Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: H:S Hvidovre Hospital Afdeling: Klinisk biokemisk afsnit 339 Speciale/specialer: Klinisk biokemi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 2/2 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 1 Center-/afdelingsledelsen: 1 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 2 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 1 i undervisningsstilling, 1 i introduktionsstilling Andre relevante personalegrupper: B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Der foreligger sufficiente introduktionsprogrammer. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der foreligger sufficiente uddannelsesprogrammer, der sikrer, at de uddannelsessøgende kommer gennem det analytiske reportoire. Der lægges stor vægt på individuel profilering. Faste checklister finder kun begrænset anvendelse. B 3.3. Evalueringssystemet De uddannelsessøgende giver udtryk for, at de har det "som blommen i et æg". De savner intet og henviser til korrektions- og justeringsmuligheder via velfungerende MUS-samtaler. B 3.4. Vejledning Al ønskelig vejledning synes at foreligge. B 3.5. Konferencer 1

3 Generelt finder de uddannelsessøgende, at personalemøderne er kedelige og u-inspirerende, hvorimod de såkaldte kvalitetssikringsmøder er gode og udbytterige. Der savnes egentlige dialogmøder med relevante kliniske afdelinger, og der efterlyses systematisk/konsekvent deltagelse i de kliniske afdelingers efteruddannelsesaktiviteter. B 3.6. Undervisning Inspireret af tilsvarende initiativer i Region Nord efterlyses fælles undervisnings- og uddannelsesmæssige initiativer i regionen. Det foreslås, at systematisk undervisning af uddannelsessøgende yngre læger samordnes, og at denne aktivitet opprioriteres. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Afdelingen har - og har løbende udviklet - meget gode muligheder for yngre lægers deltagelse i systematisk forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde. Som et nyt skud på stammen har men etableret en "kravlegård" for Ph.D.-studerende (fællesrum for 6 personer), hvor faglige og interpersonelle relationer muliggør gensidigt fagligt/udviklingsmæssigt udbytte. Samtidig søger afdelingen at anvende alle aktuelle muligheder for finansiering af sådanne projektforløb. Afdelingens videnskabelige aktiviteter er koncentreret om reproduktionsmedicin, atherosclerose (incl. dyslipædmier, adipositas og diabetes) og osteoporose. Der er fra afdelingen i 2002 udgået 2 disputatser/ph.d.-afhandlinger og mere end 15 peer-reviewed publikationer. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Hverken de yngre læger eller afdelingsledelsen har forslag til ændret arbejdstilrettellæggelse mhp. forbedrede uddannelsesmæssige vilkår for yngre læger. B 3.9. Uddannelsesmiljø Betegnes af både yngre læger og overlæger som yderst godt. B Andet B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring B 5. Konklusion Godt uddannelsesmiljø, der tilgodeser såvel individuel faglig profilering som sikkerhed for, at de uddannelsessøgende opnår de nødvendige basale kompetencer som speciallæger i klinisk biokemi. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 2

4 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange 3

5 per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 4

6 Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 5