LANDDISTRIKTERNE - ændrede vilkår
|
|
- Klaus Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LANDDISTRIKTERNE - ændrede vilkår Betænkning fra udvalget vedrørende en bæredygtig udvikling i landdistrikterne
2 Publikationen kan købes hos boghandleren eller hos STATENS INFORMATION Postboks København K Tlf (9-16) Fax ISBN (bet.) ISBN (bilag) ISBN (kpl.) Stougaard Jensen/København In bet
3 INDHOLDSFORTEGNELSE. Side 0. RESUME 5 1. INDLEDNING Udvalgets sammensætning mv 1.2. Baggrunden for udvalgets nedsættelse 1.3. Udvalgets kommissorium 1.4. Afgrænsning af landdistrikter 1.5. Hvilke initiativer er allerede taget? SPREDNING AF DEN ØKONOMISKE AKTIVITET - PRINCIPIELLE OVER- VEJELSER Spredning af økonomisk vækst - velfærdsbetragtninger 2.2. Den lokale økonomi - befolkningsudviklingen 2.3. Erhvervsvirksomhedernes placeringsovervejeleer 2.4. Overvejelser bag placering af offentlige virksomheder Valg af bopæl 2.6. De folkelige og kulturelle værdier i landdistrikterne Offentlig regulering via region- og kommuneplanlægning Konklusion om baggrunden for en politik til gavn for udviklingen i landdistrikterne LANDDISTRIKTERNES UDVIKLING Landdistrikternes udvikling 3.2. Landbrugsudviklingen 3.3. Udvikling i service 3.4. Konsekvensfremskrivninger for landdistrikterne 3.5. Planlagte investeringer i infrastruktur 3.6. Sammenfatning
4 Side 4. ERFARINGER FRA UDLANDET Indledning 4.2. Sverige 4.3. Norge 4.4. Tyskland 4.5. England 4.6. Frankrig DISKUSSION,OG,FORSLAG Principper for fremsættelse af forslag 5.1. Generelle vilkår i landdistrikterne 5.2. Erhvervsmæssige vilkår i landdistrikterne 5.3. Vilkår for bosætning og service i landdistrikterne Litteraturliste 179
5 0. RESUMÉ
6 6 Udvalgets opgave. I begyndelsen af dette århundrede boede mere end halvdelen af Danmarks befolkning på landet. I dag bor kun cirka 20 procent af befolkningen eller omkring 1 million mennesker i landdistrikter og mindre landsbyer. Denne udvikling kan ses som et resultat af væksten i byerhvervene og landbrugets mekanisering mv. Den eksisterende politik indeholder allerede en række elementer, der kan medvirke til at bremse afvandringen og beskæftigelsestilbagegangen i landdistrikterne. Således foregår der via de statslige skatter og afgifter en omfordeling af forbrugsmulighederne, som især gavner landdistrikterne, ligesom offentlige virksomheders takstpolitik ofte er til gavn for de tyndt befolkede landområder. Der kan herudover peges på, at der i de senere år er skabt en række forbedringer, som kan have betydning for erhvervslivet i landdistrikterne. Det drejer sig om bedre skattemæssige vilkår for mindre virksomheder (virksomhedsskatteordningen, lempet formueskat, bedre vilkår ved familiegenerationsskifte mv.), bedre vilkår for iværksættere (garantiordning, kurser/uddannelse, støtte til produktudvikling, iværksætterguide mv.) ligesom der er sket en lempelse af planlovsbestemmelser, bl.a. med henblik på udnyttelse af nedlagte landbrugsbygninger til andet erhverv. Af betydning for fastholdelsen af den offentlige service kan nævnes forbedringerne i det særlige tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag, muligheden for mere fleksible børnepasningsmuligheder (puljeordninger) og muligheden for "ikke fuldt årgangsdelt undervisning" mv. i folkeskolen.
7 7 Disse initiativer og særordninger er - sammen med udvalgets kommissorium mv. - beskrevet i betænkningens kapitel 1. I en situation, hvor der som følge af dels ændringer i EF's landbrugspolitik, dels prisliberaliseringer i GATT-regi, kan påregnes en betydelig beskæftigelsestilbagegang i landbruget, har det været udvalgets opgave at se på yderligere forbedringer i mulighederne for at skabe ny økonomisk aktivitet i landdistrikterne. Udvalgets arbejde har derfor ikke sigtet alene mod landbrugserhvervet, men mod generelt forbedrede muligheder for udøvelse af erhverv og bosætning i landdistrikterne. Spredning af den økonomiske aktivitet - principielle overvejelser. I betænkningens kapitel 2 har udvalget gjort sig nogle overvejelser over de fordele, der kan være forbundet med at fastholde og forøge landdistrikternes befolkningsandel. Udvalget peger på, at en bevidst politik til støtte for landdistrikterne bl.a. kan begrundes i samfundsøkonomiske gevinster, der ikke fuldt ud afspejles i privatøkonomiske omkostningsovervejelser. Det drejer sig f.eks. om følgende fordele ved bosætning og erhvervsetablering i landdistrikterne: * Mindre risiko for sociale problemer * Bedre bokvalitet * Miljømæssige gevinster, f.eks. som følge af mindre trafiktæthed * Bedre udnyttelse af rekreative værdier * Mindre tidsforbrug på transport * Affolkning af landområder medfører investeringsbehov i tilflytningsområderne * Bevarelse af særlige folkelige og kulturelle værdier
8 8 Mulighederne for en øget "passiv" udbetaling fra offentlige kasser til landdistrikterne må anses for begrænsede, omend der kan peges på justeringer i eksisterende ordninger. Det konkluderes, at der er behov for en politik, der kan skabe en positiv og såvidt muligt "selvbærende" udvikling i landdistrikterne med følgende elementer: * Fremme af privat erhverv, ved bl.a. - lempelse af regler - sikring af infrastruktur - indsats i forhold til særligt egnede erhvervstyper - øget lokalt initiativ * Sikring af et acceptabelt serviceniveau, gennem bl.a. omstrukturering og kombination af offentlig og privat service under hensyn til lavt befolkningsgrundlag og rationel drift * Forbedrede vilkår for bosætning i øvrigt, bl.a. med hensyn til boligens kvalitet og kulturtilbud. * Styrkelse af det kommunale ansvar for en afbalanceret udvikling Landdistrikternes udvikling. I betænkningens kapitel 3 er der redegjort for de nuværende udviklingsperspektiver for landdistrikterne. Selv om der i det seneste tiår er sket en vis stabilisering i landdistrikternes befolkningstal, tyder fremskrivninger for landbrugserhvervet på, at der i de kommende år vil ske en betydelig reduktion i beskæftigelsen i landbruget. Dette indebærer igen risiko for en fornyet afvandring. Den direkte beskæftigelse i landbruget udgør i dag kun en mindre del af landområdernes samlede beskæftigelse. På landsplan udgør beskæftigelsen i landbrugets primærproduktion ca helårsbeskæftigede. Beskæftigelsen i landbruget forventes yderligere reduceret over de kommende år som
9 9 følge af bl.a. de ændringer i landbrugspolitikken, der tilstræbes i EF- og GATT-regi. En fortsættelse af den nuværende udvikling vil endvidere indebære en centralisering inden for såvel den private som den offentlige servicevirksomhed og dermed en udtynding af betjeningen af landdistrikterne. Udvalget har på Planstyrelsens regionaløkonomiske model RIMO fået foretaget en fremskrivning af udviklingen i en række udvalgte "arbejdskraftoplande", som er præget af store landområder. Fremskrivningen viser, at den relativt store betydning, fremstillingserhvervene i dag har i landdistrikterne, forventes at blive forstærket. Da en udbygning af fremstillingserhvervene antages at føre til en lavere indkomstudvikling pr. indbygger end en udbygning af servicesektoren, er der en risiko for, at de regionale forskelle i indkomsterne vil blive forstærket. Endvidere viser modelfremskrivningen, at de regionale forskelle i de beskæftigedes uddannelsesmæssige kvalifikationer vil blive øget. I kapitel 3 er endvidere belyst de planlagte infrastrukturinvesteringer, som må forventes at få betydning for landdistrikternes udvikling. Erfaringer fra udlandet. Regional- og landdistriktspolitik i vores nærmeste nabolande er beskrevet i kapitel 4. Der er naturligvis - som følge af de geografiske og befolkningsmæssige forskelle mellem landene - stor forskel på den måde, problemet gribes an på.
10 10 Beskrivelsen af ordninger i Tyskland og England viser, at der f.eks. anvendes betydelige midler til byfornyelse i landdistrikterne og/eller til støtte af boligbyggeri i landsbyer. Hertil kommer, at flere af landene har regionale erhvervsprogrammer, bl.a. med henblik at gøre områderne mindre afhængige af enkelte erhverv. Diskussion og forslag. Udvalget har i kapitel 5 beskrevet sine anbefalinger og forslag. Det er udvalgets opfattelse, at udviklingen i landdistrikterne først og fremmest vil være afhængig af lokalt engagement og initiativ. Det har, jf. udvalgets kommissorium, været udvalgets opgave at komme med forslag, der skal gøre det lettere for det lokale initiativ at sikre en "selvbærende" økonomisk udvikling i landdistrikterne. Det vil sige en udvikling, som primært er båret frem af den økonomiske udvikling i landdistrikterne selv, fremfor en øget overførsel af midler fra de øvrige dele af landet. Udvalget har afgrænset sine forslag, således at man ikke har ønsket at fremsætte forslag, der påvirker borgernes sikkerhed, sundhed eller retssikkerhed i negativ retning. Endvidere har det været udvalgets opgave at fremsætte forslag, der ligger inden for rammerne af regeringens økonomiske politik. I det følgende er givet en kortfattet oversigt over udvalgets forslag og anbefalinger opdelt i de tre hovedproblemområder: Landdistrikternes generelle vilkår, erhvervsvilkårene og vilkårene for bosætning og service i landdistrikterne.
11 11 Emne Forslag og anbefalinger GENERELLE VILKÅR I LANDDISTRIKTERNE Øget medbestemmelse Skattereform og landdistrikter Fordeling af bloktilskud til kommunerne Tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag Landzonekompetencen Bolig- og erhvervsbyggeri Muligheder for at give lokalsamfundets brugerbestyrelser styrket kompetence foreslås udnyttet. (Om bredere brugerbestyrelser, se forslag 5.3.4). I de tilfælde, hvor der ikke er veldefineret brugerkreds, foreslås uddelegering til lokale foreninger mv. Det foreslås generelt, at der ved forhandlingerne om en skattereform fokuseres på de betydelige omfordelende virkninger mellem land og by, som en ændring af skattesystemet kan medføre. Det anbefales, at der i Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg arbejdes videre med mulighederne for at ændre fordelingen af de generelle tilskud (ændret fordeling ved udlægning af opgaver). Der foreslås en forhøjelse af udligningstilskuddene til kommuner med særligt svagt beskatningsgrundlag (forhøjelse af procentgrænsen på 85 pct.). En række kommuner har i en periode som frikommuner overtaget amtsrådets kompetencen til at meddele tilladelser efter planlovens landzonebestemmelser. Disse frikommuneforsøg er under evaluering med henblik på at vurdere, om kompetencen bør overføres fra amt til kommune. Udvalget foreslår den igangværende evaluering udvidet til yderligere at omfatte en række forhold af særlig betydning for landdistrikterne. Der foreslås udsendt information om mulighederne for bolig- og erhvervsbyggeri i landdistrikterne "Landsbypris" En landsby-pris på f.eks. 5 mio. kr. foreslås uddelt mellem konkurrerende kommuners projekter for styrkelse af landsbyer/landdistrikter. Finansieres af bloktilskuddene.
12 12 ERHVERVSVILKÅR I LANDDISTRIKTERNE Enklere virksomhedsetablering Kommunernes muligheder for at rådgive iværksættere foreslås bedre udnyttet, og der peges på anvendelse af kommunernes servicefunktion for mindre virksomheder Lokal erhvervsudvikling Spildevandsanlæg Telekommunikation Behovet for lokale initiativer til oprettelse og udbygning af private virksomheder understreges. Der peges på anvendelse af "Sejerø-ordningen" også i landdistrikterne, og opmærksomheden henledes på den maksimering af udgifter til tilslutningsbidrag, der nu er gennemført. Der peges på, at kommende liberaliseringer bør tilrettelægges på en sådan måde, at forsyningssikkerheden i landdistrikterne i videst muligt omfang opretholdes og udbygges Biobrændsler i energiforsyning Der peges på en forøget forsknings- og udviklingsindsats i kombination med initiativer, der fremmer anvendelsen af biobrændsler Investering i infrastruktur Kommunernes midlertidige adgang til at lånefinansiere infrastrukturinvesteringer foreslås fastholdt i de kommende år Skiltning og udkørsel De nye skiltningsregler, som på nogle punkter kan forekomme restriktive, foreslås genovervejet og eventuelt ændret efter et passende tidsrum. Vejmyndighederne anmodes om at tage i betragtning, at kørslen til og fra mindre virksomheder på nedlagte landbrugsejendomme ikke nødvendigvis er større end kørslen til og fra landbrugsejendomme Ferielejligheder i overflødiggjorte landbrugsbygninger Der foreslås indført støtte fra byfornyelsesmidlerne til istandsættelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger med henblik på indretning af ferielejligheder Landboturisme Lempelse af grundskyld Der peges på de vækstmuligheder, der ligger i denne form for turisme. Der foreslås udsendt information om de forenklede skatteregler, og det anbefales, at der afsættes turistfremmemidler til markedsføring. Kommuner og amtskommuner foreslås at få mulighed for nedsættelse af grundskylden.
13 Bidrag til kapitalpension Udvalget kan støtte Landboforeningernes forslag om ophævelse af personlig indkomstbegrænsningen på bidrag til kapitalpension. VILKÅR FOR BOSÆTNING OG SERVICE I LANDDISTRIKTERNE Byfornyelsesmidler Befordringsfradrag Offentlig og privat service Tværgående institutioner Børnepasning Skoletilbud Der foreslås generelt et enklere regelsæt for byfornyelse og boligforbedring med større metodefrihed for kommunerne. Herudover foreslås en opdeling af midlerne, således at bebyggelsen i landzoner sikres en andel i midlerne, og at midlerne i landzone kan fordeles efter nye regler tilpasset landdistrikternes boligform. Befordringsfradraget foreslås omlagt, således at bundfradraget i ordningen forøges fra 20 til 25 km, mens der sker en forhøjelse af den laveste sats (ud over 54 km). Mulighederne for at benytte postvæsenet til kommunale opgaver og dagligvaredistribution foreslås bedre udnyttet. Omvendt foreslås det også at overveje en klarere hjemmel til, at kommunerne kan varetage specifikke statslige opgaver, f.eks. visse poathusfunktioner i landdistrikterne. Endelig foreslås forbuddet mod rullende købmandsforretninger genovervejet. Det foreslås, at der skaffes hjemmel til at "fusionere" kommunale opgaver i landdistrikterne, således at der f.eks. på skoler kan foregå børnepasnings- og ældreaktiviteter, og således at repræsentanter for disse brugergrupper kan indgå i brugerbestyrelsen. Aldersgrænsen for optagelse i skolefritidsordning foreslås sat ned, således at børn på 3 år kan optages. Der foreslås taxameterbevilling til skolefritidsordningerne på en sådan måde, at landdistrikter kan tilbydes samme dækningsgrad på børnepasningsområdet som i den øvrige del af kommunen. Ved folkeskolelukninger foreslås skolebestyrelser i landdistrikter tildelt ret til at få bygninger og inventar overdraget til en friskole. Friskolen tildeles et kommunalt taxametertilskud svarende til den gennemsnitlige folkeskoleudgift i den øvrige del af kommunen.
14 Kultur og folkeoplysning Der opfordres til, at man udnytter de muligmuligheder, lov om folkeoplysning giver for at sikre et varieret udbud af fritids- og kulturtilbud i landdistrikterne Biblioteker Mulighederne for samdrift mellem skole- og folkebibliotek foreslås forbedret Bredere opgavegrundlag for præsterne En øget anvendelse af kombinationsstillinger for præsterne vil kunne medvirke til både at bevare præstestillinger og andre lokale funktioner.
15 KAPITEL 1 INDLEDNING
16 Udvalgets sammensætning mv. Efter henvendelser fra De Danske Landboforeninger og Landsforeningen af Landsbysamfund besluttede regeringen i april 1991, at der skulle nedsættes et tværministerielt udvalg med henblik på at komme med forslag til en ny økonomisk aktivitet i landdistrikterne. Udvalget, der blev nedsat den 16. sammensætning: juli.1991, fik følgende Afdelingschef Thorkil Juul, Indenrigsministeriet (formand) Fuldmægtig Bjarke Rasmussen, Boligministeriet Fuldmægtig Karin Bruun, Energiministeriet Fuldmægtig Torben Studnitz, Industriministeriet Fuldmægtig Helle Saxil Andersen, Kirkeministeriet Afdelingschef Chr. Kofoed-Enevoldsen, Post- og Telegrafvæsenet Undervisningsinspektør Edith Kjærsgaard, Kulturministeriet Kontorchef Sten Strömgren, Landbrugsministeriet Kontorchef Inger Vaaben, Miljøministeriet Fuldmægtig Alf Therkildsen, Skatteministeriet Viceinspektør Finn Arvid Olsson, Undervisningsministeriet I februar 1992 er kontorchef Sten Strömgren erstattet af kontorchef Inga Steen Jensen, Landbrugsministeriet, og fuldmægtig Karin Bruun er erstattet af fuldmægtig Maria Grønlykke, Energiministeriet. I maj 1992 udtrådte fuldmægtig Bjarke Rasmussen, Boligministeriet, af udvalget. I perioden juni-oktober 1992 har Boligministeriet været repræsenteret af fuldmægtig Michael Jacobsen og herefter af fuldmægtig Lisbeth Krogh. I udvalgsarbejdet har endvidere deltaget kontrollør Henrik Neander, P&T, fuldmægtig Helle Witt og fuldmægtig Lisbeth Andersen, Planstyrelsen. I november 1992 er Alf Therkildsen erstattet af fuldmægtig Claus Johannessen, Skatteministeriet.
17 17 Sekretariatsfunktionen er blevet varetaget af kontorchef Niels Jørgen Mau og fuldmægtig Henrik Kyvsgaard, Indenrigsministeriets økonomiske afdeling. Udvalget har den 21. november IS91 afholdt en konference på Roskilde Højskole om ny økonomisk aktivitet i landdistrikterne. I konferencen deltog en række organisationer rav, med interesse for landdistrikterne. Udvalget har opfordret organisationer og enkeltpersoner til at indsende forslag til regelændringer mv. vedrørende den økonomiske aktivitet i landdistrikterne. Udvalget har modtaget en lang række forskellige forslag, der er indgået i udvalgets arbejde. I bilagsdelen til betænkningen er optrykt nogle af de modtagne forslag til styrkelse af aktiviteten i landdistrikterne. Udvalget har den 9. juni 1932 deltaget i en landdistriktstur arrangeret af Komiteen for Landsbyer og Landdistrikter. Der blev aflagt besøg i Spøttrup Kommune samt landsbyerne Ørnhøj og Kollemorten. Der blev bi.a. vist eksempler på, hvorledes kommunerne kan fremme udviklingen i landsbyerne og forskellige lokale beboerinitiativer med henblik på at sikre detailhandel og service i landsbyerne. Udvalget har holdt 13 møder Baggrunden for for udvalgets _neiisættel_se, nedsættelse Som følge af bl.a. den teknologiske udvikling er der siden 1950'erne sket en meget markant befolkningsmæssig afvandring fra landbrugserhvervet og landdistrikterne. Stadig færre landmænd har produceret stadig mere. Landbrugserhvervet står i dag overfor yderligere strukturtilpasninger. Miljøpolitiske tilpasninger, EF's nye prispolitik og tilknyttede braklægningskrav, yderligere tilpasninger af prispolitikken til verdensmarkedspriser og en fortsat effektivisering af landbrugs-
18 18 produktionen må antages at føre til et fortsat fald i antallet af bedrifter og beskæftigede i landbrugserhvervet. For landdistrikterne som sådan påvirkes det økonomiske grundlag af udviklingen i landbrugserhvervet, samtidig med at det økonomiske grundlag for andre erhverv i landdistrikterne er forsvundet - dels som følge af en mindre efterspørgsel fra landbruget og dels som følge af en generel strukturudvikling. Eksempelvis er der i hele landet tale om, at detailhandelen skal have et stigende befolkningsgrundlag for at eksistere, og grundlaget for flere oprindelige håndværksproduktioner er forsvundet. Det økonomiske grundlag for landdistrikterne ændres således markant. Det økonomiske udkomme vil fremover i højere grad bero på lønindkomster i nærliggende byer eller indkomster fra nye virksomheder og produktioner i landdistrikterne. Udviklingen i landdistrikterne vil kunne tegne sig meget forskelligt afhængigt af dels afstanden til erhvervscentre og dels muligheden for at skabe en ny økonomisk aktivitet i området. I områder, hvor det er vanskeligt at skabe nye økonomiske aktiviteter, rummer udviklingen en fare for, at landdistrikterne bliver præget af en selvforstærkende tilbagegang. Den manglende økonomiske udvikling betyder, at befolkningstallet falder, hvorved grundlaget for skoler, detailhandel mv. fjernes, hvilket igen fører til fraflytninger Udvalgets kommissorium. Regeringen har på denne baggrund fastsat følgende kommissorium for udvalgets arbejde: "Kommissorium for et tværministerielt udvalg om en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Udvalget skal med udgangspunkt i det foreliggende materiale om indkomst- og levevilkår i landdistrikterne vurdere mulig-
19 19 hederne for - inden for rammerne af regeringens økonomiske politik - at skabe ny økonomisk aktivitet i landdistrikterne, samtidig med at den folkelige og kulturelle aktivitet sikres. Udvalget skal skitsere mulige ændringer i lovgivning og andre regler til stimulering af udviklingen i landdistrikterne og til ophævelse af påpegede hindringer herfor. Udvalget sammensættes af repræsentanter for Boligministeriet, Energiministeriet, Indenrigsministeriet, Industriministeriet, Kirkeministeriet, Kommunikationsministeriet, Kulturministeriet, Landbrugsministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet og Undervisningsministeriet. Udvalget kan i fornødent omfang indkalde repræsentanter for andre ministerier og fra berørte organisationer. Indenrigsministeriet udpeger udvalgets formand og stiller sekretariat til rådighed for udvalget. De deltagende ministerier bidrager til sekretariatsbetjeningen på deres ressortområder. Udvalget skal afslutte sit arbejde inden den " december 1.4. Afgrænsning af landdistrikter. Det følger af udvalgets kommissorium, at udvalgets arbejde ikke alene skal sigte mod landbrugserhvervet, men mod generelt forbedrede muligheder for udøvelse af erhverv og bosætning i landdistrikterne. Det har derfor været nødvendigt, at forsøge en afgrænsning af begrebet landdistrikter. Både i den danske og i international statistik findes der flere forskellige definitioner til afgrænsning af, hvad der forstås ved landdistrikter og landsbyer. Det forhold, at der anvendes flere forskellige definitioner, afspejler dog først og fremmest, at man i forskellige sammenhænge må benytte sig
20 at forskellige definitioner for at få en rimelig statistisk belysning. 20 Ser man på forskelle mellem kommuner, må man således anvende en afgrænsning, der bygger på kommunernes grad af bymæssighed, men ser man på landdistrikter i almindelighed, er en kommuneaf grænsning for grov en inddeling, da alle kommuner både omfatter byer og landdistrikter. Afgrænsningen af landdistrikter og landsbyer sker i de statistiske opgørelser normalt, på grundlag af befolkningstætheden og i forhold til byafgrænsningen. Byområder bliver af Danmarks St.atistik defineret som: "en sammenhængende bebyggelse, der på opgøreleestidspunktet har mindst 200 indbyggere; at bebyggelserne er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyides offentlige anlæg, kirkegårde o.l. " Landsbykommissionen, der afgav betænkning i , afgrænsede landdistriktsområdet og landsbyer som byer med mellem 200 og indbyggere (landsbyer) og de egentlige landdistriktsområder. Hvis man anvender denne definition var der pr. 1. januar 1992 tale om følgende fordeling af befolkningen i Danmark:
21 21 Tabel 1.1, Befolkningsfordeling pr. 1 januar 1992 Antal indbyggere Byer over indbyggere Landsbyer indbyggere Landsbyer indbyggere Landdistrikter Hele landet Landsbyer og landdistrikter 1, Pct. af total 77 pct. 4 pct. 4 pct. 15 pct. 100 pct. 2 3 pct. Denne definition svarer altså til, at 23 pct. af befolkningen bor i landsbyer eller landdistrikter. Danmarks Statistik inddeler kommunerne i 12 kategorier afhæn gigt af den bymæssige bebyggelse. Bykommuner er defineret som kommuner, hvor den største by har mindst indbyggere. Kommuner, hvor største by er mindre end indbyggere, er således defineret som landkommune. Tabal 1.2. Fordeling af befolkningen i bykommuner og landkommuner pr. 1. januar 1992 (excl. Christiansø, der er uden for kommuneinddeling) Geokode 1-8 Bykommuner pct, 9 Landkommuner med over 50 pct. i byer pct. 10 Landkommuner med 33,3-50 pct. i byer pct. 11 Landkommuner med under 33,3 pct. i byer pct. 12 Landkommuner uden bymæssig bebyggelse pct. Hele landet Denne definition indebærer, at op til 32 pct. af befolkningen bor i landkommuner.
22 22 Planstyrelsen har i "Fremtiden for Landbruget" (1988) arbejdet med følgende fire definitioner af landkommuner: 1) Kommuner, hvis største by er mindre end indbyggere, og kommunen er beliggende mere end 10 km fra nærmeste by med over indbyggere 2) Kommuner, hvis største by er mindre end indbyggere, og kommunen er beliggende mindre end 10 km fra nærmeste by med over indbyggere 3) Kommuner, hvis største by er mellem og indbyggere, og kommunen er beliggende mere end 10 km fra nærmeste by med over indbyggere 4) Kommuner, hvis største by er mellem og indbyggere, og kommunen er beliggende mindre end 10 km fra nærmeste by med over indbyggere Ud fra disse definitioner afgrænses landbefolkningen/landkommunerne til maksimalt indbyggere (122 kommuner)/ hvoraf ca er bosat uden for byerne. Hovedparten af disse kommuner ligger mere end 10 km fra nærmeste større by med over indbyggere (99 kommuner med indbyggere). Efter planloven opdeles hele landet i byzoner, sommerhusområder og landzoner. Byzoner er områder, som i en byudviklingsplan, bygningsvedtægt eller byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse eller områder, som i en lokalplan er overført til byzone. Sommerhusområder er områder, som i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse eller områder, som i en lokalplan er overført til sommerhusområde. Landzoner er områderne udenfor byzonen og sommerhusområderne. Byer, hvor der planlægges for en egentlig byvækst, og byudviklingsområder ved disse skal overføres til byzone. Mindre
23 23 landsbyer, hvor der kun planlægges for en beskeden boligtilvækst kan fortsat være i landzone. Det skal understreges, at ovennævnte definitioner på landdistrikter indeholder såvel landområder og mindre landsbyer i landzone som landsbyer i byzone. Der findes ingen ajourført statistik over befolkningen i henholdsvis byzone og landzone. Sammenfatning Afgrænsningen af landsbyer og landdistrikter kan således foretages på flere måder. Som en grov hovedregel kan man imidlertid gå ud fra, at befolkningen på landet udgør knap , og inddrages de mindre landsbyer, er der tale om ca. 1 mio. eller 20 pct. af befolkningen. Udvalget har imidlertid ikke lagt sig fast på én definition, men fundet, at afgrænsningen af landsbyer og landdistrikter konkret bør vælges under hensyn til bl.a. tilgængelig statistik, de konkrete spørgsmål mv. I den følgende figur ses udviklingen i befolkningsfordelingen fra 1940 til i dag. Som det fremgår af figuren, falder befolkningstallet i landdistrikterne meget kraftigt (ca. 40 pct.) fra midten af 1950'erne og til begyndelsen af 1980'erne. I 1980'erne har befolkningstallet i landdistrikterne været svagt faldende.
24 24 Figur 1.1. Befolkningsudvikling Befolkning mill. Befolkningsudviklingen
25 Hvilke initiativer er allerede taget? I bilagsbindet er foretaget en gennemgang af gældende ordninger og regelsæt af betydning for landdistrikterne. Blandt andet på basis af denne gennemgang er det muligt at danne sig et overblik over initiativer til styrkelse af landdistrikterne, der allerede er taget. I Landsplanredegørelse, "Danmark på vej mod år 2018" understreges det, at det er regeringens mål, at det skal undgås, at landdistrikterne bliver præget af afvandring og økonomisk tilbagegang. Landdistrikterne og de små øer skal så vidt muligt suppleres med andre former for erhverv end landbruget for at styrke udviklingen. Det er således regeringens målsætning at sikre udviklingen i landdistrikterne, og der er på en lang række områder taget initiativer, der medvirker til at støtte erhvervsudviklingen, bosætningen og og serviceforsyningen i landdistrikterne. Regeringens initiativer for at fremme erhvervsudviklingen. Sikringen af den økonomiske udvikling i landdistrikterne hænger naturligvis sammen med den generelle politik for at forbedre erhvervsbetingelserne i hele landet. Mindre industri og håndværk spiller i dag en stigende rolle i landdistrikterne. For industri og håndværk gælder, at det er arbejdspladser, hvor der er relativt store finansieringsomkostninger. Renteniveauet er således en væsentlig omkostningsfaktor. I løbet af de sidste 10 år er der sket et betragteligt fald i renten samtidig med en mærkbar opbremsning i pris- og lønudviklingen, hvilket har været med til at fremme erhvervsudviklingen i landdistrikterne. Blandt de særlige initiativer, der er taget for at forbedre erhvervsudviklingen - også i landdistrikterne - kan nævnes:
26 26 Folketinget vedtog i 1988 at lette overdragelse af erhvervsvirksomhed, som led i et familiegenerationsskifte. Med skattereformen i 1987 blev der indført den såkaldte virksomhedsskatteordning for selvstændigt erhvervsdrivende. Ordningen er en frivillig ordning, der skal sikre, at enkeltmandsvirksomheder skattemæssigt ligestilles med selskaber. Skattesatsen for den særlige virksomhedsskat er siden i flere omgange sænket. Formueskatten er over en 4 årig periode blevet nedsat fra 2,2 pct. i 1988 til 1,0 pct i Baggrunden var bl.a., at formueskatten især var belastende for små og mellemstore virksomheder, herunder også for landbrug. Der blev med finanslovsaftalen for 1992 taget initiativ til etablering af "Dansk erhvervsudviklingsfond", der kan yde lån og garantier til forskellige risikobetonede udviklingsprojekter, herunder særligt for små og mellemstore virksomheder. Regeringen nedsatte i februar 1992 en aktionsgruppe vedrørende en styrket indsats over for iværksætterne og de mindre virksomheder. Arbejdsgruppen afgav redegørelse i marts Arbejdsgruppen stillede bl.a. forslag om udarbejdelse af en "iværksætter-guide", styrket rådgivning, og bedre finansieringsmuligheder for iværksættere. I finanslovsaftalen for 1993 indgår, at der for 1993 afsættes ekstra 175 mio. kr. til en øget indsats for igangsættere og nye aktiviteter i mindre og mellemstore virksomheder. Dette omfatter bl.a. en garantiordning for igangsættere, øgede muligheder for iværksætterkurser, uddannelsestilbud, virksomhedsprojekter mv. Der afsættes herudover øgede midler til produktudvikling af jordbrugsog fiskeriprodukter mv.
LANDDISTRIKTERNE - ændrede vilkår
LANDDISTRIKTERNE - ændrede vilkår Betænkning fra udvalget vedrørende en bæredygtig udvikling i landdistrikterne Publikationen kan købes hos boghandleren eller hos STATENS INFORMATION Postboks 1103 1009
Læs mereRegeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas
Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde
Læs mereSilkeborgegnens Lokale AktionsGruppe
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg
Læs mereKommunaludvalget KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt
Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards talepapir Det talte ord gælder Anledning: Besvarelse af samrådsspørgsmål
Læs mereByfornyelse i mindre byer
- 1 Byfornyelse i mindre byer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog op til sommerferien regler om en styrket byfornyelsesindsats i kommuner udenfor vækstområderne. Både for
Læs mereDanmark er mindre urbaniseret end EU som helhed
11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de
Læs mereDen moderniserede planlov. Fokus på vækst og forenkling
Den moderniserede planlov Fokus på vækst og forenkling Hvad går ændringerne ud på? 1. Ændring i planlovens formålsbestemmelser 2. Kort om ændringer i byzonen 3. Liberalisering af landzonereglerne 4. Øget
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereAnalyser af situationen i yderområderne
Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der
Læs mereVækstinitiativer gavner hele landet
Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren
Læs mereAfgrænsning af yderområder
11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mereTrængsel gør det svært at være pendler
Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mere4 At gøre noget ved hovedstadsområdets alvorlige trængselsproblemer.
DET ARBEJDER VI FOR 2 At give stemme til hovedstadsområdet, så vi kan få saglighed i debatten og skabe forståelse for hovedstadsområdets udfordringer. 1 At borgere og virksomheder i hovedstadsområdet har
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereLanddistriktskommuner
Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser
Læs mereØkonomiforvaltningen. FAKTAARK: Udligningsforslagets konsekvenser for Københavns Kommune
Økonomiforvaltningen FAKTAARK: Udligningsforslagets konsekvenser for Københavns Kommune Regeringen har offentliggjort fem modeller for en ny omfordeling af pengene mellem Danmarks kommuner. Dette faktaark
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereResultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet
GLADSAXE KOMMUNE Budget- og Analyseafdelingen Aftale om justering af udligningssystemet NOTAT Dato: 22. maj 2012 Af: Inge Lene Møller Resultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet
Læs mereLiv i landdistrikterne - tillæg til Udviklingsstrategi 2008
Liv i landdistrikterne - tillæg til Udviklingsstrategi 2008 Vedtaget i Viborg Byråd den 24. juni 2009 Forord Viborg Kommune er i geografisk udstrækning Danmarks næststørste kommune. Over halvdelen af kommunens
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereJobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj
7. juni 2018 2018:10 Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj Af Thomas Thorsen, Thomas Lauterbach, Anne Kaag Andersen og Ismir Mulalic 1 Både mennesker og jobs koncentreres i disse år
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereStrategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen
Strategisk planlægning for landsbyer Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen, S og DF om Et Danmark
Læs mereNår geografien er udfordringen
Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder
Læs mereArbejdsmarkedet i Faxe Kommune
Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport
Læs merei Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.
Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes
Læs mereI Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.
Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune
Læs mereForslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen
Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om
Læs mereMaria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil
Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter
Læs mereArbejdsmarkedet i Næstved Kommune
Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende
Læs mereTil skoler m.fl., der udbyder erhvervsuddannelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Til skoler m.fl., der udbyder erhvervsuddannelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereLandsplanredegørelse 2013
Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereNOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015
NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereResume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.
Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.
Læs mereBilag 3. Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Drøftelse ved 2.
Bilag 3 Notat Side 1 af 7 Til Til Byrådet Drøftelse ved 2. Fællesmøde Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for 2016 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet træffe et valg mellem selvbudgettering
Læs mereNye muligheder i landzonen
Nye muligheder i landzonen Advokat, Mark Christian Walters 53 Kort om zoneinddelingen Planlovens 34, stk. 1: Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner. De overordnede retningslinjer
Læs mereRegional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Regional vækst Mange af de nationale udfordringer og styrker i forhold til at skabe vækst og velstand går igen i alle dele af landet. Der er dog også en række regionale forskelle. For at sikre vækst og
Læs mereAnalyse 13. august 2015
Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne
Læs mereModernisering af planloven Juni 2017
Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder
Læs mereMANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET
September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereLogo StopForskelsbehandlingen??
Logo StopForskelsbehandlingen?? Derfor er der ikke behov for mere udligning 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Udligningen er i forvejen alt for høj og tilmed stigende Familien i hovedstadsområdet har færre
Læs mereNOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.
Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Økonomiudvalg / Byråd 00.30.10-Ø00-8-17 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Dato: 25-09-2018 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet skal ved vedtagelsen
Læs mereFrederikshavn Kommune Budget 2015 2018
Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...
Læs mereFrederikshavn Kommune Budget
Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...
Læs mereINDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV
Holbæk Kommune Vækst og bæredygtighed Plan og Åben Land Kanalstræde 2 4300 Holbæk Alene sendt pr. mail til: plan@holb.dk Sagsnr.: 58480 vbw@lundgrens.dk Tlf.: 3525 2922 2. maj 2017 INDSIGELSER MOD FORSLAG
Læs mereModernisering af planloven Juni 2017
Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder
Læs mereHovedresultater. Den 26. oktober Ref JNC. Dir Weidekampsgade 10. Postboks København S.
L OKALE BYCENTRE Den 26. oktober 2015 Dobbelturbaniseringen består på den ene side af en overordnet befolkningsforskydning mod de større byer, og på den anden side af befolkningsforskydninger mod lokale
Læs mereNotat. Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14. august 2013. Teknisk Udvalg
Notat Til: Teknisk Udvalg Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 2. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Den 28. august 2013 Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14.
Læs merePrognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.
Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere
Læs mereDe mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven
De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven
Læs mereDet er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen
Læs mereNotat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereHenrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet
Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereVed større projekter skal der efter planlovens
Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv
Læs merePresseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften
Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs mereFAKTAARK - EJERLEJLIGHEDSUDVALGETS KONKLUSIONER
FAKTAARK - EJERLEJLIGHEDSUDVALGETS KONKLUSIONER Ejerlejlighedsloven blev vedtaget i 1966 for at sikre retsanvendelsen bedst muligt og for at skabe tryghed for belåning via realkreditinstitutterne. Der
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs mereHvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017
Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster
Læs mereErhvervsliv i byerne - et debatoplæg
Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg 1 Titel Erhvervsliv i byerne Udarbejdet af Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Design Birthe Rosenfeldt Omslagsfoto Karsten Jørgensen Fotos Karsten Jørgensen: side 26, 28,
Læs mereBæredygtig erhvervsudvikling
Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles
Læs mereArbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune
Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne
Læs mereNotatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.
Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.
Læs mereLov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)
UDKAST 17.11.2014 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) 1 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret
Læs mereOverordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.
Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse
Læs mereNotat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Drøftelse Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2018 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet
Læs mere(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse
Udkast - 8. september 2017 Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af krav om dispensation til visse til- og ombygninger af helårshuse og tilbygninger til virksomheder indrettet
Læs mere2014/1 BRB 17 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016. Beretning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 24. februar 2015.
2014/1 BRB 17 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Beretning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 24. februar 2015 Beretning om Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereREGIONAL ULIGHED OVERVURDERES
9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereSpørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H
Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H
Læs mereKonkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal
Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5
Læs mereStøtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer
Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280
Læs mereByplanlægning og erhvervsudvikling
Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden
Læs mereForslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen
Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium
Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske
Læs mereNOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER
25. februar 2003 Af Martin Windelin, direkte tlf. 3355 7720 Resumé: NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER Notatet indeholder nogle af de regionalpolitiske overvejelser, som AE har gjort sig i forbindelse
Læs mereForslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance
Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, Planlægning og Byudvikling Ny regering (VLAK) Ny minister (Brian Mikkelsen) Vi
Læs mereN OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier
N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Sagsnr. 2016-2816 Doknr. 341275 Dato 07-04-2016 (Nedlæggelse
Læs mereKommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2008 og 2009
Velfærdsministeriet Dato: 29. august 2008 Kontor: Kommunaløkonomisk kt. J.nr.: 2007-2413-701 Sagsbeh.: Fil-navn: kommissorium 08-09 final Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2008 og 2009
Læs mereBilag 9 til dagsordenspunkt
Bilag 9 til dagsordenspunkt NOTAT OM PLANLOVENS LANDZONEBESTEMMELSER 1. Hovedregel og formål Efter planlovens 35, stk. 1, må der ikke i landzone foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændringer
Læs mereKommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.
Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens
Læs mereDemografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet
Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget
Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
Læs mereBæredygtig erhvervsudvikling
Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles
Læs mere