LANDDISTRIKTERNE - ændrede vilkår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDDISTRIKTERNE - ændrede vilkår"

Transkript

1 LANDDISTRIKTERNE - ændrede vilkår Betænkning fra udvalget vedrørende en bæredygtig udvikling i landdistrikterne

2 Publikationen kan købes hos boghandleren eller hos STATENS INFORMATION Postboks København K Tlf (9-16) Fax ISBN (bet.) ISBN (bilag) ISBN (kpl.) Stougaard Jensen/København In bet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE. Side 0. RESUME 5 1. INDLEDNING Udvalgets sammensætning mv 1.2. Baggrunden for udvalgets nedsættelse 1.3. Udvalgets kommissorium 1.4. Afgrænsning af landdistrikter 1.5. Hvilke initiativer er allerede taget? SPREDNING AF DEN ØKONOMISKE AKTIVITET - PRINCIPIELLE OVER- VEJELSER Spredning af økonomisk vækst - velfærdsbetragtninger 2.2. Den lokale økonomi - befolkningsudviklingen 2.3. Erhvervsvirksomhedernes placeringsovervejeleer 2.4. Overvejelser bag placering af offentlige virksomheder Valg af bopæl 2.6. De folkelige og kulturelle værdier i landdistrikterne Offentlig regulering via region- og kommuneplanlægning Konklusion om baggrunden for en politik til gavn for udviklingen i landdistrikterne LANDDISTRIKTERNES UDVIKLING Landdistrikternes udvikling 3.2. Landbrugsudviklingen 3.3. Udvikling i service 3.4. Konsekvensfremskrivninger for landdistrikterne 3.5. Planlagte investeringer i infrastruktur 3.6. Sammenfatning

4 Side 4. ERFARINGER FRA UDLANDET Indledning 4.2. Sverige 4.3. Norge 4.4. Tyskland 4.5. England 4.6. Frankrig DISKUSSION,OG,FORSLAG Principper for fremsættelse af forslag 5.1. Generelle vilkår i landdistrikterne 5.2. Erhvervsmæssige vilkår i landdistrikterne 5.3. Vilkår for bosætning og service i landdistrikterne Litteraturliste 179

5 0. RESUMÉ

6 6 Udvalgets opgave. I begyndelsen af dette århundrede boede mere end halvdelen af Danmarks befolkning på landet. I dag bor kun cirka 20 procent af befolkningen eller omkring 1 million mennesker i landdistrikter og mindre landsbyer. Denne udvikling kan ses som et resultat af væksten i byerhvervene og landbrugets mekanisering mv. Den eksisterende politik indeholder allerede en række elementer, der kan medvirke til at bremse afvandringen og beskæftigelsestilbagegangen i landdistrikterne. Således foregår der via de statslige skatter og afgifter en omfordeling af forbrugsmulighederne, som især gavner landdistrikterne, ligesom offentlige virksomheders takstpolitik ofte er til gavn for de tyndt befolkede landområder. Der kan herudover peges på, at der i de senere år er skabt en række forbedringer, som kan have betydning for erhvervslivet i landdistrikterne. Det drejer sig om bedre skattemæssige vilkår for mindre virksomheder (virksomhedsskatteordningen, lempet formueskat, bedre vilkår ved familiegenerationsskifte mv.), bedre vilkår for iværksættere (garantiordning, kurser/uddannelse, støtte til produktudvikling, iværksætterguide mv.) ligesom der er sket en lempelse af planlovsbestemmelser, bl.a. med henblik på udnyttelse af nedlagte landbrugsbygninger til andet erhverv. Af betydning for fastholdelsen af den offentlige service kan nævnes forbedringerne i det særlige tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag, muligheden for mere fleksible børnepasningsmuligheder (puljeordninger) og muligheden for "ikke fuldt årgangsdelt undervisning" mv. i folkeskolen.

7 7 Disse initiativer og særordninger er - sammen med udvalgets kommissorium mv. - beskrevet i betænkningens kapitel 1. I en situation, hvor der som følge af dels ændringer i EF's landbrugspolitik, dels prisliberaliseringer i GATT-regi, kan påregnes en betydelig beskæftigelsestilbagegang i landbruget, har det været udvalgets opgave at se på yderligere forbedringer i mulighederne for at skabe ny økonomisk aktivitet i landdistrikterne. Udvalgets arbejde har derfor ikke sigtet alene mod landbrugserhvervet, men mod generelt forbedrede muligheder for udøvelse af erhverv og bosætning i landdistrikterne. Spredning af den økonomiske aktivitet - principielle overvejelser. I betænkningens kapitel 2 har udvalget gjort sig nogle overvejelser over de fordele, der kan være forbundet med at fastholde og forøge landdistrikternes befolkningsandel. Udvalget peger på, at en bevidst politik til støtte for landdistrikterne bl.a. kan begrundes i samfundsøkonomiske gevinster, der ikke fuldt ud afspejles i privatøkonomiske omkostningsovervejelser. Det drejer sig f.eks. om følgende fordele ved bosætning og erhvervsetablering i landdistrikterne: * Mindre risiko for sociale problemer * Bedre bokvalitet * Miljømæssige gevinster, f.eks. som følge af mindre trafiktæthed * Bedre udnyttelse af rekreative værdier * Mindre tidsforbrug på transport * Affolkning af landområder medfører investeringsbehov i tilflytningsområderne * Bevarelse af særlige folkelige og kulturelle værdier

8 8 Mulighederne for en øget "passiv" udbetaling fra offentlige kasser til landdistrikterne må anses for begrænsede, omend der kan peges på justeringer i eksisterende ordninger. Det konkluderes, at der er behov for en politik, der kan skabe en positiv og såvidt muligt "selvbærende" udvikling i landdistrikterne med følgende elementer: * Fremme af privat erhverv, ved bl.a. - lempelse af regler - sikring af infrastruktur - indsats i forhold til særligt egnede erhvervstyper - øget lokalt initiativ * Sikring af et acceptabelt serviceniveau, gennem bl.a. omstrukturering og kombination af offentlig og privat service under hensyn til lavt befolkningsgrundlag og rationel drift * Forbedrede vilkår for bosætning i øvrigt, bl.a. med hensyn til boligens kvalitet og kulturtilbud. * Styrkelse af det kommunale ansvar for en afbalanceret udvikling Landdistrikternes udvikling. I betænkningens kapitel 3 er der redegjort for de nuværende udviklingsperspektiver for landdistrikterne. Selv om der i det seneste tiår er sket en vis stabilisering i landdistrikternes befolkningstal, tyder fremskrivninger for landbrugserhvervet på, at der i de kommende år vil ske en betydelig reduktion i beskæftigelsen i landbruget. Dette indebærer igen risiko for en fornyet afvandring. Den direkte beskæftigelse i landbruget udgør i dag kun en mindre del af landområdernes samlede beskæftigelse. På landsplan udgør beskæftigelsen i landbrugets primærproduktion ca helårsbeskæftigede. Beskæftigelsen i landbruget forventes yderligere reduceret over de kommende år som

9 9 følge af bl.a. de ændringer i landbrugspolitikken, der tilstræbes i EF- og GATT-regi. En fortsættelse af den nuværende udvikling vil endvidere indebære en centralisering inden for såvel den private som den offentlige servicevirksomhed og dermed en udtynding af betjeningen af landdistrikterne. Udvalget har på Planstyrelsens regionaløkonomiske model RIMO fået foretaget en fremskrivning af udviklingen i en række udvalgte "arbejdskraftoplande", som er præget af store landområder. Fremskrivningen viser, at den relativt store betydning, fremstillingserhvervene i dag har i landdistrikterne, forventes at blive forstærket. Da en udbygning af fremstillingserhvervene antages at føre til en lavere indkomstudvikling pr. indbygger end en udbygning af servicesektoren, er der en risiko for, at de regionale forskelle i indkomsterne vil blive forstærket. Endvidere viser modelfremskrivningen, at de regionale forskelle i de beskæftigedes uddannelsesmæssige kvalifikationer vil blive øget. I kapitel 3 er endvidere belyst de planlagte infrastrukturinvesteringer, som må forventes at få betydning for landdistrikternes udvikling. Erfaringer fra udlandet. Regional- og landdistriktspolitik i vores nærmeste nabolande er beskrevet i kapitel 4. Der er naturligvis - som følge af de geografiske og befolkningsmæssige forskelle mellem landene - stor forskel på den måde, problemet gribes an på.

10 10 Beskrivelsen af ordninger i Tyskland og England viser, at der f.eks. anvendes betydelige midler til byfornyelse i landdistrikterne og/eller til støtte af boligbyggeri i landsbyer. Hertil kommer, at flere af landene har regionale erhvervsprogrammer, bl.a. med henblik at gøre områderne mindre afhængige af enkelte erhverv. Diskussion og forslag. Udvalget har i kapitel 5 beskrevet sine anbefalinger og forslag. Det er udvalgets opfattelse, at udviklingen i landdistrikterne først og fremmest vil være afhængig af lokalt engagement og initiativ. Det har, jf. udvalgets kommissorium, været udvalgets opgave at komme med forslag, der skal gøre det lettere for det lokale initiativ at sikre en "selvbærende" økonomisk udvikling i landdistrikterne. Det vil sige en udvikling, som primært er båret frem af den økonomiske udvikling i landdistrikterne selv, fremfor en øget overførsel af midler fra de øvrige dele af landet. Udvalget har afgrænset sine forslag, således at man ikke har ønsket at fremsætte forslag, der påvirker borgernes sikkerhed, sundhed eller retssikkerhed i negativ retning. Endvidere har det været udvalgets opgave at fremsætte forslag, der ligger inden for rammerne af regeringens økonomiske politik. I det følgende er givet en kortfattet oversigt over udvalgets forslag og anbefalinger opdelt i de tre hovedproblemområder: Landdistrikternes generelle vilkår, erhvervsvilkårene og vilkårene for bosætning og service i landdistrikterne.

11 11 Emne Forslag og anbefalinger GENERELLE VILKÅR I LANDDISTRIKTERNE Øget medbestemmelse Skattereform og landdistrikter Fordeling af bloktilskud til kommunerne Tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag Landzonekompetencen Bolig- og erhvervsbyggeri Muligheder for at give lokalsamfundets brugerbestyrelser styrket kompetence foreslås udnyttet. (Om bredere brugerbestyrelser, se forslag 5.3.4). I de tilfælde, hvor der ikke er veldefineret brugerkreds, foreslås uddelegering til lokale foreninger mv. Det foreslås generelt, at der ved forhandlingerne om en skattereform fokuseres på de betydelige omfordelende virkninger mellem land og by, som en ændring af skattesystemet kan medføre. Det anbefales, at der i Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg arbejdes videre med mulighederne for at ændre fordelingen af de generelle tilskud (ændret fordeling ved udlægning af opgaver). Der foreslås en forhøjelse af udligningstilskuddene til kommuner med særligt svagt beskatningsgrundlag (forhøjelse af procentgrænsen på 85 pct.). En række kommuner har i en periode som frikommuner overtaget amtsrådets kompetencen til at meddele tilladelser efter planlovens landzonebestemmelser. Disse frikommuneforsøg er under evaluering med henblik på at vurdere, om kompetencen bør overføres fra amt til kommune. Udvalget foreslår den igangværende evaluering udvidet til yderligere at omfatte en række forhold af særlig betydning for landdistrikterne. Der foreslås udsendt information om mulighederne for bolig- og erhvervsbyggeri i landdistrikterne "Landsbypris" En landsby-pris på f.eks. 5 mio. kr. foreslås uddelt mellem konkurrerende kommuners projekter for styrkelse af landsbyer/landdistrikter. Finansieres af bloktilskuddene.

12 12 ERHVERVSVILKÅR I LANDDISTRIKTERNE Enklere virksomhedsetablering Kommunernes muligheder for at rådgive iværksættere foreslås bedre udnyttet, og der peges på anvendelse af kommunernes servicefunktion for mindre virksomheder Lokal erhvervsudvikling Spildevandsanlæg Telekommunikation Behovet for lokale initiativer til oprettelse og udbygning af private virksomheder understreges. Der peges på anvendelse af "Sejerø-ordningen" også i landdistrikterne, og opmærksomheden henledes på den maksimering af udgifter til tilslutningsbidrag, der nu er gennemført. Der peges på, at kommende liberaliseringer bør tilrettelægges på en sådan måde, at forsyningssikkerheden i landdistrikterne i videst muligt omfang opretholdes og udbygges Biobrændsler i energiforsyning Der peges på en forøget forsknings- og udviklingsindsats i kombination med initiativer, der fremmer anvendelsen af biobrændsler Investering i infrastruktur Kommunernes midlertidige adgang til at lånefinansiere infrastrukturinvesteringer foreslås fastholdt i de kommende år Skiltning og udkørsel De nye skiltningsregler, som på nogle punkter kan forekomme restriktive, foreslås genovervejet og eventuelt ændret efter et passende tidsrum. Vejmyndighederne anmodes om at tage i betragtning, at kørslen til og fra mindre virksomheder på nedlagte landbrugsejendomme ikke nødvendigvis er større end kørslen til og fra landbrugsejendomme Ferielejligheder i overflødiggjorte landbrugsbygninger Der foreslås indført støtte fra byfornyelsesmidlerne til istandsættelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger med henblik på indretning af ferielejligheder Landboturisme Lempelse af grundskyld Der peges på de vækstmuligheder, der ligger i denne form for turisme. Der foreslås udsendt information om de forenklede skatteregler, og det anbefales, at der afsættes turistfremmemidler til markedsføring. Kommuner og amtskommuner foreslås at få mulighed for nedsættelse af grundskylden.

13 Bidrag til kapitalpension Udvalget kan støtte Landboforeningernes forslag om ophævelse af personlig indkomstbegrænsningen på bidrag til kapitalpension. VILKÅR FOR BOSÆTNING OG SERVICE I LANDDISTRIKTERNE Byfornyelsesmidler Befordringsfradrag Offentlig og privat service Tværgående institutioner Børnepasning Skoletilbud Der foreslås generelt et enklere regelsæt for byfornyelse og boligforbedring med større metodefrihed for kommunerne. Herudover foreslås en opdeling af midlerne, således at bebyggelsen i landzoner sikres en andel i midlerne, og at midlerne i landzone kan fordeles efter nye regler tilpasset landdistrikternes boligform. Befordringsfradraget foreslås omlagt, således at bundfradraget i ordningen forøges fra 20 til 25 km, mens der sker en forhøjelse af den laveste sats (ud over 54 km). Mulighederne for at benytte postvæsenet til kommunale opgaver og dagligvaredistribution foreslås bedre udnyttet. Omvendt foreslås det også at overveje en klarere hjemmel til, at kommunerne kan varetage specifikke statslige opgaver, f.eks. visse poathusfunktioner i landdistrikterne. Endelig foreslås forbuddet mod rullende købmandsforretninger genovervejet. Det foreslås, at der skaffes hjemmel til at "fusionere" kommunale opgaver i landdistrikterne, således at der f.eks. på skoler kan foregå børnepasnings- og ældreaktiviteter, og således at repræsentanter for disse brugergrupper kan indgå i brugerbestyrelsen. Aldersgrænsen for optagelse i skolefritidsordning foreslås sat ned, således at børn på 3 år kan optages. Der foreslås taxameterbevilling til skolefritidsordningerne på en sådan måde, at landdistrikter kan tilbydes samme dækningsgrad på børnepasningsområdet som i den øvrige del af kommunen. Ved folkeskolelukninger foreslås skolebestyrelser i landdistrikter tildelt ret til at få bygninger og inventar overdraget til en friskole. Friskolen tildeles et kommunalt taxametertilskud svarende til den gennemsnitlige folkeskoleudgift i den øvrige del af kommunen.

14 Kultur og folkeoplysning Der opfordres til, at man udnytter de muligmuligheder, lov om folkeoplysning giver for at sikre et varieret udbud af fritids- og kulturtilbud i landdistrikterne Biblioteker Mulighederne for samdrift mellem skole- og folkebibliotek foreslås forbedret Bredere opgavegrundlag for præsterne En øget anvendelse af kombinationsstillinger for præsterne vil kunne medvirke til både at bevare præstestillinger og andre lokale funktioner.

15 KAPITEL 1 INDLEDNING

16 Udvalgets sammensætning mv. Efter henvendelser fra De Danske Landboforeninger og Landsforeningen af Landsbysamfund besluttede regeringen i april 1991, at der skulle nedsættes et tværministerielt udvalg med henblik på at komme med forslag til en ny økonomisk aktivitet i landdistrikterne. Udvalget, der blev nedsat den 16. sammensætning: juli.1991, fik følgende Afdelingschef Thorkil Juul, Indenrigsministeriet (formand) Fuldmægtig Bjarke Rasmussen, Boligministeriet Fuldmægtig Karin Bruun, Energiministeriet Fuldmægtig Torben Studnitz, Industriministeriet Fuldmægtig Helle Saxil Andersen, Kirkeministeriet Afdelingschef Chr. Kofoed-Enevoldsen, Post- og Telegrafvæsenet Undervisningsinspektør Edith Kjærsgaard, Kulturministeriet Kontorchef Sten Strömgren, Landbrugsministeriet Kontorchef Inger Vaaben, Miljøministeriet Fuldmægtig Alf Therkildsen, Skatteministeriet Viceinspektør Finn Arvid Olsson, Undervisningsministeriet I februar 1992 er kontorchef Sten Strömgren erstattet af kontorchef Inga Steen Jensen, Landbrugsministeriet, og fuldmægtig Karin Bruun er erstattet af fuldmægtig Maria Grønlykke, Energiministeriet. I maj 1992 udtrådte fuldmægtig Bjarke Rasmussen, Boligministeriet, af udvalget. I perioden juni-oktober 1992 har Boligministeriet været repræsenteret af fuldmægtig Michael Jacobsen og herefter af fuldmægtig Lisbeth Krogh. I udvalgsarbejdet har endvidere deltaget kontrollør Henrik Neander, P&T, fuldmægtig Helle Witt og fuldmægtig Lisbeth Andersen, Planstyrelsen. I november 1992 er Alf Therkildsen erstattet af fuldmægtig Claus Johannessen, Skatteministeriet.

17 17 Sekretariatsfunktionen er blevet varetaget af kontorchef Niels Jørgen Mau og fuldmægtig Henrik Kyvsgaard, Indenrigsministeriets økonomiske afdeling. Udvalget har den 21. november IS91 afholdt en konference på Roskilde Højskole om ny økonomisk aktivitet i landdistrikterne. I konferencen deltog en række organisationer rav, med interesse for landdistrikterne. Udvalget har opfordret organisationer og enkeltpersoner til at indsende forslag til regelændringer mv. vedrørende den økonomiske aktivitet i landdistrikterne. Udvalget har modtaget en lang række forskellige forslag, der er indgået i udvalgets arbejde. I bilagsdelen til betænkningen er optrykt nogle af de modtagne forslag til styrkelse af aktiviteten i landdistrikterne. Udvalget har den 9. juni 1932 deltaget i en landdistriktstur arrangeret af Komiteen for Landsbyer og Landdistrikter. Der blev aflagt besøg i Spøttrup Kommune samt landsbyerne Ørnhøj og Kollemorten. Der blev bi.a. vist eksempler på, hvorledes kommunerne kan fremme udviklingen i landsbyerne og forskellige lokale beboerinitiativer med henblik på at sikre detailhandel og service i landsbyerne. Udvalget har holdt 13 møder Baggrunden for for udvalgets _neiisættel_se, nedsættelse Som følge af bl.a. den teknologiske udvikling er der siden 1950'erne sket en meget markant befolkningsmæssig afvandring fra landbrugserhvervet og landdistrikterne. Stadig færre landmænd har produceret stadig mere. Landbrugserhvervet står i dag overfor yderligere strukturtilpasninger. Miljøpolitiske tilpasninger, EF's nye prispolitik og tilknyttede braklægningskrav, yderligere tilpasninger af prispolitikken til verdensmarkedspriser og en fortsat effektivisering af landbrugs-

18 18 produktionen må antages at føre til et fortsat fald i antallet af bedrifter og beskæftigede i landbrugserhvervet. For landdistrikterne som sådan påvirkes det økonomiske grundlag af udviklingen i landbrugserhvervet, samtidig med at det økonomiske grundlag for andre erhverv i landdistrikterne er forsvundet - dels som følge af en mindre efterspørgsel fra landbruget og dels som følge af en generel strukturudvikling. Eksempelvis er der i hele landet tale om, at detailhandelen skal have et stigende befolkningsgrundlag for at eksistere, og grundlaget for flere oprindelige håndværksproduktioner er forsvundet. Det økonomiske grundlag for landdistrikterne ændres således markant. Det økonomiske udkomme vil fremover i højere grad bero på lønindkomster i nærliggende byer eller indkomster fra nye virksomheder og produktioner i landdistrikterne. Udviklingen i landdistrikterne vil kunne tegne sig meget forskelligt afhængigt af dels afstanden til erhvervscentre og dels muligheden for at skabe en ny økonomisk aktivitet i området. I områder, hvor det er vanskeligt at skabe nye økonomiske aktiviteter, rummer udviklingen en fare for, at landdistrikterne bliver præget af en selvforstærkende tilbagegang. Den manglende økonomiske udvikling betyder, at befolkningstallet falder, hvorved grundlaget for skoler, detailhandel mv. fjernes, hvilket igen fører til fraflytninger Udvalgets kommissorium. Regeringen har på denne baggrund fastsat følgende kommissorium for udvalgets arbejde: "Kommissorium for et tværministerielt udvalg om en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Udvalget skal med udgangspunkt i det foreliggende materiale om indkomst- og levevilkår i landdistrikterne vurdere mulig-

19 19 hederne for - inden for rammerne af regeringens økonomiske politik - at skabe ny økonomisk aktivitet i landdistrikterne, samtidig med at den folkelige og kulturelle aktivitet sikres. Udvalget skal skitsere mulige ændringer i lovgivning og andre regler til stimulering af udviklingen i landdistrikterne og til ophævelse af påpegede hindringer herfor. Udvalget sammensættes af repræsentanter for Boligministeriet, Energiministeriet, Indenrigsministeriet, Industriministeriet, Kirkeministeriet, Kommunikationsministeriet, Kulturministeriet, Landbrugsministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet og Undervisningsministeriet. Udvalget kan i fornødent omfang indkalde repræsentanter for andre ministerier og fra berørte organisationer. Indenrigsministeriet udpeger udvalgets formand og stiller sekretariat til rådighed for udvalget. De deltagende ministerier bidrager til sekretariatsbetjeningen på deres ressortområder. Udvalget skal afslutte sit arbejde inden den " december 1.4. Afgrænsning af landdistrikter. Det følger af udvalgets kommissorium, at udvalgets arbejde ikke alene skal sigte mod landbrugserhvervet, men mod generelt forbedrede muligheder for udøvelse af erhverv og bosætning i landdistrikterne. Det har derfor været nødvendigt, at forsøge en afgrænsning af begrebet landdistrikter. Både i den danske og i international statistik findes der flere forskellige definitioner til afgrænsning af, hvad der forstås ved landdistrikter og landsbyer. Det forhold, at der anvendes flere forskellige definitioner, afspejler dog først og fremmest, at man i forskellige sammenhænge må benytte sig

20 at forskellige definitioner for at få en rimelig statistisk belysning. 20 Ser man på forskelle mellem kommuner, må man således anvende en afgrænsning, der bygger på kommunernes grad af bymæssighed, men ser man på landdistrikter i almindelighed, er en kommuneaf grænsning for grov en inddeling, da alle kommuner både omfatter byer og landdistrikter. Afgrænsningen af landdistrikter og landsbyer sker i de statistiske opgørelser normalt, på grundlag af befolkningstætheden og i forhold til byafgrænsningen. Byområder bliver af Danmarks St.atistik defineret som: "en sammenhængende bebyggelse, der på opgøreleestidspunktet har mindst 200 indbyggere; at bebyggelserne er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyides offentlige anlæg, kirkegårde o.l. " Landsbykommissionen, der afgav betænkning i , afgrænsede landdistriktsområdet og landsbyer som byer med mellem 200 og indbyggere (landsbyer) og de egentlige landdistriktsområder. Hvis man anvender denne definition var der pr. 1. januar 1992 tale om følgende fordeling af befolkningen i Danmark:

21 21 Tabel 1.1, Befolkningsfordeling pr. 1 januar 1992 Antal indbyggere Byer over indbyggere Landsbyer indbyggere Landsbyer indbyggere Landdistrikter Hele landet Landsbyer og landdistrikter 1, Pct. af total 77 pct. 4 pct. 4 pct. 15 pct. 100 pct. 2 3 pct. Denne definition svarer altså til, at 23 pct. af befolkningen bor i landsbyer eller landdistrikter. Danmarks Statistik inddeler kommunerne i 12 kategorier afhæn gigt af den bymæssige bebyggelse. Bykommuner er defineret som kommuner, hvor den største by har mindst indbyggere. Kommuner, hvor største by er mindre end indbyggere, er således defineret som landkommune. Tabal 1.2. Fordeling af befolkningen i bykommuner og landkommuner pr. 1. januar 1992 (excl. Christiansø, der er uden for kommuneinddeling) Geokode 1-8 Bykommuner pct, 9 Landkommuner med over 50 pct. i byer pct. 10 Landkommuner med 33,3-50 pct. i byer pct. 11 Landkommuner med under 33,3 pct. i byer pct. 12 Landkommuner uden bymæssig bebyggelse pct. Hele landet Denne definition indebærer, at op til 32 pct. af befolkningen bor i landkommuner.

22 22 Planstyrelsen har i "Fremtiden for Landbruget" (1988) arbejdet med følgende fire definitioner af landkommuner: 1) Kommuner, hvis største by er mindre end indbyggere, og kommunen er beliggende mere end 10 km fra nærmeste by med over indbyggere 2) Kommuner, hvis største by er mindre end indbyggere, og kommunen er beliggende mindre end 10 km fra nærmeste by med over indbyggere 3) Kommuner, hvis største by er mellem og indbyggere, og kommunen er beliggende mere end 10 km fra nærmeste by med over indbyggere 4) Kommuner, hvis største by er mellem og indbyggere, og kommunen er beliggende mindre end 10 km fra nærmeste by med over indbyggere Ud fra disse definitioner afgrænses landbefolkningen/landkommunerne til maksimalt indbyggere (122 kommuner)/ hvoraf ca er bosat uden for byerne. Hovedparten af disse kommuner ligger mere end 10 km fra nærmeste større by med over indbyggere (99 kommuner med indbyggere). Efter planloven opdeles hele landet i byzoner, sommerhusområder og landzoner. Byzoner er områder, som i en byudviklingsplan, bygningsvedtægt eller byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse eller områder, som i en lokalplan er overført til byzone. Sommerhusområder er områder, som i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse eller områder, som i en lokalplan er overført til sommerhusområde. Landzoner er områderne udenfor byzonen og sommerhusområderne. Byer, hvor der planlægges for en egentlig byvækst, og byudviklingsområder ved disse skal overføres til byzone. Mindre

23 23 landsbyer, hvor der kun planlægges for en beskeden boligtilvækst kan fortsat være i landzone. Det skal understreges, at ovennævnte definitioner på landdistrikter indeholder såvel landområder og mindre landsbyer i landzone som landsbyer i byzone. Der findes ingen ajourført statistik over befolkningen i henholdsvis byzone og landzone. Sammenfatning Afgrænsningen af landsbyer og landdistrikter kan således foretages på flere måder. Som en grov hovedregel kan man imidlertid gå ud fra, at befolkningen på landet udgør knap , og inddrages de mindre landsbyer, er der tale om ca. 1 mio. eller 20 pct. af befolkningen. Udvalget har imidlertid ikke lagt sig fast på én definition, men fundet, at afgrænsningen af landsbyer og landdistrikter konkret bør vælges under hensyn til bl.a. tilgængelig statistik, de konkrete spørgsmål mv. I den følgende figur ses udviklingen i befolkningsfordelingen fra 1940 til i dag. Som det fremgår af figuren, falder befolkningstallet i landdistrikterne meget kraftigt (ca. 40 pct.) fra midten af 1950'erne og til begyndelsen af 1980'erne. I 1980'erne har befolkningstallet i landdistrikterne været svagt faldende.

24 24 Figur 1.1. Befolkningsudvikling Befolkning mill. Befolkningsudviklingen

25 Hvilke initiativer er allerede taget? I bilagsbindet er foretaget en gennemgang af gældende ordninger og regelsæt af betydning for landdistrikterne. Blandt andet på basis af denne gennemgang er det muligt at danne sig et overblik over initiativer til styrkelse af landdistrikterne, der allerede er taget. I Landsplanredegørelse, "Danmark på vej mod år 2018" understreges det, at det er regeringens mål, at det skal undgås, at landdistrikterne bliver præget af afvandring og økonomisk tilbagegang. Landdistrikterne og de små øer skal så vidt muligt suppleres med andre former for erhverv end landbruget for at styrke udviklingen. Det er således regeringens målsætning at sikre udviklingen i landdistrikterne, og der er på en lang række områder taget initiativer, der medvirker til at støtte erhvervsudviklingen, bosætningen og og serviceforsyningen i landdistrikterne. Regeringens initiativer for at fremme erhvervsudviklingen. Sikringen af den økonomiske udvikling i landdistrikterne hænger naturligvis sammen med den generelle politik for at forbedre erhvervsbetingelserne i hele landet. Mindre industri og håndværk spiller i dag en stigende rolle i landdistrikterne. For industri og håndværk gælder, at det er arbejdspladser, hvor der er relativt store finansieringsomkostninger. Renteniveauet er således en væsentlig omkostningsfaktor. I løbet af de sidste 10 år er der sket et betragteligt fald i renten samtidig med en mærkbar opbremsning i pris- og lønudviklingen, hvilket har været med til at fremme erhvervsudviklingen i landdistrikterne. Blandt de særlige initiativer, der er taget for at forbedre erhvervsudviklingen - også i landdistrikterne - kan nævnes:

26 26 Folketinget vedtog i 1988 at lette overdragelse af erhvervsvirksomhed, som led i et familiegenerationsskifte. Med skattereformen i 1987 blev der indført den såkaldte virksomhedsskatteordning for selvstændigt erhvervsdrivende. Ordningen er en frivillig ordning, der skal sikre, at enkeltmandsvirksomheder skattemæssigt ligestilles med selskaber. Skattesatsen for den særlige virksomhedsskat er siden i flere omgange sænket. Formueskatten er over en 4 årig periode blevet nedsat fra 2,2 pct. i 1988 til 1,0 pct i Baggrunden var bl.a., at formueskatten især var belastende for små og mellemstore virksomheder, herunder også for landbrug. Der blev med finanslovsaftalen for 1992 taget initiativ til etablering af "Dansk erhvervsudviklingsfond", der kan yde lån og garantier til forskellige risikobetonede udviklingsprojekter, herunder særligt for små og mellemstore virksomheder. Regeringen nedsatte i februar 1992 en aktionsgruppe vedrørende en styrket indsats over for iværksætterne og de mindre virksomheder. Arbejdsgruppen afgav redegørelse i marts Arbejdsgruppen stillede bl.a. forslag om udarbejdelse af en "iværksætter-guide", styrket rådgivning, og bedre finansieringsmuligheder for iværksættere. I finanslovsaftalen for 1993 indgår, at der for 1993 afsættes ekstra 175 mio. kr. til en øget indsats for igangsættere og nye aktiviteter i mindre og mellemstore virksomheder. Dette omfatter bl.a. en garantiordning for igangsættere, øgede muligheder for iværksætterkurser, uddannelsestilbud, virksomhedsprojekter mv. Der afsættes herudover øgede midler til produktudvikling af jordbrugsog fiskeriprodukter mv.

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

Vordingborg Kommunes høringssvar til Landsplanredegørelse 2013

Vordingborg Kommunes høringssvar til Landsplanredegørelse 2013 Valdemarsgade Naturstyrelsen 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/19691 Dokumentnr.: 88338/13 Sagsbehandler: Anja Valhøj Dir. 55 36 26 86 E-mail: anv@vordingborg.dk

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET

REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET Regional- og

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Ældres liv på landet 167.000 65+årige bor i de tyndt befolkede områder 21 pct. af befolkningen i disse områder

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven.

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Resume Iværksætterhus erhvervsudviklingsloven Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Tilsynet lagde

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 2: Lokale rammevilkår Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Lokale rammevilkår såsom skat, administration

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 26. maj 2003 Kontor: Stabsenheden J. nr.: 2003-2117/515-2 Sagsbeh.: IKM Fil-navn: generel/vandrerhjem

INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 26. maj 2003 Kontor: Stabsenheden J. nr.: 2003-2117/515-2 Sagsbeh.: IKM Fil-navn: generel/vandrerhjem INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 26. maj 2003 Kontor: Stabsenheden J. nr.: 2003-2117/515-2 Sagsbeh.: IKM Fil-navn: generel/vandrerhjem Notat om kommunal støtte til vandrerhjem 1. Kommuners muligheder

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK

KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK IV.1 Indledning Geografiske indkomstforskelle i Danmark Erhvervsudviklingen har betydning for, hvor vi bor Geografisk afgrænsning af yderområder Danmark er et lille land,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Borgmester Tove Larsen Aabenraa Kommune MINISTEREN. Kære borgmester

Borgmester Tove Larsen Aabenraa Kommune MINISTEREN. Kære borgmester Borgmester Tove Larsen Aabenraa Kommune MINISTEREN Dato: 2. juli 2013 Kære borgmester Som opfølgning på borgmestermødet den 24. maj her i ministeriet vil jeg gerne udtrykke min store glæde over den positive

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Aftale om ændring af spillelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Aftale om ændring af spillelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Aftale om ændring af spillelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti December 2014 Den 1. januar 2012 trådte en ny spillelovgivning

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere