SVERIGE. Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SVERIGE. Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering."

Transkript

1 SVERIGE Landeoplysninger Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering. Nøgletal Hovedstad - andre større byer Stockholm Gøteborg, Malmø, Uppsala Areal km2 Sprog Svensk (sami og finsk minoritet) Valuta SEK (svenske kroner) Landekode +46 Helligdage , 6. jan.; 21., mar.; 1., 11. maj; 6., jun.; 1. nov.; , 31. dec. Bankernes åbningstider 8:00-17:00 (man-fre)/9:30-16:00 (man-fre) 9:30-18:00 (tors) Fondsbørs Stockholm Stock Exchange, en del af NASDAQ OMX-gruppen Toneangivende aktieindeks OMXS30 (Stockholm 30 indeks), OMXN40 (nordisk 40 indeks) Overordnet aktieindeks OMXS (Stockholm All-Share), OMXNORDIC (nordisk All-Share) Internetdomæne.se Økonomiske nøgletal Valutakurs SEK/EUR 1 9,1436 9,1319 9,1204 9,2987 9,2526 9,2481 Valutakurs SEK/EUR 9,7160 8,0908 7,3456 7,4771 7,3769 6,7607 Pengemarkedsrente (1 md. Stibor) (%) 4,2159 3,2754 2,2998 1,8572 2,4338 3,7418 Forbrugerinflation (%) 2 1,9 2,3 1,0 0,8 1,6 1,8 Arbejdsløshed (%) 3 4,9 5,6 6,3 7,5 7,1 4,3 BNP-vækstrate (%) 2 2,0 1,7 3,7 2,7 4,0 2,2 BNP (SEK mia.) , , , , , ,5 BNP (USD mia.) 5 244,1 304,0 350,3 357,5 382,9 405,3 Indbyggere (mio.) 6 8,93 8,97 9,0 9,039 9,078 9,116 BNP per capita (USD) Betalingsbalance (% af BNP) 7 5,1 7,3 6,8 6,0 5,8 5,6 1: Middelkurs Kilder: IMF, ECB 2: Årlig procentvis ændring 3: Harmoniseret definition ILO (Den Internationale Arbejdsorganisation) 4: BNP i markedspriser. Produktionsbaseret tilgang 5: Pr. valutakurs 6: Ultimo, nyere tal kan være IMF-prognoser 7: Handelsbalance for varer og tjenester + nettoindkomst + nettooverførsler Regeringen» Styreform: Forfatningsmæssigt monarki med etkammerparlament, Riksdagen.» 349 parlamentsmedlemmer, der vælges for en fireårs periode ved proportionel repræsentation.» Statsoverhoved: Kong Carl XVI Gustaf, siden 1973.» Regeringsleder: Statsminister Fredrik Reinfeldt, siden den 6. oktober 2005, formand for Moderaterne. Statsministeren leder en koalitionsregering bestående af de fire centrum-højre partier i Sverige, kendt som Sveriges Alliance (Allians för Sverige): Moderaterne (liberal konservativ), Centrepartiet (centrist), Liberalt Folkeparti (social liberal) og Kristendemokraterne.» Medlem af EU siden Sverige stemte nej til euroen ved en folkeafstemning i Juridiske og lovgivningsmæssige aspekter Dette afsnit indeholder oplysninger om landets juridiske og lovgivningsmæssige aspekter, herunder lovgivning, status som valutaindlænding og valutaudlænding, kontohaverforhold, bestemmelser om cash pooling, kontotyper og gebyrer, Landeprofil: Sverige 1 Sidst opdateret: Marts 2008

2 kontrol med fremmed valuta, krav om indberetning til centralbanken, bekæmpelse af hvidvaskning og elektroniske transaktioner. Oversigt» I forbindelse med Det Indre Markeds målsætning om kapitalens frie bevægelighed er det svenske finansmiljø og bestemmelserne omkring det blevet harmoniseret med resten af EU, f.eks. inden for hvidvaskning af penge.» Markedet for finansielle tjenesteydelser er således frit. I ndberetning til centralbanken» Der er ingen krav om indberetning til centralbanken i forbindelse med transaktioner mellem valutaindlændinge og valutaudlændinge.» Riksbanken (centralbanken) kan imidlertid anmode om, at bankerne indberetter valutaindlændinges transaktioner med valutaudlændinge, hvis indberetningen er nødvendig for, at Riksbanken kan følge udviklingen på markedet for fremmed valuta og for at stabilisere betalingsbalancen.» Ikke desto mindre har det svenske skattevæsen (Skatteverket) overtaget indberetningen af alle internationale betalinger over SEK » Banker skal indberette alle transaktioner, der overstiger dette beløb, og bankens kunder skal informere skattevæsenet (via banken) om formålet med transaktionen.» Det er ikke bankens ansvar at undersøge gyldigheden af de oplysninger, de modtager.» Indberetning sker årligt. Status som valutaindlænding og valutaudlænding» For at blive betragtet som en juridisk valutaindlænding skal virksomheden være registreret i Bolagsverket (det svenske selskabsregister). K ontohaverforhold» Enhver type konto kan ejes af både valutaindlændinge og valutaudlændinge. Bestemmelser om cash pooling» Cash concentration (likviditetsoptimering) er tilladt både indenlandsk og på tværs af grænserne.» Notional pooling (renteoptimering) er tilladt indenlandsk og på tværs af grænserne.» De svenske banker må ikke modregne kredit- og debetsaldi for at beregne kapitaldækningsgraden. Derfor er der en renteforskel mellem debet- og kreditrenten i en cash pool løsning.» Cash pooling på tværs af juridiske enheder, men inden for samme koncern, er tilladt. Alligevel fastsætter den svenske virksomhedslov særlige restriktioner.» Valutaindlændinge og valutaudlændinge kan deltage i den samme cash pool, hvis det er godkendt af Riksbanken. Det er almindelig praksis, at der vil blive givet tilladelse, hvis virksomhederne er registreret indenfor Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF).» Den svenske lovgivning tillader multi-currency cash pooling. Kontotyper og gebyrer» Løbende konti kan åbnes i alle valutaer, der kan handles frit, og tilbydes med eller uden overtræksfaciliteter.» Konti i SEK kan konverteres til fremmed valuta.» Rentesatsen fastsættes som bankens basisrente eller baseres på en markedsrente f.eks. interbankrenten, STIBOR med fradrag af en marginal. Større selskaber benytter sig for det meste af den sidstnævnte mulighed.» Der opkræves kontogebyr (eller lign.).» Der opkræves normalt ikke overførselsgebyr (promille af overført beløb).» Der betales transaktionsgebyrer på ud- og indbetalinger.» I overensstemmelse med EU-reglerne (Forordning 2560/2001) om grænseoverskridende betalinger i EUR, koster betalinger/overførsler til EU-lande og visse EFTA-lande det samme som indenlandske betalinger/overførsler i EUR. EU-standardoverførsler kan kun foretages i EUR. Maksimumbeløbet på EUR må ikke overskrides. Betalingen skal krediteres en konto i et EU-land (eller visse EFTA-lande). Der skal oplyses korrekt IBAN og BIC på modtager. Gebyr for overførslen deles mellem afsender og modtager (de betaler hver især det gebyr, der påløber i deres respektive lande). Landeprofil: Sverige 2 Sidst opdateret: Marts 2008

3 Bemærk: Ordrer, der ikke opfylder disse krav, vil blive udført som udenlandske overførsler og pålagt gebyr tilsvarende. Kontrol med fremmed valuta» Den svenske krone flyder frit.» Riksbanken kan intervenere eller koordinere en intervention med andre europæiske centralbanker med henblik på at stabilisere valutakursen.» Der er ingen valutakontrol. Bekæmpelse af hvidvaskning» Sverige har implementeret EF-direktivet om hvidvaskning af penge (Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991, ændret ved direktiv 2001/97/EF af 4. december 2001). Lovgivningen er generelt baseret på de 40 anbefalinger fra FATF (Financial Action Task Force on money laundering).» Hovedpunkterne i lovgivningen om hvidvaskning af penge er: Bankerne skal indføre passende interne sikkerheds- og kontrolsystemer for at undgå hvidvaskning af penge. Overholdelse af legitimationsprocedurer. Enhver skal kunne fremvise tilfredsstillende legitimation ved indgåelse af forretningsaftale med en bank eller ved engangstransaktioner, der overstiger EUR Sikre at banken kender den økonomiske baggrund for det aktuelle forretnings- og kontoforhold med kunderne Procedurer for opbevaring af dokumenter. Dokumenter, herunder en kopi af legitimation og oplysninger omkring alle udførte transaktioner, skal opbevares i 5 hele år.» Det "Tredje direktiv" erstatter eksisterende EU-lovgivning og inkorporerer de fyrre anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF), som blev ændret i juni 2003, i EU-lovgivningen. Den nationale kommission for spørgsmål vedr. hvidvaskning og finansiering af terrorisme, nedsat af den svenske regering, har udarbejdet en rapport, der kommer med konklusioner på, hvordan det "Tredje direktiv" bør implementeres. Interessenter har givet deres kommentarer til kommissionens konklusioner som et led i behandlingen af den lovgivningsmæssige procedure for hjemvisning. Disse kommentarer og kommissionens konklusioner behandles i øjeblikket af den svenske regering, og herefter vil der blive udfærdiget et lovforslag. Ifølge den nuværende tidsplan vil et lovforslag være klar til gennemsyn af det svenske lovgivningsråd i løbet af sommeren 2008, og regeringen vil fremsætte et lovforslag i det svenske parlament først på efteråret i Elektroniske transaktioner» Elektroniske fakturaer og digitale signaturer er tilladte. Sverige har implementeret EU s direktiv angående digitale signaturer i deres nationale lovgivning. Banker Dette afsnit indeholder en oversigt over bankmarkedet, markedsdominerende banker og baggrundsoplysninger vedrørende centralbanken og dens opgaver. Oversigt» Der findes fire typer banker på det svenske marked: Indenlandske banker (bankaktieselskaber), udenlandske banker, sparekasser og andelskasser.» Antallet af indenlandske og udenlandske banker er steget hastigt fra 15 til 54 på bare 10 år. Det skyldes hovedsageligt tilgangen af nye nichebanker (oftest rent internetbaserede), og samtidig har nogle sparekasser ændret status til banker. Swedbank (tidligere FöreningsSparbanken) har været mellemled i denne proces. Banken ejer nu aktier i en række tidligere sparekasser. Sparekasserne har oprindeligt brugt Swedbank som underleverandør af produkter og tekniske løsninger.» Ultimo 2006 var der 126 banker i Sverige: 27 svenske banker, 4 udenlandske banker, 25 afdelinger af udenlandske banker, 68 sparekasser og 2 andelskasser.» Størstedelen af de udenlandske banker fokuserer på erhvervsmarkedet og det institutionelle marked.» Overordnet set er den svenske bankindustri konsolideret til en vis grad. Ved at være en del af et større nordisk bankmarked, der kun har oplevet få store fusioner på tværs af grænserne, kan der dog spekuleres i, hvorvidt en videre nordisk konsolidering vil påvirke det svenske marked.» Basel II-aftalen (kapitaldækningsregler), der er baseret på EU-direktiverne vedtaget i juni 2006 og adskillige fortolkningsretningslinjer udstedt af det Europæiske Bankudvalg, trådte i kraft i starten af Aftalen Landeprofil: Sverige 3 Sidst opdateret: Marts 2008

4 implementeres dog ikke i alle banker på samme tid, da det er op til de enkelte banker, om de vil vente med at indføre de nye regler til begyndelsen af Markedsdominerende banker» Sektoren er domineret af de fire store svenske banker: Handelsbanken, Nordea, SEB og Swedbank (tidligere FöreningsSparbanken). Under indflydelse af tendensen i andre europæiske lande har de fire største banker igennem det sidste årti udvidet deres forretning med aktiviteter, der ligger uden for kernevirksomheden, som f.eks. realkredit og livsforsikringer, og er blevet til finansielle konglomerater.» Andre nordiske finansielle koncerner med en stærk position i Sverige er Danske Bank og Skandia, det førende livsforsikringsselskab på markedet.» Målt på balancen dækker de fire store" banker og Danske Bank mere end 80 % af markedet. Centralbanken» Centralbanken, Sveriges Riksbank eller Riksbanken, hører under det svenske parlament. Riksbanken blev grundlagt i 1668 og anses for at være verdens ældste centralbank, og den opnåede først sin politiske uafhængighed den 1. januar 1999.» Riksbanken er eneansvarlig for pengepolitikken og skal foretage egne uafhængige vurderinger uden anvisninger fra andre.» Dens hovedopgaver er at fastholde prisstabiliteten og at fremme et sikkert og effektivt betalingssystem. Riksbanken tolker prisstabilitet som en lav og stabil inflation i takt med, at forbrugerprisindekset (CPI) fastholdes ved omkring 2 procent pr. år med en specificeret tolerancemargin på plus/minus et procentpoint. Repo-renten er bankens vigtigste værktøj til at påvirke inflationen.» Banken forvalter også guld- og udenlandske valutareserver og har eneret på forsyning af pengesedler. Samtidig fører banken tilsyn med Stockholms fondsbørs rolle som central modpart og clearing-organisation foruden at overvåge clearing og afvikling af værdipapirer gennem VPC (værdipapircentral). Derudover fører den tilsyn med funktionaliteten og risici ved Bankgirot-systemet (clearing af low value betalinger). Centralbanken tager del i Continuous Link Settlement ved at tilbyde afviklingskonti i svenske kroner og ved at tage del i overvågning af CLS.» Ligesom enhver anden EU-medlemsstat er Sverige medlem af Det Europæiske System for Centralbanker (ESCB), men er ikke en del af ERM2-systemet. Finansielle myndigheder Dette afsnit indeholder oplysninger om de vigtigste finansielle myndigheder og landets bankforening. Finansministeriet» Finansministeriet har det endelige ansvar for overvågning og lovgivning af bankvæsenet, værdipapirer og forsikring.» Det er ministeriets mål at fremme et effektivt og stabilt finansielt system og sørge for at beskytte forbrugernes rettigheder. Ved at gøre det, bør udviklingen og konkurrencen i den finansielle sektor kunne opretholdes.» Det svenske finanstilsyn hører under ministeriet. Finanstilsynet» Finanstilsynets (Finansinspektionen, FI) mål er generelt "at fremme stabilitet og effektivitet i det finansielle system samt sikre effektiv beskyttelse af forbrugerne".» Det svenske finanstilsyns opgaver omfatter: tilsyn med omkring banker og andre kreditinstitutioner, forsikringsselskaber, autoriserede markeder og organisationer på værdipapirmarkedet, f.eks. revision og analyser udstedelse af licenser og tilladelser lovgivning og retningslinjer overvågning af insiderhandel.» Tilsynets vision er at: undgå finansielle kriser på markedet sikre forbrugere og virksomheder adgang til et bredt udsnit af tjenester på et velfungerende marked. Bankforeningen» Den svenske bankforening (Svenska Bankföreningen) har 32 medlemmer: 22 banker (hvoraf 11 er udenlandske), 5 finansieringsselskaber og 5 kreditinstitutioner. Landeprofil: Sverige 4 Sidst opdateret: Marts 2008

5 » Foreningen varetager banksektorens offentlige interesser og udgiver oplysninger om bankerne og deres positioner i Sverige.» Andre opgaver omfatter forhandling med myndighederne og regeringen og repræsentere sektoren internationalt - hovedsageligt i Den Europæiske Bankforening.» Større svenske banker er repræsenteret i ledelsen ("Styrelsen"), som bliver valgt for en 3-årig periode. Sparekasseforeningen» Sparekasseforeningen (Sparbankers Riksförbund) repræsenterer de 66 sparekasser og 8 banker (dvs. indenlandske), som engang var sparekasser. Clearingsystemer Dette afsnit indeholder en oversigt over de forskellige clearingsystemer, der er i drift, herunder oplysninger om hvert system så som transaktionstyper, driftstider og nærmere oplysninger om clearingforløb. Oversigt» Riksbanken spiller en central rolle i afvikling af betalinger. Størstedelen af alle betalinger foretages gennem bankernes konti i Riksbanken. High value betalinger i svenske kroner afregnes gennem Riksbankens eget realtidsbruttoafviklingssystem (Real Time Gross Settlement, RTGS) RIX. Low value betalinger afvikles i Bankgirot-systemet (administreres af Bankgirocentralen, BGC, på vegne af den svenske bankforening), mens interbankbetalinger sker via RIX.» Siden optagelsen af den svenske krone i Continuous Link Settlement (CLS) i 2003, afvikles størstedelen af al handel i fremmed valuta mod SEK via bankernes konti i Riksbanken.» Der anvendes en særlig afviklingsmetode for værdipapirer. VPC (værdipapircentralen) kan foretage transaktioner direkte på særlige betalingskonti i RIX, hvorimod medlemmerne af RIX kan overføre likviditet mellem deres normale RIX-konti og disse betalingskonti.» Riksbankens ansvar er også at overvåge og bedømme clearing-systemerne i forhold til forskellige, gældende internationale standarder. H igh Value Clearing RIX» Riksbankens high value betalingsystem RIX kan betegnes som det centrale betalingssystem, idet det afvikler alle betalinger i svenske kroner mellem banker og andre aktører.» RIX er Riksbankens RTGS-system til afvikling af betalinger i svenske kroner - hovedsageligt mellem banker.» Derudover er det parallelle system, E-RIX, koblet til EU s afviklingssystem for grænseoverskridende high value betalinger, TARGET, som også giver mulighed for realtidsafvikling af udenlandske betalinger i euro.» Realtidsafvikling betyder, at betalingerne afvikles individuelt og øjeblikkeligt, og at det overførte beløb straks er tilgængeligt på modtagerens konto.» Riksbankens egne transaktioner med deltagerne, f.eks. fra handel med værdipapirer og tilførslen af pengesedler, sker også gennem RIX.» Deltagere: 22 direkte deltagere, inklusive Riksbanken. Andre banker (indirekte deltagere) clearer gennem de direkte deltagere. Deltagelseskrav: For at deltage i E-RIX skal kreditinstitutionerne have domicil eller en afdeling i EEA. For at deltage i RIX behøver institutionen ikke at have domicil eller afdeling i Sverige. Derudover skal deltagere kunne opfylde krav til teknik og kapitaldækning.» Transaktionstyper: Indenlandske enkelt-, haste og valør-samme-dag-betalinger i svenske kroner og euro og tilsvarende udenlandske transaktionstyper i euro.» Priser: Gebyrerne for at anvende RIX-systemet fastsættes ud fra det princip, at alle omkostninger bør dækkes. Gebyrer består af et transaktionsgebyr (5 SEK, 0.55 EUR), som er det samme for alle deltagere/banker, og et månedligt gebyr, hvor man skelner mellem fire kategorier fra SEK (4.425 EUR) til SEK ( EUR) afhængigt af antallet af betalinger sendt i løbet af det foregående år. Nye medlemmer placeres automatisk i kategori 2 ( SEK). Transaktionsgebyret er det samme uanset antallet af betalinger.» Driftstider: SEK: Fra kl til cut-off EUR: De samme som for TARGET: kl. 7:00 til 18:00 CET. I den sidste time kan der dog kun udføres interbankbetalinger.» Clearingforløb: Clearingen finder sted med omgående endelig effektuering af hver enkelt betalingsinstruktion 1. Betalingsinstrukser gives via SWIFT. Bankerne skal have tilstrækkelig kapital på deres konti i Riksbanken. Hvis ikke, kan banken bevillige både intradag- og dag-til-dag-kredit, forudsat der stilles tilstrækkelig sikkerhed i form af godkendte værdipapirer. 1 Betalingsinstruktioner under SEK afvikles ikke straks, men i batcher i løbet af dagen. Landeprofil: Sverige 5 Sidst opdateret: Marts 2008

6 » Skandinavisk Cash Pool (SCP): I 2003 blev der indgået en skandinavisk aftale om at danske eller norske bankers afdelinger eller datterselskaber i Sverige kan anvende saldi (i DKK eller NOK) på konti i Danmarks Nationalbank eller Norges Bank som sikkerhed for clearing i Sverige.» I 2005 leverede og implementerede SIA S.p.A of Italy et nyt andengenerations RTGS-system kaldet Perago:rtgs, som er udviklet af Perago Financial Systems Enablers (Pty) Ltd of South Africa. Implementeringen begyndte i august 2005 og forventes tilendebragt i (Norge har for nyligt også valgt det samme Perago:rtgs-system). TARGET2» Det nuværende paneuropæiske RTGS-system, TARGET, migrerede til en fælles platform (SSP) kaldet TARGET2, hvilket vil gøre RTGS-systemerne i de individuelle Eurosystemlande forældede.» Migreringen til det nye TARGET2-system skete over tre omgange med start i november 2007 og slut i maj 2008.» Centralbankerne i Sverige og i Storbritannien migrerer ikke til TARGET2. L ow Value Clearing - BGC» Bankgirocentralen (BGC), der ejes af 8 af de førende banker i Sverige, er clearingcentret for low value betalinger gennem systemet Bankgirot.» Bankgirot er baseret på bankgironumre, der er unikke numre for bankkonti. Systemet behandler i gennemsnit 3,6 millioner betalingsinstruktioner om dagen.» Indtil for nylig var Bankgirot en direkte konkurrent til PlusGirot. PlusGirot blev imidlertid opkøbt af Nordea i december 2001 og fungerer nu som internt system for overførsler mellem konti i Nordea. Eftersom Nordea er en del af Bankgirot, kan bankgironumrene tilknyttes en PlusGirot konto. Derfor kan der udveksles betalingsinstruktioner mellem de to systemer.» 19 banker deltager direkte og 78 indirekte. Bankgiro-systemet kan benyttes af alle banker.» Deltagelseskrav: Deltagerne skal have en RIX-konto i Riksbanken og en egenkapital på mindst 50 millioner SEK.» Transaktionstyper: Bankgirot 2 behandler elektroniske low value kreditoverførsler, som ikke haster, girobetalinger, direct debits (autogiro), checkbetalinger og kortbetalinger i SEK. Papirbaserede girobetalinger i svenske kroner forbehandles af PrivatGiro (en separat virksomhed), inden de overføres til BGC. Siden 1999 har det også været muligt at håndtere transaktioner i EUR.» Priser: Bankerne skal betale et gebyr til BGC for at anvende Bankgirot-systemet. Bankgirots prismodel er baseret på håndteringen af transaktioner og inkluderer både udviklingen af betalingsprodukter og kundeservice. Niveauet for disse gebyrer fastlægges årligt. Nye deltagere i Bankgirot betaler et indtrædelsesgebyr, der er baseret på de faktiske omkostninger for at blive tilkoblet Bankgirot-systemet. Andre produkter og systemer, der drives af BGC, har forskellige prismodeller, og disse er opgivet i aftaler, der specifikt vedrører produkter og systemer.» Driftstider: Bankgirot har åbent 24 timer i døgnet.» Clearingforløb: Størstedelen af betalingsinstruktionerne bliver udlignet og afviklet via deltagernes konti i Riksbanken gennem RIX. Nogle få instruktioner (kontante udbetalinger og kortbetalinger) bliver clearet og afviklet multilateralt. Afviklingen sker med valør samme dag på faste tidspunkter for hver transaktionstype (nogle transaktioner har flere afviklinger). Sidste cut-off for afvikling samme dag er kl. 14:25. Betalingsinstruktioner, hvor afvikling skal ske næste dag, kan udføres senere. Her er cut-off kl. 19:00. Betalinger og betalingsmåder Dette afsnit indeholder en oversigt over de betalingsmetoder, der anvendes i landet, herunder statistikker og mere detaljerede oplysninger om disse metoder. Oversigt» Kontanter bruges hovedsageligt ved transaktioner i detailhandelen. Kontante betalinger tegner sig stadig for en stor del af transaktionerne i svensk økonomi, selvom den del er faldet i de senere år til fordel for brug af kort.» I 2005 udgjorde kreditoverførsler og direct debits 88 procent af transaktionsmængden og 95 procent af transaktionsværdien. 2 Nogle af betalingsinstruktioner håndteres i et undersystem ved navn Data Clearing. BGC driver systemet på vegne af de banker, som ejer systemet. Landeprofil: Sverige 6 Sidst opdateret: Marts 2008

7 » Målt på værdi er kreditoverførsler forøget igennem 1990'erne. Målt på mængde var der imidlertid en nedgang i procentdelen af samlede transaktioner i denne periode. Dette skyldes en seksdobling af antallet af korttransaktioner, hvoraf kreditkort er steget over 400 procent målt på mængde. Transaktionsmængder, mio. Transaktionsværdier, SEK mia % ændring % ændring Hævekort * ,00 295,6 335,3 359,1 7,10 Kreditkort ** ,72 36,13 25,74 37,27 44,79 Kreditoverførsler , ,60 Direct debits , ,50 Checks ,00 59,4 54,9 54,1-1,46 I alt ,729 1,961 13, , , ,7 11,41 * Herunder kortbetalinger med debitering og/eller forsinket debitering. * Herunder kortbetalinger med kreditering og/eller forsinket debitering. Bemærk: Tallene er afrundede. Ændring i procent udregnet fra Kilder: ECB Statistical Data Warehouse Kortbetalinger» I løbet af de seneste 10 år er antallet af korttransaktioner i Sverige seksdoblet. Målt på mængde udgjorde korttransaktioner næsten 58% af alle kontantløse transaktioner i Sverige dog kun 4% målt på værdi.» Ultimo 2006 var der udstedt 13,89 mio. kort i Sverige - 8,6 mio. debetkort, ca. 3 mio. kreditkort og resten en blanding af kort med forsinket debitering eller kredit.» Debetkort står for den største stigning. Hævekort tilknyttet bankkonti indeholder i reglen forskellige funktioner: 1) som hævekort og til papirbaserede transaktioner 2) kontante hævninger i pengeautomater 3) som et kreditkort, hvis kortet er tilknyttet en konto med trækningsmulighed. Derudover er disse kort som regel tilknyttet internationale kortsystemer, som f.eks. Visa eller MasterCard, som er en fordel i forbindelse med udlandsrejser.» Der findes ca pengeautomater og kasseterminaler rundt om i landet. Kreditoverførsler» Kreditoverførsler gennem Bankgirot (eller PlusGirot hos Nordea), der ikke haster, bruges i stor udstrækning til consumer-to-business og business-to-business betalinger. Bankgironummer og ikke bankkontonummer benyttes for at modtager kan få information om betalingen. Struktureret betalingsreference/ocr benyttes i stor udstrækning.» Betalingsinstruktionerne kan gives via indbetalingsbilag eller ved at benytte bankgironummeret direkte. For afsender tag er en standardoverførsel 1 dag (debitering dag 0, kreditering dag 1). Modtageren kan dog forhandle med modtagerbanken om, at det sker valør samme dag (dag 0).» Hasteoverførsler (betalinger samme dag), benyttes oftest til high value betalinger mellem banker og i mindre grad af større selskaber. Sådanne betalinger kan foretages via et elektronisk banksystem og behandles via RIX. Direct debits» Direct debits (kaldes Autogiro i Sverige) er en populær måde at afvikle gentagne indbetalinger på, såsom elektricitets- eller telefonregninger, og mængden stiger støt.» Der findes to typer autogiro: Autogiro privat, der anvendes til consumer-to-business opkrævninger (bankgironummer er ikke nødvendigt). Autogiro virksomhed, der anvendes til business-to-business opkrævninger (bankgironummer er nødvendigt).» En standardoverførsel tager 1 dag (debitering dag 0, kreditering dag 1). Modtageren kan dog forhandle med modtagerbanken om, at det sker valør samme dag (dag 0).» Direct debits udgør stadig en relativt begrænset del ca. 9 % af de samlede overførsler. Grunden til at direct debits ikke tegner sig for en større del kan være, at det er nemt og billigt at betale på anden måde. Checks» Betalinger med check spiller en stadig mindre rolle som betalingsmiddel i Sverige. Elektroniske bankydelser Dette afsnit indeholder en oversigt over elektroniske bankydelser i landet og oplysninger om EDIFACT, e-betalinger og e- fakturering. Landeprofil: Sverige 7 Sidst opdateret: Marts 2008

8 Oversigt» Ligesom i resten af den nordiske region er elektroniske bankydelser højt udviklet i Sverige, og de bliver stadig mere og mere populære. Nu tilbydes næsten alle former for bankydelser, der kan udføres elektronisk, via internettet.» Banker udvikler typisk elektroniske banksystemer i egne formater.» Der findes ca. 7,21 mio. netbankaftaler i Sverige, 6,5 mio. privat e og erhvervsmæssige. Funktionalitet e-banking systemer» Når der betales via Bankgirot, genererer en virksomhed betalingsinstruktioner i sit eget ERP-system og leder dem derefter direkte videre til BGC. BGC tilbyder en række muligheder for direkte kommunikation (EDIFACT, proprietære formater og kommunikation via internettet). Virksomhederne modtager betalingsadvis via samme kanal.» Mange banker har ændret fra PC-baserede, elektroniske banksystemer til webbaserede platforme, heriblandt direkte kommunikation med BGC.» De tjenesteydelser, der tilbydes over internettet, består som regel af konto- og betalingsoplysninger, nettingløsninger mellem virksomheder, valutahandler og -oplysninger osv.» Webbaserede løsninger bliver stadigt mere avancerede, og inden for kort tid vil PC-baserede værktøjer kun spille en mindre rolle. EDIFACT/host-to-host-løsninger» En række svenske banker støtter virksomhedernes stigende indsats for at strømline behandlingen af betalinger i betalingsfabrikker.» Der leveres host-to-host-løsninger til indenlandske såvel som internationale betalinger.» Normalt accepterer de store cash management banker betalingsinstruktioner i deres egne proprietære formater og i EDIFACT format.» De mest almindelige EDIFACT meddelelser understøttes, og banken følger normalt 96a EDIFACT kataloget. E -betaling» Mikrobetalinger tilbydes generelt af regionale og globale markedsaktører. To vigtige forudsætninger for disse løsninger er normalt: (1) forudbetaling og (2) betaling via hæve- eller kreditkort.» Mikrobetalinger er ikke særligt udbredt i Sverige. E -faktura/ebpp» De svenske banker tilbyder endnu ikke proprietære EBPP-løsninger (Electronic Bill Presentment and Payment). I stedet tilbydes indenlandske EBPP tjenesteydelser af et joint-venture selskab som en consumer-to-business (C2B) løsning. E-giro løsningen er udviklet af SEB, Skandiabanken, Handelsbanken, Danske Bank, Sparbanken Finn i samarbejde med BGC. Nordea og Swedbank har udviklet en lignende tjeneste kaldet e-faktura.» Bankerne tilbyder nu en fælles løsning: En virksomhed sender elektroniske betalingsoplysninger via BGC til dens kunder. Den elektroniske faktura kan ses i kundens netbank, og kunden kan så betale den på en effektiv måde. Ca. 5 millioner svenskere har for øjeblikket adgang til denne tjeneste gennem deres netbank. De resterende banker vil sandsynligvis følge efter i den nærmeste fremtid.» Derudover vil BGC i samarbejde med Danske Bank, SEB og Handelsbanken indføre en business-to-business (B2B) løsning.» Med hensyn til digitale signaturer markedsfører Swedbank, Handelsbanken, Ikanobanken, Danske Bank, Länsförsäkringar Bank, SkandiaBanken, Sparbanken Finn og Sparbanken Gripen tilsammen et produkt kaldet BankID. Den elektroniske identifikation er baseret på den tekniske standard PKI (Public Key Infrastructure). Med BankID kan man identificere sig over for statslige myndigheder, virksomheder og organisationer og samtidig underskrive dokumenter elektronisk. Cash Pooling-løsninger Dette afsnit indeholder oplysninger om cash pooling-løsninger, som f.eks. notional pooling (renteoptimering), cash concentration (likviditetsoptimering) samt multi-currency og grænseoverskridende pooling. Landeprofil: Sverige 8 Sidst opdateret: Marts 2008

9 Oversigt» De førende svenske banker tilbyder mange forskellige cash pooling-løsninger, og de retslige rammer er forholdsvist liberale. Derfor er forudsætningerne for en problemfri cash pooling til stede.» Da Sverige ikke er en del af den europæiske monetære union (og derfor ikke benytter euroen), fortsætter det med at være større nordiske selskaber eller større nordiske datterselskaber af multinationale selskaber, der kræver likviditetsoptimeringsløsninger. Notional pooling (renteoptimering)» Indenlandsk notional pooling tilbydes kun af de større cash management banker.» De løsninger, der tilbydes for at undgå sammenblanding af midler, omfatter renteoptimerings- /rentefordelingsordninger og mere sjældent ren rentenetting.» Sådanne løsninger bevarer den enkelte deltagers uafhængighed og fordeler udbyttet ved modregning i saldi i henhold til aftale med banken. Der opkræves en renteforskel mellem debetrenten og kreditrenten, da banken ikke kan modregne saldi i sine egne bøger på grund af kapitaldækningsbestemmelser. Cash concentration (likviditetsoptimering)» Der tilbydes indenlandsk cash concentration, hvor konti nulstilles helt eller delvist, som anvendes af større selskaber.» En anden løsning er baseret på en enkelt, ekstern bankkonto (samlekonto), hvorfra alle fysiske betalinger sker. Hver deltager (kan være separate, juridiske enheder) vil da have en virtuel referencekonto, hvor deltagerens betalinger er afspejlet. Derved vil hver juridisk enhed opfatte det som at have sin egen fysiske bankkonto.» Sammenlignet med notional pooling er bankens fordel, at saldiene kan udlignes med det formål at beregne kapitaldækningsforhold. Multi-c urrency pooling over landegrænser» Der tilbydes både grænseoverskridende notional pooling og cash concentrating pooling-løsninger på basis af en enkelt valuta. Det vigtigste værktøj til pooling er tømning.» Nogle få banker tilbyder multi-currency tømning på tværs af grænser (heriblandt overførselsservice, men ingen intern renteberegning og/eller dokumentation). På samme måde tilbydes systemer til multi-currency notional pooling.» Disse meget avancerede produkter er som regel målrettet mod større nordiske multinationale koncerner eller datterselskaber af internationale selskaber med betydelige aktiviteter i Norden.» Likviditetsoptimering kan også ske via koncernintern netting og i sjældnere tilfælde via pengemarkedsforretninger. Kilder Hyperlinks til forskellige kilder, der er anvendt i denne landeprofil: Riksbanken (Centralbanken) Ministry of Finance The Swedish Bankers Association Swedish FSA (Finansinspektionen) Bank Giro Centre (Bankgirocentralen) Sweden.se (official gateway to Sweden) Stockholm Chamber of Commerce The Government & Government Offices Statistics Sweden Banksäkerhet (Banking Security) Landeprofil: Sverige 9 Sidst opdateret: Marts 2008

NORGE. Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering.

NORGE. Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering. NORGE Landeoplysninger Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering. Nøgletal Hovedstad andre større byer Oslo

Læs mere

FINLAND. Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering.

FINLAND. Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering. FINLAND Landeoplysninger Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering. Nøgletal Hovedstad andre større byer

Læs mere

STORBRITANNIEN (UK) Landeoplysninger. Nøgletal

STORBRITANNIEN (UK) Landeoplysninger. Nøgletal STORBRITANNIEN (UK) Landeoplysninger Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering. Nøgletal Hovedstad - andre

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv. Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement 25-03-2014

Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv. Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement 25-03-2014 Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement Moderniseringsprojektet og afledte effekter Moderniseringsprojektet De danske pengeinstitutter har indledt en

Læs mere

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark forbrugere

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark forbrugere Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark forbrugere Gælder fra den 1. januar 2015 Indhold Generelt 1 Særligt om overførsler til

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger

Vilkår for udenlandske betalinger Vilkår for udenlandske betalinger Skal du foretage en betaling til udlandet? Eller skal du modtage en betaling fra udlandet? Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du skal overføre elle modtage penge

Læs mere

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark erhverv

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark erhverv Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark erhverv Gælder fra den 1. januar 2015 Indhold Generelt 1 Særligt om overførsler til udlandet

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Overførsler til udlandet

Overførsler til udlandet Danske Bank, Statens Betalinger Overførsler til udlandet Juli 2010 Side 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Krav til STP-betalinger indenfor EU:... 3 3 Krav til STP-betalinger udenfor EU:... 3 4 BIC (SWIFT)...

Læs mere

Betalinger via Unitel. Priser pr. 1. januar 2015

Betalinger via Unitel. Priser pr. 1. januar 2015 Betalinger via Unitel Priser pr. 1. januar 15 Om prislisten Prislisten indeholder priser for betalinger, der bestilles via Unitel. Alle priser er i danske kroner. For betalingskonti, der føres i andre

Læs mere

Vilkår for betalinger handel med udlandet

Vilkår for betalinger handel med udlandet Vilkår for betalinger handel med udlandet Her får du og din virksomhed overblik over de forskellige betalingsformer, du kan vælge imellem, når du handler med udlandet. Handel med udlandet dækker også over

Læs mere

Betingelser for overførsler til og fra udlandet

Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet Skal du overføre et beløb til et pengeinstitut, et firma eller en person i udlandet, er det naturligvis afgørende, at betalingen gennemføres til rette tid,

Læs mere

Priser i SKB/OBS pr. 1.10.2013

Priser i SKB/OBS pr. 1.10.2013 I denne prisliste kan du se de priser, som Danske Bank beregner over for kontohavere i SKB/OBS fra den 1.10.2013. Priserne er gældende i hele kontraktens løbetid, herunder også i en evt. forlængelsesperiode,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. maj 2015. Gebyr Min. Max. Frekvens

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. maj 2015. Gebyr Min. Max. Frekvens Kontogebyr Kontogebyr - oprettelse 0 Kontogebyr løbende pr. måned 0 Kopi af kontoudskrifter og kundeuddata pr. stk 50 Udskrifter, fast bestilling på papir pr. stk. 12 Udskrifter, fast bestilling via e-boks

Læs mere

Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet

Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse

Læs mere

Betingelser for udenlandske overførsler og checks

Betingelser for udenlandske overførsler og checks Betingelser for udenlandske overførsler og checks 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse af betalinger fra

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Betingelser for overførsler til og fra udlandet

Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet Udenlandske overførsler En udenlandsk overførsel foretages normalt via pengeinstitutternes elektroniske kommunikationssystem SWIFT. Du kan vælge mellem to

Læs mere

SWIFT - elektronisk overførsel af betalinger til udlandet

SWIFT - elektronisk overførsel af betalinger til udlandet SWIFT - elektronisk overførsel af betalinger til udlandet Betalinger til udlandet Langt de fleste udenlandske betalinger fra Danmark foregår via den Europæiske Clearing og via SWIFT, der er et internationalt

Læs mere

BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015

BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015 BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015 Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Lægernes Pensionsbank i følgende situationer: ved overførsel af beløb til udlandet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 1 2 Fremtidens Penge og rammevilkår Dette notat er udarbejdet i regi af projektet Fremtidens Penge. Formålet med projektet var at fremme viden

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk.

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 5.6.2014 L 166/33 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 12. marts 2014 om ændring af retningslinje ECB/2011/14 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (ECB/2014/10)

Læs mere

DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN

DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN KORT OM BANK BROKERS VORE KLIENTERS FINANSIELLE UDFORDRINGER ER VORES OMDREJNINGSPUNKT 2 VORES TILBUD Vi sikrer, at I har de rigtige

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Made simple Solvens II udgør den mest omfattende reform af de fælleseuropæiske regler for forsikringsselskaber,

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001 om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium (CON/00/32) 1. Den 22. december 2000 modtog Den Europæiske

Læs mere

Internationale betalinger Priser pr. 1. januar 2015 til privatkunder

Internationale betalinger Priser pr. 1. januar 2015 til privatkunder Internationale betalinger Priser pr. 1. januar 2015 til privatkunder Om prislisten Prislisten gælder for internationale betalingsydelser via filialer af Nordea Bank Danmark A/S (i det følgende kaldet Nordea

Læs mere

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. oktober 2013. Gebyr Min. Max. Frekvens

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. oktober 2013. Gebyr Min. Max. Frekvens Kontogebyr Checkhæfte kontogebyr, uanset kontoform Kopi af kontoudskrifter og kundeuddata pr. stk 50 Udskrifter, fast bestilling på papir pr. stk. 12 Udskrifter, fast bestilling via e-boks pr. stk. 4 Udskrifter,

Læs mere

Oversigt over gældende EU-direktiver og EU-forordninger om finansielle tjenesteydelser Den 1. november 2007

Oversigt over gældende EU-direktiver og EU-forordninger om finansielle tjenesteydelser Den 1. november 2007 Oversigt over gældende EU-direktiver og EU-forordninger om finansielle tjenesteydelser Den 1. november 2007 Oversigten indeholder en henvisning til den lov og/eller bekendtgørelse, som gennemfører et EU-direktiv

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Introduktion til den danske finansielle infrastruktur

Introduktion til den danske finansielle infrastruktur N O T A T Introduktion til den danske finansielle infrastruktur 8. maj 2015 1 Indledning Dette notat har til formål at oplyse nye pengeinstitutter om den danske finansielle infrastruktur kaldet kerneinfrastrukturen.

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) 1 I bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven), jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Generelle priser for betalingstjenester

Generelle priser for betalingstjenester Generelle priser for betalingstjenester Generelt Denne prisinformation indeholder generelle priser for betalingstjenester (i henhold til betalingstjenesteloven). Rentesatser og priser kan ændres af Jutlander

Læs mere

Generelle betingelser for betalinger til og fra udlandet.

Generelle betingelser for betalinger til og fra udlandet. Generelle betingelser for betalinger til og fra udlandet. Betalinger til udlandet Skal du betale et beløb til en person eller et firma i udlandet, er det naturligvis vigtigt, at betalingen gennemføres

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger

Vilkår for udenlandske betalinger Vilkår for udenlandske betalinger 1. Overførsler til udlandet Når der skal overføres et beløb til et pengeinstitut, et firma eller en person i udlandet, er det naturligvis afgørende, at betalingen gennemføres

Læs mere

Gebyrer 1. september 2013

Gebyrer 1. september 2013 Gebyrer 1. september 2013 Serviceydelser, der er gratis eller koster gebyr Checks: Check kr. 4,00 Check med følgeskr. (brevcheck) kr. 5,00 Udstedelse af check/gavecheck kr. 25,00 Fremsendelse af check/gavecheck

Læs mere

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer 19.6.2015 L 154/15 RETNINGSLINJER DEN EURPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/948 af 16. april 2015 om ændring af retningslinje ECB/2013/7 om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2015/19)

Læs mere

SEPA Direct Debit. Kreditorvejledning 2014.11.17. Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Kreditorvejledning 2014.11.17. Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Kreditorvejledning 2014.11.17 Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Om vejledningen... 3 2 Kontakt Nets... 4 2.1 Tekniske

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003O0002 DA 17.02.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 6. februar 2003 om visse krav

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE. The Continia Way to Pay!

BENCHMARK ANALYSE. The Continia Way to Pay! BENCHMARK ANALYSE The Continia Way to Pay! Baseret på løsninger i mere end 3.500 aktive Microsoft Dynamics NAV licenser fra Continia Software ligger mere end 20 års erfaring og arbejde i at finjustere

Læs mere

Kvikguide til Online Banking ICM modul

Kvikguide til Online Banking ICM modul Kvikguide til Online Banking ICM modul Tyskland, Norge, Sverige, England og Polen. Har du spørgsmål så kontakt Sydbanks Hotline: Telefon: 74 37 25 10 Mail: hotline@sydbank.dk Sydbank Tyskland Overførsler

Læs mere

Vilkår og betingelser Kreditfacilitet DEGIRO

Vilkår og betingelser Kreditfacilitet DEGIRO Vilkår og betingelser Kreditfacilitet DEGIRO Indhold Indhold... 2 Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 2. Kontraktlig forhold... 3 2.1 Godkendelse... 3 2.2 Afdeling for kredit registrering... 3 2.3 Yderligere

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

Priser for særlige ydelser

Priser for særlige ydelser Priser for særlige ydelser Gældende fra 01.12.2013: Gratis ydelser: Oprettelse af konto: Der beregnes heller ikke løbende kontogebyr Hævning i kassen: Udbetaling af kontanter Mellem konti i sparekassen

Læs mere

19. november 2014 GEBYRSATSER

19. november 2014 GEBYRSATSER 19. november 2014 GEBYRSATSER Betalingsformidling Beløbsoverførsel til fremmed pengeinstitut (gratis via Netbank 30,00 pr. overførsel og ved faste betalinger) Beløbsoverførsel, fremsendelse af kvittering

Læs mere

Vilkår for betalingskonti

Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Erhvervskunder Gældende fra den 18-08-2014 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingstjenester tilknyttet betalingskonti oprettet med henblik på

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015 Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste

Coop Bank Samlet prisliste Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. september 2015 (Gælder fra 27. februar 2015 for nye kunder og produkter) 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark

Læs mere

Internationale betalinger Priser pr. 1. januar 2015 til erhvervskunder

Internationale betalinger Priser pr. 1. januar 2015 til erhvervskunder Internationale betalinger Priser pr. 1. januar 2015 til erhvervskunder Om prislisten Prislisten gælder for internationale betalingsydelser via filialer af Nordea Bank Danmark A/S (i det følgende kaldet

Læs mere

Håndtering af en finansiel krise i en grænseoverskridende

Håndtering af en finansiel krise i en grænseoverskridende Håndtering af en finansiel krise i en grænseoverskridende bankvirksomhed Memorandum of Understanding (MoU) mellem centralbankerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige Indledning Centralbankerne

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Prisblad for Frøs Herreds Sparekasse 1.4.2014

Prisblad for Frøs Herreds Sparekasse 1.4.2014 Bøger Bog glemt gentagne gange - pr. gang 50,00 straks Bortkomsterklæring 150,00 straks Spærring 200,00 straks Udskiftning af bogkort 10,00 straks Checktransaktionsgebyrer Indløsning af brevcheck 10,00

Læs mere

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Aftalens formål 1. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger

Vilkår for udenlandske betalinger Vilkår for udenlandske betalinger 1. Overførsler til udlandet Når der skal overføres et beløb til et pengeinstitut, et firma eller en person i udlandet, er det naturligvis afgørende, at betalingen gennemføres

Læs mere

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB Kopi af pas/kørekort samt sygesikringsbevis skal vedlægges for samtlige depot/kontohavere. Depot-/kontohaverne har lige stor andel i depotet, hvis ikke andet angives. Nordnet betragter depot-/kontohaveren

Læs mere

SEPA DET FÆLLES EURO- BETALINGS- OMRÅDE: ET INTEGRERET DETAIL- BETALINGSMARKED

SEPA DET FÆLLES EURO- BETALINGS- OMRÅDE: ET INTEGRERET DETAIL- BETALINGSMARKED SEPA DET FÆLLES EURO- BETALINGS- OMRÅDE: ET INTEGRERET DETAIL- BETALINGSMARKED INDHOLD Forord 5 Indledning 6 1. Oprettelse af et fælles eurobetalingsområde (SEPA) 7 > En oversigt over SEPA 7 > Hvorfor

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Inkasso. Forretninger på fremmede markeder kan være krævende, komplicerede og risikobetonede.

Inkasso. Forretninger på fremmede markeder kan være krævende, komplicerede og risikobetonede. Inkasso Forretninger på fremmede markeder kan være krævende, komplicerede og risikobetonede. Ved at handle på inkassobasis kan I sikre jer i internationale handler uden at det går ud over den nødvendige

Læs mere

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving Aktieindekserede obligationer Sikker investering i det nordiske opsving Norden et unikt vækstcenter I Danske Bank vurderer vi, at den positive udvikling i Norden vil fortsætte. Derfor tilbyder vi to forskellige

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier 1 af 6 21-08-2013 12:57 Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier Journal nr. 4/0106-0100-0007/ISA/CS, MGH Udviklingen i handel med aktier Andelen af den samlede handel med aktier,

Læs mere

Gældende fra 01.10.2014: Ny pris fra Priser for særlige ydelser 01.05.2015: Gratis ydelser:

Gældende fra 01.10.2014: Ny pris fra Priser for særlige ydelser 01.05.2015: Gratis ydelser: Priser for særlige ydelser 01.05.2015: Gratis ydelser: Oprettelse af konto: Der beregnes heller ikke løbende kontogebyr Hævning i kassen: Udbetaling af kontanter Mellem konti i sparekassen og faste overførsler

Læs mere

CURRICULUM VITAE (CV) Pia Holm Olesen Aksel Møllers Have 3, 4.th 2000 Frederiksberg

CURRICULUM VITAE (CV) Pia Holm Olesen Aksel Møllers Have 3, 4.th 2000 Frederiksberg CURRICULUM VITAE (CV) Pia Holm Olesen Aksel Møllers Have 3, 4.th 2000 Frederiksberg Telefon privat: (+45) 38 19 71 81 Mobil: (+45) 22 92 71 81 E-mail: pho1967@gmail.com LinkedIn: http://dk.linkedin.com/in/piaholmolesen

Læs mere

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK Nationalbanken beslutter, hvilke aktiver der kan tjene til sikkerhed for kredit i danske kroner. Nationalbankens

Læs mere

Betalingsformidling 2011 Trondheim, Norge

Betalingsformidling 2011 Trondheim, Norge Betalingsformidling 2011 Trondheim, Norge v/jakob Holst, ERP Business Integration ISO20022/XML øvrige formater, SEPA, Betalingsfabrikker Kort bakgrunn for nåværende formater på det nordiske marked Tendenser

Læs mere

Coop MasterCard Kredit

Coop MasterCard Kredit Coop MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark Køb på Coop.dk Køb på Internet, postordre (ved fjernsalg) mv. Køb i Coop butikker

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 1409/2013 af 28. november 2013 om betalingsstatistik

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 1409/2013 af 28. november 2013 om betalingsstatistik L 352/18 Den Europæiske Unions Tidende 24.12.2013 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 1409/2013 af 28. november 2013 om betalingsstatistik (ECB/2013/43) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Læs mere

Capinordic A/S erhverver Nordisk Fondservice AB - den hurtigst voksende svenske forvalter af fondförsäkringer

Capinordic A/S erhverver Nordisk Fondservice AB - den hurtigst voksende svenske forvalter af fondförsäkringer Capinordic A/S Strandvejen 58 Box 69 DK-2900 Hellerup Tlf +45 8816 3000 Fax +45 8816 3003 CVR nr. 13255342 nr. 13/2007 info@capinordic.com www.capinordic.com Den 7. maj 2007 Capinordic A/S erhverver Nordisk

Læs mere

Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015

Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015 Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015 FORMUEPLEJE A/S, FONDSMÆGLERSELSKAB ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER Betingelsernes anvendelsesområde Formuepleje A/S

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Nye markeder Eksport & Import

Nye markeder Eksport & Import Nye markeder Eksport & Import Valutarådgiver Bjarne Olesen, Jyske Bank Side 1/21 Valutarisiko kan/skal den elimineres? Klar defineret valutapolitik Valutarisiko en risiko der kan gøres noget ved Terminsforretninger

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011 RETNINGSLINIER for investering og administration af pensionspuljer Gældende fra 1. januar 2011 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder:

Læs mere

Forslag. Lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler. Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler. Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2009-10 Fremsat den 13. januar 2010 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler

Læs mere