Kommunale stordriftsfordele hvor finder vi dem, og hvor store er de?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunale stordriftsfordele hvor finder vi dem, og hvor store er de?"

Transkript

1 Kommunale stordriftsfordele hvor finder vi dem, og hvor store er de? af Kurt Houlberg Direktør i ECO-Analyse A/S Ekstern lektor ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet Odense Universitet AKF Forlaget Juni

2 2

3 Forord Denne rapport analyserer, om der er økonomiske stordriftsfordele blandt kommunerne i Danmark og om disse i givet fald er af en størrelse, der kan begrunde en ny kommunalreform. Rapporten er skrevet af direktør Kurt Houlberg, ECO-Analyse A/S. AKF vil gerne takke Kurt Houlberg for arbejdet samt de mange forskere, kommunalfolk og andre, der har bidraget med kommentarer og andre indspark til analysen, herunder ikke mindst professor Poul Erik Mouritzen. Kurt Houlberg er naturligvis alene ansvarlig for rapportens indhold. Det er vores håb, at rapporten vil påvirke debatten om kommunernes økonomi og kommunestrukturen også selv om forfatteren pointerer, at spørgsmålet om demokrati i kommunerne er fuldt så væsentligt som økonomien. Nils Groes Juni

4 Indhold Sammenfatning Inledning Teorien om stordriftsfordele og tidligere undersøgelser Udgifter som målestok for hvad? De samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter Analyser af stordriftsfordele på fem udvalgte udgiftsområder Børnepasning Folkeskole Ældreområdet Vejvæsen Administration Opsummering af de fem udgiftsområder Konklusion Teknisk appendiks Anvendt litteratur English Summary

5 Sammenfatning I artiklen undersøges udgiftsniveauet i forskellige kommunestørrelser, når der er kontrolleret for forskelle i udgiftsbehov, velstand og politiske prioriteringer. En analyse af de samlede skattefinansierede udgifter viser, at udgifterne falder med stigende kommunestørrelse op til kommuner med indbyggere. En nærmere analyse af udgiftsområderne børnepasning, folkeskole, ældreomsorg, vejvæsen og administration viser, at der er stordriftsfordele på vejområdet og folkeskolen, men at det i særlig grad er på administrationsområdet, der vil kunne spares noget ved at have større kommuner. Uanset om man kigger på de samlede udgifter eller summerer over de fem analyserede udgiftsområder er konklusionen den samme: kommunerne med indbyggere er de billigste. Det kan ikke endegyldigt afgøres, om de billigste kommuner er de mest effektive eller har det laveste serviceniveau, men med udgangspunkt i analyserne kan det beregnes, at der ved en kommunesammenlægning til kommuner med indbyggere i teorien vil kunne spares omkring 3/4 mia. om året. Det understreges også, at der er tale om en teoretisk besparelse, og at den reelle besparelse må forventes at være betydeligt mindre, da det fx forudsættes, at de nye»optimale«kommuner vil have samme geografi som de nuværende kommuner med samme indbyggertal, ligesom besparelserne ikke kommer automatisk men vil kræve politisk mod at indhøste. Det konkluderes endvidere, at selv om besparelserne kunne indhøstes fuldt ud, så er der i forhold til den samlede kommunale økonomi tale om småpenge, da det drejer sig om 0,7% af kommunernes nettodriftsudgifter. For de berørte kommuner udgør de teoretiske besparelser naturligvis en større procentdel. Men de tab af generelle tilskud, der med de nuværende regler vil følge i kølvandet på en kommunesammenlægning, betyder, at besparelserne for de berørte kommuner i de færreste tilfælde vil kunne være 5

6 en gulerod for frivillige sammenlægninger. Dette udelukker ikke, at der enkelte steder i landet kan være økonomisk rationale i en kommunesammenlægning. Det udelukker heller ikke, at der kan være andre årsager til seriøst at overveje kommunesammenlægninger. Men på baggrund af analysens resultater kan økonomiske gevinster i form af stordriftsfordele vanskeligt være et bærende argument for ny kommunalreform. 6

7 1 Indledning Baggrunden for denne rapport er den aktuelle diskussion om kommunesammenlægninger i Danmark, hvor det fra flere sider spås, at 1970-kommunalreformens dage snart er talte og en ny kommunalreform efterhånden nært forestående. Kommunernes økonomiske problemer kombineret med stigende krav til kommunerne om øget service og effektivisering, fokus på markedsmekanismer, individuelle valg, forbrug etc. etc. spiller sammen og medvirker til, at der i tiden er stærkt forøget fokus på kommunens rolle som serviceleverandør. Tilsvarende er der blevet ringere fokus på kommunens rolle som demokratisk organ, og forståelsen af det lokale demokrati er i stigende grad baseret på det funktionelle demokrati i form af brugerbestyrelser mv. Samtidig med, at»borgeren«har mistet betydning i forhold til»brugeren«(andersen & Torpe 1994), er kommunens demokratirolle altså generelt blevet nedtonet i forhold til rollen som serviceleverandør. Det stigende fokus på service er en medvirkende årsag til, at spørgsmålet om kommunesammenlægninger er kommet på dagsordenen. I en tid med nationale og multinationale fusionsbølger i det private erhvervsliv, i særdeleshed inden for de liberale erhverv og finanssektoren, aktualiseres spørgsmålet, om ikke der også i den kommunale sektor kunne være en effektiviseringsgevinst ved en sammenlægning. Mange af de aktuelle diskussioner af en ny kommunalreform er da også båret af en forestilling om indhøstning af stordriftsfordele. Formålet med denne rapport er netop at analysere, om der kan påvises stordriftsfordele i den kommunale sektor og om disse i givet fald er af en sådan størrelse, at de kan begrunde en ny kommunalreform. Spørgsmålet om demokrati forbigås således, selv om det er et nok så væsentligt spørgs- 7

8 mål i relation til diskussionen om små og store kommuner, ligesom der ses bort fra andre relevante spørgsmål i forhold til diskussionen om kommunesammenlægninger, såsom kommunernes økonomiske og faglige bæredygtighed og kvaliteten af ydelserne. Jeg har tidligere berørt spørgsmålet om stordriftsfordele i artiklen»kommunale stordriftsfordele myte eller realitet?«(houlberg 1995) på grundlag af en analyse af regnskaberne fra Denne artikel er til dels tænkt som en opdatering af 1992-resultaterne, idet der indledningsvis vil blive lavet en analyse af kommunernes skattefinansierede nettodriftsudgifter i I perioden fra 1992 til 1996 er der kun sket marginale ændringer i opgavefordelingen mellem stat, amter og kommuner (Opgavekommissionen 1998b: 104), og den mest betydningsfulde ændring fra centralt hold er derfor skattereformen og bruttoficeringen af kontanthjælpsudgifter/sociale pensioner i 1995 samt ændringerne i udligningssystemet fra og med Disse tiltag har ført til forskydninger imellem kommunerne, men selv om udligningsreformen i 1996 i lighed med tidligere reformer favoriserede den siddende regerings kommunale partifæller (Holdt-Olesen og Pedersen 1998), og var til størst fordel for de større bykommuner, så er reformernes betydning næppe store nok til at give systematiske ændringer i forhold til spørgsmålet om stordriftsmuligheder. Hertil kommer selvfølgelig lokale organisationsændringer, udliciteringer mv. samt de løbende forskydninger i kommunernes demografi, udgiftsbehov og ressourcer, men over en periode på fire år er det næppe heller sandsynligt, at disse skulle give anledning til markant anderledes resultater med hensyn til stordriftsmuligheder. Opdateringen af 1992-analysen er derfor kun et delformål med denne artikel, idet konklusionen i store træk forventes at følge konklusionen på 1992-analysen. Hovedformålet med analysen er således en eksplicit fokusering på spørgsmålet om, hvorvidt de samlede stordriftsfordele eventuelt nivelleres af, at der er forskellige størrelser på den optimale enhed på de forskellige udgiftsområder. Ud over de samlede udgifter vil følgende centrale kommunale udgiftsområder blive analyseret for eventuelle stordriftsfordele: børnepasning, folkeskolen, ældreomsorg, vejvæsen og administration. Udgangspunktet har været at få så aktuelle analyser som muligt. De senest tilgængelige oplysninger om kommunerne er p.t. regnskaber for 1998 og budgetter for Når analyserne baseres på regnskabstal, hænger det naturligvis sammen med, at»evnen«til at forudsige regnskabsresultatet i 8

9 budgetterne svinger ganske betydeligt fra kommune til kommune og fra år til år (Houlberg 1999). Og det er naturligvis de faktiske udgifter og ikke de budgetterede der må danne udgangspunkt for en vurdering af stordriftsfordele. Når analyserne så ikke baseres på 1998-regnskaberne men på regnskaberne, skyldes dette de senere års»kreative«nyskabelser i den kommunale sektor, hvor kommuner sælger deres forsyningsvirksomheder, ejendomme og/eller institutioner til private firmaer og herefter lejer bygningerne af køberen. Denne»sale and lease back«-strategi fører til markante og systematiske ændringer i de pågældende kommuners driftsudgifter, idet huslejen nu pludselig kommer ind i driftsregnskabet. Og da afskrivninger fortsat ikke registreres i den kommunale kontoplan, og analysen derfor må begrænses til en analyse af driftsmæssige stordriftsfordele, så skævvrider disse nyskabelser de driftsmæssige forskelle mellem kommunerne. Grundproblemet er ikke nyt, da der hele tiden har været kommuner, der ikke ejede fx rådhus eller plejehjem, men problemets omfang er blevet markant større i de seneste to år. En mulig løsning på dette problem ville være at holde huslejeudgifter ude af analysen, men det er regnskabsmæssigt ikke muligt, da husleje ikke registreres selvstændigt i kontoplanen. Det er af denne grund valgt at bruge regnskaberne for 1996 som grundlag for analysen vel vidende, at dette ikke eliminerer sammenligningsproblemerne, men blot reducerer dem til niveauet før den bevidste»sale and lease back«-strategi fik medvind. 9

10 2 Teorien om stordriftsfordele og tidligere undersøgelser Teorien om stordriftsfordele er kort gennemgået i min 1995-artikel (Houlberg 1995: 66-68) og skal ikke gentages fuldt ud her. Essensen er, at stordriftsfordele først og fremmest må forventes i kapitalintensiv produktion, og dette vil for de danske kommunernes vedkommende først og fremmest sige de tekniske områder. Sandsynligheden for stordriftsfordele på disse områder mindskes dog af, at afskrivninger på kapitalapparatet ikke registreres i den danske kontoplan. Analysen må derfor begrænses til en analyse af, om der er driftsmæssige stordriftsfordele, da det ikke er muligt at inddrage kapitalomkostningerne. Hertil kommer, at der lige nøjagtigt på de tekniske områder er en lang tradition for udliciteringer og/eller kommunalt samarbejde, hvorfor det sjældent er den enkelte kommune, der står som producent. Mulighederne for realisering af stordriftsfordele ved en kommunesammenlægning er derfor ikke åbenlyse, da»producenten«ikke bliver større ved en kommunesammenlægning. Der bliver med andre ord ikke mere stor-drift. Bortset fra de tekniske områder er størstedelen af de kommunale serviceområder ikke kapitalintensive, men derimod stærkt personaleintensive, og må som sådan kun i ringe grad forventes at give anledning til stordriftsfordele. Størst sandsynlighed for stordriftsfordele er der på administrationsområdet, hvor alle kommuner har behov for en vis»grundadministration«og evt. på de store institutionsområder. På institutionsområderne er folkeskolen den mest oplagte kandidat, fordi antallet af brugere pr. ansat her er væsentligt mere variabelt end i børnepasningen og i ældreplejen. Klassekvotienterne kan med andre ord svinge meget mere fra kommune til kommune end personalenormeringerne i daginstitutionerne og ældreplejen. Opsummerende peger teorien på, at stordriftsfordele er mest sandsynlige 10

11 på de tekniske områder, administrationen og folkeskolen. Om dette holder og det så i øvrigt slår igennem på de samlede driftsudgifter vil den efterfølgende analyse vise. Teorien om stordriftsfordele peger endvidere på, at hvis der på et område er stordriftsfordele, så er det ikke givet, at dette gælder hele vejen op til de største kommuner. Det kan tænkes, at der begynder at indtræde stordriftsulemper på grund af forøgede transaktionsomkostninger (intern information, koordinering mv.), hvis man når over en vis kommunestørrelse. I dette tilfælde vil man tale om, at stordriftsfordelene er kurvelineære eller U- formede. Der er i udlandet (Houlberg 1995:68-70, Boyne 1995:217, Martins 1995:449) gennemført en lang række undersøgelser af stordriftsfordele, men disse giver ikke noget entydigt svar på, hvorvidt der er kommunale stordriftsfordele, om de er lineære eller U-formede og da slet ikke, hvad den optimale kommunestørrelse i givet fald er (Houlberg 1995:68). De hidtil mest systematiske analyser af stordriftsfordele i Danmark er min egen analyse af 1992-regnskaberne, Indenrigsministeriets analyser af 1996-regnskaberne samt Poul Erik Mouritzens undersøgelser fra 1980'erne og starten af 1990'erne. Endvidere har Indenrigsministeriet sideløbende med indeværende analyse lavet en analyse med specifik fokus på størrelseseffekter i den kommunale sektor (Indenrigsministeriet 2000). Mouritzen (1991: 98-) finder i lighed med Finansministeriet m.fl. (1995: bilag 3) og Indenrigsministeriet (1998a: 195, 272), at der er lineære stordriftsmuligheder på vejområdet. Mouritzen finder desuden tilsvarende muligheder på folkeskoleområdet (Mouritzen 1991: 98-), ligesom Indenrigsministeriet gør det i den seneste analyse (Indenrigsministeriet 2000). Mouritzen tilføjer dog, at stordriftsfordelen ikke direkte er knyttet til kommunens størrelse indbyggermæssigt, men til, at befolkningen i de store kommuner er koncentreret i store byer (Mouritzen 1992: 82). Et lignende resultat er Indenrigsministeriet tidligere nået til, idet det er landdistriktsgraden 1, der slår igennem på udgiftsniveauet og ikke kommunens indbyggertal (Indenrigsministeriet 1998a: 142, 272). I en senere analyse af det administrative ressourceforbrug i kommunerne (Mouritzen 1992: 83-84) finder Mouritzen, at der er tale om en U-formet relation mellem det administrative ressourceforbrug og indbyggertallet, idet der er stordriftsfordele op til en kommunestørrelse på indbyggere. 11

12 Et tilsvarende resultat når Indenrigsministeriet til i en aktuel analyse af de administrative udgifter (Indenrigsministeriet 2000). Det er den samme konklusion, jeg selv når til i min analyse af de samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter i 1992 (Houlberg 1995), nemlig at den»optimale«kommunestørrelse i Danmark er indbyggere. Dog med den væsentlige tilføjelse, at den væsentligste stordriftsfaktor er urbaniseringsgrad og ikke indbyggertal, hvorfor en kommunesammenlægning antagelig ville have mindre betydning for udgiftsniveauet end en fortsat affolkning af landdistrikterne. Det beregnes endvidere, at hvis man uden problemer kunne lægge kommunerne med under indbyggere sammen til kommuner med indbyggere, så ville der på landsplan (273 kommuner) kunne spares ca. 650 mio.kr., svarende til 125 kr. pr. indbygger eller 0,7% af udgifterne. Men det er under den urealistiske antagelse, at de nye kommuner får samme geografiske, sociale og økonomiske karakteristika, som de nuværende kommuner med indbyggere (Houlberg 1995:84) analysen fører til en samlet konklusion om, at stordriftsfordelene under alle omstændigheder er af en så beskeden størrelse, at de»ingenlunde vil kunne berettige de økonomiske, organisatoriske og menneskelige omkostninger ved en kommunesammenlægning«(houlberg 1995:84). Spørgsmålet er nu, om denne konklusion stadig holder, eller om der i den forgangne periode er sket så mange ændringer af organisatorisk, servicemæssig og produktionsmæssig art, at stordriftsfordele spiller en væsentlig rolle som rationale for en ny kommunalreform. Noter 1. Andel indbyggere i landdistrikter og byer med under indbyggere. 12

13 3 Udgifter som målestok - for hvad? Eksistensen af potentielle stordriftsfordele testes i teorien ved at estimere en virksomheds produktionsfunktion og lokalisere denne produktionsfunktions eventuelle maksima og minima. I den kommunale verden er»produktionen«og produktionsomfanget ikke altid lige håndgribeligt, og det kan naturligvis diskuteres, om der for den samlede kommunale service overhovedet eksisterer en produktionsfunktion. Ydermere vil en undersøgelse af kommunale stordriftsfordele vanskeligt kunne baseres på en undersøgelse af forskellige teoretiske produktionsomfang i én kommune, men må baseres på en sammenligning af forskellige kommuner. Herved er der nødvendigvis en risiko for at sammenligne»produktioner«, der i bund og grund er usammenlignelige. Fx driver mange større kommuner fjernvarmeværk og giver tilskud til en række kulturelle aktiviteter (eks. teatre), som ikke figurerer som en del af de små kommuners virksomhed. Da det ikke er muligt at estimere en egentlig produktionsfunktion opererer de fleste analyser af stordriftsfordele i kommunal produktion i stedet med en udgiftsmodel, hvor det ideelt set er tanken at kontrollere for de forskelle, der er mellem kommunerne med hensyn til udgiftsbehov og serviceniveau og herved isolere effekten af størrelse. Således også i denne analyse. Men det skal understreges, at en analyse af forskelle i udgiftsniveau ikke er det samme som en egentlig produktivitets- eller effektivitetsanalyse, ligesom det ikke er entydigt, hvordan eventuelle udgiftsforskelle skal fortolkes. Penge og»udgifter«er en af de mest utrolige og betydningsfulde abstraktioner i den moderne verden. Uanset om man snakker om bruttonationalprodukter eller kommunale udgifter vil pengene»male alt i samme farve«. Der abstraheres med andre ord fra sammensætningen og indholdet. Ligesom bruttonationalproduktet ikke kan kende forskel på krigsgasser og fødevarer, abstraherer»kommunale udgifter«også for, ikke blot hvem, men også hvad, 13

14 pengene bliver brugt til (administration, skolebøger, pædagoger, skulpturer, ferieture til udlandet ), hvad kvaliteten er, hvilken værdi det har for borgerne, om der er arbejdsglæde blandt personalet og tilfredshed blandt brugerne.»udgifter«abstraherer med andre ord ikke bare fra alle kvalitative forskelle, men i princippet også fra alle kvantitative forskelle. Der er næppe nogen, der er uenige i, at der er kvalitetsforskelle mellem offentlig fagforeningsnormeret børnepasning og private»skrabede«pasningsordninger. De fleste men sikkert ikke alle vil i denne sammenligning også pege på, at kvaliteten er størst i førstnævnte pasning. Værdidommen skal ikke endeligt fælles her. Det centrale er, at der er kvalitetsforskelle mellem offentlig fagforeningsnormeret børnepasning og private»skrabede«pasningsordninger, ligesom der vil være det mellem vuggestuer og dagpleje. Det er derfor ikke ligegyldigt, om pengene til børnepasning går til vuggestuer, dagpleje eller tilskud til privat børnepasning. Men når udgifterne opgøres, er det»ligegyldigt«. Udgifterne er blinde over for indholdsmæssige forskelle og kvalitet. Hertil skal selvfølgelig lægges, at udgiften pr. indbygger ikke siger noget om produktionens størrelse. Det er altså ikke blot umuligt at se, om udgifter til børnepasning går til vuggestuer eller dagpleje, men også fx, hvor stor en dækningsgrad der er. Der er med andre ord ingen nødvendig kobling mellem, hvor mange penge en kommune bruger og kvantiteten og kvaliteten af kommunens service (Danziger 1978: 59). I den forstand bygger en sammenligning af kommunale udgifter nødvendigvis på en abstraktion. Dette er vigtigt at erindre. Udgiften i sig selv siger intet om, hvad pengene bruges til, hvad og hvor meget der produceres og hvilken effekt dette har. Men hvad kan en sammenligning af de kommunale udgifter så sige os? Et springende punkt her er naturligvis, om høje udgifter er udtryk for et højt serviceniveau eller for lav effektivitet? En typisk måde at bruge udgiftsniveauet på, er at sætte det i forhold til et estimeret udgiftsbehov og tolke forskellen som udtryk for serviceniveau. På aggregeret plan bringer Indenrigsministeriet således hvert år nøgletal for hver enkelt kommunes»serviceniveau«(eks. Indenrigsministeriet 1999b), hvor de faktiske nettodriftsudgifter er sammenholdt med et beregnet udgiftsbehov. Indenrigsministeriets estimering af udgiftsbehov tager i lighed med de fleste analyser af kommunale udgiftsbehov i Danmark udgiftspunkt i en 14

15 tværsnitsanalyse af sammenhængen mellem kommunernes faktiske udgifter og en række socioøkonomiske baggrundsfaktorer og lokale politiske præferencer (Indenrigsministeriet 1998a: 57-58). I denne type»demographic approach«(danziger 1978: 23, 81-) eller»økologiske analyser«, som de er blevet kaldt på dansk (eks. Mouritzen 1991: 78-) tolkes kommunernes udgiftspolitiske beslutninger altså som udtryk for en tilpasning til de lokale demografiske/socioøkonomiske forhold og de signifikante socioøkonomiske faktorer tages som udtryk for»udgiftsbehovet«. Denne metode vil også blive brugt i indeværende analyse, omend det skal påpeges, at der kan ligge et basalt metodisk problem i, at man implicit tolker socioøkonomiske forhold som udtryk for efterspørgsel/politiske krav (Mouritzen 1991: 78-), ligesom udgifterne ikke entydigt kan tages som udtryk for serviceniveau. For det første kan der jo netop være forskelle i produktiviteten fra kommune til kommune. Nogle kommuner får måske»mere«for pengene end andre. Men derudover kan udgiftsforskellene dække over forskellig måde at organisere tingene på, ligesom det ikke er givet, at udgifter på alle områder opfattes som service af alle borgere. (Dilling Hansen m.fl. 1991). Alternativt kan man vælge at fortolke udgiftsniveauets størrelse i forhold til udgiftsbehovene som udtryk for effektivitet. Ud over at der her er tale om en begrænset betydning af effektivitet, nemlig den rent driftsmæssige effektivitet og ikke effektiviteten som forholdet mellem målrealiseringsgrad/effekt og indsats af ressourcer (Houlberg & Larsen 2000: 35-36), så lider denne tolkning naturligvis omvendt af, at der hverken tages højde for produktionens omfang eller for eventuelle forskelle i serviceniveau. En simpel driftsmæssig effektivitetsanalyse af børnepasning burde derfor i princippet normeres med antallet af pladser i de pågældende institutioner, fx udgiften pr. børnehaveplads. Ydermere burde analysen laves på børnehaveniveau og ikke på kommuneniveau, da det ifølge teorien er størrelsen på den producerende enhed og ikke kommunens størrelse, der er afgørende for stordriftsfordelen (Boyne 1995:220). Herved ville man kunne få et indtryk af, om store børnehaver er mere driftseffektive end små. Men det ville være umuligt at tage højde for, at behovet for børnehavepladser varierer fra kommune til kommune, og analysen ville derfor være uanvendelig i et kommunalreformsperspektiv. Og hvad skulle så i øvrigt de samlede udgifter til børnepasning eller ældreomsorg normeres med for slet ikke at tale om administrationsudgif- 15

16 terne eller de samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter? Problemet med at normere med indbyggertallet er naturligvis, at der ikke er nogen automatisk kobling mellem indbyggertallet og produktionens størrelse. Faktisk er»population probably a very poor proxy for service outputs«(boyne 1995:219) eller udtrykt mere simpelt:»the local population are the potential beneficiaries and purchasers of a service: they are not its output«(boyne 1995:219). Når udgifterne i indeværende analyse alligevel normeres med indbyggertallet 2 hænger det naturligvis sammen med, at det er dette, der er det relevante i et kommunalreformsperspektiv selv om det så indebærer, at det ikke er entydigt om det, der måles, er serviceniveau eller driftseffektivitet. Min analyse vil derfor nok kunne udpege, hvilken kommunestørrelse der er den billigste i drift. Men om disse kommuner, så er det på grund af høj effektivitet og/eller lavt serviceniveau, er et delvis åbent spørgsmål. Med alle disse forbehold in mente er mit udgangspunkt i lyset af analysens formål at fortolke udgiftsforskelle som udtryk for forskelle i driftseffektivitet vel vidende, at det er uden nogen som helst form for kvantitativ eller kvalitativ skelen til, hvad udgifterne dækker over. Noter 2. På de tre store institutionsområder dog med det potentielle antal brugere, henholdsvis årige og 67+-årige (jf. det tekniske appendiks). 16

17 4 De samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter Tabel 4.1 viser en indledende bivariat analyse af de skattefinansierede nettodriftsudgifter 3 samt disses overordnede fordeling mellem Overførsler og Service (inkl. administration). Tabel 4.1 Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger efter kommunestørrelse, regnskab 1996 (korrigeret for regionale lønforskelle), opdelt på overførsler og service 1 Kommunestørrelse Skattefinansierede nettodriftsudgifter kr. pr. indb. Overførsler kr.pr. indb. Serviceudgifter kr. pr. indb. N Under indb over indb Alle 273 primærkommuner Standardafvigelser for skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger Kommunestørrelse Skattefinansierede nettodriftsudgifter kr. pr. indb. Overførsler kr.pr. indb. Serviceudgifter kr. pr. indb. N Under indb Over indb Alle 273 primærkommuner

18 Figur 4.1 Skattefinansierede nettodriftsudgifter og serviceudgifter, kr. pr. indbygger, regnskab Under indb Over indb. Skattefinansierede nettodriftsudgifter Serviceudgifter Som det fremgår af tabel 4.1 er der en ganske entydig tendens til stigende overførselsudgifter ved stigende kommunestørrelse. Med stigende kommunestørrelse bliver en stadig større del af udgifterne altså»ædt«af overførsler og serviceudgifterne derfor tilsvarende reduceret. Dette skinner også igennem i den grafiske præsentation i figur 4.1, da forskellene mellem de store og de små kommuner er mindre ved serviceudgifterne end ved de samlede nettodriftsudgifter. De stordriftsulemper, der tilsyneladende indtræffer ved kommunestørrelser over indbyggere, er derfor væsentlig mindre, når vi ser på serviceudgifterne. Selv om der i denne bivariate analyse i sagens natur ikke er taget højde for forskelle i udgiftsbehov, velstand mv., så er der en klar antydning af, at udgiftsbehovene med hensyn til overførselsindkomster stiger med stigende kommunestørrelse. I analyserne nedenfor må det derfor forventes, at analysen af serviceudgifterne vil pege på mindre stordriftsfordele end analysen af de samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter, da udgiftsvariationen er mindre ved serviceudgifterne end ved de samlede skattefinansierede udgifter. I tabel 4.2 bringes resultatet af analysen af de samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter. For operationaliseringer og analysemodel henvises til det tekniske appendiks, men det skal her understreges, at når den endelige model er fundet, så er variablerne for kommunestørrelse altid til sidst tvunget ind i modellen uanset signifikansniveau. 18

19 Tabel 4.2 Regressionsanalyse 1 af skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger, regnskab 1996 (korrigeret for regionale lønforskelle) Variabel Regressionskoefficient Betakoefficient Signifikans (T-test) Andel indbyggere i institutionsaldrene (0-16 samt 67+ år ) 128 0,21 0,000 Andel børn af enlige forsørgere 186 0,47 0,000 Andel flygtninge og indvandrere 113 0,13 0,023 Velstand 0,0772 0,44 0,000 Andel borgerlige mandater i kommunalbestyrelsen -11,2-0,10 0,009 Andel indb. i byer med over 3000 indb. (pct.) -5,13-0,12 0,050 Under indb ,07 0, indb ,05 0, indb ,06 0, indb ,06 0, indb ,06 0,122 Over indb ,01 0,789 Konstant ,000 Forklaringsgrad (adjusted R 2 ) = 65% N= I de indledende analyser blev modellen også testet med forskellige intervaller for urbaniseringsgrad (andel indb. i landdistrikter, andel i byer med indb.... andel i byer med over indb.), ligesom andel indbyggere i institutionsaldrene også blev testet med tre aldersgrupper i stedet for en samlet aldersgruppe (0-5, 6-16, og 67+). Men som i 1992-analysen blev resultatet, at den bedste forklaringskraft fås med de tre aldersgrupper samlet, og at det springende punkt med hensyn til urbaniseringsgrad er ved 3000 indbyggere. Sammenlignes resultatet i tabel 4.2 med de tilsvarende resultater for 1992 (Houlberg 1995: 82), er der tale om en bemærkelsesværdig stabilitet. Forklaringsgraden er den samme, det er nøjagtig de samme forklaringsfaktorer, der går igen, og deres relative forklaringskraft er også utrolig konstant. Relativt set spiller velstand og andel indbyggere i institutionsaldrene en lidt større rolle, mens andel flygtninge/indvandrere og andel børn af enlige forsørgere tilsvarende har fået lidt mindre betydning. Andel børn af enlige 19

20 forsørgere er dog fortsat det enkeltstående mest betydningsfulde forhold, hvis man ønsker at forklare forskelle mellem kommunernes samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter. Vender vi blikket mod de for en kommunalreform så centrale variabler, nemlig urbaniseringsgrad og de seks dummyvariabler for indbyggertal, så er der også her en høj grad af konstans. Urbaniseringsgraden spiller en lidt mindre rolle, men har fortsat større betydning end den mest betydningsfulde kommunestørrelse. Når der er taget højde for forskelle i velstand, udgiftsbehov mv., så er udgifterne i de mindste kommuner 681 kr. højere pr. indbygger end i referencegruppen med indbyggere 4. Tilsvarende er udgifterne blandt kommunerne med indbyggere 188 kr. højere end i referencegruppen, mens udgifterne i de to efterfølgende kommunestørrelser ligger henholdsvis 236 og 328 kroner under gruppen med indbyggere. For bedre at illustrere billedet af stordriftsfordele er regressionskoefficienterne for kommunestørrelse endvidere vist i figur 4.2 sammen med de tilsvarende koefficienter fra 1992-analysen. Figur 4.2 Skattefinansierede nettodriftsudgifter korrigeret for udgiftsbehov, velstand, mandatfordeling og urbaniseringsgrad ( indbyggere = 0/referencegruppe) regnskab 1992 (omregnet til 1996 priser) 200 regnskab Under indb Over indb. 20

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Baggrundsnotat: Modelteknisk

Baggrundsnotat: Modelteknisk Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Tekniske bilag I dette baggrundsnotat gennemgås de økonometriske forhold

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007

Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 14. december 2011 Favrskov Kommune Hedensted Kommune Odder Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 6

1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 6 KREVI Side i 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 6 3. OVERORDNET UNDERSØGELSESDESIGN OG TYPOLOGIER VEDRØRENDE KOMMUNESTØRRELSE, URBANISERINGSGRAD OG SAMMENLÆGNINGSSTATUS... 10 3.1 Typologi for kommunestørrelse

Læs mere

Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik

Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik Kurt Houlberg, Marianne Schøler Kollin, Eli Nørgaard og Bo Panduro Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Nøgletalsrapport 2010

Nøgletalsrapport 2010 Nøgletalsrapport 2010 En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje Taastrup kommuner. Rapporten er udarbejdet af en tværgående

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev. maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri

Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev. maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri dd Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri Indhold 1. INDLEDNING... 3 RESUMÉ... 3 2. OM OPGØRELSEN... 6 3. PRÆSENTATION AF RESULTATER...

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Fordele og ulemper ved kommunesammenlægning eller øget samarbejde - Holstebro og Struer Kommuner

Fordele og ulemper ved kommunesammenlægning eller øget samarbejde - Holstebro og Struer Kommuner Oplæg for kommunalbestyrelserne i Holstebro og Struer 13. august 2015 Fordele og ulemper ved kommunesammenlægning eller øget samarbejde - Holstebro og Struer Kommuner v/ Kurt Houlberg og Ulf Hjelmar 2

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 29. juli 2015 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Påvirkning af kommunalt serviceniveau Sammenfatning PwC har som led i vurderingen af projektøkonomien ved etableringen af et nyt rådhus udarbejdet to tidligere notater;

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

1. INDLEDNING... 2 2. SAMMENFATNING... 5. 3. OVERORDNET UNDERSØGELSESDESIGN... 10 3.1 Forklaringsfaktorer og analysemodeller... 10

1. INDLEDNING... 2 2. SAMMENFATNING... 5. 3. OVERORDNET UNDERSØGELSESDESIGN... 10 3.1 Forklaringsfaktorer og analysemodeller... 10 KREVI Side i 1. INDLEDNING... 2 2. SAMMENFATNING... 5 3. OVERORDNET UNDERSØGELSESDESIGN... 10 3.1 Forklaringsfaktorer og analysemodeller... 10 4. KOMMUNERNES OPGAVER EFTER KOMMUNALREFORMEN... 13 5. DELANALYSE

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Kommunernes udgifter til folkeskole hvad får borgerne for pengene, når de betaler mere?

Kommunernes udgifter til folkeskole hvad får borgerne for pengene, når de betaler mere? Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen Kommunernes udgifter til folkeskole hvad får borgerne for pengene, når de betaler mere? CEPOS arbejdspapir nr. 9 CEPOS publikationer er gratis tilgængelige for

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Struktur i styringen?

Struktur i styringen? Struktur i styringen? Strukturelle forklaringer på kommunernes økonomistyring 19962005 Af Camilla Dalsgaard og Søren Rud Kristensen * I artiklen undersøger vi de danske kommuners økonomistyring, og hvordan

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og

Læs mere

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER

Fokus på forsyning INVESTERING OG FINANSIERING 2. INVESTERING OG ALDER FIGUR 1 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER Gennemførte investeringer kr./solgt m3 INVESTERING OG FINANSIERING 1. BAGGRUND Mange spildevandselskaber forventer stigende investeringer i de kommende år. Konsulent firmaet SPERA har undersøgt 44 spildevandsselskabers

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Januar 2011 1 De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Udarbejdet af KL s Afdeling for Økonomi og Administrationspolitik i forbindelse med Kommunal Økonomisk

Læs mere

Ressourcevariables påvirkning af regressionsanalyser

Ressourcevariables påvirkning af regressionsanalyser Ressourcevariables påvirkning af regressionsanalyser Teknisk rapport 2. november 2010 Favrskov kommune Hedensted kommune Odder kommune Silkeborg kommune Skanderborg kommune Syddjurs kommune 2 Indledning

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 9.9 Eksempel på beregning af omkostninger I det følgende angives et eksempel på opgørelsen af de samlede omkostninger, der er knyttet til pasningen af børnene i

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Økonomiske gevinster ved skolestrukturændring

Økonomiske gevinster ved skolestrukturændring Professionshøjskolen Metropol Professionsbachelorprojekt januar 2012 Økonomiske gevinster ved skolestrukturændring Fredensborg Kommune som case Economic benefits of School structure change Fredensborg

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Resume af beslutningsforslaget: Aarhus Kommune har konkurrenceudsat

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget 2014 2017 1 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

KOMMUNESTATISTIK 2010

KOMMUNESTATISTIK 2010 KOMMUNESTATISTIK 00 INDHOLD: - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på hovedkonti - Sammenligning med året 009 - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på regioner og hovedkonti - Beskæftigelsen i Nordjyllands

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere