PÅSKEKVÆGPOSTEN. Formanden har ordet! Mange af jer har sikkert læst sektionens svar til FVST på Kvæglisten. Længere nede kan I se hovedlinjerne.

Transkript

1 PÅSKEKVÆGPOSTEN Formanden har ordet! Bestyrelsen har fra 2014 fået nye unge kræfter i form af Lars Pedersen fra Tinglev, Henrik Schmidt fra Skærbæk samt ny kontaktperson til hovedbestyrelsen ved Frederikke Lindenberg, så der er masser af gode kræfter til at arbejde for sektionen. Starten på 2014 har for sektionens bestyrelse været om muligt endnu mere hektisk end 2013 da fødevareministeren, efter pres fra landbruget, har valgt at genåbne Veterinærforlig 2. Bestyrelsen har besluttet, at arbejdet med Veterinærforlig II bliver prioriteret meget højt og det vil nok også kunne ses på regnskabet for Heldigvis har sektionen en formue at tære på og desuden har PDA været så venlige, at give et betydeligt ekstra tilskud. Mange af jer har sikkert læst sektionens svar til FVST på Kvæglisten. Længere nede kan I se hovedlinjerne. Visioner for Bestyrelsen afholdte i februar et spændende visionsmøde, hvor mange aktuelle emner blev diskuteret. Vi vil fortsat have fokus på skabe de faglige rammer, der sammen med landmanden, skal sætte kvægdyrlægerne i stand til at sætte KOEN i centrum. Vi skal gøre en forskel til gavn for koen og landmanden i de enkelte besætninger Vi vil aktivt arbejde for at: o o o Øge brugen og udnyttelse af de kliniske data vi samler op i besætningerne. Forbedre den gode faglige diagnostik som grundlag for behandlinger. Diagnostisk udgør en vigtig forudsætning for den bedst mulige behandling og en ansvarlig anvendelse af antibiotika i kvægbesætningerne. Det gælder for både landmandens og dyrlægens behandlinger. Opnå bedst mulig adgang til de værktøjer, som kvægdyrlægerne skal bruge i det daglige. Udviklingen af det nye Dyreregistrering DMS følges nøje og vi søger indflydelse, hvor det er relevant. Vi vil sætte fokus på dyrevelfærd og kvægdyrlægernes rolle i de enkelte besætninger. Som besætningsdyrlæger skal vi undgå at blive staldblinde, og aktivt medvirke til udarbejdelse af nødvendige forbedringer. Arbejdsmiljø og trivsel som kvægdyrlæge hænger uhjælpeligt sammen. Vi vil i det kommende år se på og relancere SvK s materiale om arbejdsmiljø, arbejdsikkerhed, APV er mm. På den politiske scene vil vi sammen med DDD holde fast i den røde tråd og søge dialog og indflydelse ud fra et fagligt ståsted. Udviklingen af kvægpraksis og ikke mindst strukturen i vagtarbejdet vil hos mange skulle revurderes i takt med det store fald, der er sket i akut- arbejdet. Vi vil i samarbejde med PDA se på muligheder for nye løsningsmodeller.

2 Genåbning af Veterinærforlig II SvK finder forslaget om 9 årlige rådgivningsbesøg for helt uacceptabelt. De faglige muligheder som de hyppige besætningsbesøg i modul 2 besætninger har givet os de senere år vil blive markant reduceret. De færre besøg vil gøre det svære at kunne gøre en forskel for landmanden. Der er så stor forskel på køer og svin, at det er urealistisk i forhold til dyrevelfærd, medicinanvendelse og fødevaresikkerhed, at ligestille reglerne for kvæg og svin. Med færre dyrlægebesøg bliver den gode dialog mellem landmanden og dyrlægen om syge dyr, sundhedsproblemer i besætningen og dyrevelfærd markant nedprioriteret. Dialogen bliver dermed væsentligt forringet. Færre obligatoriske dyrlægebesøg er derfor slet ikke foreneligt med målsætningen i Veterinærforlig 2, hvor man med fokus på forebyggelse og sundhedsrådgivning søger, at sikre en god udvikling i både sundhed og dyrevelfærd i kvægbruget SvK/DDD mener ikke, at der skal ske en forringelse af sundhedsrådgivningen for malkekvæg. Der er ikke grundlag for at ligestille sundhedsrådgivning for køer og søer. Skulle der ske en ligestilling, bør det føre til forbedring af sundhedsrådgivningen for søer og ikke til forringelser for køer. Oplysningerne om forbedring af dyrevelfærd og dyresundhed er på væsentlige områder misvisende. Hertil kommer, at en reduktion i antallet af dyrlægebesøg flytter fokus fra forebyggelse og rådgivning til behandling. En tankegang, der går stik i mod teksten i Veterinærforlig 2, der jo netop ønsker et øget fokus på de syge dyr, landmanden selv har taget i behandling samt forebyggelse og sundhedsrådgivning. Tankegangen går stik i mod de internationale tendenser - herunder anbefalingerne fra EU One Health konferencen i marts 2012 i København. Vi mener det er en tankegang, der skader Danmarks europæiske indsats for, at udbrede den danske sundhedsrådgivningsmodel som DDD anser værende nødvendig i arbejdet med at sænke det veterinære antibiotikaforbrug i EU. Færre obligatoriske besøg vil mindske dyrlægens kendskab til besætningen og dermed grundlaget for landmandens egne behandlinger og øge risikoen for fejlbehandlinger. Den negative effekt vil således være selvforstærkende på områder som dyrevelfærd og medicinforbrug. SvK/DDD frygter også, at færre obligatoriske dyrlægebesøg i en malkekvægsbesætning vil have negativ betydning for det veterinære beredskab. Danmarks internationale anerkendelse for landets veterinære status vil komme under pres, og risikoen for at miste betydelige eksportmarkeder vil stige. Forslag til forbedringer af nuværende bekendtgørelse. SvK foreslår en forenkling af den nuværende model, så antallet af aftaletyper reduceres til basisaftale, modul 1 og modul 2 uden den nuværende opdeling i rådgivningskategorier. Basisaftaler med tværfaglig rådgivning og staldskoler skal gentænkes, så fokus fastholdes på dyrevelfærd. Sammen med landbruget kunne der med fordel udarbejdes nogle anbefalinger for best- practice. Dyrlægens indgående kendskab til besætningen er en forudsætning for landmandens adgang til på egen hånd at igangsætte behandling af syge køer. Skal dyrlæger fortsat tage medansvar for dyrevelfærd, antibiotikaforbrug og

3 dyresundhed, skal dyrlægen komme i alle malkekvægsbesætninger med en obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale modul 2 hver 14. dag I Besætninger, hvor al registrering af behandlinger og forbrug af medicin registreres i Kvægdatabasen, kan reordineringer afskaffes. SvK ønsker at afskaffe den nuværende incitamentsstruktur, hvor antallet af dyrlægebesøg varierer, fordi det anvendes som sanktion ved overtrædelse af myndighedsregler. Sanktioner er en myndighedsopgave og bør være i form af bøder eller lignende. Forenkling af indholdet i sundhedsrådgivningen SvK foreslår et mere forenklet og dynamisk indhold i rådgivningsbesøgene. De lovpligtige kliniske undersøgelser skal være afstemt efter den enkelte besætnings aktuelle problemer. Incitamentstanken skal fortsat være en vigtig del af konceptet for obligatorisk sundhedsrådgivning. Ved at lave en direkte forbindelse mellem besætningens sundhedsforhold og de obligatoriske kliniske undersøgelser gøres de kliniske undersøgelser mere nærværende og problemorienterede. Faktorer, der afgør, hvilke kliniske undersøgelser, der skal udføres, kan f.eks. være besætningsdiagnoser, dødelighed, yversundhed eller medicinforbrug Det er vigtigt, at den rutinemæssige undersøgelse af risikogrupperne fastholdes. De obligatoriske risikogrupper er uændret nykælvere (5-19 dage efter kælvning), ved afgoldning og kalve. Alle de dyr, som landmanden selv har behandlet, skal evalueres ved næste besøg For at kunne fastholde udviklingen i yversundheden og brugen af antibiotika, skal der ved alle tilfælde af yverbetændelse udtages en mælkeprøve inden behandlingen. Syge køer skal selvfølgelig straks behandles, mens milde tilfælde af yverbetændelse bør afvente et dyrkningsresultat, inden behandlingen påbegyndes. Man bør ændre reglerne for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser, så betydeligt færre dyr fejlindberettes. Kommunikationen med landmanden og dokumentationen for det veterinærfaglige arbejde skal fastholdes i form af 4 rapporter om året heraf 1 statusrapport. Rapporterne skal være mere problemorienterede. Velfærdsbesøg. Ifølge Veterinærforlig II skal besætningsdyrlægen skal kvægbesætninger med OSR have mindst 2 årlige velfærdsbesøg. Implementeringen af pilotprojektet ser ud til først at blive i SvK har derfor besluttet at opfordre alle til arbejde efter den model som i pilotprojektet. Til dette formål er relevante dokumenter fra projektet stillet til rådighed på vores hjemmeside. Evalueringsrapporten kan også læses på hjemmesiden. Jens Philipsen, formand for SvK

4 Hvornår skal koen dø? Landmanden kan lide sine køer, især dem der giver godt med mælk. At de halter lidt kan vel ikke betyde så meget, hvis de stadig giver masser af mælk! For en syg ko giver vel ikke mælk - eller gør den? - Og når den gamle sko er slidt ned, kan koen vel bare få en ny på - eller kan den? Hvem siger stop, når landmanden er blevet staldblind? Mange klovlidelser kan blive kroniske og forårsage vedvarende smerter uden, at koen holder op med at give mælk. Det kan være sin sag at overbevise en staldblind landmand om, at sådanne dyr bør slagtes/aflives. Det er derfor vigtigt, at besætningsdyrlægen med jævne mellemrum halthedsscorer nogle køer sammen med landmanden eller den, der har ansvaret for dyrene. Det giver en idé om problemets omfang og er også ofte en øjenåbner for landmanden. Brug f.eks. Zinpros modificerede vurderingssystem, da det er enkelt og hurtigt at lære. Giv gerne landmanden lektier for: Aftenen før hvert rådgivningsbesøg halthedsscorer han fremover det sidste hold dyr, som går fra malkning, og noterer antal med hhv. halthedsscore 1,2,3,4 og 5. Sammenlign med tidligere scoringer for at følge udviklingen i besætningen. Mød op til klovbeskæring Når du og landmanden kender besætningens halthedsniveau, bør man finde ud af hvilke lidelser, der især giver problemer i den pågældende besætning. Hvis klovbeskæreren registrerer klovlidelser under beskæring, vil disse data være til stor hjælp, men du kommer ikke udenom at snakke med klovbeskæreren. Aftal med landmanden og hans klovbeskærer, at du kommer forbi ved næste beskæring, gerne hen på eftermiddagen en times tid før klovbeskæreren er færdig. De halte køer kommer ikke kun sidst til malkning, de kommer også sidst til klovbeskæring, derfor vil du se relativt flere lidelser den sidste times tid. Klovbeskæreren, landmanden og du skal nu sammen sætte diagnose, alder og prognose på de lidelser, der ses hos de dyr, der beskæres den sidste time. Klovlidelser med dårlig eller slet prognose (fx tånekrose) og kroniske lidelser med meget lange forløb er uacceptable. Noter CKR numre på dyr med kroniske lidelser og aftal med landmanden, hvornår (nøjagtig dato) dyret slagtes/aflives. Tjek op på aftalen ved næste besøg. Ved at skride til handling tidligere i forløbet vil dyr, som før kom til DAKA, ofte kunne slagtes, hvorved kodødeligheden kan falde markant indenfor få måneder. Hornrelaterede lidelser fylder Det er de hornrelaterede klovlidelser, der fylder mest, når emnet er kroniske lidelser med meget lange forløb eller dårlig prognose. (Se også og Mange lidelser kan dog let erkendes med det blotte øje, fx tånekroser, hvor en del af klovbenet over måneder er nekrotiseret bort: Sådanne dyr, skal udsættes uanset hvor meget mælk de stadig måtte give.

5 Digital dermatitis Digital dermatitis (DD) er kendt som en lidelse, der hurtig kommer og går. De seneste par år er der dog set eksempler på DD, som ikke ligner et uskyldigt jordbær, men hvor bakterierne sekundært til en hornrelateret lidelse angriber klovens læderhud. Her kan følgerne efter en DD læsion i kronranden betyde, at kronranden i et område ophører med at danne nyt hornvæv. Sådanne dyr bør ligeledes udsættes hurtigst muligt. Her til højre ses et eksempel på en DD, der har bredt sig hele vejen rundt om kronranden og har ødelagt det hornproducerende væv i kronranden, så der i stedet for horn er vokset hudlignende væv ud. Samtidig er begge klove på dette ben angrebet af tånekrose - som dyrlægen havde behandlet med antibiotika seks dage tidligere! Det er vigtigt, at man i sådanne situationer tør stå fast på sin faglighed og tager stilling til diagnose og prognose - og handler derefter, også hvis det kræver, at sprøjten udskiftes med boltpistolen. Case: Brug af velfærdsregistreringer i praksis v/pia Nielsen, VFL En af de erfaringer jeg fik med fra min deltagelse i pilotprojektet omkring dyrevelfærd er, at brug af systematisk målinger i de årlige velfærdsbesøg bla. kan være med til at konkretisere og sætte fokus på problemstillinger som man allerede ved eksisterer, men som man ikke har fået taget hul på at løse. Jeg har rådgivningsaftale med en Jerseybesætning med 140 køer i en velfungerende, 5 år gammel løsdriftstald. Der er i sagens natur ikke de store grundlæggende velfærdsproblemer i det set- up, men ejer er flink, dygtig og interesseret så han kom alligevel med som pilotbesætning, selvom det var min opfattelse, at der ikke var ret meget at gå efter. En anden grund til at tage ham med var at, det var sjovt at se om de systematiske målinger også havde værdi i en sådan besætning. Ved første gennemgang af besætningen i maj 2013 fandt vi, at 16 % af køerne havde store trykninger i nakken. Vi havde selvfølgelig tidligere snakket om problemet i forbindelse med rådgivning, men uden at få gjort noget ved det. Men det at vi nu sammen gik rundt og talte op hvor mange det i virkeligheden drejede sig om, gjorde at Morten besluttede at det var et problem der skulle forsøges løst. Jeg fandt målene for opsætningen, og ugen efter var rørene flyttet op i rigtig højde. Ved den følgende optælling i september var problemet halveret, og jeg har netop i sidste uge konstateret, at der nu er knap 5 % som har trykninger, og ingen af disse er kvier. Så fælles fokus og systematisk optælling gjorde at vi fik løst problemet, og det kan derfor skrives ud af hans egenkontrol program og af vores dårlige samvittighed Jeg kan kun opfordre til, at i benytter systemet i jeres rådgivning. Skemaerne til registrering kan findes på DDD s hjemmeside

6 v. Helle Andreasen, bestyrelsesmedlem SvK. Til de minkinteresserede Viste du at det på Aarhus universitets hjemmeside ligger rapporter som har baggrund i den årlige temadag, hvor praksisrelevant minkforskning bliver diskuteret. Den seneste er fra september 2013, og hedder rapport nr 28. Den kan findes ved at google aktuelt om minkforskning 2013 og vælge linket det starter med: Temadag om aktuel minkforskning- PURE- Aarhus universitet eller man kan bruge denne adresse: Den indeholder bla. nogle betragtninger om hvilket huld og hvilken adfærd der påvirker minkhannernes parringssucces, og en undersøgelse af på hvilket tidspunkt efter parring det er bedst at flytte minktæver til deres fødebur, om mink kan smage sukker, og noget klogt om hvorvidt det miljømæssige ønske om proteinreduktion kan føre til fedtlever, og meget mere og referater fra tidligere års temadage ligger også her. Har du her inden den kommende fravænningssæson lyst til at læse noget om delvis fravænning af minkhvalpe fra store kuld i uge 6 og, hvordan dette tiltag kan reducere omfanget af bidskader hos hvalpene med 60 %, uden at mindske hvalpenes tilvækst. Velvidende at dette tiltag ikke er tilladt. Så kan Tove Clausens undersøgelse af emnet findes på aarsberetning Eller man kan klikke sig ind til artiklen via klik på minkavl, på fagligt og på fagligårsberetning Også i dette skrift er der meget anden interessant læsning. D. 18. feb. deltog jeg i et møde i sårgruppen som er en blandet gruppe folk der er nedsat omkring den Ph.d. studerende Anna Jespersen og lektor Anne Sophie Hammers 3 årige forskningsprojekt om sår hos mink, Projektets danske titel er»patologiske og mikrobiologiske undersøgelser af sår hos mink med henblik på udvikling af et klassifikationssystem til optimering af sårmanagement«, og der er 4 delmål: 1. Patologisk karakterisering og klassifikation af sår hos mink 2. 2 Karakterisering af mikrobiologiske forhold ved sår hos mink 3. Fastlæggelse af terapeutiske anbefalinger 4. Udpegning af risikofaktorer og muligheder for forebyggelse. Vi fik en midtvejs up date på hvor projektet er nu, og hvor det er på vej hen. Der er stillet mange mange spændende spørgsmål, og både Anna, Anne og en række specialstuderende omkring projektet løber meget hurtigt i forsøget på at få svaret på så stor en del af disse som muligt. Foreløbigt er der åbnet flere spørgsmål end der er kommet svar. Men der er også tid endnu. Noget af det der arbejdes med lige nu er: Det patoanatomiske klassifikationssystem og sæsonmæssig fordeling af sår hos mink Sår hos hvalpe i diegivningsperioden sårtyper og klima som mulig risikofaktor Sår hos de ældre hvalpe/udvoksede mink sårtyper Vand i redekassen til forebyggelse af sår i diegivningsperioden Pilotundersøgelser af sårbehandling Mikrobiologisk flora i sår Eksperimentelle sår udvikling og applicering af en sårmodel hos mink Videre undersøgelser/forsøg om sårheling/- behandling og sårrelateret adfærd.

7 Store emner som stadig er langt fra et endegyldigt svar. God arbejdslyst til Anna og Co. Fokus på smittebeskyttelse i besætninger med kvæg v. Helle Andreasen, bestyrelsesmedlem SvK. L&F, Kvægs vision er, at dansk kvægbrug skal være EU s mest konkurrencedygtige kvægbrug både i relation til økonomi, bæredygtighed og kvalitet. Dermed opstår behovet for at kunne fjerne eller nedbringe risikoen for smitteoverførsel til danske kvægbrug, så det høje sundheds- og produktionsniveau kan fastholdes og udbygges. L&F Kvæg har derfor besluttet, at der fremadrettet skal sættes fokus på smittebeskyttelse på både nationalt, regionalt og besætningsniveau. Visionerne er formuleret i en branchepolitik (som kan ses på Landbrugsinfo) og der er udarbejdet en foreløbig aktivitetsplan med en tiltag og indsatser, der skal understøtte politikken. Der er lagt op til, at disse aktiviteter i videst mulig omfang gennemføres som en kampagne, der skal løbe i perioden Vi ser de praktiserende dyrlæger som meget væsentlige aktører for at øge fokus på og forbedre smittebeskyttelsen på de forskellige niveauer. I øjeblikket arbejder Kvæg på at sammensætte kampagnen med forskellige initiativer og indsatser på den korte (2014) og den lange bane (2015 og videre). Konkret er der følgende aktiviteter i den kommende tid: Kampagnen skal allerede i 2014 forankres både på det nationale niveau (ny/ændret lovgivning), eksternt niveau (opfølgning og ændring af regler med betydning for smitteoverførsel mellem besætninger i Danmark) og på det interne niveau (beskrivelse og implementering af gode procedurer for smittebeskyttelse i de enkelte besætninger) Relevante aktører inviteres til at tage aktivt del i kampagneaktiviteterne så tidligt som muligt (fx DLBR, praktiserende dyrlæger, klovbeskærere, Viking, Arla, DC). F.eks. dialog- møder, uddannelse, informationsmaterialer, medfinansiering o. lign. Der nedsættes en styregruppe for kampagnen med deltagelse fra DLBR, praktiserende dyrlæger, landmænd og VFL Kvæg Der arbejdes tematisk på tværs af niveauerne i 2014 (og 2015) tages afsæt i logistik vedr. dyr (flytninger) og klovbeskærere i bred forstand Ny viden om anthelmintikaresistens hos små drøvtyggere i Danmark v. Kaspar Krogh, VFL Får og geder inficeres i overvejende grad af de samme løbetarmorm, og udenlandske studier har vist, at en række af disse parasitter har udviklet solid anthelmintikaresistens (AR). Dette er et massivt problem i store fåreavlslande som Australien, New Zealand og England, hvor der behandles mere intensivt end under danske forhold. Men også i Danmark er der stigende problemer med AR. To nye danske studier har undersøgt forekomsten af AR hos geder og får. Det ene studie undersøgte prævalensen af løbetarmorm hos geder i 27 besætninger samt forekomsten af AR i et udsnit af disse. Der fandtes strongylideæg i 69,0 % af kiddene, herunder Nematodirus- arter i 15,0 %. Besætninger med en gennemsnitlig ægudskillelse over 300 æg pr. g fæces blev tillige undersøgt for Haemonchus contortus (fårets store løbeorm), som blev påvist i 11 af 12 (92 %) undersøgte besætninger. Ormemidler blev anvendt i 89,0 % af besætningerne med en behandlingsfrekvens på 0,96 og

8 0,89 behandlinger pr. år for henholdsvis kid og voksne geder. I 10 af besætningerne blev der undersøgt for AR vha. en in vitro test, egg hatch assay, samt den såkaldte æg- reduktionstest, hvor effekten af ormemidlet undersøges før og efter behandling og sammenlignes med æg- udskillelsen i en ubehandlet kontrolgruppe. Der blev anvendt doser svarende til 1½ og 2 x fåredosis for hhv. ivermectin (IVM) og fenbendazol (FBZ). I 7 af besætningerne blev der påvist resistens overfor både IVM og FBZ. Tilsvarende blev effekten af IVM, FBZ, moxidectin (MOX) og levamisol (LEV) undersøgt i en stor økologisk gede- og fårebesætning. Forud for studiet var der trods anthelmintikabehandling kronisk diarré i flokken og en mortalitet omkring 25 % blandt lam og kid i første sæson. Ved ægreduktionstest i flokken fandtes en stærkt nedsat effekt af både IVM og FBZ, mens MOX og LEV stort set eliminerede ægudskillelsen. En efterfølgende kontroltest af eksperimentelt inficerede lam viste, at FBZ kun var i stand til at reducere H. contortus med 52 %, mens tarmormen Trichostrongylus colubriformis var helt upåvirket af behandlingen. Til gengæld havde IVM en god effekt overfor H. contortus men kun en moderat effekt overfor T. colubriformis. Studierne har samlet vist, at FBZ resistens er meget udbredt i gedebesætninger og sandsynligvis også i nogle fårebesætninger. IVM resistens er ligeledes vidt udbredt i gedebesætninger, mens MOX tilsyneladende fortsat er virksomt. Den tabvoldende H. contortus almindeligt forekommende i mange besætninger, og fundet af T. colubriformis fortjener også opmærksomhed - dels pga. dens patogenitet, dels fordi den ikke er observeret tidligere. Opmærksomhed på effekten og indkøbte dyr Som praktiserende dyrlæge bør man være opmærksom på, om det anvendte ormemiddel har den forventede effekt. Dette kan gøres ved at tage kontrolprøver ca. 14 dage efter behandling (se relevante guidelines for ægreduktionstest). Idet der ikke er registreret nogen ormemidler til behandling af indvoldsorm hos geder i Danmark, foregår behandlingen på dyrlægens eget ansvar. Med henblik på at forebygge AR bør dyrlægen bl.a. sikre, at dyrene doseres korrekt. Husk at geder pga. en højere metabolisme end får skal behandles med ca. 2 x fåredosis. Husk også at AR ofte introduceres i en besætning via indkøb af nye dyr. Sørg derfor for at nyindkøbte individer sættes i karantæne, testes for parasitter og om nødvendigt behandles med et effektivt ormemiddel, og evt. behandles dagen efter med et andet ormemiddel. v. Heidi L Enemark, DTU & Stig M Thamsborg, KU SUND God Påske