Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %)."

Transkript

1 Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære kilder er sodavand, saft, slik, chokolade, kager, is og lignende. Det meste af dagens sukker stammer fra mellemmåltiderne (figur 1), hvor det største indtag af søde drikke, slik og kager m.m. er. Morgenmaden bidrager med 12-17% af dagens sukker, og jo ældre børnene er, jo mindre sød er morgenmaden. Sukkeret fra morgenmaden stammer primært fra chokoladepålæg, morgencerealier og sukker drysset på for eksempel morgencerealier. Frokosten er for de 4-11 årige det måltid, som bidrager med mindst af dagens sukker. Sukkeret stammer primært fra søde drikke. For de årige er der meget lille forskel på sukkerbidraget fra frokost og morgenmad. Aftensmaden bidrager med 19-24% af dagens sukker. Den primære sukkerkilde er søde drikke. Rapporten Børn og unges måltidsvaner præsenterer resultater vedrørende indtaget af fødevarer fordelt på dagens måltider blandt børn og unge i alderen 4-24 år. Resultaterne er baseret på den nationale kostundersøgelse, som Fødevareinstituttet, DTU har gennemført i årene Rapporten belyser spørgsmål som: Hvordan ser en typisk dansk morgenmad, frokost og aftensmad ud? Hvilken forskel er der på måltiderne på hverdage og i weekender? Hvilke forskelle er der mellem aldersgrupperne? Talmaterialet i rapporten er meget omfattende. Derfor behandles en del af resultaterne fra rapporten, der fortjener særlig fokus, særskilt i en række artikler. 100% 90% 80% 70% Mellemmåltider 60% 50% Aftensmad 40% % 20% Frokost 10% 0% år 7-10 år år år år Morgenmad Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

2 Mange sukkerholdige produkter kaldes populært for tomme kalorier. Fødevareinstituttet DTU har i rapporten Forslag til retningslinjer for sund kost i skoler og daginstitutioner defineret tomme kalorier således (Biltoft-Jensen et al, 2005): Tomme kalorier er nydelsesmidler, som ikke bidrager positivt til kostens næringsstofindhold og som bidrager med meget energi, sukker og fedt herunder især mættet fedt, fx chokolade, blandet slik, saftevand, sodavand, myslibar, pålægschokolade og chokolade smørepålæg, chips, popcorn, kiks/småkager, kager, is, søde desserter. Herunder hører også kunstigt sødede produkter og alkohol. Slik, kager, is, chokolade, sodavand og saftevand indeholder meget energi i forhold til basisfødevarer som fuldkornsprodukter, magre mælke- og kødprodukter, frugt, grønt og vand. Når børn spiser slik og drikker sodavand m.m. i stedet for sunde basisfødevarer, kan de let komme til at indtage mere energi, end de kan nå at forbruge og det øger risikoen for udvikling af overvægt. Energitætte fødevarer med lav næringsværdi og et højt sukker- og/eller fedtindhold er med til at fremme vægtøgning og fedme (Joint WHO/FAO Expert Consultation, 2003). Søde sager som slik, chokolade, chips og lignende hører til kategorien af energitætte fødevarer med et højt sukkerog/eller fedtindhold. Indtager børn og unge for mange produkter af denne karakter, er der risiko for, at de søde sager skubber de sunde basisprodukter ud af kosten man kan sige, at de har en gøgeunge -effekt. Man kan godt både spise sundt og samtidig tilgodese den søde tand. Når lysten til sodavand og andre søde sager melder sig, kan det være en idé i højere grad at fokusere på lidt, men godt, da pladsen til tomme kalorier er meget begrænset, hvis kosten skal være sund. Institutioner og skoler bør især begrænse udbudet af søde sager, da der også skal være plads til, at børnene spiser søde sager udenfor skole- og institutionstiden - eksempelvis i weekenden og sammen med familien. Råderum til tomme kalorier Fødevareinstituttet har beregnet, hvor stort råderum til tomme kalorier som søde drikke, slik, chokolade, kager og lignende, der maximalt er plads til i børns kost i løbet af en uge, forudsat at de i øvrigt spiser sundt og er fysisk aktive i mindst 60 minutter hver dag. Råderummet til tomme kalorier er defineret som den mængde energi, der eventuelt kan bruges på nydelsesmidler, som ikke bidrager positivt til kostens næringsstofindhold, hvis retningslinjerne ellers følges. Det tolerable råderum til tomme kalorier er således ikke en anbefaling om at spise slik og drikke sodavand og lignende hver dag eller hver uge. I eksemplet i tabel 1 er der taget udgangspunkt i, hvordan danske børn sammensætter deres indtag af søde drikke, slik, chokolade, is, kager og popcorn, og det er beregnet, hvor mange tomme kalorier der er plads til i 3-15 årige børns kost (Biltoft- Jensen et al, 2005). Tabellen viser ét eksempel på, hvad der maksimalt er plads til i løbet af en uge af henholdsvis flydende og faste tomme kalorier - forudsat, at kosten ellers følger retningslinjerne for en sund kost, og anbefalingerne om mindst 60 minutters fysisk aktivitet dagligt overholdes.

3 Tabel 1: Eksempler på, hvad der max er plads til af sodavand, slik m.m. i en sund kost om ugen. 3-6 år 7-10 år år Energimængde til rådighed til tomme kalorier: 2100 kj/uge 4200 kj/uge 4900 kj/uge Flydende tomme kalorier Sodavand/saftevand Faste tomme kalorier Blandet slik Chokolade inkl. pålægschokolade Is Popcorn Kage I alt Faste tomme kalorier (gram) Der er maksimalt plads til 300 ml sodavand eller saft om ugen blandt 3-6 årige og 500 ml blandt ældre børn og unge. For de faste tomme kalorier som slik, chokolade, kager, is og popcorn er der maksimalt plads til 98 g om ugen blandt 3-6 årige, 210 g om ugen blandt de 7-10 årige og 260 g blandt ældre børn og unge. Som tommefingerregel kan disse mængder for faste tomme kalorier afrundes til 100, 200 og 250 g om ugen. Råderummet kan børnene anvende til søde nydelsesmidler, så længe de ikke overskrider energien i råderummet. Om børnene bruger råderummet til pålægschokolade, slik, chips eller sodavand betyder således mindre, blot de ikke overskrider den angivne mængde energi. Når vi vurderer de 4-14 årige børns kost op imod disse grænser, fremgår det, at grænserne er væsentligt overskredet for både de flydende tomme kalorier som saft og sodavand (figur 2) og for de faste tomme kalorier (figur 3). I beregningen af børn og unges indtag af slik og chokolade er indtaget af pålægschokolade medregnet. Figur 2 viser, at børn i alderen 4-14 år drikker mere end den maksimale grænse på henholdsvis 300 ml og 500 ml alene af saft. Når indtaget af sodavand lægges oveni, er det endnu tydeligere, at børn i alderen 4-14 år i stor grad overskrider grænserne for, hvor meget, de maksimalt burde drikke af søde drikke.

4 Saft Sodavand Maksimal grænse for søde drikke 1250 Mililiter pr. uge år 7-10 år år Figur 2. Gennemsnitligt indtag af sodavand og saft om ugen blandt 4-14 årige Det samme mønster går igen, når vi analyserer børn og unges forbrug af de faste tomme kalorier: slik, chokolade, kage, is og snacks (figur 3). Alle aldersgrupper overskrider den maksimale grænse for disse fødevarer. 700 Maksimal grænse for slik, is, kager, snacks m.m Gram pr. uge år 7-10 år år Figur 3. Gennemsnitligt indtag af slik, chokolade, kager, is og snacks om ugen blandt 4-14 årige Reelt er der meget få børn eller unge, der har plads til de maksimale mængder af sodavand, saft, slik, chokolade, kager, is m.m., fordi deres kost i øvrigt ikke indeholder tilstrækkeligt med frugt og grønt, groft brød, fisk m.m., og derfor ikke er sund nok.

5 Kilder: Biltoft-Jensen A, Ygil KH, Christensen LM, Christensen SM, Christensen T (2005). Forslag til retningslinjer for sund kost i skoler og daginstitutioner. Danmarks Fødevareforskning (nu Fødevareinstituttet DTU). Fagt S, Christensen T, Groth MV, Biltoft-Jensen A, Matthiessen J, Trolle E (2007). Børn og unges måltidsvaner Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. WHO/FAO Expert Consultation (2003). Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases. Technical Report Series no. 916, Geneva.

Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen

Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen E-artikel nr. 1, 2009 Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen Af Anja Biltoft-Jensen og Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Kostundersøgelser viser, at børn og unge er de største

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer

Læs mere

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation

Læs mere

Kostråd og udfordringer

Kostråd og udfordringer Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Børns kost på hverdage og weekenddage.

Børns kost på hverdage og weekenddage. Børns kost på hverdage og weekenddage. Hvordan er kostens kvalitet? Sisse Fagt, afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Snakke om to af artiklerne i PhD afhandlingen Artikel I Rothausen BW, Matthiessen

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk

Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 28, 2017 Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk Pedersen, Agnes N. Publication date: 2017 Document Version Forlagets

Læs mere

Af cand. brom. Sisse Fagt, Afdeling for Ernæring, Danmarks Fødevareforskning

Af cand. brom. Sisse Fagt, Afdeling for Ernæring, Danmarks Fødevareforskning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 04, 2016 Fastfood hvad indeholder det? Fagt, Sisse Published in: DTU Fødevareinstituttets hjemmeside Publication date: 2006 Document Version Publisher final version

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Kostpolitik for Trækronerne

Kostpolitik for Trækronerne Kostpolitik for Trækronerne Udarbejdet af Forældrebestyrelsen Revideret 2012 Kostpolitik for Trækronerne Mad er vigtig som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost. Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne

Læs mere

Hvad spiser du i løbet af dagen?

Hvad spiser du i løbet af dagen? Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange

Læs mere

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost. Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål...

Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål... Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål... 7 Population og metode... 8 Resultater... 10 Kostens ernæringssammensætning

Læs mere

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER 4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 03, 2015 Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Sørensen, Mette Rosenlund; Groth, Margit Velsing; Fagt, Sisse Publication date: 2012 Document

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Kostpolitik for Beder Øst

Kostpolitik for Beder Øst Kostpolitik for Beder Øst Anden udgave redigeret juni 2010, Ulla Kjær Rytter Status/baggrund Kostpolitikken i Beder Øst tager afsæt i Århus Kommunes kostpolitik, i værdierne Troværdighed, Respekt og Engagement,

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag

Danskernes fuldkornsindtag E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,

Læs mere

Lektion 7 Energi (kcal)

Lektion 7 Energi (kcal) Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. - for børn og unge 0-16 år i Svendborg Kommunes dagtilbud, skoler og SFO er

Mad- og måltidspolitik. - for børn og unge 0-16 år i Svendborg Kommunes dagtilbud, skoler og SFO er Mad- og måltidspolitik - for børn og unge 0-16 år i Svendborg Kommunes dagtilbud, skoler og SFO er 1 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Mad- og måltidspolitikken i Svendborg Kommune... 7

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

De nye kostråd er blevet kritiseret for at

De nye kostråd er blevet kritiseret for at E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 18.08.2005 Kostråd der virker Af Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Spis mere frugt og grønt

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Mellemmåltider Kortfattet oversigt vedrørende litteraturen på området

Mellemmåltider Kortfattet oversigt vedrørende litteraturen på området Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 23, 2015 Mellemmåltider Kortfattet oversigt vedrørende litteraturen på området Pihl, Naja Collovich; Christensen, Lene Møller; Fagt, Sisse Publication date: 2011 Document

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. - for børn og unge 0-16 år i Svendborg Kommunes dagtilbud, skoler og SFO er

Mad- og måltidspolitik. - for børn og unge 0-16 år i Svendborg Kommunes dagtilbud, skoler og SFO er Mad- og måltidspolitik - for børn og unge 0-16 år i Svendborg Kommunes dagtilbud, skoler og SFO er 1 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Mad- og måltidspolitikken i Svendborg Kommune... 7

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise? Hvem er vi? Tom Gruschy Knudsen 4 marathonløb Træningsvejledning Løbestilsanalyse Ekspert i kost og fysiologi Jesper Rygaard Hansen 7 marathonløb 8 Ironman Træningsvejledning Løbestilsanalyse Energiindtag

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet. Grundlag for ernæringsmæssige krav til skolemad

Danmarks Tekniske Universitet. Grundlag for ernæringsmæssige krav til skolemad Danmarks Tekniske Universitet Grundlag for ernæringsmæssige krav til skolemad Grundlag for ernæringsmæssige krav til skolemad Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Fødevareinstituttet, DTU Afdeling for

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt:

Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: Downloaded from orbit.dtu.dk on: Aug 17, 2017 Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: 2000-2013 Matthiessen, Jeppe; Fagt, Sisse Published in: E-artikel fra DTU Fødevareinstitutet Publication

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Alt-om-Kost Rejseholdet

Alt-om-Kost Rejseholdet Alt-om-Kost Rejseholdet Nu med motion! Udbrede kendskabet til sund kost Formulere mad og måltidspolitikker Etablering af madordning www.altomkost.dk Helle Søballe Pedersen Professionsbachelor i Ernæring

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt:

Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2017 Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: 2000-2013 Af Jeppe Matthiessen og Sisse Fagt, Afdeling for Risikovurdering og Ernæring DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Sukker og børns adfærd

Sukker og børns adfærd + Sukker og børns adfærd + Hvem er vi? Mia og Michelle Ernæring og sundhedsstuderende fra VIA university collage I Århus Praktik I Randers Sundhedscenter + Indhold Fakta og statistik Præsentation af studier

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Mad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse

Mad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse Mad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse Rapport om børns kostvaner i kommunens skoler og daginstitutioner, samt om elevers, forældres og medarbejderes holdninger til en fælles Mad- og Måltidspolitik

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet Aftenens program John Mikkelsen byder velkommen Chili con carne med grøn salat, brød og smoothies Oplæg v. Line om kost og svømmere - hvad er optimal

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

God mad til Bornholmske børn

God mad til Bornholmske børn God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune 1. Indledning Mad og drikke er et vigtigt fundament for, at barnet trives og kan udvikles. Undersøgelser fra Fødevarestyrelsen viser, at

Læs mere

Kostens betydning for børns sundhed og overvægt

Kostens betydning for børns sundhed og overvægt Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 19, 2015 Kostens betydning for børns sundhed og overvægt Matthiessen, Jeppe; Groth, Margit Velsing; Fagt, Sisse Published in: E-artikel fra DTU Fødevareinstitutet Publication

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere