Thomas Lue Lytzen. >>Opbrud. Konsekvenser af introduktionen af UMTS på det danske mobilmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Thomas Lue Lytzen. >>Opbrud. Konsekvenser af introduktionen af UMTS på det danske mobilmarked"

Transkript

1 Thomas Lue Lytzen >>Opbrud Konsekvenser af introduktionen af UMTS på det danske mobilmarked It-højskolen i København 2001

2 Indhold 1 Fokus: Mål og metode Problemfelt Problemformulering Metode Definitioner Introduktion: UMTS Hvad er nyt? Tilladelserne Analyse Udbydere: Net vs. tjeneste vs. indhold Fase Fase Aftalebehov Samtrafik- og tjenesteudbyderaftaler Konklusion og perspektiv Ændrede roller Behov og aftaler Det store paradoks Litteratur og kilder Opbrud konsekvenser af introduktionen af UMTS på det danske mobilmarked 2001 Thomas Lue Lytzen Opgaven er sat med Arial Nyt komma anvendt Thomas Lue Lytzen Vintereksamen 2001 P3 Telekommunikationspolitik Morten Falch It-højskolen i København Kandidatlinjen i elektronisk handel

3 1 Fokus: Mål og metode 1.1 Problemfelt Dagene hvor teleselskaber med tilladelser til at drive mobilnet er næsten enerådige på markedet for mobilkommunikation, kan være talte. Hvor andengenerations 1 (2G) systemer for mobilkommunikation som vi kender dem fra GSM- og DCS1800-nettene, giver netudbydere alene mulighed for at definere de tjenester som skal udbydes, giver tredjegenerations (3G) systemerne anført af Universal Mobile Telecommunications System (UMTS) i princippet alle mulighed for at udvikle nye tjenester blot de overholder den fælles UMTS-standard. Introduktionen af en fælles platform åbner således adgang for nye aktører på markedet for mobilkommunikation aktører der ikke behøver at investere massivt i infrastruktur for at skabe sig en forretning, men i stedet kan koncentrere sig om at opfylde forbrugernes behov for nye mobile tjenester. Tilgangen af nye tjeneste- og indholdsudbydere som ikke råder over egne mobilnet, kan derfor bidrage til ikke alene at sikre øget konkurrence på det danske marked for mobilkommunikation, men også fornyet innovation inden for tjenesteudvikling. 1.2 Problemformulering Denne analyse fokuserer på hvordan det danske marked for mobilkommunikation ser ud efter tildelingen af de fire tilladelser til at etablere og drive UMTS-net i Danmark og på de former for aftaler markedets aktører har behov for at indgå for at kunne gøre UMTS til en succes. Jeg stiller derfor følgende spørgsmål: Hvilke konsekvenser har introduktionen af UMTS for rollefordelingen mellem netudbydere, tjenesteudbydere og indholdsudbydere på det danske mobilmarked? Hvordan ændrer disse konsekvenser karakteren af de behov som aktørerne har for at indgå aftaler med hinanden? Hvilke aftaler har aktørerne efter introduktionen af UMTS behov for at indgå? 1.3 Metode UMTS er indtil videre kun solgt. De fire net er endnu ikke etableret, og der er følgelig heller ingen tjenester i drift. Derfor må udlægningen af det forretningsmæssige og teknologiske potentiale i UMTS og konsekvenserne for aftalebehovet nødvendigvis støtte sig til markedets forventninger til 3G mobilkommunikation og de nuværende markedstrends på 2G området. Analysens konklusioner baserer sig derfor på en kortlægning af det nuværende marked for mobilkommunikation med udgangspunkt i de tre aktørgrupper: netudbydere, tjenesteudbydere og indholdsudbydere samt kombinationer heraf. Aftalebehovet og de konkrete former for aftaler analyseres ud fra de rammer som telelovgivningen opstiller for konkurrenceforholdene på det danske mobilmarked. 1 Første generations (1G) mobilsystemer dækker de analoge NMT450- NMT900-net som dog er under udfasning. 1

4 1.4 Definitioner For at undgå begrebsforvirring i analysen definerer jeg her en række begreber som er centrale for at forstå udviklingen på mobilmarkedet. Telenet er en enhver form for radio- eller kabelbaseret teleinfrastruktur der anvendes til at formidle teletjenester. Teletjenester er tjenester der helt eller delvist består i elektronisk overføring af kommunikation i form af lyd, billeder, tekst eller kombinationer heraf ved hjælp af radio- eller telekommunikationsteknik mellem nettermineringspunkter 2, herunder både tovejskommunikation og envejskommunikation, punkt-til-punkt og punkt-til-multipunkt-kommunikation. Indholdstjenester er enhver form for elektronisk tilrådighedsstillelse af information eller indhold som slutbrugere får adgang til via et telenet eller en teletjenester på grundlag af individuel anmodning. Slutbrugere er brugere (forbrugere) af telenet eller teletjenester som ikke på kommercielle vilkår videreformidler net- eller tjenester. Udbydere af net og tjenester stiller på kommercielt grundlag net eller tjenester til rådighed for andre udbydere eller slutbrugere (L418, 3-8). 2 Introduktion: UMTS Jeg belyser her de tjenester der karakteriserer UMTS på nuværende tidspunkt og skitserer kort forløbet af den danske UMTS-auktion og de rettigheder og forpligtelser der knytter sig til de fire udstedte tilladelser. 2.1 Hvad er nyt? Konceptet bag UMTS indebærer at brugerne skal have adgang til personlig kommunikation i princippet når som helst og hvor som helst. UMTS skal således tilbyde individualiseret kommunikation med global anvendelighed. Det kommer blandt andet til udtryk i Virtual Home Environment-begrebet hvor det er grundtanken at alle de tjenester slutbrugerne har i deres hjemmenet, dvs. hos den operatør eller tjenesteudbyder som de indgår abonnementsforhold med, skal kunne medtages overalt (Telestyrelsen 1999, 10). De eksisterende 2G systemer såsom GSM og DCS1800 giver i deres nuværende form kun adgang til datakommunikation med forholdsvis lave bitrater 3. Det giver som udgangspunkt ud over adgang til at tale og afsende mindre beskeder kun begrænsede muligheder. UMTS rummer på tegnebrættet hastigheder op til 2 Mbit/s, hvilket giver mulighed for at tilbyde slutbrugerne adgang til bredbåndslignende tjenester, lige som det åbner nye perspektiver for det mobile Internet. 2 Et nettermineringspunkt er den fysiske eller logiske grænseflade i et telenet som en slutbruger kobler sig til enten i form af et fast telefonstik eller en grænseflade for tilslutning af mobiltelefoner. Formålet er, via abonnentnumre eller andre former for adresser som slutbrugeren råder over, at identificere, hvor i nettet teletrafik til slutbrugeren skal afleveres. 3 Med GPRS forsøger netudbyderne dog give at slutbrugerne adgang til bredbåndslignende 2G tjenester hvis succes fungerer som indikator for de kommercielle forventninger til UMTS. 2

5 UMTS bygger på eksisterende telekommunikationssystemer. Det betyder at det bagvedliggende net (backbone-nettet) fx kan bestå af de eksisterende GSM- og DCS1800-net. Ved at bruge multiband mobiltelefoner vil slutbrugerne derfor være sikret kompabilitet med 2G nettene. På den måde vil UMTS-nettene allerede fra starten kunne opnå en betragtelig dækning der dog kun omfatter tale og lavhastighedsdatakommunikation (Telestyrelsen 1999, 10) og derfor således ikke adskiller sig væsentligt fra de rene 2G net. For at det bliver teknisk muligt for slutbrugerne at bevæge sig mellem (roame til) nettene, skal der fastlægges en række standarder. Hvor standarden for 2G mobilkommunikation omfatter en specifikation af de enkelte tjenester som kan udbydes på GSM- og DCS1800-nettene, er UMTS, til forskel herfra, standardiseret som en platform hvorpå udbydere kan udvikle og designe egne tjenester og sammensætte egne tjenestepakker. Fordelene er her fleksibilitet og mulighed for individualisering af tjenesterne. Modsat 2G mobilsystemerne hvor udbudet generelt består af de samme (standardiserede) tjenester, rummer UMTS dermed potentiale for et langt mere differentieret udbud som slutbrugerne kan betjene sig af. Den fælles platform sikrer således at udbyderne kan udvikle egne tjenester og samtidig være sikre på at slutbrugerne kan få adgang til dem selv om de befinder sig i et andet net. 2.2 Tilladelserne Den 28. april 2000 blev der indgået en politisk tillægsaftale der bestemte at tildeling af frekvensressourcer til 3G mobilsystemer skulle foregå ved udbud efter auktionsmodellen. I december 2000 vedtog Folketinget Lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet (L1266) som fastsatte de overordnede rammer for auktionen og bemyndigede den daværende ITog forskningsminister til at fastsætte de endelige rammer for auktionen. I juni 2001 udstedte IT- og forskningsministeren Bekendtgørelse om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet, og Telestyrelsen stod herefter for den praktiske gennemførelse af auktionen af de danske UMTSlicenser. Resultatet af auktionen forelå den 20. september 2001, og den 31. oktober gav Telestyrelsen HI3G Denmark ApS (Tilladelse I), TDC Mobile International A/S (Tilladelse IV), Telia Mobile AB (Tilladelse II) og Orange A/S (Tilladelse III) hver en identisk frekvensområdet undtaget tilladelse til at etablere og drive 3G mobilnet i Danmark i 20 år. Hvert selskab skal betale knap én milliard kroner ( ,88) for tilladelsen. De første 25 procent betales ved tilladelsens udstedelse og resten i lige store rater fordelt over 10 år. Med erhvervelsen af tilladelserne forpligter de fire selskaber sig til at sikre at en befolkningsmæssig dækning på minimum 30% med det af tilladelsen omfattede mobilnet ved udgangen af 2004 og sikre en befolkningsmæssig dækning på minimum 80 % med det af tilladelsen omfattede mobilnet ved udgangen af 2008 (Bekendtgørelse om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet, 9). Kan selskaberne ikke dokumentere at de lever op til forpligtelserne, har Telestyrelsen i yderste konsekvens mulighed for at inddrage tilladelserne. 3

6 3 Analyse I analysen af de konkurrencemæssige aspekter af UMTS afdækker jeg konkurrenceforholdene mellem netudbydere tjenesteudbydere og indholdsudbydere samt belyser de regulatoriske overvejelser der knytter sig til de tre grupper af aktører. Som udgangspunkt afspejler introduktionen af UMTS den hidtil førte telepolitik: At sikre forbrugerne adgang til de bedste og billigste teleydelser (Telestyrelsen 1999, 39). Konkurrencesituationen på telemarkedet er i dag anderledes end for blot få år siden. Flere selskaber i dag har tilladelse til drift af offentlige mobilsystemer; der er fri adgang for tjenesteudbydere på mobilnettene; og der er pligt til at indgå nationale roamingaftaler mellem markedets parter. Alligevel er der tale om et marked hvor få aktører har meget forskellige markedspositioner. Efter udstedelsen af de fire UMTS-tilladelser, hvilket bringer antallet af licenser til at drive offentlige mobilnet i Danmark op på 12, udgør fem selskaber de centrale aktører på det danske mobilmarked: Figur 1: Markedsandele for mobilabonnenter: 1. halvår Telestyrelsen 2001E TDC Mobil: (NMT450, NMT900), GSM, DCS1800 og UMTS Sonofon: GSM og DCS1800 Orange: DCS1800 og UMTS Telia: DCS1800 og UMTS HI3G: UMTS TDC Mobil har i dag hvad samtrafiklovgivningen definerer som en stærk markedsposition (SMP), hvilket betyder at de har en markedsandel på mere end 25 procent af en telekommunikationsaktivitet på et nærmere bestemt delmarked (L418, 45, stk. 1). Ved udgangen af første halvår 2001 var 42 procent af landets mobilkunder abonnent hos TDC Mobil. Sonofon balancer med sine 24 procent på grænsen til ikke længere at være en SMP-udbyder (Telestyrelsen 2000E). 3.1 Udbydere: Net vs. tjeneste vs. indhold Som nævnt adskiller UMTS sig fra de eksisterende 2G mobilsystemer ved at standardiseringen er platformbaseret hvilket åbner nye muligheder for tjeneste- og indholdsudbydere der får en mere en central rolle på mobilmarkedet i forhold til tidligere. At der i højere grad bliver plads til selvstændige 4

7 tjeneste- og indholdsudbydere uden egne net betyder samtidig en skarpere rollefordeling mellem de tre grupper af aktører på markedet: netudbydere, tjenesteudbydere og indholdsudbydere. Muligheden for sammenfald mellem de forskellige aktørgrupper som i øjeblikket er reglen snarere end undtagelsen på det danske mobilmarked, forsvinder dog ikke af den grund. Jeg gennemgår her kort de tre grupper af aktører som de fremtræder på det nuværende marked. Netudbyderne af de nuværende 2G systemer er de væsentligste aktører på markedet. De er uden undtagelse både net- og tjenesteudbydere, og der er således kun regulatorisk adskillelse mellem rollerne som netudbyder på den ene side og tjenesteudbyder på den anden. TDC Mobil har fx tilladelse til at drive tre former for net på mobilområdet, selskabet udbyder en lang række tjenester der både omfatter tale og datakommunikation, og tilbyder herudover slutbrugerne adgang til indhold i form af SMS-produkter. Udviklingen af infrastruktur er den væsentligste drivkraft i konkurrencen mellem rene netudbyderne. Parametrene kvalitet, effektivitet og funktionalitet (fx større brugervenlighed) spiller en afgørende rolle for om netudbyderne kan tiltrække tjenesteudbydere og/eller slutbrugere. Konkurrencen mellem tjenesteudbydere skal tilskynde til at forbrugerne får adgang til de bedste og billigste UMTS-ydelser, hvilket som nævnt er en videreførelse af de politiske ambitioner som kendetegner den politiske regulering af telemarkedet i Danmark. Selv om adgangen til at drive UMTS-net begrænses af de knappe frekvensressourcer, medfører det ikke at antallet af aktører der kan deltage i konkurrencen om at tilbyde tjenester til forbrugerne, er begrænset til antallet af aktører med tilladelse til at drive UMTS-net. Adgangen til at blive tjenesteudbyder er således fri (L468, 2, stk. 2). Selvstændige indholdsudbydere (dvs. aktører uden egne net og tjeneste) kendes i begrænset omfang fra WAP-området og kendetegnes hovedsagelig af at indholdet i forvejen er udviklet til andre kanaler og således blot videredistribueres. Andre indholdsudbydere findes på markedet for SMS-produkter der er i vækst. Effekten af at UMTS standardiseres som platform, slår imidlertid ikke igennem fra introduktionsøjeblikket, men får gradvist større betydning i takt med at nettenes dækningsgrad øges, og slutbrugerne tager de nye tjenester til sig. For at kunne belyse de yderligere konkurrencemæssige aspekter af den ændrede rollefordeling skitserer jeg her kort hvilke muligheder og begrænsninger der præger markedet for UMTS hvis udvikling ifølge Telestyrelsen vil forløbe over to faser (TST 1999, pp ) Fase 1 Denne fase omfatter det niveau af standardisering som implementeres og ibrugtages ved introduktionen af UMTS. Grundnettet svarer her i store træk til GSM- og DCS1800-nettene (Telestyrelsen 1999, 40), hvilket får betydning for HI3G der som ny udbyder står uden 2G 5

8 tilladelser overhovedet. Selskabet skal dermed operere på et grundlag der ikke adskiller sig voldsomt fra det som 2G baserede udbydere har. Desuden er 2G nettene (ved at blive) opgraderet til at kunne tilbyde bredbåndslignende tjenester, herunder GRPS. Det betyder at en del at de multimedietjenester som karakteriserer UMTS, allerede er tilgængelige før UMTS introduceres på markedet, og HI3G kan derfor få vanskeligere ved at differentiere sig i konkurrencen og dermed tiltrække kunder. Sonofon som står uden UMTStilladelse, har derimod mulighed for at opfylde det eksisterende markeds behov for bredbåndslignende mobiltjenester og kan dermed opbygge en kundebase som bliver interessant når selskabet skal forhandle om tjenesteudbyderadgang med de fire UMTS-udbydere. Udbydere af 2G net som er tildelt tilladelse til at drive UMTS-net, har således som udgangspunkt en række fordele på markedet. De har allerede etableret infrastrukturer som ved integreret drift af UMTS-, GSM- og DCS1800-nettene giver muligheder for stordriftsfordele, seamless roaming og handover. Desuden har selskaberne etablerede kundegrundlag og fungerende distributionsnet Fase 2+ Her slår effekten af platformstandardiseringen igennem. Tjenesteudbyderne får dermed mulighed for selv at udvikle tjenester, hvilket samtidig skaber det omtalte grundlag for en mere fundamental adskillelse mellem rollerne som netudbyder på den ene side og tjeneste- og indholdsudbyder på den anden både teknisk og forretningsmæssigt. Kombineret med at tjenesteudbyderne her råder over deres egne kundedatabaser, ændrer den klarere rollefordeling karakteren af de behov som tjenesteudbyderne har for at indgå aftaler med netudbyderne. Det der skal aftales mellem parterne, vil være en form for roaming mellem nettene. Rolleadskillelsen skaber således øget mulighed for at sikre lige konkurrencevilkår mellem net- og tjenesteudbydere og de aktører som alene udbyder tjenester på basis af aftaler med netudbydere. 3.2 Aftalebehov Analysen har vist at der er to helt centrale forudsætninger for om UMTS bliver en succes: 1. At brugerne af de teleydelser som indgår i de enkelte net og tjenester, kan kommunikere indbyrdes og kan få adgang til konkurrerende udbyderes tjenester. Og 2. At nye udbydere af net og tjenester kan etablere sig på det danske marked hvor adgang til at benytte allerede eksisterende net og tjenester er afgørende for at sikre disse nye aktørers reelle konkurrencemuligheder. Især det forhold at tjenesteudbydere af UMTS selvstændigt får mulighed for at udvikle tjenester som kan porteres på tværs af nettene, og den kendsgerning at tjenesteudbyderne vil opbygge egne kundedatabaser, medfører at disse udbydere får behov for at indgå tjenesteudbyder- og samtrafikaftaler med netudbydere. Uden disse aftaler vil deres produkter (tjenester) mangle tilstrækkelige dækning for tjenesterne bliver kommercielt interessante, og det vil ikke være muligt tilbyde tjenester som kan porteres på tværs af nettene. 6

9 I det efterfølgende belyser jeg de rammer som den nuværende telelovgivning giver net-, tjenesteog indholdsudbydere for at indgå aftale med hinanden for at sikre en lige og fair adgang til mobilmarkedet Samtrafik- og tjenesteudbyderaftaler Tjenesteudbyderadgang 4 sikrer fx at et teleselskab der ikke ønsker at drive UMTS-net eller blot ikke har fået tilladelse hertil, kan blive tjenesteudbyder på det pågældende net, hvilket er relevant for Sonofon der ikke opnåede en UMTS-tilladelse på grund af uenighed mellem ejerne, Bell South og Telenor, om hvor meget man skulle byde for tilladelsen. En aftale om samtrafik dvs. udveksling af trafik mellem udbydere af net eller tjenester 5 med en netudbyder gør tjenesteudbyderen uden eget net i stand til at sikre sine slutbrugere mulighed for at kommunikere med hinanden eller med slutbrugere hos andre udbydere. Samtrafikaftaler med samtlige fire UMTS-netudbydere sikrer at slutbrugerne kan få adgang (roame) til deres tjenester overalt i nettenes dækningsområder. Netop adgangen til at opnå national roaming 6 er eksplicit sikret i lovgivningen. Udbydere af offentlige mobilnet skal imødekomme alle rimelige anmodning om national roaming til tjenesteudbydere der ønsker at udbyde mobilkommunikationstjenester i Danmark (L418, 43 og LBK570, 3). Dermed opfyldes en af de centrale forudsætninger for at UMTS kan blive en kommerciel succes. For HI3G der som ny aktør på det danske mobilmarked står uden eksisterende net, kan roaming mellem 2G nettene og selskabets eget UMTS-net blive relevant for hurtigst muligt at opnå en større dækning på markedet. Det kan, kombineret med introduktionen af innovative tjenester som opfylder slutbrugernes behov, øge mulighederne for at vinde markedsandele fra de eksisterende aktører. Ulempen ved at roame mellem 2G og 3G net er dog at GSM- DCS1800-nettene på grund af de lave bitrater kun i begrænset omfang kan håndtere nye innovative UMTS-tjenester. At nye udbydere af net og tjenester kan etablere sig på det danske mobilmarked, sikres i Lov om konkurrence- og forbrugervilkår på telemarkedet hvor samtrafik kan etableres med henblik på at give slutbrugere adgang til teletjenester der udbydes af en anden udbyder (L418, 40, stk. 1). Således understreges det i lovgivningen at udbydere af offentlige net og tjenester ikke alene har 4 er omfattet af samtrafiklovgivningen og dækker engroskøb af net eller tjenester der udbydes til en ikke på forhånd afgrænset kreds af slutbrugere. Det omfatter mobil-standardabonnementer og de tillægstjenester der udbydes som en integreret del heraf, samt trafik forbindelse med mobilkommunikation (L418, 40, stk. 3 og LBK, bilag 1, stk. 1, nr. 3 og stk. 2). 5 Teknisk indebærer samtrafik en fysisk eller logisk sammenkobling af net og kan omfatte udveksling af trafik mellem net- eller tjenesteudbydere, leje af infrastrukturkapacitet, tjenesteudbyderadgang, herunder roaming, og fælles udnyttelse af produktionsudstyr (ibid. 39, stk. 1 og LBK570, 1, stk. 3-7). 6 National roaming er en tjeneste som muliggør at en mobiltelefon kan fungere sammen med et net uden at den er tilknyttet det pågældende net gennem abonnement eller lignende kundetilhørsforhold (LBK570, 1, stk. 4). 7

10 ret, men også pligt til indbyrdes at forhandle sig frem til aftaler om udveksling af trafik for gensidig adgang til deres net og tjenester (L418, 41). For net- og tjenesteudbydere der har en markedsandel på mere end 25 procent på en telekommunikationsaktivitet på et nærmere bestemt delmarked (ibid. 45), gælder særlige vilkår. Det betyder at TDC Mobil der med sine 42 procent af de danske mobilabonnenter indtager en sådan stærk markedsposition (SMP), skal således på mobilmarkedet imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik (ibid. 42). Lovgivningen sikrer således at mindre rene tjenesteudbydere der allerede nu tilbyder almindelig taletelefoni via 2G nettene, ligeledes får adgang til at blive tjenesteudbydere på UMTS-nettene. Eksempler på sådanne mindre tjenesteudbydere er Telmore, Club Blah Blah, Tiscali m.fl. 4 Konklusion og perspektiv Jeg har i det foregående analyseret det danske marked for mobilkommunikation efter tildelingen af de fire tilladelser til at etablere og drive UMTS-net i Danmark og belyst de former for aftaler markedets aktører har behov for at indgå for at kunne gøre UMTS til en succes. Analysen tegner et billede af et marked hvor de væsentligste eksisterende aktører, som alle er kombinerede net- og tjenesteudbydere, i kraft af deres eksisterende 2G net har klare konkurrencemæssige fordele i forhold til nye aktører enten med tilladelse til UMTS-net eller helt uden egne net. Analysen udpeger desuden en række aspekter af den danske telelovgivning som er relevante for at sikre nye aktører på mobilmarkedet lige konkurrencevilkår. Med udgangspunkt i disse iagttagelser diskuterer jeg i det efterfølgende de tre undersøgelsesspørgsmål jeg stillede forud for analysen. 4.1 Ændrede roller Hvilke konsekvenser har introduktionen af UMTS for rollefordelingen mellem netudbydere, tjenesteudbydere og indholdsudbydere på det danske mobilmarked? Introduktionen af UMTS medfører at rollerne som netudbyder, tjenesteudbyder og indholdsudbyder i højere grad end tilfældet er nu, bliver adskilt, hvilket desuden ændrer magtforholdet mellem rollerne. Det skyldes blandt andet at den platformbaserede standardisering som kendetegner udviklingen af UMTS, giver tjeneste- og indholdsudbyderne mulighed for at definere deres egne tjeneste uafhængigt af netudbyderne. Formår tjeneste- og indholdsudbyderne at opfylde slutbrugernes behov for nye tjenester, vil det kombineret med den skarpere opdeling af de tre udbyderroller på sigt ændre mobilmarkedet som vi kender det. I dag råder de kombinerede net- og tjenesteudbydere over slutbrugernes data, og de definerer de tjenester som skal udbydes, hvilket er centrale konkurrenceparametre. Med den fælles UMTSplatform og reglerne om tjenesteudbyderadgang og national roaming kan tjenesteudbydere uden eget net imidlertid komme i direkte kontakt med slutbrugerne på tværs af UMTS-nettene. De får dermed selv kontrol over slutbrugernes data. Det betyder adgang til viden om slutbrugernes behov 8

11 som spiller en afgørende rolle i udviklingen af nye innovative tjenester som kan differentiere udbyderne fra hinanden. Denne udvikling vil på sigt reducere de eksisterende netudbyderes rolle til at udbyde transmissionskapacitet og basale tjenester. Og dermed vil magtforholdet ændre sig radikalt til fordel for tjeneste- og indholdsudbyderne; netudbydere der ikke selv udbyder tjenester, vil således alene skulle overleve på indtægterne fra samtrafik. I forbindelse med tjeneste- og indholdsudbydernes forventede succes er spørgsmålet hvor grænsen findes for hvor for mange innovative tjenester der er kommercielt interessante, og om udbyderne ikke langsomt bevæger sig i retningen af det samme udbud, da succesfulde tjenester hurtigt vil blive imiteret. På den måde vil enkelte tjenester måske i sig blive en standard (som det i dag er tilfældet på 2G mobilmarkedet) hvilket vil koncentrere magten på markedet hos de tjenesteudbydere som oprindeligt standardiserede tjenesten, på bekostning af nye tjeneste- og indholdsudbydere. 4.2 Behov og aftaler Hvordan ændrer disse konsekvenser karakteren af de behov som aktørerne har for at indgå aftaler med hinanden, og hvilke aftaler har aktører efter introduktionen af UMTS behov for at indgå? Tjeneste- og indholdsudbyderne vil være afhængige af at indgå tjenesteudbyderaftaler og samtrafikaftaler for at få deres tjenester og indhold ud til slutbrugerne, dvs. uden disse aftaler vil udbyderne være uden eksistensgrundlag. Aftaler om samtrafik der inkluderer tjenesteudbyderadgang og national roaming er som vi har set i analysen af afgørende betydning for især tjeneste- og indholdsudbyderes mulighed for at kunne konkurrere med de eksisterende kombinerede net- og tjenesteudbydere. Aftalerne skal opveje de fordele som tilladelsesindehavere til både 2G og 3G net som udgangspunkt har, og dermed hindre konkurrenceforvridning 7. Spørgsmålet er om disse fordele er så store at de opvejer kravene om at åbne for indgåelse af samtrafikaftaler. Det kan dermed være nødvendigt med asymmetrisk regulering for at skabe et reelt grundlag fx for nye netudbydere hvoraf HI3G i øjeblikket er den eneste. Dette kunne ske i form af tildeling af et større frekvensspektrum til HI3G (under forudsætning af at der i det samlede frekvensspektrum er ledige båndbredder). Denne regulering er dog først relevant ved fremtidige tildelinger af tilladelser til etablering og drift at mobilnet, hvilket bliver aktuelt i det øjeblik yderligere 7 Med hensyn til samtrafik har jeg analyseret adgangen til at indgå aftaler om samtrafik med henblik på at skabe lige og fair konkurrence på mobilmarkedet. Jeg har imidlertid ikke fokuseret på de priser de forskellige aktører på markedet skal betaler for denne samtrafik. Selve prisreguleringen er et aspekt af reguleringen hvor omfanget af uenighed blandt aktørerne langt overstiger de kontroverser adgangen til samtrafik afstedkommer. Det er således et oplagt emne for videre analyse. 9

12 frekvensområder frigives til UMTS eller andre former for 3G mobilkommunikation som en reaktion på kapacitetsmangel i de eksisterende net. Om en sådan mangel på kapacitet overhovedet vil opstå, afhænger alene af UMTS kommercielle succes. 4.3 Det store paradoks Aldrig har så mange talt så meget i telefon, og aldrig har så mange milliarder bits faret gennem de forskellige netværk. Efterspørgslen på telekommunikation har aldrig været større. Alligevel ser fremtiden ikke længere helt så lys ud for teleselskaberne. De har mistet store dele af deres værdi i kølvandet på it-nedturen, og de voldsomme investeringer selskaberne har foretaget og kommer til at foretage i den nærmeste fremtid, har skabt tunge gældsbyrder og mangel på kapital. UMTS er på mange måder et udtryk for dette paradoks. UMTS er som vi har set, ikke blot et mobilnet på lige fod med de allerede eksisterende 2G net såsom GSM og DCS G teknologien rummer potentiale for at teleselskaberne kan tilbyde deres kunder mobilt bredbånd og dermed overføre en lang række af de tjenester vi allerede kender fra det faste Internet til forbrugernes mobiltelefoner samtidig med at en række nye tjenester vil opstå. Hvor WAP indtil videre har været en fiasko, er håbet at UMTS for alvor vil sparke udviklingen og udbredelsen af det mobile Internet i gang. Med UMTS følger dog ikke blot muligheder, men også store omkostninger. Licenserne til at drive 3G mobilnet har ikke været billige; etableringen af infrastruktur bliver det heller ikke. Og når disse udfordringer er overvundet, står den største tilbage: Forbrugerne skal ikke alene overbevises om at investere i nye mobiltelefoner, de skal også lokkes til at købe de nye tjenester som ultimativt skal finansiere investeringerne. UMTS er således både teleselskabernes problembarn nummer ét og vidunderbarnet der kan føre dem sikkert ind i fremtiden. 5 Litteratur og kilder København den 14. december 2001 Thomas Lue Lytzen Bekendtgørelse nr. 501 af 22. juni 1995 af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet. Bekendtgørelse nr. 572 af 22. juni 2000 visse forhold på samtrafikområdet. Bekendtgørelse nr. 570 af 22. juni 2000 om samtrafik m.v. Bekendtgørelse nr af 15. december 2000 om udbud af telenet og teletjenester. Bekendtgørelse nr. 853 af 28. september 2001 om standardtilbud på samtrafikområdet. 10

13 Bekendtgørelse nr. 852 af 28. september 2001 om hvilke grundlæggende bærertjenester, tjenester og faciliteter og fysiske eller logiske samtrafikgrænseflader, der indgår i samtrafikprodukter. Bekendtgørelse om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet Bredsdorff, Magnus (2001): Milliarder i mobilsamarbejde in Børsen Informatik, tirsdag den 4. december Europa-Kommissionen (1999): Fastlæggelse af nye rammebestemmelser for elektronisk kommunikationsinfrastruktur og tilhørende tjenester. Revurdering af kommunikationslovgivning i in Com (1999) 539. Lauridsen, Søren (2001A): Teleselskabernes forsigtige udmeldinger in Computerworld, torsdag den 20. september 2001 Laffont, J.-J. & Tirole, J. (2000): Competition in Telecommunications, MIT Press 2000, pp Lauridsen, Søren (2001A): UMTS-analyse: Røre i andedammen in Computerworld, onsdag den 26. september 2001 Lov af 12. juni 1996 om offentlig mobilkommunikation. Lov nr. 394 af 10. juni 1997 om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser. Lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. Lov nr. 468 af 12. juni 1996 om offentlig mobilkommunikation som ændret ved lov nr. 396 af 10. juni Lov nr af 20. december 2000 om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet. Rasmussen, Knud Teddy (2001A): Nokia neddrosler forventning til GRPS in Børsen Informatik, tirsdag den 6. november Rasmussen, Knud Teddy (2001B): Forretningsmodellerne halter på GPRS in Børsen Informatik, tirsdag den 4. december Skoubo, Jakob (2001): Danske mobilvaner i hastig forandring in Berlingske Tidende, ErhvervIT, mandag den 10. december

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelser om frekvnsauktioner i 450 og 870 Mhz Frekvensbåndene, tilladelser samt informationsmemoranda

Høring over udkast til bekendtgørelser om frekvnsauktioner i 450 og 870 Mhz Frekvensbåndene, tilladelser samt informationsmemoranda Hi3G Denmark ApS Tel +45 3333 0135 Arne Jacobsens Allé 17 Fax +45 3333 0155 DK-2300 København S www.3.dk Danmark IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø København den, 6. september 2006

Læs mere

SuperTel A/S GlobalConnect. Fremsendes alene via mail

SuperTel A/S GlobalConnect. Fremsendes alene via mail SuperTel A/S GlobalConnect Fremsendes alene via mail Afgørelse efter telelovens 65 vedrørende TDC A/S prissætning af mobilaccess til SuperTel A/S frikaldsnumre Indledning SuperTel A/S (herefter SuperTel)

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark. Tilladelsens omfang

Tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark. Tilladelsens omfang Telestyrelsen den 23. januar 2001 Tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark I medfør af 3 og 11, stk. 1-2, i lov nr. 468 af 12. juni 1996

Læs mere

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Aftaler om samtrafik i telesektoren 1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom. Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone.

Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom. Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone. Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom 5. februar 2013 /mobljo Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone.com Afgørelse om den maksimale pris for terminering

Læs mere

Tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet. Tilladelsens omfang

Tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet. Tilladelsens omfang Telestyrelsen den 21. december 2000 Tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark I medfør af 3, jf. 9a, og 11, stk. 1, i lov nr. 468 af 12.

Læs mere

Tilladelse til anvendelse af frekvenser til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark

Tilladelse til anvendelse af frekvenser til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark Tele Danmark A/S Reguleringsforhold Att: Peter Engsig-Karup Nørregade 21, B.216 0900 København C Vores reference: Sagsbehandler: Dato: 13154-18 Henrik Findahl Brodersen 21. december 2000 Tilladelse til

Læs mere

Tillæg nr. 6 til tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark

Tillæg nr. 6 til tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark IT- og Telestyrelsen, den 23. december 2009 Tillæg nr. 6 til tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark I GSM-tilladelsen af 23. januar

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Afgørelse om CoolTELs adgang til at aflevere sms med henblik på terminering i Hi3G s mobilnet.

Afgørelse om CoolTELs adgang til at aflevere sms med henblik på terminering i Hi3G s mobilnet. Hi3G Denmark ApS anne.louisevogensen@3.dk Fremsendes alene via e-mail 19. december 2013 Sag 13/05613 / camped ERHVERVSSTYRELSEN Afgørelse om CoolTELs adgang til at aflevere sms med henblik på terminering

Læs mere

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage

At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage 6.4 Teleanl g.qxd 19-12-2005 19:32 Side 1 Foto: Fyns Amt 6.4 Teleanlæg Amtsrådets mål At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men

Læs mere

I medfør af telelovens 72, stk. 1, jf. 73, stk. 1, træffer IT- og Telestyrelsen herefter følgende afgørelse:

I medfør af telelovens 72, stk. 1, jf. 73, stk. 1, træffer IT- og Telestyrelsen herefter følgende afgørelse: Afgørelse vedrørende Hi3G s standardtilbud af 19. juni 2008 på engrosmarkedet for terminering i Hi3G Denmark ApS s mobilnet (marked 16) 2. september 2009 Indledning Den 4. april 2008 traf afgørelse over

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

GSM1-tilladelse til Tele Danmark A/S

GSM1-tilladelse til Tele Danmark A/S GSM1-tilladelse til Tele Danmark A/S Opdateret 23.12.1999 (Telestyrelsen den 28. februar 1997) Tilladelse til etablering og drift af et GSM-net i Danmark med tilhørende basale tjenester I medfør af 3,

Læs mere

UDKAST. Kapitel 1. Definitioner

UDKAST. Kapitel 1. Definitioner Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. marts 2004 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2002-945-0922 Dok.: LHL20442 UDKAST Bekendtgørelse nr. om telenet- og teletjenesteudbyderes registrering

Læs mere

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at:

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at: Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S Tlf.: 82 33 70 00

Læs mere

I den forbindelse iværksættes en høring vedrørende en eventuel ny forsyningspligtregulering.

I den forbindelse iværksættes en høring vedrørende en eventuel ny forsyningspligtregulering. Debatoplæg Forsyningspligtanalyse 2006 Debatoplæg om en fremtidig regulering af forsyningspligt på teleområdet 10. marts 2006 Anmodning om høringssvar Den gældende lovgivning på teleområdet indeholder

Læs mere

Roamingaftale mellem Sonofon A/S og Mobilix A/S

Roamingaftale mellem Sonofon A/S og Mobilix A/S 1 af 11 Roamingaftale mellem Sonofon A/S og Mobilix A/S Journal nr. 2:8032-513 Rådsmødet den 15. december 1999 1. Resumé Dansk MobilTelefon I/S og SONOFON A/S har den 30. juni 1998 foretaget anmeldelse

Læs mere

Tilladelse til etablering og drift af et RLL DCS1800-net i Danmark med tilhørende basale tjenester

Tilladelse til etablering og drift af et RLL DCS1800-net i Danmark med tilhørende basale tjenester Telestyrelsen den 12. juni 1997 (senest ændret den 23. maj 2002) Tilladelse til etablering og drift af et RLL DCS1800-net i Danmark med tilhørende basale tjenester I medfør af 3 og 11, stk. 1-2, i lov

Læs mere

Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet 1)

Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet 1) Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Bilag 106 Offentligt. Redegørelse for erfaringerne med den nye frekvenslov

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Bilag 106 Offentligt. Redegørelse for erfaringerne med den nye frekvenslov Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 106 Offentligt Redegørelse for erfaringerne med den nye frekvenslov IT- og Telestyrelsen Januar 2011 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

2000-10-25: Telia A/S ctr. Konkurrencerådet

2000-10-25: Telia A/S ctr. Konkurrencerådet 2000-10-25: Telia A/S ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 25. oktober 2000 i sag 00-67.280 Telia A/S (advokat Jens Ottosen-Støtt) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig

Læs mere

Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S

Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S Jnr.: 2:8032-19/lot Rådsmødet den 27. maj 1998 1. Resumé Sonofon og debitel har anmeldt en service provision-aftale og anmodet Konkurrencerådet om en ikke-indgrebserklæring,

Læs mere

Telia afgav høringssvar den 27. november 2009 med supplerende bemærkninger den 7. december 2009.

Telia afgav høringssvar den 27. november 2009 med supplerende bemærkninger den 7. december 2009. Telia Nättjänster Norden AB Holmbladsgade 139 2300 København S Afgørelse om omfordeling og ændring af Telias mobil- og frekvenstilladelser i 900 MHz-frekvensbåndet Som følge af en ændring af GSM-direktivet

Læs mere

Høringsnotat om den fremtidige frekvensanvendelse i frekvensbåndet MHz

Høringsnotat om den fremtidige frekvensanvendelse i frekvensbåndet MHz Notat Høringsnotat om den fremtidige frekvensanvendelse i frekvensbåndet 450-470 MHz 7. april 2006 Den 8. december 2005 iværksatte en høring over frekvensanvendelsen i frekvensbåndet 450-470 MHz. Høringsfristen

Læs mere

Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger

Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Forpligtelse om regnskabsmæssig opsplitning for så vidt angår bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv-net UDKAST af 27.

Læs mere

Parternes anbringender. TDH anfører i selskabets svar blandt andet, at:

Parternes anbringender. TDH anfører i selskabets svar blandt andet, at: Telenor Danmark Holding A/S Regulering og Samtrafik, Wholesale Frederikskaj DK- 1780 København V Tele2 DMT2 A/S Gammel Køge Landevej 55 2500 Valby Afgørelse efter telelovens 1 76 vedr. Telenor Danmark

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester

Høringssvar vedr. forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester Direktoratet for Boliger og Infrastruktur Postboks 909 3900 Nuuk 13. marts 2006 TTO Høringssvar vedr. forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester Der henvises til Direktoratets

Læs mere

TDC A/S Juridisk Afdeling Nørregade København C. TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade København C

TDC A/S Juridisk Afdeling Nørregade København C. TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade København C TDC A/S Juridisk Afdeling Nørregade 21 0900 København C TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade 1 0900 København C Afgørelse om fastsættelse af pris for samtrafikproduktet "gensalg af tjenester m.v. på fastnetområdet"

Læs mere

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden)

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) TF2004-05 Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) 1. Indledning Teleloven er blevet ændret med virkning fra den 25. juli 2003[1]. Dette betyder, at reglerne om samtrafik

Læs mere

1 AFGØRELSE IT- og Telestyrelsen træffer i medfør af 51f, stk. 8, nr. 2, jf. 51f, stk. 5, nr. 2 i teleloven 1 følgende:

1 AFGØRELSE IT- og Telestyrelsen træffer i medfør af 51f, stk. 8, nr. 2, jf. 51f, stk. 5, nr. 2 i teleloven 1 følgende: Barablu Mobile Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP UK Barablu Mobil Ørestads Boulevard 61, opgang 1(F), 1. sal 2300 København S Fremsendes alene via mail Bedste praksis 3-afgørelse overfor Barablu om

Læs mere

Resultat af den nationale høring

Resultat af den nationale høring 19. august 2015 /dajosc Høringsnotat vedr. udkast til markedsafgrænsning, markedsanalyser og markedsafgørelser på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet Erhvervsstyrelsen har i perioden

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed

Læs mere

Tillægsvilkår for TDC Medarbejder Mobilt Bredbånd 15 Mbit Maj Trafikken på internetadgangen er ikke krypteret.

Tillægsvilkår for TDC Medarbejder Mobilt Bredbånd 15 Mbit Maj Trafikken på internetadgangen er ikke krypteret. Tillægsvilkår for TDC Medarbejder Mobilt Bredbånd 15 Mbit Maj 2008 1. Tillægsaftalen For aftaler om abonnement på TDC Medarbejder Mobilt Bredbånd 15 Mbit gælder følgende vilkår i tillæg til abonnementsvilkår

Læs mere

Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL

Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL Cybercity har i brev af 2. august 2004 anmodet om at træffe afgørelse efter telelovens 65, fordi

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Bilag A, vilkår for pakke 2. Forsyningspligt på teleområdet

Bilag A, vilkår for pakke 2. Forsyningspligt på teleområdet Bilag A, vilkår for pakke 2 Forsyningspligt på teleområdet Vilkår for XXX' varetagelse af en nummeroplysningstjeneste til nærmere afgrænsede grupper af handicappede, en landsdækkende nummeroplysningstjeneste

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den C(2012) Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 DK-2100 København Ø Danmark

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den C(2012) Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 DK-2100 København Ø Danmark EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2012) Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 DK-2100 København Ø Danmark Att.: Jørgen Abild Andersen Direktør Fax: +45 3546 6001 Kære Jørgen Abild Andersen

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K. Til udvalget fremsendes hermed til orientering: ./.

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K. Til udvalget fremsendes hermed til orientering: ./. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Til udvalget fremsendes hermed til orientering:./. Supplerende grundnotat

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Forslag. Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester 1)

Forslag. Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester 1) 2010/1 LSF 59 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, IT- og Telestyrelsen,

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen?

1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen? 1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen? Præsentation TELE 2011, 16. marts 2011 Vicedirektør Finn Petersen IT- og Telestyrelsen Teleforliget - 8. september 1999 Grundlæggende

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Sikring af taletelefoni i faste telenet

Sikring af taletelefoni i faste telenet Sikring af taletelefoni i faste telenet Vejledning for rekvirenter og udbydere 7. marts 2013 www.cfcs.dk Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Vejledningens formål... 3 2. Formålet med sikring af taletelefoni

Læs mere

Telepolitikken tilbage på sporet

Telepolitikken tilbage på sporet Telepolitikken tilbage på sporet Vores bud på sund vækst og digitalisering af det danske samfund ved hjælp af et velfungerende telemarked Telenor, Telia, Global Connect og Concepy er en væsentlig del af

Læs mere

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET E-MAIL (postmar@erst.dk) Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET 1. INDLEDNING

Læs mere

Telia Danmark regulatory@telia.dk. TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail

Telia Danmark regulatory@telia.dk. TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail Telia Danmark regulatory@telia.dk TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse om mulig diskriminerende adfærd i forbindelse med adgang til TDC's fibernet 1 Indledning Telia Danmark (herefter

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015 Engrossalg via TDC s Kabel-tv net Marts 2015 Baggrund Den gældende regulering på marked 5 pålægger TDC at tilbyde, at andre teleselskaber kan aftage bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv net. TDC kan

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

65 afgørelse vedr. anmodning om at hvilende abonnement ikke kan begrunde afvisning af adgang til delt rå kobber

65 afgørelse vedr. anmodning om at hvilende abonnement ikke kan begrunde afvisning af adgang til delt rå kobber Cybercity A/S Overgaden Neden Vandet 7 1414 København K 65 afgørelse vedr. anmodning om at hvilende abonnement ikke kan begrunde afvisning af adgang til delt rå kobber Cybercity har ved brev af 10. juni

Læs mere

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen > Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

Bedste praksis afgørelsen omhandler alene terminering af trafik i TeliaSoneras GSM-mobilnet.

Bedste praksis afgørelsen omhandler alene terminering af trafik i TeliaSoneras GSM-mobilnet. TeliaSonera Danmark A/S Ejby Industrivej 135 2600 Glostrup TeliaSoneras priser for terminering af trafik i GSM-mobilnet har i nærværende afgørelse foretaget en bedste praksis sammenligning baseret på priser

Læs mere

Frederikshavn Kommune og bredbånd

Frederikshavn Kommune og bredbånd Frederikshavn Kommune og bredbånd Et forsøg på at lave en status på Bredbånd i Frederikshavn Kommune Mogens Kahr Nielsen, IT chef, Frederikshavn Kommune Status på IT forbindelser i landdistrikterne Her

Læs mere

GSM2-tilladelse til SONOFON A/S

GSM2-tilladelse til SONOFON A/S GSM2-tilladelse til SONOFON A/S opdateret 23.12.1999 (Telestyrelsen den 28. februar 1997) Tilladelse til etablering og drift af et GSM-net i Danmark med tilhørende basale tjenester I medfør af 3, 11, stk.

Læs mere

Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014. Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger

Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014. Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014 Titel: Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger Sagsbehandler: Signe Friis Direktionskonsulent Kort vedr. udbredelse af bredbånd

Læs mere

Bedste praksis afgørelsen omhandler således ikke terminering af SMS og andre former for dataopkald.

Bedste praksis afgørelsen omhandler således ikke terminering af SMS og andre former for dataopkald. Barablu Mobile Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP UK Barablu Mobil Ørestads Boulevard 61, opgang 1(F), 1. sal 2300 København S Bedste praksis 3-afgørelse af priser for terminering af taletrafik i Barablus

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen.

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen. Notat TF2005-18 Teleforum Eventuelle regelændringer vedrørende alarmforhold på baggrund af IPtelefonianalysen og fastsættelse af regler på baggrund af rapport om stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 29. februar 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelsen af 470-790

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Telia Danmark TDC A/S Fremsendes alene via mail

Telia Danmark TDC A/S Fremsendes alene via mail Telia Danmark regulatory@telia.dk TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse om TDC s opkrævning af transitafgift i forbindelse med aflevering af opkaldstrafik til Fullrates og A+ Telecoms

Læs mere

Til besvarelsen af dine spørgsmål har jeg indhentet informationer hos Telestyrelsen og TELE-POST.

Til besvarelsen af dine spørgsmål har jeg indhentet informationer hos Telestyrelsen og TELE-POST. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her Besvarelse

Læs mere

statens regulering af markedet for hurtige adgangsveje til internettet

statens regulering af markedet for hurtige adgangsveje til internettet Beretning til statsrevisorerne om statens regulering af markedet for hurtige adgangsveje til internettet September 2003 RB B401/03 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning,

Læs mere

Vejledning. Vejledning om bekendtgørelse om priskontrolmetoder. 1. Indledning

Vejledning. Vejledning om bekendtgørelse om priskontrolmetoder. 1. Indledning Vejledning Februar 2012 Markedskontoret Vejledning om bekendtgørelse om priskontrolmetoder ERHVERVSSTYRELSEN 1. Indledning Denne vejledning beskriver, hvordan Erhvervsstyrelsen har til hensigt at anvende

Læs mere

Tilladelse II omfattende frekvensbånd 1935-1950 MHz, 2125-2140 MHz og 1900-1905 MHz

Tilladelse II omfattende frekvensbånd 1935-1950 MHz, 2125-2140 MHz og 1900-1905 MHz TDC Mobile international A/S 1 af 11 Tilladelse II omfattende frekvensbånd 1935-1950 MHz, 2125-2140 MHz og 1900-1905 MHz Tilladelsen består af en tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser til etablering

Læs mere

Discountselskaberne gøgeungerne i dansk mobil telefoni. 12. maj 2004

Discountselskaberne gøgeungerne i dansk mobil telefoni. 12. maj 2004 Discountselskaberne gøgeungerne i dansk mobil telefoni 12. maj 2004 20-08-2004 2 Aktører på markedet Service Provider ESP ESP MVNO Operatør Salg Salg Markedsføring Distribution Økonomi Kundeservice Som

Læs mere

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon

Læs mere

Afgørelse overfor TDC vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen for sparede omkostninger i forbindelse med salg af tjenester på

Afgørelse overfor TDC vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen for sparede omkostninger i forbindelse med salg af tjenester på TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via e-mail Afgørelse overfor TDC vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen for sparede omkostninger i forbindelse med salg af tjenester på fastnetområdet

Læs mere

TDC regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via email UDKAST

TDC regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via email UDKAST TDC regulering@tdc.dk 3. juli 2014 Fremsendes alene via email /mobljo UDKAST Afgørelse om den maksimale pris for terminering af taleopkald, terminering af sms samt samtrafikpunkter i TDC s mobilnet i 2015

Læs mere

Dette høringssvar vedrører alene TI og BFE s bemærkninger til emne nr. 3 om ændring og ophævelse af løbende aftaler om levering af digitalt indhold.

Dette høringssvar vedrører alene TI og BFE s bemærkninger til emne nr. 3 om ændring og ophævelse af løbende aftaler om levering af digitalt indhold. Justitsministeriet jm@jm.dk cfu@jm.dk 9. februar 2016 Høringssvar til høring om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af kontrakter om levering af digitalt

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

,!~. maj Teleklagenævnet

,!~. maj Teleklagenævnet Teleklagenævnet Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg Att.: advokat Niels Christian Ellegaard Amerika Plads 37 2100 København ø Bredgade 43 DK-1260 København K Tit 3392 9700 Fax 3392 9988 Deres anmodning

Læs mere

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger?

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? artikel Nu kommer bredbånds-wwan Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? Problemfri højhastighedsforbindelse er i stadig stigende grad blevet nøglen til

Læs mere

Teleforum Allan Koch, koncerndirektør, SONOFON

Teleforum Allan Koch, koncerndirektør, SONOFON Teleforum Allan Koch, koncerndirektør, SONOFON GSM gateways GSM gateways har vundet udbredelse på det danske marked siden midten af 2004 Brugen giver anledning til en række betydelige problemer af både

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

-J. L. j (J.oktober 2005. Teleklagenævnet

-J. L. j (J.oktober 2005. Teleklagenævnet ,,~ Teleklagenævnet TDC AIS Juridisk Afdeling Samtrafik - HJS Nørregade 21 0900 København C Bredgade 43 DK-1260 København K Tit 33929700 Fax 3392 9988 Teleklagenævnets afgørelse af TDCs klage over IT-og

Læs mere

Endvidere har IT- og Telestyrelsen modtaget EU-Kommissionens bemærkninger til afgørelsesudkastene.

Endvidere har IT- og Telestyrelsen modtaget EU-Kommissionens bemærkninger til afgørelsesudkastene. Høringsnotat s høringsnotat af 11. februar 2011 for høring over udkast til afgørelse på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet 1 Indledning iværksatte den 1. juli 2010 en høring

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast IT- og Telestyrelsen Att.: Markedskontoret Sendt pr. e-mail til mk@itst.dk Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig:

Læs mere

Det er Telias opfattelse, at det er afgørende for konkurrencesituationen i Danmark, at der sikres en reel adgang til TDC s kabel-tv-net.

Det er Telias opfattelse, at det er afgørende for konkurrencesituationen i Danmark, at der sikres en reel adgang til TDC s kabel-tv-net. Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S

Læs mere

Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af prisen for ydelsen opsætning af nettermineringspunkt

Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af prisen for ydelsen opsætning af nettermineringspunkt TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af prisen for ydelsen opsætning af nettermineringspunkt 1 Indledning modtog den 26. november 2009 TDC s nye

Læs mere

at fremme en markedsudvikling, der fører til innovation og vækst, og at sikre alle danskere adgang til de moderne kommunikationsteknologier

at fremme en markedsudvikling, der fører til innovation og vækst, og at sikre alle danskere adgang til de moderne kommunikationsteknologier 8. september 1999 Principaftale om sigtelinier for telepolitikken - danskernes adgangsbillet til netværkssamfundet Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk

Læs mere

Afsætningsmæssig sammenhæng mellem to produkter

Afsætningsmæssig sammenhæng mellem to produkter Afsætningsmæssig sammenhæng mellem to produkter TDC Download free books at TDC Afsætningsmæssig sammenhæng mellem to produkter 2008 TDC & Ventus Publishing ApS ISBN 978-87-781-378-9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nyhed. December 2009 REVITALISERING

Nyhed. December 2009 REVITALISERING Nyhed December 2009 Nyhed 1 / 4 Laver man intelligent opdatering af sine produkter, skabes der et større økonomisk udbytte. Økonomisk udbytte Når der tales om produktudvikling, kommer der som regel et

Læs mere

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 69 Offentligt Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer 1 Agenda 1) TDCs

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Indholdsfortegnelse 1. PRÆAMBEL... 2 2. DEFINITIONER... 2 3. PRODUKTBESKRIVELSE... 3 3.1 Kundeinstallation... 3 3.2 Provisionering / aktivering...

Læs mere

Mobilkortlægning 2012

Mobilkortlægning 2012 Mobilkortlægning 2012 Publikationen kan hentes på: www.erst.dk ISSN: 2245-7291 17. december 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 5 Udendørs taledækning opgjort på postnummerniveau 6 Beregnet

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test TDC A/S regulering@tdc.dk 8. oktober 2013 /chkjgi Fremsendes alene via e-mail Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test Erhvervsstyrelsen har undersøgt, hvorvidt TDC i løbet af kampagnen

Læs mere

Tillægsaftale om Fly. til. Gensalg. på mobilområdet. mellem. TDC Mobil A/S. TDC Totalløsninger A/S

Tillægsaftale om Fly. til. Gensalg. på mobilområdet. mellem. TDC Mobil A/S. TDC Totalløsninger A/S 23. februar 2007 Tillægsaftale om Fly til Gensalg på mobilområdet mellem TDC Mobil A/S og TDC Totalløsninger A/S 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 6 2. PRÆAMBEL 12 3. PARTERNE 14 4. AFTALENS

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt til e-mail: postmar@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S

Læs mere