Drikkevandskvalitet hos enkeltindvindere. 10. september 2015
|
|
- Simone Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Drikkevandskvalitet hos enkeltindvindere 10. september 2015
2 Forsideillustrationen er venligst stillet til rådighed af Sune Mikkelsen, Hedensted Kommune ATV Jord og Grundvand Bygning 115, DTU, Bygningstorvet, 2800 Kgs Lyngby Lisbeth Verner tlf CVR Danske Bank
3 Indhold Enkeltindvindere, lovgivning og vejledninger Fuldmægtig Helga Margrethe Elnegaard Ejskær, Naturstyrelsen Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Ph.d.-studerende Jörg Schullehner, GEUS, og specialestuderende Nanna Linn Jensen, GEUS og AU Hvad siger grundvandsovervågningen om det øvre grundvand? Seniorforsker Lærke Thorling, GEUS Vandkvalitet hos enkeltindvindere i Norddjurs Kommune Biolog Peter Thastum, Norddjurs Kommune Vandkvalitet hos enkeltindvindere i Vesthimmerlands Kommune Miljøsagsbehandler Dorthe Berg, Vesthimmerlands Kommune Vandkvalitet hos enkeltindvindere i Hedensted Kommune Biolog Sune Mikkelsen, Hedensted Kommune Vandbehandling på enkeltanlæg Salgsingeniør Niels Kristian Poulsen, Silhorko-Eurowater A/S Vandforsyningsplanlægning og enkeltindvindinger Miljøsagsbehandler Per Misser, Norddjurs Kommune Forsyningsinteresser i det åbne land Afsnitsleder, civilingeniør Per Grønvald, Aalborg Forsyning, Vand A/S Notater
4
5 ENKELTINDVINDERE, LOVGIVNING OG VEJLEDNINGER Fuldmægtig Helga Margrethe Elnegaard Ejskjær Naturstyrelsen Ikke-almene vandforsyninger - enkeltindvindere Ikke-almene vandforsyningsanlæg er anlæg, der forsyner fra 1 til 9 ejendomme. Ejendomme, som modtager vand til husholdningsforbrug fra egen brønd eller boring, er omfattet af reglerne for ikke-almene vandforsyninger. Reglerne fremgår af Bekendtgørelse 292 af 26/3/2014. Fokusområder for oplægget er definitionen af en enkeltindvinder, tilladelse til indvinding og kontrol med drikkevandskvaliteten. lhttp://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-i-hverdagen/drikkevand/kontrol-af-drikkevand/ikkealmene-vandforsyninger/
6 STATUS OVER NITRAT I DRIKKEVANDET HOS ENKELTINDVINDERE PÅ LANDSPLAN Ph.d.-studerende Jörg Schullehner og specialestuderende Nanna Linn Jensen GEUS og Institutterne for Folkesundhed og Geoscience, Aarhus Universitet jsc@geus.dk Baggrund og formål Private wells (enkeltindvindere) are monitored and registered in the national geodatabase Jupiter to a much smaller extend than public supplies (almene vandværker), even though their drinking water quality is substantially worse. It is not clear, how many private wells are active nationwide. Earlier studies have shown that drinking water in up to two thirds of all private wells is violating the drinking water quality standards of nitrate, pesticides, or biological parameters 1. Here, the available data in Jupiter - widened by additional data from selected municipalities are analyzed for their coverage and nitrate content. Metode, teknik The available data on nitrate concentrations in drinking water in the Jupiter-database were analyzed. Private wells with missing coordinates were geocoded. Wrongly registered private wells in Jupiter were identified, geocoded and included in the dataset. Municipalities with no or few data in Jupiter were contacted and additional data retrieved. Water supply areas of the public supplies were collected and digitized. GIS-methods 2 were used to analyze spatial and temporal developments of nitrate in drinking water, both in private wells and public supplies. Resultater Municipalities have widely different knowledge and data about their private wells. At least 35 of the new municipalities had registered private wells from before 2007 in a wrong format, so that data was not easily found in Jupiter. Contrarily to public supplies, nitrate concentrations in drinking water from private wells have been increasing over the last years, with a substantial number of consumers exposed to levels above the drinking water quality standard of 50 mg/l. Konklusion og perspektivering Even though users of private wells are exposed to worse drinking water quality than users of public supplies, drinking water quality monitoring is carried out to a much smaller extend, and differs widely from municipality to municipality. Users of private wells are nowadays the main group of consumers of drinking water that violates drinking water quality standards in regards to nitrate. Litteraturhenvisning 1 Brüsch, W., Stockmarr, J., Kelstrup, N., von Platen-Hallermund, F., & Rosenberg, P. (2004). Rapport 2004/9: Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger. Danmarks Og Grønlands Geologiske Undersøgelser, Miljøministeriet. 2 Schullehner, J., & Hansen, B. (2014). Nitrate exposure from drinking water in Denmark over the last 35 years. Environmental Research Letters, 9(9), (9pp).
7 HVAD SIGER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN OM DET ØVRE GRUNDVAND? Geokemiker Lærke Thorling GEUS Indledning Enkeltindvindere indvinder hovedsageligt deres drikkevand fra det øvre grundvand. Det øvre grundvand er dog et relativt bredt begreb, idet det typisk dækker indvindinger ned til ca. 50 m afhængig af de lokale hydrogeologiske forhold, idet der dog lokalt kan optræde områder hvor grundvandet først træffes endnu dybere. Det øvre grundvand består, afhængig af de hydrogeologiske forhold, af såvel helt ungt grundvand med opholdstid på få år, til vand med opholdstider på flere hundrede år i områder med opadrettet gradient eller meget lerede forhold. Dette afspejler sig i den meget forskellige grundvandskvalitet, der er til rådighed i det øvre grundvand for privat indvinding. Da det øvre grundvand typisk er yngre end år er kvaliteten af grundvandet præget af udvaskning fra terræn, og kan i mange tilfælde ikke overholde kvalitetskravene i drikkevandsbekendtgørelsen 1. Datagrundlag I grundvandsovervågningen er der siden 1988 indsamlet data om grundvandet kemiske sammensætning, der sammen med grundvandsanalyserne fra boringskontrollen, giver et billede af grundvandets kvalitet i Danmark. Der er ikke på national skala adgang til systematiske data fra enkeltindvindere gennem tiden, da såvel overvågningen som indberetningen ikke alle steder er lige systematisk 2. Data ligger i stedet i de enkelte kommuner. Data om punktkildernes påvirkning af grundvandets kvalitet ligger hos regionerne, og der er derfor heller ikke noget samlet nationalt overblik over disse data 3. Resultater Resultaterne fra grundvandsovervågningen 4 viser, at der kan træffes nitratholdigt grundvand i stort set hele Danmark i det øverste grundvand. Andelen af indtag med nitratindhold over 50 mg/l falder med dybden, således overskridelser af kravværdien for nitrat kun sjældent ses under 50 m. u. t. I de øverste ca. 20 meter optræder nitrat > 1 mg/l i ca. 50 % af alle indtag. En del af disse indtag er placeret i nitratreducerende miljøer, og har derfor lave nitratindhold. Dybdefordelingen for pesticider minder tildels om den for nitrat, idet der kun sjældent ses overskridelser af grænseværdien på 0,1 µg/l dybere end 50 m u.t. I de øverste 40 meter er der fundet pesticider i omkring 40 % af alle undersøgte indtag, heraf har ca. 15 % et indhold over kravværdien. Der er vidt forskellige geokemiske forklaringer på de to fordelinger. I private indvindinger spiller punktkilder også en ikke uvæsentlig rolle 5. Det gælder såvel helt lokale punktkilder, som fx påvirkning med pesticider fra gårdspladser og vaskepladser, der især findes i grundvand fra en suboptimalt udbygget indvinding. Punktkilder med spildevand giver især risiko for bakteriel påvirkning hos enkeltindvindere, og skyldes især direkte påvirkning via overfladisk tilstrømning eller meget korte afstande mellem indvinding og spildevandskilden. Punktkilder fra forurenede industrigrunde spiller normalt en mindre rolle da de
8 fleste private indvindere ligger i det åbne land. Dog kan utætte benzintanke mv også påvirke kvaliteten i private indvindinger. Litteraturhenvisning 1 Miljøministeriet, 2014b: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 292 af 26. marts (Drikkevandsbekendtgørelsen) 2 Schullehner, J. og Jensen, N., L, 2015: Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan. ATV møde 10. sept Tuxen N., Roost, S., Kofoed, J.L.L., Aisopou, A., Binning, P.J., Chambon J., Bjerg, P.L., Thorling, L., Brüsch, W. og Esbensen,K., Skelnen mellem pesticidkilder. Miljøprojekt nr. 1502, Miljøstyrelsen Thorling, L., Brüsch, W., Hansen, B., Larsen, F., Mielby, S., Troldborg, L., og Sørensen, B.L., 2015: Grundvand. Status og udvikling Teknisk rapport, GEUS Brüsch, W., Stockmarr, J., Kelstrup, N., von Platen-Hallermund, F., & Rosenberg, P. (2004). Rapport 2004/9: Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger. Danmarks Og Grønlands Geologiske Undersøgelser, Miljøministeriet. Grundvandsovervågningens hjemmeside: Varslingssystemet for pesticider:
9 VANDKVALITET HOS ENKELTINDVINDERE I NORDDJURS KOMMUNE Biolog Peter Thastum Norddjurs Kommune pet@norddjurs.dk Norddjurs Kommune er præget karakteriseret af en meget decentral vandforsyning. Af kommunens cirka 4400 husstande i landzone modtager 984 vand fra anlæg, der forsyner mindre end 10 enheder, det vil sige, at de er enkeltindvindere. Heraf forsynes 878 hustande fra anlæg der indvinder til 1 eller 2 husstande og der er 31 anlæg der forsyner 3 9 hustande, institutioner, eller lignende, i alt 106 husstande. I 2010 indvandt de samlet set cirka m 3, svarende til 4,9 % af de m 3 der bliver indvundet årligt (markvanding undtaget). Kvalitetskravene til drikkevand er fastsat i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, som igen er en del af implementeringen af EU's drikkevandsdirektiv. Den kontrol, der skal føres med drikkevand er fastsat i samme bekendtgørelsen. For enkeltindvindere omfatter kontrollen blandt andet nitrat, forfor og bakteriologi. Kontrollen omfatter ikke pesticider. I henhold til de gældende kvalitetskrav indeholder vandet hos cirka15 % af hustandende for meget nitrat. Kommunen har ikke noget overblik over indvindere med bakteriologiske problemer. Derudover er der for meget fosfor hos en del indvindere, men det vurderes at være geologisk betinget, da det typisk er hos indvindere, der indvinder på gammel havbund. De bakteriologiske problemer skyldes oftest kontaminering med overfladevand eller fauna. Denne problemstilling findes typisk hos indvindere der indvinder fra brønde eller fra dårligt vedligeholdte eller uhensigtsmæssigt indrettede anlæg. Man kan derfor i teorien løse problemet ved at udbedre / tætne anlægget, hvilket dog ofte giver udfordringer, og især ved brønde er det sjældent en varig løsning. Nitratproblemer skyldes som hovedregel aktiviteter fra landbrug der påvirker grundvandsmagasinet. Da enkeltindvindere ofte indvinder fra overfladenære magasiner med ringe beskyttelse kan det have meget lange udsigter, inden drikkevandskvaliteten overholder gældende krav. Der bliver meget sjældent målt for pesticider, da indvinderne selv skal betale denne dyre analyse. Når der konstateres pesticider er det i forbindelse med grundvands- og indsatsplanlægning eller hos borgere, der alligevel ønsker analysen udført. I henhold til 62 stk 1 i vandforsyningsloven kan kommunalbestyrelsen give påbud om, at der skal foretages afhjælpende foranstaltninger og er der sundhedsfare eller risiko for sundhedsfare skal kommunalbestyrelsen beslutte om der bør træffes afhjælpende foranstaltninger. Kommunalbestyrelsens vurdering af sundhedsfare skal ske efter drøftelse med embedslægeinstitutionen. Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har taget stilling til, at alle borgere skal have vand af tilfredsstillende hygiejnisk kvalitet. Det betyder, at forvaltningen er forpligtet til at reagere når vand til husholdningsbrug ikke overholder gældende kvalitetskrav. Kommunen anmoder borgerne om at få udtaget vandprøve med en femårig frekvens. Er der udfordringer med vandkvaliteten vil der blive stillet krav om opfølgende prøver, og der vil bli-
10 ve tilbudt mulighed for, at kommunen udfører et teknisk/hygiejnisk tilsyn. Ved bakteriologiske problemer prøver borgerne typisk at udbedre deres anlæg. Ved overskridelser på nitrat vurderes situationen på baggrund af en tidsserie af analyser, hvor der ses på, om der er en stigende eller faldende tendens. Tidsserien opnås som følge af opfølgende prøver. Borgerne vil i yderste konsekvens blive påbudt at blive tilsluttet alment vandværk. Ligeledes påbydes tilslutning tilalmen vandforsyning hvis de bakteriologiske problemer vurderes uløselige, eller hvis andre kvalitetsmæssige overskridelser kan begrunde dette.
11 VANDKVALITET HOS ENKELTINDVINDERE Miljøtekniker Dorthe Berg Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune er der ca indbyggere, der er 60 almene vandværker og 1600 enkeltanlæg og ikke almene vandværker. Vesthimmerland er en landkommune med meget spredt bebyggelse. Vi har i nogle områder meget højt nitrat indhold i de private boringer, og nogle af boringerne er ikke vedligeholdt, så der er også problemer med bakterier. Vi har ikke gjort ret meget ved at få analyseret boringerne for pesticider. Vi har lavet en procedure for sagsbehandlingen af overskridelser. Der bliver skrevet til ejendomme med private boringer, når det er tid for den regelmæssige kontrol (hvert 5. år.) Ved overskridelser er der skærpet kontrol f.eks. nitrat under 100 mg/l, kræves der en 3-årig kontrol for at følge udviklingen. Når det så viser sig, at der ikke kan gøres mere, gives der påbud om anden vandforsyning eller om tilslutning til vandværk. Vi har købt BEST-Enkeltanlæg, og det skulle gerne komme til at køre i løbet af efteråret. (BEST-Enkeltanlæg er et program, der modtager analyser og efterfølgende sender breve ud til borgerne ved overskridelser.) Der er en masse udfordringer med store afstande fra vandværket til nye forbrugere, og der ligger mange ejendomme udenfor vandværkernes naturlige forsyningsområde. Der arbejdes med randprojekter; dette er meget ressourcekrævende. I nogle tilfælde har forbrugerne opsat nitratfiltre uden godkendelse. I vores kommune er en af de store udfordringer økonomi, og her er der lavet en aftale om at kommunen kan stå i forskud med hovedledninger.
12 VANDKVALITET HOS ENKELTINDVINDERE I HEDENSTED KOMMUNE Biolog Sune Mikkelsen Hedensted Kommune sune.mikkelsen@hedensted.dk I Hedensted Kommune, der har ca indbyggere, forsynes i dag 700 ejendomme med drikkevand fra enkeltanlæg. I perioden oktober 2013-august 2015 er der foretaget drikkevandskontrol på 540 enkeltanlæg. En optælling pr 1. maj 2014 viste, at ud af de 330 ejendomme, der på det tidspunkt havde fået taget drikkevandsprøver, havde omkring 50 % af prøverne bakterielle overskridelser. Halvdelen af overskridelserne resulterede i, at kommunen meddelte kogeanbefaling. I august 2015 var der 62 ejendomme med stående kogeanbefalinger. Mange af kommunens enkeltindvindere har også problemer med nitrat. Her mangler en opgørelse. 71 ejendomme er blevet tilsluttet alment vandværk i fbm prøvetagningsrunden, og flere følger. Resultaterne viser, at der er problemer med drikkevandskvaliteten på mange enkeltanlæg. Det er ofte tale om brønde på kun 2-3 meters dybde som er påvirket af overfladevand. Det er kommunens erfaring, at hovedparten af anlægsejerne ikke løbende tilser eller vedligeholder deres brønde/boringer, og ikke har den nødvendige viden til at sikre gode vandforsyninger. Hedensted Kommune har i flere sager set, at problemer med bakterier i drikkevandet bliver løst med brug af UV-filtre, som kan købes på internettet, eksempelvis som akvarieudstyr. De mange sager betyder, at Hedensted Kommune bruger betydelig flere ressourcer på at sikre drikkevandet hos enkeltindvindere, end på de almene vandværker som forsyner langt flere ejendomme med drikkevand. En GEUS rapport 1 fra 2004 viste, at der var pesticider over grænseværdierne i drikkevandet på omkring 1/3 af de over 600 undersøgte ikke almene vandværker. Det er frivilligt, om ejerne af enkeltanlæg vil undersøge drikkevandet for pesticider eller andre miljøfremmede stoffer, og det er frivilligt, om ejerne vil oriente kommunen om analyseresultaterne. Hedensted kommune modtager højst en pesticidanalyse om året fra enkeltanlæg. En forenklet kontrol, som foretages på enkeltanlæg, viser hovedsageligt, om et vandforsyningsanlæg er påvirket af overfladevand, eller om der er faldet smådyr ned i brønden/- boringen. Da hvert enkeltanlæg kun forsyner 1-2 husstande, er konsekvenserne af en dårlig drikkevandsforsyning begrænset til få personer. Men på landsplan er der mere end hundrede tusinde personer, der dagligt drikker vand af ukendt kvalitet. Er det acceptabelt? Kommunernes tilsyn med drikkevandskvaliteten på enkeltanlæg håndteres vidt forskelligt rundt om i landet. Nogle kommuner har i deres vandforsyningsplaner f.eks. accepteret mindre overskridelser i nitratindholdet. Andre kommuner har besluttet ikke at føre tilsyn med drikkevandskvaliteten på enkeltanlæg til husholdningsbrug. Det koster typisk ejerne kr , når deres ejendom skal tilsluttes et alment vandværk. På landsplan er det derfor store økonomiske ressourcer der bruges på tilslutninger til almene vandværker, når enkeltanlæg må opgives som drikkevandsforsyninger. Litteraturhenvisning 1) GEUS Rapport 2004/9 Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger. Walter Brüsch, Jens Stockmarr, Niels Kelstrup, Frants von Platen-Hallermund og Per Rosenberg. 2)
13 VANDBEHANDLINGSANLÆG TIL ENKELTINDVINDERE Salgsingeniør Niels Kristian Poulsen SILHORKO SILHORKO har siden grundlæggelsen i 1936 produceret og leveret vandforsyningsanlæg, der kan servicere 1-9 husstande, såkaldte enkeltindvindere. Mange ejendomme, boliger og virksomheder er beliggende således, at tilslutning til et større fælles vandværk ikke er hensigtsmæssigt. De kan derfor drage fordel ved at etablere deres eget vandforsyningsanlæg, der kan forsyne en eller flere ejendomme. Behov for vandbehandling? Bliver vasketøjet rødt, er der tydelige render i kummer og vaske, og en dårlig smag og uklarhed i vandet, så skyldes det højst sandsynligt en for høj mængde af jern. Hvis vasketøjet derimod er gråbrun/sort, eller hvis der er sorte udfældninger i vandet, så skyldes det oftest mangan. Grundvandet kan desuden indeholde store mængder af aggressiv kulsyre, som virker tærende på rør og installationer. Løsning: Iltning og filtrering i trykfilter En fornuftig løsning kan være et lukket trykfilter, som fjerner jern, mangan, ammonium, neutraliserer aggressiv kulsyre og frafiltrerer partikler og urenheder. Trykfiltret består af en filtertank med ventilsystem, manometer og prøvehane samt dertilhørende kompressor. Der kan vælges mellem to typer trykfiltre, et manuelt og et automatisk. Det automatiske trykfilter giver en større sikkerhed for perfekt og tidsmæssig skylning, da der ikke er nogen form for manuelle operationer. Det manuelle egner sig specielt til små og mellemstore drikkevandsforsyninger, som ønsker at foretage manuelle skylninger, hvilket typisk foretages 1-2 gange om ugen. Oplæg Oplægget vil tage udgangspunkt i SILHORKOs egne erfaringer mht. ovenstående. Derudover vil følgende spørgsmål berøres: Hvornår må/kan man installere små vandbehandlingsanlæg i husstanden? Hvad gør man, hvis husstandens vandforsyning er forurenet af f.eks. nitrat, arsen, pesticider og bakterier? Hvad koster det? Hvad kræves af service og vedligehold kan man selv håndtere denne del?
14
15 VANDFORSYNINGSPLANLÆGNING OG ENKELTINDVINDINGER Miljøsagsbehandler Per V. Misser Norddjurs Kommune, Erhverv og Miljø Norddjurs Kommunes Vandforsyningsplan blev vedtaget i kommunalbestyrelsen den 21. august Planen erstatter 4 ældre og meget forskellige vandforsyningsplaner, stammende fra de tidligere sammenlægningskommuner. I planen er udlagt de rammer, som den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikles i indenfor planperioden. Et af planens fokusområder med særlig relation til enkeltindvindere er benævnt: Forsyningsområder. Fokusområdet har tilknyttet en målsætning som ønskes realiseret i planperioden: Målsætning for vandværkernes forsyningsområder: Alle ejendomme indenfor vandværkernes forsyningsområde skal kunne tilbydes forsyning af drikkevand fra vandværkerne på rimelige vilkår. For at realisere målsætningen er der til fokusområdet opstillet en række retningslinjer. Retningslinjerne i vandforsyningsplanen udgør administrationsgrundlaget for sagsbehandlingen på vandforsyningsområdet. Retningslinjer for vandværkernes forsyningsområder: Vandværkerne har ret og pligt til forsyning af drikkevand i hele deres forsyningsområde. Når en ejendom tilsluttes almen vandforsyning, skal hele ejendommen tilsluttes. Der kan ikke forventes nye tilladelser til vandforsyning af dyrehold, industri eller tilsvarende fra markvandingsboringer. Ved tilslutning af ejendomme til almen vandforsyning skal ubenyttede boringer og brønde sløjfes forskriftsmæssigt. Der kan normalt ikke meddeles tilladelse til havevanding, kreaturvanding eller anden sekundær brug. Vandbehov til nye industrivirksomheder skal som hovedregel dækkes af almene vandforsyninger. Der skal udarbejdes takstblade efter ensartede principper i henhold til FVD's vejledning. Som udgangspunkt vil der ikke blive meddelt tilladelse til erstatningsboringer. Hermed er rammerne lagt for kommunens administration af enkeltindvindere. Der er ved udarbejdelsen af planen lagt stor vægt på at vandværkernes forsyningsområder skulle nå helt sammen, således at alle ejendomme med egen indvinding ligger indenfor et forsyningsområde. Det er lykkedes ved mange møder med vandværkerne at få dette opfyldt. Kun ganske få ejendomme ligger så afsides at det ikke er realistisk at føre en drikkevandsledning frem. Ligeledes er det lykkedes at få udarbejdet takstblade efter FVD s principper. Det betyder, at der for det enkelte vandværks forsyningsområde er en ensartet og solidarisk pris for tilslutning, uanset ejendommens beliggenhed.
16 Det 5-årige tilsyn med drikkevandskvaliteten medfører en omfattende opfølgende sagsbehandling på mange ejendomme der har dårlig vandkvalitet. Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har taget stilling til, at alle borgere skal have vand af tilfredsstillende hygiejnisk kvalitet. Det betyder, at forvaltningen er forpligtet til at reagere, når vand til husholdningsbrug ikke overholder gældende kvalitetskrav. Ved bakteriologiske problemer er det som udgangspunkt kommunens vurdering at vandkvaliteten kan bringes i orden ved at foretage tekniske forbedringer på anlægget. Kommunens reaktion på dårlig bakteriologisk kvalitet vil altid, efter samråd med Sundhedsstyrelsen, være en henstilling om forbedringer, forholdsregler for brug af vandet, samt en ny prøve indenfor en passende afstemt tidsfrist. Ligeledes vil ejer altid blive tilbudt et tilsyn med anlægget, fulgt op af en vurdering af problemet i en tilsynsrapport, og gode råd til forbedringer. Der er dog ikke tale om konkret rådgivning. I samrådet med Sundhedsstyrelsen vil indgå oplysninger om ejendommens beboersammensætning, disses alder samt om der foreligger oplysninger om særligt følsomme forbrugere.. Hvis vandkvaliteten ikke kan bringes i orden efter en betydelig indsats, fulgt op af flere prøver, kan det vurderes, at yderligere tiltag er udsigtsløse, hvorfor der indledes procedure om at skaffe ejendommen anden og sikker vandforsyning. Det vil i de fleste tilfælde betyde tilslutning til alment vandværk. Hvis der er problemer med højt nitratindhold, vil reaktionen ligeledes være en henstilling om en fornyet prøve efter samråd med Sundhedsstyrelsen samt forholdsregler for brug af vandet. Tidsfristen kan variere, alt efter Sundhedsstyrelsens vurdering af beboersammensætning og følsomhed. Ved vedvarende højt indhold af nitrat, dokumenteret ved 3 eller flere prøver, som viser konstant eller stigende nitratindhold, begynder overvejelser, om ejendommen skal have anden og sikker vandforsyning. Heri indgår en fornyet drøftelse med Sundhedsstyrelsen, et tilsyn med anlægget samt ikke mindst en grundig vurdering af årsagen til det høje nitratindhold. Denne består af et notat med en beskrivelse af de geologiske forhold, grundvandsmagasinet, indvindingen og retningen på grundvandsstrømmen. Desuden indgår et skræddersyet rapportudtræk (Conterra), som beskriver størrelsen af nitratudvaskning fra de aktuelle markblokke i oplandet til indvindingen. Hvis notatet samlet vurderer, at nitratindholdet har sin oprindelse i stor udvaskning og dårlig grundvandskvalitet, vil det oftest munde ud i, at der indledes en procedure om at skaffe ejendommen en anden og sikker vandforsyning. Norddjurs Kommune har oplevet, at flere sager er prøvet i Natur- og Miljøklagenævnet. Det er vores erfaring, at nævnet oftest giver kommunen medhold. Nævnet lægger især vægt på, at Sundhedsstyrelsen har vurderet på sagen, at plangrundlaget er til stede, at der er foretaget tilsyn på anlægget, at der er foretaget grundige vurderinger på alle forhold, der har betydning, samt at de økonomiske aspekter er fuldt belyst jf. Bek. om vandindvinding og vandforsyning 24. Litteraturhenvisning Norddjurs Kommunes Vandforsyningsplan
17 FORSYNINGSINTERESSER I DET ÅBNE LAND Afsnitsleder Per Grønvald Aalborg Forsyning, Vand A/S pg@aalborgforsyning.dk Baggrund Aalborg Kommune er med sine 1137 km 2 en af landets arealmæssige største kommuner. Der er ca indbyggere, hvoraf hovedparten af dem får vand fra et af kommunens 93 almene vandværker, der i alt sælger ca. 12,1 mio. m 3 drikkevand. Aalborg Forsyning, Vand A/S (AFV) er kommunes største vandselskab med et vandsalg i 2014 på 6,6 mio. m 3 drikkevand. Udover de almene vandværker er der godt ejendomme med egen vandindvinding. Grundvandsmagasinerne er fra naturens hånd sårbare overfor arealanvendelsen. Der er derfor fokus på grundvandsbeskyttelse overfor især pesticider og nitrat. Flere boringer er gennem de seneste 25 år blevet lukket på grund af for højt indhold af pesticider eller nitrat. Ejendomme med egen vandforsyning skal ikke med den forenklede kontrol analysere for pesticider, hvorfor årsagen til deres problemer/udfordringer primært er bakterier og nitrat. I 2011 overholdt 1/5 af enkeltindvinderne i Aalborg Kommune ikke drikkevandskravene, heraf de fleste på grund af for højt indhold af nitrat. Undersøgelser fra GEUS har tidligere vist at ca. 1/3 af små vandforsyninger har overskridelser af grænseværdien for pesticider i drikkevand. Tilsvarende erfaringer får Aalborg Kommune til at opfordre alle enkeltindvindere til frivilligt at analysere for pesticider. Der er således et behov for, at enkeltindvindere kan få forbedret deres drikkevandskvalitet. Metode I Aalborg er der tradition for, at vandværkerne samarbejder om at løse opgaver, der enten har fælles interesse eller som er svære at løfte for det enkelte vandværk. Det første samarbejde startede i 1986, fungerede i 27 år og havde til formål at opbygge forsyningssikkerhed mellem vandværkerne. Siden er der i 1992 startet samarbejde om etablering af vandforsyning i det åbne land, og i 1998 om grundvandsbeskyttelse. Samarbejderne er samlet i Vandsamarbejde Aalborg, hvor AFV deltager og fungerer som sekretariat. Der deltager 38 vandværker i Åben land samarbejdet, hvis formål det er at etablere vandforsyning i det åbne land fra de deltagende vandværker til enkeltindvindere - til en rimelig pris. Der indbetales et øre-beløb til en fælles kasse pt. 6 øre/m 3. Pengene bruges til projekter, hvor en eller flere ejendomme ønsker at få vandforsyning fra det lokale vandværk. Det er blot et krav, at projektet er teknisk og økonomisk forsvarligt samt at der er 50 % tilslutning på ledningsstrækningen. Udover AFV deltager 2 andre private vandselskaber, der er underlagt vandsektorloven og tilsammen indbetaler de over 80 % af det samlede m 3 bidrag. Forsyningssekretariatet vil ikke give vandselskaberne tillæg til deres prisloft for omkostningerne til det årlige bidrag, der opfattes som almindelige driftsomkostninger. Forsyningssekretariatet begrunder det
18 yderligere med, at samarbejdet hverken går til opfyldelse af et miljø- eller servicemål, da det eksempelvis ikke giver de eksisterende forbrugere en forbedret service. Perspektivering Det er således en dårlig forretning for AFV at deltage, da det belaster driftsomkostningerne, der år for år rammes af individuelle effektiviseringskrav. Hvorfor er det så interessant for AFV at deltage i sådan et samarbejde? AFV har en lang tradition for at samarbejde og tage del i de vandforsyningsmæssige udfordringer ved at støtte op om målsætningerne i Aalborg Kommunes Vandforsyningsplan. Ifølge vores strategiplan er det AFVs overordnede formål at sikre og forsyne forbrugerne med rent vand på et miljømæssigt - og samfundsansvarligt grundlag. Spørgsmålet er om ikke det også opfattes som samfundsansvarligt, at et stort vandselskab tager del i at sikre forsyningssikkerheden i det åbne land. Herudover kan nedbringelse af antallet af enkeltindvindere også ses som en indsats til grundvandsbeskyttelse ved forsvarlig sløjfning af boringer og brønde, der ofte i sig selv, udgør en trussel for især det øvre grundvand. Åben land samarbejdet har indbygget i konceptet, at boringer og brønde sløjfes. AFV mener derfor stadig at muligheden for forsyning i det åbne land er en god ide, både af hensyn til netop forsyningssikkerheden, men også som en indsats til at beskytte grundvandet. Det kan dog med den nuværende fortolkning fra forsyningssekretariatet blive stadigt sværere at forsvare at deltage i opgaven. Litteraturhenvisning Vandforsyningsplan for Aalborg Kommune -
19 Notater
20 Notater
21 Notater
22 Notater
Vandforsyningsplanlægning og enkeltindvindere
Vandforsyningsplanlægning og enkeltindvindere Planlægning og administration omkring enkeltindvindere i Norddjurs Kommune Per Visbech Misser, Norddjurs Kommune, Erhverv- og Miljøafdelingen Disposition Planens
Læs mereATV møde. Enkeltindvindere, lovgivning og vejledninger. Helga Ejskjær, Naturstyrelsen. ATV Jord og Grundvand, 10. september 2015, Aarhus
ATV møde Enkeltindvindere, lovgivning og vejledninger Helga Ejskjær, Naturstyrelsen ATV Jord og Grundvand, 10. september 2015, Aarhus 1. Lovhjemmel & vejledning 2. Definition af enkeltindvinder 3. Tilladelse
Læs mereBilag nr. 1. Notat Emne: Baggrundsoplysninger om ikke almene vandværker. Baggrund
Bilag nr. 1 Notat Emne: Baggrundsoplysninger om ikke almene vandværker Baggrund I Viborg Kommune har Forvaltningen registreret ca. 50 ikke almene vandværker, der forsyner mellem 3 og 9 ejendomme og oppumper
Læs mereAdministrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune
Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. april 2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 KOMMUNENS OPGAVER INDENFOR
Læs mereVandforsyningsplan for Vejle Kommune
Vandforsyningsplan for Vejle Kommune. Vejle Kommune, Natur og Miljøforvaltningen side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Lovgrundlag...3 3 Definitioner...3 4 Indledning...4 4.1 Tilsyn med alle enkeltvandforsyninger...4
Læs mereEnkeltanlæg - ny administrationspraksis ved utilfredsstillende drikkevandskvalitet
Enkeltanlæg - ny administrionspraksis ved utilfredsstillende drikkevandskvalitet Problemstilling Det tidligere Miljøudvalg besluttede den 13. marts 2007 indføre en administrionspraksis for enkelt anlæg
Læs mereAFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 24. maj 2012 J.nr.: NMK-42-00296 (tidl. NMK-42-00225) Ref.: trmas/gom AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud
Læs mereNotat. Ny vandforsyning til Veggerbyvej 70, 9541 Suldrup
Notat Center Natur og Miljø Journalnr: 13.02.01-P19-5-18 Ref.: Mark Bech Højfeldt Dato: 02-08-2019 Ny vandforsyning til Veggerbyvej 70, 9541 Suldrup Baggrund Ejer af Veggerbyvej 70, 9541 Suldrup har søgt
Læs mereAfgørelse. efter 29 i vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 935 af 24 september 2009):
MILJØKLAGENÆVNET Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 11 00 Telefax: 72 54 11 01 mkn@mkn.dk www.mkn.dk Den 26. oktober 2009 J.nr. MKN-200-00153 Afgørelse efter 29 i vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse
Læs mereAdministrationsgrundlag for behandling af sager indenfor Vandforsyningsloven i Hillerød Kommune
Administrationsgrundlag for behandling af sager indenfor Vandforsyningsloven i Hillerød Kommune Godkendt af Byrådet den 27. juni 2018 Indhold 1. Hvorfor et administrationsgrundlag for vandforsyning...
Læs mereStatus over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan
Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Jörg Schullehner 1,2,3 & Nanna Linn Jensen 1,4 1 Geological Survey of Denmark and Greenland 2 Institute of Public Health, Aarhus University
Læs mereNy vandboring til Hornumgårdvej 2, Tranten, 9530 Støvring
Center Natur og Miljø NOTAT Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 13.02.01-P19-3-18 13.02.02-K08-46-14 Ref.: Mark Bech Højfeldt Højfeldt Telefon: 99887641
Læs mereHåndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.
1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:
Læs mereVandforsyningsplanlægning
Forvaltningsforskrift nr. 17 Vandforsyningsplanlægning Revideret september 2011/23. oktober 2013 Retningslinjer for sagsbehandling på vandforsyningsområdet og tilsyn med vandkvalitet m.v. FORSYNINGS VIRKSOMHEDERNE
Læs mereSyddjurs Kommune 19. November 2014
Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker
Læs mereRanders Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører
Læs mereAdministrationsgrundlag for Vandforsyningsloven
Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 3 3.1 Politisk
Læs mereAntallet og omfanget af analyse for samtlige vandforsyninger i Skanderborg Kommune fastsættes ud fra den til enhver tid gældende lovgivning.
Retningslinje 1: Kontrol af drikkevandskvalitet Antallet og omfanget af analyse for samtlige vandforsyninger i Skanderborg Kommune fastsættes ud fra den til enhver tid gældende lovgivning. Ikke-almene
Læs mereAdministrationsgrundlag for behandling af sager indenfor Vandforsyningsloven i Hillerød Kommune
Administrationsgrundlag for behandling af sager indenfor Vandforsyningsloven i Hillerød Kommune Godkendt af Byrådet den 25.maj 2016 Indhold 1. Hvorfor et administrationsgrundlag for vandforsyning... 4
Læs mereStatus for nitratindholdet i grundvandet i Danmark
Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark Birgitte Hansen og Lærke Thorling, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet DANSK VAND
Læs mereVelkommen til temamøde om kvælstofudvaskning
Velkommen til temamøde om kvælstofudvaskning Dagens program Kl. 13:00 Velkomst Kl. 13:10 Baggrund for indsatsplanlægning og grundvandsbeskyttelse i Aalborg Kommune. v/ Birgitte A. Hollænder, Aalborg Kommune
Læs mereADMINISTRATIONS- GRUNDLAG FOR VANDFORSYNINGSLOVEN
STEVNS KOMMUNE 2018 ADMINISTRATIONS- GRUNDLAG FOR VANDFORSYNINGSLOVEN ADMINISTRATIONSGRUNDLAG GODKENDT AF PLAN-, MILJØ- OG FRITIDSUDVALGET DEN XX.XX.XX Retningslinjer for behandling af sager inden for
Læs mereForenklet kontrol af drikkevand
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende
Læs mereVandforsyningsplanlægning - tilslutning til almen vandforsyning, Egholm 55, 9000 Aalborg.
Punkt 7. Vandforsyningsplanlægning - tilslutning til almen vandforsyning, Egholm 55, 9000 Aalborg. 2008-16762. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at det påbydes, at drikkevandskvaliteten
Læs mereBilag A - Kriterier for vurdering af vandkvaliteten i private brønde og boringer med henblik på godkendelse/accept eller myndighedsindgreb.
Bilag A - Kriterier for vurdering af vandkvaliteten i private brønde og boringer med henblik på godkendelse/accept eller myndighedsindgreb. Kolonne A B C D E Parameter kendes/ accepteres Skærpet kontrol:
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Redegørelse for vandforsyningsplan for Viborg Kommune Bilag 1 til KMU 5. januar 2012 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. INDLEDNING... 3 1.1. EN SAMLET VANDFORSYNINGSPLAN... 3 1.2. DET VIL
Læs mereEmne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020
Administrationen Dato: 21.08.2009 Init.: lbj R e f e r a t Sagsnr: 2009-41950 Doknr.: 2009-230312 Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020 Tid Torsdag den 20.08.2009,
Læs mereForenklet kontrol af drikkevand
Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor
Læs mereIndvindingstilladelser så let kan det gøres
Indvindingstilladelser så let kan det gøres Så enkelt kan en vandindvindingstilladelse til enkeltindvinder laves! Hvem behøver tilladelse? Hvor få vilkår er nok? Område Enkeltindvinding = En brønd eller
Læs merePesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse
Læs mereHvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,
Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereMiljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet
Læs merePesticidforurening på en maskinstation med egen vandforsyning. Glennie Olsen, Miljø & Byggesag Roskilde Kommune Envina årsmøde d
Pesticidforurening på en maskinstation med egen vandforsyning Glennie Olsen, Miljø & Byggesag Roskilde Kommune Envina årsmøde d. 3.- 4. oktober 2018 Disposition Præsentation af lokaliteten: - Forureningskilder
Læs mereCENTER NATUR OG MILJØ
1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for ikke-almene vandforsyningsanlæg (administrationsgrundlag). 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet
Læs mereTemaredegørelse. Indvinding af drikkevand fra enkeltanlæg Administrationspraksis ved utilfredsstillende vandkvalitet
Temaredegørelse Indvinding af drikkevand fra enkeltanlæg Administrationspraksis ved utilfredsstillende vandkvalitet Bilag 2 til KMU 3. juni 2010 Temaredegørelse Indvinding af drikkevand fra enkeltanlæg
Læs mereRetningslinjer for sagsbehandling på vandforsyningsområdet og tilsyn med vandkvalitet m.v.
Click her e to ente r te xt. Retningsli njer for s ags beha ndlin g på van dfor syning som råd et o g tilsyn me d van dkvalit et m.v. «edocadd resscivilc ode» Retningslinjer for sagsbehandling på vandforsyningsområdet
Læs mereIndberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017
Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereInklusiv den rutinemæssige kontrol skal drikkevandet analyseres for NN-dimethylsulfamid 3 gange årligt i henholdsvis 2018, 2019 og 2020.
Tistrup Vandværk Askevej 7 6862 Tistrup Sendt til CVR 26822513 og pr. mail til kontakt@tistrupvand.dk Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 7994 7467 Dispensation fra kvalitetskravene for NNdimethylsulfamid
Læs mereAfgørelse. efter 6-8 i bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg:
MILJØKLAGENÆVNET Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 11 00 Telefax: 72 54 11 01 mkn@mkn.dk www.mkn.dk Den 26. november 2010 J.nr. MKN-200-00069 Afgørelse efter 6-8 i bekendtgørelse nr. 1449
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V INDSTILLING Til Århus Byråd Den 21. januar 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 1800 Jour. nr.: 00.01A00, ÅKV/2004/02514
Læs mere24. Maj 2018 kl NETVÆRKSMØDE 24. MAJ 2018 KL TIL 15.30
24. Maj 2018 kl. 9.30 15.30 NETVÆRKSMØDE 24. MAJ 2018 KL. 9.30 TIL 15.30 PROGRAM Kontrolprogrammer og eksterne myndigheder. 9.30 Velkomst 9.40 Om Vordingborg Kommune 10.00 Region Sjælland v/nanette Schouw
Læs mereFrederikshavn Kommune. Vejledning til ejere af egen husholdningsboring
Frederikshavn Kommune Vejledning til ejere af egen husholdningsboring 27. august 2019 Indholdsfortegnelse 1. Hvilke parametre bør analyseres i min boring?... 2 2. Hvad er de vejledende grænseværdier?...
Læs mereRedegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved
Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Sagsresume Ejendomme Der er 14 ejendomme på Hjortø og 2 på Hjelmshoved. Enkelte ejendomme er i dag uden vandforsyning. Der er en toiletbygning
Læs mereKOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN
KOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN DEN 28.08.2018 CLAUS VANGSGAARD, DANVA ULLA LYNGS LADEKARL, NIRAS Disposition Præsentation Planhieraki Styrker og begrænsninger i planer Indsatsplan Kommuneplan Vandforsyningsplan
Læs mereVandforsyningsplanlægning - Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat mv.
Notat Dato: 4.11.13 Sagsnr.: 13-35582 Dok. nr.: 13-299812 Direkte telefon: 9931 9369 Initialer: SIKR/cni Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9 Nørresundby Vandforsyningsplanlægning
Læs mereVandværksmøde i Brovst Hallen den 29. marts 2011
Vandværksmøde i Brovst Hallen den 29. marts 2011 PAUSE Kaffe og kage og Jammerbugt Information fra kommunen Status for vandforsyningsplanen Status for indsatsplanlægningen PAUSE Kaffe og kage og Jammerbugt
Læs mereVandforsyningsplan 2012-2022
Vandforsyningsplan 2012-2022 INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Fokusområder 1 1.2 Rammer for planlægningen 1 1.3 Vandforsyningsplanens indhold 1 1.4 Offentlig høring og miljøvurdering 2 2. Vandforsyningen i
Læs mereAdministrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet
Læs mereVandforsyningsplanlægning - Bemærkninger til forslag til Vandforsyningsplan for Hals Kommune
Hals Kommune Borgergade 39 9362 Gandrup (raadhus@halskom.dk) Vandforsyningsplanlægning - Bemærkninger til forslag til Vandforsyningsplan for Hals Kommune Sammenlægningsudvalget har på mødet den 18. september
Læs mereRollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand
Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages
Læs mereVarsel om påbud om forbedret vandkvalitet
Marienborg Gods Vandværk Godskontoret Marienborg Allé 3 A 4780 Stege Sendt pr. e-mail til: Birgitte.natorp@marienborg.dk Lars.haugaard@marienborg.dk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf.
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereIndsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon
Læs merel Natur og Miljø Dato: 24. juni 2011 Reference: Sune Mikkelsen Direkte telefon: 89 59 40 45 E-mail: sunm@norddjurs.dk Journalnr.
l Natur og Miljø Dato: 24. juni 2011 Reference: Sune Mikkelsen Direkte telefon: 89 59 40 45 E-mail: sunm@norddjurs.dk Journalnr.: 10/1869 Mødeaften om den fremtidige vandforsyningsstruktur i område 4.
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereHøring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. d. 17. november 2011 Det Grønne Råd
Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan d. 17. november 2011 Det Grønne Råd Vandforsyning og grundvandsbeskyttelsesplan Planen er gældende i perioden 2011 til 2021 ophæver og erstatter
Læs mereHILLERØD KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL VANDFORSYNINGSPLAN MELØSE VANDVÆRK A.M.B.A. BLIVER ET DISTRITIONSVANDVÆRK.
HILLERØD KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL VANDFORSYNINGSPLAN 2015-2027 MELØSE VANDVÆRK A.M.B.A. BLIVER ET DISTRITIONSVANDVÆRK. NY FORBINDELSESLEDNING TIL HILLERØD FORSYNING 2 Titel: Forslag til tillæg
Læs mereSundhedseffekter ved nitrat i drikkevandet
Sundhedseffekter ved nitrat i drikkevandet Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS PhD studerende Jörg Schullehner, GEUS/AU & Professor Torben Sigsgaard, AU Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry
Læs mereKATRINEDAL VAND- VÆRK
KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling
Læs mereForsyningernes forventninger til indsatsplaner
Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider
Læs mereVANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021. BILAG 3 Administrationsgrundlag.
VANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021 BILAG 3 Administrationsgrundlag. FREDERICIA KOMMUNES ADMINISTRATIONSGRUNDLAG PÅ VANDFORSYNINGSOMRÅDET Vandforsyningsplanens mål og visioner danner sammen med lovgivningen og
Læs merePesticidkilder- punktkilder og fladekilder. Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning
Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning Skelnen mellem pesticidkilder Projekt udført for MST i 2012 Løfte
Læs mereHILLERØD KOMMUNE TILLÆG 1 TIL VANDFORSY- NINGSPLAN FORSLAG SOLRØDGÅRD VANDVÆRK
HILLERØD KOMMUNE FORSLAG TILLÆG 1 TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2015-2027. SOLRØDGÅRD VANDVÆRK Titel: Rapport: Forslag til tillæg 1 til Vandforsyningsplan 2015-2027. Solrødgård Vandværk Rapporten er udarbejdet
Læs mereAdministrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Næstved Kommune 2015
Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven Side 1 af 11 Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Næstved Kommune 2015 SBSYS nr. 13.02.00-P19-2-15 Godkendt af udvalget for Teknik og Miljø
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereGrundvand hvordan overvåger vi kvaliteten?
Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten? Fokus på GEUS rolle Claus Kjøller Statsgeolog Geokemisk Afdeling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereVejledende udtalelse i sag om tilbagekaldelse af tilladelse og sammenlægning af vandforsyningsområder, jf. VFL 32 og 45, stk. 3
Syddjurs Kommune syddjurs@syddjurs.dk Vandforsyning Ref. HVB Den 10. oktober 2016 Vejledende udtalelse i sag om tilbagekaldelse af tilladelse og sammenlægning af vandforsyningsområder, jf. VFL 32 og 45,
Læs mereBreve fra myndigheder er ofte svære at forstå. Det gælder også breve om vandforsyning.
Vores breve Breve fra myndigheder er ofte svære at forstå. Det gælder også breve om vandforsyning. Det har vi i de senere år forsøgt at lave om på, og arbejdet har indtil videre resulteret i breve med
Læs mereVandforsyningsplan Visionen: Velsmagende vand til alle, fra en decentral indvinding med høj grad af kvalitet og forsyningssikkerhed.
Vandforsyningsplan 2016-2024 Visionen: Velsmagende vand til alle, fra en decentral indvinding med høj grad af kvalitet og forsyningssikkerhed. Decentral struktur Den decentrale indvindings- og forsyningsstruktur
Læs mereGrundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.
Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereTeknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk
Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn
Læs mereVejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO
Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt
Læs mereBilag 1 Løsning Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m
Læs mereOrientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.
Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks
Læs mere3 Mål for vandforsyningen i Jammerbugt Kommune
3 Mål for vandforsyningen i Jammerbugt Kommune I Nordjyllands Amts Regionplan 2005 var der fastsat målsætning for vandforsyningen for hele regionen. Regionplanen indeholdte også retningslinjer for vandforsyningsområdet.
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mereDagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Sydøst området
Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Sydøst området 1. Orientering fra Vandmyndigheden (Lise) 2. Opfølgning på Vandforsyningsplan 2009-2020 (Louise) 3. Indsatsplanlægning og Grundvandsbeskyttelse Status på
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereVejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105
Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille
Læs mereBekendtgørelse nr af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 1) UDKAST. til
Bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 1) med senere ændringer UDKAST til Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 1) I medfør
Læs mereSkanderborg Kommune Jord og Grundvand
Skanderborg Kommune Jord og Grundvand Hvad kan, må og bør man rense for i dag? Hvad burde være nemmere og hvad burde laves om? Hvilke krav stiller vi til drikkevandet i dag og i fremtiden? Nye og anderledes
Læs mereVeflinge Vandværk. Notat
Veflinge Vandværk Notat Forfatter: Teknik-, Erhverv og Kultur Revideret den 23. marts 2017 Indhold 1.0 Resumé... 2 2.0 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.... 4 2.1 Om blanding/fortynding... 4 2.2 Miljøstyrelsens
Læs merePesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen
Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Motivation Indhold Fund i 50 % af alle GRUMO boringer Typisk af gamle pesticider Pesticider
Læs mereVejledning til ejere af egen husholdningsboring. Version 1., 9. februar 2018 dok Læs mere:
Vejledning til ejere af egen husholdningsboring Version 1., 9. februar 2018 dok 2018-29332 Læs mere: www.vesthimmerland.dk/grundvand 1 Indhold A Vandkvalitet...2 B - Vejledende grænseværdier...2 C Hvis
Læs mereHILLERØD KOMMUNE TILLÆG 1 TIL VANDFORSY- NINGSPLAN SOLRØDGÅRD VANDVÆRK
HILLERØD KOMMUNE TILLÆG 1 TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2015-2027. SOLRØDGÅRD VANDVÆRK Titel: Vedtagelse: Tillæg 1 til Vandforsyningsplan 2015-2027. Solrødgård Vandværk Tillæg 1 til Vandforsyningsplan 2015-2027
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereDrikkevand fra DIN Forsyning i 2017
Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017 I Esbjerg Kommune er der i 2017 udpumpet og distribueret 7,0 mio. m 3 drikkevand til vores kunder. I Varde Kommune er der tilsvarende udpumpet 1,7 mio. m 3. Vandet indvindes
Læs mereHandlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S
Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3
Læs mere3. Roskilde Kommune skal kontaktes minimum 1 uge før opsætning af anlægget, så vi har mulighed for at komme på tilsyn.
HØJVANG AVLSGÅRD A/S Birkelundsvej 16 2640 Hedehusene By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Midlertidig tilladelse til avanceret vandbehandling
Læs mereForslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,
Læs mereN-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?
N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger? Lærke Thorling Seniorrådgiver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV møde: Ny kvælstofregulering
Læs mereBilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder
Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i
Læs mereVandforsyningsplan 2012-2022. Beskrivelser af vandværkerne og den fremtidige forsyning
Vandforsyningsplan 2012-2022 Beskrivelser af vandværkerne og den fremtidige forsyning Arnum Vandværk Poppelvej 1, 6510 Gram (116026 JUP) Indvindingstilladelse 110.000 m 3 /år Indvinding 100.688 m 3 /år
Læs mereGRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand
GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereHvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning
Hvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Hvad er nødvendig grundvandsbeskyttelse?
Læs mere