Christian Reichelt 2.x Odense Katedralskole Naturgeografi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi"

Transkript

1 boo Side 1 af 16

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Satellitter 4 Analyse af satellitbilleder 5 Forklaringer på udviklingen i Arktis 10 Albedo 10 Vanddamp 11 Mulige konsekvenser 11 Albedo-ændring 12 Forøget nedbør i Arktis 12 Ændring af havstrømme 12 Højer havniveau 12 Livet omkring Arktis i fremtiden 13 Konklusion 14 Kildeliste 15 Side 2 af 16

3 Indledning Vejr- og klima er noget der altid har påvirket os mennesker og ligeså vil det gøre i fremtiden. I disse teknologiske og forurenende tider er det dog blevet mere og mere fremherskende blandt den almene befolkning også at kigge på hvordan vi mennesker påvirker vejr- og klima. Men jordens klima og dets ændringer er en kompleks størrelse der ikke nemt lader sig beskrive. Et væld af både kendte og ukendte faktorer skaber i et kompliceret samspil med hinanden det der er vores klima. Derfor vil der i denne opgave blive taget et nærmere kig på et enkelt områdes reaktion på og rolle i den globale opvarmning. Det for at kunne kaste lys over nogle af de processer der har fundet sted og hvilke der måske kan indtræffe. Helt præcist vil opgaven centrere sig omkring de klimaforandringer der finder sted omkring Arktis. Men hvorfor netop Arktis? Grunden til at Arktis er genstand for så stor fokus når man snakker global opvarmning er fordi det forventes det er her klimaændringer først og kraftigst vil vise sig. Diverse klimamodeller varsler kraftige ændringer og meldingerne lyder på at havisen ved Arktis om sommeren kan være helt forsvundet om 40 til 50 år. De ildevarslende tendenser er dog at disse tal fortsat bliver nedjusteret 1. Den norske glaciolog og klimaforsker Olav Orheim har sågar væddet med sine kolleger om at det østlige Polarhav vil være isfrit til sommer 2. Et scenarie der unægtelig vil sætte sit præg på klimasystemet. I vores jagt på viden og indsigt omkring jordens og klimaets evindelige udvikling har satellitter spillet en stor rolle de senere årtier. Fjernmålingerne som de er i stand til at give os giver langt bedre muligheder for at danne et overblik over diverse udviklinger over store områder. Denne opgave vil tage udgangspunkt i en analyse af havisens udbredelse ved Arktis. Netop havisen spiller en central rolle i det samlede klimasystem og er en udmærket indikator for den globale opvarmnings påvirkning. Jeg vil desuden præsentere nogle af forklaringerne på Arktis fremtrædende rolle og nogle af de konsekvenser udviklingerne kan få. 1 Amerikanske forskere fra Naval Postgraduate School, Monterey, California forudser isfrit i Information : Side 3 af 16

4 Satellitter Til at undersøge og analysere havisens udbredelse ved Arktis spiller satellitter en essentiel rolle. Førhen foregik observationer af isen ved fysisk at være til stede på isen og gjorde derfor gode og pålidelige dataindsamlinger komplicerede. Men takket være satellitten har vi de seneste år været i stand til ved telemåling at observere havisens udvikling. Bestemmelse af isens udstrækning var således også en af de første måder at udnytte satellit-observationers muligheder. Gennembruddet kom d. 24/ hvor opsendelsen af NASA s satellit Nimbus 7 fandt sted. Nimbus 7 havde med sig om bord flere forskellige måleinstrumenter og deriblandt et som benævnes SMMR. (Scanning Multichannel Microwave Radiometer). Det blev indtil 1987 brugt til at måle havisens udbredelse, men blev afløst af et SSM/I-radiometer (Special Sensor Microwave/Imager). Dette radiometer er en del af Defense Meteorological Satellite Program og er således først blevet opsendt med satellitten F-8. Senest i 2002 fortsatte NASA den videre observation ved at udsende en ny satellit ved navn the Aqua satellite som med sig havde et: Advanced Microwave Scanning Radiometer Earth Observing System (AMSR-E). Kunstners tegning af det generelle design for satellitter i Nimbus-serien som bar SMMRradiometeret Disse fjernmålinger af isens udbredelse er mulige fordi alle stoffer på jorden udsender en eller anden form for elektromagnetisk stråling. Forskellige satellitter er så i stand til at måle denne stråling og variationerne i den. Hvad der er ens ved de ovenstående slags radiometre er at de er passive mikrobølge-radiometre. Først og fremmest vil det sige at de arbejder med stråling der i det elektromagnetiske spektrum ligger inden for mikrobølger (λ= 1mm til 1m). At de er passive refererer til at det er jordens stoffer der selv udsender mikrobølger og altså ikke en aktiv udsending fra satellitten. Mængden og den spektrale sammensætning af mikrobølger udsendt fra stoffer på jorden afhænger af deres fysiske egenskaber. Det gør det således muligt at skelne imellem forskellige overflader og i dette tilfælde is og hav. Side 4 af 16

5 At måle inden for netop det elektromagnetiske spektrum der indeholder mikrobølger har klare fordele i forhold til andre metoder. Metoden fungerer naturligvis også om natten og er således ikke betinget af om det er nat eller dag. Desuden har skyer ikke nogen nævneværdig indflydelse på målingen af de udsendte mikrobølger fra jordoverfladen. Således er det muligt at få hele og kontinuerlige observationer. Som eksempel kan det nævnes at observationer også kunne have fundet sted ved hjælp af undersøgelser af stråling i det synlige spektrum (billeder) eller infrarød stråling. Begge metoder ville dog blive forstyrret af henholdsvis dagsrytmen og/eller skydækket. Analyse af satellitbilleder Som nævnt begyndte den første pålidelige og kontinuerlige dataindsamling af havisens udbredelse i Dette begrænser derfor data omkring isens udbredelse til at omfatte en periode på cirka 30 år. En sådan periode kan normalvis ikke regnes for at være særlig fyldestgørende når man snakker klima, men det er dog umuligt at ignorere den udvikling der finder sted. For at indsnævre og præcisere sammenligningen af datamængden ses i denne opgave kun på ekstremaerne for isudbredelsen dvs. perioden hvori isudbredelsen er maksimal eller minimal. Ved at kigge på isudbredelsen for hver måned i 1979 og ses det at udbredelsen er størst i marts og at den er mindst i september. Som eksempel er herunder september og marts fra 1979: Satellitbilleder fra passivt mikrobølge-radiometer. Marts 1979 tv. og September1979 th. Kilde: National Snow and Ice Data Center 1 Observeret ved hjælp af animationer fra Se kildeliste for nærmere specifikation Side 5 af 16

6 Med udgangspunkt i disse to måneder har jeg begrænset mig til at udvælge fire år fordelt ud over den 30-årige periode til at beskrive udviklingen i polarisens udbredelse. Der tegner sig et meget klart generelt billede af at isens udbredelse formindskes væsentligt. Men der er stor forskel på hvor udpræget denne udvikling er for sommer og vinter og hvornår den har fundet sted. Herunder er polarisen vist for marts måned i henholdsvis 1979, 1988, 2004 og Jeg har valgt disse år med forskellige tidsintervaller for at få de mest repræsentative pointer frem ved udviklingen de sidste 30 år. Den lange periode mellem 1988 og 2004 ligner i store træk den foregående periode med start i Jeg har derfor foretrukket at flytte fokus lidt fra den lange periode til de allerseneste år ved at vælge disse intervaller. Den lyserøde streg markerer gennemsnittet for isudbredelsen igennem den 30-årige periode og under hvert satellit-billede er angivet isens areal i millioner kvadratkilometer. Side 6 af 16

7 Satellitbilleder fra passivt mikrobølge-radiometer. Viser isudbredelsen i september måned for1979, 1988, 2004 og Kilde: National Snow and Ice Data Center Denne satellit-billedserie viser altså den måned med mest is ved Arktis og det er tydeligt at se der set igennem hele perioden er sket et fald i mængden af havis. Men bemærkelsesværdigt er det at arealet er aftaget med mere de sidste 3 år end det gjorde de første 10 år af perioden. På det seneste Side 7 af 16

8 er der altså sket en acceleration af farten hvormed isudbredelsen formindskes. Nedenfor er satellitbilleder fra de samme år, men fra september måned hvor polarisens udbredelse er mindst: Satellitbilleder fra passivt mikrobølge-radiometer. Viser isudbredelsen i marts måned for1979, 1988, 2004 og Kilde: National Snow and Ice Data Center Igen er det tydeligt at polarisens udbredelsen er faldet set igennem hele perioden. Hvad man her skal lægge mærke til er at arealet af havisen faktisk i 1988 var større en i Til gengæld er Side 8 af 16

9 afsmeltningen gået utrolig stærkt over de sidste 3 år. Afsmeltningen på de 3 år overstiger perioden på 16 år imellem 1988 og At der fra 1979 til 1988 var en stigning i isens udbredelse viser at isen ikke følger en konstant nedgang. Der observeres store variationer fra år til år der dog i det store hele tegner et billede af en aftagende isudbredelse. Herunder ses variationerne i isens udbredelse de seneste 30 år i forhold til gennemsnittet for september måned med lineær regression som bekræfter ovenstående: Ud fra de opgivne data omkring arealet af havisen er det muligt at udregne det procentvise fald i arealstørrelse i henholdsvis september og marts for de to år 1979 og Det er ikke gyldigt at gøre dette til et udtryk for den procentvise aftagen af isen generelt, men giver alligevel en indikation af farten hvormed isen er forsvundet. Det viser sig at havisens udbredelse i perioden med mest is er faldet ca. 10%, hvorimod der i perioden med mindst is er sket et fald på hele 40%. Det vidner altså om at polarisens udbredelse igennem de senere år ikke er aftaget lige så kraftigt i vinterperioderne som om sommeren. Dette kan også ses ved at kigge på de tre seneste år. I sommerperioden er der sket en voldsom acceleration i afsmeltningen af isen over de senere år, hvorimod isen i vinterperioderne stadig falder, men trods alt følger en mere stabil og ikke så markant nedgang. En del af forklaringen på dette kan belyses ved at kigge på satellitbilleder over is-koncentrationen. Jeg nøjes her med at sammenligne satellitbillederne fra 2004 og 2007 da de er repræsentative for is- Side 9 af 16

10 koncentrationens betydning. Herunder er billeder af is-koncentrationen fra begge år både sommer og vinter: For det første kan det ligesom på billederne af isudbredelsen ses at is-randen har trukket sig tilbage såvel i september som i marts. Men der ligger en klar forskel i udviklingen af iskoncentrationen. Side 10 af 16

11 Iskoncentrationen er forholdsvis konstant i vinterperioden. Koncentrationen er lav lige omkring isranden, men kommer man længere ind er koncentration generelt høj. Isudbredelsen og koncentrationen følges her nogenlunde ad. I sommermånederne rykker isranden sig meget tilbage pga. den store afsmeltning. Samtidig mindskes koncentrationen af isen kraftigt ind mod Nordpolen. Der er altså en sammenhæng mellem hurtig formindskelse af isudbredelsen og en stor ændring af iskoncentrationen. I områder med lav koncentration af is er der meget åbent vand imellem isen. Dette er med til at ændre albedoeffekten, og dermed accelererer de positive tilbagekoblinger der øger afsmeltningen. I vintermånederne hvor isen er tiltagende har vi ikke samme mindskelse af koncentration og ismasse. Som følge af det bliver albedoen heller ikke mindre. Derfor finder de positive tilbagekoblinger ikke sted i vintermånederne. Derfor er hastigheden hvormed isen smelter heller ikke den samme for sommer og vinter. Ovenstående bliver uddybet nedenfor. Forklaringer på udviklingen i Arktis Den forøgede drivhuseffekt er udpeget som den helt store synder når vi snakker global opvarmning. Især vores egen store menneskeskabte udledning af drivhusgassen CO 2 er udpeget som den faktor der forværrer drivhuseffekten og skaber de stigende temperaturer. Netop den forøgede drivhuseffekts indflydelse på jorden har været tydelig omkring Arktis. Der er flere forskellige årsager der kan spille ind, men følgende årsager er nogle af hovedforklaringerne. Albedo En af de vigtigste eksterne faktorer der påvirker vores klimasystem er solen og den mængde indstråling som jorden absorberer fra denne. Indstrålingen kan i sig selv variere på grund af solens varierende aktivitet og på grund af jordens vekslende bane rundt omkring solen, men også fænomener her på jorden kan have indflydelse på mængden af absorberet stråling. Netop en af forklaringerne på hvordan udviklingen af temperaturen ved Arktis er sket så hurtigt kan forklares ved solens indstråling og refleksion. Den mængde solstråling der reflekteres tilbage fra jorden benævnes albedo. Størrelsen af denne mængde er bestemt ud fra hvilken overflade solens stråler rammer. Den dominerende overflade ved polerne er is- og snedække og disse to typer udmærker sig ved at have en af de allerhøjeste albedoværdier: Cirka % af solstrålingen kastes tilbage. Hvorimod havvand har en væsentlig mindre Side 11 af 16

12 albedoværdi på omkring 3-5%. Det er dog svært at sætte en præcis værdi da disse værdier varierer med solhøjden. Jo lavere solhøjden er desto større refleksion af solstrålerne er der. Men da isen har en større albedo-effekt end vand er det logisk at en reduktion af isoverfladen i form af afsmeltning af isen vil resultere i mindre tilbagestråling. Denne øgede absorbering af stråling til jorden vil forøge temperaturen som igen vil resultere i reduktion af isen og endelig en endnu mindre albedo. Opvarmningen sætter således en positiv tilbagekobling i gang. En sådan stærk tilbagekobling finder ikke sted andre steder i verden, og kan derfor være med til at forklare de meget store ændringer ved polerne set i forhold til resten af verden. Som tidligere nævnt ligger også forklaringen bag den forskellige hastighed hvormed isen formindskes i henholdsvis vinter og sommerperioderne i sne-is-albedo-tilbagekoblingen. Denne tilbagekobling finder naturligvis ikke sted i vinterperioderne hvor isen er tiltagende. Men da havet varmes ekstra op om sommeren skal havene naturligvis også køles mere ned og albedo-effekten har derfor en indirekte effekt på vinterperioderne. Den direkte effekt af den positive tilbagekobling ses i sommermånederne hvor afsmeltningen går hurtigere og hurtigere som følge af den lavere hele tiden dalende iskoncentration. Vanddamp Hvis Arktis ændrer sig til at have et lidt varmere klima vil der også ske en større transport af vanddamp til område. Denne vanddamp vil på et tidspunkt kondensere og ved denne proces frigøres der energi i form af varme. Samtidig hører vanddamp til en af drivhusgasserne og en tilvækst i tilførslen af vanddamp vil således give anledning til endnu en acceleration af temperaturstigningerne som følge af den forøgede drivhuseffekt. Mulige konsekvenser Selvom afsmeltningen af havisen ved Arktis til et vist punkt kan defineres som et lokalt fænomen kan det få konsekvenser såvel lokalt som globalt. Nogle af de konsekvenser vil jeg kort prøve at beskrive her: Albedo-ændring Side 12 af 16

13 Fordi sne- og isdækket i så høj grad reflekterer solstråling har en formindskelse af denne indflydelse på hele klimasystemet. Dette kan resultere i forhøjede temperaturer over hele kloden hvis isen forsvinder helt. Dermed er ændring i albedo med til forøge den globale opvarmning. Forøget nedbør i Arktis Hvis temperaturen ved Arktis forøges vil der som beskrevet tidligere komme en større mængde af vanddamp til dette område. Den øgede mængde af vanddamp samt en naturligt større fordampning af vanddamp ved Arktis vil resultere i en stigning af nedbør. En forhøjet mængde nedbør omkring Arktis er noget langt de fleste klimamodeller anser for at ville ske. Denne nedbør vil hovedsageligt falde inde over indlandsisen (pga. højden) og derved resultere i en tykkere iskappe. Dette fænomen er allerede observeret. Spørgsmålet er så om summen af indlandsisen og randisen er uændret? Men undersøgelser peger på at der helt klart sker et tab i den samlede masse af isen. 1 Ændring af havstrømme Når havis dannes udskilles der salt fra isen til det underliggende vand. Hermed øges vandets densitet. Ved opvarmningen vil der frigives mere ferskvand i form smeltet is og den ovennævnte nedbør. En naturlig følge af det er at vandets densitet igen vil blive lavere. Dette kan få en indvirkning på den termohaline cirkulation. Denne cirkulation sker ved at det kolde og saltholdige vand oppe ved Arktis synker ned til bunden og der fra ækvator kommer varmt saltholdigt vand ind. Denne havstrøm er med til at holde Nordeuropas klima forholdsvis varmt. Ændres densiteten af vandet ved Arktis kan det føre til at denne cirkulation bliver mindre og derved få konsekvenser for Nordeuropas klima. Det er dog uvist i hvor stor grad dette vil få en indvirkning. Der spekuleres hos nogle i at den yderste konsekvens af en svækkelse eller fuldstændig opbremsning af den termohaline cirkulation vil kunne fremskynde en istid på den nordlige halvkugle som følge af den mindre varmetilførsel 2. Højere havniveau En af de globale konsekvenser som direkte udspringer af isens afsmeltning i polarområderne er stigende havniveau. Disse stigninger vil man dog ikke se markant inden for de næste ca. 100 år. Dette er fordi en smeltning af havisen ikke vil forårsage en større volumen af havet. Havisen fortrænger vand fra havet og vil således ved smeltning blot udfylde dette igen. De første små 1 Beskrevet i artiklen: Al Gore-kritikere med is i maven: Ingen problemer - 2 Et scenarie der bl.a. er visualiseret i filmen: The Day After Tomorrow Side 13 af 16

14 stigninger i havniveauet vil ske på baggrund af en opvarmning af vandet som derfor udvider sig. Den egentlige store ændring vil først komme, med en mulig afsmeltning af indlandsisen. Dette vil resultere i stigninger i havniveauet på flere meter. Livet omkring Arktis i fremtiden En side af sagen omkring Arktis er hvordan naturen og klimaet i sig selv vil udvikle sig. Men sådanne store ændringer skal også ses i et mere menneskeligt og samfundsmæssigt perspektiv. Det er klart at polarisens afsmeltning og følgerne af det kan få store konsekvenser for livet omkring Arktis. Selvom Arktis måske ikke betragtes som den mest dyrerige del af verden er den hjemsted for mange dyrearter. En afsmeltning af isen vil betyde en stor indgriben i disse dyrs levevis og i værste fald tab af dyrearter. Isbjørne, hvalrosser og sæler er nogle af de dyr der kan se sig selv blive presset af afsmeltningen af isen. Opvarmningen vil dog også skabe bedre livsbetingelser for andre dyr i Arktis. Skovgrænsen vil sammen med den højere temperatur blive skubbet nordpå, og denne nye vegetation vil være til fordel for andre dyrearter og måske også for folk i området. Varmen og den nye vegetation kan skabe nye muligheder for landbruget og større udbytte af afgrøderne. I områderne omkring Arktis må hovederhvervet dog siges at være moderne fiskeri. De sidste par årtier har rejefiskeriet udgjort en stor del af fiskeriet omkring Grønland. En stigning i havtemperaturen vil formegentlig mindske mængden af rejer og øge bestanden af torsk da rejer foretrækker koldt vand modsat torsk. Denne forskydning kan være til fordel for den almene befolkning da torskefiskeri beskæftiger flere mennesker og er mere tilgængeligt for mindre fiskeri. Dog vil det resultere i en stor og formentlig kostbar omstrukturering af fiskeri-industrien. Infrastrukturen på Grønland og de Arktiske er en af de ting der også står over for en stor omstrukturering. Bygninger og veje er bygget oven på den hårde permafrost (frosset jord). En optøning af permafrosten kan og vil resultere i at veje og bygninger vil krakelere og til sidst kollapse. Optøningen af permafrosten repræsenterer altså et kæmpe problem også sikkerhedsmæssigt for infrastrukturen i de Arktiske egne. Side 14 af 16

15 På den anden side skal forretningsverdenen nok finde ud af at finde det positive i et eventuelt isfrit hav. Det kan give en stor udvikling af transporten i det Nordlige ishav hvor transport mellem de omkringliggende lande vil blive væsentlige lettere tilgængelig. Det kan også skabe nye og kortere skibsruter mellem Asien og Europa. Aktuelt er nogle rederier allerede i gang med at investere i skibe til at sejle gennem det nye, men barske farvand. 1 Desuden kan den nye tilgængelighed på havet åbne op for yderligere udnyttelse af råstoffer og eventuel olie. Alt sammen ting der vil få store samfundsmæssige konsekvenser for området. Sidst men ikke mindst må vi i denne globaliserede og moderne verden heller ikke glemme de få mennesker der trods alt stadig lever som traditionelle jægere ved Arktis. Disse unikke kulturer lever af det dyreliv der findes omkring isen og bliver dyrelivet påvirket kan det føre til opløsningen af disse gamle jæger-samfund og udryddelsen af en unik kultur. Konklusion Det er tydeligt at der foregår nogle store ændringer i klimaet omkring Arktis. Blot et hurtigt blik på satellit-billederne af havisen fra de seneste par år vil tydeliggøre dette. Men som sagt er det svært at give en entydig forklaring og fortolkning af dette fænomen. Ikke engang et entydigt svar på om det er vores eget øgede udslip af CO 2 der er kilden til den globale opvarmning kan gives - selvom meget tyder på det. Og skulle det ikke være menneskeskabt så er det trods alt stadigt værd at tænke over hvilke mange og komplekse processer man kan sætte i gang ved at ændre blot en lille ting i klimasystemet. Af: Christian Reichelt 1 Beskrevet i artikel på internetportalen Erhverv på nettet : Side 15 af 16

16 Kildeliste Jorden og mennesket s og Om klimavariationer og tilbagekoblinger Animationer af isudbredelsen i 1979 og Temaside om klimaændringernes effekt i Arktis National Snow and Ice Data Center - Hovedside med indgang til billeddata for isudbredelse og koncentration. Samt grafer over variationer i isudbredelsen. Tema om afsmeltningen af havisen. Hvordan det sker og hvilke konsekvenser det har. Temaside om havis på hjemmesiden for National Snow and Ice Data Center. Indeholder bl.a. information om dataindsamling med satellitter. Impacts of a Warming Arctic Publiceret fra Cambridge Universitet og hovedforfatter er angivet til Susan Joy Hassol. Pdf-fil kan findes her: Information om Nimbus-satellitterne Side 16 af 16

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Citation (APA): Linden-Vørnle, M. (2010). Det iskolde overblik. Aktuel Naturvidenskab, (2), 6-9.

Citation (APA): Linden-Vørnle, M. (2010). Det iskolde overblik. Aktuel Naturvidenskab, (2), 6-9. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2016 Det iskolde overblik Linden-Vørnle, Michael Published in: Aktuel Naturvidenskab Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Side 1 af 5 Ekstreme temperaturer og vejrbegivenheder overrasker klimaforskerne. Forskerne er overraskede over de voldsomme temperaturstigninger i år, siger FN-organisationen World Meterological Organization

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

vores dynamiske klima

vores dynamiske klima Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Global opvarmning. - feedbacks og polar forstærkning

Global opvarmning. - feedbacks og polar forstærkning Global opvarmning - feedbacks og polar forstærkning Morgenstemning i Laptev-havet, september 2005. Bemærk den skarpe farvekontrast mellem is og hav. Sprækkerne i isen, smeltevandet oven på isen og det

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2014

Polar Portalens sæsonrapport 2014 Polar Portalens sæsonrapport 2014 År 2014 ligger over middel, når det gælder mængden af afsmeltning fra Indlandsisen siden 2002. Til gengæld kommer havisen styrket ud af 2014. De væsentlige overvågningsresultater

Læs mere

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR?

GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR? GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR? Professor Eigil Kaas Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4.

Læs mere

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af

Læs mere

Polar Portalens Sæsonrapport 2016

Polar Portalens Sæsonrapport 2016 Polar Portalens Sæsonrapport 2016 Mindre is både til lands og til vands Årets rapport er den fjerde siden Polarportalen blev lanceret, og vi har valgt at indlede med at se lidt på tendenserne i de forandringer,

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2010

Klimaprojekter i Arktis 2010 Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Satellite Eye JAVA browser

Satellite Eye JAVA browser Satellite Eye JAVA browser Brugsanvisning til Galathea-3 informationssystem Systemet findes på: http://galathea.oersted.dtu.dk Leif Toudal Ørsted-DTU, Danmarks Tekniske Universitet (ltp@oersted.dtu.dk).

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Den arktiske havis. - før og nu, fra oven og fra Fram. Af Gorm Dybkjær, Rasmus Tonboe og Leif Toudal Pedersen, Center for ocean og is, DMI

Den arktiske havis. - før og nu, fra oven og fra Fram. Af Gorm Dybkjær, Rasmus Tonboe og Leif Toudal Pedersen, Center for ocean og is, DMI Den arktiske havis - før og nu, fra oven og fra Fram Af Gorm Dybkjær, Rasmus Tonboe og Leif Toudal Pedersen, Center for ocean og is, DMI Introduktion Et meget synligt resultat af den globale opvarmning

Læs mere

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Jordens klimazoner og plantebælter

Jordens klimazoner og plantebælter Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

Drivhuseffekt og klimaændringer

Drivhuseffekt og klimaændringer Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Klimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? NOAHs Forlag

Klimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? NOAHs Forlag Klimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? De fleste mennesker er begyndt at få en fornemmelse af, at klimaet er ved at ændre sig. Vi tænker normalt ikke så meget over det, fordi klimaændringerne

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: sommer 2017 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse HFe Fag og niveau

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere