SVERIGE. Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SVERIGE. Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering."

Transkript

1 SVERIGE Landeoplysninger Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering. Nøgletal Hovedstad - andre større byer Stockholm Gøteborg, Malmø, Uppsala Areal km2 Sprog Svensk (sami og finsk minoritet) Valuta SEK (svenske kroner) Landekode +46 Helligdage , 6. jan.; 21., mar.; 1., 11. maj; 6., jun.; 1. nov.; , 31. dec. Bankernes åbningstider 8:00-17:00 (man-fre)/9:30-16:00 (man-fre) 9:30-18:00 (tors) Fondsbørs Stockholm Stock Exchange, en del af NASDAQ OMX-gruppen Toneangivende aktieindeks OMXS30 (Stockholm 30 indeks), OMXN40 (nordisk 40 indeks) Overordnet aktieindeks OMXS (Stockholm All-Share), OMXNORDIC (nordisk All-Share) Internetdomæne.se Økonomiske nøgletal Valutakurs SEK/EUR 1 9,1436 9,1319 9,1204 9,2987 9,2526 9,2481 Valutakurs SEK/EUR 9,7160 8,0908 7,3456 7,4771 7,3769 6,7607 Pengemarkedsrente (1 md. Stibor) (%) 4,2159 3,2754 2,2998 1,8572 2,4338 3,7418 Forbrugerinflation (%) 2 1,9 2,3 1,0 0,8 1,6 1,8 Arbejdsløshed (%) 3 4,9 5,6 6,3 7,5 7,1 4,3 BNP-vækstrate (%) 2 2,0 1,7 3,7 2,7 4,0 2,2 BNP (SEK mia.) , , , , , ,5 BNP (USD mia.) 5 244,1 304,0 350,3 357,5 382,9 405,3 Indbyggere (mio.) 6 8,93 8,97 9,0 9,039 9,078 9,116 BNP per capita (USD) Betalingsbalance (% af BNP) 7 5,1 7,3 6,8 6,0 5,8 5,6 1: Middelkurs Kilder: IMF, ECB 2: Årlig procentvis ændring 3: Harmoniseret definition ILO (Den Internationale Arbejdsorganisation) 4: BNP i markedspriser. Produktionsbaseret tilgang 5: Pr. valutakurs 6: Ultimo, nyere tal kan være IMF-prognoser 7: Handelsbalance for varer og tjenester + nettoindkomst + nettooverførsler Regeringen» Styreform: Forfatningsmæssigt monarki med etkammerparlament, Riksdagen.» 349 parlamentsmedlemmer, der vælges for en fireårs periode ved proportionel repræsentation.» Statsoverhoved: Kong Carl XVI Gustaf, siden 1973.» Regeringsleder: Statsminister Fredrik Reinfeldt, siden den 6. oktober 2005, formand for Moderaterne. Statsministeren leder en koalitionsregering bestående af de fire centrum-højre partier i Sverige, kendt som Sveriges Alliance (Allians för Sverige): Moderaterne (liberal konservativ), Centrepartiet (centrist), Liberalt Folkeparti (social liberal) og Kristendemokraterne.» Medlem af EU siden Sverige stemte nej til euroen ved en folkeafstemning i Juridiske og lovgivningsmæssige aspekter Dette afsnit indeholder oplysninger om landets juridiske og lovgivningsmæssige aspekter, herunder lovgivning, status som valutaindlænding og valutaudlænding, kontohaverforhold, bestemmelser om cash pooling, kontotyper og gebyrer, Landeprofil: Sverige 1 Sidst opdateret: Marts 2008

2 kontrol med fremmed valuta, krav om indberetning til centralbanken, bekæmpelse af hvidvaskning og elektroniske transaktioner. Oversigt» I forbindelse med Det Indre Markeds målsætning om kapitalens frie bevægelighed er det svenske finansmiljø og bestemmelserne omkring det blevet harmoniseret med resten af EU, f.eks. inden for hvidvaskning af penge.» Markedet for finansielle tjenesteydelser er således frit. I ndberetning til centralbanken» Der er ingen krav om indberetning til centralbanken i forbindelse med transaktioner mellem valutaindlændinge og valutaudlændinge.» Riksbanken (centralbanken) kan imidlertid anmode om, at bankerne indberetter valutaindlændinges transaktioner med valutaudlændinge, hvis indberetningen er nødvendig for, at Riksbanken kan følge udviklingen på markedet for fremmed valuta og for at stabilisere betalingsbalancen.» Ikke desto mindre har det svenske skattevæsen (Skatteverket) overtaget indberetningen af alle internationale betalinger over SEK » Banker skal indberette alle transaktioner, der overstiger dette beløb, og bankens kunder skal informere skattevæsenet (via banken) om formålet med transaktionen.» Det er ikke bankens ansvar at undersøge gyldigheden af de oplysninger, de modtager.» Indberetning sker årligt. Status som valutaindlænding og valutaudlænding» For at blive betragtet som en juridisk valutaindlænding skal virksomheden være registreret i Bolagsverket (det svenske selskabsregister). K ontohaverforhold» Enhver type konto kan ejes af både valutaindlændinge og valutaudlændinge. Bestemmelser om cash pooling» Cash concentration (likviditetsoptimering) er tilladt både indenlandsk og på tværs af grænserne.» Notional pooling (renteoptimering) er tilladt indenlandsk og på tværs af grænserne.» De svenske banker må ikke modregne kredit- og debetsaldi for at beregne kapitaldækningsgraden. Derfor er der en renteforskel mellem debet- og kreditrenten i en cash pool løsning.» Cash pooling på tværs af juridiske enheder, men inden for samme koncern, er tilladt. Alligevel fastsætter den svenske virksomhedslov særlige restriktioner.» Valutaindlændinge og valutaudlændinge kan deltage i den samme cash pool, hvis det er godkendt af Riksbanken. Det er almindelig praksis, at der vil blive givet tilladelse, hvis virksomhederne er registreret indenfor Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF).» Den svenske lovgivning tillader multi-currency cash pooling. Kontotyper og gebyrer» Løbende konti kan åbnes i alle valutaer, der kan handles frit, og tilbydes med eller uden overtræksfaciliteter.» Konti i SEK kan konverteres til fremmed valuta.» Rentesatsen fastsættes som bankens basisrente eller baseres på en markedsrente f.eks. interbankrenten, STIBOR med fradrag af en marginal. Større selskaber benytter sig for det meste af den sidstnævnte mulighed.» Der opkræves kontogebyr (eller lign.).» Der opkræves normalt ikke overførselsgebyr (promille af overført beløb).» Der betales transaktionsgebyrer på ud- og indbetalinger.» I overensstemmelse med EU-reglerne (Forordning 2560/2001) om grænseoverskridende betalinger i EUR, koster betalinger/overførsler til EU-lande og visse EFTA-lande det samme som indenlandske betalinger/overførsler i EUR. EU-standardoverførsler kan kun foretages i EUR. Maksimumbeløbet på EUR må ikke overskrides. Betalingen skal krediteres en konto i et EU-land (eller visse EFTA-lande). Der skal oplyses korrekt IBAN og BIC på modtager. Gebyr for overførslen deles mellem afsender og modtager (de betaler hver især det gebyr, der påløber i deres respektive lande). Landeprofil: Sverige 2 Sidst opdateret: Marts 2008

3 Bemærk: Ordrer, der ikke opfylder disse krav, vil blive udført som udenlandske overførsler og pålagt gebyr tilsvarende. Kontrol med fremmed valuta» Den svenske krone flyder frit.» Riksbanken kan intervenere eller koordinere en intervention med andre europæiske centralbanker med henblik på at stabilisere valutakursen.» Der er ingen valutakontrol. Bekæmpelse af hvidvaskning» Sverige har implementeret EF-direktivet om hvidvaskning af penge (Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991, ændret ved direktiv 2001/97/EF af 4. december 2001). Lovgivningen er generelt baseret på de 40 anbefalinger fra FATF (Financial Action Task Force on money laundering).» Hovedpunkterne i lovgivningen om hvidvaskning af penge er: Bankerne skal indføre passende interne sikkerheds- og kontrolsystemer for at undgå hvidvaskning af penge. Overholdelse af legitimationsprocedurer. Enhver skal kunne fremvise tilfredsstillende legitimation ved indgåelse af forretningsaftale med en bank eller ved engangstransaktioner, der overstiger EUR Sikre at banken kender den økonomiske baggrund for det aktuelle forretnings- og kontoforhold med kunderne Procedurer for opbevaring af dokumenter. Dokumenter, herunder en kopi af legitimation og oplysninger omkring alle udførte transaktioner, skal opbevares i 5 hele år.» Det "Tredje direktiv" erstatter eksisterende EU-lovgivning og inkorporerer de fyrre anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF), som blev ændret i juni 2003, i EU-lovgivningen. Den nationale kommission for spørgsmål vedr. hvidvaskning og finansiering af terrorisme, nedsat af den svenske regering, har udarbejdet en rapport, der kommer med konklusioner på, hvordan det "Tredje direktiv" bør implementeres. Interessenter har givet deres kommentarer til kommissionens konklusioner som et led i behandlingen af den lovgivningsmæssige procedure for hjemvisning. Disse kommentarer og kommissionens konklusioner behandles i øjeblikket af den svenske regering, og herefter vil der blive udfærdiget et lovforslag. Ifølge den nuværende tidsplan vil et lovforslag være klar til gennemsyn af det svenske lovgivningsråd i løbet af sommeren 2008, og regeringen vil fremsætte et lovforslag i det svenske parlament først på efteråret i Elektroniske transaktioner» Elektroniske fakturaer og digitale signaturer er tilladte. Sverige har implementeret EU s direktiv angående digitale signaturer i deres nationale lovgivning. Banker Dette afsnit indeholder en oversigt over bankmarkedet, markedsdominerende banker og baggrundsoplysninger vedrørende centralbanken og dens opgaver. Oversigt» Der findes fire typer banker på det svenske marked: Indenlandske banker (bankaktieselskaber), udenlandske banker, sparekasser og andelskasser.» Antallet af indenlandske og udenlandske banker er steget hastigt fra 15 til 54 på bare 10 år. Det skyldes hovedsageligt tilgangen af nye nichebanker (oftest rent internetbaserede), og samtidig har nogle sparekasser ændret status til banker. Swedbank (tidligere FöreningsSparbanken) har været mellemled i denne proces. Banken ejer nu aktier i en række tidligere sparekasser. Sparekasserne har oprindeligt brugt Swedbank som underleverandør af produkter og tekniske løsninger.» Ultimo 2006 var der 126 banker i Sverige: 27 svenske banker, 4 udenlandske banker, 25 afdelinger af udenlandske banker, 68 sparekasser og 2 andelskasser.» Størstedelen af de udenlandske banker fokuserer på erhvervsmarkedet og det institutionelle marked.» Overordnet set er den svenske bankindustri konsolideret til en vis grad. Ved at være en del af et større nordisk bankmarked, der kun har oplevet få store fusioner på tværs af grænserne, kan der dog spekuleres i, hvorvidt en videre nordisk konsolidering vil påvirke det svenske marked.» Basel II-aftalen (kapitaldækningsregler), der er baseret på EU-direktiverne vedtaget i juni 2006 og adskillige fortolkningsretningslinjer udstedt af det Europæiske Bankudvalg, trådte i kraft i starten af Aftalen Landeprofil: Sverige 3 Sidst opdateret: Marts 2008

4 implementeres dog ikke i alle banker på samme tid, da det er op til de enkelte banker, om de vil vente med at indføre de nye regler til begyndelsen af Markedsdominerende banker» Sektoren er domineret af de fire store svenske banker: Handelsbanken, Nordea, SEB og Swedbank (tidligere FöreningsSparbanken). Under indflydelse af tendensen i andre europæiske lande har de fire største banker igennem det sidste årti udvidet deres forretning med aktiviteter, der ligger uden for kernevirksomheden, som f.eks. realkredit og livsforsikringer, og er blevet til finansielle konglomerater.» Andre nordiske finansielle koncerner med en stærk position i Sverige er Danske Bank og Skandia, det førende livsforsikringsselskab på markedet.» Målt på balancen dækker de fire store" banker og Danske Bank mere end 80 % af markedet. Centralbanken» Centralbanken, Sveriges Riksbank eller Riksbanken, hører under det svenske parlament. Riksbanken blev grundlagt i 1668 og anses for at være verdens ældste centralbank, og den opnåede først sin politiske uafhængighed den 1. januar 1999.» Riksbanken er eneansvarlig for pengepolitikken og skal foretage egne uafhængige vurderinger uden anvisninger fra andre.» Dens hovedopgaver er at fastholde prisstabiliteten og at fremme et sikkert og effektivt betalingssystem. Riksbanken tolker prisstabilitet som en lav og stabil inflation i takt med, at forbrugerprisindekset (CPI) fastholdes ved omkring 2 procent pr. år med en specificeret tolerancemargin på plus/minus et procentpoint. Repo-renten er bankens vigtigste værktøj til at påvirke inflationen.» Banken forvalter også guld- og udenlandske valutareserver og har eneret på forsyning af pengesedler. Samtidig fører banken tilsyn med Stockholms fondsbørs rolle som central modpart og clearing-organisation foruden at overvåge clearing og afvikling af værdipapirer gennem VPC (værdipapircentral). Derudover fører den tilsyn med funktionaliteten og risici ved Bankgirot-systemet (clearing af low value betalinger). Centralbanken tager del i Continuous Link Settlement ved at tilbyde afviklingskonti i svenske kroner og ved at tage del i overvågning af CLS.» Ligesom enhver anden EU-medlemsstat er Sverige medlem af Det Europæiske System for Centralbanker (ESCB), men er ikke en del af ERM2-systemet. Finansielle myndigheder Dette afsnit indeholder oplysninger om de vigtigste finansielle myndigheder og landets bankforening. Finansministeriet» Finansministeriet har det endelige ansvar for overvågning og lovgivning af bankvæsenet, værdipapirer og forsikring.» Det er ministeriets mål at fremme et effektivt og stabilt finansielt system og sørge for at beskytte forbrugernes rettigheder. Ved at gøre det, bør udviklingen og konkurrencen i den finansielle sektor kunne opretholdes.» Det svenske finanstilsyn hører under ministeriet. Finanstilsynet» Finanstilsynets (Finansinspektionen, FI) mål er generelt "at fremme stabilitet og effektivitet i det finansielle system samt sikre effektiv beskyttelse af forbrugerne".» Det svenske finanstilsyns opgaver omfatter: tilsyn med omkring banker og andre kreditinstitutioner, forsikringsselskaber, autoriserede markeder og organisationer på værdipapirmarkedet, f.eks. revision og analyser udstedelse af licenser og tilladelser lovgivning og retningslinjer overvågning af insiderhandel.» Tilsynets vision er at: undgå finansielle kriser på markedet sikre forbrugere og virksomheder adgang til et bredt udsnit af tjenester på et velfungerende marked. Bankforeningen» Den svenske bankforening (Svenska Bankföreningen) har 32 medlemmer: 22 banker (hvoraf 11 er udenlandske), 5 finansieringsselskaber og 5 kreditinstitutioner. Landeprofil: Sverige 4 Sidst opdateret: Marts 2008

5 » Foreningen varetager banksektorens offentlige interesser og udgiver oplysninger om bankerne og deres positioner i Sverige.» Andre opgaver omfatter forhandling med myndighederne og regeringen og repræsentere sektoren internationalt - hovedsageligt i Den Europæiske Bankforening.» Større svenske banker er repræsenteret i ledelsen ("Styrelsen"), som bliver valgt for en 3-årig periode. Sparekasseforeningen» Sparekasseforeningen (Sparbankers Riksförbund) repræsenterer de 66 sparekasser og 8 banker (dvs. indenlandske), som engang var sparekasser. Clearingsystemer Dette afsnit indeholder en oversigt over de forskellige clearingsystemer, der er i drift, herunder oplysninger om hvert system så som transaktionstyper, driftstider og nærmere oplysninger om clearingforløb. Oversigt» Riksbanken spiller en central rolle i afvikling af betalinger. Størstedelen af alle betalinger foretages gennem bankernes konti i Riksbanken. High value betalinger i svenske kroner afregnes gennem Riksbankens eget realtidsbruttoafviklingssystem (Real Time Gross Settlement, RTGS) RIX. Low value betalinger afvikles i Bankgirot-systemet (administreres af Bankgirocentralen, BGC, på vegne af den svenske bankforening), mens interbankbetalinger sker via RIX.» Siden optagelsen af den svenske krone i Continuous Link Settlement (CLS) i 2003, afvikles størstedelen af al handel i fremmed valuta mod SEK via bankernes konti i Riksbanken.» Der anvendes en særlig afviklingsmetode for værdipapirer. VPC (værdipapircentralen) kan foretage transaktioner direkte på særlige betalingskonti i RIX, hvorimod medlemmerne af RIX kan overføre likviditet mellem deres normale RIX-konti og disse betalingskonti.» Riksbankens ansvar er også at overvåge og bedømme clearing-systemerne i forhold til forskellige, gældende internationale standarder. H igh Value Clearing RIX» Riksbankens high value betalingsystem RIX kan betegnes som det centrale betalingssystem, idet det afvikler alle betalinger i svenske kroner mellem banker og andre aktører.» RIX er Riksbankens RTGS-system til afvikling af betalinger i svenske kroner - hovedsageligt mellem banker.» Derudover er det parallelle system, E-RIX, koblet til EU s afviklingssystem for grænseoverskridende high value betalinger, TARGET, som også giver mulighed for realtidsafvikling af udenlandske betalinger i euro.» Realtidsafvikling betyder, at betalingerne afvikles individuelt og øjeblikkeligt, og at det overførte beløb straks er tilgængeligt på modtagerens konto.» Riksbankens egne transaktioner med deltagerne, f.eks. fra handel med værdipapirer og tilførslen af pengesedler, sker også gennem RIX.» Deltagere: 22 direkte deltagere, inklusive Riksbanken. Andre banker (indirekte deltagere) clearer gennem de direkte deltagere. Deltagelseskrav: For at deltage i E-RIX skal kreditinstitutionerne have domicil eller en afdeling i EEA. For at deltage i RIX behøver institutionen ikke at have domicil eller afdeling i Sverige. Derudover skal deltagere kunne opfylde krav til teknik og kapitaldækning.» Transaktionstyper: Indenlandske enkelt-, haste og valør-samme-dag-betalinger i svenske kroner og euro og tilsvarende udenlandske transaktionstyper i euro.» Priser: Gebyrerne for at anvende RIX-systemet fastsættes ud fra det princip, at alle omkostninger bør dækkes. Gebyrer består af et transaktionsgebyr (5 SEK, 0.55 EUR), som er det samme for alle deltagere/banker, og et månedligt gebyr, hvor man skelner mellem fire kategorier fra SEK (4.425 EUR) til SEK ( EUR) afhængigt af antallet af betalinger sendt i løbet af det foregående år. Nye medlemmer placeres automatisk i kategori 2 ( SEK). Transaktionsgebyret er det samme uanset antallet af betalinger.» Driftstider: SEK: Fra kl til cut-off EUR: De samme som for TARGET: kl. 7:00 til 18:00 CET. I den sidste time kan der dog kun udføres interbankbetalinger.» Clearingforløb: Clearingen finder sted med omgående endelig effektuering af hver enkelt betalingsinstruktion 1. Betalingsinstrukser gives via SWIFT. Bankerne skal have tilstrækkelig kapital på deres konti i Riksbanken. Hvis ikke, kan banken bevillige både intradag- og dag-til-dag-kredit, forudsat der stilles tilstrækkelig sikkerhed i form af godkendte værdipapirer. 1 Betalingsinstruktioner under SEK afvikles ikke straks, men i batcher i løbet af dagen. Landeprofil: Sverige 5 Sidst opdateret: Marts 2008

6 » Skandinavisk Cash Pool (SCP): I 2003 blev der indgået en skandinavisk aftale om at danske eller norske bankers afdelinger eller datterselskaber i Sverige kan anvende saldi (i DKK eller NOK) på konti i Danmarks Nationalbank eller Norges Bank som sikkerhed for clearing i Sverige.» I 2005 leverede og implementerede SIA S.p.A of Italy et nyt andengenerations RTGS-system kaldet Perago:rtgs, som er udviklet af Perago Financial Systems Enablers (Pty) Ltd of South Africa. Implementeringen begyndte i august 2005 og forventes tilendebragt i (Norge har for nyligt også valgt det samme Perago:rtgs-system). TARGET2» Det nuværende paneuropæiske RTGS-system, TARGET, migrerede til en fælles platform (SSP) kaldet TARGET2, hvilket vil gøre RTGS-systemerne i de individuelle Eurosystemlande forældede.» Migreringen til det nye TARGET2-system skete over tre omgange med start i november 2007 og slut i maj 2008.» Centralbankerne i Sverige og i Storbritannien migrerer ikke til TARGET2. L ow Value Clearing - BGC» Bankgirocentralen (BGC), der ejes af 8 af de førende banker i Sverige, er clearingcentret for low value betalinger gennem systemet Bankgirot.» Bankgirot er baseret på bankgironumre, der er unikke numre for bankkonti. Systemet behandler i gennemsnit 3,6 millioner betalingsinstruktioner om dagen.» Indtil for nylig var Bankgirot en direkte konkurrent til PlusGirot. PlusGirot blev imidlertid opkøbt af Nordea i december 2001 og fungerer nu som internt system for overførsler mellem konti i Nordea. Eftersom Nordea er en del af Bankgirot, kan bankgironumrene tilknyttes en PlusGirot konto. Derfor kan der udveksles betalingsinstruktioner mellem de to systemer.» 19 banker deltager direkte og 78 indirekte. Bankgiro-systemet kan benyttes af alle banker.» Deltagelseskrav: Deltagerne skal have en RIX-konto i Riksbanken og en egenkapital på mindst 50 millioner SEK.» Transaktionstyper: Bankgirot 2 behandler elektroniske low value kreditoverførsler, som ikke haster, girobetalinger, direct debits (autogiro), checkbetalinger og kortbetalinger i SEK. Papirbaserede girobetalinger i svenske kroner forbehandles af PrivatGiro (en separat virksomhed), inden de overføres til BGC. Siden 1999 har det også været muligt at håndtere transaktioner i EUR.» Priser: Bankerne skal betale et gebyr til BGC for at anvende Bankgirot-systemet. Bankgirots prismodel er baseret på håndteringen af transaktioner og inkluderer både udviklingen af betalingsprodukter og kundeservice. Niveauet for disse gebyrer fastlægges årligt. Nye deltagere i Bankgirot betaler et indtrædelsesgebyr, der er baseret på de faktiske omkostninger for at blive tilkoblet Bankgirot-systemet. Andre produkter og systemer, der drives af BGC, har forskellige prismodeller, og disse er opgivet i aftaler, der specifikt vedrører produkter og systemer.» Driftstider: Bankgirot har åbent 24 timer i døgnet.» Clearingforløb: Størstedelen af betalingsinstruktionerne bliver udlignet og afviklet via deltagernes konti i Riksbanken gennem RIX. Nogle få instruktioner (kontante udbetalinger og kortbetalinger) bliver clearet og afviklet multilateralt. Afviklingen sker med valør samme dag på faste tidspunkter for hver transaktionstype (nogle transaktioner har flere afviklinger). Sidste cut-off for afvikling samme dag er kl. 14:25. Betalingsinstruktioner, hvor afvikling skal ske næste dag, kan udføres senere. Her er cut-off kl. 19:00. Betalinger og betalingsmåder Dette afsnit indeholder en oversigt over de betalingsmetoder, der anvendes i landet, herunder statistikker og mere detaljerede oplysninger om disse metoder. Oversigt» Kontanter bruges hovedsageligt ved transaktioner i detailhandelen. Kontante betalinger tegner sig stadig for en stor del af transaktionerne i svensk økonomi, selvom den del er faldet i de senere år til fordel for brug af kort.» I 2005 udgjorde kreditoverførsler og direct debits 88 procent af transaktionsmængden og 95 procent af transaktionsværdien. 2 Nogle af betalingsinstruktioner håndteres i et undersystem ved navn Data Clearing. BGC driver systemet på vegne af de banker, som ejer systemet. Landeprofil: Sverige 6 Sidst opdateret: Marts 2008

7 » Målt på værdi er kreditoverførsler forøget igennem 1990'erne. Målt på mængde var der imidlertid en nedgang i procentdelen af samlede transaktioner i denne periode. Dette skyldes en seksdobling af antallet af korttransaktioner, hvoraf kreditkort er steget over 400 procent målt på mængde. Transaktionsmængder, mio. Transaktionsværdier, SEK mia % ændring % ændring Hævekort * ,00 295,6 335,3 359,1 7,10 Kreditkort ** ,72 36,13 25,74 37,27 44,79 Kreditoverførsler , ,60 Direct debits , ,50 Checks ,00 59,4 54,9 54,1-1,46 I alt ,729 1,961 13, , , ,7 11,41 * Herunder kortbetalinger med debitering og/eller forsinket debitering. * Herunder kortbetalinger med kreditering og/eller forsinket debitering. Bemærk: Tallene er afrundede. Ændring i procent udregnet fra Kilder: ECB Statistical Data Warehouse Kortbetalinger» I løbet af de seneste 10 år er antallet af korttransaktioner i Sverige seksdoblet. Målt på mængde udgjorde korttransaktioner næsten 58% af alle kontantløse transaktioner i Sverige dog kun 4% målt på værdi.» Ultimo 2006 var der udstedt 13,89 mio. kort i Sverige - 8,6 mio. debetkort, ca. 3 mio. kreditkort og resten en blanding af kort med forsinket debitering eller kredit.» Debetkort står for den største stigning. Hævekort tilknyttet bankkonti indeholder i reglen forskellige funktioner: 1) som hævekort og til papirbaserede transaktioner 2) kontante hævninger i pengeautomater 3) som et kreditkort, hvis kortet er tilknyttet en konto med trækningsmulighed. Derudover er disse kort som regel tilknyttet internationale kortsystemer, som f.eks. Visa eller MasterCard, som er en fordel i forbindelse med udlandsrejser.» Der findes ca pengeautomater og kasseterminaler rundt om i landet. Kreditoverførsler» Kreditoverførsler gennem Bankgirot (eller PlusGirot hos Nordea), der ikke haster, bruges i stor udstrækning til consumer-to-business og business-to-business betalinger. Bankgironummer og ikke bankkontonummer benyttes for at modtager kan få information om betalingen. Struktureret betalingsreference/ocr benyttes i stor udstrækning.» Betalingsinstruktionerne kan gives via indbetalingsbilag eller ved at benytte bankgironummeret direkte. For afsender tag er en standardoverførsel 1 dag (debitering dag 0, kreditering dag 1). Modtageren kan dog forhandle med modtagerbanken om, at det sker valør samme dag (dag 0).» Hasteoverførsler (betalinger samme dag), benyttes oftest til high value betalinger mellem banker og i mindre grad af større selskaber. Sådanne betalinger kan foretages via et elektronisk banksystem og behandles via RIX. Direct debits» Direct debits (kaldes Autogiro i Sverige) er en populær måde at afvikle gentagne indbetalinger på, såsom elektricitets- eller telefonregninger, og mængden stiger støt.» Der findes to typer autogiro: Autogiro privat, der anvendes til consumer-to-business opkrævninger (bankgironummer er ikke nødvendigt). Autogiro virksomhed, der anvendes til business-to-business opkrævninger (bankgironummer er nødvendigt).» En standardoverførsel tager 1 dag (debitering dag 0, kreditering dag 1). Modtageren kan dog forhandle med modtagerbanken om, at det sker valør samme dag (dag 0).» Direct debits udgør stadig en relativt begrænset del ca. 9 % af de samlede overførsler. Grunden til at direct debits ikke tegner sig for en større del kan være, at det er nemt og billigt at betale på anden måde. Checks» Betalinger med check spiller en stadig mindre rolle som betalingsmiddel i Sverige. Elektroniske bankydelser Dette afsnit indeholder en oversigt over elektroniske bankydelser i landet og oplysninger om EDIFACT, e-betalinger og e- fakturering. Landeprofil: Sverige 7 Sidst opdateret: Marts 2008

8 Oversigt» Ligesom i resten af den nordiske region er elektroniske bankydelser højt udviklet i Sverige, og de bliver stadig mere og mere populære. Nu tilbydes næsten alle former for bankydelser, der kan udføres elektronisk, via internettet.» Banker udvikler typisk elektroniske banksystemer i egne formater.» Der findes ca. 7,21 mio. netbankaftaler i Sverige, 6,5 mio. privat e og erhvervsmæssige. Funktionalitet e-banking systemer» Når der betales via Bankgirot, genererer en virksomhed betalingsinstruktioner i sit eget ERP-system og leder dem derefter direkte videre til BGC. BGC tilbyder en række muligheder for direkte kommunikation (EDIFACT, proprietære formater og kommunikation via internettet). Virksomhederne modtager betalingsadvis via samme kanal.» Mange banker har ændret fra PC-baserede, elektroniske banksystemer til webbaserede platforme, heriblandt direkte kommunikation med BGC.» De tjenesteydelser, der tilbydes over internettet, består som regel af konto- og betalingsoplysninger, nettingløsninger mellem virksomheder, valutahandler og -oplysninger osv.» Webbaserede løsninger bliver stadigt mere avancerede, og inden for kort tid vil PC-baserede værktøjer kun spille en mindre rolle. EDIFACT/host-to-host-løsninger» En række svenske banker støtter virksomhedernes stigende indsats for at strømline behandlingen af betalinger i betalingsfabrikker.» Der leveres host-to-host-løsninger til indenlandske såvel som internationale betalinger.» Normalt accepterer de store cash management banker betalingsinstruktioner i deres egne proprietære formater og i EDIFACT format.» De mest almindelige EDIFACT meddelelser understøttes, og banken følger normalt 96a EDIFACT kataloget. E -betaling» Mikrobetalinger tilbydes generelt af regionale og globale markedsaktører. To vigtige forudsætninger for disse løsninger er normalt: (1) forudbetaling og (2) betaling via hæve- eller kreditkort.» Mikrobetalinger er ikke særligt udbredt i Sverige. E -faktura/ebpp» De svenske banker tilbyder endnu ikke proprietære EBPP-løsninger (Electronic Bill Presentment and Payment). I stedet tilbydes indenlandske EBPP tjenesteydelser af et joint-venture selskab som en consumer-to-business (C2B) løsning. E-giro løsningen er udviklet af SEB, Skandiabanken, Handelsbanken, Danske Bank, Sparbanken Finn i samarbejde med BGC. Nordea og Swedbank har udviklet en lignende tjeneste kaldet e-faktura.» Bankerne tilbyder nu en fælles løsning: En virksomhed sender elektroniske betalingsoplysninger via BGC til dens kunder. Den elektroniske faktura kan ses i kundens netbank, og kunden kan så betale den på en effektiv måde. Ca. 5 millioner svenskere har for øjeblikket adgang til denne tjeneste gennem deres netbank. De resterende banker vil sandsynligvis følge efter i den nærmeste fremtid.» Derudover vil BGC i samarbejde med Danske Bank, SEB og Handelsbanken indføre en business-to-business (B2B) løsning.» Med hensyn til digitale signaturer markedsfører Swedbank, Handelsbanken, Ikanobanken, Danske Bank, Länsförsäkringar Bank, SkandiaBanken, Sparbanken Finn og Sparbanken Gripen tilsammen et produkt kaldet BankID. Den elektroniske identifikation er baseret på den tekniske standard PKI (Public Key Infrastructure). Med BankID kan man identificere sig over for statslige myndigheder, virksomheder og organisationer og samtidig underskrive dokumenter elektronisk. Cash Pooling-løsninger Dette afsnit indeholder oplysninger om cash pooling-løsninger, som f.eks. notional pooling (renteoptimering), cash concentration (likviditetsoptimering) samt multi-currency og grænseoverskridende pooling. Landeprofil: Sverige 8 Sidst opdateret: Marts 2008

9 Oversigt» De førende svenske banker tilbyder mange forskellige cash pooling-løsninger, og de retslige rammer er forholdsvist liberale. Derfor er forudsætningerne for en problemfri cash pooling til stede.» Da Sverige ikke er en del af den europæiske monetære union (og derfor ikke benytter euroen), fortsætter det med at være større nordiske selskaber eller større nordiske datterselskaber af multinationale selskaber, der kræver likviditetsoptimeringsløsninger. Notional pooling (renteoptimering)» Indenlandsk notional pooling tilbydes kun af de større cash management banker.» De løsninger, der tilbydes for at undgå sammenblanding af midler, omfatter renteoptimerings- /rentefordelingsordninger og mere sjældent ren rentenetting.» Sådanne løsninger bevarer den enkelte deltagers uafhængighed og fordeler udbyttet ved modregning i saldi i henhold til aftale med banken. Der opkræves en renteforskel mellem debetrenten og kreditrenten, da banken ikke kan modregne saldi i sine egne bøger på grund af kapitaldækningsbestemmelser. Cash concentration (likviditetsoptimering)» Der tilbydes indenlandsk cash concentration, hvor konti nulstilles helt eller delvist, som anvendes af større selskaber.» En anden løsning er baseret på en enkelt, ekstern bankkonto (samlekonto), hvorfra alle fysiske betalinger sker. Hver deltager (kan være separate, juridiske enheder) vil da have en virtuel referencekonto, hvor deltagerens betalinger er afspejlet. Derved vil hver juridisk enhed opfatte det som at have sin egen fysiske bankkonto.» Sammenlignet med notional pooling er bankens fordel, at saldiene kan udlignes med det formål at beregne kapitaldækningsforhold. Multi-c urrency pooling over landegrænser» Der tilbydes både grænseoverskridende notional pooling og cash concentrating pooling-løsninger på basis af en enkelt valuta. Det vigtigste værktøj til pooling er tømning.» Nogle få banker tilbyder multi-currency tømning på tværs af grænser (heriblandt overførselsservice, men ingen intern renteberegning og/eller dokumentation). På samme måde tilbydes systemer til multi-currency notional pooling.» Disse meget avancerede produkter er som regel målrettet mod større nordiske multinationale koncerner eller datterselskaber af internationale selskaber med betydelige aktiviteter i Norden.» Likviditetsoptimering kan også ske via koncernintern netting og i sjældnere tilfælde via pengemarkedsforretninger. Kilder Hyperlinks til forskellige kilder, der er anvendt i denne landeprofil: Riksbanken (Centralbanken) Ministry of Finance The Swedish Bankers Association Swedish FSA (Finansinspektionen) Bank Giro Centre (Bankgirocentralen) Sweden.se (official gateway to Sweden) Stockholm Chamber of Commerce The Government & Government Offices Statistics Sweden Banksäkerhet (Banking Security) Landeprofil: Sverige 9 Sidst opdateret: Marts 2008

NORGE. Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering.

NORGE. Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering. NORGE Landeoplysninger Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering. Nøgletal Hovedstad andre større byer Oslo

Læs mere

FINLAND. Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering.

FINLAND. Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering. FINLAND Landeoplysninger Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering. Nøgletal Hovedstad andre større byer

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK L 123/94 Den Europæiske Unions Tidende 19.5.2009 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 7. maj 2009 om ændring af retningslinje ECB/2007/2 om TARGET2 (Trans-European

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

STORBRITANNIEN (UK) Landeoplysninger. Nøgletal

STORBRITANNIEN (UK) Landeoplysninger. Nøgletal STORBRITANNIEN (UK) Landeoplysninger Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger om landets regering. Nøgletal Hovedstad - andre

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger

Vilkår for udenlandske betalinger Vilkår for udenlandske betalinger Skal du foretage en betaling til udlandet? Eller skal du modtage en betaling fra udlandet? Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du skal overføre elle modtage penge

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark forbrugere

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark forbrugere Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark forbrugere Gælder fra den 1. januar 2015 Indhold Generelt 1 Særligt om overførsler til

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv. Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement 25-03-2014

Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv. Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement 25-03-2014 Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement Moderniseringsprojektet og afledte effekter Moderniseringsprojektet De danske pengeinstitutter har indledt en

Læs mere

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark erhverv

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark erhverv Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark erhverv Gælder fra den 1. januar 2015 Indhold Generelt 1 Særligt om overførsler til udlandet

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Betalinger via Unitel. Priser pr. 1. januar 2015

Betalinger via Unitel. Priser pr. 1. januar 2015 Betalinger via Unitel Priser pr. 1. januar 15 Om prislisten Prislisten indeholder priser for betalinger, der bestilles via Unitel. Alle priser er i danske kroner. For betalingskonti, der føres i andre

Læs mere

Overførsler til udlandet

Overførsler til udlandet Danske Bank, Statens Betalinger Overførsler til udlandet Juli 2010 Side 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Krav til STP-betalinger indenfor EU:... 3 3 Krav til STP-betalinger udenfor EU:... 3 4 BIC (SWIFT)...

Læs mere

1 af 5. Etablering. Kontogebyr inkl. Business Online. Etablering af betalingsmodul. Modulgebyrer. Betalingsmodul, månedsgebyr. Indland.

1 af 5. Etablering. Kontogebyr inkl. Business Online. Etablering af betalingsmodul. Modulgebyrer. Betalingsmodul, månedsgebyr. Indland. 1 af 5 3.00 af posteringsmodul 1.25 af betalingsmodul 1.86 2.52 185,00 SEK 185,00 SEK Girobetalinger Konto til konto - via Giro eller banken Konto til konto - via FOB Webbank over 500.00/ 55.00 20 Girobetalinger

Læs mere

Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901)

Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901) MEMO/03/140 Bruxelles, den 26. juni 2003 Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901) Hvilke ændringer sker der fra den 1. juli 2003?

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 15.8.2002 L 220/67 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 30. juli 2002 om visse krav fra Den Europæiske Centralbank til statistiske indberetninger samt procedurerne for

Læs mere

Vilkår for betalinger handel med udlandet

Vilkår for betalinger handel med udlandet Vilkår for betalinger handel med udlandet Her får du og din virksomhed overblik over de forskellige betalingsformer, du kan vælge imellem, når du handler med udlandet. Handel med udlandet dækker også over

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger

Vilkår for udenlandske betalinger Vilkår for udenlandske betalinger Skal du foretage en betaling til udlandet? Eller skal du modtage en betaling fra udlandet? Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du skal overføre elle modtage penge

Læs mere

Priser i SKB/OBS pr. 1.10.2013

Priser i SKB/OBS pr. 1.10.2013 I denne prisliste kan du se de priser, som Danske Bank beregner over for kontohavere i SKB/OBS fra den 1.10.2013. Priserne er gældende i hele kontraktens løbetid, herunder også i en evt. forlængelsesperiode,

Læs mere

Basisbanks prisliste. Priser

Basisbanks prisliste. Priser Basisbanks prisliste Netbanken... 2 Basispakken... 3 Visa/Dankort... 5 MasterCard Debet... 6 MasterCard Guld (kan ikke nyoprettes)... 7 MasterCard (kan ikke nyoprettes)... 10 Omregningskurser kortbetalinger

Læs mere

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel Vejledning til bekendtgørelse nr. 306 af 28. april 2005 om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel på et reguleret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over

Læs mere

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 27, stk. 12, 30 og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved 1 i lov

Læs mere

Corporate Netbank Cash Management services Priser for betalinger i Danmark pr. 1. januar 2016

Corporate Netbank Cash Management services Priser for betalinger i Danmark pr. 1. januar 2016 Corporate Netbank Cash Management services Priser for betalinger i Danmark pr. 1. januar 2016 Om prislisten Definitioner Prislisten indeholder priser for betalinger, der bestilles via Corporate Netbank.

Læs mere

CPR-/CVR-nummer/Kundenummer

CPR-/CVR-nummer/Kundenummer Der skal underskrives en fuldmagtsblanket for hver enkelt fuldmagtshaver. Fuldmagtsgiver/kontohaver Virksomhedens navn CPR-/CVR-nummer/Kundenummer Adresse Fuldmagtshaver/bruger Navn CPR-/CVR-nummer/Kundenummer

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse FORELØBIG 2004/0137(COD) 31.1.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger

Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger Mio. kr. 2002 2001 Indeks 02/01 Basisindtægter 27.065 28.307 96 Omstruktureringsomkostninger 350 100 - Omkostninger 15.139 16.175 94 Basisindtjening

Læs mere

Udklip fra lovforslag og bemærkninger vedrørende hvidvaskning: Forslag. til

Udklip fra lovforslag og bemærkninger vedrørende hvidvaskning: Forslag. til 2006/1 LSF 20 Offentliggørelsesdato: 04-10-2006 Økonomi- og Erhvervsministeriet Fremsat den 4. oktober 2006 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Udklip fra lovforslag og bemærkninger vedrørende

Læs mere

Priser for serviceydelser - Privatkunder Gælder fra 21. oktober 2008. Den daglige økonomi

Priser for serviceydelser - Privatkunder Gælder fra 21. oktober 2008. Den daglige økonomi Priser for serviceydelser - Privatkunder Gælder fra 21. oktober 2008 Prislisten omfatter de mest almindelige serviceydelser til privatkunder i Nordea Bank (Danmark) En del af priserne afhænger af, om du

Læs mere

Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet

Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse

Læs mere

Betingelser for overførsler til og fra udlandet

Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet Skal du overføre et beløb til et pengeinstitut, et firma eller en person i udlandet, er det naturligvis afgørende, at betalingen gennemføres til rette tid,

Læs mere

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH .DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA 22-Feb-16 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL For 3. kvartal 2015 var Brasiliens BNP-vækst negativ med 1,7%,

Læs mere

DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN

DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN KORT OM BANK BROKERS VORE KLIENTERS FINANSIELLE UDFORDRINGER ER VORES OMDREJNINGSPUNKT 2 VORES TILBUD Vi sikrer, at I har de rigtige

Læs mere

1. Sammendrag A.1. Advarsel. A.2 Finansielle mellemmænd

1. Sammendrag A.1. Advarsel. A.2 Finansielle mellemmænd 1. Sammendrag Sammendraget består af informationskrav, der redegøres for i et antal punkter. Punkterne er nummererede i afsnit A-E (A.1-E.7). Dette sammendrag indeholder alle de punkter, der kræves i et

Læs mere

Betingelser for udenlandske overførsler og checks

Betingelser for udenlandske overførsler og checks Betingelser for udenlandske overførsler og checks 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse af betalinger fra

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

SWIFT - elektronisk overførsel af betalinger til udlandet

SWIFT - elektronisk overførsel af betalinger til udlandet SWIFT - elektronisk overførsel af betalinger til udlandet Betalinger til udlandet Langt de fleste udenlandske betalinger fra Danmark foregår via den Europæiske Clearing og via SWIFT, der er et internationalt

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) 1 I bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven), jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK

STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK Morten Fremmich Andresen, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Egeberg Jensen, Betalingsformidlingsafdelingen. INDLEDNING I november 2014 bliver det muligt for borgere

Læs mere

Betalinger via Unitel & Corporate Netbank Request for Transfer Priser pr. 1. januar 2015

Betalinger via Unitel & Corporate Netbank Request for Transfer Priser pr. 1. januar 2015 Betalinger via Unitel & Corporate Netbank Request for Transfer Priser pr. 1. januar 2015 Indhold Om vejledningen... Forbehold... og lokal... Koncernbetalinger... Tilbagekaldelse... Videregivelse af ordresgivers

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

BILAG KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /..

BILAG KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.10.2014 C(2014) 7117 final ANNEX 1 BILAG KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU

Læs mere

ECB-PUBLIC. DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. december 2012 om den finansielle lovgivning (ECB/2012/104)

ECB-PUBLIC. DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. december 2012 om den finansielle lovgivning (ECB/2012/104) DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. december 2012 om den finansielle lovgivning (ECB/2012/104) Indledning og retsgrundlag Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 5. november

Læs mere

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. maj 2015. Gebyr Min. Max. Frekvens

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. maj 2015. Gebyr Min. Max. Frekvens Kontogebyr Kontogebyr - oprettelse 0 Kontogebyr løbende pr. måned 0 Kopi af kontoudskrifter og kundeuddata pr. stk 50 Udskrifter, fast bestilling på papir pr. stk. 12 Udskrifter, fast bestilling via e-boks

Læs mere

Herudover gælder sparekassens almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet.

Herudover gælder sparekassens almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet. Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem Dem og sparekassen i følgende situationer: Ved overførsel af

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

I denne prisliste kan du se de priser, som Danske Bank beregner over for kontohavere i SKB/OBS.

I denne prisliste kan du se de priser, som Danske Bank beregner over for kontohavere i SKB/OBS. I denne prisliste kan du se de priser, som Danske Bank beregner over for kontohavere i SKB/OBS. Priserne er gældende i hele kontraktens løbetid, herunder også i en evt. forlængelsesperiode, dog undtages

Læs mere

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB Kopi af pas/kørekort samt sygesikringsbevis skal vedlægges for samtlige depot/kontohavere. Depot-/kontohaverne har lige stor andel i depotet, hvis ikke andet angives. Nordnet betragter depot-/kontohaveren

Læs mere

Betingelser for overførsler til og fra udlandet

Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet Udenlandske overførsler En udenlandsk overførsel foretages normalt via pengeinstitutternes elektroniske kommunikationssystem SWIFT. Du kan vælge mellem to

Læs mere

BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015

BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015 BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015 Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Lægernes Pensionsbank i følgende situationer: ved overførsel af beløb til udlandet

Læs mere

Forslag. Lov om betalingskonti 1)

Forslag. Lov om betalingskonti 1) Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2015-16 Fremsat den 13. januar 2016 af Troels Lund Poulsen Forslag til Lov om betalingskonti 1) Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner 1. Loven finder anvendelse på

Læs mere

Betingelser for overførsler til og fra udlandet. Herudover gælder vestjyskbanks almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet.

Betingelser for overførsler til og fra udlandet. Herudover gælder vestjyskbanks almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet. 4.8.5 Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og vestjyskbank i følgende situationer: Ved overførsel

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Made simple Solvens II udgør den mest omfattende reform af de fælleseuropæiske regler for forsikringsselskaber,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Børsnoterede certifikater Bull & Bear

Børsnoterede certifikater Bull & Bear Børsnoterede certifikater Bull & Bear Bull & Bear-certifikater passer til dig, der har en fast tro på, hvilken vej markedet vil gå, uanset om du tror på en stigning eller et fald. Bull & Bear-certifikater

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA 13-Oct-16 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Væksten for 2. kvartal endte med negativ vækst på 0,6%, justeret

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk.

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 5.6.2014 L 166/33 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 12. marts 2014 om ændring af retningslinje ECB/2011/14 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (ECB/2014/10)

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA september 016 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Bedre end forventet første kvartal 016, med negativ vækst

Læs mere

EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater

EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater Yderligere krav for anvendelse af derivatkontrakter 7. august 2013 EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater OTC-derivater dækker kontrakter, som handles direkte mellem to parter. Eksempler

Læs mere

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 1 2 Fremtidens Penge og rammevilkår Dette notat er udarbejdet i regi af projektet Fremtidens Penge. Formålet med projektet var at fremme viden

Læs mere

Oversigt over gældende EU-direktiver og EU-forordninger om finansielle tjenesteydelser Den 1. november 2007

Oversigt over gældende EU-direktiver og EU-forordninger om finansielle tjenesteydelser Den 1. november 2007 Oversigt over gældende EU-direktiver og EU-forordninger om finansielle tjenesteydelser Den 1. november 2007 Oversigten indeholder en henvisning til den lov og/eller bekendtgørelse, som gennemfører et EU-direktiv

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE. The Continia Way to Pay!

BENCHMARK ANALYSE. The Continia Way to Pay! BENCHMARK ANALYSE The Continia Way to Pay! Baseret på løsninger i mere end 3.500 aktive Microsoft Dynamics NAV licenser fra Continia Software ligger mere end 20 års erfaring og arbejde i at finjustere

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015 Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Forslag. Lov om betalingskonti 1)

Forslag. Lov om betalingskonti 1) 2015/1 LSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin. Finanstilsynet, j.nr. 1911-0059 Fremsat den 13. januar 2016 af Troels

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Håndtering af en finansiel krise i en grænseoverskridende

Håndtering af en finansiel krise i en grænseoverskridende Håndtering af en finansiel krise i en grænseoverskridende bankvirksomhed Memorandum of Understanding (MoU) mellem centralbankerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige Indledning Centralbankerne

Læs mere

Disse betingelser gælder mellem dig og Andelskassen Fælleskassen i følgende situationer:

Disse betingelser gælder mellem dig og Andelskassen Fælleskassen i følgende situationer: Betingelser for overførsler til og fra udlandet pr. 01.05.2015 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Andelskassen Fælleskassen i følgende situationer: Ved overførsel af beløb til udlandet,

Læs mere

Betingelser for overførsler til og fra udlandet

Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Salling Bank i følgende situationer: Ved overførsel af beløb til udlandet, Ved modtagelse af beløb fra

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Forretningsbetingelser for overførsler til og fra udlandet

Forretningsbetingelser for overførsler til og fra udlandet Forretningsbetingelser for overførsler til og fra udlandet pr. 1. september 2015 PenSam Bank A/S Jørgen Knudsens Vej 2 3520 Farum Telefon 44 39 39 44 bank@pensam.dk www.pensam.dk/bank CVR-nr. 13 88 46

Læs mere

Kvikguide til Online Banking ICM modul

Kvikguide til Online Banking ICM modul Kvikguide til Online Banking ICM modul Tyskland, Norge, Sverige, England og Polen. Har du spørgsmål så kontakt Sydbanks Hotline: Telefon: 74 37 25 10 Mail: hotline@sydbank.dk Sydbank Tyskland Overførsler

Læs mere

Finanstilsynet har ved mail af 1. juli 2013 fremsendt ovennævnte lovudkast i høring med anmodning om Finansrådets bemærkninger.

Finanstilsynet har ved mail af 1. juli 2013 fremsendt ovennævnte lovudkast i høring med anmodning om Finansrådets bemærkninger. Svar på høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, retsplejeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Læs mere

Betingelser for overførsler til og fra udlandet

Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem Dem og pengeinstituttet i følgende situationer: Ved overførsel af beløb til udlandet, Ved modtagelse af beløb

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA 11-Nov-15 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst for de seneste 12 måneder frem til udgangen

Læs mere

Moderniseringsstyrelsen. Teknisk dialog genudbud af Statens Koncernbetalinger(Offentligt Betalingssystem (SKB/OBS)

Moderniseringsstyrelsen. Teknisk dialog genudbud af Statens Koncernbetalinger(Offentligt Betalingssystem (SKB/OBS) Moderniseringsstyrelsen Teknisk dialog genudbud af Statens Koncernbetalinger(Offentligt Betalingssystem (SKB/OBS) Likviditetsstyring - Overblik, styring og interne kontroller Forbedret gennemsigtighed

Læs mere

ORDREEFFEKTUERINGSPOLITIK

ORDREEFFEKTUERINGSPOLITIK ORDREEFFEKTUERINGSPOLITIK 1 Introduktion Monecor (London) Limited, som driver virksomhed under navnet ETX Capital (ETX Capital, vi eller os), er godkendt og reguleret af Financial Conduct Authority (FCA)

Læs mere

Generelle betingelser for betalinger til og fra udlandet.

Generelle betingelser for betalinger til og fra udlandet. Generelle betingelser for betalinger til og fra udlandet. Betalinger til udlandet Skal du betale et beløb til en person eller et firma i udlandet, er det naturligvis vigtigt, at betalingen gennemføres

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Introduktion til den danske finansielle infrastruktur

Introduktion til den danske finansielle infrastruktur N O T A T Introduktion til den danske finansielle infrastruktur 8. maj 2015 1 Indledning Dette notat har til formål at oplyse nye pengeinstitutter om den danske finansielle infrastruktur kaldet kerneinfrastrukturen.

Læs mere

Vilkår for betalingskonti- Privatkunder

Vilkår for betalingskonti- Privatkunder Side 1 af 5 Gældende fra den 23. januar 2015. 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En udbetaling skal bekræftes ved din underskrift

Læs mere

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. oktober 2013. Gebyr Min. Max. Frekvens

Gebyroversigt. Kontogebyr. Udbetaling. Valuta. Gældende fra: 1. oktober 2013. Gebyr Min. Max. Frekvens Kontogebyr Checkhæfte kontogebyr, uanset kontoform Kopi af kontoudskrifter og kundeuddata pr. stk 50 Udskrifter, fast bestilling på papir pr. stk. 12 Udskrifter, fast bestilling via e-boks pr. stk. 4 Udskrifter,

Læs mere

Udland Priser for udenlandske betalinger pr. 03.09.2012

Udland Priser for udenlandske betalinger pr. 03.09.2012 Priser for udenlandske betalinger pr. 03.09.2012 Betalinger til udlandet Overførsler EUR-betaling indenfor EU/EØS via webbank og EU- betaling via webbank (1 bankdage) (indenfor EU/EØS, i EUR, maks. 50.000,

Læs mere