Anlægsstruktørbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009
|
|
- Jonathan Stefan Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anlægsstruktørbogen
2 Anlægsstruktørbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009 Forlagsredaktør: Heidi Parsberg Madsen, Omslag: Henrik Stig Møller, EF Omslagsfoto: Flemming Ballum Tegninger: Strunge Grafik Grafisk tilrettelæggelse: Strunge Grafik Dtp: Stig Bing, EF Tryk: Preses Nams ISBN: Bestillingsnummer: Bogens hjemmeside: Bogen er sat med Minion, Rotis Sans Serif og TheMix Bogen er trykt på 115 g Arctic Silk Erhvervsskolernes Forlag ønsker at takke følgende for udlån af illustrationer og fotos: Sund & Bælt Holding A/S Maxit Grontmij Carl Bro Geocase (Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet og Geocenter Danmark) Lokalhistorisk arkiv for Fredericia og omegn Statens Forsvarshistoriske Museum Tøjhusmuseet Danmarks Vej- og Bromuseum Fagligt Fælles Forbund Ole W. Hansen John Hvass Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes. Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten Odense SØ info@ef.dk Tlf Fax
3 Forord 3 Forord Anlægsstruktørbogen skal danne grundlag for det faglige indhold og styrke kvaliteten af uddannelsen. Uddannelsen giver indsigt i og viden om både traditionelle og moderne faglige problemstillinger. En indsigt og viden, som lærlingene bringer med sig ud i virksomhedernes dagligdag. Opsamlingen af fagets viden og tradition, som nu er det faglige indhold i struktørbogen, påbegyndtes allerede med udgivelsen af Håndbog for Anlægs- og Bygningsarbejdere fra midten af 1930 erne. Denne betydningsfulde første bogudgivelse blev herefter løbende videreudviklet til den håndbog, der blev kendt under navnet Håndbog for Struktører. Som det fremgår af det indledende kapitel, er struktørens arbejde af ældre dato. Struktørhåndværket er forankret i en byggetradition, der er udviklet over mange hundrede år. De historiske vidnesbyrd er tydeligvis afsat overalt, og vi kan finde sporene efter disse byggerier den dag i dag. Vi kan derfor med rette sige, at vi har med et håndværksfag at gøre, der har mange traditioner, og som vi helt berettiget kan være stolte af. Revisionen af Anlægsstruktørbogen er nu fuldendt. Resultatet er en moderne pædagogisk og faglig lærebog, der i sin helhed kommer omkring de store teoretiske emner i uddannelsen. At opgaven er lykkedes, skyldes ikke mindst en uvurderlig indsats fra de forfattere, som har medvirket i revisionen, og som har brugt megen tid herpå. Fællesudvalget takker alle, der har bidraget med entusiasme, faglig viden og indsigt ved udformningen af de enkelte afsnit. Bogen er tilrettelagt til at kunne anvendes fra uddannelsens start. Men Anlægsstruktørbogen indgår først i værktøjskassens bogpakke, som lærlingene erhverver ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed. Kapitlerne 2-10 i Anlægsstruktørbogen er parallelle med de tilsvarende kapitler i bøgerne for de to andre specialer, Bygningsstruktør og Brolægger. I tilrettelæggelsen af disse kapitler opfylder bogen indholdsmæssigt de tværfaglige og fælles teoretiske stofområder, en struktør/brolægger har behov for på uddannelsens trin 1. Bogens to sidste kapitler omfatter alene de specialerettede faglige emner og kompetencer, som anlægsstruktøren skal have på avanceret niveau. Januar 2009 Det faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget Steen Boesen Formand Jesper Juul Sørensen Næstformand
4
5 Indhold 5 Indhold 1 Struktørfagetshistorie... 9 Struktørfaget Vejbygning Kloakering Betonbyggeri Beton og det ydre miljø Struktøruddannelsen Byggepladsen Bekendtgørelse om indretning af byggepladser Byggeprocessen Samarbejdet Miljøstyring Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri Kvalitet, hvorfor? Den menneskelige faktor Kvalitetsikringsreformen Rollefordeling Certificeringstandard Kvalitetsdefinition Kvalitetshåndbog Det Digitale Byggeri Det Digitale Byggeris relevans for håndværkeren Det Digitale Byggeri og byggepladsen Tegningsforståelse Projektmateriale Beskrivelser Tegninger Linjer og markeringer Symboler og signaturer Nivellering og afsætning Højdeafsætning, koter Nivellering Kontrol af det halvautomatiske nivelleringsinstrument Linjeafsætning Bygningsafsætning Afsætning af vejkurver Digitalt nivelleringsinstrument... 70
6 6 Indhold Teodolit Totalstation Laser Jordarbejde Jordbundsforhold Jordarter Afgravning og påfyldning af jord Faldlodskomprimering/dybdekomprimering Kontrol af komprimering Grundforstærkning Ledningsanlæg i jord Jordarbejde ved forsyningsledninger Vejarbejde Vejklasser og vejtyper Vejens profil Vejens opbygning Bundsikringsmaterialer Maskiner til komprimering Maskiner til overfladebehandling af fx asfalt Maskiner til overfladebehandling af fx belægninger Belægninger af fliser og belæg ningssten Belægningssten Tekniske hjælpemidler Kvalitetskontrol Vedligeholdelse af belægninger Sikkerhed ved vejarbejde Anhugning Regler for kranarbejde Kranbetjening Hejseredskaber uden certifikatkrav Anhugning Anhugningsgrej Betonarbejde Forskalling Systemforskalling Jernbeton Armering Beton Kvalitetssikring
7 Indhold 7 Vibrering Efterbehandling og afformning Sokler og betondæk Kloakering Afløbssystemets opbygning Afløbsmaterialer Plastrør RSF-rør Betonrør Glaserede lerrør Støbejernsrør Brønde Afløbsinstallationer Udluftning Fundamentsforhold Renseadgange Retningsændringer Dimensionsændring Frostsikring Lægning af afløbsledninger Omfangsdræn Anvendelse af regnvand Nedsivning af regnvand Drift og vedligeholdelse Aflevering af afløbsinstallationer Afløbsinstallationer Projektering Renseadgange Dræninstallation Standardløsninger Særlige byggedele Dimensionering af afløbsledninger Bygning af afløbsanlæg Kloakering i det åbne land Kloakering med tryksatte systemer Kloakering i landbruget Udskillere Pumpeanlæg Kloakrenovering
8 8 Indhold 12 Belægninger af fliser og belægningssten Byggeriets planlægningsmodul Fliser Belægningssten Kantsten Rendesten Trapper Kvalitetskontrol og vedligeholdelse Stikord
9 1 Struktørfagets historie
10 10 Struktørfagets historie Struktørfaget Den faglige uddannelse til struktør er relativt ny, hvorimod struktørens arbejde har eksisteret i flere tusinde år. I tidlige tider ernærede urmenneskene sig som samlere, jægere og fiskere. Efterhånden ændrede denne levevis sig til agerbrug og dyrehold, og menneskene blev i stigende omfang bundet til bestemte områder. I takt med denne udvikling begyndte man at bygge permanente boliger på faste bosteder, og som en naturlig følge heraf opstod bl.a. behovet for gode veje mellem bostederne. Betegnelsen struktør er af latinsk oprindelse. Struo betyder jeg bygger, og structor er den latinske betegnelse for en bygmester/bygningsarbejder. At bygge huse, anlægge veje og kloakker har således til alle tider været en struktørs primære arbejdsområder. Spade Oldnordisk: spadi Latin: spatha Græsk: spathe Den sproglige oprindelse til graveredskabet menes at knytte sig til betegnelsen for enten et sværd eller spån (materiale, som blev brugt til tagdækning). Spade hedder næsten det samme i en række moderne europæiske sprog. Engelsk: spade Tysk: spaden Spansk: spada Disse sammenfald tyder på, at spaden har haft en fælles grundlæggende betydning i vesteuropæisk kultur. Vejbygning Allerede omkring år f.kr. blev der anlagt befæstede veje i Egypten. Vejene blev primært benyttet til transport af de enorme stenblokke, der blev anvendt til bygning af pyramiderne. Romerne var de første i Europa, der systematisk anlagde et geografisk sammenhængende vejnet. Over en 500-årig periode blev der opbygget et vejnet med en udstrækning fra Skotland i nord til Nordafrika i syd og fra Irak i øst til Spanien i vest. Man anslår den samlede vejlængde til omkring km. Til sammenligning har det offentlige vejnet i Danmark en længde på ca km. Det romerske vejnet blev primært opbygget med et militært formål, og hærens mobilitet fik således en afgørende betydning for romerrigets udbredelse. Som et kuriosum kan nævnes, at der langs de store hærveje var lejrpladser, hvor de romerske soldater både kunne sove, spise og vaske sig. Det romerske vejnet, med veje som ofte var over 1 meter tykke, anses for at være et af historiens helt store anlægsarbejder.
11 Struktørfagets historie 11 Figur 1.1 Den første og mest berømte af de store romerveje, Via Appia, blev påbegyndt år 312 f.kr. Vejen gik fra Rom til Brindisi i Syditalien, en strækning på 539 km. Foto: Wikipedia Efter romerrigets fald og gennem hele middelalderen blev der med enkelte undtagelser ikke gjort noget for at vedligeholde og udbygge vejene i Europa, og den romerske vejteknologi gik stort set tabt. Et særligt kapitel om vejbygning i middelalderen er anlæg af veje over alperne, der skulle afhjælpe et voksende transportbehov mellem Tyskland og Italien. Et transportbehov, der var opstået under det tysk-romerske rige, som Karl den Store grundlagde omkring år 800. I slutningen af 1200-tallet blev der eksempelvis anlagt en vej gennem St. Gotthardpasset. Ud over det mere generelle behov for at forbedre og udbygge vejnettet i Europa blev behovet forstærket af ønsket om en hurtigere og mere sikker postgang. I midten af 1700-tallet oprettede Frankrig, som det første land i Europa, en fagskole til uddannelse af vejbygningsteknikere samtidig med, at der blev etableret en overordnet vejadministration. Behovet for egentlige veje i Danmark opstod for ca år siden, da oksetrukne kærrer begyndte at blive udbredt. Før den tid var landsbyerne forbundet med fod- og ridestier. Man undgik så vidt muligt vandløb, og behovet for brobyggeri var ikke stort. Ofte nøjedes man med at anlægge et stenlagt vad. Rejse og transport over land var i oldtiden og i middelalderen ofte en vanskelig affære, fordi vejene reelt kun bestod af nogle hjulspor. Ved store regnskyl og kraftigt snefald kunne det være umuligt at komme frem. Makadam I begyndelsen af 1800-tallet udviklede den skotske ingeniør John McAdam en vejtype, der udelukkende blev opbygget af skærver af ensartet størrelse og med en lagtykkelse på cm. Skærverne, der blev forkilet mellem hin anden af trafikken, gav befæstede og stabile veje. Vejene med makadambelægning var billige og hurtige at etablere, og de vandt derfor indpas i Danmark på bekostning af kendte og mere holdbare belægninger.
12 12 Struktørfagets historie Fra vikingetiden er der spor af befæstede veje ved de store vikingeborge Trelleborg og Fyrkat. Vejene, som antageligt havde et militært formål, var anlagt af tømmerplanker, der hvilede på strøer. En af Danmarks ældste landeveje, Hærvejen fra Viborg til Ejderen, har sandsynligvis været benyttet til færdsel i flere tusinde år. Hærvejen forbandt Danmark med Tyskland og dermed Danmark til det øvrige Europa. I 1400-tallet var det okseeksporten, der satte sit præg på Hærvejen, som lokalt fik navnet Oksevejen eller Studevejen. Der var imidlertid ikke tale om en anlagt sammenhængende vej, men derimod om en rute med mange parallelle spor, som den rejsende kunne vælge imellem afhængigt af transportform, årstid og sikkerhed mod røverbander. Figur 1.2 Gejlå Bro fører Hærvejen over Gejl Å ved Padborg. Oprindeligt måtte man passere åen til fods eller på hest. De flade vadesten, der blev benyttet, før broen blev bygget, kan man stadig se. Det antages, at den første bro af træ blev bygget i vikingetiden, dvs. perioden f.kr. Den nuværende stenbro blev indviet i Foto: Wikipedia Den danske lovgivning viser, at der har eksisteret et vejnet i Danmark siden middelalderen. Loven påbød bl.a. beboerne langs Kongens Hærveje, dvs. hovedveje, at vedligeholde disse veje. Befæstede veje i middelalderen var imidlertid sjældne og forekom stort set i kun i forbindelse med veje, der havde strategisk betydning. Den første rigslov med specifikke bestemmelser om veje blev udstedt af Christian 2. i Loven fastsætter regler for bygning og vedligeholdelse af alfarveje og for, hvorledes der skulle føres tilsyn af kongens fogeder. I den sidste halvdel af 1500-tallet anlagde Frederik 2. de såkaldte private kongeveje mellem København og slottene på Sjælland. Kongevejene var afspærret for almindelig trafik med låste bomme frem til midten af 1700-tallet, hvor vejene blev åbnet for almindelig trafik.
13 Struktørfagets historie 13 I 1690 udstedte Christian 5. en forordning med mere præcise bestemmelser for amtmændenes forpligtigelse til at føre tilsyn med de eksisterende veje. Som en konsekvens af forordningen blev landets vigtigste veje opmålt under ledelse af astronomen Ole Rømer, og i den forbindelse blev der opsat milepæle for hver fjerdingsmil, svarende til 1.883,1 m. Figur 1.3 Kongeborgen på Kalø i Århusbugten blev anlagt af Kong Erik Menved i Den eneste adgang over land er en mere end 500 meter lang kunstigt opbygget vejdæmning, der forbinder fastlandet med Kalø. Vejdæmningen er en af de bedst bevarede og længste middelalderveje i Danmark. Den er bygget af en kerne af jord og ler, der er dækket af flade sten på top og side. En række store sten er sat ned gennem midten og langs de to sider. Foto: Ole W. Hansen I 1761 blev der stillet et omfattende forslag om anlæg af nye veje over hele landet. Frederik 5. var blevet gjort opmærksom på kvaliteten af de franske veje, og i 1764 inviterede han tre franske vejingeniører til Danmark til at forestå planlægning og anlæg af nye veje. Den franske ingeniør Marmillod virkede som overinspektør for det danske vejvæsen i over 10 år, og han lærte sine danske medarbejdere at anlægge Figur 1.4 Trekvartmilesten på kongevejen mellem Hillerød og København. Foto: Wikipedia
14 14 Struktørfagets historie veje efter principper for det franske vejvæsen. Principper, som uden væsentlige ændringer har været anvendt ved anlæg af hovedveje op til vore dage. I 1848 blev den første danske jernbane åbnet mellem København og Roskilde, og flere jernbaner kom til i de følgende år. I 1856 konkluderede en kommission, som skulle vurdere den fremtidige infrastruktur i Danmark, at jernbanerne i løbet af en kort årrække ville overtage hovedlandevejenes rolle. Det førte til, at begrebet hovedlandevej blev afskaffet. Vejadministrationen blev decentraliseret, og hovedlandevejene blev lagt under amterne, mens landeveje og biveje blev lagt under kommunerne. I 1930 erne tog bilismen for alvor fart i Danmark, og behovet for tidssvarende veje blev i første omgang opfyldt ved at forsyne vejene med slidstærke belægninger. Vejenes betydning voksede, og staten ønskede igen indflydelse på vejnettets udbygning og vedligeholdelse. Figur 1.5 Nulpunktskilometerstenen ved Østerport Station i Køben havn. Fra denne sten udmåles vej afstande i Danmark. Foto: Ole W. Hansen Ideen om motorveje blev udviklet i Tyskland allerede før I perioden 1931 til 1939 blev der anlagt km motorveje i Tyskland, og de tyske motorveje kom til at danne forbillede for resten af verden. Den første danske motorvej, Helsingørmotorvejen, blev påbegyndt som et beskæftigelsesarbejde i 1938, men den første delstrækning, Hørsholmvejen, blev imidlertid først åbnet i Figur 1.6 Motorvej, kløverbladsanlæg ved Odense. Foto: Wikipedia
15 Struktørfagets historie 15 Kloakering Afløbssystemer anvendes til transport af spildevand og regnvand samt til drænvand fra bebyggelser og arealer, der skal afvandes. Afløbssystemer skal bl.a. sikre befolkningens sundhed ved at lede forurenet vand bort fra boligområder. Fra oldtidens Babylon og Egypten kendes åbne afløbsrender og overdækkede afløbsledninger, der er udført af tilhugget sten eller granit. I middelalderen anvendte man udhulede træstammer til mindre afløbsledninger og murede ledninger til større dimensioner. Figur 1.7 Opbygningen af den ældste og mest betydningsfulde afløbsledning i Rom, Cloaca Maxima, blev påbegyndt omkring 500 år f.kr. Afløbsledningen drænede Forum Romanum, og vandet blev ført ud i Tiberen. Cloaca Maxima er endnu delvis i brug. Foto: Wikipedia Efter de omfattende koleraepidemier i Europa i 1800-tallet indså man nødvendigheden af, at forholdene omkring udledning af spildevand og latrin fra boligområderne skulle reguleres. Op til midten af 1800 tallet havde København et usammenhængende afløbssystem af åbne og overdækkede render og murede kloakledninger. Regnvand blev ledt væk fra gaderne sammen med husspildevand og den latrin, der blev tømt ud i de åbne render i gaderne. Efter koleraepidemien i 1853 blev der udarbejdet en kloakplan for København, der betød, at husspildevand og overfladevand skulle udledes i kanalerne og i havnen. I 1860 blev de første afløbsledninger etableret. Omkring 1850 fandtes der endnu omkring køer i København. Det var forbudt at have køer i forhusene, så køerne blev trukket ind i baghusene og op ad trapperne til første sal, hvor de opholdt sig resten af livet. Gyllen blev ofte ledt direkte ud til gadernes afløbsrender.
16 16 Struktørfagets historie I midten af 1800-tallet begyndte man at benytte beton til fremstilling af afløbsrør, og frem til 1970 erne blev der næsten udelukkende anvendt glaserede lerrør og betonrør til afløbsledninger. Afløbsrørene blev overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. Herefter skete der en væsentlig produktudvikling af rør og rørsamlinger, og i slutningen af 1980 erne begyndte plast at dominere som materiale til fremstilling af afløbsrør. I dag anvendes der stort set ikke betonrør i afløbsinstallationer. Betonbyggeri Betonlignende materialer har været fremstillet siden oldtiden, men ikke med de cementtyper, der anvendes i dag. Fx brugte egypterne gips opløst i vand. Det var brugbart som bindemiddel til konstruktioner i pyramidernes tørre miljø. Grækerne og romerne brændte kalk til fremstilling af murmørtel og opdagede, at hvis brændt kalk blev blandet med vulkansk aske, fik man et såkaldt hydraulisk bindemiddel. Hydraulisk bindemiddel er et pulver, der hærder ved blanding med vand, og som derefter er bestandigt over for vand. For omkring år siden fandt romerne ud af at blande hydraulisk bindemiddel og vand med knust teglsten. Derved kunne romerne fremstille beton, som de efterfølgende systematisk begyndte at anvende til byggeri. Figur 1.8a Pantheon i Rom er en af de få bygninger, som har været i brug siden den blev bygget og til i dag. Den nuværende bygning blev opført omkring år 120 e.kr. under kejser Hadrian. Navnet Pantheon angiver, at det er et tempel for alle de romerske guder. Fra 600-tallet er bygningen blevet benyttet som kirke. Foto: Wikipedia
17 Struktørfagets historie 17 Figur 1.8b Kuplen på Pantheon i Rom er et af de bedst kendte eksempler på romernes anvendelse af beton. Kuplen, der er større end kuplen over Peterskirken, har en diameter på 43 m. Pantheons eneste lyskilde er en rund åbning i kuplen med en diameter på 9 m. Foto: Wikipedia Mange af de berømte akvædukter, der forsynede romerrigets byer med rent drikkevand, blev bygget af beton. Et kendt eksempel på romernes ekspertise er den 80 km lange akvædukt af beton fra Eifel til Köln. Den transporterede drikkevand i 450 år, og endnu i dag findes rester af den. Efter Roms fald blev den romerske betonteknologi med tiden glemt, og beton som byggemateriale blev først igen taget i brug, da portlandcementen blev opfundet i Fra midten af 1800-tallet blev beton mere og mere udbredt, først og fremmest til militære anlæg og havne. I slutningen af 1800-tallet begyndte beton imidlertid at vinde indpas i det civile byggeri i takt med, at man begyndte at indlægge jern i beton til at optage trækpåvirkningerne. Jernbeton revolutionerede byggeriet, fordi man nu kunne fremstille bærende konstruktioner af beton som søjler, bjælker og plader, der tillige var vejrbestandige. Jernbeton vandt hurtigt indpas i forbindelse med udbygning af infrastrukturen, specielt som byggemateriale til veje, vejbroer og jernbanebroer. Portlandcement Portlandcement, der har sit navn efter sandsten fra halvøen Portland i Sydengland, er den almindeligste cementtype. Portlandcement blev opfundet af den britiske murer Joseph Aspdin og patenteret i Cement fremstilles ved at brænde (opvarme) kalk, ler og sand sammen til klinker ved ca C. Klinkerne formales, og der tilsættes forskellige materialer afhængigt af, hvilke egenskaber cementen skal have. Når cementen udrøres i vand, hærder den og danner en stenhård masse. Hærdningen kan også foregå under vand.
18 18 Struktørfagets historie Jernbeton/ Monierbeton En fransk gartner, Joseph Monier ( ), tog i 1867 patent på plantebeholdere, der var fremstillet af cementmørtel armeret med jerntråde. Han fandt desuden på at anvende armeringsprincippet til ingeniørmæssige bygningskonstruktioner til trods for, at han ikke havde nogen byggeteoretisk uddannelse. Beton som byggemateriale blev indført i Danmark i midten af 1800-tallet, bl.a. i forbindelse med bygning af fæstningsanlægget omkring København. Da byggeriet i var på sit højeste, var fæstningsanlægget Danmarks største arbejdsplads med ca arbejdere. Hovedparten var ufaglærte jord- og betonarbejdere, som udførte gravearbejdet med spade og skovl og derefter støbte anlæggene i beton. Fæstningsanlægget kom til at bestå af en 15 km lang vold mod vest, Vestvolden, befæstede stillinger mod nord samt en søbefæstning af forter, der omfattede en af verdens største kunstige øer, Middelgrundsfortet. Forsvarssystemet vakte international opmærksomhed for sin konstruktion og blev kendt i udlandet som den danske front. Figur 1.9 Garderhøjsfortet, fæstningsanlæg ved København, opført i Gravearbejdet blev udført med hånden, og jorden blev transporteret væk på tipvogne. Foto: Tøjhusmuseet I 1861 blev der støbt krudtmagasiner af beton ved Dybbøl, og magasinernes evne til at modstå artillerigranater bidrog væsentligt til stillingens modstandsdygtighed. Efter Dybbøls fald i 1864 sprængte tyskerne magasinerne i luften, og man kan i dag stadig finde næsten intakte betonrester på stedet. Statens Museum for Kunst er bygget af jernbeton i 1890, og i 1924 blev Christiansborg Slot fuldført som datidens største betonhusbyggeri. Efter 2. verdenskrig tog betonbyggeriet fart, fordi de såkaldte store årgange skulle have boliger, og det traditionelle byggehåndværk ikke kunne følge med behovet. Byggeriet blev industrialiseret med udbredt anvendelse af betonelementer, og Danmark blev et af de førende lande inden for elementbyggeri.
19 Struktørfagets historie 19 Perioden fra 1988 til 2000 blev i høj grad præget af de to store bygge- og anlægsprojekter: Storebæltsforbindelsen, der forbinder Sjælland med Fyn, og Øresundsforbindelsen, der forbinder Danmark med Sverige. Storebæltsforbindelsen består af en boret tunnel, en lavbro og en hængebro med et frit spænd på m, hvilket er et af verdens længste spænd. Storebæltsforbindelsens samlede længde er ca. 18 km. Figur 1.10a Storebæltsforbindelsen. Østbroens pyloner på 254 m blev støbt ved hjælp af klatreforskalling i ryk på 4 m. Til 4 m pylonsektion blev der brugt op til 500 m 3 beton. Pylonerne er placeret oven på sænkekasser af beton, som hver vejer t. Foto: Sund & Bælt Figur 1.10b Storebæltsforbindelsen. Vestbroen er opført af betonelementer, der blev støbt på et produktionsanlæg på Fyn. Elementerne blev sejlet ud til brolinjen og monteret af den specialbyggede flydekran Svanen, der kan løfte t. Foto: Sund & Bælt
20 20 Struktørfagets historie Øresundsforbindelsen består af en sænketunnel, en skråstagsbro og tilslutningsbroer. Spandet mellem bropillerne, som består af 490 m løsthængende bro 57 m over havoverfladen, er et af verdens største. Øresundsforbindelsen har en samlet længde på ca. 16 km, og forbindelsen er p.t. verdens længste kombinerede motorvejsog jernbanebro. Ud over det høje faglige og tekniske stade har disse to store bygge- og anlægsprojekter vist, at den moderne beton både er et solidt og et formbart byggemateriale. Beton og det ydre miljø Beton er et naturligt materiale, der hovedsageligt består af sand og småsten, der er limet sammen af cement og vand. I dag bruges beton til fremstilling af afløbskomponenter og til næsten alle slags bygge- og anlægsprojekter som regel i kombination med andre materialer. Betonkonstruktioner, der befinder sig indendørs i et tørt miljø, har en meget lang levetid. Betonkonstruktioner, der befinder sig udendørs, og som er omhyggeligt udført, opnår en lang levetid selv under de mest barske naturlige miljøforhold. Med tiden nedbrydes beton til de oprindelige materialer sten og sand. Alle råmaterialer til fremstilling af beton findes i rigelige mængder over det meste af kloden, og genanvendelse af nedknust beton kan reducere behovet for naturlige tilslagsmaterialer. Beton er et både stærkt og holdbart byggemateriale og et af de mest økonomiske målt i forhold til et byggeris samlede livscyklus. Beton som byggemateriale giver samtidig store gevinster på et CO 2 -regnskab, når det nedknuses og genanvendes til fx vejanlæg. Beton er endvidere godt for indeklimaet. Det er et rent mineralsk materiale, som ikke indeholder organiske stoffer, der ved fordampning kan belaste miljøet. Beton, som er et tungt materiale, er i stand til at udjævne variationer i tem peratur og luftfugtighed. I visse tilfælde an vendes der imid lertid for skellige stoffer til beton, der kan give anledning til miljøpro ble mer, fx brugen af mineralsk baseret form olie til beton støbe forme. Problemet kan løses ved at anvende vege tabilsk formolie.
21 Struktørfagets historie 21 Struktøruddannelsen Jord- og betonarbejdernes arbejdsopgaver bestod indtil 1920 erne især af jordarbejde. Ved større bygge- og anlægsarbejder blev jorden gravet op i etager og flyttet med trille bør eller hestevogn. Efter 1. Verdenskrig vandt maskiner indpas i forbindelse med byggeog anlægsarbejder, og i løbet af 1950 erne blev maskinerne mere og mere almindelige, men en stor del af arbejdet blev forsat udført med håndkraft. Da de første afløbssystemer blev etableret i 1800-tallet, var jord- og betonarbejderen med fra begyndelsen, både til gravearbejdet og til lægning og samling af kloakrør. Figur 1.11 Jordarbejde. Illustration fra Håndbog for Anlægs- og Bygningsarbejdere, Dansk Arbejdsmands- og specialarbejderforbund Kilde: 3F Omkring 1930 erne blev alt betonarbejde forankret hos jord- og betonarbejderne. I begyndelsen blev betonen håndblandet, armeringen blev Figur , lægning af kloakledning af færdigstøbte betonrør gennem Fredericia og ud i Lillebælt. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn
22 22 Struktørfagets historie foretaget på stedet og al transport på byggepladsen foregik manuelt. Den færdigblandede beton blev båret eller hejst op ved hjælp af en trisse, som fx var lavet af et cykelhjul. Armeringen til søjler og bjælker blev tildannet på jernpladsen, og alle hjalp til med at bære den færdige armering hen til bygningen. Typiske arbejdsområder for anlægsstruktører Udgrave og støbe fundamenter til huse, broer og tunneller. Lægge belægninger med belægningssten og fliser. Installere huskloaksystemer og kommunale kloaksystemer. Bygge rensningsanlæg. Beregne økonomiske overslag med henblik på udarbejdelse af tilbud på opgaver. Af andre opgaver kan nævnes jordarbejde og vejbygning. Typiske arbejdsområder for bygningsstruktører Fremstille støbeforme i træ og opstille systemforskallinger. Fremstille armeringer. Udstøbe vægge og gulve. Montere betonelementer. Installere huskloaksystemer. Fremstille og montere søjler, bjælker og dragere. Kraner, som havde været anvendt i forbindelse med bygning af skyskrabere i USA siden midten af 1800-tallet, vandt først rigtig indpas i Danmark omkring 1930 erne specielt i forbindelse med bygningen af den første Lillebæltsbro. Kranteknologien fik senere stor betydning for, hvor stort der kunne bygges, og for udviklingen af montagebyggeriet. Oprindeligt foregik al uddannelse som sidemandsoplæring, men fra midten af 1960 erne blev det muligt at supplere sidemandsoplæringen med fagligt rettede arbejdsmarkedsuddannelser. Den teknologiske udvikling inden for entreprenørbranchen stillede imidlertid i stigende omfang krav om medarbejdere med en bred faglig uddannelse, som samtidigt er suppleret med et fagligt speciale. I 1989 aftalte SiD (i dag 3F) og Entreprenørforeningen (i dag Dansk Byggeri) derfor, at der burde iværksættes en uddannelse rettet mod entreprenørbranchen en uddannelse, som skulle være på linje med de øvrige faglige uddannelser inden for bygge- og anlægsområdet. Formålet skulle være: At uddanne faglærte medarbejdere inden for entreprenørbranchen, der på baggrund af en faglig/praktisk uddannelse selvstændigt skal kunne udføre bygge- og anlægsarbejder med brug af materialer og metoder, der er karakteristiske for entreprenørområdet. Den klassiske jord- og betonarbejder havde således haft sin tid, og i 1990 blev der etableret en erhvervsuddannelse, som kunne imødekomme entreprenørområdets voksende behov for faglærte medarbejdere. Struktøruddannelsen er tilrettelagt som en bred faglig grunduddannelse med to faglige specialer anlægsstruktør og bygningsstruktør der sikrer medarbejderne et højt teoretisk og teknisk niveau inden for entreprenørområdet. I 1994 blev det første hold struktører uddannet, og i løbet af uddannelsens første 14 år er der uddannet anlægs- og bygningsstruktører.
23 2Byggepladsen
24 24 Byggepladsen Bekendtgørelse om indretning af byggepladser Kravene til indretning af en byggeplads med hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø er fastlagt i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder. Bekendtgørelsen gælder alle, der arbejder på en byggeplads eller på et værksted, uanset om man er medarbejder, arbejdsgiver eller selvstændig uden ansatte. Plan for sikkerhed og sundhed, PSS Der findes detaljerede regler for, hvordan en PSS skal udarbejdes, og hvad den skal indeholde. En PSS skal bl.a. bestå af en organisationsplan, en byggepladstegning, en tidsplan, en angivelse af fælles sikkerhedsforanstaltninger samt procedurer for løbende kontrol. Man opdeler arbejdssteder i 3 kategorier: Små byggepladser: < 5 personer samtidigt. Mellemstore byggepladser: mellem 5 og 10 personer samtidigt. Store byggepladser: > 10 personer samtidigt. Kun for de store byggepladser skal udarbejdes en PSS hver gang. De små og mellemstore skal kun udarbejde en PSS, hvis arbejdet medfører specielle risici, fx særlig alvorlig risiko for at blive begravet (arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde), arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer, samt arbejde med montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer. Til udarbejdelsen af en PSS skal bygherren udpege en projektkoordinator, der også står for sikkerheden på arbejdspladsen. Derfor skal både de projekterende, rådgiverne og de enkelte arbejdsgivere på arbejdspladsen give koordinatoren adgang til deres materiale og følge koordinatorens anvisninger. Arbejdspladsvurdering, APV APV drejer sig om den enkelte virksomheds praktiske håndtering af arbejdsmiljøet på baggrund af de konkrete opgaver, virksomheden traditionelt løser. Dette er i modsætning til PSS, der beskæftiger sig med forhold på byggepladsen og forholdet mellem de enkelte entreprenører. Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for APV, men Arbejdstilsynet forudsætter, at ledelse og ansatte samarbejder om at forbedre arbejdsmiljøet i virksomheden og om at udarbejde skriftlige arbejdspladsvurderinger.
25 Byggepladsen 25 Har din virksomhed eksempelvis udarbejdet en APV, der giver svar på følgende spørgsmål?: Hvordan aftales oprydning med andre håndværkere? Hvordan instrueres nye medarbejdere? Ledelsen har sjældent tid eller den fornødne indsigt. Måske kan rutinerede medarbejdere varetage opgaven. Hvordan fastgøres stiger, og kan stigerne erstattes af miniklapstilladser? Hvordan løses problemer med støv? Er der værnemidler til rådighed? Er der en procedure for fejlmelding og reparation af værktøj? Er der aftalt en rollefordeling mellem sjak og virksomhed? APV er en hjælp til systematisk at løse virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål og dermed undgå hovsaløsninger. Der skal ikke udarbejdes en APV for hver enkelt byggeplads, men en APV, der prioriterer løsningen af de hyppigst tilbagevendende problemer på byggepladsen. Byggepladsens indretning I bekendtgørelsen om indretning af byggepladser er der bl.a. fastsat regler for: Etablering af adgangs- og transportveje. Etablering af adgangsforhold og flugtmuligheder. Tilførsel af frisk luft. Etablering af vinterforanstaltninger. Placering af skure og pavilloner. Tekniske installationer. Håndtering af affald, herunder giftige stoffer. Sikring mod nedstyrtnings- og nedskridningsfare. Arbejde i højden. Belysning. Orden og ryddelighed. Velfærdsforanstaltninger. Dispensationer og klageadgang. Sanktioner. De overordnede retningslinjer for indretning af og adgang til byggeplad sen skal fremgå af bygge plads - planen. Både perma nente og midlertidige ændringer skal i henhold til regler ne løbende på føres den oprinde lige byggepladsplan. Struktørerne er ofte de første håndværkere på byggepladsen, og hele byggeriet vil være præget af deres måde at starte og indrette sig på. Det er derfor vigtigt, at man tænker ud over den periode, man selv arbejder på byggepladsen.
26 26 Byggepladsen Byggeprocessen Moderne byggeri er meget varieret med hensyn til konstruktion, størrelse og byggeperiode. Den samlede planlægnings- og byggeperiode varer typisk flere år og involverer som regel flere personer og fagområder. Overordnet kan byggeprocessen opdeles i 5 faser: 1. Beskrivelse af byggeopgaven. 2. Udformning og valg af tekniske løsninger, licitation mv. 3. Planlægning og aftaler med virksomheder, entreprenører, myndigheder mfl. 4. Valg af byggeledelse og udførelse af byggeriet. 5. Afsluttende opgaver, finish og aflevering. Tidsforbruget har afgørende indflydelse på den pris, bygherren skal betale for byggeriet. Derfor skal byggeprocessen planlægges og tilrettelægges omhyggeligt med bl.a. det formål at udnytte tiden bedst muligt. Samarbejdet Et godt samarbejde og en fornuftig planlægning på byggepladsen er en væsentlig betingelse for et vellykket byggeri. Alle aktører har et an svar for at udvise respekt for hinandens arbejde og kompetencer. Et enkelt svigt kan forsinke byggeprocessen og i værste fald sænke kvaliteten i arbejdet. Typiske samarbejdsmøder på en byggeplads: Byggemøder. Entreprenørerne, virksomhederne og fagområderne er repræsenteret. Byggemøderne ledes af bygherren eller dennes stedfortræder. Koordineringsmøder. De aktuelle fagområder og sjakledere mødes med byggeledelsen. Sikkerhedsmøder. Sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedskoordinatoren mødes. Planlægnings- og orienteringsmøder. Afholdes i sjakket. Miljøstyring Omgangen med jordens ressourcer er kommet i fokus. Forbruget af energi, vand og materialer i den vestlige verden skal reduceres, og det kræver en miljøbevidst holdning hos alle parter på en byggeplads.
27 Byggepladsen 27 Fx kan der peges på, at den samlede bygge- og anlægsaktivitet i Danmark i 2007: Udgjorde et etageareal på m 2 mht. påbegyndt byggeri. Stod for ca. en tredjedel af den samlede affaldsmængde, hvilket svarer til ca. 4,5 mio. tons. Ca. 97 % af byggeaffaldet blev dog genanvendt. Stod for omkring 44 % af den samlede godstransport med lastbil (grus, cement, jord, sten m.m.). Gennem miljøstyring arbejdes der systematisk med at reducere miljøbelastning og ressourceforbrug i virksomheder. Miljøstyring kan iværksættes efter virksomhedernes egne retningslinjer eller i henhold til en anerkendt miljøstandard som ISO eller EMAS (EU s forordning for miljøstyring og miljørevision). Kortlægning af miljøbelastninger En virksomheds miljøstyringsprogram fastlægges på baggrund af en kortlægning af dens miljøbelastninger. Kortlægningen skal som minimum omfatte elementerne i figur 2.1. Figur 2.1 Eksempel på skema til fastlæggelse af en virksomheds miljøbelastning. Målpåvirkning Energiforbrug Råstoffer Kemikalier Affald (spild) Udslip Vand Spild Støj Støv Lugt Vibrationer Jordforurening Arbejdsmiljø Aktiviteter: Administration Lager Transport Køretøjer Byggeaktiviteter: Udgravning Fundering Støbning Andet Miljøpolitik En virksomheds miljøpolitik kan formuleres på følgende måder: Beskrivelse af indsatsområder. Beskrivelse af målsætningen for de enkelte indsatsområder. Beskrivelse af de miljøpåvirkninger, der skal reduceres. Beskrivelse af, hvorledes indsatsen skal gennemføres. Udarbejdelse af en tidsplan for indsatsen.
28 28 Byggepladsen Miljøredegørelse Virksomheden bør løbende gøre status på miljøindsatsen og fremlægge dokumentation for de resultater, der er opnået. I forbindelse med status kan virksomheden revidere miljøpolitikkens målsætninger. Miljøredegørelsen bør have en form, så den umiddelbart kan offentliggøres. Miljøbevidsthed Al erfaring viser, at virksomhedernes medarbejdere er en afgørende ressource, når det gælder miljøpolitik og miljøstyring. Det er vigtigt at inddrage medarbejdernes evner og erfaringer, når der skal fastlægges en miljøpolitik. De mange miljømæssige og økonomiske fordele ved miljøstyring sikres i høj grad gennem medarbejdernes aktive deltagelse i tilrettelæggelsen og udførelsen af miljøarbejdet. Inden for bygge og anlæg udgør især sortering af affald og korrekt håndtering af miljøbelastende stoffer, fx kemikalier, en væsentlig del af medarbejdernes deltagelse i miljøarbejdet. Husk! En aktiv miljøindsats kom mer både samfundet, virksom heden og dig selv til gode. Medarbejderne bør især være opmærksomme på: at bortskaffelse af miljøbelastende kemikalier er besværlig, men kan reduceres væsentligt ved i stedet at bruge miljørigtige kemikalier. at bortskaffelse af usorteret affald er meget dyrt. Løsningen er en optimal udnyttelse af materialer og en effektiv sortering i fx containere. Vedrørende bortskaffelse af forurenet jord se kapitel 6, Jordarbejde. Litteraturhenvisninger Håndbog for Sikkrhedsgruppen, BAR-BA. Relevante links Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg Sikkerhed med Bent E Arbejdstilsynet Dansk Byggeri
29 3 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri
30 30 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri Kvalitet, hvorfor? Kvalitetsbevidsthed, kvalitetsstyring og kvalitetskontrol samt ISOcertificering er begreber, man ofte møder inden for bygge- og anlægsbranchen, og kvalitetssikring er i dag en væsentlig konkurrenceparameter. Kvalitetssikring tager udgangspunkt i gældende standarder, normer og regler udarbejdet af branchen som fx håndbogen Hvor går grænsen udgivet af Dansk Byggeri samt Bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder. Den højeste form for dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang. Kvalitet på byggepladsen Det færdige bygge- og anlægsarbejde skal svare til de krav, der er stillet af kunden/bygherren i henhold til den indgåede aftale. Kvalitet inden for bygge og anlæg omhandler i dette kapitel følgende emner: Den menneskelige faktor. Kvalitetssikringsreformen. Rollefordeling. Certificeringsstandard. Kvalitetsdefinition. Kvalitetshåndbøger. Det Digitale Byggeri. Det Digitale Byggeris relevans for håndværkeren. Det Digitale Byggeri og byggepladsen. Den menneskelige faktor Byggesjusk er en overskrift, der desværre optræder hyppigt i medierne, og medierne er ofte for tilbøjelige til at sætte fokus på det sidste led i kæden, nemlig entreprenøren og håndværkerne. Byggeskadefonden har imidlertid påvist, at de projekterende ofte har et medansvar for de fejl, der opstår i forbindelse med byggeriet. Fejl, der kan tilskrives dårlig projektering, manglende specifikationer til materialekrav, uhensigtsmæssige konstruktioner eller nye uprøvede løsninger mv. Jo større afvigelser der er fra de traditionelle gennemprøvede løsninger, jo større er risikoen for, at der opstår fejl. Kvalitet er et spørgsmål om ansvarsfølelse og om at udføre arbejdet på et højt fagligt niveau. Det giver en personlig faglig tilfredsstillelse at udføre sit arbejde med omhu, at rette eventuelle egne fejl og at betragte sine kolleger i næste led i byggeprocessen som vigtige kunder.
31 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri 31 Kvalitetsikringsreformen Siden kvalitetssikringscirkulæret trådte i kraft i 1986, har det været et værktøj for entreprenøren til over for bygherren at kunne dokumentere, at dennes krav er overholdt. Cirkulæret var en del af en større reform, som bl.a. omfattede en række generelle regler for kvalitetssikring. I 2000 blev cirkulæret afløst af en bekendtgørelse, Bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder, som har lovstatus for alle offentlige og offentligt støttede byggerier såsom almennyttige boliger, andelsboliger, skoler, børnehaver, sygehuse, plejehjem etc. Bekendtgørelsen har fået en afsmittende virkning på det private byggeri, der i vid udstrækning opfatter kvalitetssikring som en ydelse på lige fod med støbning af en sokkel eller lægning af en kloakledning. Fra 2001 blev autoriserede kloakmestervirksomheder endvidere pålagt at anvende et myndighedsgodkendt kvalitetsstyringssystem i forbindelse med udførelse af afløbsinstallationer. Bygherren er berettiget til at tilbageholde en vis sum penge, såfremt dokumentation for den krævede kvalitetssikring ikke foreligger til den aftalte tid. Lev op til dit ansvar og medvirk til, at vedkommende, der kommer efter dig, modtager et kvalitetsprodukt. Spørg, hvis du er i tvivl om fx vareleverancer, materialers kvalitet eller tegningers korrekthed. Der er 6 hovedpunkter i kvalitetssikringsreformen: 1. Hver enkelt part i byggeriet skal selv kvalitetssikre sine aktiviteter. 2. Under udførelsen og i forbindelse med aflevering af arbejdet skal der gennemføres en effektiv kontrol af den samlede kvalitet. 3. Drift og vedligeholdelse af det færdige byggeri skal ske efter fastlagte planer. 4. Der skal gennemføres et eftersyn af byggeriet 5 år efter dets aflevering. Fra 1992 også et 1-års eftersyn fra afleveringstidspunktet. 5. For rådgivere, entreprenører og leverandører gælder en 5-års ansvarsperiode for fejl og mangler i erhvervsbyggeri. Med virkning fra 2008 er reglen i forhold til private 10 år, se BR Der er oprettet en byggeskadefond. Ved det 5-årige eftersyn og det indførte 1-års eftersyn gennemgår en uvildig byggesagkyndig byggeriet for fejl og mangler. Konstateres der nogle af disse, skal den af parterne, som kan udpeges som ansvarlig, udbedre de påviste fejl og mangler hurtigst muligt eller evt. betale for udbedringen.
32 32 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri Ordningen gælder for alle statslige og statsstøttede byggerier samt byggerier, der er udført med AB92 som aftalegrundlag. Drift og vedligeholdelse Det har vist sig, at mange skader i nyere byggeri skyldes manglende vedligeholdelse. Kvalitetssikringsreformen er derfor fulgt op med krav om en systematisk indsats med hensyn til drift og vedligeholdelse af byggerier. Rollefordeling Bygherren Bygherren har det overordnede ansvar for kvalitetssikringen og skal formulere mål og udstikke rammer for kvalitetssikringsarbejdet. Bygherren er dog ikke helt frit stillet, men er, ligesom entreprenøren, forpligtiget til at leve op til de krav, myndighederne stiller med hensyn til bygningsreglement, lokalplan, regionsplan o.l. Den projekterende Det er de projekterende virksomheder, der har ansvaret for, at projekt- og udbudsmaterialet udformes klart og entydigt. Af udbudsmaterialet skal det fremgå, hvilke kvalitetskrav der stilles til projektet, og hvordan man dokumenterer, at kravene er opfyldt. Udbudsmaterialet skal omfatte en kontrolplan, som fastlægger, hvad der skal kontrolleres på byggepladsen, hvordan kontrollen skal gennemføres og af hvilke personer. Kontrolplanen har således stor betydning for, hvordan kvalitetssikringsarbejdet på byggepladsen gennemføres, og dermed også for håndværkerens rolle. Teori er, når man ved alt, men intet fungerer. Praksis er, når alt fungerer, men ingen ved hvorfor. Hos os er teori og praksis forenet. Intet fungerer, og ingen ved hvorfor. Entreprenøren Entreprenørens kvalitetssikring starter normalt med en gennemgang af projektet i samarbejde med de projekterende. Projektgennemgangen skal udbygge entreprenørens viden om projektet med henblik på at afhjælpe eventuelle fejl og mangler samt medvirke til, at man finder frem til ændringer, der kan gøre byggeriet mere rationelt. Projektgennemgangen kan samtidig give anledning til, at byggepladsens indretning drøftes. Under byggeperioden skal entreprenøren kvalitetssikre sit eget arbejde. Ved større byggeopgaver kan der stilles krav til entreprenøren om udarbejdelse af en kvalitetssikringshåndbog, hvori det beskrives, hvordan kvalitetssikringen tænkes gennemført.
33 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri 33 Håndværkeren Sjakket skal være bekendt med tegninger og beskrivelser samt orienteres om de kvalitets- og kontrolkrav, der stilles til den konkrete opgave. Samtidig skal håndværkerne selv bidrage til, at arbejdet udføres i overensstemmelse med de fastsatte krav ved at efterspørge præcise informationer. Personer, der skal udføre kontrolarbejde og udfylde kontroldokumenter, bør have den nødvendige instruktion om projektet, fx: Instruktion i udførelsesrækkefølge. Instruktion i udførelsesmetoder. Drøftelse af fejlmuligheder. Orientering om krav til det pågældende arbejde. Orientering om tolerancekrav. Certificeringstandard ISO 9000 ISO er en international standardiseringsorganisation, hvor Dansk Standardiseringsråd, DS, er det danske medlem. ISO 9000-standarden stiller bestemte krav til en virksomheds kvalitetsstyringssystem med hensyn til opbygning og funktion. Hvis virksomheden opfylder kravene, kan der udstedes et certifikat, som
34 34 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri bekræfter, at virksomhedens kvalitetsstyringssystem lever op til den internationale ISO 9000-standard. Det er op til den enkelte virksomhed at udfylde rammerne i ISO Kvalitetsstyringssystemet kan således tilpasses virksomhedens størrelse, organisation og branchetilhørsforhold. Eksempelvis er kravene til kalibrering af måleudstyr forskellige for en entreprenørvirksomhed og en højteknologisk virksomhed. At en virksomhed er certificeret efter ISO 9000, siger således ikke noget om produktstandarden ud over, at de krav, som virksomheden selv har opstillet, er overholdt. Derimod fortæller standarden, at virksomheden har fastlagt en bestemt norm for produktets kvalitet. Certificering Der er, ud over pr-værdien, flere grunde til, at virksomheder vælger at blive certificeret i henhold til ISO Der kan fx være tale om et kundekrav eller eget ønske om effektivisering af organisationen. I stigende omfang, og specielt ved større bygge- og anlægsopgaver på det internationale marked, stiller bygherrer krav til entreprenører om kvalitetsstyring efter ISO Storebæltsforbindelsen er det første danske eksempel. På længere sigt kan man forvente, at det udelukkende bliver certificerede virksomheder, der får mulighed for at kunne deltage i licitationer.
35 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri 35 Kvalitetsdefinition Kvalitet Kvalitet drejer sig overordnet om levering af den aftalte ydelse til den aftalte pris og tid, dvs. at brugerens forventninger til produktet opfyldes mht. funktion og byggetekniske løsninger. Kvalitetskontrol Kvalitetskontrol omfatter måle- og afprøvningsaktiviteter, der skal sikre, at produktet opfylder kravspecifikationerne. Kvalitetshåndbog En kvalitetshåndbog beskriver den målsætning og de rutiner, der er fastlagt for den enkelte aktivitet i forløbet. Målet er, at virksomhedens ydelser opnår en ensartet kvalitet på det planlagte niveau. Hovedpunkter i kvalitetshåndbogen kan være: Entreprenørens organisation på den aktuelle byggeopgave, herunder placering af ansvar og kompetence. Procedurer for styring af tegninger og dokumenter. Procedurer for instruktion af mandskabet om byggeopgaven. Procedurer, som minimerer skader og svind i leverancer. Procedurer, som hindrer brug af materialer, der ikke er godkendte. Procedurer for styring og kontrol af arbejdets udførelse. Entreprenørens tilsyn med eget og underentreprenørers arbejde. Hvad entreprenøren gør i tilfælde af fejl og unøjagtigheder. Hvad entreprenørens dokumentation af kvalitetssikringen omfatter, og hvordan den administreres. Hvordan entreprenøren sikrer, at de fastlagte intentioner følges. Kvalitetshåndbogen, der er virksomhedens generelle håndbog, kan underopdeles i en kvalitetsstyringshåndbog og en kvalitetssikringshåndbog. Kvalitetsstyringshåndbog En kvalitetsstyringshåndbog beskriver en virksomheds kvalitetsstyringssystem samt målsætning og generelle retningslinjer for, hvordan kvalitetsstyringen gennemføres. Den omfatter med andre ord styring af kvaliteten, teknisk som økonomisk, i hele produktionsforløbet fra idefase, produktudvikling, produktion, salg og service til brugsfasen.
36 36 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri Kvalitetssikringshåndbog En kvalitetssikringshåndbog udarbejdes til en specifik byggesag og omfatter et system af aktiviteter, der har til formål at sikre (ofte over for køber), at kvalitetsstyringen gennemføres som foreskrevet herunder at forløbet dokumenteres. Statslige bygherrer er ty pisk ministerier samt insti tutioner knyttet til mini sterierne og desuden institutioner, der får mere end 50 % af deres årlige drifts udgifter betalt af staten. Det Digitale Byggeri Siden 1. januar 2007 har byggeriets virksomheder skullet opfylde en række krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi ( IKT), hvis de vil byde på statslige byggeopgaver. Dette nye initiativ betegnes Det Digitale Byggeri. Lovkravene, der gælder for Det Digitale Byggeri, er beskrevet i Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri, se eller Bekendtgørelsen gælder både nybyggeri, renovering, ombygning og tilbygningssager, men kun, hvor den samlede entrepriseudgift overstiger 3 mio. kr. Anlægsopgaver er ikke omfattet af kravene. Hvilke krav, det er, de statslige bygherrer skal stille, og hvilken betydning kravene får for den udøvende håndværkers daglige arbejde, beskrives i det følgende. Målsætning Målet med Det Digitale Byggeri er at højne kvaliteten i og fremme produktiviteten af byggeriet i Danmark ved at anvende de nye redskaber inden for informations- og kommunikationsteknologi. Hos myndigheder og fagfolk er der en grundlæggende tro på, at informations- og kommunikationsteknologi i fremtiden gør det muligt at optimere de enkelte arbejdsprocesser, hvis principperne i Det Digitale Byggeri anvendes systematisk. Brugen af den moderne teknologi skal sikre, at alle involverede i en byggesag anvender samme data og tegninger. Det vil mindske risikoen for bl.a. misforståelser og informationstab ved overleveringer fra én byggeaktør til en anden. Fejl, mangler og forsinkelser i byggeriet vil dermed bedre kunne undgås.
Bygningsstruktørbogen
Bygningsstruktørbogen Bygningsstruktørbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009 Forlagsredaktør: Heidi Parsberg Madsen, hpm@ef.dk Omslag: Henrik Stig Møller, EF Omslagsfoto: Flemming
Læs mereBeton til alle tider
Beton til alle tider Vi bygger på mennesker og deres faglige kunnen Præfa Betonelement har fire årtiers erfaring i produktion og montering af betonelementer bygget på gode mennesker og deres faglige kunnen
Læs mereBekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder
BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)
Læs mereBrolæggerbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009
Brolæggerbogen Brolæggerbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009 Forlagsredaktør: Heidi Parsberg Madsen, hpm@ef.dk Omslag: Henrik Stig Møller, EF Omslagsfoto: TJEK Tegninger: Strunge
Læs mereLokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland
Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Grundforløb AMU-Nordjylland d. 2011-03-18 1 Kompetencemål for grundforløbet 4. De fælles kompetencemål,eleverne skal opfylde for at begynde
Læs mereBranchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER
Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Indhold InDhold Indledning 3 Transport og montage 4 Brug af tekniske hjælpemidler... 4 Manuel håndtering af standardplader... 6 Pladetyper og vægt... 7 Ansvar
Læs mereBygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter
Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter De vigtigste regler om, hvordan bygherren kan leve op til sit ansvar for at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed ved projektering og udførelse af
Læs mereStatiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen
Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning
Læs mereHØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer
HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.
Læs mereDette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af:
Dette checkskema vedr projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Kontaktperson: Henrik Dahl COWI A/S Afd 1312 Natur, miljø, sikkerhed og sundhed Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45
Læs mereNye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013
Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!
Læs mereBekendtgørelse nr. 1416 - Bygherrens pligter
Page 1 of 4 Bekendtgørelse om bygherrens pligter *) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1416 af 27. december 2008 I medfør af 37, stk. 2, 3, 5 og 6, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereDS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton
DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,
Læs mereTænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen
Foto: Brian Berg Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen Foto: Alex Tran 2 Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen Et godt tilbud bygger på et godt udbud. Når en entreprenør skal give et godt tilbud
Læs mereRegion Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual
Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag
Læs mereBygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv.
Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv. Arbejdsmiljøregler for de kommunale institutionsledere Revision 0 Sikkerhedsloven Denne pjece er et uddrag af lov nr. 1395 af 27 december 2008
Læs mereBekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)
BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBetonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Læs mereRisikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009
Risikovurdering ved projektering Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S Indledning Bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter kræver, at man i forbindelse
Læs mereBekendtgørelse om bygherrens pligter
Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om bygherrens pligter I medfør af 31, stk. 3 og 4, 56, 67 i, lovbekendtgørelse nr. xxx af xxx om arbejdsmiljø i Grønland fastsættes: Kapitel 1 Område og definitioner
Læs mereKurser inden for den nye rørlægger- og kloakmesteruddannelse
Kurser inden for den nye rørlægger- og kloakmesteruddannelse 2012-2013 Rørlæggeruddannelsen Rørlæggeruddannelsen er mindste krav for at kunne udføre kloakarbejde. den Den samlede rørlæggeruddannelse er
Læs mereForeløbig plan for sikkerhed og sundhed
Boligforeningen AAB afdeling 33 Renoveringsarbejder Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk www.gaihede.dk 14. december 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER
BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER 2. udgave 2009 Indhold 3 Indledning 4 Håndtering af pladeformater Brug af egnede tekniske hjælpemidler 6 Brug af egnede tekniske hjælpemidler Manuel håndtering
Læs mereArbejdsmiljø Arbejde i udgravninger og ved vej
Arbejdsmiljø Arbejde i udgravninger og ved vej Supplerende arbejdsmiljøuddannelse Ester Jensen, COWI A/S Jordskred Hvorfor? Arbejde i udgravninger anses som risikoarbejde. Kendte risici : sammenstyrting,
Læs mereBilag 3 Om at afgive påbud
Bilag 3 Om at afgive påbud Der er udarbejdet kvalitetssikrede skabeloner og generelle skabeloner i ATIS, der skal anvendes ved reaktionsafgivelse til bygherrer eller til arbejdsgivere. Instruksens område
Læs mereDragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser
Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder
Læs mereKVALITETSSIKRING SAMT
Sag: DTL KS-håndbog Udgave nr.: 1. Dato: Februar 2003 KVALITETSSIKRING SAMT MILJØ- OG ARBEJDSMILJØSTYRING SAGSBESTEMT HÅNDBOG FOR (VIRKSOMHEDSNAVN) MINDRE HÅNDVÆRKSVIRKSOMHEDER Bygherre: Entreprise: 1.
Læs mereOpgavesæt til Maskinudgravning til større anlæg m. gravekasse
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Opgavesæt til Maskinudgravning til større anlæg m. gravekasse Undervisningsministeriet, November 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget
Læs mereØSB A/S. Leverandørbrugsanvisning. Betonelementer
Leverandørbrugsanvisning for Betonelementer Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Lovgrundlaget... 3 Brugsanvisningen... 3 Ansvarsfordeling... 4 Rådgiveren... 4 Leverandøren... 4 Montageentreprenøren... 4
Læs mereForskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune
Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mereFirmaet beskæftiger sig med grundforstærkning bla. andet pælefundering, byggegruber samt efterfundering af eksisterende bygninger.
Virksomheden. Firmaet G + Fundering blev grundlagt i 2003 af Helge Rossen. Firmaet beskæftiger sig med grundforstærkning bla. andet pælefundering, byggegruber samt efterfundering af eksisterende bygninger.
Læs mereOpstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen
0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.
Læs mereKvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS
Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen
Læs mere6. Anlægsteknik. 6.1. Indretning af byggepladsen. 6. Anlægsteknik
6. Anlægsteknik 6. Anlægsteknik 6.1. Indretning af byggepladsen I det efterfølgende beskrives hvorledes byggepladsen er indrettet. Der er to hovedformål med at indrette en byggeplads, og de er som følger
Læs mereRent teknisk betyder reglerne i Restproduktbekendtgørelsen, at bygge- og anlægsaffald mht. PCB inddeles i 4 kategorier:
NOTAT Dato: 28. februar 2017 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Bygge- og anlægsaffald fra genbrugsstationerne Miljø- og Fødevareministeriet udstedte den 15. december 2016 bekendtgørelse nr. 1672 om
Læs mereUdbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13
Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den
Læs mereHåndbog for styring af kvalitet og arbejdsmiljø
Håndbog for styring af kvalitet og arbejdsmiljø Virksomhed: Adresse: Mikaellauridsen.dk - Entreprise Frydenlunds alle 8210 Aarhus V Dato: 02.03.15 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereSjakbajs Planlægning og styring i byggeriet
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet Emne: Skilleblad nr. 3 Undervisningsministeriet. Marts 2009. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget
Læs mere1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER
1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION Byggesag: Bygherre: Entreprise:
Læs mereNORDJYSK BYGGEBOOM. giver gode jobmuligheder! Tag en efteruddannelse, som styrker dine muligheder på det nordjyske jobmarked.
NORDJYSK BYGGEBOOM giver gode jobmuligheder! Tag en efteruddannelse, som styrker dine muligheder på det nordjyske jobmarked. Efteruddannelse målrettet Rørlæggeruddannelsen Rørlæggeruddannelsen giver dig
Læs mere4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko
4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko Arbejdsgiveren har en særlig oplærings- og instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereKvalitetshåndbog. for SMEMEK
Kvalitetshåndbog for SMEMEK Side 1 af 8 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen
Læs mereVinterforanstaltninger
Vinterforanstaltninger Flere tilgange Arbejdstilsynet Vinterbekendtgørelsen Overenskomsterne Arbejdstilsynet Periode 1.10-31.3 Stationært arbejde under halvtag mm Inddækning af stilladser og råhuse Undgå
Læs mereTeknik & Miljø Esbjerg Kommune
Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner 4. udgave, juli 2013 Grafisk produktion: Kommunikation, Esbjerg Kommune Teknik & Miljø. Industrimiljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg
Læs mereArbejdsmiljøregler for bygherrerådgivere
Arbejdsmiljøregler for bygherrerådgivere Krav til sikkerhedskoordinatorens forpligtigelser på renoverings- og nybygningssager Revision 0 Sikkerhedsloven Denne pjece er et uddrag af lov nr. 1395 af 27 december
Læs mereStorstrømsbroen. En ny bro til tog, biler, cyklister og gående
Storstrømsbroen En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Vejdirektoratet skal bygge en ny Storstrømsbro, der forbinder Sjælland og Falster via Masnedø. Den gamle bro er nedslidt
Læs mereKvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS
Kvalitetshåndbog for Smedefirmaet Stålkonstruktioner, Trapper, gelændere, porte, Låger, hegn, altaner, m.m. Veludført arbejde giver personlig tilfredsstillelse Side 1af 8 Udarb.:PH Godk.:LH Dato: 09-01-2013
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.15 Nedrivning Februar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges
Læs mere12.5 Rør, brønde og bygværker
12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere
Læs mereFokus på byggeprocessen => kortlægning af arbejdsmiljørisici Vejledning Særlige risici & forebyggelsesprincipper Særlige risici og andre særlige forhold, bilag 1 til BEK 110 Forebyggelsesprincipper, bilag
Læs mereKvalitetshåndbog. for Smemek ApS
Kvalitetshåndbog for Smemek ApS Kvalitetsstyring Smemek ApS ApS Side 1 af 8 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4
Læs mereStorstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående
Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby
Læs mereKvalitetshåndbog. for. Houe Smed & VVS
Kvalitetshåndbog for Houe Smed & VVS Side 1 af 8 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen
Læs merePSS. Plan for sikkerhed og sundhed. Opsætning af ny N-5 og N-16 i Narsaq. Bilag 1
PSS Plan for sikkerhed og sundhed Bilag 1 A Udbud dd.mm.20åå GERS HNP ELO Udg. Betegnelse/revision Dato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Denne plan er udarbejdet for at sikre en godt og systematisk samarbejde
Læs mereQMS- håndbog Kvalitet og Miljø
QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret
Læs mereSjakbajs Planlægning og styring i byggeriet
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Forside Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet Emne: Skilleblad: 2 Undervisningsministeriet. Marts 2009. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget
Læs mereProceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:
Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer
Læs mereFælles uddannelsesplan for Anlægsstruktør & Bygningsstruktør Trin 1. Lokale undervisningsplaner
Fælles uddannelsesplan for Anlægsstruktør & Bygningsstruktør Trin 1 Lokale undervisningsplaner Temaer for hovedforløbene i bygningsstruktør uddannelsen Fælles skoleforløb 1. hovedforløb Anlægsteknik/rørlægger
Læs mereRC Mammutblok. rc-beton.dk
RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort
Læs mereKVALITESSIKRINGSHÅNDBOG
KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG Byggesag: Sags nr.: Sags beskrivelse: Hoved/Totalentreprisen, incl. alle underliggende fagentrepriser Kvalitetssikringshåndbog for Nisgaard + Christoffersen A/S & samarbejdspartnere
Læs mereBeretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup
Beretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup i forbindelse med separatkloakering ROM nr. 3143 KORNERUP Matr.nr. 3a mm. Roskilde Dms., Sømme h., Københavns a. Stednr. 02.04.09-23 ROSKILDE MUSEUM CAND.MAG.
Læs mereNCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible
NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver
Læs mereNy plan skal give færre ulykker
Ny plan skal give færre ulykker Ved at sætte ind allerede i projekteringen kan mange skader og ulykker undgås. Samtidig kan logistikken forbedres, tiden gøres mere effektiv og der kan i sidste ende spares
Læs mereNEDGRAVEDE AFFALDSCONTAINERE. Guide til private grundejere og boligforeninger. "Klik her og indsæt billede eller slet teksten"
NEDGRAVEDE AFFALDSCONTAINERE Guide til private grundejere og boligforeninger "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Nedgravede affaldscontainere Denne guide henvender sig til grundejere, boligforeninger
Læs mereHver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften
28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er
Læs mereRørfornyelse uden opgravning og nedrivning
Rørfornyelse uden opgravning og nedrivning Rørteknik vi går i rørene uden at gå i vejen! www.aarsleffrørteknik.dk Kloakrenovering hurtigt, sikkert og holdbart Velfungerende afløbssystemer er uundværlige
Læs mereVelkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering
Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte
Læs mere1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER
1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION Byggesag: Bygherre: Entreprise:
Læs mereBETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf
BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf Verdens mest anvendte bygningsmateriale Sand, sten, vand og cement. Det er grundingredienserne i en god klassisk beton.
Læs mereafsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereNU GÅR DET SNART LØS - AB 18 OG ABR 18
NU GÅR DET SNART LØS - AB 18 OG ABR 18 FRA 1. JANUAR 2019 KAN DET NYE AB-SYSTEM ANVENDES OG VISSE OFFENTLIGE BYGHERRER ER ENDDA FORPLIGTEDE HERTIL. HVAD SKAL BYGGERIETS PARTER VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I DEN
Læs mereArkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk
Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes
Læs mereDe tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:
Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige
Læs mereDS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig
DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har
Læs mereFemern Bælt. ny forbindelse til Europa
Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med
Læs mereNyhedsbrev - Maj 2018
Nyhedsbrev - Maj 2018 Nicklas, svendeprøve 2018 Masser af elevpoint til ELINDCO I forbindelse med Trepartsaftalen i 2016 indgik parterne en aftale om at skaffe flere praktikpladser, og man indførte det
Læs mereDel 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter 4. Hovedforløb Anlægsstruktør. 4. Hovedforløb Anlægsstruktør
4. Hovedforløb Anlægsstruktør 1 Øvrige grundfag på hovedforløbene Vedr. informationsteknologi, arbejdsmiljø, materialeforståelse samt Produktudvikling, produktion og service på hovedforløbene, (se timefordeling
Læs mereArbejdsmiljø Ydelsesspecifikation for byggeledelse
BILAG E.1-5 Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation for byggeledelse September 2016 Bekendtgørelse 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter pålægger BYGST som bygherre en række ansvarsområder på arbejdsmiljøområdet.
Læs mereMSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S
ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen
Læs mere2.12 Bilag 12 Bygherre s Audit-tjekliste til PSS og andre bygherrepligter
Bygherre s tjekliste til PSS og andre bygherrepligter* 2 Organisationsplan Organisationsplanens indhold: Bygherrens navn, adresse, telefonnummer, kontaktperson mv. Koordinators navn(e) og telefonnummer.
Læs mereKnæk ulykkeskurven i bygge og anlæg
Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008
Læs mere2. Listevirksomheder ekskl. landbrug
2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.
Læs mereTeknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde
20/09/13 Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde Indledning I forbindelse med klagesagen over døgnarbejdet på Marmorkirken
Læs mereArbejdspladsvurdering
Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal
Læs mereGrøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring
Grøn Proces Et redskab til produktionsforberedelse og styring Undersøgelser i byggebranchen viser at ventetid, spild, svind, tyveri og skader......udgør en væsentlig del af årsagen til branchens dårlige
Læs mereErfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre
Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke Formand for Danske kloakmestre I menneskets fodspor, med store epidemier til følge. Alt hvad man tror man ved er forkert Hvorfor sætte en rotteforsinker?. De
Læs mereAUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET
AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet
Læs mereSønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk
Sønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk Sønderho i september 2011 Til naboerne til Kåverbjerget! Fra pressen, forskellige informationsmøder i Sønderho og sandsynligvis fra byggepladsen ved Sønderho
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE
BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE Håndtering af facadeelementer - vinduer og døre. Manuel håndtering af vinduer og døre kan give anledning til unødige ergonomiske belastninger.
Læs mereBvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten
BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København
Læs mereHandlingsanvisning. Indskriv i kontrakterne at der forventes brug af Ajour, samt i hvilket omfang.
Bygherre Kontrakter Projektgennemgang Er bygherre interesseret i digital aflevering? Få afklaret hvad forventningerne er til omfanget af kvalitetssikringen. Det kan være en fordel at aflevere digitalt
Læs mereBilag 24 BYGHERRE tjekliste journal som logbog
Vejledning og tjekliste til indhold i journal i udførelsesfasen og for den færdige bygning Denne vejledning og tjekliste 2.1.1 for journal beskriver brugen af journal som en logbog. Der findes på Byggesagsstyring.nu
Læs mereTrimmet byggeri. Forbedring af byggeprocessen
Trimmet byggeri Forbedring af byggeprocessen Trimmet byggeri Der tales meget om det, og der er ikke tvivl om, at det er nødvendigt at kigge nærmere på det. Der er mange navne i spil: TrimByg BygSol Lean
Læs mereArbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev indeholder resume af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i januar 2017.
Nyhedsbrev nr. 1/2017 Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev indeholder resume af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i januar 2017. Afgørelserne vil kunne læses i deres
Læs mereFejl i udbudsmaterialet
Fejl i udbudsmaterialet 14. november 2015 Christian Molt Wengel Advokat, partner PRÆSENTATION 2 Hvad? Rådgiveren i byggeriet Krav til projekteringen Ansvar for projekteringen Krav til udbudsmateriale 3
Læs mereEdo-design for the construktion industry
Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion
Læs mereAnsvarsfordeling og samarbejde ved offshore olie- og gasaktiviteter
Opdateret april 2018 Ansvarsfordeling og samarbejde ved offshore olie- og gasaktiviteter De vigtigste regler om ansvar og pligter virksomhederne imellem og indenfor den enkelte virksomhed, samt samarbejde
Læs mere