Dagsorden til HAMiU-møde tirsdag d. 26. maj 2015 kl. 13:00 til 15:00

Transkript

1 Lars Brodersen 19. maj 2015 AAU HR/AMS Dagsorden til HAMiU-møde tirsdag d. 26. maj 2015 kl. 13:00 til 15:00 Sted: HR-afdelingens store mødelokale, F Godkendelse af dagsorden 2. Retningslinjer for arbejdsmiljøet i AAU's værksteder og laboratorier (RAVL) 10 min Barbara Samuelsen, Lars Brodersen Efter sidste HAMiU-møde har skrivegruppen arbejdet videre på sagen. Skrivegruppen indstiller, modsat nogle af kommentarerne på forrige HAMiU-møde, at retningslinjerne gælder værksteder og laboratorier (bygninger) og ikke arbejdstypen (feltarbejde, eksperimenterende arbejde mv.). Begrundelsen er, at vi kom ud i nogle vældige definitionsproblemer med "feltarbejde, eksperimenterende arbejde mv.", som pludseligt fjernede dokumentets fokus fra det oprindelige behov, som netop var at få ordnet forholdene omkring arbejdsmiljøet i de pågældende lokaler (værksteder og laboratorier). Arbejdet med at lave retningslinjer for feltarbejde, eksperimenterende arbejde o.l. bør iværksættes, for det er der bestemt også behov for. Barbara Samuelsen deltager som formand for RAVL-skrivegruppen under dette dagsordenpunkt. Det indstilles, at HAMiU vedtager RAVL (bilag 1). 3. Organiseringen af det centrale arbejdsmiljøarbejde 45 min Lars Brodersen, Per Michael Johansen, Kjeld Lanng - Orientering om status på arbejdsmiljøsektionens bemanding og opgaveportefølje. - Opsamling på AAU's arbejdsmiljøkonference d. 18. maj Drøftelse af HAMiU's forventninger til opgaveportefølje for de to årsværk til psykiskarbejdsmiljøarbejde. Til behagelig orientering bilægges arbejdsmiljøsektionens øvrige opgaveportefølje (bilag 2). Som det ses i bilag 2 er der en fin og detaljeret opgaveportefølje for det strategiske arbejdsmiljøarbejde, for det fysiske arbejdsmiljøarbejde og for det kemisk-biologiske arbejdsmiljøarbejde. Vi er ved at udarbejde en tilsvarende detaljeret opgaveportefølje for det psykiske arbejdsmiljøarbejde, og det er det, vi gerne vil bede om HAMiU's bidrag til. 4. APV-arbejdet fra 2015 og frem 30 min Lars Brodersen Orientering om aktuelle planer og evt. debat. Bilag 3: Aktuel APV-tids- og aktivitetsplan. Bilag 4: institutparringsliste 5. Brug af midlertidige ansættelse, stigende stress blandt universitetsansatte 15 min Ole Busck "Jeg vil gerne have en drøftelse af den stigende brug af midlertidige ansættelser, både blandt unge forskere og blandt lektorer. En nylig, større undersøgelse blandt magistre viser en signifikant over-

2 hyppighed af stress blandt universitetsansatte sammenlignet med andre offentlige arbejdspladser, og der er ikke tvivl om, at utrygheden i ansættelsen spiller en væsentlig rolle som stressfaktor for magistrene. Hvor man i gamle dage kæmpede kollektivt for forbedrede arbejdsvilkår, melder man sig i dag syg med stress, som Svend Brinkmann skriver." Bilag 5: "Artikel fra Information: Udbredt stress blandt universitetsansatte". Bilag 6: "AT-vejledning om samarbejde om arbejdsmiljø". 6. AAU's nye strategi og arbejdsmiljøpolitikken 15 min Ole Busck 7. Eventuelt 5 min

3 Lars Brodersen & Barbara Samuelsen 13. maj 2015 AAU - HR/TF U D K A S T Retningslinjer for arbejdsmiljø i Aalborg Universitets værksteder og laboratorier (RAVL) Formålet med RAVL er at mindske risikoen for ulykker og negativ langtidspåvirkning i værksteder og laboratorier mest muligt ved at sikre ensartet, lovbestemt og arbejdsmiljømæssigt forsvarlig adfærd blandt alle brugere af værksteder og laboratorier samt ved fastsættelse af en tydelig ansvars- og rollefordeling i forbindelse med de nævnte lokaliteter. RAVL gælder for alle brugere af AAU's værksteder og laboratorier herunder de AAU-ansatte, AAUstuderende og eventuelle andre adgangsberettigede, som har ærinde i AAU's værksteder og laboratorier. De lokale arbejdsmiljøorganisationer træffer foranstaltninger, således at uvedkommende ikke har adgang til AAU's værksteder og laboratorier. Uddannelse Alle brugere af værksteder og laboratorier skal være instrueret i forsvarlig adfærd i værksteder og laboratorier med henblik på at opnå en sund sikkerhedskultur blandt AAU's medarbejdere. Alle brugere af værksteder og laboratorier skal desuden instrueres i forsvarlig adfærd i det relevante, lokale værksted respektive laboratorium herunder, hvilke arbejdsprocedurer der kræver tilstedeværelse af mindst to personer. Alle AAU-ansatte, som bruger værksteder og laboratorier, skal altid udvise adfærd, der er et godt eksempel for andre. Der påhviler vejledere og undervisere et særligt ledelsesmæssigt og også pædagogisk ansvar i forhold til de studerende i relation til forsvarlig adfærd i værksteder og laboratorier. Ansvar og roller Institutlederen har ansvaret for arbejdsmiljøet i instituttets værksteder og laboratorier herunder sikring af at ovenstående uddannelse foregår. Den lokale arbejdsmiljøorganisation indstiller til institutlederen, til hvem der kan delegeres instruktionskompetence og -instruktionsopgaver overfor ansatte, studerende, gæster, lejere og andre hvad angår adfærd og brug af de relevante værksteder og laboratorier både hvad angår overordnede forhold, bestemte arbejdsgange og bestemte apparater, kemikalier mv. Institutlederen beskriver og offentliggør delegationen, så alle brugere af de relevante værksteder og laboratorier bliver gjort bekendt hermed. Den lokale arbejdsmiljøgruppe og den centrale arbejdsmiljøsektions arbejdsmiljøspecialister for fysisk og kemisk-biologisk arbejdsmiljø kan foranstalte arbejdets ophør i værksteder og laboratorier, såfremt lovgivning, øvrige bestemmelser samt AAU's retningslinjer ikke overholdes. Den lokale arbejdsmiljøgruppe gennemfører en arbejdsmiljøgennemgang (en såkaldt "sikkerhedsrundering") i værksteder og laboratorier mindst to gange om året med henblik på at sikre en høj arbejdsmiljøstandard.

4 Sanktioner Institutlederen, eller den dertil bemyndigede værksteds- og laboratorieleder, kan bortvise brugere eller meddele begrænsning eller udelukkelse for brugere, hvad angår adgang til et bestemt værksted og laboratorium, såfremt der udvises uforsvarlig adfærd herunder manglende overholdelse af love og disses følgebestemmelser samt AAU s retningslinjer. Implementering af retningslinjerne Hovedarbejdsmiljøudvalget forventer, at de lokale arbejdsmiljøorganisationer har udarbejdet planer for implementering af RAVL senest i oktober 2015 med henblik på, at RAVL er fuldt implementeret på AAU pr. marts Referencedokumenter RAVL er et tillæg til AAU's arbejdsmiljøpolitik.

5 Lars Brodersen - HR organiseringen af det centrale arbejdsmiljøarbejde 16. februar 2015 Opgaveportefølje AAU's arbejdsmiljøsektion (AMS) Strategiske kerneopgaver (i prioriteret rækkefølge) Arbejdsmiljøorganisation (HAMiU og AMO) Sekretariat for HAMiU. Afholder årsmøde for hele AAU's AMO og andre netværksmøder for AAU's AMO. Administrativt overblik over arbejdsmiljøorganisationen. Kontakt til arbejdsmiljøansvarlige på alle institutter, hovedområder og afdelinger. Vejledning og bistand til AMO mht. arbejdsmiljøarbejde. Holder AAU's AMO ajourført med ændringer i lovgivning og følgebestemmelser på arbejdsmiljøområdet. Bistand til universitets øverste ledelse (bestyrelse, rektorat og direktion) vedr. arbejdsmiljø Holder universitetets øverste ledelse orienteret om arbejdsmiljøet på AAU Sagsforberedelse og opfølgning Sagsforberedelse for rektor mht. eksternt samarbejde på arbejdsmiljøområdet. Uddannelse af virksomhedsledere, arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter Forestå uddannelsesprogrammet for virksomhedsledere, arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter (se bilag 1); den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse plus arbejdsmiljøorganisationen, psykisk arbejdsmiljø, førstehjælp, brand, kemibrug, arbejdsmiljø for ledere mv. APV Formulering af universitetets overordnede APV-plan og vedligeholdelse af samme. Overordnet projektstyring. Vejledning og bistand i det lokale APV-arbejde. Workshops og informationsmøder. Institut- og afdelingsaudits Best-practice (heldagssammenkomst mellem parrede institutter og afdelinger (DTU-modellen) Audit/sparring institut- og afdelingsledere. Vejledninger Udarbejdelse af vejledninger i relation til AAU-relevante arbejdsmiljøaspekter (i samarbejde med det implementerende arbejdsmiljøarbejde); skrivning, formidling, vedligeholdelse og opbevaring. Målsætninger og strategier Planlægning af AAU's arbejdsmiljøarbejde og initiativtager på samme. Arbejdsmiljøregnskab. Repræsentant for AAU i eksterne samarbejder om arbejdsmiljø Danske Universiteter Internationalt samarbejde Bemanding i den strategiske gruppe: 1 arbejdsmiljøkoordinator

6 Lars Brodersen - HR organiseringen af det centrale arbejdsmiljøarbejde 16. februar 2015 Opgaveportefølje AAU's arbejdsmiljøsektion (AMS) Operationelle kerneopgaver (ikke i prioriteret rækkefølge) Fysisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøorganisation (AMO) Deltager ved myndighedsbesøg mht. det fysiske arbejdsmiljø. Deltager i planlægning og gennemførelse af årsmøde og netværksmøder for AAU's AMO. Bistår den strategiske AMS-gruppe med at holde AAU's AMO orienteret om ændringer i lovgivning og følgebestemmelser mht. det fysiske arbejdsmiljø. Uddannelse af arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter Deltager i AAU's uddannelsesprogram for AMR og AL mht. det fysiske arbejdsmiljø. APV Deltager i AAU's APV-arbejde mht. det fysiske arbejdsmiljø. Vejledninger Bistår den strategiske gruppe i udarbejdelsen af vejledninger mht. det fysiske arbejdsmiljø; nedslidning, støj, vibrationer, lys, indeklima, indretning mv. Bistår AAU's enheder med arbejdet med det fysiske arbejdsmiljø. Bistår AAU's enheder med udarbejdelsen af vejledninger og retningslinjer for benyttelse af værksteder og laboratorier (jf. PAVL). Bistår AAU's enheder med beskrivelse af videredelegering af pligter og ansvar i værksteder og laboratorier (jf. PAVL). Byggesager Udfører forebyggende granskning af byggesager og udarbejder risikovurderinger mht. det fysiske arbejdsmiljø. Deltager i byggemøder. Bistår AAU's byggepladser mht. det fysiske arbejdsmiljø i nybygninger (kontorer, undervisningsfaciliteter, værksteder og laboratorier). Ulykker og beredskab Arbejdsulykker o.l. Løbende anmeldelse og opfølgning på indkomne sager. Udarbejdelse af årsrapport inkl. statistik. Beredskabsindsatsen på AAU herunder drift af AAU's beredskabsplan, det centrale beredskabsteam og kontakt til eksterne beredskabsparter. Deltager i uddannelsesprogrammet for AMR og AL i relation til ulykker og beredskab. Beredskabsplaner og beredskabsvagtstyring Arbejdstilsynet, brandmyndigheder, PET m.fl. Arbejdsulykker, Arbejdsskadestyrelsen, Ankestyrelsen m.fl. Bemanding af det fysiske arbejdsmiljø: 1 arbejdsmiljøspecialist

7 Lars Brodersen - HR organiseringen af det centrale arbejdsmiljøarbejde 16. februar 2015 Opgaveportefølje AAU's arbejdsmiljøsektion (AMS) Operationelle kerneopgaver (ikke i prioriteret rækkefølge) Kemisk-biologisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøorganisation (AMO) Deltager ved myndighedsbesøg mht. det kemisk-biologiske arbejdsmiljø. Deltager i planlægning og gennemførelse af årsmøde og netværksmøder for AAU's AMO. Bistår den strategiske AMS-gruppe med at holde AAU's AMO orienteret om ændringer i lovgivning og følgebestemmelser mht. det kemisk-biologiske arbejdsmiljø. ATEX-direktivet Ansvarlig for driften af Er AAU's styregruppemedlem i kemibrug-samarbejdet. Myndighedskontakt mht. kemisk-biologiske forhold. Uddannelse af arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter Deltager i AAU's uddannelsesprogram for AMR og AL mht. det kemisk-biologiske arb.miljø. APV Deltager i AAU's APV-arbejde mht. det kemisk-biologiske arbejdsmiljø. Vejledninger Bistår den strategiske AMS-gruppe i udarbejdelsen af vejledninger mht. det kemisk-biologiske arbejdsmiljø; værnemidler, affald, opbevaring, affald, ventilation mv. Bistår AAU's enheder med arbejdet med det kemisk-biologiske arbejdsmiljø. Bistår AAU's enheder med arbejdet med det kemisk-biologiske arbejdsmiljø inkl. udarbejdelsen af vejledninger og retningslinjer for benyttelse af værksteder og laboratorier (jf. PAVL). Bistår AAU's enheder med beskrivelse af videredelegering af pligter og ansvar i værksteder og laboratorier (jf. PAVL). Byggesager Udfører forebyggende granskning af byggesager og udarbejder risikovurderinger mht. det kemiskbiologiske arbejdsmiljø. Deltager i byggemøder hvor det er relevant i forhold til det kemisk-biologiske arbejdsmiljø. Bistår AAU's byggepladser mht. det kemisk-biologiske arbejdsmiljø i nybygninger (værksteder og laboratorier). Ulykker og beredskab Arbejdsulykker o.l. Løbende anmeldelse og opfølgning på indkomne sager. Udarbejdelse af årsrapport inkl. statistik. Beredskabsindsatsen på AAU herunder drift af AAU's beredskabsplan, det centrale beredskabsteam og kontakt til eksterne beredskabsparter. Deltager i uddannelsesprogrammet for AMR og AL i relation til ulykker og beredskab. Kontakt til Center for Biosikring og Beredskab. Bemanding af det kemisk-biologiske arbejdsmiljø: 1 arbejdsmiljøspecialist plus 1 arbejdsmiljøspecialist midlertidigt i 3 år

8 Lars Brodersen - HR organiseringen af det centrale arbejdsmiljøarbejde 16. februar 2015 Opgaveportefølje AAU's arbejdsmiljøsektion (AMS) Operationelle kerneopgaver (ikke i prioriteret rækkefølge) Psykisk arbejdsmiljø En nærmere beskrivelse af opgaveporteføljen vedr. psykisk arbejdsmiljø kræver en forudgående stillingtagen i HAMiU til ambitionsniveauet for indsatsen. Det psykiske arbejdsmiljø er ikke underlagt styrende lovgivning, som det er tilfældet for arbejdsmiljøorganisation og det fysiske, kemiske og biologiske arbejdsmiljø, men er overladt til virksomhedens ambitioner, dog med den ene, generelle lovbestemmelse, at arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. I øjeblikket varetager HR-afdelingen AAU's psykiske beredskab (i form af ekstern psykologhjælp). HRafdelingen bruger derudover sammenlagt ca. ½ årsværk med at bistå institutter og afdelinger pr. "tilkald". Mulige indsatsområder mht. det psyko-sociale arbejdsmiljø Arbejdets organisering (hvem gør hvad, hvordan aftales fordeling af arbejdet, ledelsesstruktur) Arbejdskvalitet (balancen mellem "godt nok", "perfekt", krav, resurser, helbred, kvalitet versus kvantitet) Arbejdskultur. Hvordan medarbejderne arbejder for sig selv, med hinanden og mod hinanden. Det individuelle versus det kollektive. Åbenhed om beslutningsprocesser, ansvar mv. Mødekultur Kollegial-social arbejdskultur (social kapital; hvordan er vi sammen) Balance mellem arbejde og fritid Arbejdets tilrettelæggelse (forventningsafstemning, fordeling mellem personalegrupper) Læring i organisationen (lære af egne fejl) Samarbejde mellem ledelse og medarbejdere (forventninger, informationspligt, samtaler) Samarbejdskultur (hvordan gør man det, hvordan samarbejder man, hvad får man ud af det) Indsatser mod vold, mobning og anden chikane MUS (medarbejderudviklingssamtale-konceptet) Forebyggelse og håndtering af navnlig arbejdsbetinget sygefravær I gang igen efter langtidssygdom Problemer af psykosocial karakter knyttet til visse typer midlertidige ansættelser, fx isoleret arbejde hos især phd og post.doc. Bemanding af det psykiske arbejdsmiljø: 2 arbejdsmiljøspecialister

9 Arbejdsmiljøsektionen AAU's APV-arbejde for 2015 og frem 10. april 2015 LBR, EVH, BS, JK, KJS overordnet tids- og aktivitetsplan Centralt spørgeskema Kursus "Kom godt i gang" Runderinger Handlingsplaner Arbejdsmiljødrøftelse Referat og handlingsplaner Institutparring Referat og handlingsplaner Handlinger - løbende som del af det almindelige arbejdsmiljøarbejde 30. september juni maj marts januar november oktober 2015 Kursuspakken "Kom godt i gang med APV" "APV-processen i praksis" Lars Brodersen (Jeanet Klindoch) "Den gode AMO" Lars Brodersen "Den gode rundering i praksis" Barbara Samuelsen (Karina Juul Sundvall) Tovholdere: Arbejdsmiljøspecialisterne på det fysiske og kemiskbiologiske område NN og Barbara Samuelsen Opgaver i APV-teamet: - udarbejdelse af guide - information - bistand Tovholdere: HR-konsulent Jeanet Klindoch Opgaver i APV-teamet: - udarbejdelse af skabeloner - udarbejdelse af guide - information - bistand Tovholdere: Arbejdsmiljøkoordinator Lars Brodersen Opgaver i APV-teamet: - udarbejdelse af guide - information - bistand Tovholdere: HR-konsulent Jeanet Klindoch Opgaver i APV-teamet: - udarbejdelse af skabeloner - udarbejdelse af guide - information - bistand Tovholdere: Arbejdsmiljøkoordinator Lars Brodersen Opgaver i APV-teamet: - udarbejdelse af guide - parringsliste - information - bistand Tovholdere: HR-konsulent Jeanet Klindoch Opgaver i APV-teamet: - udarbejdelse af skabeloner - udarbejdelse af guide - information - bistand Hvert kursus afholdes fire gange; 2 x i Aalborg, 1 x i København, 1 x i Esbjerg. Enhederne opfordres til at deltage samlet (og ikke opdele sig efter campus).

10 Lars, Jeanet, Karina 7. maj 2015 AAU HR/AMS Plan for institutparring i 2016, APV Inst. Kommunikation Juridisk Kultur og Globale Statskundskab Læring og Filosofi Økonomi og Ledelse Sociologi PLAN Arkitektur og Medie Elektroniske Byggeri og Anlæg Mekanik og Produktion SBi CIP Datalogi Matematik Medicin og Sundhed Fysik Energiteknik Kemi og Bio Klinisk Innovation Studieforvaltningen TEKNAT/SUND fak.kontor AUB HR Kommunikationsafd. IT-S TF Adgangskursus 1. studieår HUM fak.kontor ØA SAMF fak.kontor Ledelsessek..

11 Udbredt stress blandt universitetsansatte Information Side ord Artikel-id: e500d9cb Original artikel Stress er mere udbredt blandt universitetsansatte end blandt øvrige medlemmer af Dansk Magisterforening, viser nye tal fra fagforeningen. Det skyldes et øget pres på universiteterne og tager tid fra kerneopgaverne; forskning og undervisning, mener foreningen af Sarah Piil En ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening (DM) viser nu, at de universitetsansatte blandt fagforeningens medlemmer er mere stressramte end de øvrige medlemmer. Hvor 16,9 pct. af de universitetsansatte i høj og meget høj grad oplever en stresset hverdag, gælder det for ni pct. af de kommunalt ansatte medlemmer og 12 pct. af de regionalt ansatte. Og hvor 30,7 pct. af de universitetsansatte oplever, at deres arbejdsplads er præget af stress, har 21,3 pct. af de kommunalt ansatte og 19,8 pct. af de regionalt ansatte samme oplevelse. Ifølge formand for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, er det udtryk for, at universiteterne er blevet pålagt mange ekstra opgaver gennem omstruktureringer de senere år.»der er et øget pres på universiteterne om at vise deres nytte ved blandt andet at indgå i samarbejder med erhvervslivet, og det går ud over de universitetsansattes kerneopgave, nemlig at forske og undervise. Det er et problem,«siger hun og tilføjer, at en alt for stor del af arbejdstiden også går med at søge forskningsmidler. Så for at nå det hele løber en universitetsansats arbejdstid ifølge Ingrid Stage i gennemsnit op på 47 timer om ugen, og problemet er selvforstærkende.»når du har mindre tid til at passe din forskning og kontakten med de studerende, sætter det den faglige kvalitet under pres. Og det er i sig selv stressende ikke at kunne levere,«siger hun. Et udpræget stresset arbejdsmiljø på universiteterne går ikke alene ud over kvaliteten på selve uddannelsesinstitutionerne, men ud over samfundet som hele, mener Ingrid Stage.»Universitetsansatte er sat i verden for at levere gedigen viden, som politikere skal træffe deres beslutninger på baggrund af«. Ubalance giver stress Fællestillidsrepræsentant og lektor på Aarhus Universitet Per Dahl ser også de stressede universitetsansatte som et produkt af det øgede pres på landets universiteter. Det pres har eksempelvis fremdriftsreformen bidraget til. At de studerende skal hurtigere og mere effektivt igennem studierne har ifølge Per Dahl blandt andet betydet flere reeksaminer i de perioder, ansatte førhen kunne bruge på forskning.»det stresser de ansatte, at de ikke længere har sammenhængende tid til at forske i. Det er et problem, at de i stedet må tage tiden til forskning fra deres fritid. Og ubalance mellem arbejds-og privatliv er en sikker vej til stress,«siger han. Samtidig forklarer Per Dahl den udprægede stress blandt universitetsansatte med regeringens seneste plan for dimensionering, som står til at koste fyringer, og som således efterlader de ansatte med en usikker og derfor stressende jobsituation. Garanteret tid til forskning For at sikre tid til den frie forskning og dermed et sundere arbejdsmiljø foreslår Dansk Magisterforening, at der bliver lavet arbejdstids aftaler på det enkelte universitet eller institut.

12 Men Ingrid Stage understreger, at det er et fælles problem, som kræver et fælles ansvar.»fra politisk hold må der være opbakning til lokale aftaler om sikring af tid til forskningen, ligesom regeringen må sikre de tilstrækkelige ressourcer til de ekstra opgaver, man pålægger universiteterne,«siger hun med henvisning til universitetsloven, som siger, at der skal være tid til den selvvalgte forskning. Leder af Danske Universiteter afviser at stille op til interview, men skriver i en mail til Information:»Stress er et vigtigt emne, som skal tages seriøst. Det gør de enkelte universiteter hver for sig. Desuden blev der ved den nyligt indgåede overenskomst sat fokus på vigtigheden af en fælles indsats for et godt psykisk arbejdsmiljø«. Information ville gerne have talt med uddannelses-og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) om kritikken, men hun ønsker ikke at stille op til interview. I stedet svarer hun i en mail:»vi tager selvfølgelig det her alvorligt, og Styrelsen for Videregående Uddannelser er allerede i dialog med Akademikerne om, hvordan man kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø.«. sapi@information.dk

13 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper og sikkerhedsrepræsentanter, marts 2006 og F.2.6 Sikkerhedsudvalg, marts 2006

14 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at l uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendt gørelser) l forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis l oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme l forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger mv. på bagsiden. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, arbejdsmiljøorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig me re i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejds - tilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de på gældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af At-vejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

15 3 Indhold 1. Hvad er en arbejdsmiljøorganisation? Der er pligt til at samarbejde om sikkerhed og sundhed Gælder reglerne for jeres virksomhed? Er der mindst 35 ansatte i virksomheden? Oprettelse af arbejdsmiljøorganisation i virksomheder med mindst 35 ansatte Arbejdsmiljøgrupper Arbejdsmiljøudvalg Arbejdsgiverens pligter i forhold til arbejdsmiljøorganisationen At sikre kontakt mellem de ansatte og arbejdsmiljøorganisationen At sørge for tid, uddannelse og dækning af udgifter At sikre medlemmernes deltagelse i planlægningen At henvende sig til særligt sagkyndige At arbejde sammen med arbejdsmiljøorganisationen Arbejdsmiljøorganisationens opgaver og funktion Arbejdsmiljøudvalgets opgaver Arbejdsmiljøgruppens opgaver Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Hvem skal være med? Hvad skal arbejdsmiljødrøftelsen handle om? Resultater af arbejdsmiljødrøftelsen Hvilke krav er der til dokumentation over for Arbejdstilsynet? Arbejdsmiljøorganisationens størrelse Nærhedsprincippet Hvem fastsætter størrelsen? Hvordan fastsættes størrelsen? Valg og udpegning af medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen Valg af arbejdsmiljørepræsentant Hvem kan vælges som arbejdsmiljørepræsentant? Hvem har valgret til valg af arbejdsmiljørepræsentant? Beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanten Valgperiode, ophør og fravær Manglende arbejdsmiljørepræsentant Udpegning af arbejdsledere til arbejdsmiljøorganisationen Beskyttelse af arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen

16 4 11. Aftaler om at ændre organiseringen af arbejdsmiljøorganisationen Hvorfor er godt samarbejde vigtigt? Virksomheder bør prioritere arbejdsmiljø Prioritering af arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen

17 5 Denne At-vejledning beskriver arbejdsmiljøorganisationen (AMO) i virksom heder med mindst 35 ansatte. Samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte og i virksomheder med ansatte er beskrevet i andre vejledninger (1) og (2). Vejledningen beskriver, hvad AMO er, og hvordan den skal oprettes. Den in - formerer også om de pligter, som arbejdsgiver har i forhold til AMO, om AMO s opgaver og om at vælge og udpege arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere til AMO. Der findes særlige regler for organiseringen af samarbejdet om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder som fx byggepladser (3) og (4), mens alle øvrige regler om arbejdsmiljøsamarbejdet er de samme. Målgruppen for denne vejledning er arbejdsgivere, arbejdsledere og ansatte i virksomheder med mindst 35 ansatte. 1. Hvad er en AMO? I alle virksomheder, hvor ti eller flere ansatte udfører arbejde for en arbejdsgiver, skal samarbejdet foregå i en AMO. AMO er en intern organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheden, hvor nøglepersonerne er arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, valgte arbejdsmiljørepræsentanter og udpegede arbejdsledere. AMO har både daglige opgaver og strategiske opgaver. AMO skal løbende ar - bejde med virksomhedens arbejdsmiljø. Det betyder, at AMO både skal af - dække og løse de eksisterende arbejdsiljøproblemer og arbejde med at forebygge, at nye problemer opstår. Der gælder nogle grundlæggende krav til selve opbygningen af AMO. Inden for rammerne af disse krav kan hver virksomhed fastsætte det nødvendige antal medlemmer og strukturen i AMO ud fra et nærhedsprincip. Det betyder, at AMO skal være stor nok til at kunne udføre sine opgaver tilfredsstillende i forhold til virksomheden og dens arbejdsmiljøproblemer og behovet for kontakt mellem de ansatte og AMO s medlemmer. 2. Der er pligt til at samarbejde om sikkerhed og sundhed Alle virksomheder med ansatte er omfattet af reglerne om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Hvornår der er tale om arbejde for en arbejdsgiver, er

18 6 beskrevet nærmere i afsnit 3. I afsnit 4 er beskrevet, hvem der skal medregnes, når man skal opgøre antallet af ansatte i forhold til pligten til at oprette AMO. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at det arbejde, der udføres, foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men ledelse og ansatte har pligt til at samarbejde om arbejdsmiljøet. Derfor har arbejdsgiveren pligt til at inddrage arbejdsledere og ansatte, og på samme måde har arbejdsledere og an - satte pligt til at deltage i samarbejdet. Disse pligter følger en lang tradition for samarbejde på arbejdsmiljøområdet. Det betyder, at arbejdsgivere, arbejdsledere, ansatte og andre ansvarlige sideløbende med deres pligt til at samarbejde skal opfylde deres sædvanlige op gaver med at sikre, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. 3. Gælder reglerne for jeres virksomhed? Reglerne gælder for alle virksomheder med ansatte. Når man skal finde ud af, om der er ansatte og hvor mange, skal man vurdere, om der udføres arbejde for en arbejdsgiver. Når man skal vurdere, om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver, skal man bl.a. lægge vægt på, om personerne er underlagt instruktion og kontrol under deres arbejde om personerne har pligt til at stille deres personlige arbejdskraft til rådighed om arbejdsgiveren stiller arbejdsrum, maskiner, redskaber, materialer eller andre nødvendige hjælpemidler til rådighed for arbejdets udførelse om arbejdsgiveren bærer risikoen for arbejdsresultatet. Der kan i særlige tvivlstilfælde lægges en vis vægt på, om personen får vederlag for det udførte arbejde, men dette hensyn kan kun helt undtagelsesvis tillægges væsentlig betydning. Reglerne gælder, selv om den ansatte udfører arbejdet i sit eget hjem, hvis ar - bejdet foregår i hele arbejdstiden eller foregår regelmæssigt. Reglerne gælder derimod ikke, når arbejdet udføres i arbejdsgiverens private husholdning af medlemmer af arbejdsgiverens familie, der hører til hans husstand af ansatte i militæret, når de udfører egentlig militærtjeneste. Frivilligt arbejde i organisationer som fx spejder- eller idrætsforeninger er normalt ikke arbejde for en arbejdsgiver, og derfor er der ikke krav om et samarbejde om sikkerhed og sundhed. Hvis der i foreningerne udføres arbejde for en arbejdsgiver, skal reglerne derimod følges. Det gælder fx for professionelle spillere i sportsklubber.

19 7 4. Er der mindst 35 ansatte i virksomheden? Når man skal opgøre antallet af ansatte i virksomheden, skal alle, der ikke er virksomheds- eller arbejdsledere, medregnes. En arbejdsleder defineres i arbejdsmiljøloven som en ansat, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller i en del af virksomheden. Deltidsansatte og løstansatte skal også tælles med. Det gælder dog ikke på kontorer og i butikker, hvor man kun skal medregne ansatte, der er beskæftiget mindst ti timer om ugen. Timetallet skal beregnes som et gennemsnit, der er målt over tre måneder. Vikarer skal man også regne med i arbejdsstyrken i den virksomhed, hvor de arbejder som vikarer. Også ansatte på beskyttede værksteder og ansatte i beskæftigelses- og aktiveringsprojekter, produktionsskoler o.l. skal tælles med. Ansatte, der både er beskæftiget i udlandet og i hjemmevirksomheden, tæller med i arbejdsstyrken i hjemmevirksomheden. Ansatte, der kun udfører ar bej - de i udlandet, tæller derimod ikke med, når det drejer sig om at oprette AMO i hjemmevirksomheden. Ved sæsonbetonet virksomhed vil en AMO ikke få en rimelig funktionsperiode. Det gælder fx for visse restauranter, butikker og campingpladser, der kun har åbent i korte perioder af året, eller hvor antallet af ansatte varierer sæsonbestemt, fx ved jordbærplukning i landbruget. Derfor skal disse virksomheder kun oprette en AMO, når ti eller flere ansatte er beskæftiget samtidigt i mindst 3 ud af 12 sammenhængende måneder. 5. Oprettelse af AMO i virksomheder med mindst 35 ansatte I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal der oprettes en AMO i to niveauer med arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg. Det nødvendige antal arbejdsmiljøgrupper skal fastsættes af arbejdsgiveren i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne ud fra en vurdering af en række hensyn. Disse hensyn er beskrevet nedenfor i afsnit 9.

20 8 AMO består af personer i virksomheden, som har vigtige nøglefunktioner i forhold til virksomhedens arbejdsmiljø: Arbejdsgiveren Udpegede arbejdsledere Valgte arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdslederne udgør sammen med arbejdsmiljørepræsentanterne medlemmer - ne af AMO og danner arbejdsmiljøgrupperne. Arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne er formand for arbejdsmiljø udvalget. Funktionen som arbejdsleder i AMO skal varetages af personer, som leder og fører tilsyn med arbejde, som udføres i virksomheden, og som har kendskab til virksomhedens produktion og ydelse. Arbejdsmiljørepræsentanterne vælges af de ansatte i det område, som de på - gældende skal dække. Arbejdsmiljørepræsentanterne repræsenterer de an sat - te, deres viden og erfaring og skal være i kontakt med dem. Læs mere om valg og udpegning af medlemmerne i afsnit Arbejdsmiljøgrupper De daglige opgaver skal varetages af en eller flere arbejdsmiljøgrupper. En arbejdsmiljøgruppe består af en udpeget arbejdsleder og en valgt arbejdsmiljø repræsentant. Arbejdsgiveren skal i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne tage stilling til, hvilke arbejdsmiljøgrupper der skal etableres. Det skal ske i overensstemmelse med et nærhedsprincip, se afsnit 9.1. Virksomhedens arbejdsmiljø - grupper skal tilsammen varetage alle ansattes interesser og behov i forhold til arbejdsmiljøet. Hvis arbejdslederen og arbejdsmiljørepræsentanten ikke er til stede samtidig, er det den, der er til stede, der varetager arbejdsmiljøgruppens opgaver. Den, der har været fraværende, skal hurtigst muligt have besked om, hvad der er sket i vedkommendes fravær Arbejdsmiljøudvalg De overordnede opgaver varetages af et eller flere arbejdsmiljøudvalg. Et ar - bejdsmiljøudvalg består af arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra en eller flere arbejdsmiljøgrupper. Arbejdsgiveren er formand i arbejdsmiljøudvalget, men arbejdsgiveren kan væl - ge at lade en repræsentant være formand. Virksomhedens øverste ledelse skal være repræsenteret i AMO.

21 9 Formanden skal under alle omstændigheder kunne handle på arbejdsgiverens vegne i spørgsmål om arbejdsmiljø. Med dette formandskab råder AMO altid over en person, der kan træffe alle nødvendige beslutninger, og som kan sikre en forbindelse mellem det strategiske ledelsesarbejde og arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden. Der kan oprettes flere arbejdsmiljøudvalg, og der kan oprettes en AMO i mere end to niveauer. Der kan fx oprettes et tredje niveau i form af et hovedarbejdsmiljøudvalg eller andet, når virksomhedens struktur taler for det, og AMO består af flere arbejdsmiljøudvalg Sammensætning af arbejdsmiljøudvalget Arbejdsmiljøudvalget består af repræsentanter fra arbejdsmiljøgrupperne og en formand. Formanden er arbejdsgiveren eller en repræsentant, der kan handle på arbejdsgiverens vegne i arbejdsmiljøspørgsmål. I virksomheder, hvor der kun er oprettet én arbejdsmiljøgruppe, består ar bejdsmiljøudvalget af arbejdsmiljøgruppens medlemmer og en formand det vil sige tre personer. Hvis der er oprettet to arbejdsmiljøgrupper i virksomheden, består arbejdsmiljøudvalget af arbejdsmiljøgruppernes medlemmer og en formand det vil sige fem personer. I virksomheder, hvor der er flere end to arbejdsmiljøgrupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne to repræsentanter fra grupperne til arbejdsmiljøudvalget. Arbejdslederne i arbejdsmiljøgrupperne vælger ligeledes to repræsentanter mellem sig. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant er formand for ar bejdsmiljøudvalget. Et arbejdsmiljøudvalg består således som udgangspunkt af fem medlemmer, uanset hvor mange arbejdsmiljøgrupper der er i virksomheden. Ud over de to arbejdsmiljørepræsentanter og de to arbejdslederrepræsentanter i udvalget vælges der yderligere to arbejdsmiljørepræsentanter og to arbejdslederrepræsentanter som suppleanter. Suppleanterne vælges efter samme regler som ved valg til arbejdsmiljøudvalget. Det indebærer, at suppleanterne skal være medlemmer af en arbejdsmiljøgruppe. I virksomheder, hvor der er en eller to arbejdsmiljøgrupper, skal der ikke vælges suppleanter. Det skyldes, at alle arbejdsmiljøgruppens/-gruppernes medlemmer også er medlemmer af ar - bejdsmiljøudvalget. En arbejdsleder, der i forvejen sidder i en arbejdsmiljøgruppe, kan af arbejdsgiveren være udpeget som formand. Arbejdsmiljøudvalget består i så fald af enten to eller fire personer Valgperiode for medlemmer af arbejdsmiljøudvalget Arbejdsmiljøudvalgets medlemmer og suppleanter vælges for to år ad gangen. Hvis der på virksomheden er indgået en aftale om, at arbejdsmiljørepræsentanter vælges for mellem to og fire år, følger arbejdsmiljøudvalgets valgperiode arbejdsmiljørepræsentanternes valgperiode. Genvalg kan finde sted. Arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter, der ophører som medlemmer af arbejdsmiljøgruppen, ophører samtidig som medlemmer af arbejdsmiljøud - valget.

22 10 6. Arbejdsgiverens pligter i forhold til AMO Det er arbejdsgiveren, der skal tage initiativet til at oprette AMO. Det vil sige, at arbejdsgiveren skal opfordre til, at arbejdsmiljørepræsentanter bliver valgt, og sørge for, at arbejdsledere bliver udpeget. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed ud - vikles og vedligeholdes. Desuden skal arbejdsgiveren sørge for, at samarbejdet kan finde sted, og for, at AMO har det nødvendige grundlag for at kunne løse sine opgaver tilfredsstillende. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejdet mellem arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg bliver koordineret, og skal give medlemmerne mulighed for at koordinere deres arbejde At sikre kontakt mellem de ansatte og AMO Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte har mulighed for regelmæssig kontakt med den del af AMO, som varetager opgaverne inden for deres om råde. Adgangen til kontakt mellem AMO og de ansatte bestemmes af flere faktorer: Antallet af medlemmer af AMO Medlemmernes tid. Det har betydning for de ansattes mulighed for kontakt, at medlemmerne af AMO får tilstrækkeligt tid til henvendelser fra de ansatte og til selv at være opsøgende. Medlemmernes tilgængelighed. Det er vigtigt, at medlemmerne er lette at få kontakt til, at de ansatte ved, hvem medlemmerne af AMO er, og at de har kontaktoplysninger til medlemmerne. Ofte vil medlemmerne af AMO være til stede og dermed til rådighed for personlig kontakt. Det kan dog ske, at medlemmer af AMO ikke er til stede, når de ansatte er på arbejde, hvis fx virksomheden har afdelinger forskellige steder i landet, eller hvis arbejdet er tilrettelagt i holddrift. De ansatte skal under alle omstændigheder have let ved at få kontakt med deres arbejdsmiljørepræsentant og medlemmerne af AMO. Alle ansatte skal kunne drøfte arbejdsmiljøforhold med medlemmerne af AMO inden for ar - bejdstiden. Kontakten kan ske personligt, via mail eller pr. telefon. Er repræsentanten eller de øvrige medlemmer ikke til stede, skal der være mulighed for, at den ansatte kan aftale et tidspunkt, hvor den ansatte kan drøfte arbejdsmiljøforhold med dem. Drøftelsen behøver ikke at ske samme dag, hvor den ansatte kontakter AMO, men bør dog kunne finde sted inden for et par dage. Hvis arbejdsmiljøgruppen dækker mange ansatte, der arbejder forskellige steder enten alene eller i små grupper, skal arbejdsgiveren sørge for muligheder, der sikrer god kontakt. Det kan fx være tilfældet ved hjemmehjælp, rengøring, renovation og transport.

23 11 Hvis der ikke er medlemmer af AMO til stede, fx ved skifteholdsarbejde, overarbejde eller i andre situationer, er det vigtigt, at de ansatte er sikret en nem kontakt til medlemmer af AMO og har mulighed for at tilkalde en ansvarlig repræsentant for virksomheden. Det er særligt vigtigt, at der er de nødvendige kontaktveje, hvis der opstår et akut arbejdsmiljøproblem, fx på et nathold. Hvis der ikke er medlemmer af AMO til stede, og der opstår en akut situation, skal den ansatte kunne tilkalde en ansvarlig repræsentant for virksomheden. Der skal være procedurer for, hvordan denne kontaktmulighed sikres, og AMO skal informere de ansatte om disse procedurer. Plan med praktisk information AMO skal sørge for at få lavet en plan, der oplyser om: AMO s opbygning Hvem der er medlemmer Hvilke områder i virksomheden medlemmerne dækker Kontaktoplysninger om medlemmerne. Medlemmerne af AMO skal sørge for, at de ansatte er gjort bekendt med planen. Opsøgende arbejde Medlemmerne af AMO skal have mulighed for at udføre opsøgende arbejde i forhold til de ansatte, som fx arbejder i geografisk adskilte afdelinger af virksomheden, hvor der ikke er medlemmer af AMO til stede. Arbejdsgiveren skal i øvrigt sørge for, at medlemmerne under alle omstændigheder kan udføre opsøgende arbejde i alle de tilfælde, hvor AMO s generelle daglige opgaver kræver det. Det kan være i forbindelse med kontrol af ar - bejdsforholdene, kontrol af oplæring og instruktion, eller når ansatte skal på - virkes til adfærd, der forbedrer sikkerhed og sundhed At sørge for tid, uddannelse og dækning af udgifter Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af arbejdsmiljøgrupper og -ud - valg har tid til at udføre deres opgaver. Det betyder fx tid til kontakt med de ansatte og tid til at deltage i den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Hvor meget tid medlemmerne skal have til rådighed, afhænger af arbejdsområdernes og virksomhedens art og størrelse samt af den risiko, som de ansatte er udsat for. Arbejdsgiveren skal give AMO s medlemmer lejlighed til at få viden om eller uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål (5). Arbejdsgiveren skal betale AMO s udgifter til arbejdsmiljøuddannelse, som fx kursusgebyr og rejse- og opholdsudgifter. Arbejdsgiveren skal også dække et eventuelt tab af indtægt og andre udgifter i forbindelse med, at medlemmerne deltager i arbejdsmiljøuddannelse. Arbejdsgiveren skal også sørge for, at der bliver stillet de nødvendige midler til rådighed for sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Det betyder bl.a., at arbejdsgiveren skal dække arbejdsmiljørepræsentantens tab af indtægt i forbindelse med, at vedkommende udfører sin funk-

24 12 tion som ar bejdsmiljørepræsentant, fx ved at deltage i relevante møder og andre aktiviteter. Hvis der opstår uenighed om udgifter og dækning af tab mv., er det ikke en sag for Arbejdstilsynet, men det skal behandles i det fagretlige system af ar - bejds markedets parter At sikre medlemmernes deltagelse i planlægningen Arbejdsgiveren skal løbende sikre, at medlemmerne af AMO kan deltage i virksomhedens planlægning af arbejdsmiljøarbejdet inden for deres område. En helt central opgave for medlemmerne er at deltage i den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Arbejdsgiveren skal også sikre, at AMO er med til at udarbejde virk somhedens arbejdspladsvurdering (APV) (6) At henvende sig til særligt sagkyndige Arbejdsgiveren kan henvende sig til en særligt sagkyndig for at få bistand til at løse et arbejdsmiljøproblem. Arbejdsgiveren skal henvende sig til en særligt sag kyndig, hvis virksomheden ikke selv råder over den nødvendige viden. Arbejdsgiveren skal høre AMO, inden arbejdsgiveren henvender sig til den sagkyndige. Arbejdsgiveren har også pligt til at inddrage AMO, hvis virksomheden får et påbud fra Arbejdstilsynet om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. AMO skal også inddrages i selve samarbejdet med rådgiveren At arbejde sammen med AMO Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at AMO følger op på alvorlige ulykker, forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil, og når der i øvrigt er særlige forhold, der kræver opfølgning. Arbejdsgiveren har pligt til at informere AMO s medlemmer om påbud og and - re afgørelser, vejledningsmateriale og andre skriftlige oplysninger fra Arbejdstilsynet. Også skriftlig information fra arbejdsmiljørådgivere, branchearbejdsmiljørådene og andre skal videregives til AMO. AMO foretager den nærmere afgrænsning af, hvad der er relevant for AMO som helhed og for de enkelte arbejdsmiljøgrupper. Arbejdstilsynet anbefaler, at AMO fastlægger, hvordan og til hvilke grupper den pågældende information skal videregives.

25 13 7. AMO s opgaver og funktion AMO skal varetage en række opgaver i forbindelse med virksomhedens ar - bejde for et godt og sundt arbejdsmiljø. AMO s opgaver og funktion handler pri mært om at medvirke til at skabe rammerne for et godt arbejdsmiljø i virksomheden. AMO har også en vigtig opgave i at påvirke kollegerne til løbende at arbejde hen imod et godt arbejdsmiljø. AMO har både strategiske og operationelle opgaver. Med strategiske opgaver menes de overordnede, planlæggende, fremadrettede og koordinerende op - gaver, og med operationelle opgaver menes de daglige opgaver. Det er ar - bejds miljøudvalget, der varetager de strategiske opgaver, og arbejdsmiljøgrupperne, der udfører de daglige opgaver. Det er vigtigt, at AMO forholder sig til, hvordan den skal løse og koordinere AMO s opgaver i det daglige Arbejdsmiljøudvalgets opgaver Blandt arbejdsmiljøudvalgets strategiske opgaver er at planlægge, lede og koordinere virksomhedens samarbejde om arbejdsmiljø. Der bør arbejdes systematisk og fremadrettet for at skabe et fundament og gode rammer for det daglige arbejdsmiljøarbejde i virksomheden Arbejdsmiljøudvalget deltager i planlægningen Et vigtigt værktøj i det strategiske arbejde er den årlige arbejdsmiljødrøftelse, hvor arbejdsmiljøudvalget ser fremad og lægger en plan for det kommende år. Desuden tages det seneste år i virksomheden og i AMO op i drøftelsen. Læs mere om den årlige arbejdsmiljødrøftelse under afsnit 8. Arbejdsmiljøudvalget skal deltage i planlægningen af ny produktion og nye ydelser og ændringer i den eksisterende, når det har betydning for arbejdsmiljøet. Det gælder fx, hvis virksomheden skal udvides eller bygges om hvis der skal anskaffes og/eller ske ændringer af maskiner og tekniske hjælpemidler hvis der skal indføres ny teknologi hvis der skal indkøbes og bruges ikke tidligere anvendte stoffer og materialer hvis nye eller ændrede arbejdsgange, -processer og -metoder skal indføres. Arbejdsmiljøudvalget skal ved planlægningen medvirke til at sikre, at arbejdsprocesser, arbejdsstedet, tekniske hjælpemidler samt stoffer og materialer er i over ensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens krav. AMO skal i den forbindelse også medvirke til at sikre, at der ved arbejdets udførelse tages hensyn til den enkelte ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger.

26 Arbejdsmiljøudvalget rådgiver arbejdsgiveren Arbejdsmiljøudvalget har til opgave at rådgive arbejdsgiveren i spørgsmål om arbejdsmiljøet og om samarbejdet om arbejdsmiljø. Rådgivningen kan handle om at løse sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål, og om hvordan ar bejdsmiljø kan integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift virksomhedens kompetenceudviklingsplan (5). Hvis arbejdsmiljøudvalget rådgiver arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren ikke følger rådet, har arbejdsmiljøudvalget ret til en begrundelse inden for tre uger. Giver udvalget arbejdsgiveren flere råd, og arbejdsgiveren kun vælger at følge det ene, har udvalget på samme måde ret til en begrundelse APV-arbejdet I forbindelse med at virksomheden skal udarbejde sin arbejdspladsvurdering (APV), skal arbejdsmiljøudvalget inddrages i og deltage i hele processen vedrørende planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opfølgningen samt ajourføringen af APV en (6). I virksomheder, hvor der er flere arbejdsmiljøudvalg, men ikke et overordnet koordinerende udvalg, skal arbejdet med APV en gennemføres i et samarbejde mellem samtlige arbejdsmiljøudvalg Kontrol og information Arbejdsmiljøudvalget skal kontrollere virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde og sørge for, at der føres en stadig kontrol med, at sikkerhedsforskrifterne bliver overholdt. Arbejdsmiljøudvalget skal sørge for, at arbejdsmiljøgrupperne bliver orienteret om virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde. Udvalget har samtidig en koordinerende, rådgivende og vejledende opgave over for arbejdsmiljøgrupper - ne. Det indebærer, at den information og viden, som arbejdsmiljøudvalget får om arbejdsmiljøforhold, skal videregives til de relevante arbejdsmiljøgrupper Konkrete, overordnede opgaver, der skal bidrage til arbejds - miljøarbejdet Blandt arbejdsmiljøudvalgets opgaver er der ud over den fremadrettede planlægning og koordinering også en række mere konkrete og overordnede opgaver. Der er tale om at deltage i fastsættelsen af AMO s størrelse at sørge for, at årsagerne til ulykker, forgiftning, sundhedsskader og tilløb til disse bliver undersøgt, og at der bliver gennemført tiltag, så det ikke gentager sig. Der skal en gang om året laves en oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden at holde sig orienteret om lovgivningen og sikre, at de nødvendige oplysninger bliver videregivet til arbejdsmiljøgrupperne at sørge for, at der opstilles principper for oplæring og instruktion, som er tilpasset behovene på virksomheden, og sørge for, at der føres kontrol med, at instruktionerne bliver overholdt.

27 15 at sørge for, at der laves en plan over AMO s opbygning og medlemmer, og sørge for at arbejdsmiljøgrupperne og de ansatte i øvrigt bliver informeret om planen at medvirke aktivt til at samordne samarbejdet om arbejdsmiljø, når flere virksomheder arbejder på samme arbejdssted Arbejdsmiljøgruppens opgaver AMO har også opgaver, der skal udføres i det daglige arbejde i virksomheden, og det er arbejdsmiljøgrupperne, der udfører dem inden for den del af virksomheden, som den pågældende gruppe dækker. Arbejdsmiljøgruppen skal løbende iagttage sikkerheden og sundheden for at forhindre, at der opstår arbejdsmiljøproblemer. Hvis problemer opstår, skal gruppen inddrages i løs - ningen heraf. Det er en væsentlig opgave for arbejdsmiljøgrupperne at på - virke den enkelte ansatte til en adfærd, der forbedrer egen og andres sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljøgruppen skal også deltage i alle aktiviteter om beskyttelse af de ansatte og forebyggelse af risici. Det indebærer, at arbejdsgiveren skal sørge for, at gruppen inddrages på det område, som gruppen dækker Arbejdsmiljøgruppen skal inddrages i planlægningen Arbejdsmiljøgruppen skal deltage i planlægningen af arbejdsmiljøarbejdet på gruppens område. Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for, at arbejdsmiljø - gruppen inddrages. hvis der skal ske ændring i arbejdets organisering hvis afdelingen skal udvides eller ombygges hvis der skal anskaffes og/eller ske ændringer af maskiner og tekniske hjælpemidler hvis der skal indføres ny teknologi hvis der skal indkøbes og bruges ikke tidligere anvendte stoffer og materialer. Arbejdsmiljøgruppen skal ved planlægningen medvirke til at sikre, at arbejdsprocesser, arbejdsstedet, tekniske hjælpemidler samt stoffer og materialer er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens krav Arbejdsmiljøgruppen er kontaktled mellem de ansatte og arbejdsmiljøudvalget Arbejdsmiljøgruppen er kontaktled mellem de ansatte og arbejdsmiljøudvalget. Arbejdsmiljøgruppens kontakt til arbejdsmiljøudvalget er nødvendig og afgørende for, at både gruppen og udvalget kan løse deres arbejdsopgaver. Arbejdsmiljøgruppen skal generelt holde arbejdsmiljøudvalget underrettet om arbejdsmiljømæssige forhold på gruppens område og orientere udvalget om sit arbejde Arbejdsmiljøgruppen foretager kontrol Arbejdsmiljøgrupperne skal kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdsmiljøgrupperne skal desuden