Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde"

Transkript

1 Status for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat Amternes arbejde Birgitte Hansen, Claus Holst Iversen, Anne Mette Nielsen og Verner Søndergaard DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND MINISTERIET FOR KLIMA OG ENERGI G E U S

2

3 Status for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat Amternes arbejde Birgitte Hansen, Claus Holst Iversen, Anne Mette Nielsen og Verner Søndergaard G E U S 1

4 Status for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat Amternes arbejde Særudgivelse Omslag: Henrik Klinge Repro: GEUS Oplag: 50 Oktober 2008 ISBN Tryk: Web: Udgivelsen kan hentes på nettet: Pris (indbundet): 200 kr. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS Øster Voldgade 10 DK-1350 København K Telefon: E-post: Udarbejdet i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet. 2 G E U S

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Baggrund for udpegningerne Grundvandets sårbarhed over for nitrat Zoneringsvejledningen fra Administrationsgrundlaget fra Definitioner og begreber Sammenhæng mellem udpegninger i regionplaner og indsatsplaner Status for udpegningerne i amterne Indledning Nordjyllands Amt Ringkøbings Amt: Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Ribe Amt Sønderjyllands Amt Fyns Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Roskilde Amt Frederiksborg Amt Københavns Amt Bornholms Amtskommune Opsummering af udpegningerne Referencer 46 G E U S 3

6 4 G E U S

7 1. Indledning De statslige miljøcentre skal ifølge Miljømålsloven (MST, 2006) udføre den detaljerede grundvandskortlægning, hvilket bl.a. inkluderer udpegninger af nitratfølsomme områder og indsatsområder mht. nitrat samt vurdering af nitratsårbarheden. Der er behov for nye fælles retningslinier for at denne opgave kan løses ensartet af miljøcentrene. Indtil strukturreformen i 2007 var det amterne, som stod for udpegningerne med udgangspunkt i Zoneringsvejledningen (MST, 2000). Denne vejledning er stadig gældende. Formålet med nærværende rapport er at sammenstille informationer og data fra amterne angående udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder, vurdering af sårbarheden over for nitrat og udpegning af indsatsområder mht. nitrat. Rapporten beskriver de forskellige begreber, som er anvendt i forbindelse med detailkortlægningen og opsummerer resultaterne fra udpegningerne. Dokumentationen for de udpegninger, der blev foretaget i amterne, er beskrevet i regionplanerne, redegørelserne for detailkortlægningen, indsatsplanerne og interne notater. Detaljeringsgraden af dokumentationen varierer fra amt til amt. Det må konstateres, at rapporterne ikke i alle tilfælde fuldt ud dokumenterer, hvordan udpegningerne er foregået i det enkelte amt. Derfor har GEUS i maj 2007 stillet en række uddybende spørgsmål om udpegningerne til miljøcentrene. Derudover blev emnet debatteret indgående ved temamødet for grundvandskortlægning, som blev afholdt i maj 2007 på Haraldskær. Alle disse informationer danner grundlaget for sammenstillingerne i denne rapport. Grundvandets sårbarhed er ikke en veldefineret størrelse, som kan kortlægges og gælde for alle typer af påvirkning under ét. Sårbarhed er en stofspecifik størrelse, der evt. kan gælde for en afgrænset gruppe af stoffer med særlige karakteristika. Med hensyn til nitrat er det muligt på det nuværende vidensgrundlag at lave en stofspecifik udpegning, som beskrevet i Zoneringsvejledningen (MST, 2000). Grundvandets nitratsårbarhed er en central del af detailkortlægningen. Det er dog klart, at sårbarhed over for andre stoffer eller stofgrupper er mere aktuelle at kortlægge i områder, hvor der kun er begrænsede landbrugsmæssige aktiviteter, f.eks. i større områder præget af bymæssig bebyggelse. Der har i amterne været forskellige tilgange til, hvordan man har foretaget udpegningerne. Forskellighederne har mange årsager, f.eks. geologiske, vandforsyningsmæssige, befolkningsmæssige, infrastrukturmæssige, erhvervsmæssige og politiske for at nævne de hyppigste. Vigtigt er det, at vi er opmærksomme på de betydelige forskelle, der er på hvordan en række opgaver er blevet løst, og at vi anerkender, at der i reglen har ligget en række overvejelser til grund for de forskellige fremgangsmåder. G E U S 5

8 Komplekse geologiske forhold med ringe datatæthed betinger også en anderledes tilgang til problemløsningen, end eksempelvis en mere enkel geologi kombineret med større datatæthed vil gøre. Enkelte amter (Århus Amt, Vejle Amt og Fyns Amt samt Bornholms Regionskommune) har udpeget områder med anden sårbarhed. Med anden sårbarhed menes anden sårbarhed end nitrat, dvs. sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer som f.eks. pesticider. Amterne har ikke foretaget en decideret kortlægning af pesticidfølsomme områder, da der ikke eksisterede en vejledning på området. Amterne har ofte måttet antage, at regelret anvendelse af pesticider ikke udgør en risiko for grundvandsforurening med udgangspunkt i Miljøstyrelsens godkendelsesordning. Fyns Amt har som det eneste amt udpeget indsatsområder for pesticider. I denne rapport beskrives først baggrund og grundlag for udpegningerne (Kapitel 2). Dernæst gives der i Kapitel 3 en status for udpegninger i hvert af amterne og Kapitel 4 indeholder en opsummering af resultaterne fra Kapitel 3. 6 G E U S

9 2. Baggrund for udpegningerne 2.1 Grundvandets sårbarhed over for nitrat Grundvandets sårbarhed og i særdeleshed grundvandets nitratsårbarhed har været genstand for en særlig bevågenhed de seneste år. Dette skyldes et stigende indhold af kvælstof i vandmiljøet som et resultat af landbrugsdriften. Det har betydet, at mange indvindingsboringer i hele landet er lukket pga. overskridelser af grænseværdien på 50 mg nitrat per l drikkevand. Formålet med udpegning af områder, hvor grundvandet er sårbart over for nitrat, er derfor at målrette indsatsen for beskyttelse af grundvand ved restriktioner på arealanvendelse, sådan at områderne kan danne grundlag for planlægning af den fremtidige vandforsyningsstruktur. Mange metoder har været afprøvet med henblik på at finde frem til en måde at udpege sårbare områder på, som på én gang er praktisk anvendelig, gennemskuelig og generelt brugbar. Der er tidligere gennemført flere udredningsarbejder om emnet, bl.a. Projekt om jord og grundvand fra 1993 og arbejdet som resulterede i Zoneringsvejledningen fra Med Zoneringsvejledningen blev den eksisterende viden på området opsummeret frem til år 2000, hvor detailkortlægningen blev iværksat ved finansiering gennem gebyr på drikkevandet, som beskrevet i Vandforsyningsloven. Detailkortlægningen af grundvandsmagasinerne og deres nitratsårbarhed er siden 2000 blevet udført af amterne med udgangspunkt i Zoneringsvejledningen, men med brug af forskellige metoder og datatyper. Med strukturreformen, som trådte i kraft per 1. januar 2007, er der behov for igen at sammenstille den eksisterende viden og erfaring på området. Dette skal gøres ved at sammenfatte den omfattende viden, som er genereret i kraft af amternes arbejde med detailkortlægningen siden På den måde sikres et optimalt grundlag for det fortsatte arbejde i de statslige miljøcentre med detailkortlægningen og udpegning af områder, hvor grundvandet er sårbart over for nitrat. 2.2 Zoneringsvejledningen fra 2000 Med regionplanerne i 1997 blev der for første gang på landsplan udpeget områder med drikkevandsinteresser på baggrund af udredningsarbejder i Projekt om jord og grundvand fra , som resulterede i en serie på 21 rapporter fra Miljøstyrelsen (MST, 1995a). Siden har Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning (MST, 2000) gennemgående dannet grundlaget for det arbejde, som amterne har udført i forbindelse med kortlægning af grundvandets sårbarhed specielt over for nitrat. Dette gælder både udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i regionplan 2001 og 2005 samt udpegning af områder, hvor grundvandet er sårbart over for nitrat i forbindelse med detailkortlægningen. G E U S 7

10 Zoneringsvejledningen (MST, 2000) anviser metoder til udpegning af områder, hvor grundvandet er sårbart overfor nitrat i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), som blev udpeget i regionplanerne fra Zoneringsvejledningen beskriver ikke i alle detaljer, hvordan udpegningerne skal foretages, men kommer med forslag til metoder og indsamling af data. 2.3 Administrationsgrundlaget fra 2007 En arbejdsgruppe, med repræsentanter fra miljøcentrene, GEUS og Miljøstyrelsen, udarbejdede i løbet af foråret 2007 et udkast til et administrationsgrundlag. Udkastet beskriver, hvordan kortlægning af grundvandet fremover skal administreres efter strukturreformen, hvor staten, regionerne og kommunerne hver har fået ansvar for dele af detailkortlægningen, som før var samlet i amterne. Det er de statslige miljøcentre som ifølge Miljømålsloven (MST, 2006) skal foretage udpegninger af nitratfølsomme områder og indsatsområder mht. nitrat samt herunder vurdere nitratsårbarheden. I arbejdet med at udforme det nye administrationsgrundlag præciseres det, at der er behov for nye fælles retningslinier, for at denne opgave kan løses ensartet i hele landet af miljøcentrene. Det væsentligste formål med det nye administrationsgrundlag er at få defineret så præcist som muligt, hvilket kortlægningsprodukt kommunerne kan forvente fra miljøcentrene. Kommunerne skal bruge kortlægningsresultaterne som grundlag for udarbejdelse af indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet. En række fagspecifikke forhold kræver dog en mere detaljeret behandling, end arbejdsgruppen har haft til opgave at tage sig af. Problemstillingerne omkring udpegningen af nitratsårbare områder hører til gruppen af fagspecifikke emner. 2.4 Definitioner og begreber Ifølge Zoneringsvejledningen opereres der med en række forskellige typer af områdeudpegninger, og bestemte forudsætninger skal være opfyldt, før der kan foretages udpegning af disse forskellige områdetyper (se nedenstående tekstboks). I tekstboksen skelnes der mellem, om udpegningerne er foretaget i forbindelse med regionplanerne/landsplansdirektivet eller i forbindelse med detailkortlægningen. Der eksisterer en del forvirring omkring begreberne, og de er blevet tillagt forskellige betydninger i forskellige amter. Der er derfor behov for en ensartethed omkring brugen af begreber, der vedrører udpegningerne i forbindelse med vurdering af grundvandets sårbarhed over for nitrat. Dette punkt behandles mere indgående i en efterfølgende rapport med anbefalinger, der skal føre til mere ensartede udpegninger. 8 G E U S

11 REGIONPLANERNE OG LANDSPLANSDIREKTIVET Nitratfølsomme indvindingsområder udpeges i forhold til grundvandsmagasiner, som udgør grundlaget for den fremtidige vandforsyning (MST, 2000). Nitratfølsomme indvindingsområder udpeges uafhængigt af arealanvendelsen (MST, 2000). Nitratfølsomme indvindingsområder er første gang udpeget i regionplanerne i 2001 på grundlag af eksisterende viden. Et nitratfølsomt indvindingsområde defineres som et område med nogen eller stor grundvandsdannelse (bygger på en relativ vurdering), hvor et af følgende kriterier er opfyldt: Nitratkoncentrationer over 25 mg/l i en af flere indvindingsboringer i grundvandsmagasinet, eller Nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens over en årrække i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet eller Ringe geologisk beskyttelse over for nitrat. DETAILKORTLÆGNINGEN: Sårbarheden over for nitrat Nitratsårbare områder eller nitratfølsomme områder er zoner eller områder, hvor detailkortlægningen har vist, at der er nogen eller stor nitratsårbarhed, karakteriseret ud fra vandtype og egenskaber for grundvandsmagasinerne samt deres dæklag (MST, 2000). Indsatsområder med hensyn til nitrat er områder, hvor der er et dokumenteret behov for en indsats med henblik på at begrænse nitratudvaskningen, som beskrevet i Zoneringsvejledningen (MST, 2000). Den dokumentation, som ligger til grund for udpegningen af et indsatsområde med hensyn til nitrat, skal omfatte såvel afgrænsning af det grundvandsdannende område som oplysninger om den geologiske lagserie, som vandet passerer under nedsivningen til grundvandsmagasinet. Normalt forudsætter udpegningen af et indsatsområde med hensyn til nitrat, at sårbarheden er dokumenteret gennem en detaljeret kortlægning. Dog findes visse undtagelser, nemlig hvor der på én gang er tale om et kalkmagasin eller et oxideret sandmagasin, hvor beskyttende dæklag med reduktionspotentiale mangler, og grundvandsstrømmen er kendt. 2.5 Sammenhæng mellem udpegninger i regionplaner og indsatsplaner I regionplanerne fra 2001 er der i første omgang udpeget nitratfølsomme indvindingsområder på baggrund af eksisterende viden. I årene frem mod de næste regionplaner i 2005 er der gennemført detailkortlægning, og de første udpegninger er revideret. I de fleste amter er Zoneringsvejledningen tolket sådan, at resultaterne fra detailkortlægningen gives højere prioritet end nitratfølsomme indvindingsområder, som er udpeget på baggrund af den eksisterende viden i området, før detailkortlægningen blev udført. G E U S 9

12 Amterne har i vid udstrækning revideret udpegningerne til regionplanerne i 2005, så udpegningen af områder, hvor grundvandet er sårbart overfor nitrat, træder i stedet for de først udpegede nitratfølsomme indvindingsområder i regionplanerne fra Fremgangsmåden er illustreret i Figur 1. Dog er der også amter, hvor indsatsområder mht. nitrat erstatter nitratfølsomme indvindingsområder i regionplan Det vil sige, hvor der er udpeget indsatsområder mht. nitrat er der ikke udpeget nitratfølsomme indvindingsområder i regionplanen. Regionplan 2001 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder Detailkortlægning Vurdering af nitratsårbarheden Udpegning af indsatsområder mht. nitrat Regionplan 2005/Landsplansdirektivet Udpegningerne fra detailkortlægningen træder i stedet for udpegningerne i regionplan 2001, hvor der er sammenfald Figur 1. Skematisk kronologisk sammenhæng mellem udpegningerne i regionplan 2001, detailkortlægningen og regionplan 2005 (Landsplansdirektivet). I det følgende kapitel bliver der foretaget en detaljeret gennemgang af, hvordan de enkelte amter har kortlagt nitratsårbarhed og udpeget følsomme områder og indsatsområder med hensyn til nitrat. 10 G E U S

13 3. Status for udpegningerne i amterne 3.1 Indledning Amternes opgave var at foretage en stofspecifik vurdering af sårbarheden over for nitrat i OSD og i indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD. Figur 2.a viser udpegningerne af nitratfølsomme indvindingsområder fra amternes indberetninger i forbindelse med regionplanerne fra Figuren viser et noget forskelligartet udpegningsmønster med et finmasket mønster i Fyns, Århus og Nordjyllands amter og et mere grovkornet mønster f.eks. i Sønderjyllands og Ribe amter. De forskelligartede udpegninger skyldes, at amterne har haft forskellig praksis for, hvordan arealafgrænsningen er foretaget, både når det gælder vurdering af sårbarheden over for nitrat, og når det gælder udpegning af indvindingsoplande. Forskellighederne har mange årsager f.eks. befolkningsmæssige, infrastrukturmæssige, vandforsyningsmæssige, erhvervsmæssige og politiske. Forskellighederne i udpegningerne i amterne skyldes også i høj grad det faktum, at Danmarks geologi varierer naturligt fra egn til egn både med hensyn til, hvilke geologiske aflejringer, der udgør grundvandsmagasinerne, og hvor kompleks den geologiske opbygning er, jævnfør f.eks. de regionale typer af grundvandsmagasiner beskrevet i Zoneringsvejledningen (MST, 2000). Figur 2.b viser udpegningen af indsatsområder mht. nitrat fra amternes indberetninger i forbindelse med regionplanerne fra Figuren viser, at udpegningen af indsatsområderne er fåtallige i 2005 og kun forekommende i Nordjyllands Amt, Århus, Vejle og Fyns amter. Desuden varierer størrelse og antal af indsatsområder mht. nitrat meget mellem de 4 førnævnte amter. I dette kapitel vil udpegningerne blive gennemgået amtsvis. Først gives der en status på amtets udpegninger af nitratfølsomme indvindingsområder i forbindelse med regionplanerne. Dernæst gives der en status for amternes resultater fra detailkortlægningen med hensyn til udpegning af indvindingsoplande, vurdering af sårbarheden over for nitrat og udpegning af indsatsområder mht. nitrat. For hvert enkelt amt er det beskrevet, hvordan resultaterne fra detailkortlægningen er videreført til regionplanerne. G E U S 11

14 Figur 2.a Udpegningerne af nitratfølsomme indvindingsområder fra amternes indberetninger i forbindelse med regionplanerne fra 2005 som fra 2007 har status af landsplansdirektiv. Nordjyllands og Århus amter har valgt at tydeliggøre de udpegede nitratsårbare områder fra detailkortlægningen, mens de resterende amter har ladet resultaterne fra detailkortlægningen indgå i gruppen af nitratfølsomme indvindingsområder. Dog har Fyns, Vejle og Frederiksborg amter ikke udpeget nitratfølsomme indvindingsområder de steder, hvor der er udpeget indsatsområder mht. nitrat. 12 G E U S

15 Figur 2.b Udpegningerne af indsatsområder mht. nitrat fra amternes indberetninger i forbindelse med regionplanerne fra 2005, der fra 2007 har status af landsplansdirektiv. G E U S 13

16 3.2 Nordjyllands Amt Faktaboks Sårbarheden overfor nitrat er indarbejdet i regionplantemaet Nitratfølsomme områder Indsatsområder mht. nitrat er afgrænset til hele marker Figur 3. Nitratfølsomme indvindingsområder i Nordjyllands Amt pr Nordjyllands Amt har valgt at fremhæve de udpegede nitratfølsomme indvindingsområder fra detailkortlægningen med lille, nogen og stor sårbarhed. Regionplan Nitratfølsomme indvindingsområder Sårbarheden overfor nitrat er angivet i områder, der er detailkortlagt og indarbejdet i temaet Nitratfølsomme indvindingsområder og ses i Regionplan 2005 (Nordjyllands Amt, 2005). På Figur 3 er de nitratfølsomme indvindingsområder fra Regionplan 2005 ajourført i forhold til kortlægningsresultaterne frem til 1. januar Der skete en løbende opdatering af temaet Nitratfølsomme indvindingsområder til brug i sagsbehandlingen. 14 G E U S

17 Detailkortlægning Sårbarhed over for nitrat Efter detailkortlægningen blev sårbarheden overfor nitrat vurderet i de kortlagte områder (MST, 2000). Sårbarheden blev vurderet med vægt på vandtyper, men der blev også kigget på forvitringsindeks, lertykkelser og sammenhængende lerlag. Den geologiske heterogenitet blev tolket, og samtidig blev der set på magasinforholdene og vurderet om der var frie eller spændte forhold i området. Vurderingen blev opdelt i stor, nogen og lille sårbarhed over for nitrat. Indsatsområder mht. nitrat Udpegningen af indsatsområder mht. nitrat omfattede matrikler, der havde berøring med indvindingsoplande, hvor der var stor eller nogen sårbarhed overfor nitrat. Ved hjælp af luftfoto blev der foretaget en yderligere tilpasning efter brugsgrænser f.eks. markskel, så det var hele marker, der blev udpeget. Udpegningen blev således foretaget udenfor oplandsgrænsen. Udpegningen blev indarbejdet og vist i Regionplan 2005 (Nordjyllands Amt, 2005). Der blev udpeget indsatsområder mht. nitrat i Nordjyllands Amt før en egentlig indsatsplan blev vedtaget. G E U S 15

18 3.3 Ringkøbing Amt Faktaboks I områder hvor lertykkelsen var mindre end 30 meter i de øverste 50 meter og gradienten mellem magasinerne var nedadrettet blev området udpeget som nitratfølsomt Indsatsområder mht. nitrat blev kun udpeget når der var enighed i følgegruppen. Figur 4. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Ringkøbing Amt. Regionplan Nitratfølsomme indvindingsområder De nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget inden for OSD samt indvindingsoplande uden for disse (se Figur 4). Nitratfølsomme indvidingsområder blev udpeget i områder, hvor lerdækket inden for de øverste 50 meter var mindre end 30 meter og trykgradienten mellem det øvre og de nedre magasin var større end +1 meter. Endvidere blev der udpeget områder, hvor der blev indvundet fra det primære magasin, og hvor grundvandets nitratindhold overskred den vejledende grænseværdi for nitrat (25 mg/l), eller nitrat-værdierne udviste en stigende tendens. Okker-belastede områder blev ikke udpeget som nitratfølsomme områder, da Ringkøbing Amt vurderede, at disse områder havde et så stort naturligt forekommende indhold af 16 G E U S

19 jern(ii), som kunne reducere nitraten i grundvandet. De okkerbelastede områder fandtes typisk i lavbunds-områder, hvor grundvandsdannelsen i forvejen var begrænset (Ringkøbing Amt 2000). Detailkortlægning Sårbarhed over for nitrat I Ringkøbing Amt blev udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder justeret som følge af resultaterne fra detailkortlægningen med de samme metoder, der er nævnt under nitratfølsomme indvindingsområder. Indsatsområder mht. nitrat Indsatsområder mht. nitrat blev udpeget, hvor der var nitrat i indvindingsboringen eller et dokumenteret nitratproblem som f.eks. et stigende sulfatindhold. Samtidig skulle der være enighed i arbejdsgruppen (Amt, kommune, vandværker, lodsejere, landbrugsorganisationer m.fl.) omkring udpegningerne i indsatsplanen ud fra ønsket om opbakning til en indsats. G E U S 17

20 3.4 Viborg Amt Faktaboks Sårbarheden er modelleret med grundvandsmodel. Der blev ikke anvendt lertykkelseskort i sårbarhedsvurderingen Kritisk nitratudvaskning var 25 mg/l inkl. usikkerhed. Figur 5. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Viborg Amt. Regionplan Nitratfølsomme indvindingsområder Udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder i Viborg Amt tog udgangspunkt i kvaliteten og sårbarheden af det dybereliggende grundvand (se Figur 5). Detailkortlægning Sårbarhed over for nitrat I Viborg Amt blev udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder justeret som følge af resultaterne fra detailkortlægningen. Vurderingen af, om et opland var sårbart over for nitrat, blev foretaget på baggrund af en overordnet screening af oplandet ud fra modelkørsler og beregninger af den fremtidige nitratkoncentration ved den pågældende kildeplads. De modelberegnede partikelaldre blev anvendt i denne screeningsfase (Viborg Amt, 2002a og b). 18 G E U S

21 Indsatsområder mht. nitrat Den fremtidige nitratkoncentration blev estimeret ud fra antagelsen om, at der i gennemsnit nedsiver 70 mg nitrat/l på landbrugspligtige arealer og 10 mg/l på de øvrige arealer. Hvis grundvandet, indenfor det modelberegnede opland, havde et indhold af nitrat i det indvundne grundvand, som overskred 25 mg/l inden for 200 år, blev oplandet udpeget som et indsatsområde mht. nitrat. I områder hvor påvirkningen med nitrat havde bredt sig dybere end 15 m, og hvor det blev vurderet, at det ikke var muligt at indvinde drikkevand, der overholder grænseværdierne, blev området ligeledes udpeget som et indsatsområde mht. nitrat. Et område blev ikke udpeget, hvis påvirkningen med nitrat kun omfattede de øverste omtrent 15 meter af grundvandsmagasinerne, og den årlige bevægelse af nitratfronten var under 1 cm per år (Viborg Amt, 2002c). Det blev vurderet, at den forringelse, der sker af grundvandsressourcen om mere end 200 år, er uden praktisk betydning for mulighederne for at indvinde drikkevand. Indsatsområder mht. nitrat findes i indsatsplanerne og de regionplantillæg der er udarbejdet i forbindelse med indsatsplanerne. I områder hvor påvirkningen med nitrat havde bredt sig dybere end 15 m, og hvor det blev vurderet, at det ikke var muligt at indvinde drikkevand, der overholder grænseværdierne, blev området udpeget som et indsatsområde mht. nitrat. Det var aktuelt i OSD, hvor grundvandsmagasinerne bestod af forholdsvis tynde magasiner, eller højtliggende kalkmagasiner. Inden for et indsatsområde med hensyn til nitrat blev det vurderet, om der skulle gøres en beskyttende indsats overfor den aktuelle nitratudvaskning. Der skulle ske en beskyttende indsats, hvis den aktuelle nitratbelastning (bestemt ved Simmelsgaard eller DAISY nedsivningsmodellerne) inden for det grundvandsdannende opland viste, at en vandindvinding placeret i det primære magasin inden for 200 år fik et gennemsnitligt nitratindhold på over 25 mg/l. Der blev taget udgangspunkt i en vandmængde, som svarede til det forventede fremtidige behov for vandværket/området, og der blev foretaget udvaskningsberegninger på baggrund af en nedbør, der svarede til et normalt år. G E U S 19

22 3.5 Århus Amt Faktaboks Sammentolket lerlagstykkelse baseret på geofysiske data og boringsdata var grundstenen i udpegning af nitratfølsomme indvindingsoplande og vurdering af nitratsårbarheden Magasinsårbarhed og vandværkssårbarhed blev vurderet Kritisk nitratudvaskning var 50 mg/l inkl. usikkerhed i forbindelse med indsatsplanlægningen Figur 6. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Århus Amt. Regionplan Nitratfølsomme vandindvindingsområder Udpegningen af nitratfølsomme vandindvindingsområder i Århus Amt var alene baseret på et sammentolket lertykkelseskort (< 15m ler i de øverste 30 m af jordlagene), som blev udarbejdet på baggrund af geofysiske data og geologiske oplysninger fra boringer (Århus Amt, 2005). I Regionplan 2001 udpegede Århus Amt nitratfølsomme indvindingsområder, der blev benævnt nitratfølsomme vandindvindingsområder. I Regionplan 2005 (Århus Amt, 2005) blev de første udpegede nitratfølsomme indvindingsområder erstattet med udpegningerne af områder med stor og nogen nitratsårbarhed fra detailkortlægningen, der hvor områderne var sammenfaldende (se Figur 6). I Århus Amt blev der udpeget områder, som fik status af uafklaret, da sårbarheden ikke kunne fastlægges på det eksisterende vidensgrundlag, og dermed afventede resultaterne fra detailkortlægningen (se Figur 6). Udpegningen af nitratfølsomme vandindvindingsområder i Århus Amt blev både foretaget inden for OSD og i indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD (Århus Amt, 2005). 20 G E U S

23 De nitratfølsomme indvindingsområder i Århus Amt blev opdateret hvert år på GIS temaer til anvendelse i amtets sagsbehandling. Detailkortlægning Sårbarhed over for nitrat I indsatsplanerne fra Århus Amt blev der udpeget områder med stor (<15 m ler i øverste 30 m), nogen (omkring 15 m ler i øverste 30 m) og lille (>15 m ler i øverste 30 m) nitratsårbarhed inden for OSD (Århus Amt, 2005). Nitratsårbarheden blev vurderet til at være et udtryk for grundvandsmagasinernes iboende geologiske egenskaber og blev også betegnet magasinsårbarheden (Århus Amt, 2005). Nitratsårbarheden blev vurderet ved hjælp af en sammentolket lerlagstykkelse, som byggede på geofysiske data og geologiske oplysninger fra boringer samt geokemiske forhold. De geokemiske forhold blev vurderet ud fra nitratkoncentrationer i boringer, nitratfrontens beliggenhed og ofte oplysninger om nitratreduktionskapaciteten af jordlagene (Århus Amt, 2006). Indsatsområder mht. nitrat I Århus Amt var indsatsområder mht. nitrat sammenfaldende med de detailkortlagte nitratfølsomme indvindingsområder (områder med stor og nogen nitratsårbarhed), hvor der forelå en vedtaget indsatsplan. Udpegningen af indsatsområder mht. nitrat var dermed uafhængig af, om området er beliggende inden for et opland til et alment vandværk og den aktuelle nitratudvaskning i området. Inden for et indsatsområde mht. nitrat blev det i indsatsplanen vurderet, om der skulle iværksættes en konkret indsats for at begrænse nitratudvaskningen. Iværksættelse af indsatser i forhold til vandværker krævede at: Nitratudvaskningen i oplandet blev vurderet som kritisk (>50 mg/l inkl. usikkerhed) på baggrund af Daisy beregninger af nitratudvaskningen og Vandværket blev vurderet til at have stor vandværkssårbarhed. Det vil sige, at vandværket indvandt grundvand med en ustabil vandkvalitet med f.eks. et stigende sulfatindhold. Den aktuelle vandværkssårbarhed på det enkelte vandværk blev vurderet på baggrund af den kemiske tilstand af det indvundne grundvand, i forhold til nitrat, og var afhængig af den aktuelle boringsudbygning og indvindingstilladelse (Århus Amt, 2005). G E U S 21

24 3.6 Vejle Amt Faktaboks Lertykkelse blev anvendt sammen med, vandtype/redoxforhold og størrelse på nettonedbør Følsomheden i de nitratfølsomme indvindingsoplande blev bestemt ud fra modelberegninger. Indsatsområder mht. nitrat erstattede nitratfølsomme indvindingsområder Figur 7. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Vejle Amt. Regionplan Nitratfølsomme indvindingsområder Vejle Amt har indledt udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder med at afgrænse områder med stor eller nogen grundvandsdannelse. Herefter blev de nitratfølsomme indvindingsområder udpeget som de områder, hvor et af følgende kriterier var opfyldt (Vejle Amt, 2005): nitratkoncentrationer over 25 mg/l i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet nitratkoncentrationer over 5 mg/l i grundvandsmagasinerne med stigende tendens over en årrække i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet ringe geologisk beskyttelse over for nitrat. De nitratfølsomme indvindingsområder blev udpeget inden for OSD og i indvindingsoplande til vandværker uden for OSD, se Figur 7 (Vejle Amt, 2004). 22 G E U S

25 Detailkortlægning Sårbarhed over for nitrat Lertykkelseskortet har været styrende for udpegningerne, men samtidig blev der anvendt partikelbaneberegninger i de modelberegnede oplande. Her blev det vurderet, at de vandpartikler, som er under 200 år, stammer fra et nitratfølsomt område. Nitratsårbarheden blev i Vejle Amt fastlagt ud fra lertykkelserne over magasinerne, hvor stor sårbarhed svarede til 0-5 meter ler, nogen sårbarhed var 5-15 meter ler og lille sårbarhed knyttede sig til meter ler. Samtidig blev lertypen af dæklagene (siltet ler, sandet ler, fed ler) og hvilken forstyrrelsesgrad de øvre lag var påvirket af, brugt til vurderingen af sårbarheden over for nitrat. Vandtyperne (oxideret eller reduceret grundvand) indgik ligeledes i sårbarhedsvurderingerne. Endvidere blev der set på størrelsen af grundvandsdannelse i det pågældende område (>200 mm/år stor, mm/år mellem og 0-50 mm/år lille grundvandsdannelse). Vejle Amt forsøgte at bruge SI-ajour tolkningsværktøjet, udviklet af Københavns Amt, men systemet kunne ikke anvendes fuldt ud i amtet. Det skyltes, at forstyrrelsesgraden og vandtypen i mange områder overdøver lertykkelsestolkningen, hvis lagene stod på skrå eller, hvis vandtypen viste sig at være overfladepåvirket. Derfor valgte Vejle Amt en mere manuel tolkning fra område til område, hvor de ovenfor nævnte elementer: lertykkelse, lertype, vandtype, og grundvandsdannelse indgik i den samlede sårbarhedsbetragtning. Indsatsområder mht. nitrat Indsatsområder mht. nitrat var arealer, hvor grundvandsmagasinet blev vurderet til at have stor nitratsårbarhed, og som samtidig var indvindingsoplande og landbrugsjorde (Vejle Amt, 2005, 2006a). I Vejle Amt erstattede udpegningen af indsatsområder mht. nitrat de nitratfølsomme indvindingsområder. G E U S 23

26 3.7 Ribe Amt Faktaboks I områder hvor grundvandets indhold af nitrat var højt eller stigende eller, hvor der var ringe geologisk beskyttelse over for nitrat, blev området udpeget som nitratfølsomt. Indsatsområder mht. nitrat blev kun udpeget inden for indvindingsoplande til vandværker og inden for potentielle reservekildepladser. Figur 8. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Ribe Amt. Regionplan Nitratfølsomme indvindingsområder Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder blev foretaget inden for OSD og indvindingsoplande til fremtidige vandværker (se Figur 8). De omfattede områder med stor eller nogen grundvandsdannelse, hvor grundvandets indhold af nitrat var højt eller med stigende tendens, eller hvor der var ringe geologisk beskyttelse mod nitrat (Ribe Amt, 2005) jfr. Zoneringsvejledningen (MST, 2000). Detailkortlægning Sårbarhed over for nitrat I Ribe Amt blev udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder justeret som følge af resultaterne fra detailkortlægningen med de samme metoder, der er nævnt under nitratfølsomme indvindingsområder. 24 G E U S

27 Indsatsområder mht. nitrat Indsatsområder mht. nitrat blev i forbindelse med udarbejdede indsatsplaner kun udpeget inden for indvindingsoplande til vandværker og inden for potentielle reservekildepladser. Indsatsområder mht. nitrat blev udpeget som de grundvandsdannende oplande inden for de modelberegnede indvindingsoplande, hvor vandet var 100 år eller yngre. Desuden blev områderne inden for de modelberegnede indvindingsoplande indtil en kilometer opstrøms indvindingsboringerne udpeget som indsatsområder mht. nitrat (Ribe Amt, 2006). G E U S 25

28 3.8 Sønderjyllands Amt Faktaboks Lertykkelsesberegrebet er anvendt i udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder Der blev ikke anvendt noget bestemt koncept i udpegningen af indsatsområder mht. nitrat. Figur 9. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Sønderjyllands Amt. Regionplan Nitratfølsomme indvindingsområder I Sønderjyllands Amt blev OSD og indvindingsoplande til almene vandværker vurderet mht. nitratfølsomheden. Der blev foretaget en samlet vurdering ud fra områdets naturlige geologiske beskyttelse og grundvandskvalitet. Følgende kriterier blev anvendt i udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder (Sønderjyllands Amt, 2005): Områder med stor eller nogen grundvandsdannelse Nitratkoncentrationer over 25 mg/l i grundvandsmagasinerne Nitratkoncentrationer over 5 mg/l i grundvandsmagasinerne og med stigende tendens, eller Ringe geologisk beskyttelse bestemt ud fra lerlagstykkelse På Figur 9 ses de endelige udpegninger. 26 G E U S

29 Detailkortlægning Sårbarhed over for nitrat I Sønderjyllands Amt blev udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder justeret som følge af resultaterne fra detailkortlægningen med de samme metoder, der er nævnt under nitratfølsomme indvindingsområder. Indsatsområder mht. nitrat De enkelte udpegninger af indsatsområder mht. nitrat blev vurderet ud fra lokale forhold og der blev ikke anvendt bestemte metoder i udpegningen af de enkelte indsatsområder. G E U S 27

30 3.9 Fyns Amt Faktaboks Lertykkelsen blev anvendt (mindre end 15 meter = følsomt) sammen med sedimentanalyser, størrelse på nettonedbør, alder på grundvand, grundvandsstrømning og grundvandskemi Tidsserier over nitratkoncentrationen blev anvendt. En stigende tendens giver anledning til en udpegning. Hele marker blev udpeget som indsatsområder mht. nitrat Indsatsområder mht. nitrat erstattede nitratfølsomme indvindingsområder i regionplanerne Figur 10. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat i Regionplan 2005 fra Fyns Amt. Regionplan Nitratfølsomme indvindingsområder I Fyns Amt blev udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder bestemt ud fra lertykkelsesbetragtninger (se Figur 10). Følgende kriterier blev anvendt (Fyns Amt, 2000): Mindre end 15 meter ler over magasinet Ingen fede lerdækker i overfladen Ingen organiske aflejringer som brunkul og pyrit Ingen udstrømning fra området 28 G E U S

31 Detailkortlægning Sårbarhed over for nitrat I Fyns Amt blev udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder justeret som følge af resultaterne fra detailkortlægningen med de samme metoder, der er nævnt under nitratfølsomme indvindingsområder. Fyns Amt lavede vurderinger af de grundvandskemiske forhold, og analyserede f.eks. om nitrat- og sulfatindholdet i indvindingsboringerne var stigende. Der blev også udført sedimentkemiske analyser. Her blev der fokuseret på det øverste sediments evne i forhold til nitratreduktion. Endvidere indgik der i sårbarhedsvurderingerne størrelsen af grundvandsdannelsen, grundvandets strømningsveje, magasinforhold, alder på grundvandet og lertykkelsen. Indsatsområder mht. nitrat Der blev efterfølgende anvendt grundvandsmodeller til at beregne de grundvandsdannende oplande ved hjælp af stokastiske oplandsberegninger. Hvis nitratbelastningen medførte, at grundvandskvaliteten var eller kunne blive utilfredsstillende i en del af det udpegede nitratfølsomme indvindingsområde, blev området udpeget som et indsatsområde mht. nitrat. Grundvandskvaliteten var utilfredsstillende, når nitratkoncentrationen oversteg 25 mg/l (Fyns Amt, 2004). I Fyns Amt har udpegningen af indsatsområder mht. nitrat betydet, at der i disse områder ikke er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder. G E U S 29

32 3.10 Vestsjællands Amt Faktaboks Udpegning af områder med stor, nogen og lille sårbarhed overfor nitrat Vandkemien indgik ikke direkte i udpegningen men understøttede resultaterne Arealer med landbrugspligt i udpegede nitratfølsomme områder blev udpeget som indsatsområder mht. nitrat Figur 11. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Vestsjællands Amt. Regionplan Nitratfølsomme indvindingsområder Vestsjællands Amt har i regionplanen fra 2005 udpeget nitratfølsomme indvindingsområder i OSD og i indvindingsoplande i områder med drikkevandsinteresse (Vestsjællands Amt, 2005) som vist på Figur 11. Detailkortlægning Sårbarhed over for nitrat De udpegede nitratfølsomme områder i regionplanen blev revurderet i forbindelse detailkortlægningen. 30 G E U S

33 Der blev udpeget områder med stor, nogen og lille sårbarhed over for nitrat. Sårbarhedsudpegningerne byggede på sammentolkning af den geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske kortlægning, men foregik ikke med præcis samme metodiske tilgang i alle områder. I f.eks. Tølløse (Vestsjællands Amt, 2006) byggede udpegningerne af områder, som var sårbare overfor nitrat, i høj grad på den samlede tykkelse af lerlag over grundvandsmagasinet med udgangspunkt i Zoneringsvejledningen. Ved udpegningerne blev der desuden taget hensyn til grundvandsdannelsen, grundvandets alder og trykgradienter, mens vandkemien ikke direkte indgik i udpegningen. Dog bekræftede vandkemien i store træk sårbarhedsudpegningerne. Indsatsområder mht. nitrat Arealer med landbrugspligt i udpegede nitratfølsomme områder blev udpeget som indsatsområder med hensyn til nitrat. I disse områder blev der stillet krav til, at udvaskningen af nitrat fra rodzonen ikke måtte være større end at grundvandskvaliteten kunne opretholdes. G E U S 31

34 3.11 Storstrøms Amt Faktaboks SI-Ajour blev anvendt til vurdering af nitratsårbarheden på Stevns Figur 12. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Storstrøms Amt. Regionplan Nitratfølsomme indvindingsområder I regionplanen fra 2005 har Storstrøms Amt udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (Storstrøms Amt, 2005, se Figur 12). Udpegningerne var baseret på nitratfund i grundvandet samt oplysninger om tykkelsen af lerlagene over grundvandet, grundvandsdannelsen og andre kemiske forhold i grundvandsmagasinet. De nitratfølsomme indvindingsområder i Storstrøms Amt blev justeret løbende i forhold til nye resultater fra detailkortlægningen. Detailkortlægning Sårbarhed over for nitrat Der blev brugt lerlagstykkelse, grundvandsdannelse og grundvandskemi til vurdering af nitratsårbarheden jf. Zoneringsvejledningen (MST, 2000). Til udpegning af sårbare områder 32 G E U S

35 på Stevns blev der brugt et standardiseret modelværktøj kaldet SI-ajour, som byggede på en vægtning af lerlagstykkelse, infiltration og vandtype. I forbindelse med detailkortlægningen blev der kun udpeget nitratsårbare områder på Stevns. Indsatsområder mht. nitrat Der blev kun udpeget indsatsområder mht. nitrat på Stevns. Her byggede udpegningen, ud over data fra den geologiske kortlægning, på især en nøje gennemgang af resultater fra den lokale grundvandsovervågning. G E U S 33

36 3.12 Roskilde Amt Faktaboks: Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen med harmonisering i overgangsområderne mellem amterne. Udpegningerne lå inden for Særlige Følsomme Landbrugsområder (SFL) og skovrejsningsområder. Ingen udpegninger af indsatsområder mht. nitrat på grund af minimale nitratproblemer i amtet. Figur 13. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Hovedstadsregionen med zoom på Roskilde Amt. Regionplan Nitratfølsomme vandindvindingsområder Roskilde Amt har i Regionplan 2001 udpeget nitratfølsomme indvindingsområder. De nitratfølsomme områder var områder, hvor grundvandet var sårbart, på grund af mindre end 5 m lerdække over grundvandsmagasinet, eller et forhøjet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet. I forbindelse med Regionplan 2005 har hovedstadsområdet (dvs. Roskilde, Københavns og Frederiksborg amter samt Frederiksberg og Københavns kommuner) lavet en fælles regionplan (HUR, 2005). Heri blev udpegningerne af nitratfølsomme indvindingsområder fra Regionplan 2001 opdateret på baggrund af resultaterne fra detailkortlægningen og indsatsplanlægningen. Der blev foretaget en harmonisering i overgangsområderne mellem de 3 amter. På Figur 13 ses udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder i Roskilde Amt. 34 G E U S

37 Detailkortlægning Sårbarhed over for nitrat Sårbarhed over for nitrat blev vurderet ud fra lerlagstykkelser og kemi. I områder med forhøjet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet blev udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder foretaget, hvor lerdæklagene var mindre end 10 m over grundvandsmagasinet eller alternativt i nærzonen til indvindingsboringen. Udpegningerne lå inden for SFL-områder og skovrejsningsområder. Den metodiske tilgang til bestemmelse af nitratsårbarheden har ikke været ens i alle kortlægningsområder. Indsatsområder mht. nitrat Der blev i Roskilde Amt ikke udpeget indsatsområder mht. nitrat, da der ikke var nævneværdige nitratproblemer i amtet. G E U S 35

38 3.13 Frederiksborg Amt Faktaboks: Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen med harmonisering i overgangsområderne mellem amterne Nitratsårbare områder blev udpeget i områder med landbrugsdrift Aktionszoner blev vurderet ud fra arealanvendelse og grundvandets sårbarhed Figur 14. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Hovedstadsregionen med zoom på Frederiksborg Amt. Regionplan Nitratfølsomme vandindvindingsområder I forbindelse med Regionplan 2005 lavede hovedstadsområdet (dvs. Roskilde, Københavns og Frederiksborg amter samt Frederiksborg og Københavns kommuner) en fælles regionplan (HUR, 2005). Heri blev udpegningerne af nitratfølsomme indvindingsområder fra Regionplan 2001 opdateret på baggrund af resultaterne fra detailkortlægningen og indsatsplanlægningen. Der blev foretaget en harmonisering i overgangsområderne mellem de 3 amter. På Figur 14 ses udpegningerne af de nitratsårbare indvindingsområder i Frederiksborg Amt. Detailkortlægning Sårbarhed over for nitrat I indsatsplanerne fra Frederiksborg Amt blev der udpeget områder med stor nitratsårbarhed (< 5 m. ler over grundvandsmagasinet). Nitratsårbarheden blev vurderet ved hjælp af den 36 G E U S

39 geologiske model, som blev opstillet ud fra geologiske og geofysiske data. Der blev ikke brugt geokemiske data til vurdering af nitratsårbarheden. De øvrige arealer er dermed vurderet at være ikke nitratfølsomme. Indsatsområder mht. nitrat I Frederiksborg Amt blev arealanvendelsen anvendt til udpegning af indsatsområder mht. nitrat. Først blev områder med mindre end 5 m ler over indvindingsmagasinet afgrænset ud fra den geologiske model. Derefter blev arealer med minimal nitratudvaskning som skovområder, byområder og moser frasorteret. Det var således arealer med kombinationen af lille lerlagstykkelse og åbent land (områder med landbrugsdrift), der blev vurderet nitratsårbare. Frederiksborg Amt opererede med begrebet aktionszoner i indsatsområderne. Zonerne blev udpeget og prioriteret ud fra en samlet vurdering af arealanvendelse og grundvandets sårbarhed. Aktionszonerne afspejlede variationer i risikoen for, at der kunne opstå grundvandsforureninger, der kunne true vandværkernes indvinding. Aktionszonerne blev betragtet som generelle og ikke stofspecifikke og havde baggrund i lerlagstykkelse og indvindingsoplande. G E U S 37

40 3.14 Københavns Amt Faktaboks: Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen med harmonisering i overgangsområderne mellem amterne SI-Ajour blev anvendt til vurdering af nitratsårbarheden Udpegning af områder med stor, nogen og lille nitratsårbarhed Kun udpegning af nitratsårbare områder på landbrugsjord Figur 15. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Hovedstadsregionen med zoom på Københavns Amt. Regionplan Nitratfølsomme indvindingsområder I Regionplan 2001 blev der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder efter kriterierne fra Zoneringsvejledningen (MST, 2000). I forbindelse med Regionplan 2005 lavede hovedstadsområdet (dvs. Roskilde, Københavns og Frederiksborg amter samt Frederiksberg og Københavns kommuner) en fælles regionplan (HUR, 2005). Heri blev udpegningerne af nitratfølsomme indvindingsområder fra Regionplan 2001 opdateret på baggrund af resultaterne fra detailkortlægningen og indsatsplanlægningen. Der blev foretaget en harmonisering i overgangsområderne mellem de 3 amter. På Figur 15 ses udpegningerne af de nitratsårbare indvindingsområder i Københavns Amt. Udpegningerne af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2001 og Regionplan 2005 blev revideret på baggrund af resultaterne fra detailkortlægningen. 38 G E U S

41 Detailkortlægning Sårbarhed over for nitrat I Københavns Amt blev der udpeget områder med stor, nogen og lille nitratsårbarhed. Der blev brugt betegnelserne meget nitratsårbart, noget nitratsårbart og ikke nitratsårbart. Københavns Amt udviklede programmet SI-Ajour for at kunne foretage en ensartet og reproducerbar udpegning af de nitratsårbare områder. I det standardiserede program SI- Ajour indgik 3 parametre: lerlagstykkelse, infiltration og vandtype, som blev vægtet mod hinanden. Resultaterne fra SI-Ajour blev valideret ved hjælp af grundvandsaldre, nitratudvaskning, nitratkoncentrationer i grundvandet og viden om nitratreduktionskapaciteten. Der blev kun udpeget nitratsårbare områder på landbrugsjord. Indsatsområder mht. nitrat Der var ingen udpegninger af indsatsområder mht. nitrat. G E U S 39

42 3.15 Bornholms Amtskommune Faktaboks: Nitratfølsomme nærområder blev udpeget bl.a. ved en vurdering af nitratreduktionskapaciteten Figur 16. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Bornholms Regionskommune opdateret med udpegningerne i Regionplan Nitratfølsomme indvindingsområder I Regionplan 2005 indgik udpegningerne af de nitratfølsomme nærområder fra detailkortlægningen (se Figur 16). Udpegningen var dog for 2 områder foreløbige og omfattede de primære oplande til de kildepladser, hvor der var konstateret forhøjet nitratindhold i indvindingsboringer. Her var der nitratkoncentrationer over 25 mg/l eller nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens (Bornholms Regionskommune, 2006a). Detailkortlægning Sårbarhed over for nitrat Et resultat af detailkortlægningen var udpegningen af de såkaldte nitratfølsomme nærområder. Et nærområde var den centrale del af det område, hvor grundvandet blev dannet til en almen indvindingsboring. Kriterierne for udpegning af nitratfølsomme nærområder var, 40 G E U S

43 at jordlagene ikke måtte indeholde stoffer, som kunne nedbryde nitrat på dets vej til de dybere grundvandsmagasiner, hvorfra der blev indvundet drikkevand (Bornholms Regionskommune, 2006). Bornholms Regionskommune brugte derfor i stor udstrækning sedimentkemiske målinger af nitratreduktionskapaciteten i jordlagene i vurderingen af sårbarheden over for nitrat (Niras, 2006). På Figur 15 fremgår de nitratfølsomme indvindingsområder i 2007, som er vurderet i forbindelse med detailkortlægningen. Det bemærkes at 3 af de udpegede nitratfølsomme indvindingsområder i regionplan 2005 er udgået af gruppen af nitratfølsomme indvindingsområder fra Indsatsområder mht. nitrat Tejn-området var det første område på Bornholm, hvor der blev udarbejdet en indsatsplan for beskyttelse af grundvandet. Inden for nærområdet til Tejn Vandværk blev grundvandet vurderet til at være sårbart over for miljøfremmede stoffer, pesticider og naturlige stoffer som sulfat og jern (Bornholms Regionskommune, 2006b). I 2007 var der på Bornholm endnu ikke udpeget indsatsområder mht. nitrat. G E U S 41

44 4. Opsummering af udpegningerne Zoneringsvejledningen (MST, 2000) har været brugt af alle amterne som vejledning til udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og vurdering af nitratsårbarheden samt udpegning af indsatsområder mht. nitrat. Det må konstateres, at anvisningerne i Zoneringsvejledningen har været brugt forskelligt i amterne, og udpegningerne ikke altid har været foretaget på en ensartet og gennemskuelig måde. Regionplaner nitratfølsomme indvindingsområder Udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder er foretaget både i OSD og i indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder inden for OSD er foretaget både i indvindingsoplandet og i det grundvandsdannende område til en vandindvinding og til magasiner med væsentlige vandindvindingsinteresser. Alle amter har udpeget nitratfølsomme indvindingsområder første gang i 2001 med udgangspunkt i Zoneringsvejledningen (MST, 2000). I regionplanerne fra 2005 er der igen udpeget nitratfølsomme indvindingsområder. Udpegningerne i 2005 er foretaget med baggrund i udpegningerne fra 2001 og ved at indbygge resultaterne fra detailkortlægningen for de kortlagte områder, hvor nitratsårbarheden er vurderet. Nogle amter (Nordjyllands og Århus) har valgt at tydeliggøre resultaterne fra detailkortlægningen ved særskilt signatur i angivelsen af nitratfølsomme indvindingsområder i regionplanen fra 2005, mens andre amter har valgt at smelte resultaterne sammen til én legende som kaldes nitratfølsomme indvindingsområder. I Fyns og Vejle amter har udpegningen af indsatsområder mht. nitrat betydet, at der i disse områder ikke er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder. I modsætning hertil er indsatsområderne mht. nitrat i Nordjyllands og Århus amter også nitratfølsomme indvindingsområder. Det forskelligartede mønster af udpegningerne af nitratfølsomme indvindingsområder (se Figur 2a) demonstrerer tydeligt, at udpegningerne ikke er foretaget på et ensartet grundlag i landet. Gennemgangen af udpegningerne af nitratfølsomme indvindingsområder i kapitel 3 pointerer yderligere, at dokumentationen for udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder også varierer fra amt til amt, og det er ikke altid muligt præcist at klarlægge, hvordan udpegningerne er foretaget. Detailkortlægning sårbarhed over for nitrat Nordjyllands, Århus, Vejle og Københavns amter har kategoriseret de udpegede detailkortlagte områder i stor, nogen og lille sårbarhed over for nitrat. Frederiksborg Amt har reelt også vurderet om de udpegede områder har stor, nogen eller lille sårbarhed, dog er områ- 42 G E U S

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Fra statslig grundvandskortlægning til kommunal grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Charlotte Bamberg, Nikolaj Ludvigsen Conterra Lertykkelseskortet

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3 2000. Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen

Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3 2000. Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3 2000 Zonering Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen Indholdsfortegnelse FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND 7 1.2 FORMÅL MED VEJLEDNINGEN

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38 Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse med 89 dyreenheder (DE) af svinehold på en ejendom i Juelsminde Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse med 89 dyreenheder (DE) af svinehold på en ejendom i Juelsminde Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 13. juni 2001 J.nr.: 97-33/600-0194 SUM Afgørelse i sagen om

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Erfaringer fra Århus Syd Den heterogene geologi ses også i antallet af boringer hvor reducerede jordlag ligger over oxiderede

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry Odder, d. 30. august 2016 Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry I de forløbne år har Landboforeningen med stor interesse deltaget i konstruktive møder med Skanderborg Kommunes

Læs mere

Hovedtemaerne fra sidste år

Hovedtemaerne fra sidste år Hovedtemaerne fra sidste år Organisering af Den nationale grundvandskortlægning Centrale faglige emner Nitratsårbarhed Indvindingsoplande ERFA-samarbejdet Interessentinddragelse Administrationsgrundlag

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes anvendelse af kortlægningen Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1 (muligt forurenede) 16.786 grunde

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv. Hanne Møller Jensen Region Sjælland Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Læs mere

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens Punkt 13. Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens 2016-024069 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger - Find materialet Søren Bagger 19. maj 2011 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den

Læs mere

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN Til Kommunerne i Herlev-Glostrup kortlægningsområde Dokumenttype Rapport Dato December 2015 RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN RESUMÉ AF GRUNDVANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP

Læs mere

Tillæg til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Tillæg til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse UDKAST Tillæg til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse OSD 1435 - Aalborg Sydøst Miljø- og Energiforvaltningen Indholdsfortegnelse Forside 4 Forord 5 Planens opbygning 6 Lovgrundlag 7 Kortlægning, zonering

Læs mere

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse »Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1429 Nibe Søren Bagger Koordinator, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Agri Nords høringssvar fra den offentlige høring af indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst samt Miljøog Energiforvaltningens bemærkninger hertil

Agri Nords høringssvar fra den offentlige høring af indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst samt Miljøog Energiforvaltningens bemærkninger hertil #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra Birgitte A. Hollænder Sagsnr./Dok.nr. 2016-056296 / 2016-056296-7 Miljø- og Energiplanlægning

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for Opstartsmøde Indsatsplanlægning for Drikkevandsbeskyttelse i Silkeborg Syd Resume af Grundvandskortlægningen for Silkeborg Syd Disposition Oversigtslig gennemgang af statens grundvandskortlægning http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-ihverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsomraader/

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Redegørelse for Sjørup-Vridsted

Redegørelse for Sjørup-Vridsted Redegørelse for Sjørup-Vridsted Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Sjørup-Vridsted området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret

Læs mere