Undervisningsplan for hjemkundskab

Transkript

1 Undervisningsplan for hjemkundskab I skoleåret undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle og agere i deres eget liv. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse af egen og andres madkultur, af madens, husholdningens og forbrugets samspil med samfundsfaktorer samt af områdets betydning for ressource og miljøproblemer og for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre. Stk. 2. Gennem æstetiske, praktiske, eksperimenterende og teoretiske opgaver skal eleverne have mulighed for at udvikle selvværd, fantasi, livsglæde og erkendelse, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i det private liv og i samfundet. Stk. 3.Undervisningen skal forberede eleverne til at tage del i og medansvar for problemstillinger vedrørende mad, husholdning og forbrug i relation til kultur, sundhed og livskvalitet samt bæredygtighed. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og demokrati. Fælles mål Med udgangspunkt i Fælles Mål for faget hjemkundskab arbejder vi med følgende CKF-områder: Vi arbejder hen imod slutmål for 4./5./6./7 klassetrin. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til inden for følgende områder: Sundhed: Kost, ernæring, hygiejne redegøre for energibehov og energigivende stoffers, fibres, vitaminers og mineralers ernæringsmæssige betydning 1

2 vurdere, planlægge og tilberede dagskost, måltider og retter ud fra kostanbefalinger og digitale kostberegninger redegøre for mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt have en forståelse af de almindeligste opbevarings- og konserveringsprincipper anvende almene hygiejneprincipper ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer. Kultur æstetik livskvalitet: Madlavning og måltider tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder sammensætte og tilberede enkle retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer planlægge indkøb og arbejdsproces få en forståelse af mad og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk reflektere over og sætte ord på sansemæssige oplevelsers samspil med følelser, individuelle erfaringer og kultur samt det æstetiske i forbindelse med fødevarer og måltider tage stilling til madens og måltidets betydning for sundhed og livskvalitet for én selv og for andre. Samfund ressourcer og miljø etik: Fødevarer, forbrug, hygiejne sætte navne på almindeligt anvendte råvarer/fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne eksperimentere med ingredienser og metoder med henblik på at få indsigt i fødevarers madtekniske egenskaber vurdere en vare ud fra en varedeklaration og have kendskab til mærkningsordninger få en forståelse af fødevarers vej fra jord til bord (oprindelse, sæson, produktion, distribution, indkøb, anvendelse og bortskaffelse) analysere forskellige fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik og pris kende til forbrugerens rettigheder og pligter i forhold til indkøb og anvendelse af varer 2

3 analysere faktorer, der styrer vores forbrug, kostvaner og husarbejde, herunder udviklingen i vareudbud, teknologi og markedsføring, tid, kræfter og ressourcer i hverdagen samt kulturelle og æstetiske aspekter forklare madens, forbrugets og hygiejnens/husholdningens betydning for miljø, sundhed og livskvalitet anvende principper for bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask, rengøring, vask og affaldshåndtering tage kritisk stilling som forbruger såvel som til vilkår for at leve bæredygtigt og med både sundhed og livskvalitet. Fagets virksomhedsformer opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske problemstillinger. Kvalitetskriterier: Det er vellykket, når eleverne kan: tilberede forskellige typer af måltider vurdere hvad man spiser og hvorfor sammensætte måltider til forskellige situationer, så som hverdag, fest, højtider o. lign. planlægge og sammensætte måltider ud fra de givne kostanbefalinger og råd anvende forskellige metoder og teknikker anvende opskrifter undersøge fødevarers reaktion og forandring under tilberedning anvende køkkenets maskiner læse en varedeklaration vaske korrekt op og holde køkkenet rent anvende korrekt personlig- og køkkenhygiejne anvende enkle opbevarings- og konserveringsprincipper 3

4 udarbejde en indkøbsliste ud fra valgte opskrifter få kendskab til dansk madkultur før og nu få kendskab til andre landes madkultur Mål: Det overordnede mål er at: eleverne lærer at sammensætte et ernæringsrigtigt måltid give eleverne oplevelsen af et godt måltid mad eleverne lærer forskellige tilberedningsmetoder eleverne får kendskab til mad fra andre kulturer eleverne lærer at det er fornuftigt at anvende årstidens råvarer eleverne lærer vigtigheden af god hygiejne eleverne bliver i stand til at læse en opskrift og lave en arbejdsgang eleverne lærer at kende forskel på industriproduceret og hjemmelavet mad lærer at kende forskel på begreberne Fast Food og Slow Food Handleplan: For at nå ovennævnte mål skal eleverne lære, at hygiejnen er det vigtigste, inden arbejdet i køkkenet påbegyndes. Derudover skal de også lære at holde animalske og vegetabilske fødevarer adskilt. Eleverne lærer gennem undervisningen at anvende forskellige bage-, koge- og stegeteknikker. De lærer at sammensætte et måltid, så det både ernæringsmæssigt og æstetisk er en nydelse. De lærer at fremstille måltider til forskellige situationer, f.eks. hverdagsmad, mad til højtider, skovture o.lign. Eleverne lærer at udarbejde en indkøbsliste ud fra i forvejen valgte opskrifter. Eleverne stifter i undervisningen bekendtskab med varedeklarationer og køkkenets forskellige maskiner. Evaluering: Undervisningen evalueres så vidt det er muligt hver uge, ellers efter hvert emne. Der vil også blive evalueret på baggrund af elevernes reaktioner. Der vil også blive evalueret på den enkelte elevs sociale kompetencer, dvs. den måde som eleven går til opgaverne på. Ligeledes vil der blive set på, hvordan de enkelte elever fungerer i samspillet med både kammerater og lærer på holdet. Her lægges især vægt på: At eleven gør en indsats 4

5 At eleven kender til forskellige tilberedningsteknikker At eleven kan planlægge sit arbejde i køkkenet At eleven viser tillid til egen dømmekraft At eleven deltager i samtaler på klassen At eleven stiller spørgsmål At eleven udfolder sig At eleven udvikler sin æstetiske sans og kreative evner At eleven smager på maden At eleven holder orden i sine papirer i elevmappen At eleven opnår handlekompetence til at kunne træffe nogle kvalificerede valg som forbruger At eleven er hjælpsom overfor kammerater At eleven er til at stole på, når der laves aftaler At eleven bidrager til fællesskabet på en positiv måde At eleven rydder op efter sig Didaktiske overvejelser i undervisningen Da alle elever er tosprogede lægges der meget vægt på dansk som andetsprogs-dimensionen i undervisningen, da det er vigtigt, at man har forforståelsen med, når der arbejdes med tosprogede børn. Vigtigt er det også, at man som lærer har et generelt kendskab til elevernes baggrund, sprogligt, socialt og kulturelt. Det er jo en forudsætning for at kunne tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i elevens forudsætninger. Ved gennemgang af et nyt tema/emne eller en ny opskrift, overvejes det, hvilke nye fagord det er nødvendigt at gennemgå for eleverne. Det er dog også nødvendigt at gøre sig tanker om, hvilke almindelige ord der må forklares for de tosprogede elever. Det er også særlig vigtigt at skabe fælles oplevelser for hele holdet, så alle elever har et fælles udgangspunkt for at arbejde med et givent emne, og de på den måde får en fælles referenceramme. De tosprogede elever har også brug for at der arbejdes med deres forforståelse af en tekst, at der er forklarende billeder til teksten samt ordforklaringer, og at de får en forståelse for forskellige opskrifter eller tekster. De har brug for først at forstå en tekst i dens helhed, førend de går ned i 5

6 detaljer. Og selv om de er langt i tilegnelsen af andetsproget, har de alligevel ofte problemer med at forstå pointer og det, der er underforstået i en opskrift/tekst. Det er også vigtigt at have et godt og tæt forældresamarbejdet. Forældrene opfordres til at hjælpe deres børn ved at læse bøger med dem eller til i hvert fald at opmuntre deres børn til at læse. Forældrene kan også fortælle historier for børnene og tale med dem på deres modersmål. Jo mere udviklet et barns modersmål er, des bedre basis er der for at det tilegner sig det nye sprog. Forældre får at vide at de fleste tosprogede børn kan have svært ved at læse en opskrift/teori i hjemkundskab, såvel som i andre fag. Derfor opfordres de til at tage børnene med ud at handle og til at lave mad sammen med børnene. Det udvikler børnene personligt og gør dem i stand til at forstå en tekst/opskrift. Altså nye ord og begreber bliver gentaget flere gange i løbet timen - og senere - for at udvide elevernes ordforråd i hjemkundskab. Eksempelvis begreber/ord/udtryk som at vende massen, stege i ovn, smelte chokolade over vandbad, ælte en dej og bage en kage mm. Hvis eleverne ikke kender udtrykkene/begreberne, kan de ikke følge en opskrift, ej heller forstå opgaven. Derfor bruges tid på i fællesskab med eleverne at forklare og visualisere nye begreber/ord. De tosprogede elever kan have vanskeligt ved at følge undervisningen, fordi de mangler det sprog og de dansksproglige begreber, der ligger til grund for fagene, hvilket er årsagen til at der arbejdes med begreber og udtryk. Eksempelvis ting/ord/redskaber/råvarer som viskestykke, karklud, opvaskemiddel/sulfo, balje, svamp, køkkenvægt, piskeris, ingrediens, blender, avocado, kærnemælk mm. Redskaber/varer som vi arbejder med i hjemkundskab, bliver visualiseret og gentaget flere gange, hver gang der er hjemkundskab. Det er vigtigt i hjemkundskabsundervisningen at være meget præcis, når man forklarer eleverne, hvad de nye ord og udtryk betyder, og hvordan man læse en opskrift. De tosprogede børn har ikke erfaringer med madlavning - hverken pigerne og drengene. I hjemmet er det en voksen, der laver mad og børnene får ikke lov til at hjælpe i køkkenet. Derfor er en stor del af eleverne meget interesserede i at lave mad. Og de vil gerne lave mad fra andre kulturer. Dette er et plus, men det kan dog give problemer, når det hele skal læres fra bunden af, især når det gælder hygiejnen. Det skal nemlig gentages hver gang, hvordan man rydder op efter sig. Det er her eleverne lærer: vigtigheden af god hygiejne forskellige tilberedningsmetoder at det er fornuftigt at anvende årstidens råvarer 6

7 at kende forskel på industriproduceret og hjemmelavet mad at kende forskel på begreberne Fast Food og Slow Food får kendskab til mad fra andre kulturer bliver i stand til at læse en opskrift og lave en arbejdsgang 7

8 Årsplan for hjemkundskab i og 6. kl. i Eleverne er inddelt i tre hold og der er tre lærere tilknyttet. Undervisningen er planlagt således, at når gruppe 1 er i køkkenet, har gruppe 2 håndværk og design og omvendt. Dette forløb vil gentage sig med hold 2 & 3 Hold 1 uge Hold 2 uge Hold 3 uge Antal gange Emne/område Indhold 1 Teori Arbejdsgang i køkkenet Udlevering af mapper Gennemgang af køkken ord 2 Hygiejne Grøntsager 3 Sund madpakke groft brød Salatbar med flutes 4 Borddækning kursus - om borddækning 5 De 8 kostråd Madpyramiden: de 8 kostråd 6 Gærdej. Hævemidler (bagepulver, gær, natron) kinesisk mad Mexicansk mad Bage boller/ pølsehorn/pizza 7 Dansk mad En danske ret 8 Fremmede kultur Indisk mad med kylling 9 Motion og sundhed Mad på bål 10 Mad og Tradition Traditions mad 11 Frugt Frugtsalat med kærnemælkscreme 12 Juletraditioner Fastelavn Småkager Fastelavnsboller 13 Hvad kan man med Æg Vandbakkelser eller en slags kage 14 Fisk- mindst en gang om ugen Fiskepinde Eller en slags fisk m/sovs og ris 15 Evaluering Lagkage konkurrence og hygge 8

9 Evaluering: Der evalueres så vidt det er muligt hver uge eller efter hvert emne. Der vil også blive evalueret på baggrund af elevernes reaktioner. dvs. den måde som eleven går til opgaverne på, og også hvordan man fungerer sammen med sine kammerater og lærer på holdet. Ligeledes vil der blive lagt vægt på følgende: At eleven holder orden i sine papirer i elevmappen At eleven gør en indsats At eleven er hjælpsomme overfor kammerater At eleven kan planlægge sit arbejde i køkkenet At eleven bidrager til fællesskabet på en positiv måde At eleven deltager i samtaler på klassen At eleven stiller spørgsmål At eleven udvikler sin æstetiske sans og kreative evner At eleven kender til forskellige tilberedningsteknikker At eleven er til at stole på, når der laves aftaler At eleven rydder op efter sig Der tages forbehold for ændringer og forbedringer af årsplanen. 9

10 Eksempel på en opskrift til tosprogede elever: Ingredienser Du er Stegt laks med kartoffelsalat 1 stk. laksefilet 500 g kartofler 1 dl cremefraiche saften af 1 2 citron, 1 spsk. purløg 1 spsk. hakket persille Evt. 1 tsk. karry Salt og peber Fremgangsmåde Kartoffelsalat: Kartofler: 1. Skræl kartoflerne 2. Skær dem i ½ cm tykke skiver 3. Skyl dem derefter. 4. Kom kartoffelskiverne i kogende vand. 5. Tilsæt salt 6. Kog skiverne ved svag varme og under låg i ca. 9 min. 7. Hæld kartoflerne i en sigte 8. Brus dem over med koldt vand. Dressing: 1. Lav en dressing af cremefraiche, citron, persille, purløg, karry, salt og peber 2. Bland kartofler og dressing sammen.. Laks 1. Dup fisken med køkkenrulle 2. Pensl med vegetabilsk olie 3. Hent en stegpande 4. Steg fisken ca. 10 min. på hver side. 10

11 Det skal vi bruge laksefilet kartofler cremefraiche citron purløg hakket persille karry salt og peber si pande 11