Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Transkript

1 Professionshøjskolen VIA University College Att: Uddannelsesleder Svend Aage Povlsgaard Sendt pr. Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 9. februar 2012 behandlet anmodning om akkreditering af det eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter den daværende undervisningsministers beslutning, jf. 15 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og 12, stk. 1 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Udbuddet er akkrediteret positivt, jf. 13, stk. 2, 1. pkt. i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Uddannelsesministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt udbuddet kan opretholdes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt, jf. 14 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Akkrediteringsrådet 23. februar 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon Telefax E-post jsch@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Uddannelsesministeriet

2 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen VIA University College Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet December 2011 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen VIA University College i Nørre Nissum 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen VIA University Colleges udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen VIA University Colleges eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse, uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af at alle de steder institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). På grund af de mange og forskelligartede fag på læreruddannelsen har EVA i denne fjerde akkrediteringsrunde valgt at anvende særlige fagpersoner til at vurdere kriterium 7 om indhold og tilrettelæggelse. Hvert af de fag eller faglige forløb som et udbudssted har valgt at redegøre uddybende for, er dermed blevet vurderet af fagpersoner med særlig viden om og kvalifikationer inden for det pågældende fagområde. Deres faglige vurdering ligger til grund for det eksterne ekspertpanels vurdering af kriterium 7. Langt de fleste fagpersoner er samtidig medlemmer af et ekspertpanel. Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af læreruddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder hvor uddannelsen udbydes. 5

7 Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 562 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Charlotte Svendstrup Paaskesen, cand.phil. i nordisk sprog og litteratur, administrerende direktør i Dansklærerforeningens Hus A/S. Tidligere lektor i dansk ved Ludwig-Maximilians- Universität München, Haderslev Statsseminarium og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Tidligere censor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og på læreruddannelsen i fagene læsning, dansk og dansk som andetsprog. Har arbejdet som redaktør og forlagsleder på Dansklærerforeningens forlag og udviklet undervisningsmaterialet Danskfidusen til danskundervisningen i indskolingen og flere andre læremidler primært til grundskolen og læreruddannelsen. Finn Munksnæs Øland, læreruddannet, skoleinspektør for Nivå Skole og sideløbende i gang med en masteruddannelse i coaching. 19 års erfaring som skoleinspektør på flere skoler i Helsingør, Helsinge og Fredensborg Kommuner. Tidligere skolechef og konstitueret børne- og ungdomsdirektør i Helsingør Kommune. Pædagogisk-administrativ konsulent i den tidligere Fredensborg-Humlebæk Kommune hvor han bl.a. stod for design af en ny efteruddannelse til skoleledere. Tidligere formand og nu næstformand i Skolelederforeningens bestyrelse. Kathrine Sofie Kranker, lærerstuderende ved Professionshøjskolen University College Nordjylland, læreruddannelsen i Aalborg. Studenterrepræsentant i Professionshøjskolen University College Nordjyllands bestyrelse og studenterrepræsentant i Uddannelsesrådet i Aalborg Kommune. Tidligere repræsentant for Lærerstuderendes Landskreds på Professionshøjskolen University College Nordjylland i Aalborg og tidligere forretningsudvalgsmedlem i Lærerstuderendes Landskreds nationalt. Deltager som repræsentant for Lærerstuderendes Landskreds i det tværgående AGNÆS-samarbejde mellem forvaltning og skoleledere i Aalborg Kommune, undervisere og studerende ved Professionshøjskolen University College Nordjylland og Aalborg Lærerforening. Sanne Schnell Nielsen, cand.scient. i biologi, seminarielektor og uddannet friluftsvejleder. Har undervisningserfaring i biologi, natur/teknik, hjemkundskab og idræt på læreruddannelsen. Har deltaget i udviklingsprojekter omhandlende relationen mellem praksis og teori og brug af alternative læringsmiljøer. Har desuden deltaget i udvikling og etablering af en webbaseret undervisningsportal til folkeskolens undervisere i hjemkundskab og naturfag og en evalueringsportal til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside begge projekter via Professionshøjskolen University College Capital. Beskikket censor i biologi, natur/teknik og hjemkundskab ved læreruddannelsen. 6

8 Vurderingen af redegørelsen for kriterium 7 er blevet foretaget af følgende faglige eksperter: Faglige eksperter Faggruppe Frits Hedegaard Eriksen Laura Emtoft Susanne Rahbek Jens Pietras Benny Jakobsen Charlotte Paaskesen Keld Skovmand Dorte Kamstrup Finn Sørensen Rasmus Stokke Peter Schiødt Sanne Schnell Nielsen Jeppe Skott De pædagogisk-didaktiske fag De samfundsvidenskabelige fag, et metodekursus og et tværprofessionelt forløb De humanistiske fag De praktisk-musiske fag De naturvidenskabelige fag Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Grith Zickert fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm og evalueringskonsulent Kirsten Jespersen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra januar 2011 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på 7

9 Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 8

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Læreruddannelsen Svinget Lemvig Studiets struktur 1. år 2. år 3. år 4. år Dansk 1 (36) Engelsk 1 (36) Engelsk 2 (36) Dansk fælles (36) Dansk 2 (36) Billedkunst (36) Billedkunst (36) Matematik 1 (36) Biologi (36) Biologi (36) Matematik fælles (36) Dansk som andetsprog (36) Dansk som andetsprog (36) Matematik 2 (36) Fysik/kemi (36) Fysik/kemi (36) Geografi (36) Geografi (36) Biologi (36) Historie (36) Historie (36) Natur/teknik (36) Fysik/kemi (36) Idræt (36) Idræt (36) Geografi (36) Kristendom/religion (36) Kristendom/religion (36) Materielt design (36) Materielt design (36) Musik (36) Musik (36) Natur/teknik (36) Natur/teknik (36) Samfundsfag (36) Samfundsfag (36) Specialpædagogik (36) Specialpædagogik (36) Tysk (36) Tysk (36) Almen didaktik (5,4) Psykologi (10,8) Pædagogik (10,8) Almen didaktik (6) Kristendom/ Livsoplysning/ Medborgerskab (17) Bachelorprojekt (10) Praktik (7,5) Praktik (7,5) Praktik (9) Praktik (12) 9

11 De centrale fagområder Rammerne for læreruddannelsen er udstukket af loven om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen: LOV nr. 579 af 09/06/2006 og bekendtgørelsen om samme: BEK nr. 408 af 11/05/2009. Læreruddannelse er nomineret til 4 studenterårsværk svarende til 240 ECTS-point. Fælles for alle studerende: Pædagogiske fag, almen didaktik, pædagogik og psykologi svarende til 0,55 årsværk. Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab på 0,28 årsværk. Praktik på 0,6 årsværk. Professionsbachelorprojekt på 0,17 årsværk Linjefag på i alt 2,4 årsværk Med praktikken som progressionsbærende fag arbejdes der gennem hele studiet med sammenhængen mellem linjefag, fællesfag og praktik. Linjefagsrækken fremgår af ovenstående struktur. På læreruddannelsen udbydes alle fag undtagen fransk og hjemkundskab. Endvidere tilbydes de studerende kurser i folkeskolens timeløse fag, kursus i det praktisk-musiske fagområde, skrivning og retorik for studerende der ikke har valgt dansk. Alle studerende tilbydes et udeskolekursus, svømmelæreruddannelsen samt musik- og dramaaktiviteter. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 332 pr Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Pr. 1. oktober Pr. 1. oktober Pr. 1. oktober Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 40 Antal årsværk 37,3 De centrale praktiksteder Læreruddannelsen samarbejder med en lang række kommuner og private skoler. De lærerstuderende afvikler primært praktikken i folkeskolen i de omkringliggende kommuner. Efterskoler, private skoler, friskoler og specialskoler kan også komme på tale, ligesom praktikophold i udlandet også er en mulighed. Øvrige oplysninger/særlige forhold/etc. Nørre Nissum Seminarium har eksisteret siden Hf blev en del af seminariet fra 1969 og er i dag et hf-kursus med 150 studerende. Fra 2005 blev Nørre Nissum Seminarium & HF en ubetinget del af CVU Midt-Vest. Fra 2008 dannedes professionshøjskolen VIA University College, som læreruddannelsen og hf blev en del af. 10

12 Væsentlige implementeringer Af øvrige væsentlige forhold kan nævnes loven om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (LOV nr. 579 af 09/06/2006). En væsentlig ændring er bekendtgørelsens 26: Samspil mellem fællesfag og linjefag. Dette samarbejde er implementeret for alle linjefag. Der er fælles studieordninger for læreruddannelserne i Skive og Nørre Nissum. 11

13 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 1 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 4 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen baseret på data fra Danmarks Statistik og beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen,

14 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet har systematisk kontakt med uddannelsens aftagerfelt. Samarbejdet er formaliseret i studierådet som er sammensat af bl.a. repræsentanter for fire aftagerkommuner og Danmarks Lærerforenings lokale kredse, og som mødes tre gange årligt. Udbudsstedet har desuden løbende kontakt med kommunernes skoleforvaltninger om folkeskolelærernes efter- og videreuddannelsesbehov og med skoleledere om forholdet mellem dimittendernes kompetencer og kommunernes behov. Desuden samarbejder udbudsstedet med en række forskellige aftagere om den fortsatte professionsbasering af læreruddannelsen, bl.a. med skoleledere, folkeskolelærere og følgegruppen til forskningsprojektet Bridging the Gap om brobygning mellem teori og praksis i professionsuddannelserne. Derudover har udbudsstedet lejlighedsvis kontakt med repræsentanter for efterskoler, private skoler, friskoler og specialskoler når de studerende vælger at komme i praktik på disse skoler. Institutionen redegør for at uddannelsens aftagerfelt består af kommunale folkeskoler, efterskoler, friskoler, specialskoler, private skoler og universiteter. Ekspertpanelet vurderer det som en mindre svaghed at udbudsstedets aftagerkontakt primært omfatter repræsentanter for de kommunale folkeskoler og universiteterne og kun i mindre grad de øvrige aftagergrupper. Ekspertpanelet finder det positivt at der på professionshøjskolen arbejdes med at udvikle aftagerundersøgelser som skal give de respektive uddannelser viden om de færdiguddannedes kvalifikationer og kompetencer. Det vil være et relevant supplement til udbudsstedets nuværende kontakt med aftagerne. Aktiviteten har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriet, da der foreløbig er tale om en plan og praksis endnu ikke kan vurderes. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet har en tilfredsstillende kontakt med sine dimittender, og at kontakten giver udbudsstedet værdifuld viden om uddannelsens relevans og indhold. Udbudsstedet får viden om beskæftigelsesforhold for dimittendårgangene gennem Danmarks Statistik. Derudover har udbudsstedet i 2011 selv gennemført en undersøgelse på dimittenderne fra årgang Undersøgelsen indeholder både en spørgeskemaundersøgelse og en fokusgruppeundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen belyser dimittendernes oplevelse af læreruddannelsen som grundlag for udførelsen af lærerjobbet. Ekspertpanelet bemærker dog som en mindre svaghed at spørgeskemaundersøgelsen havde en lav svarprocent, men fremhæver den opfølgende fokusgruppeundersøgelse som et positivt element. 13

15 Ekspertpanelet vurderer at udbuddet alt i alt igennem forskellige kanaler indhenter viden om centrale temaer der er relevante for udbuddet af læreruddannelsen, herunder lærernes efter- og videreuddannelsesbehov, forholdet mellem teori og praksis i uddannelsen og lærernes møde med praksis. Udbudsstedet redegør for hvordan det anvender den indsamlede viden til at sikre uddannelsens fortsatte relevans. Fx rådgiver studierådet uddannelsesledelsen om hvordan udbudsstedet sikrer en løbende udvikling af læreruddannelsen med afsæt i aftagerfeltets behov. Senest har studierådet anbefalet udbudsstedet at have fokus på at højne kommende dimittenders kompetencer i specialpædagogik og andetsprogsundervisning med henblik på at inkludere flere børn i normalundervisningen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag 2.0: Forretningsorden for uddannelsesudvalg i VIA University College Bilag 2.1: Medlemmer af Uddannelsesudvalget LU i VIA Bilag 2.2: Forretningsordenen for studierådet præciserer rådets opgaver Bilag 2.3: Mødereferat fra studierådsmøde ved læreruddannelsen Bilag 2.4: Besvarelse af dimittendundersøgelse af årgang 2006 Bilag 2.5: Dimittenddag 2011, 24. marts 2011 Bilag 2.6: Kondensat af informantsvar. 14

16 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedets undervisere i tilstrækkeligt omfang tilegner sig relevant viden om centrale tendenser inden for læreruddannelsens beskæftigelsesområde. Bl.a. har underviserne løbende kontakt med praktikstederne i kraft af samarbejdet med praktiklærerne omkring forberedelsen af de studerendes praktikforløb. Derudover samarbejder underviserne i kraft af udbudsstedets uddannelseskoncept, Teaching Lab, løbende med folkeskolelærere der underviser i samme fag. Det er ekspertpanelets vurdering at Teaching Lab er en god kommunikationskanal mellem udbudsstedet og praksisfeltet. Professionsbaseringen foregår desuden gennem undervisernes deltagelse i efter- og videreuddannelsesaktiviteter for lærere i folkeskolen, fx et sprogpædagogisk modul om dansk som andetsprog og et partnerskabsprojekt om klasserumsledelse der indebærer at kommunens lærere bliver undervist i klasserumsledelse af udbudsstedets undervisere. Gennem denne kontakt med lærere i folkeskolen får udbudsstedets undervisere løbende viden om nye tendenser inden for uddannelsens beskæftigelsesområde. Desuden sker professionsbaseringen gennem undervisernes deltagelse i udbudsstedets forskellige netværk og konferencer hvor underviserne får ny viden om professionen. Ekspertpanelet vurderer at de omtalte aktiviteter foregår med en hyppighed der sikrer at der løbende tilgår udbudsstedet opdateret viden, og at undervisernes deltagelse i aktiviteterne sikrer at den relevante viden indgår i udbudsstedets videngrundlag. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og følgende bilag: Bilag 3.01: Evalueringsrapport partnerskab oktober 2010 Bilag 3.02: Samarbejdsaftale mellem PSH og VOK 2009 Bilag 3.03: VOK-Opgaveløsning i 2010 læreruddannelsen Bilag 3.04: Projektplan for projekt 4-10 Bilag 3.05: Midtvejsrapport Den intelligente skole 2011 Bilag 3.06: FOU rapport Projekt Herning Kommune Bilag 3.07: Kalejdoskop Bilag 3.08: Andel undervisere i VOK-aktiviteter i LU i VIA Bilag 3.09: Kursusprogram Dansk Som Andetsprog VOK LBA.KA Bilag 3.10: Kursus VIA-konsortium. Sprogpakken LBA 2011 Bilag 3.11: Partnerskab Lemvig Kommune LIN uge 32, Kursus i klasseledelse

17 Bilag 3.12: Efteruddannelse NATTEK-Folkeskole HB + KN Evaluering Bilag 3.13: PRIMAS Kursusbeskrivelse MISK 2011 Bilag 3.14: Kursus for matematiklærere MISK + PNT 2011 Bilag 3.15: Notat TEACHING LAB 2008 Læreruddannelsen Bilag 3.16: 0809 KAH TL ramme og procesnotat IDB08-09 Bilag 3.17: Uddannelsesdidaktisk rammenotat - Teaching Lab-praksisteam Bilag 3.18: Kommissorium for Teaching Lab-praksisteam 2009 Bilag 3.19: Fagligt netværk Filosofi - Profession Afrapportering DSK 2010 Bilag 3.20: Skoleprojekt Filosofi og medborgerskab DSK Bilag 3.21: Netværk Medborgernet DSK 2011 Bilag 3.22: Netværk Leonardo In and Out KSBA 2011 Bilag 3.23: Netværk UdeskoleNet KSBA 2011 Bilag 3.24: Invitation til Konference (LIN) Elever i matematikvanskeligheder 2011 Bilag 3.25: Invitation til NOMUS IX Nørre Nissum Bilag 3.26: Databaselink LIN Studiebilioteket 2011 Bilag 3.27: STUDERENDE 2. ÅRG Teaching Lab Praksisteam Bilag 3.28: STUDERENDE 3. ÅRG Teaching Lab Praksisteam Bilag 3.29: UNDERVISERE Lærerudd. Teaching Lab Praksisteam Bilag 3.30: UNDERVISERE Folkeskole Teaching Lab Praksisteam Bilag 3.31: EVALUERING 2010 Kondensering af evalueringsresultater Bilag 3.32: Undervisere Teaching Lab Praksisteam - beskrivelse og evaluering

18 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedets undervisere i tilstrækkelig grad deltager i aktiviteter som bidrager med relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde inden for læreruddannelsens beskæftigelsesområde. Underviserne deltager bl.a. i et forsøgs- og udviklingsprojekt i regi af institutionens Videncenter for Sprog, Læsning og Læring der undersøger hvordan man kan støtte elever med specifikke læse- eller stavevanskeligheder gennem arbejdet med genrepædagogik. I forbindelse med et andet udviklingsprojekt har en underviser på udbudsstedet som udløber af sin deltagelse i projektet publiceret undervisningsmateriale om udeskoleundervisning der indgår i et kursusforløb udbudt af udbudsstedet. Ekspertpanelet fremhæver udbudsstedets uddannelseskoncept Teaching Lab som et eksempel på at udbudsstedet selv bidrager med ny viden inden for professionen. Her samarbejder underviserne og de studerende om at udvikle praksisfeltet gennem forsøg med og udvikling af nye fagdidaktiske koncepter og metoder. Institutionen redegør desuden for at udbudsstedets undervisere er involveret i andre aktiviteter hvor de tilegner sig ny viden, fx nationale videncentre og andre netværkskoordinerede forsøgsog udviklingsarbejder. Bl.a. deltager to undervisere i et tværprofessionelt samarbejde mellem udbudsstedet, socialrådgiveruddannelsen og pædagoguddannelsen i Holstebro om udsatte børn og unge. Derudover deltager undervisere fra udbudsstedet i et udviklingsprojekt om uddannelsesdidaktiske implikationer i forbindelse med introduktionen af naturfaglig undervisning på læreruddannelsen efter principperne i inquiry-based science education. Projektet er et fællesprojekt mellem professionshøjskolen og Naturvidenskabernes Hus. Desuden får underviserne ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde fra eksterne oplægsholdere og gennem deltagelse i konferencer, fx har undervisere deltaget i en konference om medborgerskabsdannelse i folkeskolen. Udbudsstedets undervisere får herudover ny viden om aktuelle udviklingsprojekter i folkeskolen i kraft af deres samarbejde med lærere fra folkeskolen i forbindelse med forsøgs- og udviklingsprojektet Teaching Lab. Under besøget gav underviserne udtryk for at de oplever at have gode muligheder for at få relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde, bl.a. via deres deltagelse i projekter og faglige netværk og gennem samarbejde i faggrupperne. Den viden som underviserne tilegner sig gennem disse aktiviteter, bliver i vid udstrækning formidlet til kollegaerne, bl.a. gennem oplæg på pæda- 17

19 gogiske dage og i andre faglige sammenhænge. Ekspertpanelet vurderer at viden fra disse aktiviteter i tilstrækkeligt omfang indgår i udbuddets videngrundlag, og at der samlet set foregår aktiviteter som sikrer at der løbende tilgår udbuddet opdateret viden. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 4.01: FOU Rapport 2008 Bilag 4.02: FOU-katalog PSH marts 2010 Bilag 4.03: Bemandingsoversigt FOU 2010 Bilag 4.04: PSH temadag om FOU 2009 Bilag 4.05: PSH temadag om FOU 2011 Bilag 4.06: Aftagerevaleluering af FOU-viden PSH VIA Bilag 4.07: VIA PSH Notat om studerendes deltagelse i FOU 2010 Bilag 4.08: VIA LU 1. Konference om studerendes deltagelse i FOU 2010 Bilag 4.09: VIA LU 2. Konference om studerendes deltagelse i FOU 2011 Bilag 4.10: Inddateringer fra PSH - Læreruddannelserne i VIA Bilag 4.11: Udviklingsnetværk bachelorprojekt afrapportering Bilag 4.12: Andel undervisere i LU VIA m. 5 pct. på udv.-aktivitet Bilag 4.13: Andel årsværk i LU VIA anvendt på udvikling Bilag 4.14: VIA Artikel i bog Relationer i praksisrummet KARH Bilag 4.15: Screenshot Projekt 'Genrepædagogik i skolen' HBS Bilag 4.16: Screenshot Flexika Center for Livsnavigation HBS Bilag 4.17: IBSE Proposal DK-version Bilag 4.18: IBSE Delprojekter og aktivitetsoversigt Bilag 4.19: 2010 Rammepapir for Professioner på Tværs Bilag 4.20: Bifrost Oplæg tværfagligt læringsprojektforløb 2. årg Bilag 4.21: Medborgerskabskonference januar 2009 Bilag 4.22: Praksisteam oplæg udv.arb. Helle Bjerresgaard 2008 Bilag 4.23: Forskningens døgn 2010 program Bilag 4.24: PURE implementeringsplan PSH Bilag 4.25: BIB PURE projekter Nørre Nissum Bilag 4.26: IBSE Erfaringsopsamling LIN 2011 Bilag 4.27: Projekt Evalueringskultur og nationale test HBS

20 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedets undervisere i tilstrækkeligt omfang tilegner sig viden fra forskningsfelter der er relevante for udbudsstedets fagområder. Underviserne tilegner sig bl.a. viden gennem deres deltagelse i udbudsstedets eget forskningsbaserede udviklingsprojekt Teaching Lab. Projektet indebærer at underviserne gennem deres løbende kontakt med den ansvarlige forsker for projektet får viden om den nyeste forskning om relationen mellem teori og praksis på læreruddannelsen, hvilket ekspertpanelet vurderer positivt. Institutionen redegør for at udbudsstedets undervisere i kraft af deres gennemførelse af ph.d.- og masteruddannelser bidrager til at skabe ny forskningsviden der kan indgå som videngrundlag for uddannelsen. Aktuelt er en underviser i gang med en ph.d.-uddannelse inden for det naturfaglige område. Derudover har udbudsstedet som følge af undervisernes igangværende og afsluttede masteruddannelser adgang til den nyeste viden inden for bl.a. undervisning af ordblinde og it og læring. Derudover tilgår der udbudsstedet viden gennem undervisernes løbende faglige ajourføring via forskningslitteratur, pædagogiske dage for læreruddannelsernes undervisere på udbudsstedet og på professionshøjskolen og konferencer med forskeroplæg. Fx har undervisere deltaget i en konference hvor der bl.a. blev formidlet resultater fra forsknings- og udviklingsprojektet Tegn på sprog. Derudover understøtter udbudsstedets bibliotek løbende undervisernes mulighed for at tilegne sig relevant viden, fx ved at tilbyde adgang til et antal videnskabelige databaser og ved at formidle relevante artikler mv. til underviserne inden for deres respektive faglige områder. Under besøget gav de studerende udtryk for at de oplever at underviserne inddrager ny forskningsviden i undervisningen. De nævnte i den sammenhæng at de vurderer at undervisningen er på et højt fagligt niveau. Ekspertpanelet vurderer det i øvrigt som positivt at udbudsstedet i regi af Pædagogisk-Socialfaglig Højskole (PSH) har fokus på at skabe en frugtbar relation mellem forskning, udvikling og uddannelse. Ekspertpanelet bemærker i denne sammenhæng at PSH har udarbejdet en ph.d.-strategi der bl.a. har til formål at igangsætte flere ph.d.-forløb ved højskolen. Ekspertpanelet vurderer at strategien allerede på kort sigt vil komme udbudsstedet til gode. 19

21 Desuden har professionshøjskolen i januar 2010 oprettet en enhed for professionsforskning der bidrager til opfyldelse af professionshøjskolens mål om forsknings- og vidensbasering af sine uddannelser. Enheden bidrager ifølge ekspertpanelet til at øge omfanget af ny viden fra relevante forskningsfelter. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 1.2: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer til folkeskolen Bilag 3.15: Notat TEACHING LAB 2008 Læreruddannelsen Bilag 5.01: Strategi VIA Enhed for Professionsforskning Bilag 5.02: Velfærdskonference - program Bilag 5.03: Gjallerhorn Bilag 5.04: VIA Publikation 'Nu er vi så her' Bilag 5.05: Ph.d.-strategi VIA PSH 2011 Bilag 5.06: VIA Ph.d.-ansøgningsprocedure 2011 Bilag 5.07: Ph.d.-oversigt LU i VIA Bilag 5.08: Ph.d projektet Bilag 5.09: Program Pæd.Dag Bilag 5.10: Program Pæd.Dag Bilag 5.11: Forskningens døgn program 2011 Bilag 5.12: Ph.d.-aftale VIA LIN PD Bilag 5.13: Forskningens døgn 2010 program Bilag 5.14: Konference Fælles Mål 2011 Bilag 5.15: Projektplan for konsortiet 4-10 VIA Bilag 5.16: UC-Konference 'Tegn på Sprog' Bilag 5.17: VIA Enhed for Professionsforskning Bilag 5.18: Delrapport PSH Bilag 5.19: Pure rapport LIN

22 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for læreruddannelsen som er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen pr. 1. juni 2011, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbachelorgraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet bemærker at flere mål er formuleret uklart eller uhensigtsmæssigt i bilag 10 til bekendtgørelsen. Det drejer sig bl.a. om målet i punkt b) en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om og kan reflektere over de valgte linjefags teorier, metoder og praksis som ikke forholder sig til distinktionen mellem skolefag og et videnskabeligt fag. Det er ikke klart om de studerende skal lære videnskabsfagets teorier, metoder og praksis, eller om de skal lære teorier, metoder og praksis der hører til faget som fagdidaktisk disciplin. Der er også uklarhed i beskrivelsen af målet i punkt e) i bilag 10 til bekendtgørelsen en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om, hvordan didaktisk teori omsættes til konkret praksis som udtrykker en uheldig opfattelse af didaktik som noget der omsættes til pædagogisk praksis. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriets opfyldelse, da de ikke er direkte forbundet med niveauerne for mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fællesfag og linjefag. I læreruddannelsens bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fællesfag og linjefag gjort rede for læringsmål, indhold og vægtning gennem en beskrivelse af fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder foruden omfang. Ifølge læreruddannelsens bekendtgørelse indgår der fællesfag svarende til i alt 86 ECTS-point, linjefag svarende til 144 ECTS-point og et bachelorprojekt svarende til 10 ECTS-point. I uddannelsen indgår desuden et tværprofessionelt element svarende til 8 ECTS-point der sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag. Fællesfagene består af praktik på 36 ECTS-point, KLM på 17 ECTS-point og de pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 33 ECTS-point. Linjefag svarende til 21

23 i alt 144 ECTS-point sammensættes af linjefag på 72 ECTS-point og/eller 36 ECTS-point og af obligatoriske og ikke-obligatoriske linjefag. Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed at indholdet i læreruddannelsens forsøgsordninger ikke fremgår af bekendtgørelsen eller bekendtgørelsens bilag. Én forsøgsordning er eksempelvis at linjefaget engelsk kan udbydes som obligatorisk linjefag og dermed placeres på uddannelsens første og andet år (og ikke blot som tidligere på tredje og fjerde studieår). Andre forsøgsordninger betyder at historie og idræt kan udbydes som linjefag på 36 ECTS-point (og ikke blot som tidligere på 72 ECTS-point). Yderligere forsøgsordninger betyder at fysik/kemi og natur/teknik sidestilles med de øvrige små naturfag (biologi og geografi). Ekspertpanelet vurderer at forsøgsordningerne har betydning for uddannelsens overordnede struktur og dermed overensstemmelsen mellem mål for læringsudbytte og fagenes mål. Svagheden er dog ikke tungtvejende, da det fremgår af udbudsstedets studieordning hvilke forsøgsordninger der udbydes. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 10 og følgende bilag: Bilag 1.3: Studieordning 2010 Læreruddannelsen Bilag 6.0: Undersøgelseskompetencer og professionsbachelorprojektet Bilag 6.1: Internt bachelorudviklingsprojekt. 22

24 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Læreruddannelsens nuværende bekendtgørelse trådte i kraft i Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser i den forbindelse hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for de fire følgende fag: pædagogik, psykologi, dansk (aldersspecialiseret) og specialpædagogik. Ekspertpanelet vurderer at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer som understøtter at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Der er en hensigtsmæssig variation i undervisnings- og arbejdsformerne som tilgodeser de studerendes forskellige læringsstile samtidig med at de bliver udsat for forskellige undervisnings- og arbejdsformer som de selv skal praktisere i skolerne efter endt uddannelse. Som eksempel på undervisnings- og arbejdsformer som praktiseres på udbudsstedet, kan nævnes gruppearbejde, klasseundervisning, forelæsning og skriftligt selvstændigt arbejde. Under institutionsbesøget gav de studerende udtryk for at de overordnet oplever at der er en passende variation i undervisnings- og arbejdsformerne. De oplever bl.a. at der er en god vekselvirkning mellem forelæsninger og selvstudium, og at udbudsstedet understøtter de studerendes muligheder for selvstudium. De studerende udtrykte sig samtidig positivt om udbudsstedets uddannelseskoncept, Teaching Lab, som giver mulighed for at afprøve undervisningens indhold i praksis uden eksamensbedømmelse, hvilket ekspertpanelet vurderer som positivt. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde som understøtter de studerendes realisering af målene for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for læreruddannelsen fremgår det fx at uddannelsen har linjefagsbindinger og krav til fagenes samarbejde. Uddannelsen er tilrettelagt så den studerende vælger et obligatorisk første linjefag og dernæst et eller flere ikke-obligatoriske linjefag. Uddannelsen er desuden tilrettelagt sådan at der skal finde et samspil sted mellem linjefag og fællesfag, bl.a. i form af et pædagogisk element på i alt 12 ECTS-point der supplerer fagdidaktikken i det obligatoriske linjefag med emner fra de 23

25 pædagogiske fagområder. Det pædagogiske element skal placeres inden for det obligatoriske første linjefag. Endelig skal praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår samarbejde om den studerendes tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Praktikken er tilrettelagt på en sådan måde at der sker en progression i tilegnelsen og afprøvningen af lærerkompetencer i løbet af uddannelsens fire praktikforløb der er placeret på hvert sit studieår. For hvert studieår er der beskrevet centrale kundskabs- og færdighedsområder med stigende progression, fx skal den studerende i forbindelse med evaluering af elevernes læring på første år have kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen og på fjerde år kunne anvende evaluering differentieret og formålsrettet på alle niveauer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 1.2: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer til folkeskolen Bilag 1.3: Studieordning 2010 Læreruddannelsen Bilag 7.00: Pædagogik - semesterplan - efterår 2010 Bilag 7.01: Pædagogik semesterplan forår 2011 Bilag 7.02: Undervisningsbeskrivelser og evaluering Bilag 7.03: PÆD Studietekstoversigt Bilag 7.04: Screenshot fra Share Point-intranet Bilag 7.05: Rammepapir for studieprodukt TEMA 2 Bilag 7.06: Psyk. årsplan Bilag 7.07: Psyk. undervisningsforløb 1 Bilag 7.08: Psyk. obligatorisk studieprodukt 1 og deklarationskrav Bilag 7.09: Psyk. undervisningsforløb 2 Bilag 7.10: Psyk. obligatorisk studieprodukt 2 og deklarationskrav Bilag 7.11: Psyk. undervisningsforløb 3 Bilag 7.12: Psyk. obligatorisk studieprodukt 3 og deklarationskrav Bilag 7.13: Psyk. undervisningsforløb 4 Bilag 7.14: Psyk. obligatorisk studieprodukt 4 og deklarationskrav Bilag 7.15: Årsplan for dansk - Undervisnings- og studieforløb, samt litteraturliste 1-3 Bilag 7.16: Eksempler på evalueringsformer og evalueringsindhold Bilag 7.17: Specialpædagogik , årsplan Bilag 7.18: Indhold, progression og obligatoriske studieprodukter. Tema 4: Metodefagligt forløb Bilag 7.19: SPP forløbsbeskrivelse 1 Bilag 7.20: SPP 1. studieprodukt rammer og deklarationskrav Bilag 7.21: SPP forløbsbeskrivelse 2 Bilag 7.22: SPP 2. studieprodukt rammer og deklarationskrav Bilag 7.23: SPP forløbsbeskrivelse 3 Bilag 7.24: SPP 3. studieprodukt rammer og deklarationskrav Bilag 7.25: SPP forløbsbeskrivelse 4. Metodefagligt forløb Bilag 7.26: SPP 4. studieprodukt rammer og deklarationskrav. 24

26 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen samlet set har tilfredsstillende teoretiske, faglige, pædagogiske og professionsmæssige kompetencer, og at undervisernes teoretiske og faglige baggrund dækker de fagområder der indgår i læreruddannelsen. Undervisergruppen består samlet set af 40 undervisere, heraf er 33 lektorer, 4 adjunkter, og 3 timelærere. I alt 37 af underviserne har en kandidat- eller mastergrad der er relevant i forhold til de fag de underviser i. Underviserne er eksempelvis uddannet cand.pæd. i dansk, cand.pæd. i biologi, cand.mag. i nordisk sprog og litteratur og cand.scient. i matematik og kemi. Derudover har 12 af udbudsstedets undervisere en læreruddannelse. Ekspertpanelet vurderer at underviserne generelt har gode pædagogiske kvalifikationer og professionsmæssige kompetencer. Fx er 28 undervisere lektorbedømt og 19 undervisere har været ansat på enten efterskoler, folkeskoler, friskoler eller musikskoler, eller de har undervist udlændinge. Ekspertpanelet vurderer at allokeringen af undervisere med professionskompetence inden for de centrale fag er hensigtsmæssig i forhold til målene for læringsudbytte. Under institutionsbesøget fremgik det af interviewet med de studerende at de oplever at undervisningen er praksisnær, herunder at der er en god kobling mellem undervisning, praksis og teori. Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen er ajourført med ny viden om centrale tendenser i professionen og om relevant forskning. Nogle af de aktiviteter der sikrer undervisernes ajourføring, er beskrevet under kriterium 3 og 5. Derudover kan det nævnes at der på udbudsstedet er afsat 5 % af undervisernes samlede arbejdstid til løbende ajourføring af kvalifikationer og kompetencer. Under besøget fremgik det af interviewet med underviserne at de oplever at udbudsstedet understøtter deres faglige udvikling. De fortæller også at størstedelen af underviserne deltager i relevante faglige netværk og faggrupper, fx deltager en underviser i et netværk om specialpædagogik, mens en anden deltager i et netværk der arbejder med at udvikle undervisningen i KLM. 25