tilknyttet kalkrig jordbund, men sump vindelsnegl lever i fugtige enge, kær og ved småsøer, mens skæv vindelsnegl også kan leve på mere tørre biotoper. Der er kun enkelte observationer af vindelsnegle på Langeland. Skæv vindelsnegl er observeret ved Ristinge ca. 3,5 km syd for Ålemosen. Sump vindelsnegl er observeret i Lundemose på Sydlangeland ca. 12 km syd for Ålemosen. Selvom Ålemosen potentielt er levested for de to arter af vindelsnegle, er deres forekomst på Langeland så fåtallig og så spredt geografisk, at sandsynligheden for at arterne skal spredes til Ålemosen er meget lille. Naturtyper I undersøgelsesområdet er der kortlagt forekomster af strandeng og kalkoverdrev (Kølle Nor) og rigkær (Ålemosen). Strandeng og rigkær er kortlag med de største forekomster. Vegetationen i området er beskrevet ud fra gennemførte feltregistreringer fra 2005 og 2011, foretaget i forbindelse med Naturstyrelsens kortlægning af naturtyperne i området, figur

30 Figur 2.4.3: Fordeling af kortlagte habitat-naturtyper indenfor undersøgelsesområdet kortlagt i perioden Miljø- GIS. Naturstyrelsen Strandeng Arealet ved Kølle Nor er kortlagt som habitatnaturtypen strandeng. Området er ikke omfattet af det konkrete projektforslag, og det er medtaget for at sikre, at ændringer i de hydrologiske forhold i Ålemosen ikke påvirker strandengsarealerne negativt. Strandengen indeholder en række karakteristiske strandengsarter som tætblomstret hindebæger, strand-trehage, læge-kokleare, strand-karse og strand-asters. Tolkning af luftfotos over området og data fra tidligere kortlægning (2005) samt 3 registreringer viser, at dele af strandengen er domineret af tagrørsump. Området er hovedsageligt uden drift (2011 data), hvilket forklarer, at vegetationen er ret høj på størstedelen af arealet. Kalkoverdrev Midt i strandengen ligger den lille bakke Køllehøj. Her er kortlagt habitatnaturtypen kalkoverdrev, der typisk findes på ekstensivt drevne bakker og skrænter på mere eller mindre kalkholdig bund. Vegetationen rummer typiske tørbundsarter som knoldranunkel, gul snerre, hvid snerre, stor knopurt og almindelig knopurt. Der er ikke drift på arealet, og der er spredt bevoksning af vedplanter som engriflet tjørn, tørst og glat hunderose. Da kalkoverdrevet ligger ret højt i terrænet og domineres af tørbundsarter, vurderes kalkoverdrevet ikke at blive påvirket af ændret hydrologi i området. 30

31 Rigkær I Ålemosen er der kortlagt forekomster af naturtypen rigkær. Rigkær findes på mere eller mindre kalkholdig fugtig jordbund, gerne med vældpåvirkning. Ligesom kalkoverdrev er naturtypen mest udbredt i Østdanmark. Det kortlagte rigkær er under tilgroning, hvilket artssammensætningen bærer præg af. Her er observeret en række arter, der indikerer en kalkholdig jordbund, men som også viser en høj tilgroning. Det er arter som kær-star, knippe-star, blågrøn kogleaks, hjortetrøst, bittersød natskygge og tagrør Naturtilstand Naturtilstanden i de enkelte områder er vurderet på baggrund af en kortlægning af habitatnaturtyper fra Naturtilstandsvurderingen bygger på et artsindeks, der siger noget om artssammensætningen på lokaliteten, og et strukturindeks, der beskriver lokalitetens fysiske tilstand i forhold til tilgroning, hydrologi m.v. Tilstanden angives på en femdelt skala: høj (I), god (II), moderat (III), ringe (IV) og dårlig (V). De to klasser I og II med hhv. høj og god naturtilstand opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus for den givne naturtype under forudsætning af, at der foreligger en prognose, der siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode naturtilstand. Naturstilstanden indenfor undersøgelsesområdet fremgår af figur Det ses at alle de kortlagte naturtyper har en moderat naturtilstand. Strandengens moderate naturtilstand skyldes primært, at strukturen er ringe. Arealet er påvirket af manglende afgræsning, høj vegetation og er tydeligt påvirket af afvanding og mangler de karakteristiske strandengsstrukturer med priler og loer. Der findes stadig en del karakteristiske strandengsarter, hvilket betyder at arealet har et godt artsindeks, selvom den veludviklede strandengsvegetation kun dækker dele af arealet og andre dele af området er præget af en ret artsfattig vegetation af tagrørsump. Kalkoverdrev har også en moderat tilstand, men her er strukturen god, mens artsindekset er moderat. Det skyldes, at området kun rummer få arter, der er karakterarter for naturtypen kalkoverdrev. Tilstanden af det kortlagte rigkær er moderat primært på grund af et moderat strukturindeks, der afspejler en høj tilgroning med høje star-arter, stauder og vedplanter. Rigkæret er kun i mindre grad påvirket af afvanding. Artsindekset er godt, trods den kraftige tilgroning, da arealet indeholder en del arter, der indikerer kalkholdig jordbund. 31

32 Figur Tilstandsvurdering af kortlagte habitatnaturtyper i undersøgelsesområdet MiljøGIS Natura 2000 udpegede fuglearter Fuglebeskyttelsesområdet F71 Sydfynske Øhav, strækker sig i det lavvandende havområde mellem Tåsinge, Langeland, Ærø og Avernakø helt mod vest. I fuglebeskyttelsesområdet yngler en række sjældne og fåtallige ynglefugle, både eng- og vadefugle som brushane, plettet rørvagtel og almindelig ryle. Men også forekomsten af en lang række trækkende og rastende vinterfugle tilknyttet indre farvande og lavvandede områder, såsom ederfugl og ikke mindst knopsvane, har været betydende for udpegningen. Der er i alt 14 fuglearter på udpegningsgrundlaget som ynglefugle og 9 fuglearter på udpegningsgrundlaget som trækfugle. Arterne på udpegningsgrundlaget fremgår af tabel Udpegningsgrundlaget er i forbindelse med statens kortlægning af Natura 2000 områderne blevet opdateret, og har i sommeren 2012 været i offentlig høring. Opdateringen har konkret medført, at 32

33 havørn (som både yngle og trækfugl) og sorthovedet måge nu er blevet tilføjet udpegningsgrundlaget for F71. Bjergand er derimod ikke længere på udpegningsgrundlaget. Den 20.dec udgav Naturstyrelsen en ny basisanalyse for Natura 2000 område nr.127 Sydfynske Øhav der skal danne grundlag for Natura 2000 planlægningsperioden fra (Naturstyrelsen, 2013a). Tabel (ynglefugle) og tabel (trækfugle) er udarbejdet med baggrund i den nye basisanalyse og viser de nyeste bestandsvurderinger for udpegningsarterne. Opdateret udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 71 Sydfynske Øhav Ynglefugle: Trækfugle: Rørdrum Rørhøg Engsnarre Plettet rørvagtel Klyde Almindelig ryle Brushane Fjordterne Havterne Dværgterne Splitterne Mosehornugle Havørn* Sorthovedet måge* Knopsvane Sangsvane Mørkbuget knortegås Troldand Ederfugl Hvinand Toppet skallesluger Havørn* Blishøne Tabel 2.4.2: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område, Fuglebeskyttelsesområde nr. F 71, som projektområdet er en del af. Opdatering af udpegningsgrundlaget (*), Naturstyrelsen (2012) er indarbejdet i tabellen. Bjergand er med opdateringen af udpegningsgrundlaget ikke længere udpegningsart. 33

34 Ynglepar Rørdrum Havørn Rørhøg Plettet Rørvagtel Engsnarre 1 Klyde Almindelig Ryle Brushane Sorthovedet Måge Spiltterne Fjordterne Havterne Dværgterne Mosehornugle Tabel 2.4.3: Bestandsoversigt for udpegede ynglefugle i perioden baseret på den nyeste basisanalyse (Naturstyrelsen, 2013). 34

35 Trækfugle Knopsvane Sangsvane Mørkbuget Knortegås Troldand Ederfugl Hvinand Toppet Skallesluger Havørn Blishøne Tabel 2.4.4: Bestandsoversigt for udpegede trækfugle i perioden baseret på den nyeste basisanalyse (Naturstyrelsen, 2013) Af Natura 2000-planen for F71 Sydfynske Øhav (Naturstyrelsen, 2011) fremgår følgende prognose for bevaringsstatus for de udpegede arter: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: Ynglefuglene rørdrum og rørhøg har stabile bestande i området. Trækfuglene sangsvane, knopsvane og toppet skallesluger, som raster i stabile eller stigende bestande. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: Plettet rørvagtel og engsnarre på grund af afvanding, tilgroning, rørhøst og tidlig slåning af vegetation. 35

36 Klyde, almindelig ryle, brushane pga. tilgroning, forstyrrelser, prædation og reduceret fødegrundlag. Splitterne, fjordterne, havterne, dværgterne på grund af forstyrrelser, prædation og forringet fødegrundlag. Mosehornugle på grund af tilgroning og forstyrrelser. Mørkbuget knortegås, troldand, ederfugl, hvinand og blishøne på grund af reduceret fødegrundlag, tilgroning af strandenge og forstyrrelser. Prognosen er ukendt for: Bevaringsstatus for havørn og sorthovedet måge er en del af Natura 2000 planen, da denne er tilføjet listen over udpegningsarter efter seneste revision i 2012 De konkrete målsætninger for udpegede fuglearter i Natura 2000 planen er, at Natura 2000 området skal understøtte ynglebestande af: - rørdrum - ca. 12 par rørhøg - ca. 125 par klyde - almindelig ryle - ca. 100 par splitterne - ca. 5 par fjordterne - ca. 700 par havterne - ca. 60 par dværgterne Dertil kommer tilstrækkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder i mindst 2 delområder for plettet rørvagtel, 3 delområder for engsnarre, 4 delområder for brushane og 2 delområder for mosehornugle. Udover egnede levesteder til understøttelse af udpegede ynglefuglearter skal området kunne fungere som raste- og fourageringsområde for årlige bestande på: - ca. 600 sangsvaner knopsvaner knortegæs (mørkbuget) troldænder bjergænder ederfugle havlit hvinænder toppet skalleslugere blishøner 36

37 2.4.6 Observationer af udpegede fuglearter ved Ålemosen og Køllenor Naturstyrelsen udgav (december) 2013 notatet om Natura 2000-basisanalyse for planerne og den videre planproces (Naturstyrelsen, 2013b). Heri fastlægges, at der udover de i basisanalysen angivet naturdata findes andre data om naturen i Natura 2000-områderne. Disse har Naturstyrelsen vurderet ikke at være tilstrækkeligt ensartede og landsdækkende til, at Naturstyrelsen har inddraget dem i de statslige basisanalyser, som blandt andet skal danne grundlag for en national prioritering af indsatsen i 2. planperiode. I notatet understreges at mange af disse data vil med fordel kunne indgå i senere faser af planlægningen, ikke mindst i forbindelse med kommunernes gennemførsel af planerne. En gennemgang af DOF-basen for lokaliteterne Kølle Nor og Ålemose viser, at der i perioden for de to undersøgelsesområder ikke er tilstrækkeligt med antal observationer til at kvalificere bestandsvurderingerne i basisanalyserne yderligere. En enkelt observation af en overflyvende ung havørn i 2010 fra Kølle Nor er eneste relevante observation i forhold til udpegningsgrundlaget Gennemgang af udpegede arter I det følgende findes en mere generel gennemgang af udpegningsarterne for F71 Sydfynske Øhav. Der gives en beskrivelse af artens krav til levestedet, status for arten lokalt og nationalt samt udviklingstendenser for arten. Gennemgangen baserer sig på artsbeskrivelser på M.B. Grell (1998) samt ynglefuglebasen, der vedligeholdes af Aarhus Universitet, DCE (2013). Rørdrum Rørdrummen yngler spredt i hele Danmark. Der er betydelig usikkerhed omkring de danske ynglefugles trækforhold, men hovedparten af de danske rørdrum er formentlig standfugle, der først trækker væk til Vest- og Sydeuropa, når deres levesteder fryser til med is. Rørdrummen forekommer i store tagrørsskove og store sumpområder i både fersk-, brak- og saltvandsområder. Her placerer den sin rede omkranset af rørskov med permanent vanddække, så rovdyr ikke kan nå frem til reden. Arten har en ret skjult levevis i tagrørsskoven. Den lever primært af fisk og frøer og sekundært af salamandre, insekter, snoge, mosegrise og småfugle. Føden omfatter således et bredt udvalg af vandområdernes dyrearter. Rørdrummen er en sky fugl, der er følsom over forstyrrelser nær ynglestedet samt over for tilgroning, især hvor pilekrat overvokser rørskoven. Desuden er den følsom over for dræning af vandområderne, så de bliver mere tørre og rederne dermed mere truet af rovdyr. Arten er i positiv udvikling i Danmark, men meget følsom over for hårde vintre. Arten er fredet i Danmark og omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet. Den er også omfattet af flere internationale konventioner. 37

38 Bevaringsprognosen er vurderet gunstig for rørdrum i F71. Rørhøg Rørhøgen overvintrer i Sydvesteuropa og Afrika, men ankommer til Danmark i april for at yngle. Den yngler i rørskove i moser og ved søer, mens fødesøgning sker over rørskoven og i det åbne land over dyrkede marker med vintersæd og udyrkede områder med enge. Når ungerne er kommet på vingerne, søger rørhøgene mod vinterkvartererne i august-september. Det er således vigtigt, at rørhøgen dels har uforstyrrede steder med rørskov, hvor de kan placere reden, og at der dels i tilknytning findes mere åbne arealer, hvor de kan jage deres bytte. I begyndelsen af ynglesæsonen foregår fødesøgningen hovedsagelig over udyrkede arealer som enge, mens den senere i ynglesæsonen i stigende grad også benytter dyrkede marker og rørskov. Byttet består især af smågnavere som mus og mosegrise samt af fugle, fortrinsvis skadede fugle eller fugleunger. Desuden omfatter det ådsler og i mindre omfang padder, fisk mv. I begyndelsen af 1900-tallet var arten truet af udryddelse i Danmark, men efter en fredning i yngletiden i 1922 og totalfredning i 1967 vendte bestandsudviklingen, og i begyndelsen af 1970 erne var der atter par i Danmark. Arten har fortsat den positive udvikling, og i midten af 1990 erne var bestanden vokset til omkring 650 par. Bestanden er nu stabil omkring dette niveau. Arten er fredet i Danmark og omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet. Den er også omfattet af flere internationale konventioner. Bevaringsstatus i F71 er vurderet gunstig. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for rørhøg skal være stabil eller i fremgang, så der er fortsat grundlag for en bestand på ca. 12 par ynglende rørhøg. Engsnarre Engsnarren var i 1800-tallet en almindelig udbredt ynglefugl i Danmark, men på grund af især ændret landbrugspraksis gik bestanden voldsomt tilbage, og i 1970 erne registreredes omkring 100 ynglepar. I 1990 erne var der formentlig under 10 ynglepar. Engsnarre er en trækfugl, som overvintrer i Afrika og kommer til Danmark omkring midten af maj. I september trækker fuglene sydpå igen. Engsnarre forekommer naturligt i græsrige tørvemoser, kærmoser og andre sumpede græsrige områder med få eller ingen vedplanter, og hvor vegetationen i øvrigt er omkring cm høj. I landbrugsområder kan den også høres i græs- og kornmarker, men den tolerer ikke tidligt høslæt i yngleperioden. Engsnarren er en social fugl, der foretrækker at yngle i nærheden af artsfæller, og selvom yngleterritoriet kun er nogle få hektar, er det vigtigt, at levestedet er stort nok til flere ynglende par, eller at der i nærheden er egnede ynglelokaliteter inden for en afstand, hvor fuglene kan høre hinanden. Stemmen høres næsten udelukkende om aftenen/natten og den ses sjældent, da den gemmer sig godt i tæt vegetation. 38