LANDDISTRIKTERNE - ændrede vilkår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDDISTRIKTERNE - ændrede vilkår"

Transkript

1 LANDDISTRIKTERNE - ændrede vilkår Betænkning fra udvalget vedrørende en bæredygtig udvikling i landdistrikterne

2 Publikationen kan købes hos boghandleren eller hos STATENS INFORMATION Postboks København K Tlf (9-16) Fax ISBN (bet.) ISBN (bilag) ISBN (kpl.) Stougaard Jensen/København In bet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE. Side 0. RESUME 5 1. INDLEDNING Udvalgets sammensætning mv 1.2. Baggrunden for udvalgets nedsættelse 1.3. Udvalgets kommissorium 1.4. Afgrænsning af landdistrikter 1.5. Hvilke initiativer er allerede taget? SPREDNING AF DEN ØKONOMISKE AKTIVITET - PRINCIPIELLE OVER- VEJELSER Spredning af økonomisk vækst - velfærdsbetragtninger 2.2. Den lokale økonomi - befolkningsudviklingen 2.3. Erhvervsvirksomhedernes placeringsovervejeleer 2.4. Overvejelser bag placering af offentlige virksomheder Valg af bopæl 2.6. De folkelige og kulturelle værdier i landdistrikterne Offentlig regulering via region- og kommuneplanlægning Konklusion om baggrunden for en politik til gavn for udviklingen i landdistrikterne LANDDISTRIKTERNES UDVIKLING Landdistrikternes udvikling 3.2. Landbrugsudviklingen 3.3. Udvikling i service 3.4. Konsekvensfremskrivninger for landdistrikterne 3.5. Planlagte investeringer i infrastruktur 3.6. Sammenfatning

4 Side 4. ERFARINGER FRA UDLANDET Indledning 4.2. Sverige 4.3. Norge 4.4. Tyskland 4.5. England 4.6. Frankrig DISKUSSION,OG,FORSLAG Principper for fremsættelse af forslag 5.1. Generelle vilkår i landdistrikterne 5.2. Erhvervsmæssige vilkår i landdistrikterne 5.3. Vilkår for bosætning og service i landdistrikterne Litteraturliste 179

5 0. RESUMÉ

6 6 Udvalgets opgave. I begyndelsen af dette århundrede boede mere end halvdelen af Danmarks befolkning på landet. I dag bor kun cirka 20 procent af befolkningen eller omkring 1 million mennesker i landdistrikter og mindre landsbyer. Denne udvikling kan ses som et resultat af væksten i byerhvervene og landbrugets mekanisering mv. Den eksisterende politik indeholder allerede en række elementer, der kan medvirke til at bremse afvandringen og beskæftigelsestilbagegangen i landdistrikterne. Således foregår der via de statslige skatter og afgifter en omfordeling af forbrugsmulighederne, som især gavner landdistrikterne, ligesom offentlige virksomheders takstpolitik ofte er til gavn for de tyndt befolkede landområder. Der kan herudover peges på, at der i de senere år er skabt en række forbedringer, som kan have betydning for erhvervslivet i landdistrikterne. Det drejer sig om bedre skattemæssige vilkår for mindre virksomheder (virksomhedsskatteordningen, lempet formueskat, bedre vilkår ved familiegenerationsskifte mv.), bedre vilkår for iværksættere (garantiordning, kurser/uddannelse, støtte til produktudvikling, iværksætterguide mv.) ligesom der er sket en lempelse af planlovsbestemmelser, bl.a. med henblik på udnyttelse af nedlagte landbrugsbygninger til andet erhverv. Af betydning for fastholdelsen af den offentlige service kan nævnes forbedringerne i det særlige tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag, muligheden for mere fleksible børnepasningsmuligheder (puljeordninger) og muligheden for "ikke fuldt årgangsdelt undervisning" mv. i folkeskolen.

7 7 Disse initiativer og særordninger er - sammen med udvalgets kommissorium mv. - beskrevet i betænkningens kapitel 1. I en situation, hvor der som følge af dels ændringer i EF's landbrugspolitik, dels prisliberaliseringer i GATT-regi, kan påregnes en betydelig beskæftigelsestilbagegang i landbruget, har det været udvalgets opgave at se på yderligere forbedringer i mulighederne for at skabe ny økonomisk aktivitet i landdistrikterne. Udvalgets arbejde har derfor ikke sigtet alene mod landbrugserhvervet, men mod generelt forbedrede muligheder for udøvelse af erhverv og bosætning i landdistrikterne. Spredning af den økonomiske aktivitet - principielle overvejelser. I betænkningens kapitel 2 har udvalget gjort sig nogle overvejelser over de fordele, der kan være forbundet med at fastholde og forøge landdistrikternes befolkningsandel. Udvalget peger på, at en bevidst politik til støtte for landdistrikterne bl.a. kan begrundes i samfundsøkonomiske gevinster, der ikke fuldt ud afspejles i privatøkonomiske omkostningsovervejelser. Det drejer sig f.eks. om følgende fordele ved bosætning og erhvervsetablering i landdistrikterne: * Mindre risiko for sociale problemer * Bedre bokvalitet * Miljømæssige gevinster, f.eks. som følge af mindre trafiktæthed * Bedre udnyttelse af rekreative værdier * Mindre tidsforbrug på transport * Affolkning af landområder medfører investeringsbehov i tilflytningsområderne * Bevarelse af særlige folkelige og kulturelle værdier

8 8 Mulighederne for en øget "passiv" udbetaling fra offentlige kasser til landdistrikterne må anses for begrænsede, omend der kan peges på justeringer i eksisterende ordninger. Det konkluderes, at der er behov for en politik, der kan skabe en positiv og såvidt muligt "selvbærende" udvikling i landdistrikterne med følgende elementer: * Fremme af privat erhverv, ved bl.a. - lempelse af regler - sikring af infrastruktur - indsats i forhold til særligt egnede erhvervstyper - øget lokalt initiativ * Sikring af et acceptabelt serviceniveau, gennem bl.a. omstrukturering og kombination af offentlig og privat service under hensyn til lavt befolkningsgrundlag og rationel drift * Forbedrede vilkår for bosætning i øvrigt, bl.a. med hensyn til boligens kvalitet og kulturtilbud. * Styrkelse af det kommunale ansvar for en afbalanceret udvikling Landdistrikternes udvikling. I betænkningens kapitel 3 er der redegjort for de nuværende udviklingsperspektiver for landdistrikterne. Selv om der i det seneste tiår er sket en vis stabilisering i landdistrikternes befolkningstal, tyder fremskrivninger for landbrugserhvervet på, at der i de kommende år vil ske en betydelig reduktion i beskæftigelsen i landbruget. Dette indebærer igen risiko for en fornyet afvandring. Den direkte beskæftigelse i landbruget udgør i dag kun en mindre del af landområdernes samlede beskæftigelse. På landsplan udgør beskæftigelsen i landbrugets primærproduktion ca helårsbeskæftigede. Beskæftigelsen i landbruget forventes yderligere reduceret over de kommende år som

9 9 følge af bl.a. de ændringer i landbrugspolitikken, der tilstræbes i EF- og GATT-regi. En fortsættelse af den nuværende udvikling vil endvidere indebære en centralisering inden for såvel den private som den offentlige servicevirksomhed og dermed en udtynding af betjeningen af landdistrikterne. Udvalget har på Planstyrelsens regionaløkonomiske model RIMO fået foretaget en fremskrivning af udviklingen i en række udvalgte "arbejdskraftoplande", som er præget af store landområder. Fremskrivningen viser, at den relativt store betydning, fremstillingserhvervene i dag har i landdistrikterne, forventes at blive forstærket. Da en udbygning af fremstillingserhvervene antages at føre til en lavere indkomstudvikling pr. indbygger end en udbygning af servicesektoren, er der en risiko for, at de regionale forskelle i indkomsterne vil blive forstærket. Endvidere viser modelfremskrivningen, at de regionale forskelle i de beskæftigedes uddannelsesmæssige kvalifikationer vil blive øget. I kapitel 3 er endvidere belyst de planlagte infrastrukturinvesteringer, som må forventes at få betydning for landdistrikternes udvikling. Erfaringer fra udlandet. Regional- og landdistriktspolitik i vores nærmeste nabolande er beskrevet i kapitel 4. Der er naturligvis - som følge af de geografiske og befolkningsmæssige forskelle mellem landene - stor forskel på den måde, problemet gribes an på.

10 10 Beskrivelsen af ordninger i Tyskland og England viser, at der f.eks. anvendes betydelige midler til byfornyelse i landdistrikterne og/eller til støtte af boligbyggeri i landsbyer. Hertil kommer, at flere af landene har regionale erhvervsprogrammer, bl.a. med henblik at gøre områderne mindre afhængige af enkelte erhverv. Diskussion og forslag. Udvalget har i kapitel 5 beskrevet sine anbefalinger og forslag. Det er udvalgets opfattelse, at udviklingen i landdistrikterne først og fremmest vil være afhængig af lokalt engagement og initiativ. Det har, jf. udvalgets kommissorium, været udvalgets opgave at komme med forslag, der skal gøre det lettere for det lokale initiativ at sikre en "selvbærende" økonomisk udvikling i landdistrikterne. Det vil sige en udvikling, som primært er båret frem af den økonomiske udvikling i landdistrikterne selv, fremfor en øget overførsel af midler fra de øvrige dele af landet. Udvalget har afgrænset sine forslag, således at man ikke har ønsket at fremsætte forslag, der påvirker borgernes sikkerhed, sundhed eller retssikkerhed i negativ retning. Endvidere har det været udvalgets opgave at fremsætte forslag, der ligger inden for rammerne af regeringens økonomiske politik. I det følgende er givet en kortfattet oversigt over udvalgets forslag og anbefalinger opdelt i de tre hovedproblemområder: Landdistrikternes generelle vilkår, erhvervsvilkårene og vilkårene for bosætning og service i landdistrikterne.

11 11 Emne Forslag og anbefalinger GENERELLE VILKÅR I LANDDISTRIKTERNE Øget medbestemmelse Skattereform og landdistrikter Fordeling af bloktilskud til kommunerne Tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag Landzonekompetencen Bolig- og erhvervsbyggeri Muligheder for at give lokalsamfundets brugerbestyrelser styrket kompetence foreslås udnyttet. (Om bredere brugerbestyrelser, se forslag 5.3.4). I de tilfælde, hvor der ikke er veldefineret brugerkreds, foreslås uddelegering til lokale foreninger mv. Det foreslås generelt, at der ved forhandlingerne om en skattereform fokuseres på de betydelige omfordelende virkninger mellem land og by, som en ændring af skattesystemet kan medføre. Det anbefales, at der i Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg arbejdes videre med mulighederne for at ændre fordelingen af de generelle tilskud (ændret fordeling ved udlægning af opgaver). Der foreslås en forhøjelse af udligningstilskuddene til kommuner med særligt svagt beskatningsgrundlag (forhøjelse af procentgrænsen på 85 pct.). En række kommuner har i en periode som frikommuner overtaget amtsrådets kompetencen til at meddele tilladelser efter planlovens landzonebestemmelser. Disse frikommuneforsøg er under evaluering med henblik på at vurdere, om kompetencen bør overføres fra amt til kommune. Udvalget foreslår den igangværende evaluering udvidet til yderligere at omfatte en række forhold af særlig betydning for landdistrikterne. Der foreslås udsendt information om mulighederne for bolig- og erhvervsbyggeri i landdistrikterne "Landsbypris" En landsby-pris på f.eks. 5 mio. kr. foreslås uddelt mellem konkurrerende kommuners projekter for styrkelse af landsbyer/landdistrikter. Finansieres af bloktilskuddene.

12 12 ERHVERVSVILKÅR I LANDDISTRIKTERNE Enklere virksomhedsetablering Kommunernes muligheder for at rådgive iværksættere foreslås bedre udnyttet, og der peges på anvendelse af kommunernes servicefunktion for mindre virksomheder Lokal erhvervsudvikling Spildevandsanlæg Telekommunikation Behovet for lokale initiativer til oprettelse og udbygning af private virksomheder understreges. Der peges på anvendelse af "Sejerø-ordningen" også i landdistrikterne, og opmærksomheden henledes på den maksimering af udgifter til tilslutningsbidrag, der nu er gennemført. Der peges på, at kommende liberaliseringer bør tilrettelægges på en sådan måde, at forsyningssikkerheden i landdistrikterne i videst muligt omfang opretholdes og udbygges Biobrændsler i energiforsyning Der peges på en forøget forsknings- og udviklingsindsats i kombination med initiativer, der fremmer anvendelsen af biobrændsler Investering i infrastruktur Kommunernes midlertidige adgang til at lånefinansiere infrastrukturinvesteringer foreslås fastholdt i de kommende år Skiltning og udkørsel De nye skiltningsregler, som på nogle punkter kan forekomme restriktive, foreslås genovervejet og eventuelt ændret efter et passende tidsrum. Vejmyndighederne anmodes om at tage i betragtning, at kørslen til og fra mindre virksomheder på nedlagte landbrugsejendomme ikke nødvendigvis er større end kørslen til og fra landbrugsejendomme Ferielejligheder i overflødiggjorte landbrugsbygninger Der foreslås indført støtte fra byfornyelsesmidlerne til istandsættelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger med henblik på indretning af ferielejligheder Landboturisme Lempelse af grundskyld Der peges på de vækstmuligheder, der ligger i denne form for turisme. Der foreslås udsendt information om de forenklede skatteregler, og det anbefales, at der afsættes turistfremmemidler til markedsføring. Kommuner og amtskommuner foreslås at få mulighed for nedsættelse af grundskylden.

13 Bidrag til kapitalpension Udvalget kan støtte Landboforeningernes forslag om ophævelse af personlig indkomstbegrænsningen på bidrag til kapitalpension. VILKÅR FOR BOSÆTNING OG SERVICE I LANDDISTRIKTERNE Byfornyelsesmidler Befordringsfradrag Offentlig og privat service Tværgående institutioner Børnepasning Skoletilbud Der foreslås generelt et enklere regelsæt for byfornyelse og boligforbedring med større metodefrihed for kommunerne. Herudover foreslås en opdeling af midlerne, således at bebyggelsen i landzoner sikres en andel i midlerne, og at midlerne i landzone kan fordeles efter nye regler tilpasset landdistrikternes boligform. Befordringsfradraget foreslås omlagt, således at bundfradraget i ordningen forøges fra 20 til 25 km, mens der sker en forhøjelse af den laveste sats (ud over 54 km). Mulighederne for at benytte postvæsenet til kommunale opgaver og dagligvaredistribution foreslås bedre udnyttet. Omvendt foreslås det også at overveje en klarere hjemmel til, at kommunerne kan varetage specifikke statslige opgaver, f.eks. visse poathusfunktioner i landdistrikterne. Endelig foreslås forbuddet mod rullende købmandsforretninger genovervejet. Det foreslås, at der skaffes hjemmel til at "fusionere" kommunale opgaver i landdistrikterne, således at der f.eks. på skoler kan foregå børnepasnings- og ældreaktiviteter, og således at repræsentanter for disse brugergrupper kan indgå i brugerbestyrelsen. Aldersgrænsen for optagelse i skolefritidsordning foreslås sat ned, således at børn på 3 år kan optages. Der foreslås taxameterbevilling til skolefritidsordningerne på en sådan måde, at landdistrikter kan tilbydes samme dækningsgrad på børnepasningsområdet som i den øvrige del af kommunen. Ved folkeskolelukninger foreslås skolebestyrelser i landdistrikter tildelt ret til at få bygninger og inventar overdraget til en friskole. Friskolen tildeles et kommunalt taxametertilskud svarende til den gennemsnitlige folkeskoleudgift i den øvrige del af kommunen.

14 Kultur og folkeoplysning Der opfordres til, at man udnytter de muligmuligheder, lov om folkeoplysning giver for at sikre et varieret udbud af fritids- og kulturtilbud i landdistrikterne Biblioteker Mulighederne for samdrift mellem skole- og folkebibliotek foreslås forbedret Bredere opgavegrundlag for præsterne En øget anvendelse af kombinationsstillinger for præsterne vil kunne medvirke til både at bevare præstestillinger og andre lokale funktioner.

15 KAPITEL 1 INDLEDNING

16 Udvalgets sammensætning mv. Efter henvendelser fra De Danske Landboforeninger og Landsforeningen af Landsbysamfund besluttede regeringen i april 1991, at der skulle nedsættes et tværministerielt udvalg med henblik på at komme med forslag til en ny økonomisk aktivitet i landdistrikterne. Udvalget, der blev nedsat den 16. sammensætning: juli.1991, fik følgende Afdelingschef Thorkil Juul, Indenrigsministeriet (formand) Fuldmægtig Bjarke Rasmussen, Boligministeriet Fuldmægtig Karin Bruun, Energiministeriet Fuldmægtig Torben Studnitz, Industriministeriet Fuldmægtig Helle Saxil Andersen, Kirkeministeriet Afdelingschef Chr. Kofoed-Enevoldsen, Post- og Telegrafvæsenet Undervisningsinspektør Edith Kjærsgaard, Kulturministeriet Kontorchef Sten Strömgren, Landbrugsministeriet Kontorchef Inger Vaaben, Miljøministeriet Fuldmægtig Alf Therkildsen, Skatteministeriet Viceinspektør Finn Arvid Olsson, Undervisningsministeriet I februar 1992 er kontorchef Sten Strömgren erstattet af kontorchef Inga Steen Jensen, Landbrugsministeriet, og fuldmægtig Karin Bruun er erstattet af fuldmægtig Maria Grønlykke, Energiministeriet. I maj 1992 udtrådte fuldmægtig Bjarke Rasmussen, Boligministeriet, af udvalget. I perioden juni-oktober 1992 har Boligministeriet været repræsenteret af fuldmægtig Michael Jacobsen og herefter af fuldmægtig Lisbeth Krogh. I udvalgsarbejdet har endvidere deltaget kontrollør Henrik Neander, P&T, fuldmægtig Helle Witt og fuldmægtig Lisbeth Andersen, Planstyrelsen. I november 1992 er Alf Therkildsen erstattet af fuldmægtig Claus Johannessen, Skatteministeriet.

17 17 Sekretariatsfunktionen er blevet varetaget af kontorchef Niels Jørgen Mau og fuldmægtig Henrik Kyvsgaard, Indenrigsministeriets økonomiske afdeling. Udvalget har den 21. november IS91 afholdt en konference på Roskilde Højskole om ny økonomisk aktivitet i landdistrikterne. I konferencen deltog en række organisationer rav, med interesse for landdistrikterne. Udvalget har opfordret organisationer og enkeltpersoner til at indsende forslag til regelændringer mv. vedrørende den økonomiske aktivitet i landdistrikterne. Udvalget har modtaget en lang række forskellige forslag, der er indgået i udvalgets arbejde. I bilagsdelen til betænkningen er optrykt nogle af de modtagne forslag til styrkelse af aktiviteten i landdistrikterne. Udvalget har den 9. juni 1932 deltaget i en landdistriktstur arrangeret af Komiteen for Landsbyer og Landdistrikter. Der blev aflagt besøg i Spøttrup Kommune samt landsbyerne Ørnhøj og Kollemorten. Der blev bi.a. vist eksempler på, hvorledes kommunerne kan fremme udviklingen i landsbyerne og forskellige lokale beboerinitiativer med henblik på at sikre detailhandel og service i landsbyerne. Udvalget har holdt 13 møder Baggrunden for for udvalgets _neiisættel_se, nedsættelse Som følge af bl.a. den teknologiske udvikling er der siden 1950'erne sket en meget markant befolkningsmæssig afvandring fra landbrugserhvervet og landdistrikterne. Stadig færre landmænd har produceret stadig mere. Landbrugserhvervet står i dag overfor yderligere strukturtilpasninger. Miljøpolitiske tilpasninger, EF's nye prispolitik og tilknyttede braklægningskrav, yderligere tilpasninger af prispolitikken til verdensmarkedspriser og en fortsat effektivisering af landbrugs-

18 18 produktionen må antages at føre til et fortsat fald i antallet af bedrifter og beskæftigede i landbrugserhvervet. For landdistrikterne som sådan påvirkes det økonomiske grundlag af udviklingen i landbrugserhvervet, samtidig med at det økonomiske grundlag for andre erhverv i landdistrikterne er forsvundet - dels som følge af en mindre efterspørgsel fra landbruget og dels som følge af en generel strukturudvikling. Eksempelvis er der i hele landet tale om, at detailhandelen skal have et stigende befolkningsgrundlag for at eksistere, og grundlaget for flere oprindelige håndværksproduktioner er forsvundet. Det økonomiske grundlag for landdistrikterne ændres således markant. Det økonomiske udkomme vil fremover i højere grad bero på lønindkomster i nærliggende byer eller indkomster fra nye virksomheder og produktioner i landdistrikterne. Udviklingen i landdistrikterne vil kunne tegne sig meget forskelligt afhængigt af dels afstanden til erhvervscentre og dels muligheden for at skabe en ny økonomisk aktivitet i området. I områder, hvor det er vanskeligt at skabe nye økonomiske aktiviteter, rummer udviklingen en fare for, at landdistrikterne bliver præget af en selvforstærkende tilbagegang. Den manglende økonomiske udvikling betyder, at befolkningstallet falder, hvorved grundlaget for skoler, detailhandel mv. fjernes, hvilket igen fører til fraflytninger Udvalgets kommissorium. Regeringen har på denne baggrund fastsat følgende kommissorium for udvalgets arbejde: "Kommissorium for et tværministerielt udvalg om en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Udvalget skal med udgangspunkt i det foreliggende materiale om indkomst- og levevilkår i landdistrikterne vurdere mulig-

19 19 hederne for - inden for rammerne af regeringens økonomiske politik - at skabe ny økonomisk aktivitet i landdistrikterne, samtidig med at den folkelige og kulturelle aktivitet sikres. Udvalget skal skitsere mulige ændringer i lovgivning og andre regler til stimulering af udviklingen i landdistrikterne og til ophævelse af påpegede hindringer herfor. Udvalget sammensættes af repræsentanter for Boligministeriet, Energiministeriet, Indenrigsministeriet, Industriministeriet, Kirkeministeriet, Kommunikationsministeriet, Kulturministeriet, Landbrugsministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet og Undervisningsministeriet. Udvalget kan i fornødent omfang indkalde repræsentanter for andre ministerier og fra berørte organisationer. Indenrigsministeriet udpeger udvalgets formand og stiller sekretariat til rådighed for udvalget. De deltagende ministerier bidrager til sekretariatsbetjeningen på deres ressortområder. Udvalget skal afslutte sit arbejde inden den " december 1.4. Afgrænsning af landdistrikter. Det følger af udvalgets kommissorium, at udvalgets arbejde ikke alene skal sigte mod landbrugserhvervet, men mod generelt forbedrede muligheder for udøvelse af erhverv og bosætning i landdistrikterne. Det har derfor været nødvendigt, at forsøge en afgrænsning af begrebet landdistrikter. Både i den danske og i international statistik findes der flere forskellige definitioner til afgrænsning af, hvad der forstås ved landdistrikter og landsbyer. Det forhold, at der anvendes flere forskellige definitioner, afspejler dog først og fremmest, at man i forskellige sammenhænge må benytte sig

20 at forskellige definitioner for at få en rimelig statistisk belysning. 20 Ser man på forskelle mellem kommuner, må man således anvende en afgrænsning, der bygger på kommunernes grad af bymæssighed, men ser man på landdistrikter i almindelighed, er en kommuneaf grænsning for grov en inddeling, da alle kommuner både omfatter byer og landdistrikter. Afgrænsningen af landdistrikter og landsbyer sker i de statistiske opgørelser normalt, på grundlag af befolkningstætheden og i forhold til byafgrænsningen. Byområder bliver af Danmarks St.atistik defineret som: "en sammenhængende bebyggelse, der på opgøreleestidspunktet har mindst 200 indbyggere; at bebyggelserne er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyides offentlige anlæg, kirkegårde o.l. " Landsbykommissionen, der afgav betænkning i , afgrænsede landdistriktsområdet og landsbyer som byer med mellem 200 og indbyggere (landsbyer) og de egentlige landdistriktsområder. Hvis man anvender denne definition var der pr. 1. januar 1992 tale om følgende fordeling af befolkningen i Danmark:

21 21 Tabel 1.1, Befolkningsfordeling pr. 1 januar 1992 Antal indbyggere Byer over indbyggere Landsbyer indbyggere Landsbyer indbyggere Landdistrikter Hele landet Landsbyer og landdistrikter 1, Pct. af total 77 pct. 4 pct. 4 pct. 15 pct. 100 pct. 2 3 pct. Denne definition svarer altså til, at 23 pct. af befolkningen bor i landsbyer eller landdistrikter. Danmarks Statistik inddeler kommunerne i 12 kategorier afhæn gigt af den bymæssige bebyggelse. Bykommuner er defineret som kommuner, hvor den største by har mindst indbyggere. Kommuner, hvor største by er mindre end indbyggere, er således defineret som landkommune. Tabal 1.2. Fordeling af befolkningen i bykommuner og landkommuner pr. 1. januar 1992 (excl. Christiansø, der er uden for kommuneinddeling) Geokode 1-8 Bykommuner pct, 9 Landkommuner med over 50 pct. i byer pct. 10 Landkommuner med 33,3-50 pct. i byer pct. 11 Landkommuner med under 33,3 pct. i byer pct. 12 Landkommuner uden bymæssig bebyggelse pct. Hele landet Denne definition indebærer, at op til 32 pct. af befolkningen bor i landkommuner.

22 22 Planstyrelsen har i "Fremtiden for Landbruget" (1988) arbejdet med følgende fire definitioner af landkommuner: 1) Kommuner, hvis største by er mindre end indbyggere, og kommunen er beliggende mere end 10 km fra nærmeste by med over indbyggere 2) Kommuner, hvis største by er mindre end indbyggere, og kommunen er beliggende mindre end 10 km fra nærmeste by med over indbyggere 3) Kommuner, hvis største by er mellem og indbyggere, og kommunen er beliggende mere end 10 km fra nærmeste by med over indbyggere 4) Kommuner, hvis største by er mellem og indbyggere, og kommunen er beliggende mindre end 10 km fra nærmeste by med over indbyggere Ud fra disse definitioner afgrænses landbefolkningen/landkommunerne til maksimalt indbyggere (122 kommuner)/ hvoraf ca er bosat uden for byerne. Hovedparten af disse kommuner ligger mere end 10 km fra nærmeste større by med over indbyggere (99 kommuner med indbyggere). Efter planloven opdeles hele landet i byzoner, sommerhusområder og landzoner. Byzoner er områder, som i en byudviklingsplan, bygningsvedtægt eller byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse eller områder, som i en lokalplan er overført til byzone. Sommerhusområder er områder, som i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse eller områder, som i en lokalplan er overført til sommerhusområde. Landzoner er områderne udenfor byzonen og sommerhusområderne. Byer, hvor der planlægges for en egentlig byvækst, og byudviklingsområder ved disse skal overføres til byzone. Mindre

23 23 landsbyer, hvor der kun planlægges for en beskeden boligtilvækst kan fortsat være i landzone. Det skal understreges, at ovennævnte definitioner på landdistrikter indeholder såvel landområder og mindre landsbyer i landzone som landsbyer i byzone. Der findes ingen ajourført statistik over befolkningen i henholdsvis byzone og landzone. Sammenfatning Afgrænsningen af landsbyer og landdistrikter kan således foretages på flere måder. Som en grov hovedregel kan man imidlertid gå ud fra, at befolkningen på landet udgør knap , og inddrages de mindre landsbyer, er der tale om ca. 1 mio. eller 20 pct. af befolkningen. Udvalget har imidlertid ikke lagt sig fast på én definition, men fundet, at afgrænsningen af landsbyer og landdistrikter konkret bør vælges under hensyn til bl.a. tilgængelig statistik, de konkrete spørgsmål mv. I den følgende figur ses udviklingen i befolkningsfordelingen fra 1940 til i dag. Som det fremgår af figuren, falder befolkningstallet i landdistrikterne meget kraftigt (ca. 40 pct.) fra midten af 1950'erne og til begyndelsen af 1980'erne. I 1980'erne har befolkningstallet i landdistrikterne været svagt faldende.

24 24 Figur 1.1. Befolkningsudvikling Befolkning mill. Befolkningsudviklingen

25 Hvilke initiativer er allerede taget? I bilagsbindet er foretaget en gennemgang af gældende ordninger og regelsæt af betydning for landdistrikterne. Blandt andet på basis af denne gennemgang er det muligt at danne sig et overblik over initiativer til styrkelse af landdistrikterne, der allerede er taget. I Landsplanredegørelse, "Danmark på vej mod år 2018" understreges det, at det er regeringens mål, at det skal undgås, at landdistrikterne bliver præget af afvandring og økonomisk tilbagegang. Landdistrikterne og de små øer skal så vidt muligt suppleres med andre former for erhverv end landbruget for at styrke udviklingen. Det er således regeringens målsætning at sikre udviklingen i landdistrikterne, og der er på en lang række områder taget initiativer, der medvirker til at støtte erhvervsudviklingen, bosætningen og og serviceforsyningen i landdistrikterne. Regeringens initiativer for at fremme erhvervsudviklingen. Sikringen af den økonomiske udvikling i landdistrikterne hænger naturligvis sammen med den generelle politik for at forbedre erhvervsbetingelserne i hele landet. Mindre industri og håndværk spiller i dag en stigende rolle i landdistrikterne. For industri og håndværk gælder, at det er arbejdspladser, hvor der er relativt store finansieringsomkostninger. Renteniveauet er således en væsentlig omkostningsfaktor. I løbet af de sidste 10 år er der sket et betragteligt fald i renten samtidig med en mærkbar opbremsning i pris- og lønudviklingen, hvilket har været med til at fremme erhvervsudviklingen i landdistrikterne. Blandt de særlige initiativer, der er taget for at forbedre erhvervsudviklingen - også i landdistrikterne - kan nævnes:

26 26 Folketinget vedtog i 1988 at lette overdragelse af erhvervsvirksomhed, som led i et familiegenerationsskifte. Med skattereformen i 1987 blev der indført den såkaldte virksomhedsskatteordning for selvstændigt erhvervsdrivende. Ordningen er en frivillig ordning, der skal sikre, at enkeltmandsvirksomheder skattemæssigt ligestilles med selskaber. Skattesatsen for den særlige virksomhedsskat er siden i flere omgange sænket. Formueskatten er over en 4 årig periode blevet nedsat fra 2,2 pct. i 1988 til 1,0 pct i Baggrunden var bl.a., at formueskatten især var belastende for små og mellemstore virksomheder, herunder også for landbrug. Der blev med finanslovsaftalen for 1992 taget initiativ til etablering af "Dansk erhvervsudviklingsfond", der kan yde lån og garantier til forskellige risikobetonede udviklingsprojekter, herunder særligt for små og mellemstore virksomheder. Regeringen nedsatte i februar 1992 en aktionsgruppe vedrørende en styrket indsats over for iværksætterne og de mindre virksomheder. Arbejdsgruppen afgav redegørelse i marts Arbejdsgruppen stillede bl.a. forslag om udarbejdelse af en "iværksætter-guide", styrket rådgivning, og bedre finansieringsmuligheder for iværksættere. I finanslovsaftalen for 1993 indgår, at der for 1993 afsættes ekstra 175 mio. kr. til en øget indsats for igangsættere og nye aktiviteter i mindre og mellemstore virksomheder. Dette omfatter bl.a. en garantiordning for igangsættere, øgede muligheder for iværksætterkurser, uddannelsestilbud, virksomhedsprojekter mv. Der afsættes herudover øgede midler til produktudvikling af jordbrugsog fiskeriprodukter mv.

LANDDISTRIKTERNE - ændrede vilkår

LANDDISTRIKTERNE - ændrede vilkår LANDDISTRIKTERNE - ændrede vilkår Betænkning fra udvalget vedrørende en bæredygtig udvikling i landdistrikterne Publikationen kan købes hos boghandleren eller hos STATENS INFORMATION Postboks 1103 1009

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Vækstinitiativer gavner hele landet

Vækstinitiativer gavner hele landet Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Afgrænsning af yderområder

Afgrænsning af yderområder 11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Landdistriktskommuner

Landdistriktskommuner Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER

NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER 25. februar 2003 Af Martin Windelin, direkte tlf. 3355 7720 Resumé: NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER Notatet indeholder nogle af de regionalpolitiske overvejelser, som AE har gjort sig i forbindelse

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

2014/1 BRB 17 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016. Beretning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 24. februar 2015.

2014/1 BRB 17 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016. Beretning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 24. februar 2015. 2014/1 BRB 17 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Beretning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 24. februar 2015 Beretning om Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet) Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Notat. Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14. august 2013. Teknisk Udvalg

Notat. Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14. august 2013. Teknisk Udvalg Notat Til: Teknisk Udvalg Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 2. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Den 28. august 2013 Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14.

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005.

Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 66 Offentlig MINISTEREN Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005.

Læs mere

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Sagsnr. 2016-2816 Doknr. 341275 Dato 07-04-2016 (Nedlæggelse

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg 1 Titel Erhvervsliv i byerne Udarbejdet af Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Design Birthe Rosenfeldt Omslagsfoto Karsten Jørgensen Fotos Karsten Jørgensen: side 26, 28,

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Fælles jobcenter for Allerød og Rudersdal

Fælles jobcenter for Allerød og Rudersdal Fælles jobcenter for Allerød og Rudersdal Marts 2011 Et jobcenter har til formål at hjælpe borgere tilbage i arbejde hurtigst muligt, og at hjælpe virksomheder med at fastholde og skaffe arbejdskraft.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser 2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE Tirsdag den 28. marts 2006 Kl. 12.30 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H 3 Medlemmer: Vibeke Storm

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER Den offentlige sektor, lokalisering af statslige arbejdspladser og landdistriktsudvikling Dansk regionalforsker seminar (NS-RSA), Alsion, Sønderborg, 24.-25. april 2008. Abstract: Den offentlige sektor

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK

VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK Vækst og udvikling i hele Danmark Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark Derfor vil regeringen udarbejde en samlet strategi for udviklingen

Læs mere

Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002

Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002 DEBAT JANUAR 2002 Et Danmark i balance Hvad skal der gøres? Miljøministeren skal efter nyvalg til Folketinget udarbejde en landsplanredegørelse. Jeg inviterer hermed til dialog om landsplanredegørelsens

Læs mere

GENERELLE BESTEMMELSER

GENERELLE BESTEMMELSER FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Borgerrepræsentationen har den 26. marts 2015 besluttet at sende dette forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 i offentlig høring

Læs mere

Byrådscentret Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling

Byrådscentret Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling NOTAT Byrådscentret 30-07-2015 Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling Kommunens opgaver, udgifter og indtægter Kommunens opgaver er defineret i en række overordnede statslige og andre krav, samt i skrevne

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

2 STATUS. Anette Thierry, byplanarkitekt. Erik Hove Olesen, borgmester

2 STATUS. Anette Thierry, byplanarkitekt. Erik Hove Olesen, borgmester 30 2 STATUS Jeg synes ikke, man skal være så fikseret på vækst for enhver pris. Jeg synes, det er meget vigtigt at få alle alternativerne til vækst frem på lystavlen. Hvordan kan der udvikles samfund,

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ i:\december 99\regional oek-mw.doc VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin Journal 0203/MW Direkte telefon: 33 31 23 23-248 RESUMÈ REGIONAL ØKONOMI OG UDDANNELSE Regionalpolitik har en tendens til

Læs mere