Dagsorden for DLI-møde fredag den 11.oktober 2013 kl Danmarks Lærerforening, Kompagnistræde 32, Lille Mødesal

Transkript

1 Til DLI-medlemmerne 4. oktober 2013 Dagsorden for DLI-møde fredag den 11.oktober 2013 kl Danmarks Lærerforening, Kompagnistræde 32, Lille Mødesal 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden samt referat. Referatet er tidligere udsendt og godkendt. Bilag 1.1: Referat fra DLI-mødet den 21. juni DLI høringssvar: De europæiske videregående uddannelser overfor resten af verdenen DLI har i forbindelse med meddelelsen, de europæiske videregående uddannelser over for resten af verden, indgivet høringssvar. Hovedområderne i meddelelsen er 1) fremme af international mobilitet for studerende og undervisere 2) fremme internationalisering i hjemlandet og digital læring samt 3) styrkelse af det strategiske samarbejde, partnerskaber og kapacitetsopbygning Bilag 2.1: DLI høringssvar: (2 sider) Bilag 2.2: DLI-notat De europæiske videregående uddannelser overfor resten af verdenen (2 sider) Bilag 2.1: European higher education in the world (15 sider) 3. Opening up education Kommissionen har den 25. september offentliggjort meddelelsen Opening up Education, som anbefaler, at fremme innovativ undervisning og indlæring via nye digitale teknologier. Undervisningsministeriet har sendt Kommissionens meddelelse i høring (frist: 15. oktober). Bilag 3.1: DLI-notat Opening up education (2 sider) Bilag 3.2: Opening up Education Frequently Asked Questions (8 sider) Bilag 3.3: Communication Opening up education (13sider) 4. Modernisering af videregående uddannelser I juni 2013 udkom rapporten Improving the quality of teaching and learning in Europe s higher education institutions, som er en del af Kommissionens strategi om Modernisering af videregående uddannelser. Rapporten er den første af en række, hvor den næste, efter planen, udkommer i juni Bilag: 4.1 DLI-notat: Modernisering af videregående uddannelser (1 side) Bilag: 4.2 Modernisation of Higher Education (80 sider) Bilag: 4.3 Pressemeddelelsen med de 16 anbefalinger (9 sider) 5. Erasmus+ Erasmus+, tidligere kendt som Erasmus for All og Yes Europe, er en sammenlægning af flere EUprogrammer (bl.a. Comenius, Erasmus, Life long learning, Youth in Action), og har, som tidligere drøftet, til hensigt at skabe en mere simpel, strømlinet og effektiv struktur, og gøre programmet mere tilgængeligt så studerende, forskere og undervisere kan drage bedre nytte af programmet. Bilag 5.1: DLI-notat: Erasmus med et + (2 sider) Side 1 af 6

2 6. OECD Skills Outlook (mundtlig orientering) D. 8, oktober offentliggør OECD i samarbejde med Kommissionen første udgave af Skills Outlook. Publikationen vil være baseret på PIACC-undersøgelsen (Programme for the International Assessment of Adult Competencies), der vurderer voksnes kompetencer i forhold til arbejdsmarkedets krav. Iflg. Rygter på vandrørene vil rapporten sandsynligvis konkludere, at store dele af arbejdsstyrken ikke er rustet til fremtiden særlig hvad angår IKT kompetencer. DLI eftersender en første vurdering af publikationen, når den foreligger. 7. Hvordan får DUS indflydelse på internationale uddannelsesundersøgelser? De data OECD og Eurydice bruger til at evaluere og kommentere nationale uddannelsessystemer bygger i høj grad på statistikker indrapporteret af landene selv. I Danmark har især OECD s tal fx mht. gymnasielæreres arbejdstid været omdiskuterede. På mødet debatteres muligheder for at få indflydelse (fx via høringsret eller lignede) på de data, Danmark indberetter til internationale undersøgelser. Bilag 7.1:DLI-notat: Sådan fremstillet OECD og Eurydice tallene i deres uddannelsesundersøgelser (1 side). Bilag 7.2: OECD brochure: OECD Indicators of Education Systems (INES) (12 sider). 8. Anerkendelsesdirektivet og lovregulerede erhverv Da man er relativt sikker på, at den politiske aftale om Anerkendelsesdirektivet bliver vedtaget i løbet af efteråret, har Kommissionen iværksat processen med implementering af direktivet. Fra november 2013 sætter man gang i en handlingsplan, der over de næste par år skal evaluere medlemsstaternes praksis mht. lovregulerede erhverv. Bilag 8.1: DLI-notat: Anerkendelse og lovregulerede erhverv (3 sider) Bilag 8.2: Euractiv artikel: EU seek to break barriers for qualified professionals. 9. Teacher summit og Cambride semniar (mundtlig orientering) Teacher Summit afholdes i 2014 på New Zealand. Seminaret, som de to seneste år har været afholdt i Cambridge som optakt til Summit, flyttes i 2014 frem til juni/juli og gennemføres som en uafhængig aktivitet. BB orienterer på mødet om de planer, der indtil nu foreligger. 10. EU-borgeres ret til SU Der har i det seneste halve år været en del debat om EU-borgeres ret til at modtage danske velfærdsydelser. Inden for uddannelsesområdet er især to spørgsmål interessante: udenlandske studerendes ret til at modtage SU i Danmark; og ikke danske studerendes ret til at modtage SU til studier i udlandet. En række nye domme kaster lys over EU-domstolens vurdering af disse spørgsmål. Bilag 10.1: DLI-notat: EU-borgeres ret til SU (1 side). Bilag 10.2: Europaudvalgs note om EU-borgernes adgang til sociale ydelser (12 sider). Side 2 af 6

3 11. Litauisk formandskab Litauen overtog EU-formandsskabet fra Irland. Litauen har fremlagt, sit officielle arbejdsprogram med følgende prioriteter i formandsperioden. Tre hovedpointer understreges 1) Et troværdigt Europa 2) Vækst og arbejdspladser 3) Et åbent Europa Bilag 11.1: DLI-notat Litauens formandskab (2 sider) 12. Meddelelser a. Det Europæiske Semester De landespecifikke henstillinger blev sidst i juni diskuteret i de relevante ministerråds konstellationer og i Det Europæiske Råd, der generelt accepterede anbefalingerne. Denne formulering dækker over, at landene dermed anerkender de generelle principper, men stadig kan påstå at være uenige i specifikke henstillinger. Da det økonomiske og finansielle råd endegyldigt godkendte anbefalingerne d. 9. juli var der ikke ændret noget mht. Danmark. Adskillige lande havde dog fået fjernet opfordringer til at reformere pensionssystemer. Den europæiske del af EU s strategi for fremskridt mod 2020 målene er dermed overstået. Det Europæiske Semester afløses nu af det Nationale Semester, hvor medlemslandene i løbet af efteråret skal vedtage deres finanslove under hensyntagen til EU s anbefalinger. For eurolandene gælder det, at Kommissionen har ret til at udtale sig i budgetprocessen. Danmark er selvfølgelig undtaget fra dette. b. PISA for Schools Individuelle skoler får nu mulighed for at gennemføre en PISA lignende test og dermed sammenligne sig med de seneste generelle PISA resultater. En pilottesting af initiativet blev foretaget i USA, Canada og Storbritannien i marts Ifølge OECD s planer skal afprøvningen af de endelige tests begynde i løbet af efteråret. De amerikanske fagforeninger er ikke begejstrede for udviklingen. De frygter at PISA for Schools vil blive brugt til rangordning af skoler, selvom de enkelte skoler ifølge OECD selv kan beslutte, om resultaterne skal være offentlige. Det har også været diskuteret, om testen risikerer at sætte vognen foran hesten, således at skoletesten kan bruges til at forbedrede på den egentlig PISA-test. TUAC har yderligere påpeget, at brugen af PISA på skoleniveau underminerer PISA som redskab til at sammenligne hele uddannelsessystemer. Ud over USA fører OECD også samtaler med Spanien og Storbritannien om en mulig introduktion af testen. Der er på nuværende tidspunkt ingen tegn på, at den danske regering overvejer at indføre testen som en mulighed for danske skoler. c. Ungdomspolitik De endelige konklusioner mht. finansiering af Ungdomsgarantien (se bl.a. DLI mødet i juni) lader vente på sig, idet de er afhængige af resultaterne af de generelle MFF forhandlinger. Det ser dog ud til, at alle seks milliarder euro skal anvendes i 2014 og 2015, således at de får makimal virkning på kort sigt. Ungdomsarbejdsløshed står stadigt helt centralt på den politiske dagsorden, bl.a. mødtes de europæiske ledere i juli til en uformel konference i Berlin. Side 3 af 6

4 d. Unite for Quality Education Den 4. oktober bliver Unite for Quality education better education for a better world, EI s nye kampagne lanceret. Kampagnen bliver iværksat for at synliggøre, at universel gratis uddannelse forbliver en topprioritet på den politiske agenda bl.a. for at bidrage til at sikre en bæredygtig fremtid. Den 22. oktober præsenterer ETUCE sine prioriteringer i forhold til EI s overordnede strategier. En uddybning af dette vil følge til DLI-mødet i november. e. Developing the adult learning sector Developing the adult learning sector er en rapport fra 25. Juni 2013 rekvireret af Kommissionen. Rapporten er udarbejdet af firmaet Panteia. Undersøgelsen fokuserer, ifølge Kommissionen, først og fremmest på at kortlægge interessant praksis i hele Europa, og dels på at levere elementer til udvikling af en ramme for kvalitetssikring i voksenuddannelse, hvor kvalitetssikringssystemer i de øvrige uddannelsessektorer skal tages i betragtning. Rapporten er meget deskriptiv i sin udformning, den indeholder derfor stort set ikke konklusioner og anbefalinger. Danmark bliver under overskriften Kvalitetssikring inden for vejledning og rådgivning præsenteret som et land der sætter dette højt og vores uddannelsessystem bliver gennemgået. Rapporten skal, angiveligt, tjene som som inspiration til udvikling voksen uddannelse. f. Supporting teacher competence development for better learning outcomes Rapporten udkom i juli 2013 og omhandler læreres kompetencer og definitionen af disse. Rapporten tages på dagsordenen på DLI-mødet i november. g. Kommissionen foreslår minimum 40 % kvinder i virksomhedsbestyrelser Kommissionen foreslog i efteråret 2012 at sikre mindst 40 % kvindelige medlemmer i bestyrelserne for børsnoterede virksomheder. Direktivforslaget har opnået overældende flertal i både beskæftigelses og social og juridiske udvalg (hhv. 9. juli og 26. juni). Den endelige behandling i EP af forslaget foregår dog parallelt i to udvalg: kvinderettighedsudvalget og udvalget for juridiske spørgsmål. Betænkning forventes til afstemning i disse to udvalg i oktober. Herefter skal repræsentanter for Europa- Parlamentet og Ministerrådet forhandle om udformningen af direktivet. h. Social dimension Den 2. oktober udsendte Kommissionen en kommunikation om den sociale dimension af den Økonomiske- og Montetære Union. Kommunikationen fokuserer på tre områder: 1) en større inddragelse af sociale målsætninger i det Europæiske Semester; 2) et mere solidarisk og mobilt Europa og 3) en styrket social dialog. Tages på dagsordenen på et kommende DLI-møde til orientering og evt. drøftelse. i. Bedre håndhævelse af rettigheder for mobil arbejdskraft Sidst i april fremsatte Kommissionen et direktivforslag, der skal sikre en bedre håndhævelse af mobile arbejdstageres rettigheder. Disse rettigheder er imponerende på papiret men er ofte vanskelige at håndhæve i praksis. Direktivet stiler både mod at informere bedre om rettigheder men også sikre bedre klagemuligheder i tilfælde af overgreb. Bl.a. sikres organisationer fx fagforeninger ret til at føre sager på vegne af Side 4 af 6

5 arbejdstagere. ETUC vurderer forslaget som overvejende positivt. Europa-Parlamentets Social- og Beskæftigelsesudvalg har påbegyndt arbejdet med direktivforslaget under ledelse af Edit Bauer (konservative gruppe). j. REFIT and Smart Regulation Kommissionens fokus på at mindske regulative byrder for små og mellemstore virksomheder (SME er) blev i maj positivt modtaget af konkurrenceevne ministerrådet. Den 18. juni fremlagde Kommissionen sit svar på den top-10 over byrdefuld regulering, der blev offentliggjort i marts (se DLI-møde d. 15. april 2013). Kommissionen støtter Anerkendelsesdirektivet og Håndhævelsesdirektivets vej gennem lovgivningsprocessen og udtaler, at man mht. Arbejdstidsdirektivet i øjeblikket foretager en impact assessment, som vil tage særlig hensyn til SME ernes behov. Den 19. september fremlagde Kommissionen resultaterne af det første halve års arbejde med Regulatory Fitness (REFIT) initiativet (se DLI møde. d. 1 marts 2013). Kommissionen havde forpligtiget sig til at reducere administrative byrder for SME er med 25 %. Dette mål er ifølge Kommissionen nået. Den 2. oktober udsendte Kommissionen en meddelelse om fremtidige skridt. Eneste interessante emne var varslingen af en undersøgelse af formålstjenesteligheden af tre direktiver om arbejderes ret til at blive informeret og konsulteret. Kommissionen lover at inddrage arbejdsmarkedets parter i denne proces. 13. Eventuelt Side 5 af 6

6 Bilagsliste 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Bilag 1.1: Referat fra DLI-mødet den 21. juni DLI høringssvar: De europæiske videregående uddannelser overfor resten af verdenen Bilag 2.1: DLI høringssvar: (2 sider) Bilag 2.2: DLI-notat De europæiske videregående uddannelser overfor resten af verdenen (2 sider) Bilag 2.1: European higher education in the world (15 sider) 3. Opening up education Bilag 3.1: DLI-notat Opening up education (2 sider) Bilag 3.2: Opening up Education Frequently Asked Questions (8 sider) Bilag 3.3: Communication Opening up education (13sider) 4. Modernisering af videregående uddannelser Bilag: 4.1 DLI-notat: Modernisering af videregående uddannelser (1 side) Bilag: 4.2 Modernisation of Higher Education (80 sider) Bilag: 4.3 Pressemeddelelsen med de 16 anbefalinger (9 sider) 5. Erasmus+ Bilag 5.1: DLI-notat: Erasmus med et + (2 sider) 6. OECD Skills Outlook (mundtlig orientering) Ingen bilag 7. Hvordan får DUS indflydelse på internationale uddannelsesundersøgelser? Bilag 7.1:DLI-notat: Sådan fremstillet OECD og Eurydice tallene i deres uddannelsesundersøgelser (1 side). Bilag 7.2: OECD brochure: OECD Indicators of Education Systems (INES) (12 sider). 8. Anerkendelsesdirektivet og lovregulerede erhverv Bilag 8.1: DLI-notat: Anerkendelse og lovregulerede erherv (3 sider) Bilag 8.2: Euractiv artikel: EU seek to break barriers for qualified professionals (2 sider) 9. Teacher summit og Cambride seminar (mundtlig orientering) Ingen bilag 10. EU-borgeres ret til SU Bilag 10.1: DLI-notat: EU-borgeres ret til SU (1 side). Bilag 10.2: Europaudvalgs note om EU-borgernes adgang til sociale ydelser (12 sider). 11. Litauisk formandskab Bilag 11.1: DLI-notat Litauens formandskab (2 sider) 12. Meddelelser Ingen bilag Side 6 af 6

7 Til DLI-medlemmerne 2. juli 2013 Referat af DLI-møde fredag den 21. juni 2013 kl Til stede: Stig Lund (BUPL), Hans Laugesen (GL), Kurt Buch Jensen (DLF), Jens Vraa-Jensen (DM), Elise Andsager (Uddannelsesforbundet), Finn Petersen (FSL), Birgitte Birkvad (DLI), Mie Klæstrup Christensen (DLI), Afbud: Dorte Lange (DLF), Bodil Hoier Nielsen (HL). 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Sagsfremstilling: Godkendelse af dagsorden samt referat. Referatet er tidligere udsendt og godkendt. Sagsbehandling: Dagsordenen blev godkendt. 2. Anerkendelsesdirektivet (mundtlig orientering) Sagsfremstilling: D. 12. juni 2013 nåede Parlamentet og Rådet til enighed om revisionen af Anerkendelsesdirektivet. DLI forventede oprindeligt (jf. bilag 2.1 fra mødet d. 1. marts 2013), at Anerkendelsesdirektivet ville blive vedtaget på plenarsamling og på rådsmødet for konkurrenceevne i slutningen af maj, men trilogforhandlingerne viste sig at trække ud. Det betyder, at Anerkendelsesdirektivet tidligst formelt kan blive vedtaget på rådsmødet for konkurrenceevne d september. Inden da skal Anerkendelsesdirektivet også være vedtaget på plenarsamling i Parlamentet. Sagsbehandling: Birgitte Birkvad (DLI) (BB) orienterede om, at parterne er nået til enighed i trilogforhandlingerne om revisionen af Anerkendelsesdirektivet. BB meddelte, at sprogkrav kun kommer til at gælde for sundhedspersonale og ikke for lærere, som DLI har arbejdet for. Vurdering af sprogkompetencer bliver dermed ikke en del af selve anerkendelsesproceduren. BB fortalte, at kravet om fremvisning af børneattest ved arbejdet med børn og unge er gået igennem. Forslaget om denne tilføjelse til direktivet blev udarbejdet af to stagiaires på Bruxelleskontoret. BB opfordrede DLI-medlemmerne til at orientere om sagen i deres organisationer, så ledere, som har det sidste ord hvad angår ansættelser, er opmærksomme på, at de kan få ansøgere fra andre EU medlemslande, hvor de faglige kvalifikationer er vurderet og godkendt, uden at der er taget stilling til ansøgerens sproglige kvalifikationer. BB foreslog, at DLI søger foretræde for Uddannelsesudvalget og/eller skriver til Europaudvalget. Der var bred enighed blandt alle DLImedlemmerne om, at der skal foretages et sidste forsøg på at gøre de danske politikere opmærksomme på problemet. 3. DLI høringssvar til EU s forhandlinger om frihandelsaftale med USA og Japan Sagsfremstilling: DLI har d. 12. juni afgivet høringssvar til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser angående EU s forhandlinger om frihandelsaftale med USA og Japan anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Side 1 af 6

8 Sagsbehandling: Birgitte Birkvad (DLI) orienterede om høringen, der havde i alt fem spørgsmål. DLI har koordineret med FTF og svaret på spørgsmål 4 og 5, hvor DLI især påpeger vigtigheden af at behandle lærerprofessionen som en Service of General Interest frem for en Service of General Economic Interest. 4. Amsterdam Summit Sagsfremstilling: Konklusionsrapporten fra International Summit on the Teaching Profession 2013 er udsendt i begyndelsen af juni. Hovedtemaet for 2013 Summit var Teacher Quality herunder Evaluation and Assessment of teachers. Igen i år havde OECD (Andreas Schleicher) udgivet en meget omfattende baggrundsrapport i stort omfang baseret på TALIS. EI havde også skrevet sin baggrundsrapport, hvor det vigtigste budskab er, at evaluering, der anvendes til kontrol eller straffeforanstaltninger, er ødelæggende. Sagsbehandling: Birgitte Birkvad (DLI) (BB) forklarede, at Danmark stort set er fraværende i konklusionsrapporten, idet både ministeriet og DLF var taget hjem, da der skulle afgives løfter for fremtiden. BB pointerede, at der var bred enighed om evaluering af lærere er vigtigt. Der er planer om et Summit på New Zealand i BB orienterede om, at deltagerlisten afhænger af rangordenen på basis af PISA-resultaterne. PISA 2012 udkommer d. 3. december Ungdom i EU Sagsfremstilling: Der er i internationalt perspektiv, og specielt i EU, et stigende fokus på ungdom og ungdomspolitikker. Både i Parlamentet, Kommissionen og Rådet tages initiativer, der skal sætte fokus på ungdom, ligesom flere tænketanke i EU også understreger problematikkerne om bl.a. høj ungdomsarbejdsløshed. OECD er også på banen og er f.eks. i april måned kommet med en youth action plan. Sagsbehandling: Mie Klæstrup Christensen (DLI) (MKC) informerede om det stigende internationale og europæiske fokus på ungdom og ungdomsarbejdsløshed, som skyldes den økonomiske krise. MKC oplyste, at der i f.eks. Grækenland og Spanien er en ungdomsarbejdsløshed over 50 %. MKC forklarede ligeledes, at Kommissionen skelner mellem et generelt arbejdsløshedsproblem og ungdomsarbejdsløshed. 6. Landespecifikke anbefalinger til Danmark og Europa Sagsfremstilling: Den 29. maj offentliggjorde Kommissionen sine forslag til landespecifikke anbefalinger i det Europæiske Semester. Danmark modtager anbefalinger på både arbejdsmarkedsområdet, hvor vi opfordres til at forbedre beskæftigelsesegnetheden for personer på kanten af arbejdsmarkedet; og på uddannelsesområdet, hvor vi skal øge omkostningseffektiviteten, gennemføre folkeskolereformen og mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne. Side 2 af 6

9 Sagsbehandling: Birgitte Birkvad (DLI) orienterede om, at anbefalingerne går ind på områder, som uddannelse, løndannelse og pensionsalder, som EU ikke har nogen kompetence inden for. Birgitte Birkvad pointerede, at det af den grund også er væsentligt at følge det Europæiske Semester og de anbefalinger, Kommissionen kommer med. Jens Vraa-Jensen (DM) påpegede, at der også er stort fokus på det Europæiske Semester, når man taler videregående uddannelser. 7. Fokus på ECEC i EU: Barcelonamål og det Europæiske Semester Sagsfremstilling: Early Childhood Education and Care (ECEC) er for alvor kommet på dagsordenen i EU. I slutningen af maj kom Kommissionen med en rapport, der gjorde status på Barcelonamålsætningen sat i Rapporten fremhæver bl.a., at dagtilbud er vigtige, da de gør det muligt at få flere kvinder på arbejdsmarkedet. Også de landespecifikke anbefalinger i det Europæiske Semester har en del at sige om ECEC. Flertallet af de lande, der ikke lever op til Barcelonamålsætningen modtager anbefalinger på dagtilbudsområdet. Sagsbehandling: Stig Lund (BUPL) fremhævede, at Kommissionens rapport viser, at der stadig er stigende privatisering i mange lande. Stig Lund (BUPL) utrykte utilfredshed med Kommissionens definition af pædagoger, som ifølge Kommissionen har 3-5 års erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse afhængig af erfaring. Stig Lund (BUPL) vil henvende sig til Kommissionen herom. Mie Klæstrup Christensen (DLI) (MKC) påpegede, at Danmarks tal på Barcelona-målsætningen ser ud til at passe modsat de seneste tal på EU s benchmark om deltagelse i dagtilbud (jf. mødet d. 17. december 2012). Birgitte Birkvad (DLI) pointerede, at Kommissionen har rigtigt fat i problemstillingen, idet der bliver talt om ulighed (specielt i forhold til pris på dagtilbud) og kvalitet. MKC præsenterede kort notatet om ECEC i det Europæiske Semester. Der er generelt færre anbefalinger til lande, der præsterer godt på Barcelona-målsætningen. Der er dog tre lande, som ikke er modtagere af anbefalinger på ECEC-området, selvom de ikke opfylder de to mål. Modsat modtager Storbritannien en anbefaling, selvom landet opfylder begge mål. 8. Mobilising for Quality Education Sagsfremstilling: Education Internationals nye overordnede initiativ Mobilising for Quality Education sætter bl.a. fokus på defineringen af kvalitet ud fra tre dimensioner; quality teaching, quality tools og quality environments. DLI har udarbejdet en kort artikel om initiativet, som har været udsendt med det nyeste nummer af EUpDate. Sagsbehandling: Kurt Buch Jensen (DLF) fremlagde initiativet, som skal lanceres i september 2013 og kulminere ved World Teachers Day i oktober Kurt Buch Jensen forklarede, at der fra DLF s synspunkt er to vinkler: 1) den globale del og 2) den nationale del. Den globale del handler især om post 2015-målsætningerne. Kurt Buch Jensen (DLF) bad DLI-medlemmerne tænke over, hvordan de enkelte organisationer kan bidrage til især den nationale del. Side 3 af 6

10 Hans Laugesen (GL) påpegede den store udfordring efter OK13, hvor især samarbejdsmiljøer er centrale. Hans Laugesen (GL) foreslog at man arbejder ud fra allerede eksisterende processer, idet lærerorganisationerne har rigeligt at se til. Hans Laugesen (GL) påpegede den store udfordring efter OK13, hvor især samarbejdsmiljøer er centrale. Hans Laugesen (GL) foreslog at man arbejder ud fra allerede eksisterende processer, idet lærerorganisationerne har rigeligt at se til. Birgitte Birkvad (DLI) oplyste, at ETUCE har stort fokus på initiativet, og at nedskæringer/kvalitetsforringelser i uddannelsessystemerne i Europa vil få en central rolle. Jens Vraa-Jensen (DM) påpegede også vigtigheden af at kanalisere allerede eksisterende initiativer ind i projektet. Jens Vraa-Jensen (DM) pointerede bl.a, at dannelses-pjecen fra DUS illustrerer, hvad kvalitet er i medlemmernes optik. Stig Lund (BUPL) syntes generelt, at der er meget fokus på grundskolen og et manglende fokus på det, der lægger forud og bagefter, dvs. dagtilbud og ungdomsuddannelser. På baggrund af diskussionen tages punktet op i DUS uddannelsesudvalg. 9. OECD begynder arbejdet med samlerapporten for Education Policy Outlook Sagsfremstilling: OECD har begyndt arbejdet frem mod første udgave af Education Policy Outlooks samlerapport. På en workshop d juni fremlagde OECD sine tanker om sektioner og indhold i rapporten. Fokus ser ud til at blive på hovedtendenser i uddannelsespolitik, et snapshot af de enkelte lande og komparative reformindsigter. Sagsbehandling: Birgitte Birkvad (DLI) orienterede kort om den kommende Education Policy Outlook. Det blev diskuteret, hvad der skal gøres, og der var enighed blandt DLI-medlemmerne om, at det ansvarlige ministerium skal inviteres til møde i efteråret. Det blev foreslået at invitere ministeriet til novembermødet. Birgitte Birkvad (DLI) kontakter Jens Thuesen. 10. DLI s arbejdsområder (debat) Sagsfremstilling: Ved DLI-mødet d. 15. april blev det besluttet at drøfte DLI s arbejdsområder. Sagsbehandling: Hans Laugesen (GL) foreslog, at der ikke fremadrettet skal bruges meget tid på arbejdsmarkedsforhold, da han mener, det overlapper med FTF s og AC s arbejde. Hans Laugesen (GL) påpegede, at hvis der er tid og lyst, kan der være fokus på det, men at det er vigtigt at hovedinteressen for DLI er den uddannelsespolitiske betjening. Blandt de øvrige DLI-medlemmer var der almindelig enighed om, at den nuværende linje er passende for DLI s arbejde. 11. Meddelelser a. Education at a Glance Side 4 af 6

11 OECD s årlige statistiksamling Education at a Glance bliver lanceret d. 25. juni. DLI ser på enkelte relevante data og tager EAG på dagsordenen på mødet d. 4. oktober. b. Håndhævelsesdirektivet Håndhævelsesdirektivets turbulente vej mod vedtagelse fortsætter. Den ventede afstemning om EMPL-udvalgets betænkning fandt ikke sted d. 29. maj, som DLI ellers tidligere havde meldt ud. Afstemning er nu sat til EMPL s møde d.20. juni. EMPL s forkvinde Pervenche Berès har erklæret, at flere forsinkelser er uacceptable. S&D støtter ikke EPP rapporteurens kompromisforslag og har fremsat alternative ændringsforslag, som man håber at kunne stemme hjem sammen med venligsindede EPP parlamentarikere. ETUC støtter dette arbejde. I Ministerrådet er forhandlingerne ligeledes forsinkede, og Mette Frederiksen meddeler, at spørgsmålet endnu ikke er klar til politisk behandling. Udsigterne for vedtagelser ser ud til at være lange. c. European Alliance for Apprenticeships European Alliance for Apprenticeships, som blev varslet med ungdomspakken i december 2012, bliver lanceret til en konference i Leipzig d. 2. juli. Alliancen sigter mod en fælles indsats fra medlemslande, erhvervslivet, EU s institutioner og de sociale parter, der går ud på at øge udbuddet af praktikpladser, at gøre kvaliteten bedre og mere ensartet samt styrke erhvervsuddannelsernes image. d. EduWel konference European Trade Union Institute (ETUI) har de seneste tre år været samarbejdspartner for 15 unge ph.d.-studerende fra forskellige europæiske universiteter, der alle med finansiering fra Marie Curie programmet har forsket i forskellige europæiske lande. De 15 studerende har været inddelt i 3 overordnede arbejdsgrupper, som på hver sit felt har undersøgt socialt udsatte unges muligheder for uddannelse og deres adgang til arbejdsmarkedet. I flere af afhandlingerne har der bl.a. været særligt fokus på unge med indvandrerbaggrund. Til en konference d. 10. juni diskuterede de ph.d.-studerende deres resultater med diverse policymakers. Læs mere på: e. Lærerprofessioner topper europæiske jobopslag i Danmark EURES er et netværk af nationale arbejdsformidlinger organiseret af Kommissionen. Netværket yder service i form af information, rådgivning og rekruttering/jobformidling (jobmatching) mht. jobsøgning på tværs af grænserne. Ifølge seneste udgave af netværkets European Job Mobility Bulletin er 3 af stillingerne på danske Top five jobs -listen underviserjobs. Fra et til fem: 1) receptionister, 2) sundhedsprofessionelle, 3) undervisere på videregående uddannelser, 4) førskoleundervisere, 5) specialundervisere. Listen er baseret på jobopslagene på siden Eventuelt Birgitte Birkvad (DLI) (BB) informerede om ombygning af 9. etage i ITUH-huset i løbet af sommeren Side 5 af 6

12 BB orienterede om, at Education at a Glance (EAG) udkommer d. 25. juni. Hun skal deltage i launch event samme dag på vegne af ETUCE. BB lovede, at Bruxelleskontoret vil udsende information om EAG umiddelbart efter, den er publiceret. BB meddelte, at det meste af det, som fagbevægelsen har arbejdet for i forbindelse med Håndhævelsesdirektivet er faldet ved afstemningen i EP s udvalg. ETUC har udsendt en pressemeddelelse, der udtrykker stor utilfredshed. Side 6 af 6

13 Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage, B Bruxelles Ministeriet for Børn og Undervisning Att. Specialkonsulent Maria Bjerre Internationalt Sekretariat Frederiksholms Kanal København K 9. august 2013 Vedr. høring i EU-specialudvalget om EU-Kommissionens meddelelse: European higher education in the world DLI har den 11. juli 2013 modtaget høringsmateriale vedr. EU-Kommissionens meddelelse European higher education in the world, COM(2013) 499. DLI svarer på vegne af Danske Underviserorganisationers Samråd, DUS. Indledningsvis kan DLI erklære sig enig i, at mobiliteten blandt Europas studerende og undervisere på videregående uddannelser med fordel kan styrkes og øges. Det internationale element i de videregående uddannelser er en nødvendighed i en moderne kontekst. DLI noterer sig, at Kommissionen fastslår, at uddannelse er det vigtigste element i EU s tiårige vækststrategi. DLI kan naturligvis tilslutte sig den opfattelse, men må samtidig minde om, at uddannelsespolitikken, og alt hvad der angår form og indhold i uddannelse, er et suverænt nationalt anliggende. Overordnet ser DLI gode elementer i forslaget, bl.a. at det skal være nemmere at opnå merit på tværs af grænser i EU, at kravene til gensidig anerkendelse af studieenheder eller uddannelser skal være gennemskuelige og at samarbejdet mellem de videregående uddannelsesinstitutioner skal forbedres for at styrke og udvikle Europa. DLI finder især Kommissionens fokus på mobilitet blandt undervisere på alle niveauer meget relevant, fordi det ofte er vanskeligt for underviserne at skaffe rum og midler til kortere eller længere ophold ved uddannelsesinstitutioner uden for landegrænserne, og DLI tilslutter sig den opfattelse, at mobilitet som basis for samarbejde bidrager til at styrke såvel forskningen som uddannelserne. DLI vil dog understrege, at mobilitet og efteruddannelse bør indgå som en naturlig og relevant del af enhver undervisers karriereforløb, og må ikke opfattes som en belønning (reward). Kommissionens bemærkninger i meddelelsen kunne forstås således, at deltagelse i mobilitet enten i sig selv er en belønning eller efterfølgende skal udløse en særlig belønning. I relation til meddelelsens understregning af betydningen af internationalt samarbejde og partnerships, kan DLI tilslutte sig betragtningerne om, at samarbejde også med 3. lande skal bygge på gensidig respekt, og ikke som udgangspunkt ses som eksport af europæiske værdier og normer. I denne sammenhæng tilslutter DLI sig også, at det - set i et bredt samfundsmæssigt perspektiv - har en positiv effekt, at der tiltrækkes udenlandske studerende til de danske videregående uddannelser. DLI finder, at meddelelsens næsten ensidige fokus på den europæiske konkurrenceevne er bekymrende. At fremhæve især videregående uddannelser som næsten udelukkende et instrument til økonomisk genopretning, jobskabelse og forbedring af konkurrenceevnen må DLI tage klar afstand fra. BUPL Danmarks Lærerforening Dansk Magisterforening Frie Skolers Lærerforening Gymnasieskolernes Lærerforening Handelsskolernes Lærerforening Uddannelsesforbundet

14 Videregående uddannelsesinstitutioner varetager - som det øvrige uddannelsessystem - mange forskelligartede opgaver, herunder at bidrage til fortsat udvikling i samfundet kulturelt, socialt og velfærdsmæssigt. Ligeledes skal også de videregående uddannelser i et moderne samfund bidrage til dannelse, social sammenhængskraft og udvikling af demokratiet. DLI finder Kommissionens fremhævelse af online undervisning herunder især de omtalte MOOCs som et kvalitetsforbedrende element i videregående uddannelser ude af proportioner. Der er naturligvis positive perspektiver i en øget integration af elektronisk kommunikation i de videregående uddannelser, også som et værktøj, der indgår i udvikling af nye pædagogiske metoder. Men netbaseret undervisning med envejskommunikation og i mange tilfælde flere tusinde studerende tilmeldt de samme kurser, kan ikke erstatte undervisning, hvor samtalen og udvekslingen mellem mennesker er centralt. DLI finder det selvimodsigende, at Kommissionen i meddelelsen fremhæver styrken i Europas sproglige og kulturelle mangfoldighed, men samtidig i meddelelsen efterlyser en harmonisering af de videregående uddannelser i EU bl.a. hvad angår sprog. DLI kan tilslutte sig, hvad Kommissionen skriver i meddelelsen, at der ikke er en one-size-fits-all model til de europæiske videregående uddannelsesinstitutioner. DLI gør opmærksom på, at det er uacceptabelt, at Kommissionen lægger op til at anvende Bolognaprocessen som ramme for en evt. gennemførelse af meddelelsens hensigter. Ud over de traktatmæssige forhold, som er nævnt ovenfor, bør det respekteres, at Bolognaprocessen omfatter mange lande uden for EU Afslutningsvis må DLI understrege, at vi ikke deler Kommissionens begejstring for udvikling og anvendelse af værktøjer til ranking af de videregående uddannelser. Der findes efterhånden så megen evidens for de kontraproduktive konsekvenser af rangordning, fx i nogle af de seneste rapporter fra OECD, at det må undre, at man fortsat forsøger at udvikle. i bedste fald, overflødige værktøjer. Det skal understreges, at underviserorganisationerne forventer i den videre proces at blive konsulteret på såvel nationalt som EU-niveau. Med venlig hilsen Birgitte Birkvad Leder af DLI s Bruxelleskontor 2

15 DLI-NOTAT Bilag oktober 2013/KSH De Europæiske videregående uddannelser overfor resten af verdenen Kommissionens meddelelse, de Europæiske videregående uddannelser overfor resten af verdenen, er videresendt til Europaparlamentet, Rådet, det europæiske økonomi- og socialudvalg samt regionsudvalget og ligger i forlængelse af to af Kommissionens tidligere meddelelser henholdsvis Nytænkning på uddannelsesområdet og Et nyt partnerskab til modernisering af universiteterne. DLI har i forbindelse med meddelelsen indgivet høringssvar, som er vedlagt som bilag sammen med meddelelsen. Ifølge Kommissionen er baggrunden for meddelelsen bl.a. stadig forandring af videregående uddannelser bl.a. pga. den stigende efterspørgsel efter videregående uddannelse på globalt niveau. Meddelelsen skal bidrage med initiativer til at opnå målene i Europa 2020-strategien. Det er Kommissionens vurdering, at Europas videregående uddannelsesinstitutioner skal handle strategisk, hvis Europa skal forblive attraktivt i forhold til innovation og entrepreneurship. Derfor udpeger Kommissionen de områder, som uddannelsesinstitutioner og medlemsstater bør prioritere, hvis de vil forbedre deres internationaliseringsaktiviteter. Meddelelsen er opdelt i to dele: 1) Nøgleprioriteter, ifølge Kommissionen, for de videregående uddannelsesinstitutioner og medlemsstaterne til at forbedre deres internationaliseringsaktiviteter: a. Fremme af international mobilitet for studerende og personale b. Fremme af internationalisering i hjemlandet og digital læring c. Styrkelse af det strategiske samarbejde, partnerskaber og kapacitetsopbygning I baggrundsnotatet bliver det understreget, at mobilitet ikke kun er for studerende, men også gælder for personalet. Personalemobilitet medfører, ifølge Kommissionen, mange fordele for institutionen og den enkelte. Mobiliteten er et instrument til erhvervelse af nye kompetencer, sprog og undervisningsmetoder, og den skaber internationale netværk. De højere uddannelsesinstitutioner bør motivere de ansatte til at øge deres internationale erfaringer og bør inddrage det i vurderingen i forbindelse med karriereudvikling. Incitamenter og belønninger, der er indarbejdet i en institutionel strategi, spiller en afgørende rolle for en vellykket personalemobilitet, ifølge meddelelsen. Ifølge Kommissionen skal medlemsstaterne også fremme internationaliseringen og den digitale læring i deres hjemlande. Her refereres til, at undervisningsinstitutionerne skal blive bedre til at udnytte medarbejdernes internationale erfaringer og kompetencer. Hertil kommer, at man skal udvikle den internationale onlinelæring også refereret til som massive, open online courses (MOOC), som er i kraftig fremdrift både i EU, men også i lande som Australien og USA. Kommissionen fremhæver denne form for læring som et ubetinget kvalitetsforbedrende element i de videregående uddannelser. I tidligere høringer har DLI påpeget, at online undervisning kan tjene som supplement i uddannelserne, men det er problematisk, at Kommissionen fremhæver MOOC og online undervisning som kvalitetsforbedrende element i de videregående uddannelser. Side 1 af 2

16 DLI-NOTAT 2) EU s bidrag til internationaliseringen af de videregående uddannelser Denne del lægger fokus på styrkelse af de europæiske videregående uddannelsers tiltrækningskraft gennem forbedring af kvalitet og transparens. Det er Kommissionens ønske at fremme anderkendelsen og sammenligneligheden af kvalifikationer og studieelementer gennem internationalt samarbejde og dialog. Medlemsstaterne og deres højere uddannelsesinstitutioner er, mener Kommissionerne, ansvarlige for at reformere deres videregående uddannelsessystemer og for at støtte internationaliseringsstrategier. EU's merværdi i samarbejde med medlemsstaterne og samtidig med, at man fuldt ud respekterer de højere uddannelsesinstitutioners uafhængighed især gennem Europa 2020 og programmet Erasmus+ inden for den flerårige finansielle ramme for er at skabe stærkere politisk støtte og finansielle incitamenter til internationaliseringsstrategier. Yderlige uddybninger kan findes i meddelelsen, der er vedlagt som bilag. DLI vil fortsat følge sagens udvikling, og evt. vende tilbage ved et senere DLI møde Side 2 af 2

17 Bilag 3.1:DLI-notat Opening up education DLI-NOTAT 11. oktober 2013/KSH Kommissionen har den 25. september offentliggjort en meddelelse Opening up Education, som anbefaler, at fremme innovativ undervisning og indlæring via nye digitale teknologier og digitalt indhold. Undervisningsministeriet har sendt Kommissionens meddelelse i høring (frist: 15. oktober). Brugen af teknologi og digitalisering i undervisningen har et stadig større fokus, fx i det fælles udspil (udsendt d. 30/9 2013) fra regeringen, KL og Danske Regioner om en fælles offentlig strategi for digital velfærd for Regeringens strategi skal sætte fokus på brugen af teknologi og digitalisering på de store velfærdsområder og har 7 fokusområder, hvor især punkt 5 (Digital læring og undervisning) og punkt 6 (Digitalt samarbejde på undervisningsområdet) vedrører uddannelsesområdet. Tanken med Opening up education er, ifølge Kommissionen at gøre indlæringsmiljøerne mere åbne og levere kvalitetsuddannelse mere effektivt. Det skal bidrage til, at EU bliver i stand til at højne fagligheden og skabe flere arbejdsplader samt øge konkurrenceevne og vækst. Initiativet omfatter foranstaltninger på EU-niveau og i medlemsstaterne, som bl.a. skal hjælpe uddannelsesinstitutioner, lærere og elever og studerende på alle uddannelsesniveauer og af alle aldre til at erhverve digitale kompetencer og tilegne sig nye indlæringsmetoder. Initiativet skal også støtte udvikling af åbne uddannelsesressourcer. Opening up education bygger på initiativerne Rethinking Education, European Higher Education in the world og Digital Aganda. I følge Kommissionen er de digitale teknologier ved at ændre uddannelses- og undervisningslandskabet radikalt. Åbne uddannelsesressourcer som f.eks. "Massive Open Online Courses" ' udfordrer traditionelle modeller og praksis. Disse globale forandringer har stigende indflydelse på uddannelsesinstitutioner, lærere, elever og studerende, undervisningsmidler og udfordringerne giver IKTrevolutionen nye muligheder for nye målgrupper, nye udbydere og nye forretningsmodeller. Trods medlemsstaternes og EU's indsats inden for digitalisering, må vi erkende, at de europæiske uddannelses- og undervisningsmodeller er ved at tabe terræn bliver det bl.a. sagt af Andrulla Vassiliou. Baggrund for initiativet Kommissionen konstaterer bl.a.: Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er blevet en integreret del af vores hverdag, men anvendes endnu ikke i tilstrækkelig grad på skoler og universiteter. Hvis EU udnyttede den nye teknologi og myriaden af gratis onlinekurser og åbne uddannelsesressourcer til fulde, ville uddannelsessystemerne blive langt mere effektive, fleksible og lettilgængelige. IT- og IKT-færdigheder øger beskæftigelsesegnetheden blandt de unge og tilskynder til aktiv deltagelse i civilsamfundet. Side 1 af 2

18 DLI-NOTAT Hovedmålsætningerne i initiativet Skabe muligheder for, at organisationer, lærere, studerende og elever kan være mere innovative i måden, hvorpå de underviser og lærer. Det skal gøres at ved at gøre bedre brug af den digitale teknologi. Booste brugen af Åbne uddannelsesressourcer Øge gennemsigtigheden for brugere af uddannelsesressourcerne Hjælpe skoler også på klasseniveau med bedre adgang til bredbånd og støtte IKT infrastruktur for uddannelser og erhvervsuddannelser Styrke samarbejdet med internationale organisationer og interessenter for bedre at forstå teknologiens påvirkning af uddannelse og undersøge nye måder at undervise og lære på. Der er blevet formuleret 24 konkrete tiltag(se bilag), som har til formål at hjælpe til at forbedre brugen af digital teknologi i uddannelser og den enkeltes IT-færdigheder. Kommissionens initiativ skal ses bl.a. på baggrund af er nødvendigt nu er at et studie, der viser at universiteterne og skolerne ikke kan holde trit med den teknologiske udvikling og at: 63 % af 9 årige elever har mangelfuld adgang til teknologiske ressourcer. Mellem 50 % og 80 % af elever/studerende i EU lande bruger aldrig digitale tekstbøger, øvelses software, tv-udsendelser, simulations opgaver eller læringsspil 70 % af lærere vil gerne have undervisning for at forbedre deres IKT-kompetencer Hvordan bidrager Kommissionen - Økonomisk støtte til uddannelsesinstitutionerne, så de lettere kan iværksætte projekter - Onlineløsningsværktøjer, såsom Open Education Europa eller den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa (EPALE) - Politisk rådgivning til regerings- og uddannelsesmyndigheder i EU-landene Tidshorisont Initiativet vedtages i september Samtidig lanceres hjemmesiden "Open Education Europa". De fleste tiltag vil træde i kraft i løbet af de næste par år via de nye programmer Erasmus+ og Horisont 2020 ( ). Side 2 af 2

19 DLI-NOTAT Bilag 4.1 Modernisering af videregående uddannelse 11.oktober 2013/KSH I juni 2013 udkom rapporten Improving the quality of teaching and learning in Europe s higher education institutions, som er en del af Kommissionens strategi for at støtte moderniseringen af videregående uddannelser. Rapporten er den første af en række, hvor den næste, efter planen, udkommer i juni Den næste rapport vil især omhandle videregående uddannelse via nettet. Baggrunden for arbejdet i High level group skal ses i sammenhæng med Kommissionens strategi om at støtte moderniseringen af videregående uddannelser i medlemslandene. Arbejdet har de samme målsætninger som kan findes i Bologna processen. Det er også en del af den overordnede 2020 strategi, der skal promovere vækst og jobs, i hvilken uddannelse spiller en nøglerolle. Kommissær Vassiliou udtaler, at målet med at nedsætte gruppen (High Level Group) var at opfordre til nytænkning. Rapporten indeholder 16 anbefalinger, hvor det er interessant at bemærke, at det anbefales, at professorer skal uddannes til at undervise, da de i modsætning til lærere/undervisere ikke er uddannede til at videreformidle deres viden. Af rapporten fremgår det bla.: a change of mind-set in many countries and their higher education institutions with regard to the prioritization of academic teaching and learning in comparison to research is urgently needed. Rapporten lægger vægt på, at underviserne på de videregående uddannelser skal kende deresstuderende og involvere dem i undervisningen for at fremme læringen. Side 1 af 1

20 DLI-NOTAT Bilag oktober 2013/KSH Erasmus med et + Erasmus+, tidligere kendt som Erasmus for All og Yes Europe, er en sammenlægning af flere EUprogrammer (bl.a. Comenius, Erasmus, Life long learning, Youth in Action), og har, som tidligere drøftet, til hensigt at foranledige en mere simpel, strømlinet og effektiv struktur, og gøre programmet mere tilgængeligt så studerende, forskere og undervisere kan drage bedre nytte af programmet. Programmet træder i kraft i januar Ifølge Kommissionen vil Erasmus+ bidrage til at forbedre og skærpe kompetencerne hos deltagerne i programmet for at styrke deres employability. Forestillingen er også, at Erasmus+ skal styrke kvaliteten af undervisningen på forskellige europæiske- og ikke europæiske institutioner. Som det ser ud nu, vil programmet i perioden , få et budget på 142 mia. kr. For Kommissionen afspejler Erasmus+ hovedprioriteter og principper i 2020 strategien. Det bliver bl.a. fremhævet, at uddannelse og praktik er vigtigere end nogensinde før for innovation og vækst (sat i kontekst med den nuværende økonomiske situation). Ved at integrere de eksterne instrumenter sætter Erasmus+, ifølge Kommissionen, en stopper for den nuværende fragmentering af de forskellige eksisterende eksterne programmer for videregående uddannelser og kan hermed gøre EU's tiltag mere synlige, sammenhængende og attraktive. Hovedfokus for Erasmus+ 1. Learning Mobility of individuals 2. Cooperation for innovation and the exhange of good practices 3. Support for policy reforms EUCIS-LLL lægger i deres udtalelse vedrørende Erasmus+ især vægt på, Cooperation for innovation and the exhange of good practices. Som vil sige at interessenterne inden for uddannelse, praktik og ungdom skal have mulighed for at engagerer sig i capacity building activities and initiatives både nationalt, og på tværs af grænser både, regionalt, nationalt og internationalt. Som eksempel kan nævnes it-platforme, som kan styrke undervisningen på den enkelte skole: Erasmus+ vil derudover også støtte skabelsen af såkaldte videns alliancer (partnerskaber i højere undervisningsinstitutioner) og sektor færdigheds alliancer. EU Formandsskabet mener, at Erasmus+, vil blive en god model for et godt og effektivt samarbejde på tværs af landegrænserne. Her understreges vigtigheden af det internationale samarbejde imellem uddannelsesinstitutionerne, hvilket falder fint i tråd med deres ønske om et mere åbent Europa. I høringssvar mv. har DLI fundet det positivt, at Kommissionen har fremhævet behovet for øget mobilitet for lærere. Adgangen til at deltage i udvekslingsprogrammer bør lettes lærere. Side 1 af 2