»DGNB-certificering og hospitalsbyggeri

Transkript

1 »DGNB-certificering og hospitalsbyggeri Maj Agerbæk Jakobsen Seniorkonsulent DGNB Auditor, LEED Green Associate, BREEAM International Assessor og BREEAM Nor Revisor

2 »Agenda 1. Hvorfor bæredygtighed 2. Bæredygtighedscertificeringer 3. DGNB-systemet og hospitalsbyggeri 4. Hvorfor DGNB? 5. Økonomi 6. Fremadrettet Evt. spørgsmål løbende eller til sidst

3 Hvorfor bæredygtighed?

4 »Hvorfor Hvad vil fremtiden bringe? Klimaændringer Global temperaturstigning Indlandsisen smelter Befolkningstilvækst (+middelklassen vokser) Stigende luftforurening Ekstrem vejr Ressourceknaphed Stigende energiforbrug Skovdød Blandt de allerøverste chefer, CEO erne, erklærer næsten halvdelen, at bæredygtighed i dag er på top 3 på deres prioriteringsliste

5 »Certificering Bæredygtighedscertificering af eksisterende byggeri (kontor)

6 »Bæredygtighed I 1992 i Rio-erklæringen, blev bæredygtighed som vi kender det i dag defineret. Opdelte i tre ligeværdige dele: Miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Den miljømæssige bæredygtighed omfatter parametre som energieffektivitet, ressourceforbrug, brug af fornyelige ressourcer, evnen til at minimere miljø-og klimapåvirkninger. Den økonomiske bæredygtighed har fokus på bygningens værdioptimering på driftssiden og omfatter bl.a. byggeprojektets evne til at minimere driftsomkostninger, vedligehold og renghold. Den sociale bæredygtighed har at gøre med bygningens værditilførsel på brugersiden, herunder brugertilfredshed og velvære, bedre indeklima, øget fleksibilitet, tilgængelighed for alle samt tryghed og sikkerhed. De tre aspekter af bæredygtighed viser tilsammen vejen mod en bedre bygning. Langt det meste kan betragtes som sund fornuft, men udfordringen kommer i det øjeblik, vi ønsker at måle på bæredygtigheden for hvordan gør vi bæredygtigheden målbar?

7 »Certificeringer

8 Bæredygtighedscertificering? DGNB-systemet og hospitalsbyggeri

9 »DGNB

10 »Kravene til et hospitalsbyggeri Teknisk kvalitet TEC1.2 Lydforhold TEC1.4 De tekniske systemers tilpasningsevne TEC1.5 Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed uderum natur materialer lyd privathed indeklima psykisk velvære tryghed bevægelse mødesteder luft hygiejne lys farver og kunst Social kvalitet SOC1.1 Termisk komfort SOC1.2 Indendørs luftkvalitet SOC1.4 Visuel komfort SOC1.5 Brugerstyring af indeklimaet SOC1.6 Kvalitet af udearealer SOC1.7 Tryghed og sikkerhed SOC2.1 Tilgængelighed SOC3.1 Arkitektonisk kvalitet SOC3.2 Bygningsintegreret kunst SOC3.3 Plandisponering Miljømæssig kvalitet ENV1.2 Miljøricisi relateret til byggevarer ENV2.2 Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning ENV2.3 Effektiv arealanvendelse Proces kvalitet PRO2.2 Dokumentation af kvalitet i udførelsen

11 »Miljømæssig kvalitet Anvendelse af fornybare ressourcer. Miljø-og klimapåvirkninger fra projektet er minimeret. Der er taget højde for håndteringen af regnvand. Effektiv arealanvendelse. Energiforbruget i driftsfasen beregnes efter BR10. -Dvs. energiforbrug i udstyr som scannere o. lign. regnes ikke med mens der gives tillæg for det ekstra kølebehov de skaber. Drift og indlejret energi medregnes over 50 år og vægter 70%. Indlejret energi i materialer med længere levetid regnes over 100 år og vægtes med 30% - operationsstuer og ambulatorier dog kun 15 år

12 »Økonomisk kvalitet Bygningsrelaterede levetids-omkostninger optimeres over byggeriets levetid. Byggeriets fleksibilitet og tilpasningsevne optimeres. Byggeriets robusthed er optimeret over dets levetid. LCC-beregningerne er tilpasset, så der regnes på den funktionelle levetid. For kontorer og sengebygninger en 50 års periode, mens, der regnes på den økonomisk levetid for ambulatorier og operationsstuer på 15 år. En af de store forskelle ift. alm byggeri er driftens andel af LCC. Hvor det for kontorer er ca så er det mere for hospitaler.

13 »Social og funktionel kvalitet Luftkvaliteten optimeres -og sikres ved den commissioneringaf bygningerne, der gennemføres inden aflevering. Den visuelle komfort prioriteres højt idet udsyn og dagslys er afgørende for vores velbefindende. Farver og kunst gør det nemt at finde rundt og afslappende af se på. Der er mulighed for brugerstyring af temperatur og solafskærmning mv. At der lægges vægt på den arkitektoniske kvalitet af byggeriet. At der lægges vægt på ordentlige adgangsforhold og gode plandisponeringer. Gode indeklimaforhold sikrer personalet bedre arbejdsvilkår og højere produktivitet et godt indeklima øger produktivitet betydeligt.

14 »Teknisk kvalitet Akustikforholdene optimeres ud fra en samlet lydstrategi, der bl.a. forholder sig til, hvordan lyd/tale transporteres i konstruktionerne. Rengørings- og vedligeholdelsesvenligheden tænkes ind i projektet fra starten -det øger hygiejnen og sparrer mange ressourcer over byggeriets levetid. Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse. De tekniske installationer tilpasningsevne.

15 »Kvalitet i processen Kvalitet i forberedelsen af projektet. Vejledning om vedligehold og brug af bygningen. Byggeplads/byggeproces. Dokumentation af kvalitet i udførelsen. Commissioning.

16 »Certificeringsforløb

17 Hvorfor DGNB?

18 »Aktiviteter der vil understøtter hospitalsbyggeri Tilgængelighed for brugere og personale Reduktion af energiforbrug Reduktion af vandforbrug Økonomisk forsvarlige løsninger Driftsvenligt byggeri Ingen giftige stoffer i byggerier PCB, asbest Gode vilkår for de ansatte og brugere med et godt indeklima, gode lydforhold og god tilgang af dagslys Sikre byggepladser uden arbejdsulykker, god samarbejdsforhold på byggepladsen

19 »De væsentligste grunde til at certificere hospitaler Systematisk og balanceret afstemning af forventninger og ønsker mht. byggeriets performance indenfor økonomi, miljø, teknik samt social forhold og funktionalitet. En styret proces, der sikrer projektet frontloades med viden. Tredjepart verifikation. Nemt at kommunikere bæredygtigheden i projektet. Det er nemt at fastholdelse af valgte løsninger. Højere produktivitet; Fokus på komfort og indeklima forbedrer produktiviteten. Fokus på naturligt lys, ventilation, luftkvalitet, opvarmning. Lægger ikke kun vægt på en enkelt løsninger, men på helheden i byggeriet. Fokus på bygningens livscyklus; konstruktion, byggematerialer, brug, vedligeholdelse, ombygning, nedbrydning. Sygehusbyggeri har så mange kvalitet som kommer frem i en certificering.

20 »Erfaring med DGNB og hospitalsbyggeri Fordele: Struktur. Bruges som screenings- og procesværktøj. Politisk redskab, dokumentation for bæredygtighed. Branding for alle, bygherren, arkitekter, rådgiver og entreprenør. Ulemper: Mangler point for den hele arkitektur. Energiforbrug til proces er trukket ud af LCA/LCC og bliver kun behandlet kort. Bygherren går efter sølv og kigger ikke ned i kriterierne. Anbefaling: Bygherren eller hans rådgiver skal screene projekt inden det kommer i udbud. Aftalegrundlaget omkring certificeringen skal være på plads og klart for alle, dette forbedre også økonomien.

21 Økonomi

22 »Omkostninger gebyr

23 GBC oplyser: Rådgiver + arkitekt: »Omkostninger Entreprenør: Sum inkl. gebyr: DGNB Auditor Afhænger af projektets størrelse og kompleksitet. Afhænger af om DGNB Auditoren er en del af projektteamet og om arbejdsfordelingen af opgaverne fx LCA, LCC mv. Forvent størrelsesorden DKK. Øvrigt projektteam Dokumentation/rapporter/simuleringer, fx termisk indeklima, dagslys, lyd, mængdeudtræk mv. Opsamling af dokumentation for processen. Opsamling af dokumentation fra byggepladsen. Ca DKK (kilde SBI/GBC-DK). Ekstra byggeomkostninger Afhænger af ønske til certifikat (Guld, sølv eller bronze). Altid vigtigt med tidligt inddragelse for at få gratis point i proces. Bygherrer som ønsker certificering har ofte allerede ønsket lavenergi, skærpet krav til indeklima mv. -så hvad skal medtages i ekstra omkostninger? Ekstra målinger i det færdige byggeri dvs. formaldehyd/voc, blowerdoortest, termografering, lyd- og akustikmålinger.

24 Fremadrettet

25 »Certificering af eksisterende byggeri (kontor) Kontorer Etageejendomme og rækkehuse Hospitaler (pilotfase), klar 2016 Undervisnings- og børneinstitutioner (pilotfase) Byområder Behov for en DGNB ordninger der vurdere de eksisterende byggerier, og fremme bæredygtig renovering Først kontor, pilotmanuale færdig i oktober To værktøjer: Sceeningsværktøj Certificering 22 kriterier

26 »Hvem vælger Bæredygtighedscertificering Internationale virksomheder med en Grøn virksomhedsprofil, fx Nordea, Grundfoss Pensionsselskaber, fx PensionDanmark Internationale investorer som ønsker et kvalitetsstempel for byggeriet, da de ikke kender de danske standarder/reglementer. Boligselskaber og bygherrer som ønsker at profilere sig og få markedsomtale Pilotfasen for sygehusbyggeri: OUH (Odense Universitetshospital), Region Syddanmark MANA (Modernisering Af Nykøbing Falster Akutmodtagelse, Region Sjælland Det Ny Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland Sygehus Vendsyssel Hjørring, Region Nordjylland Køge sygehus, Region Sjælland Psykiatri Ballerup

27 » Bæredygtighedscertificering i Danmark

28 »Hospitalsbyggeri merværdi? Stort potentiale og et godt værktøj Bør tænkes ind fra starten, og screening før udbud. Fastholder bygherren krav, ønsker og ambitioner gennem hele projektet. Sikrer gode sociale forhold for patienter og ansatte. Fokuser på egene krav og ønsker og derefter brug DGNB.

29 »Spørgsmål

30 »Tak for ordet. Maj Agerbæk Jakobsen Seniorkonsulent DGNB Auditor, LEED Green Associate, BREEAM International Assessor og BREEAM Nor revisor Følg ALECTIA på

31 Teknisk kvalitet TEC1.2 Lydforhold TEC1.4 De tekniske systemers tilpasningsevne TEC1.5 Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed uderum natur materialer lyd privathed indeklima psykisk velvære tryghed bevægelse mødesteder luft hygiejne farver og kunst lys Social kvalitet SOC1.1 Termisk komfort SOC1.2 Indendørs luftkvalitet SOC1.4 Visuel komfort SOC1.5 Brugerstyring af indeklimaet SOC1.6 Kvalitet af udearealer SOC1.7 Tryghed og sikkerhed SOC2.1 Tilgængelighed SOC3.1 Arkitektonisk kvalitet SOC3.2 Bygningsintegreret kunst SOC3.3 Plandisponering Miljømæssig kvalitet ENV1.2 Miljøricisi relateret til byggevarer ENV2.2 Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning ENV2.3 Effektiv arealanvendelse Proces kvalitet PRO2.2 Dokumentation af kvalitet i udførelsen

32 » Bæredygtighed rykker op i top tre på topchefernes prioriteringsliste Blandt de allerøverste chefer, CEO erne, erklærer næsten halvdelen, at bæredygtighed i dag er på top 3 på deres prioriteringsliste En afgørende faktor for det payoff, der i sidste ende kommer ud af bæredygtighedsarbejdet, er den effekt arbejdet har på virksomhedens omdømme Mandag morgen 18 august 2014 og McKinseysurveyaf 3000 topchefer topprioriteter i 2014

33 »Certificeringer DGNB står for "Deutsche GesellschaftfürNachhaltigesBauen" og er den tyske ordning, som blev lanceret i I Danmark har Green Building CouncilDenmark (DK-GBC) peget på DGNB. I 2012 udkom den danske version af DGNB for kontor- og adm. bygninger. LEED er den amerikanske bærdygtighedscertificering, som blev etableret i LEED står for "Leadershipin Energy and EnvironmentalDesign". LEED administreres af U.S. Green Building Council, og der er LEED certificerede bygninger i mere end 135 lande. BREEAM er den britiske bærdygtighedscertificering, som blev lanceret af BRE i BREEAM står for: "Building Research Establishment EnvironmentalAssessmentMethod". BREEAM anvendes i mere end 50 lande, og flere europæiske lande har lavet nationalt tilpassede udgaver af BREEAM, herunder Holland og Norge.

34 »Ressourcerne har aldrig været så pressede, som de er i dag 100 års prisfald på ressourcer er elimineret på 10 år

35 »Ressourceefterspørgslen vil fortsætte med at stige Verdens middelklasse stiger fra 2 mia. til 5 mia. mennesker de næste 20 år Ph.D Homi Kharas- The Brookings Institution, Washington DC, 2011