Friskole fejrer 40 år

Transkript

1 20 inspiration nærvær holdning 26. oktober 2012 Årgang 112 Løssalg 20 kr. Led(er) Der har lige været lederskifte i SF. To kandiderede til formandsposten, og efter ere ugers valgkamp faldt afgørelsen af mange opfattet som en klar undsigelse af den politik, SF har ført, ikke mindst efter at de er blevet regeringsparti. Den nye leder står over for en meget svær opgave. år noget går galt hvad enten det er i et rma, et politisk parti, en skole eller en hvilken som helst forening står lederen som regel med det endelige ansvar, også selv om det var det mindste led i kæden, der svigtede. En leder stiller sig på ansvarets, kritikkens og øretævernes holdeplads. Sådan er det. Ikke så underligt, at vi i Bibelen opfordres til at bede for alle i høje stillinger! Og at Jakob i sit brev advarer imod at søge leder(lærer)posterne i menigheden! Fårenes store hyrde lederen over alle ledere led døden for alle de led i kæden, der svigtede. De led, der blev så lede imod hinanden, fordi de blev så lede og kede af at holde sig til Guds gode vilje. Da hyrden led døden i stedet for dem, blev himlens led åbnet! Og han har lovet, at alle, som leder efter ham skal nde!! Anne Christine Pedersen Med en hjemmeside kan man synliggøre LM for forholdsvis få midler og samtidig få meget mission for pengene Kim Brandt side 9 Efter at have læst Gert - Livsfangen sidder jeg tilbage med glæden og taknemmeligheden over, at Jesus har tilgivet både Gert og mig Daniel Bernhard side 12 Var det besværet værd at blive læge? Skulle jeg hellere vælge et speciale med mindre personligt præg og færre etiske forbehold og overvejelser? Anne Marie Rask side 15 AF KAJA LAUTERBACH Omkring 150 balloner blev sluppet løs i skolegården på Johannesskolen i Hillerød torsdag den 11. oktober. Det markerede LM-friskolens 40 års fødselsdag. Samtidig var det afslutning på skolens featureuge, der handlede om 1970 erne, det årti, hvor skolen blev oprettet. Eleverne arbejdede blandt andet med legetøj fra dengang, discodans, kartoffeltryk, batik og Karolines Køkken. Her havde de bagt to kæmpe kagemænd af 800 vandbakkelser. Skoleleder Jens Peter Rejkjær fortalte, hvorfor skolen hedder, som den gør. Johannesskolen ønsker at pege hen på Jesus på samme måde som Johannes Døber, da han sagde: Se, der er Guds lam. Læs side 10 Friskole fejrer 40 år Balloner og kagemænd markerede Johannesskolens fødselsdag IM-general er usikker på Danmission Thomas Bjerg Mikkelsen spørger, om Danmission vil mission eller dialog Thomas Bjerg Mikkelsen opfordrer Indre Missions venner til at stille krav til de projekter, de støtter - også i international mission. AF BIRGER REUSS SCHMIDT Der er grund til at være opmærksom på udviklingen i Danmissions missionssyn. Jeg oplever, at de sender utydelige signaler. Det skriver Indre Missions generalsekretær Thomas Bjerg Mikkelsen i det seneste nummer af Indre Missions Tidende (IMT). Han frygter, at forkyndelsen bliver nedtonet i Danmissions arbejde, og at selskabet er ved at gå fra at være en missionsbevægelse til at blive en dialogbevægelse. Baggrunden er debatten om en ny formålsparagraf, som fandt sted på Danmissions repræsentantskabsmøde først i september. IM-generalen vil ikke med sin kritik fraråde Indre Missions venner at støtte Danmission, men han anbefaler, at de stiller krav til de projekter, de støtter - også i international mission. Dynamik og helhed Mogens Kjær, der er generalsekretær i Danmission, mener, at Thomas Bjerg Mikkelsen kan være helt tryg ved missionsselskabet. Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved, om Kristus er alle menneskers vej til frelse, skriver Mogens Kjær i IMT. Men mundtlig forkyndelse, dialog og fattigdomsbekæmpelse hænger sammen og er alle en del af Guds mission i verden. Denne dynamik og helhedsforståelse vil Danmission have klarere frem i sine formuleringer om selskabets missionssyn. Debat rejses igen Sidste efterår udspandt der sig en lignende debat, da LM-generalssekretær Jens Ole Christensen udfordrede Danmission til at fastholde en evangeliserende pro l. Jens Ole Christensen skrev i en artikel i Kristeligt Dagblad den 27. oktober 2011 direkte henvendt til Danmission, at det ikke skal være udvikling og dialog det hele. Det kan blive så meget religionsmøde, at man ikke vil folk noget. Også ved den lejlighed afviste Mogens Kjær kritikken og slog fast, at evangeliseringen har forskellige udtryk. Både opbygning af kirker, dialog og fattigdomsbekæmpelse er udtryk for Guds mission. Læs leder side 13 FOTO: AMALIE PUGGAARDS POULSEN

2 02 Nr oktober 2012» Jens Ole Christensen; Målsætningen er bæredygtige lokale kristne fællesskaber, ikke endeløs afhængighed af os Tanzania Anne-Lene og Peter Olofson: Moravian Church, P.O.Box 48, Sumbawanga, Tanzania. E: Franziska og Samuel Muck: Danish Lutheran Mission, P.O. Box 1088, Iringa, Tanzania. E: Inge-Marie og Simon Roager: Danish Lutheran Mission, P.O.Box 100, Kiabakari, Mara, Tanzania. E: Ellen og Arne Panduro: Danish Lutheran Mission, P.O.Box 12772, Dar es Salaam, Tanzania. E: Louise og René Sølvsten Nissen: Danish Lutheran Mission, P.O.Box 12772, Dar es Salaam, Tanzania. E: Lisbeth og Robert Refslund-Nørgaard: Danish Lutheran Mission, P.O.Box 12772, Dar es Salaam, Tanzania. E: Etiopien Birgitte Elmkvist Madsen: EECMY Jinka, P.O.Box 100, Jinka, South Omo, Etiopia. E: Hanna Rasmussen: EECMY Jinka, P.O.Box 123, Jinka, South Omo, Etiopia. E: Adresser på missionærer i LM Elisa Riis: EECMY Jinka, P.O.Box 130, Jinka, South Omo, Etiopia. E: elisariis@gmail.com. Peru Olga og Flemming Stidsen: Mision Luterana de Noruega, Apartado 1387, Arequipa. Peru. E: olga@stidsen.dk/ emming@stidsen.dk. Mirjam og Rolf Leinum: Apartado 1387, Arequipa, Peru. E: mirjamleinum@gmail.com/rol einum@gmail.com. Cambodja Annelise og Axel Rye Clausen: P.O. Box 1451, Phnom Penh, Cambodia. E: axelrye_clausen@yahoo.dk. Claus Kristensen: CCFC, P.O. Box 830, Phnom Penh, Cambodia. E: claus@knet.dk. Anne Sode Grønbæk: CCFC, P.O. Box 830, Phnom Penh, Cambodia. E: asg@dlm.dk. Dina og Henrik Borch Jacobsen: P.O. Box 1451, Phnom Penh, Cambodia. E: henrikborch@gmail.com/dubidina@gmail.com. Forberedelse i England Bente og Per Jerup: All Nations Christian College, Easneye, Ware, Hertfordshire, SG12 8LX, England. E: benteogperjerup@gmail.com. Iben og Benny Lauridsen: All Nations Christian College, Easneye, Ware, Hertfordshire, SG12 8LX, England E: ibenogbenny@gmail.dk. Orlov/ophold i Danmark Jeanette og Christian Lund Pedersen: Københavnsvej 8a., 2., tv., 3400 Hillerød. Tlf E: clundp@gmail.com. Volontører Monica og Simon Kronborg: P.O. Box 1451, Phnom Penh, Cambodia. E: monica_holm84@yahoo.dk/skronborg@sol.dk. Lars Nielsen: Danish Lutheran Mission, P.O. Box 12772, Dar es Salaam, Tanzania. E: larsnielsen87@gmail.com. Emil Solgaard: All Nations Christian College, Easneye, Ware, Hertfordshire, SG12 8LX, England. E: solgaard.emil@gmail.com. Rikke Mark Hansen: Mision Luterana de Noruega, Apartado 1387, Arequipa. Peru. E: rikkemh1992@yahoo.dk. Berit Sjælland: P.O. Box 830, Phnom Penh, Cambodia. E: sjaelland86@hotmail.com. Pia Haue Lund: P.O. Box 830, Phnom Penh, Cambodia. E: lund-84@hotmail.com. Postadresser til missionærer og volontører LM s missionærer og volontører i det internationale missionsarbejde vil rigtig gerne have hilsner fra LM erne i Danmark. Nu nærmer tiden sig for at sende julehilsner. Man kan sende både tekst og billeder per , men det er desværre ikke muligt at sende gaver ad den vej - der må man benytte postvæsenet. Hvis man skal nå at sende pakker til missionærer og volontører, så de kan være fremme til jul, skal afsendelse fra Danmark ske inden december. Øverst på siden er en liste over både post-og mailadresser til alle LM s udsendte. Der ligger i øvrigt altid en opdateret adresseliste på LM s hjemmeside: Er betalingen af dit abonnement på Tro & Mission tilmeldt betalingsservice? Hvis ikke, kan du gøre det ved at ringe til LM s sekretariat på tlf essens; Hvorfor LM stadig er i Tanzania AF JENS OLE CHRISTENSEN GENERALSEKRETÆR JOC@DLM.DK En LMU er, som har været på rejse i Tanzania, spurgte: Hvorfor er LM stadig i Tanzania, for i det land er der jo langt mere synlig kristendom og langt ere frimodige kristne end i Danmark. Et ærligt spørgsmål, som fortjener at blive taget alvorligt! Ikke mindst fordi det også afspejler en sund tænkning om mission. En af LM s tidligere missionærer i Tanzania, Erik Mostrup, har sat problemet på spidsen ved at sige: Missionærlivet er mærkeligt. At være missionær er at rejse et sted hen, hvor der er brug for dig, men hvor du ikke er ønsket og blive der, til du er ønsket, men der ikke mere er brug for dig. I Danmark er LM en missionsbevægelse, og vi er kaldet til at være i vores eget folk, til Jesus kommer igen. I Tanzania er vi gæster. Vi er kun kaldet til at blive der, til kirken selv kan drive arbejdet og sprede evangeliet. Og det er ikke nogen objektiv videnskab, hvornår det punkt er nået. Der er menneskelig og åndelig vurdering i det. På mange måder kan det minde om store børns selvstændiggørelse fra deres forældre. Børnene må gradvis få større frihed og selvstændigt ansvar. Nogle gange må forældrene holde igen i forhold til frihedstrangen, og andre gange give børnene et lille venligt puf ud af reden. Aktuelt har det for LM betydet, at vi ikke mere sender missionærer til et af vores gamle kerneområder, nemlig Ulanga, hvor vi arbejdede i cirka 60 år. Ikke, fordi der er en superkirke der, men fordi vi skønner, at det tjener arbejdet bedst, at kirken i højere grad står på egne ben der i den næste fase. Vi er på vej til at gøre det samme i Sumbawanga i det vestlige Tanzania efter 35 års arbejde. Vi satser nu i litteraturarbejdet Soma Biblia, blandt kvægnomader og i Mara Stift i det nordlige Tanzania. Det sidste område, fordi der er få kristne, og kirken er svag. I de to andre arbejdsgrene, fordi vi skønner, at der vil gå en tid, inden de er i stand til at stå på egne ben. Målsætningen er bæredygtige lokale kristne fællesskaber, ikke endeløs afhængighed af os. Vores drøm er en dag at gå videre til andre folk og stammer. For vi ønsker at drive mest mission der, hvor der er færrest kristne. Som nævnt er dette ikke objektiv videnskab. Vi kan tage fejl. Der er i LM mange mennesker med stor indsigt i Tanzania og kærlighed til folket. Missionærer og missionsvenner. I er velkomne til at byde ind med synspunkter og vinkler på det spørgsmål, som pågældende LMU er rejser. Udgiver Luthersk Mission Industrivænget 40, 3400 Hillerød T , E dlm@dlm.dk W Ekspedition: Man-tor 9-16, fre Gaver til missionsarbejdet sendes til giro eller til bank Tryk Skive Folkeblad Oplag ISSN X Redaktion T E tm@dlm.dk Birger Reuss Schmidt, ansv. red. direkte tlf Kaja Lauter bach, journalist/red.sekr. Ditte Olsen, webredaktør Ole Solgaard, journalist Bibelcitater er fra den autoriserede oversættelse, Det Danske Bibelselskab 1992 Pris Danmark: 370 kr. pr. år. Unge under 30 år: 190 kr. Udlandet (herunder Færøerne og Grønland): 470 kr. pr. år. Abonnement Luthersk Mission T , E dlm@dlm.dk PBSnr.: , Deb.grp.: Abonnementet løber, til det bliver opsagt. Ved adresseændring bedes oplyst både gammel og ny adresse. Annoncer Grundpris Kr. 8,50 pr. spaltemillimeter Småannoncer kun for private. 125 kroner for de første 25 ord (inkl. overskrift). Derefter 6,50 kroner pr. ord max. 50 ord. Deadline Stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest tirsdag den 30. oktober Fritidsjournalister Bornholm Birger Pedersen T E aud.birger@lic-mail.dk København Kim Jørgensen T E kimskj@mail.dk Christina Holmegaard Pedersen T , E cnilima@hotmail.com Lolland-Falster Jan Nielsen T E lrn_jan@mail.dk Vestjylland Gunnar Riis Jensen T , E gunnar@riis.mail.dk Karin Mørk Nielsen T , E tiko@dlgtele.dk Østjylland Gitte Haahr-Andersen T E gitte.haahr@gmail.com

3 Nr oktober » Gert Svendsen; Jeg vil gerne bruge den livserfaring, jeg har, til at hjælpe andre mennesker Mennesker og organisationer skal vokse En alsidig nyskaber har fået sin drømmestilling i LM s Økonomiteam AF KAJA LAUTERBACH For knap re måneder siden begyndte Gert Svendsen i en kombinationsstilling på LM s sekretariat i Hillerød. Den består af 50 procent HR (personaleadministration og -udvikling), 25 procent genbrug og 25 procent fundraising og ad hoc-opgaver. Det med alsidighed er ikke nyt for den 58-årige nordsjællænder, der i tidens løb har boet mange steder i landet. Han er udlært slagter, uddannet landmand og landbrugstekniker og har læst en bachelor i psykologi. Derudover har han taget en overbygningsuddannelse i ledelse og uddannelsesteknik på Nordisk Landbrugsakademi i Odense. Jeg har altid prøvet noget af og uddannet mig bagefter. Først hjalp jeg til i en slagterbutik i et par år og kom i lære bagefter. Så var jeg landmand i syv år og blev derefter uddannet, fortæller han. Gert Svendsen har også været selvstændig konsulent i re-fem år - det meste af tiden på fuld tid. Når jeg kigger på, hvad jeg har lavet, er innovation, at skabe nyt og at få ting til at overleve gennemgående temaer, siger han. Undervisning og formidling har altid interesseret ham meget, og det at få mennesker til at vokse, er noget af det, der går igen i hans liv. Lagde hele livet i det I 2003 blev Gert Svendsen og hans hustru, Bodil, kaldet til at være bestyrerpar for Hvide Sande Sømandshjem og Hotel. Her stod de for en total ombygning og forandring af gamle sammenhænge. Vi lagde hele vores liv det sted. Vi byggede om og søgte midler. Det var nogle virkelig interessante og fantastiske år i mit liv, siger han. Efter fem år vendte ægteparret tilbage til Nordsjælland, hvor Gert Svendsen blev jobkonsulent hos Krifa. Arbejde med mennesker Gert Svendsen vidste imid- Engagementet i genbrugsarbejdet er en enorm resurse i LM, som vi skal passe på, på alle mulige måder, siger Gert Svendsen. lertid, at han ikke skulle blive hos Krifa, og at Gud havde en plads til ham et andet sted. Uden at vide, at der netop da manglede hænder i LM s Økonomiteam, kontaktede han resursechef Johnny Lindgreen for at tale om det, og k det, han kalder en drømmestilling. HR-siden af jobbet beskriver han som en kombination af at være kristen, at arbejde med mennesker og at skabe noget. Det er en rigtig vigtig ting for mig at ville og turde omgås andre mennesker. Jeg har arbejdet med personaledelen gennem mange år, men de sidste 15 år har givet mig syn for vigtigheden af et godt arbejdsmiljø i virksomheden, siger han og tilføjer, at han gerne vil bruge den livserfaring, han har, til at hjælpe andre mennesker, der har brug for det. Gert Svendsen er - med egne ord - vildt glad for at være på LM s sekretariat. Jeg oplever et fantastisk kollegaskab og samtidig, at der er brug for mig. Det giver jobbet mening og bekræfter mig i, hvorfor jeg er her, siger han. Han har også været rundt i landet og besøgt genbrugsbutikkerne, hvor han har oplevet et fantastisk engagement. Det er en enorm resurse i LM, som vi skal passe på, på alle mulige måder, under streger han. Cykler for at få luft Bodil og Gert Svendsen kommer i Frederikssund Frimenighed, som han er meget glad for, og som fylder meget i deres liv. Det gør poster i bestyrelsen for Agape Indien og i Blå Kors hovedbestyrelse også. Agape Indien støtter Biskop Jacob, der har fået som livskald at bringe evangeliet til Indien gennem børnehjem, uddannelse, hospital og præsteuddannelse. Hos Blå Kors ser jeg en opgave i at være med til at hjælpe mennesker ud af alkoholmisbrug og fremme ædruelighed, det vil sige at drikke med måde. Begge steder kan jeg være med til at skabe nye retningslinjer og se nye muligheder, siger han. Han cykler tit de 44 kilometer frem og tilbage fra Frederikssund og til LM s sekretariat, ligesom han nyder en cykeltur, hvis han skal ud og have luft. Jeg prøver også at få det til at passe at deltage i nogle løb, og det sker, jeg er med min svigersøn ude at og tage tid ved andre løb. Indvandrermøder i Holstebro gennem 10 år AF LARS PETERSEN Det månedlige møde for indvandrere i LM s missionshus i Holstebro var lidt anderledes søndag den 7. oktober, end det plejer. Det blev nemlig fejret, at det var 10 år siden, arbejdet begyndte. En spæd start Et lille udvalg blev i efteråret 2002 enig om at begynde et arbejde, hvor indvandrere og indfødte danskere kunne mødes. Indholdet i møderne skulle være min kultur, så den enkelte deltager kunne udtrykke sig og fortælle om sin historie, sit hjemland og sin kultur. Der skulle være mulighed for at spise sammen, og der var også tilbud om kristen forkyndelse i form af sang, andagt og bøn. Udvalget besluttede at indbyde ved at gå fra dør til dør i de nærliggende boligblokke, hvor mange beboere havde indvandrerbaggrund. Det viste sig, at det ikke var svært at få folk til at sige ja til indbydelsen. Dog var der mange af ja-sigerne, som ikke dukkede op den følgende søndag. Folk skulle have et skub for at komme af sted. Dette skub blev givet i form af en telefonopringning eller sms før mødets start, eller der blev aftalt afhentning på bopælen. Kerne af congolesere Der har været folk fra mange forskellige lande og med mange forskellige religioner til indvandrermøde i Holstebro. Som tiden gik, viste det sig, at det var en kerne af folk fra Congo, som var de ittigste deltagere i møderne. Congoleserne er glade for at synge og gør det gerne ved hvert møde. De este af dem forstår swahili, og her kommer indvandrerkonsulent Enok Sørensen ind i billedet, da han deltager i de este møder. Hans fortid som missionær i Tanzania har givet ham gode kundskaber i swahili. Enok Sørensen er ofte tolk for congolesere, som vil sige noget i form af et vidnesbyrd, eller som vil indlede en solosang med nogle kommentarer. Det skal siges, at sproget ved møderne fortrinsvis er dansk. Typisk er der mindst fem lande repræsenteret foruden danskerne selv. Stor betydning En deltager fra Angola gjorde et stærkt indtryk ved jubilæumsmødet. Hun sagde: Disse møder har betydet meget for mit kristne liv. Det takker jeg Gud for! Congoleserne synger gerne til hvert møde. FOTO: CARSTEN HESTBECH

4 04 Nr oktober 2012 lm musik;» i Lars Frederiksen; Jeg tror, at Days of Gospel kan være med til at skabe relationer, så nogle bagefter for eksempel vil fortsætte en åben bibelstudiegruppe Invitér en ven med til gospelstævne Days of Gospel er en gylden mulighed for at invitere nye med i et fællesskab om evangeliet AF BIRGER REUSS SCHMIDT Gospel betyder evangelium. Og når ere hundrede sangere den januar 2013 samles i Hillerød til Days of Gospel, er det ikke alene musikgenren gospel, det handler om. Det er evan- Læs mere på Days of Gospel arrangeres af LM-Musik og anbefales af IM TILMELD DIG HER geliet, som skaber lovsangen, og som også kalder mennesker til tro. Det siger musikkonsulent i LM Lars Frederiksen. Han er for femte gang tovholder for arrangementet og glæder sig allerede nu til weekenden, hvor de musikalske ledere bliver englænderne Ruth Waldron og Wayne Ellington. Ruth har været med på stævnet ere gange før og er kendt for sin smittende energi. Rum for tilbedelse Vi vil gerne skabe et rum for kristen tilbedelse og lovsang, hvor vi som Guds børn hver især har mulighed for at sætte ord på vores glæde og tak. Lovsangen er Guds børns tale, og Gud ønsker vores lovsang. Alene det er grund nok til at mødes på Days of Gospel, siger Lars Frederiksen. Men han mener også, at gospelstævnet er en oplagt mulighed for at række evangeliet videre til andre, som ikke har et personligt forhold til Gud. Jeg vil gerne opfordre alle LM ere til at overveje, hvem af deres venner og kolleger de kan invitere med til et spændende arrangement, hvor de mødes af Guds ord i sang og vidnesbyrd i et godt menneskeligt fællesskab, forklarer han. Weekendens program består af sangøvelser, vidnesbyrd og andagter, og det hele slutter med en offentlig koncert søndag eftermiddag. Undervejs er der pauser med god tid til samtale og genopfriske gamle bekendtskaber og lære nye at kende. Grib anledningen Lars Frederiksen mener godt, det kan lade sig gøre at invitere mennesker, der ikke kender Gud, ind i tilbedelse og lovsang. For den kristne handler det om tilbedelse og lovsang som en genklang fra forløste hjerter. For andre er det i højere grad et fællesskab med forkyndelse og vidnesbyrd om en Gud, som de endnu ikke kender. Vi oplever, at nogle bliver draget af Gud. Så er det vores opgave at gribe anledningen og følge op. Jeg tror, at Days of Gospel kan være med til at skabe relationer, så nogle bagefter for eksempel vil fortsætte i en åben bibelstudiegruppe, siger han. Musik og evangelium Musikkonsulentens vision er, at det vil gå andre, som det gik ham selv. At musikken bliver en vej til evangeliet. I 1985 blev han inviteret Det var den kristne musik, der førte Lars Frederiksen til evangeliet. Det tror han også kan ske for mennesker i dag. med til en koncert med Continental Singers i Herning. Jeg var ikke kristen på det tidspunkt, men koncerten blev et higlight i mit liv, som sammen med andre begivenheder førte til, at jeg to år senere blev kristen. I mit liv var det den kristne musik, der førte mig til evangeliet. Det tror jeg også kan ske for mennesker i dag. Ærlige ledere viste os tillid De årlige musiklejre gav David Midtgaard Christiansen inspiration og mod til at blive musiker Lærer David Midtgaard Christiansen husker stadig tydeligt, da han som 16-årig på en musiklejr i Ringkøbing blev bedt om at samle et band og arrangere lejrens lovsangsaften. I dag er han 29 og en garvet musiker med ere udgivelser bag sig, men oplevelsen på musiklejren var vigtig. Det betød meget at blive udfordret til at påtage sig et ansvar og også at blive vist tillid, fortæller han. Stor taknemmelighed I år fejrer LM s musikafdeling 25 års jubilæum, og netop musiklejren har i alle årene haft en central funktion. David Midtgaard Christiansen er en af de mange, der ser tilbage på lejrene med stor taknemmelighed. Han var fast inventar på den årlige musiklejr fra han var ti til han blev 17. Da han blev 24 og fem år frem var han med som leder. Og han er ikke i tvivl om, Der går en lige linje fra det, David Midtgaard Christiansen mødte på musiklejren, og til bandet Stoew, som han var leder af i årene at der går en lige linje fra det, han mødte på musiklejren, og til bandet Stoew, som han var leder af i årene På lejrene blev jeg begejstret for at spille i band. Jeg begyndte at skrive sange, k troen på, at det kan lade sig gøre og blev opfordret til at blive ved med at øve mig. Her blev kimen lagt til, at musikken blev min ting, siger han. Tætte relationer Når David Midtgaard Christiansen i dag tænker tilbage på de 12 musiklejre, han var med på, så er det sammensmeltningen af det åndelige, menneskelige og musikalske, han først kommer i tanker om. Fællesskabet ved bålet og masser af andagter og personlige vidnesbyrd. Musiklejren var sommerens højdepunkt. Jeg mødte ærlige ledere, der havde noget på hjerte. De ville os unge noget, bakkede os op og tog vores teenagedrømme alvorligt. De var ikke perfekte, men de var gode forbilleder, som hele tiden forsøgte at inddrage os. Og netop den tætte relation mellem deltagere og ledere har ifølge David Midtgaard Christiansen været et kendetegn for musiklejrene. Fællesskabet om musikken betød, at man i højere grad end på en almindelig PRIVATFOTO: lejr blev involveret på kryds og tværs af de forskellige alderstrin. Fællesskabet mellem deltagere og ledere var meget intenst. Når jeg kom hjem efter en uge som leder på musiklejr, var jeg totalt smadret, husker han. Netværk, der virker Musiklejrene blev for den vestjyske musiker, der nu har bosat sig i København, også stedet hvor han k et netværk. Blandt andet mødte han musikkonsulent Lars Frederiksen. Særligt i arbejdet med den første Stoew-plade var han en god støtte og hjalp både med at arrangere koncerter og alle mulige praktiske detaljer, fortæller han. Det var også på en musiklejr, han mødte Martin Paulsen, som han har været både deltager og leder sammen med mange gange. Ideen til deres nye plade med aftensange blev født på musiklejren i brs

5 Nr oktober » dem, Ole Struer; Sangene er friske og lidt nemmere end jeg er vant til Nyt lejrtilbud blev et tilløbstykke 123 børn og bedsteforældre indtog Virksund kursuscenter i efterårsferien AF KAJA LAUTERBACH Midt i skolernes efterårsferie - i dagene oktober - holdt Virksund Kursuscenter i samarbejde med LM Kids en lejr for bedsteforældre og børnebørn. I alt 123 deltagere havde taget imod tilbuddet. Fra LM Kids deltog landsleder Dan K. Månsson blandt andet med bibeltimer. Varieret program Temaet for lejren var På skattejagt i Bibelen. Bibeltimerne indeholdt bibelhistorie, dukketeater og fællessang. Indimellem var der også en lille overraskelse. Ellers bød lejren på et par opgaveløb i det regnfulde Virksund, et lagkageløb, dragebygning, malerværksted, syværksted, gæt og grimasser, fup eller fakta og tid til hygge. Ideen er god På lejren medvirkede fem frivillige medarbejdere, to ældre og tre unge. Thora Andersen er pensioneret børnehavepædagog og havde sagt ja til at hjælpe på denne lejr. Hun var glad for bibeltimerne og synes, at temaet omkring skattejagt var godt. Lagkageløb var et af programpunkterne på lejren for bedsteforældre og børnebørn på Virksund i efterårsferien. Thora Andersen stod for et sy-værksted, hvor børnene med hjælp fra deres bedsteforældre kunne sy en frø, en taske eller et penalhus. Det blev nogle hektiske timer med mange symaskiner i sving, ivrige børn og hjælpsomme bedsteforældre. Resultaterne var heller ikke så ringe. Det er dejligt at være sammen med familier og med andre ældre, siger Thora Andersen. Hun synes, at det er nt med tid til sine børnebørn, og at der er tid til, at børnene kan lære hinanden at kende. Jeg tør ikke sige, om jeg tager med igen næste år. Ideen er god, og hvis jeg havde børnebørn, ville jeg ikke have betænkt mig. Barnebarn inviterede Ole Struer fra Køge er tilknyttet Evangelisk Luthersk Missionsforening i Blågårdsgade i København. Det var hans barnebarn, som inviterede ham og hustruen med på lejr. Jeg havde godt set programmet, da vi var i sommerhuset i sommer. En dag kom vores barnebarn, Johanne på ni år fra Aarhus og spurgte, om ikke vi ville med, siger han. Ole er meget begejstret for bibeltimerne. Specielt bemærker han, at de sange, FOTO: DAN K. MÅNSSON som synges, engagerer børnene og er gode at synge med på. De er friske og lidt nemmere end dem, jeg er vant til, siger han. Familien Struer er ikke ukendte med Virksund, da de tidligere har været på bibelcamping der. Og de har været rigtig glade for også at være på Virksund på denne måde. Ramte målgruppen Det ser ud til, at denne type lejr har ramt en målgruppe, der ikke tidligere har været et tilbud til. Og efterårsferien er et godt tidspunkt, fordi en del forældre ikke lige kan tage ferie sammen med børnene på det tidspunkt. Jeg havde håbet, vi kunne blive omkring 80 mennesker, når nu kursuscentret er så stort. At der ville komme så mange deltagere, er jo helt vildt, siger Dan Månsson. 123 deltagere er nok lige i overkanten til denne type lejr, men det var en rigtig dejlig oplevelse at få lov at være sammen med så mange positive og glade børn og ældre. Landslederen håber, at LM Kids også i fremtiden vil kunne samarbejde med kursuscentret om denne type lejr. Der er jo åbenlyst et grundlag for det, siger Dan Månsson. Børnene er enige om, at de vil med igen AF DAN K. MÅNSSON Fire af de yngste deltagere på lejren for bedsteforældre og børnebørn er enige om, at det har været en rigtig god lejr. Julia Kronborg Bentin fra Haderslev synes, det hele har været godt. Den seksårige pige har været på lejr sammen med sin mormor og sin kusine på fem år. Aida Søndergaard Gosvig Madsen er syv år og fra Vorgod. Hun synes, det er rigtig godt at have sin farmor med på lejr. Aida kan ikke rigtig komme i tanke om noget, der var dårligt ved lejren. Slikket var for dyrt Lagkageløbet var det bedste, synes Silas Brink Soppeland på ni år fra Videbæk. Det var rigtig sjovt at nde tallene, uddyber han. Silas rejser en alvorlig kritik af Virksund Kursuscenter. Der var ikke nok slik, og så var det for dyrt! På spørgsmålet, om det vil afholde ham fra igen at tage på lejr, er svaret: Nej, jeg skal med igen næste år! Og han tilføjer som et godt råd til de kommende arrangører: Måske skal der ikke være så mange bibeltimer næste år. Silas kammerat Niels Espø Mouridsen bryder ind og siger: Lejren næste år skal bare være magen til! dkm Lejren næste år skal bare være magen til, siger Niels Espø Mouridsen (th.). Her ses han sammen med Julia, Aida og Silas. FOTO: DAN K. MÅNSSON

6 06 Nr oktober 2012 verden;» hjælp, Axel Rye Clausen; Titlen skulle efter sigende være en stor hvis der opstår problemer med myndighederne Hæderstitel til LM-missionær Axel Rye Clausen er blevet udnævnt til ærespastor af kristen nationalkomite i Cambodja AF BIRGER REUSS SCHMIDT LM-missionær Axel Rye Clausen kan nu tilføje titlen ærespastor på sit visitkort. På et møde i september måned i CCPC (Cambodian Christian Protestant Community) k han helt uventet for ham selv tildelt titlen sammen med to andre. Med titlen fulgte et identitetskort udstedt af CCPC og godkendt af både landets religionsministerium og indenrigsministerium. Rettigheden til at udstede kortet kræver godkendelse på allerhøjeste niveau, nemlig af premierministeren. Titlen skal ikke forstås som specielt kirkelig, men har derimod stor betydning på det civile og administrative plan. Den skulle efter sigende være en stor hjælp, hvis der opstår problemer med myndighederne, fortæller Axel Rye Clausen. På bedste cambodjanske vis fulgte der også et indrammet bevis med den nye titel. Det var for stort til, at den danske missionær kunne have det i sin lille kuffert, så han måtte slæbe det hjem i en separat indpakning. CCPC ledes af senator Un Thy, som er et kristent medlem af regeringen, og som har god adgang til de politiske magtcentre i landet. Organisationen agerer primært i tilfælde af magtovergreb eller religiøs Her er Axel Rye Clausens nye identitetskort - hovedet er kesæt. Hvis nogen undrer sig over stavemåden af Axels navn, skyldes det, at det er transskriberet fra Khmer. undertrykkelse, men giver også vejledning i, hvordan kristent arbejde skal følge landets love. CCPF er meget effektiv til at hjælpe i betændte politiske situationer, eller hvor religiøse ertal ønsker at tryne et kristent mindretal. Adgang til alle Senator Un Thys position giver ham umiddelbar adgang til alle lag af landets politiske ledelse. Som leder af CCPC er han et af de seks medlemmer af Cambodjas interreligiøse råd, som er nedsat af regeringen på foranledning af FN for at tage hånd om problemer, der eventuelt måtte opstå mellem de forskellige religioner, der ndes i landet, og for at rådgive regeringen i religiøse spørgsmål. Axel Rye Clausen har gennem de sidste par år været personlig rådgiver for senator Un Thy. Som repræsentant for et absolut mindretal i landet er det en betydningsfuld position, Un Thy har. De fem øvrige medlemmer af det interreligiøse råd er en katolik, to buddhister og to muslimer. Desuden er der repræsentanter for regeringen med i rådet. Nye kirkeafbrændinger i Tanzania Den lutherske kirke tager situationen meget alvorligt I de sidste to uger har de kristne i Tanzania igen været vidne til, at deres kirker er blevet stukket i brand eller skændet. Først blev der brændt re kirker af i den sydlige del af Dar es Salaam. Det drejer sig tilsyneladende om kirker, der tilhører henholdsvis lutheranere, katolikker, Brødrekirken og Syvendedagsadventisterne. I den følgende uge blev der også brændt ere kirker af i Kigoma i det nordvestlige Tanzania. Tidligere på året Meget tyder på, at myndighederne er begyndt at gribe ind for at sikre ro og orden, siger Anker Nielsen. har der været kirkeafbrændinger på Zanzibar. Drenge skabte oprør Missionskonsulent i LM Anker Nielsen er netop nu i Tanzania til den årlige missionærkonference. Han fortæller, at det ikke er let at nde ud af, hvad der helt præcist er foregået, men ifølge den swahilisprogede avis Mwanainchi, begyndte urolighederne i Dar es Salaam med, at et par drenge efter en dag i koranskolen havde diskuteret, hvad der ville ske, hvis man svinede Koranen til. Den ene påstod, at man ville blive kicha altså sindssyg, men det ville den anden ikke tro på. Han mente ikke, at der ikke ville ske noget. Situationen udviklede sig til, at denne dreng til sidst urinerede på Koranen og dermed beviste, at der ingen ting skete. Men hændelsen rygtedes og blev til sidst rapporteret i moskeen. En kirkeafbrænding på øen Zanzibar i Det indiske Ocean ud for Tanzania. Det skulle efter sigende have oprørt ekstremistiske muslimer og ført til, at ere kirker blev brændt ned og en del andre skændet i større eller mindre grad. Efter de oplysninger, Anker Nielsen har kunnet samle sammen, er der ti kirker, der er blevet berørt. Biskopper involveret I den lutherske kirke tager man situationen meget alvorligt. Sidste søndag var de lutherske biskopper samlet i Moshi for at mødes med deres Northern partners, herunder Luthersk Mission, til det årlige møde i LMC (Lutheran Mission Coorporation). Allerede søndag aften rejste den lutherske kirkes ledende biskop imidlertid tilbage til Dar es Salaam for at mødes med ledere fra de andre kirker, der er berørt. LMC-mødet i Moshi blev afkortet, og alle den lutherske kirkes biskopper rejste til Dar es Salaam onsdag aften for torsdag morgen at besøge den afbrændte lutherske kirke. Ved den lejlighed udtalte det samlede bispekollegium en fordømmelse af det, der er sket, og appellerede til myndighederne om at sikre lov og orden i landet. Der er også blevet afholdt ere demonstrationer mod de påsatte brande og kirkeskændinger. Yderliggående muslimer Nogle anser det for en skærpende omstændighed i kon ikten, at Tanzanias præsident er muslim, og nogle mener, at det har betydet, at politiet og regeringen har været nølende med at gribe ind og effektivt sikre ro og orden. Ifølge Anker Nielsens oplysninger har der været afholdt et møde mellem ere kristne og muslimske ledere, hvor de kristne ledere har appelleret til de muslimske ledere om at tage affære og gøre deres til at sikre ro og orden. Så vidt jeg har forstået, er det yderliggående muslimer i stil med dem, der står bag Al-Queda, og som ikke anerkender majoriteten af muslimer i Tanzania som sande muslimer, der står bag aktionerne. Den sidste udvikling tyder på, at myndighederne er begyndt at tage anderledes fat om problemet og nu griber ind for at sikre ro og orden, siger Anker Nielsen fra Dar es Salaam. brs

7 Nr oktober kirke;» dialog Finn Rønne; Bibeltroskab skal fastholde Bibelen som absolut sand, men samtidig være åben for og andre synspunkter 40 år, men langtfra fed og færdig DBI skal fortsat føre teologiske diskussioner, og ere mennesker skal nås med evangeliet AF CHRISTIAN HØJGAARD Den 11. oktober rundede Dansk Bibel-Institut (DBI) et skarpt hjørne, da de markerede deres 40 års jubilæum med en reception. Vanen tro blev anledningen brugt til at kigge tilbage på både gode og dårlige tider, og der blev også taget et par skridt ind i fremtiden. Ørkenvandring Det kunne lyde som et udslag af tør teologisk humor, når DBI s første 40 år er blevet sammenlignet med israelitternes 40 års vandring i ørkenen. Men DBI s rejse har netop været en vandring i et teologisk ørkenlandskab. Opstarten blev en udvandring fra den bibelkritiske tilgang på Københavns Universitet, for som DBI s første rektor, Niels Ove Rasmussen (senere Vigilius) skrev i 1974, så var det Kristus eller kritikerne. Han spurgte retorisk: Hvem tør vi forlade os på, og hvem vil vi følge? Mange mennesker mødte op til 40 års jubilæums-reception på DBI. Bibelen alene Pionererne bag DBI kæmpede for Bibelens troværdighed. Alt i Bibelen måtte være historisk sandt, hvis den også skulle være sand i teologiske og evige spørgsmål. Derfor blev et af slagordene i DBI s første år fundamentalisme. Den teologiske forskning skulle alene have Bibelen som grundlag. Ikke som på det statslige universitet, hvor Bibelen blev gjort til genstand for en kritik, der udsprang af forskernes tiltro til egne modeller og fornuft. Men det betød ikke, at der ikke var en kritisk tilgang på DBI, for det var der den havde bare en anden front. DBI s kirkehistoriker, Finn Rønne, sagde i forbindelse med det nyligt overståede jubilæum, at udgangspunktet er, at Bibelen taler klart og sandt. Men det betyder jo ikke, at teologerne altid nder frem til de rigtige tolkninger af Bibelen, og derfor må det teologiske arbejde underkastes kritik. Nej til fundamentalisme Tiden, hvor man med stolt- hed i stemmen gik ud og proklamerede, at man er fundamentalist, er borte. I dag forbindes fundamentalisme nemlig med fanatisme og terror. Derfor brugte Finn Rønne også sin jubilæumstale til at sætte nye ord på det grundlag, som DBI altid har stået fast på. DBI s hjerteblod er kærlighed til Bibelen og tilliden til, at alt i Bibelen sandt, og et de nerende ord til det grund- lag er ikke fundamentalisme, men bibeltroskab. En bibeltroskab, der fastholder Bibelen som absolut sand, men samtidig er åben for dialog og andre synspunkter. Finn Rønnes jubilæumsønske var, at det skal være muligt at komme med enhver saglig mening på DBI uden at blive afvist i døren. De næste 40 år DBI s nuværende rektor, FOTO: CHRISTIAN DYSSEGAARD Børge Haahr Andersen, vovede på jubilæumsdagen at tænke ind i fremtiden. En fremtid, som ikke nødvendigvis byder på guld og grønne skove. Men en større stab eller større lokaler er heller ikke målet. Det, DBI skal arbejde for, er at udvikle samarbejdet med sine samarbejdsorganisationer ude og hjemme og samtidig være omstillingsparat, sådan at studieordningen tilpasses nye behov. Blot må omstillingsparatheden være forankret i den gamle og stadigt relevante bibeltroskab. I år, 40 år efter den ret dramatiske opstart i 1972, har DBI tilknyttet sig Fjellhaug International University College. Der er startet et stort hold nye studenter, sådan at der nu er cirka 40 studenter. Om ørkenvandringen så er ovre, og DBI er nået det forjættede land, er nok tvivlsomt. Ligesom israelitterne fortsat måtte kæmpe, da de havde indtaget Kana ans land, må DBI fortsætte striden. Der er stadig nye teologiske diskussioner, der skal tages, nye teologer, der skal ud i tjeneste, og ere mennesker, der skal nås med evangeliet. Derfor tager DBI med frimodighed hul på en ny etape. Katolikker går frem Den katolske kirke i Danmark har i de seneste to årtier oplevet en markant fremgang. Medlemstallet er vokset fra i 1992 til i år, og udviklingen står dermed i skærende kontrast til folkekirken, der mister medlemmer, skriver Kristeligt Dagblad, som udnævner den katolske kirke til det hurtigst voksende kirkesamfund i Danmark. Den katolske vækst skyldes dog næsten udelukkende indvandring af katolikker til Danmark. De nye medlemmer er især østeuropæere, vietnamesere, tamiler, lippinere og indvandrere fra Mellemøsten. Biskop Czeslaw Kozon glæder sig over den katolske indvandring. Ud over at indvandrerne øger antallet af medlemmer, er de også med til at give nyt liv i mange menigheder, fordi de her udgør ertallet af praktiserende katolikker. Uden dem ville ere af menighederne være næsten uddøde, siger han til avisen. Indvandringen betyder, at den katolske kirke i Danmark i udpræget grad er multikulturel. Alene den katolske kirke i Aarhus rummer således 70 forskellige nationaliteter. brs Indre Mission står svagt Antallet af opstillingslister fra Indre Mission bliver næsten halveret ved menighedsrådsvalget i november i forhold til tiligere valg. I både 2000 og 2004 udgjorde de indremissionske lister omkring syv procent af alle lister, men i år er tallet faldet til re procent, oplyser Kristeligt Dagblad. Der ndes ingen opgørelse fra det seneste valg i Statistikken skal tages med et gran salt, fordi den kun omfatter det mindretal af sogne, hvor der bliver kampvalg. Min oplevelse er, at der er væsentlig færre i Indre Mission, der vil stille op til menighedsrådene. Det skyldes hele sagen om vielse af homoseksuelle, der har været i folkekirken, siger IM s generalsekretær Thomas Bjerg Mikkelsen til avisen. Han sammenligner det med politikerlede: Når troværdigheden lider et alvorligt knæk, er det svært at bevare engagementet og viljen til at kæmpe. Derfor kan det ikke undre nogen, at frivilligheden og engagementet i folkekirken daler hos mange missionsfolk, siger han. Det er ikke kun Indre Mission, der oplever dalende interesse for menighedsrådsvalget. Det gælder også socialdemokraterne og Kirkeligt Centrum. Grundtvigianerne holder derimod skansen. brs Lindhardt bliver biskop på Fyn Tine Lindhardt bliver ny biskop på Fyn, efter at hun ved anden runde af bispevalget vandt en klar sejr. Den 54-årige sognepræst og tidligere generalsekretær i bibelselskabet k 927 stemmer mod Peter Linds 466. Tine Lindhardt sagde efter stemmeoptællingen, at hun vil sætte fokus på menighedsrådenes arbejdsvilkår. Det bliver ikke nyt for hende at ytte ind i en bispegård, da hun er gift med den tidligere biskop i Roskilde Jan Lindhardt. brs Baptister vil ikke registrere Baptistkirken i Danmark er gået i forhandling med mydighederne om at stoppe med at registrere medlemmernes fødsler, bryllupper og begravelser og i stedet overlade det til staten. Kirken vil hellere bruge kræfterne på at bygge menigheder, siger baptisternes formand Mogens Andersen til Kristeligt Dagblad. Baptisterne har stået for den kirkelige registrerering af medlemmerne, siden de i 1952 blev et anerkendt trossamfund. brs

8 08 Nr oktober 2012 mørkøv;» hvad Christina Nilima Holmegaard Pedersen; Tanken bare vi havde... er vel god nok - den må bare ikke tage fokus fra, vi har og kan Et lille sted med stor velsignelse LM-menigheden i Mørkøv har oplevet, at der kun skulle bruges fem stole til søndagsmødet - men de er ikke i tvivl om, at Jesus er hos dem AF CHRISTINA NILIMA HOLME- GAARD PEDERSEN FRITIDSJOURNALIST På Holbækvej i Mørkøv ligger vores gamle missionshus. Det ser ikke ud af meget - der bor ikke en stor menighed, og der er ikke meget smart teknisk udstyr og en hel masse spændende aktiviteter. Der er møde et par gange i måneden, en lille LMU-forening og en tilhørende bibelkreds det er, hvad der er. I Bibelen nder vi utrolig mange dejlige løfter og vers, der i den grad er værd at holde sig til og leve på. Et af dem, tror jeg, er særlig givet til vores lille mødeplads her i Mørkøv. I Matt 18,20 står der: For hvor to eller tre Jeg kan ikke huske, at der kun har siddet to eller tre til møde, men nogle få gange inden for de sidste par år, har der kun skullet bruges fem stole søndag eftermiddag: en til prædikanten og re til de fremmødte. Det er altså ikke mange! Det er klart, at i en lille forsamling på under 20 medlemmer er sårbarheden stor, og der skal ikke meget til, førend missionshuset føles meget tomt. Altid kage nok Jeg kan virkelig godt forstå, at man kan tænke: Det er godt nok småt. Det er det også, men ved nærmere evaluering kan jeg ikke komme frem til andet, end at vi er utrolig velsignet, har alt, hvad vi skal bruge, og har grund til megen taknemmelighed i LM i Mørkøv. I årenes løb har tanken om at lukke missionshuset været oppe og vende ere gange. Når jeg tænker på det, kan jeg ikke lade være med at blive fyldt af taknemmelighed over, at Gud er god mod os. Jeg er overbevist om, at det er en megavelsignelse, at vi har et sted, vi kan samles og være sammen og dele Guds ord med hinanden. Og bedst af alt, så ved og erfarer vi virkelig, at Jesus selv er hos os. Det er utrolig stort, at man hver eneste gang kan tage hjem fra møde med noget i tasken. Vi får altid en levendegørende forkyndelse, har et dejligt fællesskab og har i det hele taget en fornemmelse af, at vi ikke mangler noget, når vi kører fra møde. Og igen tror jeg, at det er Gud, der velsigner os og ser til os hver og en. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke må bede om mere, men det er virkelig fantastisk, at have det sådan. En sidegevinst er jo også, at der altid er kage nok! Der lyder altid en levendegørende forkyndelse i LM i Mørkøv. FOTO: CHRISTINA NILIMA HOLMEGAARD PEDERSEN Fokus på det, vi har Mange mennesker i Tanzania kommer til tro på Jesus og bliver oplært i kristendommen gennem den kristne litteratur. Soma Biblia, som er Luthersk Missions litteraturarbejde, har stor betydning. Der sælges dagligt over 600 bøger i Soma Biblias tre bogbutikker i Iringa, Mwanza og Dar es Salaam, og mobile bogsalg dækker store områder af landet. Der er 25 ansatte, og omsætningen er på fem millioner danske kroner. Vi forventer yderligere vækst i de kommende år og ønsker derfor at styrke ledelsen af Soma Biblia. Derfor søger vi nu en leder af Soma Biblia en økonomichef Deler du visionen om at nå længere ud med evangeliet gennem bøger i Tanzania, så læs mere på og send en ansøgning. Indimellem kan det godt være lidt deprimerende at læse i Tro & Mission om de spændende og store tiltag, der bliver gjort rundt om i landet, og vide, at det ikke lige ligger til højrebenet for os. Og tanken om, at bare vi dog kunne lave noget lignende hos os, ligger selvfølgelig ikke langt væk. Egentlig behøver det ikke være så meget, men bare vi havde noget børne- og juniorarbejde, bare vi havde et lille kor, bare vi havde, bare vi havde Egentlig er det vel godt, at tænke sådan, altså at have en oprigtig målsætning eller en hjertesag for noget, men på et eller andet niveau er man nok også nødt til at lægge den tanke på hylden og i stedet fokusere på, hvad man har og kan. Guds ord igen og igen Jeg har spurgt et par af vores trofaste folk, der sluttede sig til LM i Mørkøv for et par år siden, hvad de sætter pris på i sådan en lille forsamling: Grunden til, at vi gerne kommer i LM i Mørkøv, er, at vi er glade for at komme og høre Guds ord. Til trøst, til opmuntring, til formaning og til dybere indføring i Bibelens ord udlagt for os. Sådan at vi kan nde ud af, hvad vi ejer i troen på Jesus, som er den eneste sande vej til frelse, lød svaret. Vi nder det meget nødvendigt at høre Guds levende ord igen og igen. Evangeliet bliver forkyndt for vore hjerter, og så må vi forvalte det ret i vore liv. Hvis vi skal blive bevaret som kristne, er det om at få fyldt op gang på gang og blive bekræftet i, at Jesus er den levende frelser, vi kan ty til i alle situationer. Fællesskabet er godt Der er enighed blandt dem, jeg har talt med, om, at menighedens fællesskab er godt i Mørkøv Missionshus. Der er håndtryk og gensynsglæde og medleven fra de andre deltagere. Vi regner med Guds velsignelse til møderne i missionshuset. Vi har bønsfællesskab og nadverfællesskab, hvilket også er nådemidler, som vi er taknemmelige for, lyder det videre. Håber, at nye kommer til LM-menigheden i Mørkøv håber, at der i fremtiden til stadighed vil blive lagt ere til. Vi håber, at Gud vil holde sin hånd over os og bevare os i det daglige i fællesskab. Også at Guds ånd må virke til gode for dem, der kommer. Også til dem, der kommer for første gang, siger de trofaste mødedeltagere. Og så håber vi, at vi ikke må være hindringer, så menigheden formindskes, eller så de nye ikke vil komme igen. Vi vil rigtig gerne, at der må komme en stor ok af børn, unge og ældre, som vil arbejde videre i Guds riges sag! cnhp

9 Nr oktober lm-team;» samtidig Kim Brandt; Med en hjemmeside kan man synliggøre LM for forholdsvis få midler og få meget mission for pengene Den nødvendige kommunikation i LM Kommunikationsteamet hjælper andre med at realisere LM s formål AF OLE SOLGAARD Hvem laver egentlig Tro & Mission? Hvem står bag LM s hjemmeside? Og hvem har haft ngrene i alle tryksager og nyhedsmeddelelser fra LM s ledelse og sekretariat? Det har kommunikationsteamet. Det er den del af LM s ansatte, der er kanal for kommunikationen til alle LM ere og LM s ansatte. Fra idé til produkt Kaja Lauterbach arbejder som journalist og redaktionssekretær i LM s kommunikationsteam. Langt det meste af hendes arbejdstid går med Tro & Mission. Planlægningen foregår i ere etaper. Først danner vi os et overordnet overblik over avisens indhold et år frem, og så bliver planlægningen mere detaljeret, jo tættere vi kommer på udgivelsestidspunktet. Normalt planlægger vi detaljer for tre numre frem, men der kommer jo også mange input ind i sidste øjeblik, forklarer hun. Jeg laver aftaler om interview eller reportager, og de skal også forberedes. Når jeg har været ude at snakke med folk eller har opsøgt informationer, skal indtrykkene bearbejdes, og så be- gynder jeg at skrive artiklen. Inden artiklen trykkes, bliver den godkendt af redaktøren, og interviewpersonerne godkender også det, de citeres for. Der går også en del tid med at indsamle stof til avisen fra andre, for eksempel boganmeldelser. Og så sørger jeg for sammen med de øvrige i kommunikationsteamet at tekst og billeder bliver sat op på siderne, så FOTO: CARSTEN SKOVGAARD-HOLM Kommunikationsteamet - fra venstre Kaja Lauterbach, Birger Reuss Schmidt, Ditte Olsen og Amalie Puggaard Poulsen. det hele kan være der på de 16 sider. Det kan være et større puslespil. Kaja Lauterbach bruger også tid på opdatering af LM s adresseliste, redigerer interne meddelelser og nyhedsbreve, laver sproglig redigering og korrekturlæsning af andres tekster. Gra sk tilrettelægning og layout på programmer, brochurer og på udgivelserne Budskabet og Tro & Mission optager også en del af kommunikationsteamets tid. Det samme kan siges om vedligeholdelse af LM s hjemmeside og som noget nyt LM s facebook-side. Men hvorfor egentlig bruge så mange resurser på kommunikation? Var det ikke bedre at bruge tiden på noget direkte evangeliserende? Spørgsmålet er, om der er en modsætning mellem de to ting. Den alsidige information skulle gerne være medvirkende til, at mange ere bliver involveret i og får kærlighed til missionsarbejdet, svarer Kaja Lauterbach. Hvis vi, der er ansat i kommunikationsteamet, alene brugte vores arbejdstid på at snakke med andre om Jesus, ville vi ikke nå nær så mange, som hvis vi kan inspirere en hel masse andre LM ere til det. Så vores opgave er at være en hjælp for andre. I øvrigt er der også en del direkte evangelieformidling i det, vi laver i kommunikationsteamet. Der udsendes jo mange sider opbyggeligt og bibelundervisende stof herfra, slutter redaktionssekretæren, der har 11 års erfaring med opgaverne. Fællesskab på landsplan AF KAJA LAUTERBACH Det er altid rart, når andre øjne ser på det, man sidder og arbejder med, og kan komme med forslag til, hvordan tingene også kan gøres. Det siger Kim Brandt, der er medansvarlig for Lolland- Falster Afdelings lokale hjemmeside. I forbindelse med opbygning og fornyelse af den har han bedt LM s webredaktør om at gennemgå siden, og i den forbindelse er hun kommet med forskellige input. Tidens kommunikation Lolland-Falsters lokale hjemmeside er sat op til automatisk at hente nyheder fra LM på landsplan fra LM s hjemmeside og på den måde være en del af fællesskabet på landsplan. Det er det første, Kim Brandt nævner som svar på spørgsmålet om, hvad Lolland-Faster får ud af, at LM har en hjemmeside - og tilføjer så: Samtidig er det rart, at man i vores digitaliserede tidsalder kan hente forskelligt materiale på hjemmesiden nemt og hurtigt. Han mener, at det er absolut nødvendigt med en hjemmeside, fordi det er tidens kommunikationsog informationsform. Selv om det kan være lidt op ad bakke - i hvert fald lokalt - at få LM ere til at gøre brug af hjemmesiden og ikke mindst at fremsende information til hjemmesiden. Stor missionsmark Kim Brandt indskyder, at det bestemt heller ikke er uvæsentligt, at en hjemmeside indebærer nye muligheder for at nå uden for missionshusets vægge. Efter hans mening drejer det sig om en En hjemmeside giver nye muligheder for at komme uden for missionshusets vægge, siger Kim Brandt. meget stor missionsmark. Kræver få midler At lave og vedligeholde en hjemmeside kræver mandskab, men Kim Brandts erfaring er, at selve den tekniske løsning ikke behøver være dyr. Man kan synliggøre LM for forholdsvis få midler og samtidig få meget mission for pengene, siger han. Vi har brug for bindeled Det er da indlysende, at vi i LM skal have nogle bindeled på landsplan - og på verdensplan! Jeg synes, det er vigtig med avisen, som vi kan sende og modtage informationer igennem. Det er ikke uvæsentligt at høre direkte fra ledelsen og fra missionsfelterne - og så må trykning af lokalt stof ikke forglemmes. Vi glæder os, når vi kender dem, som ikke kan lade Kommunikationsteam være med at dele Guds ord med os andre. Det er godt for arbejdsfællesskabet i det lokale såvel som på landsplan, at vidnesbyrdet bliver bredt ud. Og så kan en avis læses hjemme i ro og med fuldt fokus, altså uden elektroniske virkemidler. Det har en værdi med noget, som skal holdes fast i vores speedy, foranderlige verden. LM s hjemmeside bliver i det daglige ikke slidt af mig. Birger Reuss Schmidt, teamleder og redaktør af Tro & Mission Kaja Lauterbach, journalist og redaktionssekretær Ditte Olsen, webredaktør og journalist Amalie Puggaard Poulsen, gra ker Ole Solgaard, journalist og redaktør af Budskabet Men jeg stemmer for at have den. Fordi rigtig mange læser dagens avis på internettet og kan så kigge forbi dlm. dk og være opdateret med LM-nyheder. En anden vigtig vinkel er, at det er tilgængeligt i hele verden. I skrivende stund kan min mand, Henning, som er i Australien, lige klikke sig ind og læse med. Det er da en super løsning. Gitte Haahr-Andersen fritidsjournalist Fire af teamets medlemmer er enten deltidsansatte eller er også tilknyttet andre team.

10 10 Nr oktober 2012 kronik;» for Jens Peter Rejkjær; Vi vil meget gerne udfordres på vores tænkning. Men vi melder klart ud, at Bibelen danner værdimæssigt grundlag den tænkning, vi har på skolen Åndskampen i friskolen Kampen om det kristne værdigrundlag er det samme i dag som for 40 år siden AF JENS PETER REJKJÆR I årets featureuge har nogle elever lavet Johannesskolens logo i mosaik. Oprettelsen af de kristne friskoler for 40 år siden år var en kamp, hvor det kom til at handle om lydighed mod Guds ord. I dag står vi stadig i denne åndelige kamp! Johannesskolen er veludbygget, og de ydre faciliteter er i orden. Men vi udfordres på det liv, der leves på skolen, på den undervisning, der gives, og på de andagter, der holdes. Når man går ud af 9. klasse, har man været med til næsten andagter og 800 kristendomstimer. Dertil kommer det, der sker med mennesker, der bevæger sig i et miljø, hvor man er omgivet af kristne - såvel i det pædagogiske som praktiske personale. Det præger skolen. Ofte møder jeg nye forældre, som ikke vælger os på grund af, at vi er en kristen skole, men fordi de kan lide vores værdinormer og holdninger. Kamp om grundlaget De siger ofte: Man mærker, der er en god ånd på stedet. Og de bruger faktisk ordet ånd. De kan mærke det, når de kommer på en helt almindelig dag på skolen. Men for nogle bliver det for meget. Jeg har oplevet, at en far meldte sine to børn ud af skolen. Hans ene barn havde i en time hørt læreren sige, at provokeret abort er det samme som at tage et andet menneskes liv. Og det andet barn var kommet hjem og havde fortalt, at en lærer havde taget afstand fra praktiseret homoseksualitet. På disse og andre punkter står der kamp om det kristne værdigrundlag, som vi driver skole på. Med udgangspunkt i Guds ord anser vi undfangelsesøjeblikket som livets begyndelse, og hvis man berøver et foster at leve videre, enten ved at få foretaget en abort eller at tage en fortrydelsespille, tager man et liv. Det er helt naturligt, at børnene bliver præsenteret for det på en kristen privatskole. At der er nogle mennesker, der har en homoseksuel tendens og derfor bliver tiltrukket af en person af samme køn, anerkender vi fuldt ud. Men vi fastholder, at det er i modstrid med bibelsk tankegang at leve i et praktiserende homoseksuelt forhold. Det er et forhold, der ligger helt på linje med skolens værdigrundlag, og som vi ikke lægger skjul på i undervisningen. Mange elever er ikke enige med os i denne holdning til spørgsmålet, og det er også i orden. Tydelig kommunikation Disse holdninger har Johannesskolen haft siden sin begyndelse for 40 år siden. Jeg er klar over, at det får mange til at betragte os som gammeldags. Ikke desto mindre oplever vi selv at være på livets side med vores værdigrundlag. Vi vil meget gerne udfordres på vores tænkning. Men vi melder klart ud, at Bibelen danner værdimæssigt grundlag for den tænkning, vi har på skolen. Det er for øvrigt noget, vi gør meget ud af at fortælle nye forældre, der søger skolen. Det er afgørende, at vi også i fremtiden er tydelige i vores kommunikation omkring skolens kristne værdigrundlag, for det vil der også i fremtiden stå kamp om. De forældre, der vælger skolen, skal vide, hvad de får, hvis de vælger os. Lidt, men godt I rapporten fra LM s Landsstyrelse om Kristne fri- og efterskoler siges det: Hvordan kan da balancen mellem det speci kt kristne og det almene på skolen beskrives? Det kan måske formuleres således: Det kristne fylder lidt, men godt. Kvantitativt fylder kristentroen lidt i skolens hverdag. Men kvalitativt fylder den godt. En kristen skole ønsker at have Guds ord som centrum og forståelseshorisont. Vi står i en åndelig kamp. Selv om vi har gode muligheder og stor frihed, er kristen skolevirksomhed en åndelig kamp, der skal kæmpes. En kamp mellem den verdslige kultur og den modkultur, vi ønsker at være. En kamp mellem et naturalistisk-materialistisk menneskesyn og det kristne menneskesyn. En kamp mellem at være bundet af statsmagten og at være fri skole. Daniels kamp Profeten Daniels venner stod i en åndelig kamp. De arbejdede for kong Nebukadnezar, men var på vej til at miste livet, fordi de ikke ville tilbede den guldstøtte, kongen havde rejst. Derfor ventede ildovnen forude. Det var ikke blot en ide eller en institution, der stod på spil, men derimod deres eget liv. I mødet med kravet om at bøje sig for guldstøtten, udtrykker Daniels venner det sådan: Kommer det dertil, så kan vores Guds, som vi dyrker, redde os. Han kan redde os ud af ovnen med ammende ild og ud af din magt, konge. Og selv om han ikke gør det, skal du vide, konge, at vi ikke vil dyrke din gud, og at vi ikke vil tilbede den guldstøtte, du har opstillet Dan 3, Først giver de udtryk for, at de FOTO: AMALIE PUGGAARD POULSEN har en grundlæggende tillid til, at Gud kan redde dem, hvis han vil. For de har lært Gud at kende som den Gud, der har al magt i Himlen og på jorden og derfor er suveræn. Han kan redde os! Dernæst bekender de, at selv om Gud ikke gør det, vil de stadigvæk tro på Himlens Gud og følge ham og ikke tilbede nogen anden gud. Tilliden til Gud, uanset hvordan det ellers gik, ville være den samme. For: Gud er Gud, om alle land lå øde, Gud er Gud, om alle mand var døde. Tillid til Gud Vi må have den samme tillid til Gud, som Daniel og hans venner havde. Samtidig med den grundlæggende tillid til Gud forsøgte de at gøre deres arbejde så godt som muligt. Det kan vi læse om i de første kapitler i Daniels Bog, hvor der står om, hvordan han og hans venner arbejdede for babylonerkongen Nebukadnezar. Gud gav disse re unge mænd forstand og indsigt i al slags skrift og visdom (Dan 1,7). Derfor: Bed og arbejd. Begge dele er helt nødvendige for at drive kristen skolevirksomhed i 2012 og i årene fremover. Vi må bede bestyrelsesmedlemmer frem. Vi må bede om, at ere unge kristne må læse til lærer. Og så må vi bede om, at vi ikke må blive utydelige i det, vi står for, selv om antallet af børn, der kommer fra ikke-kirkelige hjem bliver ere og ere. Vi vil fortsat arbejde på at være skole med en fast forankring i bibel og bekendelse - og at være skole i tiden med de mange udfordringer, det giver os med hensyn til forandringer og tilpasning. Med Bibelen i den ene hånd og udfordringen fra vort slægtled i den anden. Gud give os sin hjælp dertil. Jens Peter Rejkjær er skoleleder på Johannesskolen i Hillerød. Kronikken er et lettere bearbejdet uddrag af hans tale ved skolens 40 års jubilæumsfest for medarbejderne. Læs også forsiden

11 Nr oktober tro;» også, Mette Randi Larsen; Guds løfter gælder selvom vi glemmer dem AF FLEMMING HANSEN AARHUS Ve mig, det er ude med mig (Es 6,5a). Har du nogensinde været bange for Gud? Det var profeten Esajas engang! Han havde nemlig set Herren i hans tempel. Seraferne, disse fantastiske væsener, der er omkring Gud, stod og råbte ua adeligt Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre. Esajas var bange. Han havde nemlig set Gud i hans uendelige hellighed. Og så kom han sikkert til at se ned ad sig selv og ind i sig Bange for Gud? selv og omkring sig. Synd og urenhed; det var det, han så. Er dit liv fuldkomment? Har du nogensinde været så bange for Gud som Esajas? Simpelthen måttet erkende, at over for Gud står du ikke mål? Eller var du det engang for måske mange år siden, og derefter har det egentlig ikke strejfet dig... Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske far er fuldkommen! siger Jesus til os i Matt 5,48. Stillet over for det ord må jeg i hvert fald kapitulere. Jeg er ikke fuldkommen. I mig selv er jeg en fortabt og fordømt usling. Helt igennem. Prøv at spejle dit liv i Jesu ord. Mærk efter, om dit liv er fuldkomment, som din himmelske fars liv er. Er det det? Jesus er vores forsoning Esajas var heldig, Gud var ham nådig. Han k lov til virkelig at se sig selv, sådan som han og du og jeg var og er. Og så k han også nåde til at erkende, at det var ude med ham. Han k også lov at høre følgende ord fra en af seraferne, som øj hen til ham og rørte ved ham med et stykke gloende kul fra Guds alter: Nu har dette rørt dine læber, din skyld er fjernet, og din synd er sonet. Det er ikke det, at vi bliver bange for Gud, som gør os til kristne. Det er Jesu forsonergerning på korset. Men måske har du ikke haft brug for Jesu forsoning i meget lang tid. For så galt står det vel trods alt ikke til med dig? Gid vi af Guds nåde må få lov at se, hvordan vores situation egentlig er over for ham og få nåde til at høre, at for Jesu skyld er vores synd sonet. For Jesu skyld er vi hellige og rene. Gud ske tak og lov for det! mit bibelvers; Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det (1 Thes 5,24). Dette fantastiske løfte var det vers, præsten for mange år siden gav mig til min kon rmation, og det er jeg vendt tilbage til mange gange i tidens løb. Nogle gange som et spark til at påtage mig de opgaver, Gud lagde foran mig. Eller som en opmuntring, når jeg står midt i en opgave, der pludselig virker uoverskuelig. Andre gange som en aha-oplevelse : Gud hjalp mig med noget, som jeg helt havde glemt at bede ham om hjælp til! For sådan er det: Guds løfter gælder også, selvom vi glemmer dem. Hans trofasthed er langt større, end vi kan opleve hos noget menneske. Vi står ikke alene i arbejdet. Gud lover, at han vil gøre det, ikke bare hjælpe os lidt med det, vi ikke selv kan nde ud af. Nej, det er ham, der arbejder gennem os. Det er en stor lettelse, når det indimellem går rigtigt op for mig. Mærkeligt nok glemmer jeg det tit igen. Så for mig er det en tilbagevendende bøn, at Gud må minde mig om dette løfte. Det kan godt være, jeg ikke altid oplever, at han gør tingene, sådan som jeg havde forestillet mig, men sådan lyder løftet heller ikke. Til gengæld må jeg hvile i, at han ved, hvad der er bedst. Mette Randi Larsen Skjern mit liv med Jesus; Hvile til en forknyt På trods af antipati mod kristendom har Aase Ejsing fundet Jesus AF OLE SOLGAARD Aase Ejsing har haft et traumatisk liv. Men på sine ældre dage har hun fundet hvile i troen på Jesus. LM s kontaktcenter Arken i Esbjerg og radioudsendelserne derfra har spillet en væsentlig rolle i den proces. Ingen barndom med tryghed Livet har været turbulent for Aase Ejsing. Hun voksede op i et mis - si onsk hjem, hvor man gik i kirke og missionshus, men hun oplevede for ældrenes tro som et skalkeskjul. Om jeg k bank? Det kan du tro; mange bank. Jeg havde ingen barndom. Mine forældre var jeg bange for. Jeg skulle bare knokle fra morgen til aften. Kristendom var for Aase Ejsing forbundet med alt andet end frihed, tryghed og glæde. Hun så heller aldrig forældrene bede eller læse i Bibelen derhjemme. Når der var bibelkreds i hjemmet, blev hun(!) derimod presset til at bede højt. Ikke uden grund k hun antipati mod kristendommen. Alligevel var sin favoritsang: Jesus, du kaldte mig engang, da jeg var mest forknyt der en spinkel tro på Gud i hendes hjerte. Voldelig mand forbød kristent fællesskab Som 20-årig blev hun gift, og de k re børn. Manden var voldelig, specielt over for den ældste dreng og hende selv. Han forbød hende også at opsøge et kristent fællesskab. Efter 17 års ægteskab blev de skilt. Den ældste søn var forinden blevet tvangsfjernet fra hjemmet. Aase Ejsing siger selv, at hun var rodløs, genert og forknyt i mange år. Senere blev hun gift med en ny mand, og de begyndte at komme lidt i pinsekirken. Efter 11 års ægteskab, hvoraf manden tilbragte de sidste tre år på plejehjem, døde han i 2008 af Parkinsons sygdom. Evangeliet via radioen Med til den mellemliggende historie hører, at den tvangsfjernede søn kom til at bo hos en kristen plejefamilie i Aalborg, hvor han allerede som ung kom til tro på Jesus og blev engageret i radiomissionsarbejde. Sønnen opfordrede hende til at FOTO: OLE SOLGAARD lytte til Arkens Radio, og det har hun nu gjort i 10 år. Jeg fandt en hvile i at lytte til radioserien Vejen gennem Bibelen. Efter min sidste mands død tog jeg mig sammen til at opsøge Bent Larsen, der er leder af Arken. Siden da er mit liv med små skridt blevet forandret, fortæller Aase Ejsing, der nu er medlem af LM-kredsen og LM-frimenigheden i Esbjerg. Jesus har tilgivet alle mine synder. Og det gør han stadigvæk. Han betyder simpelthen alt for mig. Jeg kan ikke undvære ham. Hos ham har jeg fundet hvile midt i et turbulent liv. Nu er jeg også så småt begyndt at turde snakke med andre om Jesus, selvom jeg altid har været meget genert. Involveret i Arken som frivillig 71-årige Aase Ejsing har de seneste år været noget syg og har haft ere blodpropper. I den forbindelse har hun fundet styrke hos Gud og mødt stor praktisk omsorg fra de ansatte på Arken. Her er hun i øvrigt selv blevet involveret som frivillig. Hun er medhjælper i bogsalget og kaffebaren, og hun laver en månedlig radioudsendelse.

12 12 Nr oktober 2012 anmeldelser; Dansk version af Korset og springkniven Rock, der rykker CD-ANMELDELSE AF INGE-LISBETH MEINER Light Up Lion: Tilbage til haven BOGANMELDELSE AF DANIEL BERNHARD Gert Alvin Hansen: Gert - livsfangen LogosMedia sider - 149,95 kroner Her er en bog, som ikke bare har fanget min opmærksomhed, men også de danske mediers interesse. Torsdag den 27. september var Gert med i Aftenshowet i forbindelse med udgivelsen af hans bog. Bogen beskriver hans liv fra barnsben med en kærlighedsløs barndom og et kriminelt miljø fyldt med druk, sex, vold, narkohandel og drabsforsøg, hvilket har medført adskillelige fængselsdomme. Gert Livsfangen skildrer i bedste gangsterstil Gert Alvin Hansens turbulente liv. Ud over den intense beskrivelse af hans yderst omfat- GERT LIVSFANGEN GERT ALVIN HANSEN LIVSFANGEN GERT ALVIN HANSEN tende kriminelle karriere, fortæller Gert om vendepunktet i sit liv. Under et fængselsophold får han en bibel, og langsomt, men sikkert forvandles hans perspektiv på livet. Efter en af turene i brummen opsøger Gert en kirke, han kender. Det er Emdrup kirke, for der havde han lavet et bræk på et tidspunkt. Her møder han det kristne fællesskab og senere præsten Børge Haahr Andersen, som har skrevet introduktion og epilog til Gerts beretning. Bogen er næsten ikke til at lægge fra sig, og under læsningen k jeg associationer til andre bøger som Korset og springkniven, Vilddyr og Måske hader Gud mig også. Denne beretning skiller sig alligevel ud fra de andre, fordi den foregår i Danmark, og beskrivelserne giver et G - I så - J indblik i, hvad der foregik og foregår i de miljøer, som de este af os Tro & Missionlæsere kun hører om i medierne. Bogen giver anledning til re eksioner, når vi endnu en gang konfronteres med mediernes brutale historier. Nyheder, som ofte bare giver anledning til hovedrysten, men selv gerningsmænd og -kvinder er mennesker af kød og blod. Mennesker fra livets skyggeside, mennesker, som Jesus ønsker at få med på vejen til paradis. Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog og kan absolut anbefales. Efter Gerts ønske går overskuddet fra bogen til et børnehjem i Honduras. Børnesangen toner frem i mine tanker efter endt boganmeldelse: Han har kastet alle mine synder bag sin ryg, han ser dem aldrig mere, han ser dem aldrig mere. Tilbage sidder jeg med glæden og taknemmeligheden over, at Jesus har tilgivet både Gert og mig. 159,95 kroner Hvad er det, du hører? Det lyder fedt. Min mand og jeg er ude at køre, og jeg har ganske diskret sat Light Up Lions nye udgivelse i afspilleren. Er det okay, at jeg lige skruer lidt op? Jeg husker ikke, at det er sket før i mit 18 år lange ægteskab, at min langhårede rockdreng til mand skruer op for en cd, som jeg har sat på det skete denne eftermiddag. Tak Light Up Lion! Min forventning var anderledes - vel nærmest i retning af endnu en praise-cd, men Light Up Lion har bevæget sig, øvet sig, udviklet sig og ja begået en rock-cd, der rykker! Bandet skriver og arrangerer i fællesskab musikken til de stærke og nærværende tekster skrevet af forsangerne Daniel Kastrup og Sidsel Klitlund Nielsen. De to vokaler veksler cd en igennem og er således i front på egne tekster og synger dem dygtigt og fra hjertet. Det giver cd en stor variation og et godt ow. Ros til et velspillende og oplagt band for unik præcision og til guitarist og producent Thomas Heden Friis for fantastiske detaljer undervejs. Der er netop kælet for detaljen - et eksempel er overgangen imellem det tredje og fjerde nummer på skiven, hvor en guitarsolo/outro genialt leder til det efterfølgende nummers intro. Afvekslende lydbillede undervejs og stor variation i arrangementerne. Refrænet på nummeret Superlys giver mig associationer til TV2 og Steffen Brandt - og nummeret Fordi du elskede først leder med unison og doblet dyb vokal mine tanker i retning af Nephew. Den danske kristne musikscene har midt i praise-popbølgen savnet det mere maskuline, rå udtryk. Det er der nu rådet bod på! Tilbage til haven er en helt igennem velproduceret cd, som får mine bedste anbefalinger og min mands! Gert måtte bare læse Bibelen AF KAJA LAUTERBACH En isolationscelle uden radio, tv, bøger eller noget som helst andet. Det var der, den voldsdømte Gert Alvin Hansen befandt sig den 23. november Pludselig bankede det på døren, og en mand spurgte, om de kunne snakke sammen. Gert Alvin Hansen havde aldrig set ham før, men der var noget særligt ved ham, og i løbet af få minutter havde han betroet ham noget af det, der var sket i hans liv. Besøget sluttede med, at gæsten, der var fra Kirkens Korshærs Besøgstjeneste, gav Gert Alvin Hansen en bibel. Reaktionen var: Hvad i alverden skal jeg med den - han kunne have givet mig en pakke cigaretter? Gæsten slog op på Johannesevangeliet 8 om kvinden, der var grebet i ægteskabsbrud, og bad Gert Alvin Hansen om at læse det. Mens jeg læste det, begyndte tårerne at løbe ned ad mine kinder, og jeg tænkte: Den bog må jeg læse, siger han. Dagen efter gik han i gang. Han læste et til to kapitler hver dag og var færdig i marts Gud sendte mig i kirke Gert Alvin Hansen begyndte forfra. Beretningerne i Gammel Testamente kunne han forholde sig til og tænkte, at når han nu var voldsforbryder, skulle han nok være en af Guds bødler. Men en dag kom jeg til Ny Testamente, der begyndte at fable om Jesus. Jeg kunne slet ikke forholde mig til alt det kærligheds s, siger han. Imidlertid havde Gud en plan med mit liv, og han sendte mig til Emdrup Kirke. Gert Alvin Hansen var også med, da Emdrup Kirkes nye præst, Børge Haahr Andersen k sit rygmærke (blev ordineret, red.) i Københavns Domkirke. Han fortæller, at han den dag k et kæmpe syn fra Jesus, der gjorde, at han begyndte at høre efter, hvad præsten sagde om Jesus. På et tidspunkt prikkede hans sidemand til ham og sagde: Se lyset. Hun pegede på en solstråle, der faldt skråt gennem kirken og ramte Thorvaldsens kæmpe Kristus- gur. Over statuen er en inskription, der siger: Denne er min søn elskelige, hører Ham. Om aftenen læste Gert Alvin Hansen i Bibelen, som han plejede. Han var netop kommet til Markus 9,7, hvor Gud siger: Det er min elskede søn. Hør ham! Ikke så længe efter gav jeg mit liv til Jesus, og jeg har fået et vildt anderledes liv, siger han. Jeg er bare så lykkelig og taknemmelig over, at Gud giver sin nåde til en som mig andre er jo bedre end mig. Gert Alvin Hansen har fået lov til at opleve Guds storhed. Både i den personlige frelse, men også i det, Gud har gjort gennem ham. Jesus siger, at vi kristne skal gøre større ting end ham. Jeg har ofte tænkt: Hvordan det, for vi er jo syndere? Og han tror, at netop det er svaret. Det store er, Jesus bruger os og arbejder gennem os, på trods af at vi er syndere, slår han fast.

13 Nr oktober debat;» debatten Leif Myhre; Det er kun Guds modstander, der fryder sig over den vægtning, har Debat er spalten, hvor læserne kan komme til orde og er dermed udtryk for skribentens egen holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der fylder mere end anslag inklusive mellemrum. Lige nu har Gud klædt hele sit skaberværk i smukke efterårsfarver.» Lad os få en struktur, der samler i LM» Klip; Hvad gør det, at vi opleves som en sten i skoen? FOTO: KAJA LAUTERBACH leder; Dynamikken i evangeliet DANMISSIONS GENERALSEKRETÆR, Mogens Kjær, er havnet i man fristes næsten til at sige den årlige ght med missionsbevægelserne om forståelsen af, hvad ordene evangelium og mission betyder. Sidste efterår udfordrede kollega Jens Ole Christensen (Luthersk Mission) Danmissions evangeliserende pro l. Han udtalte sin bekymring for, at Danmissions arbejde med trosdialog og fattigdomsbekæmpelse tager fokus fra den mundtlige forkyndelse. Mogens Kjær svarede dengang, at evangelisering at sprede evangeliet og budskabet om Guds kærlighed står allerøverst på dagsordenen i Danmission. Men evangeliseringen har forskellige udtryk. Både opbygning af kirker, dialog og fattigdomsbekæmpelse er udtryk for Guds mission. Jens Ole Christensen medgav, at fattigdomsbekæmpelse nok er en nødvendig konsekvens af evangeliet. Den er den del af det liv for vores næste, som evangeliet kalder os til, men altså netop ikke selve evangeliet: Det kristne evangelium handler nemlig om at løse vores dybeste problem: Det er budskabet om noget, Gud gjorde gennem Jesus Kristus for at redde os ud af vores synd og den dødelighed og Guds vrede, som følger af synden. Det er ikke et budskab om noget, vi gør, men om noget, Gud har gjort for os, gjorde LM s generalsekretær gældende. AF LEIF MYHRE GILLELEJE Generalforsamlingen skal sidst i oktober drøfte, hvorvidt LM skal gå fra to til tre spor. Det tredje spor skal tilgodese de medlemmer, der ønsker at melde sig ud af folkekirken, men som gerne vil kunne bibeholde brugen af kirkerummet. Løsningen, der er skitseret, er stiftelsen af et trossamfund, der nationalt skal bestå af folk, der kan servicere de berørte medlemmer. Hvor stort behovet reelt er, hvor mange medlemmer, der kommer til at stå i situationen mellem folkekirke og frimenighed er uklart. Det er rigtigt at tage hensyn til medlemmerne, men jeg synes, løsningen er halv. I stedet for en løsning til lejligheden skulle vi snarere nde en langsigtet holdbar løsning. I stedet for at fokusere på vores forskellige syn på menighedsdannelse skulle vi snarere samles om det, der binder os sammen. Jeg ville ønske, at generalforsamlingen har mod til at søsætte en proces, som kan munde ud i kun ét spor. Om den løsning så er LM som trosretning, er ikke så afgørende - blot medlemmerne får ejerskab over processen. Trespors-løsningen får ikke afsluttet den debat, som jeg ser som den for tiden største hindring for LM s arbejde som vækkelses-katalysator. Der eksisterer ikke argumenter for eller imod de forskellige strukturer, der ikke allerede er luftet. Og vi har hver især taget stilling, som vores syn og samvittighed vejleder os. Til hvad nytte skal diskussionen så fortsætte? Denne diskussion har længe nok skygget for en langt vigtigere diskussion og fokusering på evangelium og mission; det er kun Guds modstander, der fryder sig over den vægtning. Evangeliet bliver ikke frit, hvis vi samtidig binder hinanden til én samvittighed; resultatet bliver enten frafald eller farisæisme. Lad os nde tilbage til den første kærlighed, og lad os bede om, at den kærlighed må smitte af på vores jordiske relationer, så vi kan få en samlende struktur i LM og få yttet fokus hen på det, der frelser sjæle vores egne og vores jordiske medvandrere. AF BØRGE HAAHR ANDERSEN REKTOR PÅ DBI I KRISTELIGT DAGBLAD Dansk Bibel-Institut (DBI) har ikke blot overlevet at få frataget SU og at skulle kæmpe med akkreditering på grund af en usikkerhed i det britiske universitetssystem. Men vi har udbygget og stabiliseret vores arbejde og har en større opbakning end nogensinde før i vores 40-årige historie. I dag findes der mere end 200 præster, som i studietiden har været tilknyttet DBI eller Menighedsfakultetet. Derudover er der et stort antal, der er ansat i kristne organisationer, er missionærer, valg- eller frimenighedspræster eller har fundet andre arbejdspladser. Det kan godt være, at denne gruppe teologer indimellem oplever at være et politisk ukorrekt mindretal i forhold til den alliance mellem en politisk, teologisk og kirkelig hovedstrøm, som præger det danske kirkebillede. Men på græsrodsplan står mange af disse præster og kirkelige medarbejdere i et blomstrende arbejde med solid tilslutning til søndagens gudstjeneste og bæredygtige kirkelige aktiviteter omkring kirker, menighedssamfund, missionshuse og i valg- og frimenigheder. Lokalt er der efterspørgsel på troværdige præster og teologer, der har en solid forankring i Bibelen og troslæren. Derfor fortsætter DBI frimodigt sit arbejde. Den lutherske vækkelseskristendom, som har været fødselshjælper for vores akademiske institution, er set med internationale briller i stor vækst rundt om i verden. Vi tror, at en tilbagevenden til dette fundament er håbet for den danske kirke i en tid, hvor søndagsmenigheden mange steder svigter, og hvor kirker lukkes. I det lys kan vi godt leve med fortsat modvind fra den politiske, teologiske og kirkelige hovedstrøm. Hvad gør det, at vi opleves som en sten i skoen for et teologisk og kirkeligt ertal, hvis vi er båret af en overbevisning om, at vi bygger på det fundament, der er lagt af profeter og apostle, og hvor Jesus Kristus selv er hovedhjørnesten? I ÅR ER det så kollega Thomas Bjerg Mikkelsen (Indre Mission), der udfordrer Danmission. Han udtrykker sin usikkerhed i forhold til Danmission og frygter, at forkyndelsen bliver nedtonet i missionsselskabets arbejde. Er Danmission ved at gå fra at være en missionsbevægelse til at blive en dialogbevægelse, spørger han. Hertil forsikrer Mogens Kjær, at Danmission ikke sætter spørgsmålstegn ved, om Kristus er alle menneskers vej til frelse. Men mundtlig forkyndelse, dialog og fattigdomsbekæmpelse hænger sammen og er alle en del af Guds mission i verden, hævder han. DANMISSION VIL GERNE have mere dynamik ind i sit missionssyn. Og anliggendet om, at evangeliet får konsekvenser er vigtigt - ikke mindst i en luthersk sammenhæng. Troen er virksom i kærlighed, som Paulus udtrykker det i Gal 5,6. Men i den sammenhæng er det afgørende at fastholde, at evangeliet handler om Jesus Kristus, Guds søn (Mark 1,1). Den store missionær Paulus sagde det sådan i sit åndelige testamente til de kristne i Efesos: Men jeg tillægger ikke mit liv nogen betydning, når bare jeg må fuldføre mit løb og den tjeneste, jeg har fået fra Herren Jesus: at vidne om evangeliet om Guds nåde (ApG 20,24). Evangeliet er, hvad Gud i sin store nåde har gjort for os og alle i Jesus. Det er der dynamik i! Birger Reuss Schmidt ansv. redaktør inspiration nærvær holdning

14 14 Nr oktober 2012 Julegave 2012? Ring og bestil: Nordsjællands Efterskole Søger musiklærer Vi har rigtig mange dygtige og musikglade elever, men har brug for en lærer mere, som med engagement og musikalitet kan være med til at styrke musikområdet. Du kan varetage soloundervisning, lede et kor og brænder for koblingen mellem unge mennesker og musik. Øvrige arbejdsopgaver såsom vagter, ture, arrangementer og møder aftaler vi. Byd gerne ind, om du også kan undervise i andre fag. Har du lyst til at engagere dig i efterskolens unikke muligheder for et tæt samspil mellem elever og medarbejdere, og kan du identificere dig med skolens kristne profil, så skriv en ansøgning eller spørg til stillingen. Nærmere oplysninger Ved henvendelse til forstander Erik Thomsen, tlf / eller Viceforstander Niels Wibe Aftal gerne et besøg på skolen. Se også vores hjemmeside Stillingen: Vi tænker en fuldtidsstilling, men er åbne for andet. Tiltrædelse den 1. december eller snarest derefter. Løn og ansættelse efter overenskomst mellem finansministeriet og LC. Ansøgning Sendes til et@ne.dk eller med post til Nordsjællands Efterskole, att. Erik Thomsen, Aggebovej 34, 3200 Helsinge. Snarest og senest 7. nov. Nordsjællands Efterskole arbejder på et kristent grundlag, i tilknytning til Indre Mission. Vi har 95 elever på 9.- og 10. klassetrin. lumi genbrug AGERSKOV: AABENRAA: GILLELEJE: HILLERØD: NEXØ: SKJERN: VIDEBÆK: lumigenbrug.dk Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf apoteker Troels Hansen Apoteket har døgnvagt PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING v/ Connie og Mads Noer, Munkeparken 115, 6240 Løgumkloster Samtaleterapi - individuel, par, familier Personalerådgivning - supervision, coaching, undervisning Lokaler i - Esbjerg, Kolding, Løgumkloster Tlf noer@familieterapeuter.dk Hjemmesiden: Vi har mere end 15 års erfaring på området! Medlem af psykoterapeutforeningen MPF AGAPES ÅRSMØDE 2012 Kom og vær med til at byde Annette Bech Vad velkommen som ny landsleder for Agape! Tema: Ovenlys på mørke dage Taler: Leif Andersen Lørdag 3. november 2012 Diakonhøjskolen i Aarhus Se program og tilmeld dig på ape eller ring til sekretariatet på tlf.: Nye udgivelser fra GERT ALVIN HANSEN Gert - livsfangen LOGOSMEDIA 240 sider 149,95 kr. NIC DUNLOP Chefbøddel for Pol Pot LOGOSMEDIA OSMEDI 352 sider 249,95 kr. LogosMedia Fokal Forlagsgruppen Lohse. Tlf Gerts liv har i lange perioder været fyldt med druk, vold, narkohandel, drabsforsøg og fængselsophold. En dag modtog han en Bibel i fængslet. Det blev et vendepunkt. Gert blev kristen, og hans liv blev forandret ikke til en forudsigelig solskinshistorie langt fra. Tværtimod tager han os med på en ærligt fortalt livsvandring fuld af voldsomme forhindringer. Som chef for De Røde Khmerers hemmelige politi var kammerat Duch direkte ansvarlig for mordene på mere end mennesker. Nic Dunlop opsøger kammerat Duch 20 år efter, hvor han er blevet en kristen. Hvordan kan gode mennesker blive onde, og er der grænser for tilgivelsen? mindeord; Lørdag den 29. september sov Agnete Rønne-Hansen stille ind i sit hjem i Hillerød, re dage før sin 77 års fødselsdag. Agnete og Jan Rønne-Hansen var med fra Hillerød Frimenigheds start i Her virkede de trofast især med forbønnens tjeneste, og det fortsatte Agnete med efter Jans død i også da hun i de sidste år var bundet til sin lejlighed på grund af sygdom. Hun ønskede, at der ved begravelsen skulle prædikes over Salme 34, hvor David vidner: Smag og se, at Herren er god; lykkelig den mand, der søger til ugt hos ham. Det var også Agnetes vidnesbyrd gennem et langt liv, hvor Besøg Willy Krag Kristensen, Randers, døde lørdag den 6. oktober, 86 år gammel. Et langt og virksomt liv var til ende. Willy Krag var oprindelig landmand, men som tiderne ændrede sig, måtte der anden beskæftigelse til ved siden af landbruget. Willy voksede op på gården Syrenvang i Stouby ved Gjerlev i Østjylland. Fra barndommen af havde han fået en kristen oplæring i hjem, skole og søndagsskole. Familien var engageret i Luthersk Missionsforening. Senere som voksen blev han selv leder i søndagsskolen. Han og hustruen Grethe sørgede også for at sende deres egne seks børn i søndagsskole. Trofasthed er et af de ord, der kendetegnede Willy. Han var trofast over for kirke og missionshus - også efter at han blev alene for 25 år siden. Willy var en person, som kendte sin bibel og Rosenius samlede skrifter. Selv op i alderdommen fulgte han levende med i, hvad der rørte sig i både samfund og kirke. Der var en udvikling her, som han var meget bekymret for og ked af. Et kendetegn for Willy Krag var hans milde sind og gode humør, og til det sidste havde han hjerte for mission såvel i Danmark som ude i verden. Æret være Willy Krag Kristensens minde. Bjarne Gertz Olsen Fredericia Tro & Mission bringer gerne mindeord. Et passende omfang vil være anslag inklusive mellemrum med mindre særlige forhold gør sig gældende. Er det længere, forbeholder redaktionen sig ret til at forkorte det. hun ikke blev sparet for sygdom og modgang af forskellig art. Man mødte ikke bitterhed hos Agnete, selv om sygelejet trak ud. Kun en stille undren over, hvorfor Gud ikke snart tog hende hjem til den evige herlighed, hun så frem til. Agnete Rønne-Hansen havde et klart syn for evangeliet og sin glæde i troen på Jesus. Hun var båret af en fast tillid til Gud og Guds ord. Derfor var det også berigende at besøge hende. Hun efterlader sig børnene Henrik, Peter, Christine og Henriette samt svigerbørn og børnebørn. Birger Reuss Schmidt Hillerød nodebasen.dk Her fi nder du noder til

15 Nr oktober Værdier og hverdag; Hverdagen er fuld af valg, og dine valg afslører, hvad der har værdi for dig. I mange situationer giver Bibelen ikke klart svar på, hvordan du skal prioritere for eksempel tid og penge. Men du kan ikke undgå at træffe et valg! Så hvordan lever du dit liv? Serien Værdier og hverdag går tæt på de overvejelser og erfaringer, der ligger bag vores hverdags-valg. - Brevkassen er stadig åben for spørgsmål. Læges nej til abort kostede drømmejob Anne Marie Rask måtte overveje, hvilke konkrete konsekvenser hun skulle drage af sine kristne værdier AF BIRGER REUSS SCHMIDT For to år siden så drømmen om at blive praktiserende læge i cykelafstand fra familiens bopæl i Silkeborg ud til at gå i opfyldelse for læge Anne Marie Rask. Chefen i den lægepraksis, hvor hun var ansat, skulle nemlig have en ny kompagnon. Det var en stor chance for mig, for i det naturskønne Silkeborg bor der ere læger, end der er jobs til, fortæller lægen, der er gift, har tre børn - og i øvrigt er en af de fem personer i svarpanelet for Tro & Missions brevkasse. Nervøs for sit ry Hendes chef havde på forhånd accepteret, at hun ikke ville henvise patienter til provokeret abort, men da Anne Marie Rask under chefens ferie afviste en ung abortsøgende kvinde, k piben alligevel en anden lyd. Jeg tror, at min chef blev nervøs for sit ry og usikker på, hvad jeg ellers kunne indeholde. Tryk blev til modtryk, og jeg blev vel endnu mere stejl af hendes modstand, husker Anne Marie Rask. Nu blev hun forhørt i, hvad hun ville sige til et par, som skulle tilbydes fosterdiagnostik, eller til kvinder, som skulle rådgives om abort. Det var meget relevante spørgsmål, som jeg gerne ville diskutere, men ikke for at min rådgivning skulle rettes til og godkendes af min chef. Anne Marie Rask oplevede også, at hendes etiske forbehold andre steder i byen blev mødt med stor skepsis. Mange overvejelser Resultatet blev, at hun bakkede ud af projektet. Hun kunne ikke forene jobbet Anne Marie Rask foran skulptuyren Boy på Aros Kunstmuseum i Aarhus. med sine kristne værdier. Det førte til mange nye overvejelser for den unge læge. Var det besværet værd at blive praktiserende læge? Skulle jeg hellere vælge et speciale med mindre personligt præg og færre etiske forbehold og overvejelser? spurgte hun sig selv. Overvejelserne sluttede imidlertid, da hun fandt en lægepraksis i Herning, hvor der var plads til hendes etiske forbehold. Herning har jo næsten alt også en lille smule lægemangel. I hvert fald tog de, hvad de kunne få derude, og jeg k foden under eget skrivebord, fortæller den midtjyske læge. Drømmen om en arbejdsplads i cykelafstand gik ikke i opfyldelse. 47 kilometer er trods alt for langt på cykel. Men jeg er taknemmelig PRIVATFOTO for den seneste nye stump motorvej mellem Silkeborg og Herning, som har forkortet min daglige rejsetid med seks minutter hver vej. Og jeg er glad for min lille 80 erblå nysynede Fiat Punto, som uagtet dens begrænsede størrelse kan hvine i bremserne i svingene i min parkeringskælder i Herning, siger hun med et smil. Stadig overvejelser De etiske overvejelser er hun imidlertid ikke færdige med. Jeg kan til stadighed komme i tvivl, om jeg toner rent nok ag. Hvor meget personligt skal jeg lægge i rådgivning om prævention, fertillitetsbehandling, parforhold og seksualitet? Hvad kan jeg sige? Hvad vil blive hørt? Og vil det ændre noget? Det handler jo ikke kun om at kunne vaske sine hænder som Pilatus, siger lægen, der stadig udfordres. 9 skarpe; Navn: Christina Nilima Holmegaard Pedersen Alder: 31 år Bopæl: Jyderup Job: Lærer. Lige kommet tilbage efter 27 måneder på barsel Christina hygger med sine to børn Lucas og Cecilie. 1Hvilken aktivitet nyder du mest at lave? Utvivlsomt samvær med min familie og venner og selvfølgelig at pusle om mine børn. Men jeg kan også godt lide at få mit hus til at se pænt ud 2Hvilken aktivitet bryder du dig mindst om? At skulle have noget med elektronisk udstyr at gøre, som for eksempel at sætte sig ind i en ny telefon. 3Hvad er den bedste oplevelse, du har haft i år? Da vi k vores Cecilie for snart et år siden. Anledning: Christina er fritidsjournalist for Tro & Mission i Vestsjælland og har skrevet artiklen på side 8. 4Hvad er det værste, du senest har været udsat for? At min gode gamle nokiatelefon druknede, så jeg var nødt til at anskaffe mig en ny. Godt, at jeg har en mand, der kan nde ud af sådan noget. 5Hvad siger din familie, at din fremherskende egenskab, er? Nogle vil sige omsorgsfuld og tålmodig men også en god shopper (tror, min mand vil sige for god ). 6Hvad er det bedste ved det kristne fællesskab, du kommer i? Det bedste ved LM og LMU i Mørkøv er, at vi kender hinanden og altid får god åndelig føde. 7Hvad er du optaget af lige nu? For tiden holder jeg ferie med min familie. Men ellers har jeg ualmindelig mange hængepartier, både herhjemme og i forbindelse med mit arbejde på Andreasskolen. Og så skal vi af med noget forkølelse... PRIVATFOTO 8Hvad bruger du LM s hjemmeside til? Mest til info-søgning. 9Hvilke udfordringer/glæder har du som fritidsjournalist? Det kan godt være svært at nde noget at skrive om, når nu der ikke er så mange aktiviteter. Men mest af alt handler det vist bare om at komme i gang.

16 16 Nr oktober 2012 bagvendt; Bagvendt bliver skrevet på skift af efterskoleforstander Rasmus B. Houler, missionær Annelise Clausen og : Leder af frivillige i Københavnerkirken Helene Hammer Pihl Rædselskabinettet AF ANNELISE CLAUSEN SIEM REAP, CAMBODJA Oven på et skab i mit køkken står en samling af rædsler. Der er blandt andet en påfugl, delvist fremstillet i naturlige materialer. Den kan tændes. Så slår den halen ud og folder den sammen igen. Øjnene blinker rødt, og den udstøder skrattende lyde! Der er også et lille skib, som er en blanding af en skekutter og et vikingeskib. På sejlet er påmonteret en møllevinge. Når denne drejes, trækkes en spilledåse op. Den spiller Für Elise. Meningen er ikke, at det skal være hadegaver. De er givet til os af mennesker, der synes, tingene er smukke, og vil glæde os med dem. Hvad er smukt? Hvad er passende? Det er i høj grad afhængigt af skik og brug og har rødder tilbage til tidligere tider på det sted, man kommer fra. Det, der er nt og positivt et sted i verden, kan være latterligt og upassende et andet sted. Som dansker i et fremmed land må jeg modtage gaverne, uden at giverne får fornemmelsen af, at jeg synes, gaverne er rædsler. Jeg må behandle giverne respektfuldt ved at have gaverne stående fremme. De er dog uvidende om, at vi kalder samlingen rædselskabinettet. I kirkelig sammenhæng kan noget tilsvarende gøre sig gældende. Hvad siger I til lippinske kristne, der besøger en gudstjeneste og danser i agrende gevandter med lange bånd i hænderne, der danner cirkler og andre gurer, når de svinges rundt i luften under lovsang? Har vi danske skikke, som for os at se er respektable og passende, men som vil vække morskab eller endda forargelse i en sammenhæng fjernt fra Danmark? Det spørgsmål kunne nok afprøves, hvis den næste LM-gæst, der er ordineret, medbringer kjole og krave til Cambodja. Tro & Mission, Industrivænget 40, 3400 Hillerød ID-nr Maskinel Magasinpost Udbringes senest lørdag d. 27. oktober oktober 2012 Årgang 112 Løssalg 20 kr. Dansk Bibel-Institut er netop fyldt 40 år. Fremtiden byder på kussioner, uddannelse mennesker, der skal nås med evangeliet inspiration nærvær holdning 7 Børn og ældre; 123 børn og bedsteforældre var på lejr sammen i efterårsferien. Lejren var arrangeret i fællesskab af Virksund kursuscenter og LM Kids. Landsleder Dan K. Månsson håber, den type lejr kan fortsætte i fremtiden 5 LM i Mørkø vpå Vestsjælland hører til de mindste LM-forsamlinger i Danmark. Men de er ved godt mod Der går en lige linje fra LM s musiklejr og til bandet Stoew, som David M. Christiansen var leder af fra Der har været kulturmøder i LM s missionshus i Holstebro i 10 år. Især congolesere er 8 4 3