Dagsommerfugle (Lepidoptera : Hesperioidea og Papilionoidea)
|
|
- Hilmar Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NATUROVERVÅGNING af Otto Buhl Dagsommerfugle (Lepidoptera : Hesperioidea og Papilionoidea) Undersøgelserne i 2010 er foretaget i 3 udvalgte områder : 1. Phønix-området nordøst for Ørbækvej, - arealerne ved og omkring Stenværksø, Trekløversø vest, Trekløversø syd og Trekløversø øst samt parkeringsplads. 2. Områderne ved Anes Høj og mod syd til Vindinge Å. 3. Restområder syd og sydøst for skovklædte Ibjerg, der stadig er under grusgravning. Observationen i Phønix-området den 8. juni gav en ny art for undersøgelsesområderne - Spættet Bredpande (Pyrgus malvae) (billede nedenfor)! Spættet Bredpande (Pyrgus malvae) F: NG9832 T-D Grusgrave I/S, Phønix, 8.vi Foto OB Vingefang 2,2 cm Der er nu konstateret 27 arter dagsommerfugle i undersøgelsesområderne siden Listen er opstillet efter Karsholt, O., & P. Stadel Nielsen, 1998 Revideret katalog over de danske Sommerfugle. HESPERIIDAE 2186 Pyrgus malvae (L.) Spættet Bredpande 2196 Thymelicus lineola (Ochs.) Stregbredpande 2197 Thymelicus sylvestris (Poda) Skråstregbredpande 2201 Ochlodes sylvanus (Esper) Stor Bredpande 1
2 PIERIDAE 2220 Anthocharis cardamines (L.) Aurora 2225 Pieris brassicae (L.) Stor Kålsommerfugl 2226 Pieris rapae (L.) Lille Kålsommerfugl 2227 Pieris napi (L.) Grønåret Kålsommerfugl 2237 Gonepteryx rhamni (L.) Citronsommerfugl LYCAENIDAE 2245 Lycaena phlaeas (L.) Lille Ildfugl 2264 Cupido minimus (Fuess.) Dværgblåfugl 2267 Celastrina argiolus (L.) Skovblåfugl 2278 Aricia agestis (D. & S.) Rødplettet Blåfugl 2283 Polyommatus icarus (Rott.) Almindelig Blåfugl NYMPHALIDAE 2293 Issoria lathonia (L.) Storplettet Perlemorsommerfugl 2303 Vanessa atalanta (L.) Admiral 2304 Vanessa cardui (L.) Tidselsommerfugl 2306 Inachis io (L.) Dagpåfugleøje 2308 Aglais urticae (L.) Nældens Takvinge 2310 Polygonia c-album (L.) Det Hvide C 2312 Araschnia levana (L.) Nældesommerfugl 2323 Melitaea cinxia (L.) Okkergul Pletvinge 2332 Apatura iris (L.) Iris 2336 Pararge aegeria (L.) Skovrandøje 2346 Coenonympha pamphilus (L.) Okkergul Randøje 2351 Aphantopus hyperantus (L.) Engrandøje 2353 Maniola jurtina (L.) Græsrandøje Hestegræsning ved den sydlige del af Trekløversø; syd for sti i område 9 på følgende kort - 8. juni Foto OB 2
3 T-D Phønix-området med indsatte habitatpile omtalt i teksten. Luftfoto af samme område som viser bevoksning og åbne områder. 3
4 Den dagflyvende ugle Callistege mi - T-D, Phønix, 8. juni Foto OB Spættet Bredpande (Pyrgus malvae), må naturligvis ikke forveksles med arten på ovenstående billede, som er den dagflyvende ugle Callistege mi i familien Noctuidae. Den flyver i samme område som Spættet Bredpande i Phønixområdet og er også et hurtigt flyvende dyr. Spættet Bredpande (Pyrgus malvae). Der er tidligere blevet meldt et eksemplar af Spættet Bredpande, som var blevet observeret på en sti sydvest for Nautilen og parkeringspladsen i Nordsøområdet den 22. maj 2004 af Frank Joe Hansen lidt uden for undersøgelsesområdet ved Åløkkestedet; men nu er arten i hvert fald konstateret i Phønixområdet. Enkelteksemplarer udgør umiddelbart ikke en population, men arten findes sandsynligvis fåtalligt i nærområdet. Spættet Bredpande overses let på grund sf sin lynhurtige flugt, mørke farve og mindre størrelse, men når den sætter sig på blomster eller til hvile i vegetationen, er det mest med udbredte vinger. Den optræder sjældent flere end nogle få stykker sammen på sine opholdssteder, som ofte er lysninger langs skovveje eller på og langs hjulspor på enge og overdrev mest på blomsterrige og gerne i nærheden af eller på lidt fugtige steder. Sommerfuglen søger til blomster og gerne til forskellige ranunkler (Ranunculus sp.), mælkebøtter (Taraxacum sp.) og kællingetand (Lotus sp.) samt andre småplanter, og ind imellem soler den sig ofte på åben jord eller sten med udbredte vinger. Hanner opretter territorier, hvorfra de jager andre sommerfugle og artsfæller ud med stor iver. Hvis man har opdaget arten og måske jaget den bort, kan man ofte blot stille og roligt vente på stedet, så vil dyret hurtigt vende tilbage til sin vante observationspost eller territoriet. Arten lægger æg enkeltvis på sine værtsplanter, der er forskellige planter i rosenfamilien; det kan være Krybende Potentil (Potentilla reptans) og flere andre potentilarter, men også Skovjordbær (Fragaria vesca) og Agermåne (Agrimonia sp.). Derimod benytter den ikke Katost (Malva sp.), som artsnavnet ellers kunne antyde; det gør derimod andre arter bredpander i Sydeuropa. Larven forpupper sig i tæt vegetation tæt på jordoverfladen i juli-august, og sommerfuglen flyver igen fra næste maj-juni, altså er arten puppe i 9-10 måneder. Spættet Bredpande har kun en ge- 4
5 neration om året, den starter normalt med at flyve først eller midt i maj, hvor mælkebøtterne blomstrer på sit højeste, og sommerfuglen topper i begyndelsen af juni, hvorefter den forsvinder efter Skt. Hans. Den er et rigtigt forårs- og forsommerdyr ligesom fx Aurora (Anthocharis cardamines); længere sydpå i Europa flyver bredpanden i to generationer. Spættet Bredpande er udbredt i Jylland, men er gået meget tilbage i den sydøstlige del af landet, nærmest i hele Sydsjælland fra en linje København-Kalundborg, Lolland og Falster. På Fyn findes den spredt i den vestlige del og fra Langeskov mod syd til Fåborg-Svendborg; den mangler i et område på Midtfyn og i Nord- og Nordøstfyn og bredt langs Storebælt mod Svendborg. Arten er ikke kendt fra mange af landets store øer Læsø, Samsø, Rømø, Als, Ærø, Langeland, Tåsinge, Møn, Amager og Bornholm. 1. Undersøgelse Tarup-Davinde, Phønix - 8. juni 2010 efter kraftig regn dagen før. Kl , med mange nyklækkede dagsommerfugle. Varmt, solrigt og stille vejr med drivende skyer og korte skyggeperioder. OBSERVATIONER : (kort side 3) Område 1 (op ad skrånende terræn til vejkant) 17 stk. Almindelig Blåfugl (P. icarus) 1 stk. Spættet Bredpande (P. malvae) 11 stk. (9 + parring) Dværgblåfugl (C. minimus) 1 stk. Okkergul Randøje (C. pamphilus) 5 stk. Blodplet (Tyria jacobaeae) 2 stk. Callistege mi (ugle) Område 2 12 stk. Almindelig Blåfugl (P. icarus) 6 stk. Dværgblåfugl (C. minimus) 2 stk. Gammaugle (Autographa gamma) Område 3 (ind mod skovkant) 10 stk. Almindelig Blåfugl (P. icarus) 1 stk. Grønåret Kålsommerfugl ( P. napi) 1 stk. Lille Ildfugl (L. phlaeas) 1 stk. Blodplet (Tyria jacobaeae) 3 stk. Gammaugle (Autographa gamma) 1 stk. Siona lineata (måler) Område 4 9 stk. Almindelig Blåfugl (P. icarus) 6 stk. Dværgblåfugl (C. minimus) 1 stk. Okkergul Randøje (C. pamphilus) Område 5 (Stenværksø a) 8 stk. Almindelig Blåfugl (P. icarus) 2 stk. Okkergul Randøje (C. pamphilus) 3 stk. Blodplet (Tyria jacobaeae) 1 stk. Gammaugle (Autographa gamma) 1 stk. Chiasmia clathrata (måler) 5
6 Område 6 (Stenværksø b) 10 stk. Almindelig Blåfugl (P. icarus) 8 stk. Dværgblåfugl (C. minimus) 2 stk. Gammaugle (Autographa gamma) 1 stk. Chiasmia clathrata (måler) Område 7 (Stenværksø syd) 10 stk. Almindelig Blåfugl (P. icarus) 3 stk. (1 + parring) Dværgblåfugl (C. minimus) 3 stk. Blodplet (Tyria jacobaeae) Område 8 35 stk. Almindelig Blåfugl (P. icarus) 2 stk. Dværgblåfugl (C. minimus) 2 stk. Okkergul Randøje (C. pamphilus) 5 stk. Blodplet (Tyria jacobaeae) 1 stk. Gammaugle (Autographa gamma) Område 9 (mellem Trekløversø vest og Trekløversø syd) 106 stk. Almindelig Blåfugl (P. icarus) 6 stk. Dværgblåfugl (C. minimus) 5 stk. Okkergul Randøje (C. pamphilus) 1 stk. Callistege mi (ugle) 1 stk. Siona lineata (måler) Område 10 (Knolden) 14 stk. Almindelig Blåfugl (P. icarus) 105 stk. Dværgblåfugl (C. minimus) 2 stk. Callistege mi (ugle) 2 stk. Siona lineata (måler) Dværgblåfugl (Cupido minimus) Stenværksø syd (område 7) - 8. juni Foto OB 6
7 KONKLUSION : Ved valget af dagen den 8. juni 2010 med fugtigt og varmt vejr efter en kølig periode, ville man kunne forvente det maksimale udbytte ud fra de vejrmæssige forhold, og det blev til fulde indfriet. Det høje antal af nyklækkede individer fortæller tydeligt, hvad arealet kan præstere med hensyn til antallet af dagsommerfugle, skønt artsantallet kun er på 6. Dværgblåfugl var til stede i område og specielt i 10 (Knolden), og fraværende i område 3 og 5. I alt blev der optalt ca. 147 eksemplarer. (Se kort side 3) Antallet af Almindelig Blåfugl var generelt fordelt med pænt individantal i alle områderne og specielt med overvældende højt antal i område 9 - i alt optalt ca. 231 eksemplarer. Tallene viser, hvor vigtigt det er for de to arter, at optællingsområderne beholder den lave plantevækst med henholdsvis Rundbælg, kløverarter og andre ærteblomstrede planter. Den lave plantevækst gør områderne varme og mere tørre; reduktionen af Rejnfan har virkelig været effektiv. Man bør være påpasselig med græsningen i område 9; da området er lavtliggende, må man nøje følge udviklingen i området. Det er muligvis et område, der skal vedligeholdes efter hvorledes det pågældende års vejrlig udvikler sig. Det så rigtig godt ud i år på observationstidspunktet. Måske skal man være mere opmærksom på opvækst af buske og træer i dele af de åbne områder se fx billedet af hestegræsning side 2. Område 7 ved Stenværksø syd er ved at være faretruende tillukket af forskellig opvækst, så den varme skråning med Dværgblåfugl bliver indelukket og skygget. Hvis det får lov at fortsætte, vil arten forsvinde fra stedet. Billede taget fra sydenden af den sydlige gren af Trekløversø mod Knolden. Den nye rydning af skråning mod søen træder frem en fin åbning af området! - 8. juni Foto OB Området over skråningen og foran træerne må betragtes som kernehabitaten for Dværgblåfugl i T-D. 7
8 Område nr. 9 set mod nord fra sti. 8. juni Foto OB Udsigt mod nordnordøst på langs af den vestlige del af Trekløversø juni Foto OB 8
9 2. Undersøgelse Tarup-Davinde, Anes Høj juni 2010 Kl Skyet til skyfrit, men køligt blæsende fra nordvest. OBSERVATIONER : (kort side 10) Område 1 (øst for parkeringsplads) 8 stk. Almindelig Blåfugl (P. icarus) 2 stk. Nældens Takvinge (A. urticae) nyklækkede! 4 stk. Okkergul Randøje (C. pamphilus) 6 stk. Blodplet (Tyria jacobaeae) 1 stk. Gammaugle (Autographa gamma) 1 stk. Camptogramma bilineata (måler) 1 stk. Myelois circumvoluta (småsommerfugl: Pyralidae) Område 2 2 stk. Almindelig Blåfugl (P. icarus) Område 3 3 stk. Almindelig Blåfugl (P. icarus) 2 stk. Skråstregbredpande (T. sylvestris) 2 stk. Gammaugle (Autographa gamma) Område 4 1 stk. Nældens Takvinge (A. urticae) nyklækket! KONKLUSION : Selv om der vokser en god bestand af Rundbælg et par steder i områderne 1 og 2 (side 10) er Dværgblåfugl (C. minimus) stadig ikke fundet ved Anes Høj. Det højtliggende terræn ved område 1 giver et varmt og tørt miljø for insekter i kuperet område med gode læforhold. Småsommerfugl Pyralidae : Myelois circumvoluta - hvilende på Bitter Bakkestjerne (Erigeron acer). Dyret har intet biologisk med planten at gøre, dens larver lever i stængler af tidsler. Dyrets længde 1,7 cm. - T-D Anes Høj, 8. juni Foto OB 9
10 Både Ibjerg og Anes Høj med indsatte områdeangivelser omtalt i teksten. 3. Undersøgelse Tarup-Davinde, Ibjerg august 2010 Kl Skyfrit og omkring o C. OBSERVATIONER : (se ovenfor) Område 5 2 stk. Nældesommerfugl (A. levana) Område 6 1 stk. Stregbredpande (T. lineola) 45 stk. Almindelig Blåfugl (P. icarus) 2 stk. Stor Kålsommerfugl (P. brassicae) 15 stk. Grønåret Kålsommerfugl ( P. napi) 1 stk. Lille Ildfugl (L. phlaeas) 8 stk. Dagpåfugleøje (I. io) 18 stk. Nældens Takvinge (A. urticae) 2 stk. Storplettet Perlemorsommerfugl (I. lathonia) 3 stk. Rødplettet Blåfugl (A. agestis) 24 stk. Græsrandøje (M. jurtina) 10
11 KONKLUSION : Sydsiden af skoven er ubetinget lokaliteten med den største artsrigdom af dagsommerfugle. Et varmt og tørt område med endnu lav plantevækst, hvor især tilstedeværelsen af Rødplettet Blåfugl og Stor Perlemorsommerfugl fremhæves; artsrigdommen viser beliggenhedens potentiale. Området på sydsiden af skoven på Ibjerget, der skal genoprettes efter grusgravningen, bør så vidt muligt søges bevaret med et lag gruset og meget gerne lidt stenet overflade og ikke muld eller for god morænejord. Hvis der lægges næringsrig muldet jord eller lerholdig jord som overfladejord, vil området blot vokse til med høje urter som Grå Bynke, Rejnfan og Ager-tidsel, der hurtigt kvæler de lavere småplanter af ærteblomstfamilien i bunden, der kræver åbne voksesteder. På denne potentielt fine højtliggende og varme lokalitet i T-D området, bør der absolut bruges et så næringsfattigt sandet eller gruset medie som muligt, og helst med lidt ujævn overflade. Rundbælg vil ikke kunne gro i et eller andet blandet muldet moræne, og Dværgblåfugl vil derfor på forhånd være afskåret fra at kunne indfinde sig på lokaliteten. Rødplettet Blåfugl (Aricia agestis) kræver åben, soleksponeret og helst gruset og stenet jordbund med vækster fra Storkenæbfamilien til sine larver. Hos Rødplettet Blåfugl er begge køn brune uden spor af blå bestøvning. Vingefang 2,5 cm. Foto OB Det er altid en fornøjelse at træffe den lille flotte sommerfugl i naturen, men det er ikke noget, vi ligefrem er forvænte med her på Fyn. Rødplettet Blåfugl kræver værtsplanter fra Storkenæbfamilien (Geranium sp.) til sine larver, disse planter er lave og gror meget i grusede, stenede områder, som optager solvarmen og derved giver sit eget mikroklima på selv små områder. Liden Storkenæb (G. pusillum) og Blød Storkenæb (G. molle) er yndede værtsplanter. Desuden anvender arten også Hejrenæb (Erodium cicutarium) som værtsplante. En ubenyttet parkeringsplads med perlesten, der gror til med lave storkenæb kan udgøre en rigtig god habitat for Rødplettet Blåfugl - så længe pladsen får ro og ikke bliver sprøjtet mod ukrudt. Arten er ellers knyttet til tørre, blomsterrige overdrev og skrænter, men også skovlysninger og skovkanter, samt ruderater og brakmarker, hvor der gror Hejrenæb. Sommerfuglen lever i kolonier og er ret god til at flytte rundt efter, hvor værtsplanterne forekommer; men mange steder i landet, er der langt mellem forekomsterne af blåfuglen. Den flyver normalt i to generationer årligt. Den første generation flyver fra midt i maj til ca. Sankt Hans. Den anden generation starter i midten af juli, og i begyndelsen af august er arten langt mere 11
12 talrig, ind da den toppede i den første generation i juni. Omkring midten af september forsvinder blåfuglen helt, men det enkelte års vejrsituation, kan have stor indflydelse på flyvetiderne. I varme somre kan en partiel tredje generation opleves i oktober, hvor enkelte eksemplarer kan flyve rundt og opsøge de få blomstrende planter, der er tilbage. De små larver om efteråret overvintrer efter 3. hudskifte nær jordoverfladen i vegetationen og genoptager fødeindtagelse igen i marts april, men de må naturligvis følge vinterens længde. I Danmark forekommer Rødplettet Blåfugl i Østjylland fra Ålborg til Kolding, på Fyn er der langt mellem kolonierne på den nordlige del, og den er fåtallig eller manglende på de sydlige øer som Ærø, Tåsinge og Langeland; den forekommer i den nordlige halvdel af Sjælland med en spids mod syd til Vordingborg, samt pletvis på Lolland Falster Møn og ellers på Bornholm. Arten er således udbredt i landet bortset fra Vestjylland og Sydjylland, hvor den kun er iagttaget ganske få gange. I det øvrige Norden findes den kun i Skåne, så de nordlige jyske levesteder udgør således de nordligste i Europa. Storplettet Perlemorsommerfugl (Issoria lathonia) fouragerende på Hjortetrøst. Vingefang 4, 0 cm. Foto OB Storplettet Perlemorsommerfugl hører især hjemme på sandede åbne lokaliteter, men da den strejfer rundt fra sine yngleområder for at fouragere, kan den træffes næsten alle steder. Ynglestederne er ofte sandede eller grusede områder med Almindelig Stedmoderblomst (Viola tricolor), men også på kultiveret jord som stubmarker (uden maskinbearbejdning) eller brakmarker med planten Ager-stedmoderblomst (V. arvensis). Det er hændt, at de storblomstrede stedmoderplanter i haver enkelte gange har været benyttet som værter for dens larver. Sommerfuglen flyver i en lang periode fra starten af maj til oktober, og der kan træffes helt nye og uskadte eksemplarer hele sæsonen igennem, så dens generationer er vanskelige at finde ud af. Da der er fundet eksemplarer tidligt på foråret, har man talt om overvintring af den voksne sommerfugl, men sagen drejer sig nok om indflyvning fra sydligere områder i Europa. Udbredelsen i Danmark svinger meget. Brakmarkerne har de senere år givet arten så gode vilkår, at den ofte er blevet iagttaget på fouragering i byernes villahaver, men det vil nok ændre sig nu efter brakmarkerne er pløjet op til dyrkning. Status for Køllesværmere : Intet at bemærke for året
Undersøgelser af guldsmede- og dagsommerfugleforekomster i Tarup-Davinde grusgrave 2002
Undersøgelser af guldsmede- og dagsommerfugleforekomster i Tarup-Davinde grusgrave 2002 Otto Buhl og Niels Lykke Stenværksøen i Phønix-området, 14. september 2002. Foto OB Entomologisk Selskab for Fyn
Læs mereNATUROVERVÅGNING 2015 - Tarup-Davinde Grusgrave. af Otto Buhl og Niels Lykke Dagsommerfugle (Lepidoptera: Papilionoidea) og Guldsmede: (Odonata)
NATUROVERVÅGNING 2015 - Tarup-Davinde Grusgrave. af Otto Buhl og Niels Lykke Dagsommerfugle (Lepidoptera: Papilionoidea) og Guldsmede: (Odonata) De entomologiske undersøgelser i Tarup-Davinde, 2015 - er
Læs mereDagsommerfugle (Lepidoptera : Hesperioidea og Papilionoidea)
NATUROVERVÅGNING 2013 - af Otto Buhl Dagsommerfugle (Lepidoptera : Hesperioidea og Papilionoidea) Undersøgelserne i 2013 er foretaget i 4 udvalgte områder : 1. Phønix-området - 07. juni 2013-4 afdelinger
Læs mereFøde Admiralens larve lever af nældeblade. Den voksne admiral lever af nektar. Den ses ofte på sommerfuglebuske.
Admiral Latinsk navn: Vanessa atalanta Engelsk navn: Red Admiral Klasse: Insekter Orden: Sommerfugle Familie: Takvingefamilien Gruppe: Dagsommerfugle Admiralen er en af vore flotteste og lettest genkendelige
Læs mereInteressante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002
2002-1 Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002 Otto Buhl Den 20. april begyndte det lille blå flimmer Celastrina argiolus (L.) (Skovblåfugl), som det er blevet sædvane i de senere mange år,
Læs mereSupplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016
23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse
Læs mereUndersøgelser af dagsommerfuglefaunaen i Mols Bjerge 1997-1999 af Peter Rostgaard Christensen
Undersøgelser af dagsommerfuglefaunaen i Mols Bjerge 1997-1999 af Peter Rostgaard Christensen Baggrund Området Mols Bjerge er i denne undersøgelse defineret som det ca. 3000ha store kuperede område i UTM
Læs mereSOMMERFUGLEBED VED VALLENSBÆK KOMMUNE
SOMMERFUGLEBED VED VALLENSBÆK KOMMUNE SOMMERFUGLE I DANMARK Sommerfuglen er nok det mest kendte og farverige insekt, man kan støde på i Danmark, og de fleste danskere glæder sig nok over sommerfuglen,
Læs mereOvervågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014
Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014 Notat udarbejdet for Lejre Kommune af AGLAJA 2014. Feltarbejde, tekst og foto: Eigil Plöger, www.aglaja.dk Feltarbejde og resultater Kirkemosen er besigtiget
Læs mereTeknik og Miljø. Dagsommerfugle. Naturkvalitetsplan
Teknik og Miljø Dagsommerfugle Naturkvalitetsplan 2010-2014 - i skove i Slagelse Kommune Registreringer 2012-2014 Forsiden Foto af Iris (dagsommerfugl) er fotograferet af Lars Hansen. Rapportens fotos
Læs mereNATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION
NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION Generelt om sommerfugle og naturplaner Af Allan Bornø Clausen Dagsommerfugle er smukke og forholdsvise lette at observere i naturen.
Læs mereOversigt og status for de danske sommerfuglearter
Oversigt og status for de danske sommerfuglearter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. august 2019 Toke Thomas Høye 1, Kent Olsen 2, Jesper Erenskjold Moeslund 1, Morten Tune
Læs mereDagsommerfugle i Hedeland Registrering, trusler og forslag til forvaltning.
Dagsommerfugle i Hedeland 2017. Registrering, trusler og forslag til forvaltning. Dagsommerfugle i Hedeland 2017. Registrering, trusler og forslag til forvaltning. Udarbejdet for Høje-Taastrup, Roskilde
Læs mereOvervågning af dagsommerfugle på udvalgte skovenge i 2007 i Køge Kommune
Overvågning af dagsommerfugle på udvalgte skovenge i 2007 i Køge Kommune ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2007 Overvågning af dagsommerfugle på udvalgte skovenge i 2007 i Køge Kommune
Læs mereGuldsmede (Odonata: Zygoptera og Anisoptera)
NATUROVERVÅGNING 2011 - af Niels Lykke Guldsmede (Odonata: Zygoptera og Anisoptera) Undersøgelserne i 2011 er foretaget i 4 udvalgte områder : 1. Phønix-området nordøst for Ørbækvej, - arealerne ved og
Læs mereFøde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig.
Aftenpåfugleøje Latinsk navn: Smerinthus ocellata Engelsk navn: Eyed Hawk-moth Familie: Aftensværmere Aftenpåfugleøje er kun fremme midt om natten, så man ser ikke den voksne sommerfugl så ofte. Forvingen
Læs mereLarve Puppe BIMOSEN. en fin dagsommerfugle lokalitet. lær sommerfuglene at kende og bliv klogere på deres komplicerede liv
Imago Æg Larve Puppe BIMOSEN en fin dagsommerfugle lokalitet lær sommerfuglene at kende og bliv klogere på deres komplicerede liv hjælp til med at sikre deres fortsatte tilstedeværelse i Bimosen Ved Allan
Læs mereGEJRFUGLEN. Østjysk Biologisk Forening 39. ÅRGANG. NR. 3 SEPTEMBER 2003 ISSN 0900-4114
GEJRFUGLEN Østjysk Biologisk Forening 39. ÅRGANG. NR. 3 SEPTEMBER 2003 ISSN 0900-4114 Østjysk Biologisk Forening er en forening for aktive naturinteresserede med det formål at udbrede kendskab til naturen
Læs mereBESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Læs mereÖland 2013, del 2. Author : Palle Frejvald. Fortsættelse af rejsen herfra. Onsdag 5 juni
Naturliv Naturbilleder, kommentarer og turbeskrivelser http://getano.dk Öland 2013, del 2 Author : Palle Frejvald Fortsættelse af rejsen herfra Onsdag 5 juni Har vist helt glemt billeder af morgenudsigterne,
Læs merePlejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille
Plejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille Markfirben-han, Solbjerggaard Ørredfiskeri, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af
Læs mereNyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg. Nr. 23 Oktober 2004
Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg Nr. 23 Oktober 2004 Bladloppen Nr. 23 - Oktoberer 2004 Bladloppen er et uformelt debat- og meddelelsesblad, der udgives af Entomologisk Fagudvalg. EFU s adresse: c/o
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereGrøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Læs mereArealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune den 4. maj 2018.
Notat vedr. naturvurdering af areal til potentiel motorsportsbane på Bolbyvej Arealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune
Læs mereINSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER
INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereNetværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015
Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger
Læs mereDe vilde bier i den bornholmske natur
De vilde bier i den bornholmske natur Danmarks Naturfredningsforening Bornholm og Naturhistorisk Forening for Bornholms ekskursion med temaet De vilde bier i den bornholmske natur blev en oplevelse, deltagerne
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereNotat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder
Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?
Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.
Læs mereSJÆLDNE SMÅDYR I SYDDJURS KOMMUNE
SJÆLDNE SMÅDYR I SYDDJURS KOMMUNE Rapport til Syddjurs Kommune udarbejdet af Naturhistorisk Museum, Molslaboratoriet 1 SJÆLDNE SMÅDYR I SYDDJURS KOMMUNE Rapport til Syddjurs Kommune udarbejdet af Naturhistorisk
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs merePlejeplan for markfirben ved Isterødvej/Jespersvej
Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Jespersvej Markfirben-han, 2014. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet
Læs mereinsekter NATUREN PÅ KROGERUP
insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereEFU - Entomologisk Fagudvalg
EFU - Entomologisk Fagudvalg Hjemmeside: www.entoweb.dk Formand: Per Stadel Nielsen Øvrige medlemmer: Emil Blicher Bjerregård, Hans Peter Ravn, Henning Bang Madsen, Inge Nagstrup, Jan Fischer Rasmussen,
Læs mereVejret i Danmark - efterår 2014
Vejret i Danmark - efterår 2014 Næst varmeste siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en andenplads, midlet af de daglige maksimumtemperaturer en tredjeplads (sammen med efteråret 2005)
Læs mereOvervågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010
Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs merePadder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth
Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereHABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015
Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer
Læs mere3 ture til Enebærodde
3 ture til Enebærodde Niels Lykke og Otto Buhl I sæsonen 2002 tog vi initiativ til at undersøge Enebæroddes sommerfuglefauna, da det er et for Fyn atypisk naturområde med enebær og lynghede. Området har
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereVinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle
Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul
Læs mereNaturzoneringskort for Hedeland
Naturzoneringskort for Hedeland Feltarbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov, Henry Nielsen og Eigil Plöger Tekst og GIS-arbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov og Eigil Plöger Indhold Databaggrund... 3 Kategorisering
Læs mereTeknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Læs mereNY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Læs merePlejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej
Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs mereOptimering af økosystemtjenester og rekreative værdier af vejbedet. Andy G Howe: Mona C Bjørn:
Optimering af økosystemtjenester og rekreative værdier af vejbedet Andy G Howe: andy@ign.ku.dk Mona C Bjørn: chor@plen.ku.dk 28.02.2018 22/02/2018 2 Projekt periode: Marts 2017 September 2018 Bevilling:
Læs mereVejret i Danmark - september 2014
Vejret i Danmark - september 2014 Syvende varmeste siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en tredjeplads (sammen med september 1998) og midlet af de daglige maksimumtemperaturer en
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereOvervågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004
Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult
Læs mereFra pløjemark til blomsterrigt overdrev på to år
TEKST: ERLING KRABBE, BIOLOG Fra pløjemark til blomsterrigt overdrev på to år Historien om et nyskabt sommerfugleoverdrev ved Gurre i Nordsjælland Kan det lade sige gøre at forvandle en traditionelt drevet
Læs mereHede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter
Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).
Læs mereMakeupartistens have og plantesalg
Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske krydderurter Side 2 Papaver orientale Royal Wedding Hvid med sort m idte Blomstrer juni-juli 80 cm høj Velegnet til
Læs mereKort og godt om planter og dyr
Kort og godt om planter og dyr 4. klasse Lær om seks seje planter og dyr Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 4. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt Flag
Læs mereKlitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.
Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,
Læs mereBIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER
29. August 2016 Anne Eskildsen Naturkonsulent, PhD Nikkende kobjælde. Foto: Anne Eskildsen BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER HVORDAN BLIVER DER BÅDE PLADS TIL PRODUKTION, NATUR
Læs merePlejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej
Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Markfirben-han Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet med
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Sommeren er årets varme tid. Insekterne summer, blomstrene blomstrer og solen varmer. Vestvolden For enden af Brøndby Nord Vej
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereSkadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse
Skadevoldere i nobilis Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Hvilke er de vigtigste? Insekter: Viklerne Gråsnuder Ædelgranbarkbille Koglehalvmøl Bladlus Patogener: Neonectria Dias 2 Tidlig
Læs mereoverdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)
Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereOm undersøgelsen. Feltundersøgelsen
Om undersøgelsen Feltarbejdet fandt sted i perioden fra primo juni til medio juli. Arealerne i denne undersøgelse ligger i to klumper hhv. umiddelbart vest for Randbøl Hede og ca. 3 km nord for ved landsbyen
Læs mereStaudemåtter. mindre udsat for vandalisering og færdsel.
116 r Komplet jorddække fra dag ét Veg Techs færdige måtter med bunddækkende arter af stauder giver et tæt grønt bed umiddelbart efter anlæg. De færdigudvoksede planter holder frøukrudt nede, så arealet
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Læs mereRØDLISTEDE ARTER I VORDINGBORG KOMMUNE
RØDLISTEDE ARTER I VORDINGBORG KOMMUNE 15. MAJ 2017 1. Formål med udarbejdelse af rødlister 2. Eksempler fra rødlisterne 3. Hvordan anvendes rødlisterne Foredragsholder: Carsten Horup Bille Formål med
Læs mereBiologisk undersøgelse af Ryegård Grusgrav
Biologisk undersøgelse af Ryegård Grusgrav For Landinspektørfirmaet LE34 v. Anders Ebsen Jellesen Undersøgelser, vurdering og rapport v. Nina Kjær Pedersen og Jan Durinck Maj 2018 Dansk Bioconsult APS
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mere1.B's sommerfugle logbog
2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for
Læs mereMiljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler
Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Måske husker man nellikerevolutionen i Portugal og den orange ditto i Ukraine? Indenfor rapsdyrkning er nu en helt ny
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereVejret i Danmark - marts 2018
Vejret i Danmark - marts 2018 Koldere og meget solfattigere ift. gennemsnittet 2006-15. Nedbør nær gennemsnit. Solfattigste marts siden 1999 og koldeste marts siden 2013. Ikke siden marts 1996 har der
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereDet fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB
1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Sort rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Sommeren er en skøn tid, hvor insekterne summer, blomsterne blomstrer og dyrene har travlt med at opfostre deres unger. Skoven
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs merePlejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Læs mereFORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN
FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles
Læs mereEvaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014
Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne
Læs mereSJÆLDNE SMÅDYR I SILKEBORG KOMMUNE
SJÆLDNE SMÅDYR I SILKEBORG KOMMUNE Rapport til Silkeborg Kommune Naturhistorisk Museum, Århus 1 SJÆLDNE SMÅDYR I SILKEBORG KOMMUNE Rapport til Silkeborg Kommune udarbejdet af Naturhistorisk Museum. Forfattere
Læs mereNaturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune
Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,
Læs mereI Dr. Livingstones fodspor
I Dr. Livingstones fodspor I fint sensommervejr begav undertegnede sig ud på en opdagelsesrejse i nærområdet. Udstyret med kamera, et par veltjente gummistøvler, et par slidte cowboybukser og en af gemalens
Læs mereHjælp de vilde bier på landbrugsejendommen
7. maj 2018 Hjælp de vilde bier på landbrugsejendommen Som led i Landbrug & Fødevarers naturkampagne 2018 har SEGES fået til opgave at samle en oversigt over evidensbaserede tiltag, som kan fremme og beskytte
Læs mere