DIGITALT INDRE MARKED VIL STYRKE VÆKSTEN I EUROPA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIGITALT INDRE MARKED VIL STYRKE VÆKSTEN I EUROPA"

Transkript

1 NOTAT 4.marts 2015 DIGITALT INDRE MARKED VIL STYRKE VÆKSTEN I EUROPA Kontakt: Seniorrådgiver, Jan Høst Schmidt Direktør, Bjarke Møller RESUME Et digitalt indre marked i EU er en af de allermest afgørende europapoli- tiske dagsordener lige nu. Digitaliseringen rummer store økonomiske vækstpoten- tialer, men Europa er splittet op i 28 opdelte nationale markeder med forskellige regler, og derfor taber Europa terræn i det globale kapløb i forhold til USA, Japan og Korea. EU er ikke længere som i 90 erne en ledende økonomi inden for telekommunikation. Det er heller ikke i EU, at ny teknologi og software udvikles. De nationale markeder er fragmenterede, og udrulningen af hurtige og ultrahurtige internetforbindelser foregår langsommere end i lande som USA, Japan og Korea. Europa er på en række områder ved at sakke bagud i det digitale kapløb. Europa- Kommissionen har i sit arbejdsprogram sat det digitale indre marked højt på dagsordenen, men der venter svære forhandlinger i de kommende måneder. En række stærke nationale barrierer skal overvindes, og der er stærke økonomiske interesser på spil. Udfaldet kan blive afgørende for, om Europa kan blive en økonomisk vinderregion i det digitale kapløb eller vil blive et kontinent præget af lavvækst og stagnation. I dette notat gennemgår Tænketanken EUROPA potentialerne i et digitalt indre marked og de store udfordringer, som skal løses, før Europa kan få glæde af det. Tænketanken EUROPA 2015 thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: En digitalisering af europæisk økonomi bliver helt afgørende for at hæve produktiviteten og sikre fortsatte velstandsløft i EU- landene. Et digitalt indre marked kan spille en central rolle for en digitalisering af EU's økonomier, og økonomiske analyser peger på store gevinster ved et di- gitalt indre marked på op til 4-6 pct. af BNP frem mod Europa taber i det digitale kapløb og sakker agterud i forhold til USA, hvis ikke der bliver skabt et digitalt indre marked. Der er stadig store netværkshuller på det europæiske marked, fordi der mange steder mangler hurtige fibernet og 4G mobilnet. Opsplitningen i 28 afgrænsede nationale markeder rammer forbrugerne, der vil bruge digitalt indhold eller se tv- programmer på tværs af grænserne. De opdelte markeder tvinger desuden nye succesrige internetselskaber til USA, hvor det er nemmere at skalere produktionen. Juncker- Kommissionen har bebudet en mere ambitiøs strategi for et digitalt indre marked til maj, men der er en alvorlig risiko for, at stærke kræfter i medlemslandene og i dele af telesektoren vil smide grus i maskineriet. 2

3 Digitaliseringen og sammenkoblingen af datastrømme via internettet kan revolutionere de europæiske økonomier og blive en stærk vækstdriver i de kommende år. Som dampmaskinen og dieselmotoren i sin tid vil digitaliseringen af produktion, forbrug og hverdagsliv føre til vidtgående samfundsændringer, men spørgsmålet er, om EU- landene ønsker at blive en frontløber i denne udvikling eller vil blive yderligere distanceret af USA, der har taget førertrøjen på en række områder. EU- landene står reelt på en brændende platform med store udfordringer. Europa sakker bagud i det digitale kapløb. Siden midten af 90 erne har EU arbejdet på at fremme en digitalisering af europæisk økonomi, men man ikke været i stand til at skabe et afgørende gennembrud, der kan overvinde de mange nationale barrierer. Man har bl.a. fokuseret på bedre integration af markederne via telekommunikation, e- handel, e- signatur, datasikkerhed og betalingssystemer, men initiativerne har indtil nu været for sporadiske og spredte til at gøre Europa til en digital vinder i den globale konkurrence. Hvis Europa skal forløse det store økonomiske vækstpotentiale i digitaliseringen, skal der skabes et digitalt indre marked. Men det er lettere sagt end gjort. Den tidligere Barroso- Kommission lancerede i 2010 et forslag om at digitalisere EU s økonomi, og det var et væsentligt element i den såkaldte strategi for vækst og beskæftigelse. 1 Og den nye Juncker- Kommission har i sit arbejdspro- gram lovet at komme med et samlet udspil til et digitalt indre marked, og Det Europæiske Råd har både i 2013 og 2014 udtalt sig positivt om visionen. Men der er mange hindringer, som først skal ryddes af vejen, før visionerne kan blive til virkelighed. I 2013 præsenterede Barroso- Kommissionen f.eks. et udspil til en fælles regulering af telesektoren. 2 Man lagde op til at sikre flere private investeringer i en ny generation af hurtigere fast- og mobilnet, og man anbefalede en mere ensartet europæisk lovgivning. Forslaget fik bred opbakning fra Europa- Parlamentet i april 2014, men medlemslandene har ikke kunnet enes om forslaget, hvilket er en alvorlig bet for bestræbelserne på at skabe et digitalt indre marked. 3,4 1 Europa-Kommissionen, En digital dagsorden for Europa, KOM(2010) 245/2, august Europa-Kommissionen, Communication on the Telecommunications Single Market, KOM(2013) 634, September European Voice, Special Report. Regulating the Digital Economy, december Martin Szcepanski, Europa-Parlamentet,: A Connected Digital Single Market, PE , januar

4 Juncker- Kommissionen vil allerede under topmødet i marts i Det Europæiske Råd præsentere en skitse til, hvordan man kommer videre i arbejdet med at skabe et digitalt indre marked. Her ventes man at tage fat på et bredt emnefelt som regulering af telesektoren, adgang til eksisterende infrastruktur, åbning for forbrugeres adgang til ikke- nationale digitale tjenester som tv, fordeling af radio- spektrum, ændrede rettighedsregler og ændrede regler for persondatasikker- hed. Hvert område indeholder komplicerede tekniske og økonomiske problemstillin- ger. Derfor er emnerne allerede genstand for heftige politiske diskussioner både nationalt og på EU- niveau. Store nationale televirksomheder, der tidligere var vant til at agere som monopoler, er bekymrede over, at nye digitale hurtigløbere kommer ind på markedet. Debatten handler også om investeringer i fibernet, om hvem der skal betale for og tjene penge på adgangen til net- og radio- spektrum, om national kultur og om persondatasikkerhed. Kommissionen kan derfor få overordentlig svært ved at skabe et politisk forlig om det digitale indre marked. Digitalisering er en vækstdriver Den digitale økonomi kan blive helt afgørende for at løfte Europa ud af den langvarige vækstkrise og sikre nye job til de mange arbejdsløse europæere. En række analyser viser, at der er betydelige økonomiske gevinster at hente ved et digitalt indre marked. F.eks. kan EU s BNP øges med 4-6 pct. frem mod 2020, eller mindst 500 mia. Euro, hvis man etablerer et fælles digitalt indre marked som led i en bredere digitalisering af europæisk økonomi. 5,6,7 Konsulenthuset Copenhagen Economics har således vurderet, at EU s økonomi kan løftes med hele 4 pct., svarende til ca. 497 milliarder euro, ved et fuldt harmoniseret digitalt indre marked. Digitalisering giver allerede til et stort bidrag til den samlede vækst i de udviklede økonomier i G8- landene, Sydkorea og Sverige. Den digitale økonomi omfatter al aktivitet forbundet med skabelse og brug af internettet via infra- struktur, skabelse af it- produkter og tjenesteydelser som e- handel, kommunika- tion på sociale medier, online- aviser, virksomheders brug af online- annoncering, tjenesteydelser og job, kommunikation mellem det offentlige og borgerne m.v. Den digitale økonomi har fra bidraget med godt 20 pct. af væksten i 5 Europa-parlamentet, Mapping the Cost of Non-Europe , PE , juli The Conference Board, Unlocking the ICT Growth Potential in Europe: Enabling People and Business, januar Copenhagen Economics, analyse udarbejdet for European Policy Centre: The Economic Impact of a European Digital Single Market,

5 Sverige og Sydkorea. 8 Og i Frankrig har den digitale økonomi skabt godt 2,5 job for hvert job, som nedlægges, og dermed bidraget med op til 25 pct. af nettobe- skæftigelsen. 9 I perioden har EU haft en gennemsnitlig økonomisk vækst pr. indbygger på linje med amerikanerne. Men fra 2011 løber USA fra EU. Målt i velstandsniveau er EU ca. 20 pct. fattigere end USA, hvilket skyldes, at EU endnu ikke har indhentet den amerikanske føring, der blev skabt i årene lige omkring og efter 2. Verdenskrig. 10 USA's førerposition skyldes tildeles en større befolk- ningstilvækst med øget beskæftigelse. Men fra midten af 90 erne er der også tale om en bedre amerikansk produktivitetsudvikling. 11,12 Tal fra The Conference Board Database viser, at USA efter 2005 og især efter finanskrisen fortsætter med en hurtigere produktivitetsudvikling end Europa. Figur 1. Forskel i produktivitetsudviklingen USA/Europa fra I Danmark har Produktivitetskommissionen i sine rapporter påpeget, at en række forskningsresultater viser en robust sammenhæng mellem udbredelse af 8 McKinsey Global Institute: Internet matters, the net s sweeping impact on growth, jobs and prosperity, maj McKinsey Global Institute: Impact d Internet sur l èconomie francaise, marts OECD Factbook 2014: Economic, Environmental and Social Statistics - OECD 05/05/ Ben Miller og Robert Atkinson, The Information Technolgy & Innovation Foundation ITIF, juni Raising European Productivity through ICT; Timothy Taylor, Conversable Economist, marts

6 NOTAT digital infrastruktur og produktivitet. Dog er sammenhængen ikke helt entydig for USA, især ikke hvad angår en videreudbygning til høje hastigheder. Her har USA en mindre udbygget infrastruktur end lande som Japan, Korea, Finland og Sverige, men USA anses alligevel som det land, der har fået de største produktivi- tetsgevinster ud af informations- og kommunikationsteknologien.13 En del af den digitale gevinst i USA kommer fra it- sektoren selv, men i stigende grad er der tale om en mere udbredt digitalisering af hele den amerikanske økonomi, som også hænger sammen med bedre og mere fleksibel regulering af både arbejdsmarkedet og produktmarkederne i USA. Desuden er der i USA hårdere konkurrence på et større fælles marked, en arbejdsstyrke, som har bedre it- kompetencer, og en mere effektiv managementstil.14 Se også figur 2. Figur 2. Forskel i anvendelse af it-capital i USA/Europa Nationale barrierer i Europas digitale økonomi To ting er afgørende for en digitalisering af europæisk økonomi. For det første et tilstrækkeligt udbud af hurtige net. For det andet produktion af attraktivt onlineindhold og onlinetjenester samt fri udveksling på tværs af grænserne i EU Produktivitetskommissionen. Analyse rapport 5, 2014 Taylor, 2012; Miller og Atkinson,

7 Det vil kunne stimulere efterspørgslen efter digitale produkter og tjenesteydel- ser. Imidlertid hæmmer den vedvarende opsplitning af markederne Europas konkurrenceevne i den digitale økonomi. 28 nationale reguleringer er en alvorlig barriere for internetbaserede virksom- heder som f.eks. Endomondo, Momondo eller Skype, der har brug for hurtigt at skalere deres forretning. De ender derfor ofte med at blive solgt til amerikanske selskaber, som nyder godt af, at USA s indre marked er langt mere veludviklet. Hvis EU- landene opretholder de nationale barrierer og regelsæt i markedet, er der derfor risiko for, at Europa mister en generation af lovende højvækstvirk- somheder, der har brug for andre digitale spilleregler. Et større fælleseuropæisk marked vil gøre det muligt for virksomheder at udnytte en række stordriftsfor- dele. Det vil desuden have positiv effekt på innovation, produktivitet, vækst og beskæftigelse. Samtidigt opnår forbrugerne lavere priser og større valgmulighe- der. Trods fælles lovgivning om det indre marked for e- handel, e- fakturering og e- signaturer anvendes reglerne stadigvæk forskelligt i de enkelte medlemslande. Det skaber problemer for både forbrugere og virksomheder, og det bidrager til at skabe usikkerhed om forbrugernes og virksomhedernes rettigheder og retlige beskyttelse, når de handler på nettet, hvilket er med til at lægge en dæmper på handel via internettet. Europa er også langt fra et indre marked for teletjenester. En teleoperatør skal således indhente 28 forskellige tilladelser, for at få lov til at drive virksomhed i hele EU, hvilket er omkostningsfuldt og medvirkende til, at ingen teleoperatør opererer i hele EU. 15 EU er fra at have været ledende på telekommunikationsområdet takket være fælles standarder på mobilområdet og en begyndende liberalisering af adgangen til telenettet sakket agter ud i forhold til en række konkurrenter. Omkring 30 pct. af den europæiske befolkning har iflg. EU s statistik skaffet sig adgang til bredbånd, hvilket svarer til omkring 76 pct. af alle hjem i EU. Men dette tal fortæller reelt ingenting, for EU s definition på "bredbånd" omfatter langsomme kobberforbindelse med kun 144 Kbit/s, der ikke kan trække de billedtunge filer eller streamingtjenester, som mange gør brug af i dag. I USA har den amerikan- ske telemyndighed, FCC, derimod besluttet, at bredbånd fremover vil omfatte netforbindelser med hastigheder på over 25 Mbit/s ved download og 3 Mbit/s ved upload. Det er et godt eksempel på, at amerikanerne er langt mere ambitiøse end europæerne i deres digitale udvikling. 15 KOM (2010)

8 Gabet mellem EU og USA slår også klart igennem i forhold til næstegenerations- net med hurtig eller superhurtig down- eller upload (hhv. 100 og 30 Mbit/s), herunder fiberfastnet og mobilt 4G- net. Her skulle den geografiske dækning i EU- landene nu være 60 pct., men kun godt 6 pct. af befolkningen har skaffet sig adgang til disse hurtige net, svarende til ca. 15 pct. af hjemmene. Se figur 3 og Det er klart lavere end i USA, hvor den geografiske dækning med næstegenerati- onsnet er på mere end 80 pct., og hvor dækningen med fibernet er på 23 pct. mod 12 pct. for EU. For 4G mobilnet er dækningen i USA på 86 pct. mod knap 30 pct. i EU. 17 Det er ikke et tilfælde. Siden 2007 har investeringerne per indbygger i telesekto- ren været markant større i USA end i EU. I 2012 er investeringerne i USA således på 562 dollar per indbygger mod 244 dollar i EU. Mens Europa kun langsomt er ved at få udrullet en ny generation af fibernet, har amerikanske byer fra Kansas til Chattanooga og asiatiske storbyer som Singapo- re og Seoul investeret kraftigt i ultrahurtige forbindelser. I stedet for at nøjes med hastigheder på Mbit/s, som vi ser i Danmark og andre EU- lande, går disse byer efter at give deres borgere og virksomheder adgang til gigabit- forbindelser på 1000 Mbit/s til både download og upload. 18 Hurtige netforbindelser som fiber anses for at være afgørende for at håndtere de stadig større mængder af data. Efterspørgslen kommer bl.a. fra børshandlere, industrivirksomheder, reklamebureauer, sundhedssektoren og forbrugerne ikke mindst den yngre generation, som efterspørger transmission af store og hurtige datamængder. Desuden er fibernet afgørende for det mobile 4G- net. Det er en myte, at fiber og mobilnet er to konkurrerende teknologier, påpeger analytikeren Marco Forzati, fra det svenske konsulenthus Acreo. Ifølge Forzati er fibernet en afgørende forudsætning for at bygge et velfungerende 4G mobilnet- værk, og pct. af omkostningerne til at bygge 4G netværk går til at lægge fiberkabler ud mellem sendemasterne Europa Kommissionen, Digital Scoreboard 2014 Broadband, Christopher S. Yoo, US vs. European Broadband Deployment: What Do the Data Say? University of Pennsylvania, juni Bjarke Møller, Kampen om hastigheden, magasinet Twenty First, december Marco Forzati og C. Mattsson: Stokab, a socio- economic study, Acreo report Stockholm, July

9 Det delte Europa Internt i EU er der meget store forskelle mellem medlemslandene. De nord- europæiske økonomier er generelt længere fremme med hensyn til udbredelse af hurtige netforbindelser og deres anvendelse jf. figur 3 og 4. Selvom de nordlige økonomier er længere fremme i processen, kan de meget store digitale forskelle blive en hæmsko for hele EU's økonomi og skade væksten. Jo mere udviklet den digital infrastruktur og anvendelsen af nettet er, jo større stordriftsfordele og jo mere konkurrence i hele EU. Digitaliseringen vil have en positiv afsmitning i form af lavere priser samt højere produktivitet og innovation og dermed øge velstanden og beskæftigelsen i EU. Der ligger således en stor økonomisk gevinst, hvis man kan sikre hurtigere og bedre opkobling af de central-, østeuropæiske og sydlige økonomier. Figur 3. Udbredelse af hurtige bredbåndsforbindelser i EU, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Total IT EL HR FR PL IE SK IS EU CZ ES RO BG AT SE FI SI EE DE NO HU CY UK DK PT LV LU LT NL BE MT Source: IHS and VVA Next Generation Access (FTTP, VDSL and Docsis 3.0 cable) coverage, 2013 Kilde: Europa-Kommissionen: Digital Scoreboard

10 Figur 4. Udbredelse af hurtigt bredbånd (mindst 30 Mbit/s) i EU 25% Fast broadband penetration (subscriptions as a % of population), January % 15% 10% 5% 0% IT CY EL SI FR ES AT EE CZ MT SK DE EU FI PL BG HU UK LU IE PT DK RO LV SE LT NL BE Kilde: Europa-Kommissionen: Digital Scoreboard 2014 De store forskelle i udbredelsen af hurtige netforbindelser i EU- landene rejser spørgsmålet, om EU bør hjælpe til med finansieringen, så de lande og regioner med de langsomste forbindelser kan få moderniseret den digitale infrastruktur. Herved kan man undgå, at en digital kløft kommer til at splitte Europa. I forbindelse med diskussionerne om EU's flerårige budgetramme foreslog Kommissionen at afsætte flere milliarder euro til bl.a. udlægning af fibernet. Det forslag blev efterfølgende barberet ned til ca. 1 milliarder euro. Det er uvist hvor store midler, der kan tages fra EU s strukturfonde. Og selvom den nye investe- ringsplan fra Juncker- Kommissionen på 315 milliarder euro også bringes i spil, er det tvivlsomt, om det vil være tilstrækkeligt til at løfte opgaven. De offentlige midler er begrænsede, og privat kapital skal også mobiliseres. Det er desuden et spørgsmål om politisk prioritering af de begrænsede midler. Her bør medlemslandene overveje, om det kan være en økonomisk fordel at øge investeringerne i fibernet på bekostning af f.eks. landeveje, broer eller lufthavne. Europa skaber ikke it-successer Digitaliseringen af Europa handler ikke bare om at investere mere i en tidsva- rende infrastruktur og rulle mere fibernet ud mellem byerne og mellem sendemasterne. Europa halter klart bagud, når det gælder om at skabe nye markeder for digitale e- tjenester på internettet både med hensyn til, hvad brugerne har adgang til, og i udviklingen af forretningsmodeller, der kan skabe arbejdspladser i Europa. 10

11 Handel på nettet, nationalt som grænseoverskridende, er mere end fordoblet fra 2004 til I 2013 havde 38 pct. af forbrugerne handlet på nettet inden for de sidste tre måneder mod blot 15 pct Hvis alle barrierer over for e- handel i EU blev afskaffet, ville gevinsten svare til 204 milliarder euro eller 1,7 pct. af EU's BNP. 20 Levering af post og pakker er et afgørende element for en voksende e- handel over grænserne mellem EU's medlemslande. Forbrugere og virksomhe- der lægger vægt på lave priser, sikker levering og returret. 21 Men selv om nethandlen i Europa stormer frem, så ændrer det ikke, at de fleste succesrige internetvirksomheder (f.eks. Google, ebay, Amazon og Facebook) er skabt uden for Europa. Kun én af de ni ikt- applikationsvirksomheder på Financial Times' liste over verdens 500 største virksomheder er europæisk, og kun fire af de 54 websteder, der er mest besøgt af europæerne, er hjemmehørende i Europa. 22 Anvendelse af big data og cloud computing, som spiller en stor rolle for at forbedre produktiviteten bl.a. via bedre ordrestyring, mere målrettet og individualiseret kundekontakt er således klart amerikansk domineret. 23 Der investeres også mere i USA end i Europa. De samlede årlige udgifter til informations- og kommunikationsteknologi- relateret forskning og udvikling var i 2007 knap 40 milliarder euro i EU mod over 80 milliarder euro i USA. Informati- ons og kommunikationsteknologi (ikt) har stor betydning for værditilvækst i andre sektorer end ikt- sektoren, herunder sektorer, som er af stor betydning i europæisk økonomi. Ikt bidrager med 25 pct. til værditilvæksten i automobilsek- toren, med 41 pct. i sektoren for forbrugerudstyr og med 33 pct. i sundhedssek- toren. Manglende investeringer i forskning og udvikling på ikt- området er således meget kritisk for udviklingen i det europæiske erhvervsliv. Det siges endvidere, at den europæiske bilindustri lægger al sin forskning i førerløse biler i USA for at undgå at skulle arbejde i et digitalt marked med 28 grænser. 24 Den store teleblokering En af de største hindringer for et indre digitalt marked er at blive enige om fælles regler for telesektoren, sådan som det blev foreslået af den tidligere Europa- Kommission i Det vil her være afgørende, at EU s regler giver gode 20 European Voice Special Report, december Copenhagen Economics, E-commerce and delivery: A study of the state of play of EU parcel markets with particular emphasis on e-commerce, Europa-Kommissionen, En digital dagsorden for Europa, (http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2010/da/ da-f1-1.pdf). 23 Miller og Atkinson, juni KOM (2010) KOM (2013)

12 incitamenter til at investere i næste generations hurtigere infrastruktur fibernet og 4G- netværk. Der er flere mulige fremgangsmåder, men EU skal tage et principielt valg. Nogle forskere har rejst spørgsmål ved den reguleringsmodel, som EU har anvendt hidtil. EU vil åbne adgangen til det eksisterende net også for operatører uden eget net, mod at de betaler omkostningsbestemte maksimalpriser. De alternative operatører vil derpå ideelt set kunne vinde tilstrækkelig omsætning og indtje- ning, så de i fremtiden investerer i ny infrastruktur. Modellen bygger på en vis konkurrence mellem tjenesteydere og operatører samtidig med, at net- infrastrukturen behandles som et offentligt gode. Modellen sætter sig imidlertid mellem to stole, da hverken de eksisterende ejere eller de nye operatører uden eget net har tilstrækkelige incitamenter til at investere i ny infrastruktur. USA har valgt en helt anden model med hård konkurrence mellem virksomheder, som ejer forskellige net. Det har givet amerikanerne en hurtigere udrulning af nye hurtige netforbindelser, og der foretages generelt større investeringer i den amerikanske telesektor. I USA har man accepteret en række fusioner mellem gamle telefonselskaber eller store tv- selskaber, som både ejer net og udbyder kombinerede ydelser i form af telefoni, internet og tv. Konkurrencen finder sted mellem disse store udbydere, som har stor indtjening og høje investeringer, men også tilbyder rimelige priser for forbrugerne. 26,27 Andre forskere peger på, at EU's beslutning om at give mange aktører adgang til den eksisterende infrastruktur inden for visse maksimumpriser har været en succes. Men overgangen til fibernet er kostbar, og der en risiko for, at virksom- hederne får for lille indtjening til at foretage de nødvendige investeringer. Ifølge disse forskere fører EU's regulering sandsynligvis til en bedre økonomi og institutionel ramme for telekommunikations sektoren, hvilket gør virksomhe- derne mere robuste ved givne markedsandele. 28 I en reguleret økonomi betyder en øget markedsandel en mere dynamisk og robust virksomhed, således at investeringerne i forhold til markedsandel er højere i de regulerede økonomier. Det er dog ikke ganske klart, om denne analyse tager højde for de høje investe- ringer, de nye fibernet kræver. 26 ITU, The Impact of Broadband on the Economy, Roslyn Layton, the European Unions Broadband Challenge, American Enterprise Institute for Public Policy Research, februar Piselli og Scaglioni, Working Paper, Liboa School of Economics and Management, Regulation Performance and Investment in Telecommunications in the European Union, November

13 Den europæiske telesektor er delt i organisationen for de teleselskaber, som ejer netværk, ETNO, og de operatører, som ikke ejer deres netværk, ECTA. ETNO har kritiseret Kommissionens forslag for ikke at give tilstrækkelige incitamenter til investeringer i nye net, fordi reguleringen er for restriktiv med hensyn til de priser, som ejerne kan opkræve for adgang til nettet. De mener desuden, at EU's konkurrencepolitik lægger hindringer i vejen for en konsolidering i telesektoren. Desuden er ETNO utilfreds med, at Kommissionen vil have sænket roaming- priserne til et nationalt niveau, fordi det klemmer deres indtjening. I en undersøgelse gennemført for ETNO anslås det, at de tunge EU- regler udløser en investeringsmanko på milliarder euro i ECTA mener derimod, at der ikke er blevet åbnet op for tilstrækkelig konkurrence på infrastrukturen i Kommissionens forslag. De advarer om, at der vil være for få store operatører i markedet, og at det kan føre til mindre konkurrence, højere priser og færre investeringer. 29 Europa- Parlamentet har vedtaget et forhandlingsoplæg, der bygger på den eksisterende blandingsmodel. Man vil have regulerede priser for adgangen til den eksisterende net, men samtidig fastlægge ensartede kriterier og priser for adgang til nettet, samt sikre større bidrag fra de operatører, som ikke ejer et net. Desuden vil forslaget reducere de administrative byrder for tilladelser til tele- operatører, sikre bedre koordinering ved udbud af radio- frekvenser, fremme udbygning af infrastrukturen samt give lavere internationale roaming- priser. Medlemslandene har imidlertid ikke kunnet nå til enighed om forslaget. Nogle mener, at forslaget harmoniserer for meget, og ikke i tilstrækkelig grad giver de eksisterende ejere incitamenter til at investere i ny hurtig infrastruktur. Andre beklager, at Kommissions forslag i for høj grad tilgodeser ejerne af det eksiste- rende net og risikerer at mindske den konkurrence, som vil kunne fremtvingela- vere priser for forbrugerne. Der er for nærværende ikke et forslag fra Minister- rådet til forhandling med Europa- Parlamentet, så her venter man på et nyt forslag fra den nye Kommission. Uanset hvilken model, man ender med at vælge, er det afgørende, at man sikrer hård konkurrence i en sektor, som har stigende omsætning og indtjening. I sine anbefalinger til den nye Juncker- Kommission lægger tænketanken Bruegel vægt på, at reguleringen godt kan diskriminere, hvad angår adgang til forskellige typer 29 European Voice, Special Report, december 2014, Regulating the Digital Economy 13

14 net og for forskellige typer operatører, men det er afgørende med øget konkur- rence i sektoren. 30 Farvel til geoblokeringen Det er også afgørende, at den nye strategi for et digitalt indre marked afskaffer den såkaldte geoblokering, der betyder, at forbrugere og virksomheder ikke kan få fri adgang til ikke- nationalt indhold på nettet, at forbrugerne ikke kan abonnere på ikke- nationalt tv, og mobiloperatørerne ikke kan udbyde deres tjenester over grænserne. I dag skal der søges om 28 forskellige nationale tilladelser, og hvis ikke der ryddes op i denne jungle af nationale barrierer, vil man ikke kunne gøre noget ved den nuværende geoblokering. Der er desuden en række komplekse nationale regler for ophavsrettigheder i de 28 medlemslande, der lægger hindringer i vejen. Den audiovisuelle sektor, forfatterne og repræsentanter for ophavsretsindeha- verne vil gerne bevare status quo, men borgere og virksomheder ønsker friere adgang til at bruge de digitale værker på tværs af de europæiske grænser. Det er et åbent spørgsmål, om Kommissionen vil satse på en total reform i retning af et fælles EU- kodeks for ophavsrettigheder, så man kan registrere en fælles titel for et givet værk i hele EU, eller om man skal lave en gradvis modernisering, hvor man sikrer en bedre overvågning af overholdelse af reglerne. 31 Den ansvarlige kommissær på det digitale område, Günther Oettinger, har luftet et forslag om, at virksomheder som Google og Amazon må til at betale europæiske rettighedsha- vere for brug af materiale, men det er et kontroversielt forslag, som der ikke er udelt opbakning til. 32 Det europæiske sikkerhedsdilemma En digital EU- strategi er også nødt til at adressere spørgsmålet om persondata- sikkerhed, der er kommet i vælten ikke mindst efter Snowden- sagen. Der ligger her et forslag til en forordning fra Kommissionen fra Europa- Parlamentet har i sit forhandlingsoplæg til Ministerrådet foreslået, at der indføres en ret til at blive glemt, altså til at få slettet sine data, og at der eksplicit skal gives tilladelse til brug af ens data. 30 Bruegel memo to the new Commissioner for the Digital Agenda, Mario Marineli, September Stephane Reynolds, European Parliament Research Service: Adapting the EU copyright rules to the digital transformation, juli 2014, PE

15 Forslaget er forståeligt i lyset af sagen om bl.a. amerikanske myndigheders aflytning og overvågning af personlige data, men bagsiden er, at det kan blive stopklods for en mere proaktiv udnyttelse af big data og cloud computing. Dataindsamling og dataanalyser kan være med til at kortlægge forbrugernes adfærd og brug af serviceydelser og varer, og det kan også give bedre ordresty- ring, mere målrettet kundekontakt og mere individualiseret produktion. Hvis ikke Europa skal lukke døren helt til big data- revolutionen, er man nødt til at løse dette dilemma mellem beskyttelse af privatlivet og dataanvendelse. En vej frem kunne være at bruge anonymiserede data. I Danmark har man således set, hvordan en række kommuner er begyndt at invitere digitale frontløbervirksom- heder til at innovere på baggrund af analyser af anonyme datasæt. I dette marked kan der ligge en stor forretningsmulighed, som også den offentlige sektor vil kunne drage fordel af, og som kan accelerere virksomhedernes innovationsproces. Derfor er det vigtigt, at de nye EU- regler sikrer en langsigtet og holdbar løsning på det aktuelle dilemma. Der er en reel bekymring i befolkningen, som man er nødt til at give et ordentligt svar på. Og uden tillid til datasikkerheden for de personlige data risikerer man at få et folkeligt tilbageslag, der vil få negative konsekvenser for samfundets udnyttelse af dataværdierne i fremtiden. En undersøgelse fra Eurobarometer fra maj- juni 2013 viser, at misbrug af personlige data og sikkerhed for online- betalinger er de to største bekymringer, som folk har i forbindelse med e- handel. 33 Kommissionen har derfor fremlagt et forslag til regulering af interbankgebyrer og et direktiv, som opdaterer krav til sikkerhed for elektroniske betalingsvirksomheder. Disse forslag er relativt uproblematiske, da både banker og kreditkortselskaber arbejder på fortsatte sikkerhedsforbedringer. Men der er stadig langt igen, inden et egentligt EU- betalingssystem vil se dagens lys. Forbrugere og virksomheder holder fast i nationale systemer som Dankort, Bancocontact i Belgien, Giro i Tyskland, som har vist sig sikre og billige. På den anden side betyder det, at der ikke er skabt et fuldt udviklet indre marked for betalingssystemer. Den Europæiske Centralbank skønner, at det nuværende system koster omkring 1 pct. af EU's BNP eller 130 milliarder euro, og Kommissionen skønner, at dets forslag om reduktion af interbankgebyrer kan medføre besparelser for forbrugerne på 730 millioner euro. Et studie af meromkostninger ved et manglende fælles betalingssystem anslår disse til at være omkring 2-6,5 milliarder euro om året European Voice Report, Payments: At the heart of the digital economy, december GHK for European Parliament, september

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland Nordkraft, 27. november, 2012 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013 Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed Repræsentative resultater i de medlemslande inden for Den Europæiske Union Pakke, der indeholder resultater for EU og for Danmark

Læs mere

Resumé af konsekvensanalysen

Resumé af konsekvensanalysen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.7.2007 SEK(2007) 981 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET,

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt KOMITÉNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 18. juni 2015 Europa-Kommissionens forslag af 11. juni 2015 om gennemførelsesretsakt vedrørende

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010

Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 Notat Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 EU kan fortsat drage stor konkurrencemæssig fordel af at opretholde en digital førerposition på globalt plan, men det

Læs mere

Moderne offentlig sektor og infrastruktur 18

Moderne offentlig sektor og infrastruktur 18 Den offentlige sektor og landets infrastruktur er vigtige rammevilkår. En moderne offentlig sektor, der leverer service og tjenester af høj kvalitet, understøtter virksomhedernes konkurrenceevne. Omstilling

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2012/0340(COD) 6.9.2013 ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 Udkast til udtalelse Zoltán Bagó (PE513.263v01-00) Tilgængeligheden af offentlige organers websteder

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

BRUG AF KULTURELT INDHOLD ONLINE

BRUG AF KULTURELT INDHOLD ONLINE BRUG AF KULTURELT INDHOLD ONLINE Fra værdiforskydning til et fair marked hvad har ændret sig? hvad betyder det? problemet løsningen Online-mellemled dominerer onlinemarkedet for kulturelt og kreativt indhold

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Digital vækst i HELE Danmark HVEM, HVAD, HVOR(DAN)

Digital vækst i HELE Danmark HVEM, HVAD, HVOR(DAN) Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 116 Offentligt Digital vækst i HELE Danmark HVEM, HVAD, HVOR(DAN) Den 17. april 2013 - Udvalget for Landdistrikter og Øer v/ chefkonsulent Thomas

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 10.4.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0000/2015 jf. forretningsordenens artikel 128,

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand js@strandconsult.dk www.strandreports.com Danmark vs. Grønland Danmark 5,5 millioner mennesker 55 milliarder 12.500 ansatte Mobil basestation

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

TABEL I: EU-MEDLEMSSTATERNES FISKERFLÅDER (EU-28) I 2014

TABEL I: EU-MEDLEMSSTATERNES FISKERFLÅDER (EU-28) I 2014 EU-FISKERI I TAL Nedenstående tabeller viser de grundlæggende statistiske oplysninger vedrørende en lang række områder, der er tilknyttet den fælles fiskeripolitik: medlemsstaternes fiskerflåder i 2014

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 99 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. december 2009 2009-0020853 /mtg KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Resumé

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013 rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook smart cities rens digitale forretningsmodel Program 9.00 Registrering og morgenkaffe 9.30 Velkomst ved Erhvervsstyrelsens direktør,

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014 Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af digital infrastruktur

Den samfundsmæssige værdi af digital infrastruktur Den samfundsmæssige værdi af digital infrastruktur SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Digital infrastruktur forandrer samfundet Agenda

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 29. februar 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelsen af 470-790

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget, Energiudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Transportudvalget, Kommunaludvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Rådet for Teknologi og Innovation

Rådet for Teknologi og Innovation Rådet for Teknologi og Innovation Bevilger VTU s midler til innovation og videnspredning Medlemmer: Lars Mikkelgaard-Jensen (formand) Annette Toft (næstformand) Eva Berneke Thorkild E. Jensen Birgitte

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

En strategi for sikkerhed og interoperabilitet på jernbanen i Danmark

En strategi for sikkerhed og interoperabilitet på jernbanen i Danmark En strategi for sikkerhed og interoperabilitet på jernbanen i Danmark Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Jesper Rasmussen, Sikkerhedsdirektør Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere