BERETNING FRA CENSORFORMANDSKABET FOR FYSIOTERAPEUTUDDANNELSERNE

Transkript

1 BERETNING FRA CENSORFORMANDSKABET FOR FYSIOTERAPEUTUDDANNELSERNE Fysioterapeutuddannelsernes Censorformandskab September 2014

2 RESUME Censorkorpset har i det forløbne år medvirket ved 539 eksterne prøver ved Professionshøjskolernes fysioterapeutuddannelser. Censorerne har indsendt censorrapporter og hermed givet deres vurdering af prøveafvikling, både hvad angår de administrative som de faglige forhold fra 532 af disse prøver. Dette giver en svarprocent på 98,7 %. Det samlede billede af tilbagemeldingerne er, at prøveafviklingen fungerer meget tilfredsstillende; samarbejdet med Professionshøjskolernes administrative medarbejdere beskrives som særdeles velfungerende og præget af imødekommenhed og hjælpsomhed i forbindelse med udførelsen af censoropgaven. Med hensyn til prøvernes faglige indhold og evne til, at dække de pågældende modulers læringsmål er der også generelt set tilfredshed hos censorerne. Samarbejdet med eksaminatorerne beskrives med ganske få undtagelser som særdeles godt. Prøveresultaterne viser et samlet karakterlandsgennemsnit på middel eller over middel på samtlige moduler, med modul 12; den kliniske prøve og modul 14-prøven; bachelorprøven som topscorere. Dermed lever uddannelsen op til sit mål om, at kombinere klinisk kompetence med videnskabelig forståelse. Censorformandskabet har i årets løb haft et godt samarbejde med Professionshøjskolernes Censorsekretariat; et samarbejde som fungerer godt, hvilket også udtrykkes af censorerne. Censorformandskabet har igen i år haft et godt og frugtbart samarbejde med uddannelseslederne; specielt har det været gavnligt for samarbejdet, hvor vi i fællesskab har udarbejdet et kommissorium for møderne med mødehyppighed og indhold. Endelig har censorformandskabet afholdt ét regionsmøde, hvor fokus i lighed med efterårets møder var på kvalitetssikring af prøver, og hvor der også var mulighed for erfaringsudveksling mellem de fremmødte censorer. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FØRSTE DEL: BAGGRUND CENSORKORPSETS SAMMENSÆTNING ALLOKERING AF RESSOURCER ANTAL CENSORRAPPORTER ÅRETS ARBEJDE I CENSORFORMANDSSKABET SAMARBEJDET MELLEM UDDANNELSESINSTITUTIONERNE OG CENSORFORMANDSKABET GRUNDLAGET FOR EKSAMEN ( 30) FAGLIGT NIVEAU PRØVEFORMERNE INFORMATIONEN FRA UDDANNELSESINSTITUTIONERNE ( 24 STK. 2) OVERENSSTEMMELSE MED MÅL OG ØVRIGE KRAV FRA BEKENDTGØRELSER OG STUDIEORDNINGER ENSARTET OG RETFÆRDIG BEHANDLING KLAGER OG ANKESAGER ( 25, 4. PKT.) ÅRETS TEMAER EVALUERING AF SKABELONEN ANDEN DEL: DOKUMENTATION OG REFLEKSION GENNEMSNITSKARAKTER OG KARAKTERFORDELING PÅ DE ENKELTE MODULER MODUL 4: FYSISK AKTIVITET I SUNDHED OG GENOPTRÆNING MODUL 8: UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF BELASTNINGSSKADER OG DEGENERATIVE LIDELSER MODUL 11: KVALITETSSIKRING I PROFESSIONEN GENNEM KLINISK RÆSONNERING OG BEHANDLING MODUL 12: SELVSTÆNDIG PROFESSIONSUDØVELSE MODUL 14: BACHELORPROJEKTET KARAKTERGENNEMSNIT FORDELT PÅ INSTITUTIONER OVERSIGT OVER CENSORRAPPORTER MODUL 4: FYSISK AKTIVITET I SUNDHED OG GENOPTRÆNING MODUL 8: UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF BELASTNINGSSKADER OG DEGENERATIVE LIDELSER MODUL 11: KVALITETSSIKRING I PROFESSIONEN GENNEM KLINISK RÆSONNERING OG BEHANDLING MODUL 12: SELVSTÆNDIG PROFESSIONSUDØVELSE MODUL 14: BACHELORPROJEKTET BILAG

4 FØRSTE DEL: BAGGRUND 1. CENSORKORPSETS SAMMENSÆTNING Fysioterapeutuddannelsernes Censorformandskab består af formand Dorte Høst; fysioterapeut og projektleder ved Bispebjerg Hospital og næstformand og fysioterapeut og lektor ved UCC, Nils Erik Sjöberg. Der har ved udløbet af 2013 været ny beskikkelsesrunde til censor for fysioterapeutuddannelserne. Censorkorpset består nu af 358 censorer, hvoraf 234 er aftagercensorer. Fordelingen er: Fordeling af censorer Modul 4 54 censorer Modul censorer Modul censorer Modul censorer Modul censorer til de humanvidenskabelige opgaver 129 censorer til de naturvidenskabelige opgaver Censorkorpset består af 117 mandlige og 241 kvindelige censorer; hvilket svarer til 32,7 % mænd og 67,3 % kvinder. Antallet af nye censorer i korpset er 88, hvilket svarer til, at 24, 6 % af korpset udgøres af nye censorer. I indberetningsåret er censureringen blevet varetaget af 275 censorer. Korpset har i det forløbne år varetaget censureringen af 544 prøver fordelt på de 10 danske professionshøjskolers fysioterapeutuddannelser. I perioden er 5630 studerende blevet bedømt. Censorkorpsets størrelse vurderes til at være passende til at dække de udbudte opgaver. Tidligere problemer med at få dækket modul 4 eksaminerne forventes stadigvæk at give udfordringer. Censorformandskabet arbejder løbende på at få udvidet censorkorpset specielt med censorer, der kan varetage modul 4 censureringen. 1.1 ALLOKERING AF RESSOURCER Cirka 2/3 af samtlige beskikkede censorer har censureret i det forløbne år (se nedenstående figur 1). Tallene dækker det antal censorer, der er blevet tildelt en prøve i perioden. Censorer, som har fået tilbudt prøver, men som ikke er blevet allokeret til en prøve, optræder under: Allokeringer 0. 4

5 Figuren viser, at omkring 1/3 har varetaget én censoropgave, 1/3 har haft to eller flere opgaver og 1/3 ingen opgaver. Censorformandskabet vurderer, at dette er en tilfredsstillende fordeling. I 10 tilfælde har der været behov for ad hoc allokeringer, da man i disse situationer enten ikke har kunnet tildeles en censor eller en censor har fået akut forfald. Efterfølgende er de anvendte censorer blevet beskikket til censorkorpset. Til sammenligning kan nævnes at man i den foregående indberetnings periode havde 22 ad hoc allokeringer; altså et fald på mere end 50 %. Samtlige situationer er blevet løst gnidningsløst i samarbejde mellem sekretariatet, den pågældende uddannelse og censorformandskabet. Figur 1: Allokering af ressourcer Cirka 70 % af censorkorpset består af aftagercensorer (se figur 2). Det er således censorformandskabets opfattelse, at der er en hensigtsmæssig fordeling, som understøtter ønsket om professionsforankring. Censorformandskabet anser det som en fordel, at så stor en andel er aftagercensorer, da det har vist sig at være vanskeligt at allokere censorer til prøver, hvis en større andel var interne censorer. 5

6 Figur 2: Fordeling af inter/aftager blandt allokerede censorer 1.2 ANTAL CENSORRAPPORTER Der har i 2013/2014 været afholdt 539 prøver, eksamineret 5609 studerende, og der er afgivet 532 censorrapporter; svarende til 98,7 %. Resultatet er meget tilfredsstillende, specielt set i lyset af at vi i den foregående periode kun opnåede en rapporteringsprocent på 67,7. Rapporterne fordeles således: Modul Antal prøver Antal censorrapporter (95,3 %) (100 %) (98,7 %) (99,4 %) (98,8 %) 2. ÅRETS ARBEJDE I CENSORFORMANDSSKABET Censorformandskabet kan igen i år se tilbage på et godt samarbejdet med Professionshøjskolernes Censorsekretariat; et samarbejde som også censorerne sætter stor pris på. I efteråret 2013 blev der afholdt et censormøde i København og et andet i Aalborg som desværre blev aflyst grundet for få tilmeldte. Fokus på møderne var på kvalitetssikring af prøver, og hvor der også var mulighed for erfaringsudveksling mellem de fremmødte censorer. I forlængelse af mødet i København, har censorformandskabet besluttet at etablere en mentorordning, hvor erfarne censorer stiller sig til rådighed som sparringspartnere for nye. I det forløbne år er den elektroniske prøveafviklingsplatform Wiseflow blevet introduceret og afprøvet på University College Sjælland, VIA University College og University College Nordjylland. Man har drøftet, i hvilket omfang censorerne skal introduceres til systemet og besluttet at se tiden 6

7 an, eftersom systemet tilsyneladende er særdeles brugervenligt og selv leverer en fin introduktion og vejledning ved brug. Erfaringerne fra de første elektroniske behandlede eksamensopgaver tyder på et system, som både fungerer godt, og som bliver vel modtaget af censorerne. 2.1 SAMARBEJDET MELLEM UDDANNELSESINSTITUTIONERNE OG CENSORFORMANDSKABET Censorformandskabet har i det forløbne år haft et frugtbart samarbejde med uddannelseslederne. Det har længe været et ønske at få møderne med uddannelseslederne systematiseret og struktureret, hvorfor vi i samarbejde med uddannelsesledernes formandskab udarbejder et kommissorium for samarbejdet. Som udgangspunkt mødes censorformandskabet med repræsentanter for ledernetværket 3 gange pr. år, hvor indholdet primært omhandler fastsættelse af budget og drøftelse og opsamling på diverse emner og temaer fx fra årsberetningen. Endvidere planlægges det årlige møde med det samlede ledernetværk. Formandskabet har i samarbejde med uddannelseslederne iværksat en udvidet evaluering / monitorering af forsøgsordningen vedrørende modul 8, hvor man på udvalgte fysioterapeutuddannelser afprøver en sammenlægning af modul 7 og 8 med henblik på at nedbringe antallet af prøver. Formålet med denne udvidede evaluering er at sikre videns grundlaget, når EVA skal evaluere forsøget. Uddannelseslederne og censorformandskabet har på baggrund af, at nyuddannede kandidater har søgt optagelse i censorkorpset, drøftet vores hidtidige praksis og efterfølgende valgt at fastholde proceduren om, at kræve minimum to års praksis, før man kan optages i censorkorpset. Begrundelsen er at sikre professionsforankringen i prøverne. I forbindelse med behandlingen af klagesager har det hidtil indgået som en del af censoropgaven, at skulle udtale sig i tilfælde af en klage fra den studerende en opgave, som ikke honoreres. Censorformandskabet har drøftet rimeligheden i dette med ledernetværket, eftersom det er forbundet med et stort ekstraarbejde, at skulle besvare en klage, og at det derfor bør honoreres. Der er endnu ikke nogen konklusion på dette punkt, men censorformandskabet følger op på sagen. Censorformandskabet har i det seneste år drøftet muligheder for også at benytte udenlandske censorer; men er endnu ikke lykkedes med dette. Muligheden drøftes løbende med uddannelseslederne. Iflg. ministeriet er der mulighed for at bruge censorer fra fx Norge og Sverige. Der foreligger dog ingen retningslinjer fra ministeriets side. 7

8 Censorformandskabet har i indeværende periode modtaget to konkrete klager over to censorer. Sagerne er behandlet efter gældende retningslinjer og til alles tilfredshed. I den forbindelse skal det præciseres, at man som uddannelse ikke kan bede sig fritaget for navngivne censorer. Med mindre at der foretages en afbeskikkelse af en censor, vil denne kunne beskikkes til en hvilken som helst uddannelse inden for den aktuelle beskikkelsesperiode. Censorformandskabet har fået en henvendelse fra Bandagistuddannelsen om at varetage censorformandskab for denne uddannelse. Bandagistuddannelsen udbydes på VIA og er forankret ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus. Censorformandsskabet påtager sig gerne denne opgave, når der bliver behov herfor. 3. GRUNDLAGET FOR EKSAMEN ( 30) 3.1 FAGLIGT NIVEAU Overordnet set vurderes det faglige niveau på fysioterapeutuddannelsen som tilfredsstillende, hvilket også fremgår af censorernes tilbagemeldinger. Karaktergennemsnittene på de eksterne prøver er som følger: Samlet gennemsnit for alle eksterne prøver: 7,54 Modul 4 Gennemsnit 7,03 Modul 8 Gennemsnit 7,25 Modul 11 Gennemsnit 6,81 Modul 12 Gennemsnit 8,16 Modul 14 Gennemsnit 8,72 Det må samlet betegnes som tilfredsstillende, at samtlige prøver på fysioterapeutuddannelsen viser karaktergennemsnit over middel. Det er dog interessant at bemærke, at man på samtlige uddannelser har et lavere gennemsnit i indeværende år sammenlignet med De nuværende data er for få og næppe relevante, med mindre der ses et fald over flere år. Censorformandskabet vil følge udviklingen i karaktergennemsnittene de kommende år. 8

9 Figur 3: Af denne figur ses det samlede resultat af prøverne på de enkelte institutioner Udvalgte fagområder Uddannelserne har på grund af et ønske om at begrænse antallet af prøver fået en dispensation som betyder, at man kan slå modul 7 og 8 sammen til én prøve. Denne prøve vil så blive evalueret senere, men allerede nu kan man på baggrund af censorernes tilbagemeldinger se, at der tegner sig et billede af et vellykket forsøg. Det ser ud til at være en god ide at slå modul 7 og 8 sammen, men det er censorformandskabet opfattelse, at man fra uddannelsernes side skal tydeliggøre, hvordan læringsmålene fra modul 7 bedømmes i den nye prøve. Adskillige censorer angiver i deres rapporter, at de kun i mindre grad ser modul 7 s læringsmål indeholdt i prøven. 3.2 PRØVEFORMERNE Modul 4: Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning Adskillige censorer påpeger, at der på modul 4 eksaminerne er afsat for lidt tid til eksamination, hvilket gør det vanskeligt at vurdere den studerende. Specielt fysiologidelen er der ifølge mange af censorerne ikke afsat tid nok til. Også muligheden for integration mellem fysiologien og den aktuelle problemstilling er vanskelig at tilgodese inden for tidsrammen. Censorformandskabet følger nøje udviklingen i dette modul, da censorerne også sidste år udtrykte bekymring for, om fremtidens fysioterapeuters fysiologiske viden ville være tilstrækkelig. 9

10 Censorformandskabet vil drøfte dette spørgsmål med uddannelseslederne på et af de kommende møder Modul 8: Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser Adskillige censorer opfatter denne prøve som tidsmæssigt lidt for presset, idet der er særdeles mange læringsmål, som skal bedømmes. Institutioner med forsøgsordning har yderligere pres på antallet af læringsmål, som skal tilgodeses. Flere af de censorer, som har været bedømmere på forsøgsordningen, angiver, at de har svært ved at se, hvordan læringsmålene fra modul 7 indgår i prøven. Én uddannelse afvikler modul 8-prøven som en OSCE-prøve, en spændende nytænkning, som flere censorer anser for velegnet i forhold til at prøve de mange læringsmål, som indgår i denne eksamen. Ved at benytte de mange prøvestationer testes en bred vifte af fysioterapeutiske områder hos samtlige studerende. Omvendt er der også en enkelt censor, som kommenterer testen som et tilbageskridt; væk fra en eksamen med dialog, refleksion og læring i eksamenssituationen. Endelig er der uddannelser, som benytter kendte cases som eksaminationsgrundlag ved prøven. Adskillige censorer udtrykker betænkelighed i forhold til muligheden for, at vurdere den studerendes her og nu kliniske overvejelser med denne type prøveform Modul 11: Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling Der udtrykkes kun tilfredshed med afviklingen af modul-11 prøven. Samtlige uddannelser er tilsyneladende lykkedes med, at tilrettelægge denne prøve så den fuldt ud tilgodeser mulighederne for, at bedømme det faglige niveau på dette område Modul 12: Selvstændig professionsudøvelse: Denne prøve får en gennemgående høj vurdering i forhold til muligheden for, at bedømme de studerendes faglige niveau. Prøven anses som særdeles virkelighedstro, idet den foregår på de kliniske undervisningssteder og dermed repræsenterer den daglige kliniske fysioterapeutiske praksis. De fleste uddannelser benytter ukendte patienter til prøven, og censorer påtaler det da også som 10

11 uhensigtsmæssigt, når dette ikke er tilfældet, hvis de studerende eksamineres i en patient, som de har behandlet gennem længere tid Modul 14: Bachelorprojektet Samtlige censorrapporter vidner om en velfungerende prøve med gode muligheder for at bedømme de studerendes faglige niveau. Mange tager dog et lille forbehold og påpeger, at der er for lidt tid afsat til eksaminationen. Flere mener at de 10 minutter, som er afsat til de studerendes egen præsentation, udgør en for stor del af prøven. Nogle censorer har stillet spørgsmålstegn til hensigtsmæssigheden i, at ikke-fysioterapeuter fungerer som eksaminatorer ved modul 14-prøven, idet man mener, at der herved i mindre grad eksamineres i relation til fysioterapiprofessionen. Dette spørgsmål vil blive diskuteret på et af de fremtidige møder mellem censorformandskabet og uddannelseslederne. 3.3 INFORMATIONEN FRA UDDANNELSESINSTITUTIONERNE ( 24 STK. 2) Censorrapporterne vidner om stor tilfredshed med informationen fra uddannelsesinstitutionerne. Kun i ganske få tilfælde har der været misforståelse, og i disse situationer er problemerne blevet løst hurtigt og gnidningsløst af institutionernes administrative personale. Censorerne roser institutionernes administrative personale for et godt og konstruktivt samarbejde. 3.4 OVERENSSTEMMELSE MED MÅL OG ØVRIGE KRAV FRA BEKENDTGØRELSER OG STUDIEORD- NINGER På baggrund af censorrapporterne kan censorformandskabet konkludere, at prøverne afvikles i overensstemmelse med bekendtgørelser og studieordninger. Dog er censorformandskabet blevet opmærksom på, at man i forbindelse med den i øvrigt vellykkede afprøvning af OSCE-modellen på modul 8, har et problem, da censorerne ikke direkte indgår i voteringen ved de forskellige stationer, men fungerer som overordnede garanter for korrekt eksamensgennemførelse. Dette er ikke i overensstemmelse med bekendtgørelsens 33. Stk. 3, som fastsætter, at ved prøver med ekstern bedømmelse foretages bedømmelsen af eksaminator og af en eller flere censorer. Det er censorformandskabets opfattelse, at man er nødt til at justere prøven i forhold til dette, og formandskabet vil drøfte dette i forbindelse med evalueringen af prøveordningen. 11

12 3.5 ENSARTET OG RETFÆRDIG BEHANDLING Det fremgår af censorrapporterne, at det er censorernes opfattelse, at prøverne har været afholdt i overensstemmelse med gældende bekendtgørelser og studieordninger. I et enkelt tilfælde har en censor dog eksamineret på en uddannelsesinstitution, hvor vedkommende selv tidligere (indenfor 2 år) har været ansat. Censorformandskabet har mindet uddannelserne om den fælles beslutning om, at man ikke benytter censorer, som har været ansat på institutionen før efter 2 år. 4. KLAGER OG ANKESAGER ( 25, 4. PKT.) Der har i indeværende periode på uddannelsesinstitutionerne været behandlet 29 klager fra studerende. Klagerne har primært omhandlet klage over bedømmelses- eller eksamensgrundlaget. Ca. 1/3 af klagerne har fået medhold og de studerende er blevet tilbudt ombedømmelse. To af klagerne er gået videre i klagesystemet og ankenævn blev nedsat. Begge anker blev afvist af ankenævnet. Antallet af klagesager, hvor der fra institutionernes side gives medhold, har i indeværende periode været stigende. Det er imidlertid censorformandskabets opfattelse, at dette skyldes det øgede fokus, vi havde på klage- og ankesager i sidste beskikkelsesperiode. 5. ÅRETS TEMAER Temaet gruppeopgaver har kun givet anledning til få censorkommentarer, eftersom kun én af fysioterapeutuddannelserne afvikler en ekstern prøve som gruppeeksamen. Af censorernes kommentarer fremgår det, at det opleves som vanskeligt at vurdere praktiske færdigheder, når 3-4 studerende er i gang samtidig. Med hensyn til temaet karaktergivning og læringsmål viser tilbagemeldingerne fra censorerne, at selvom der er en høj grad af tilfredshed med prøvebeskrivelserne og læringsmålene, så er det stadig ikke altid helt klart, hvilken konkret grad af målopfyldelse som svarer til den enkelte karakter. Nogle uddannelser har udarbejdet detaljerede beskrivelser for hvilke krav, som kan knyttes til målopfyldelse; eksempler på mindre fejl, ubetydelige fejl og større fejl. Flere censorer anfører dog, at det uanset detaljeringsgraden alligevel i sidste ende bliver en ikke ringe grad af subjektiv vurdering i karaktergivningen. 12

13 6. EVALUERING AF SKABELONEN Det er udmærket med skabelonen. Specielt virker det som en rigtig god ide med faktaarket og i den forbindelse er det en stor fordel, at de kvantitative data kan udfyldes automatisk. 13

14 ANDEN DEL: DOKUMENTATION OG REFLEKSION 7. GENNEMSNITSKARAKTER OG KARAKTERFORDELING PÅ DE ENKELTE MODULER 7.1 MODUL 4: FYSISK AKTIVITET I SUNDHED OG GENOPTRÆNING Landskaraktergennemsnittet i modul 4 er 7,03 (se figur 4). Censorformandsskabet vurderer, at dette er tilfredsstillende. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning er et væsentligt indsatsområde, der har stor betydning for folkesundheden i Danmark og dermed kommende fysioterapeuter. Ganske vist er gennemsnittet faldet 0,5 procentpoint siden sidste år, men må antages at være en tilfældig variation. Figur 4: Modul 4: Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 7.2 MODUL 8: UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF BELASTNINGSSKADER OG DEGENERATIVE LI- DELSER Landskaraktergennemsnittet i modul 8 er 7,25 (se figur 5). Landskaraktergennemsnittet for modul 8 vurderes tilfredsstillende. Dette set i lyset af sundhedslovens tildeling af behandlingskompetence til fysioterapeuter uden lægehenvisning, hvilket forudsætter kompetente diagnostikere. 14

15 Figur 5: Modul 8: Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser 7.3 MODUL 11: KVALITETSSIKRING I PROFESSIONEN GENNEM KLINISK RÆSONNERING OG BE- HANDLING Landskaraktergennemsnittet i modul 11 er 6,81 (se figur 6). Dette vurderes som et tilfredsstillende resultat. Figur 6: Modul 11: Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15

16 7.4 MODUL 12: SELVSTÆNDIG PROFESSIONSUDØVELSE Landskaraktergennemsnittet i modul 12 er 8,16 (se figur 7). At næsten 80 % af de studerende opnår 7 eller derover i eksamensresultat er særdeles tilfredsstillende og kan tolkes som et højt niveau på den kliniske undervisning. Figur 7: Modul 12: Selvstændig professionsudøvelse 7.5 MODUL 14: BACHELORPROJEKTET Landskaraktergennemsnittet i modul 14 er 8,72 (se figur 8). På den afsluttende bachelorprøve opnår ca. 85 % karakteren 7 eller derover. Formandskabet vurderer dette som et udtryk for en særdeles kompetent dimittendgruppe. Det høje gennemsnit på bachelorprøven afspejler de studerendes forståelse for betydningen af evidensbaseret praksis og må give anledning til et optimistisk syn på professionens fremtid. 16

17 Figur 8: Modul 14: Bachelorprojektet 8. KARAKTERGENNEMSNIT FORDELT PÅ INSTITUTIONER Der kommenteres ikke i nedenstående opgørelser på de individuelle variationer. Det er op til den enkelte uddannelse at forholde sig til dette i forbindelse med egen kvalitetssikring og -udvikling. Figur 9: Modul 4: Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 17

18 Figur 10: Modul 8: Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser Figur 11: Modul 11: Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 18

19 Figur 12: Modul 12: Selvstændig professionsudøvelse Figur 13: Modul 14: Bachelorprojektet 19

20 9. OVERSIGT OVER CENSORRAPPORTER 9.1 MODUL 4: FYSISK AKTIVITET I SUNDHED OG GENOPTRÆNING 20

21 Som det ses, er der generelt stor tilfredshed med modul 4 prøven. De censorer, som angiver mindre tilfredshed med eksamensformen, påpeger, at muligheden for at foretage en grundig eksamination af fysiologidelen let underprioriteres med denne eksamensform. 21

22 9.2 MODUL 8: UNDERSØGELSE OG BEHANDLING AF BELASTNINGSSKADER OG DEGENERATIVE LI- DELSER 22

23 Det fremgår af oversigten, at modul 8 generelt fungerer tilfredsstillende. Dog er der på vurderingen af eksamensformen censorer, som udtrykker mindre forbehold. Det drejer sig primært om forsøgsordningerne, hvor man har slået bedømmelsen af modul 7 og 8 sammen. Denne forsøgsordning bliver selvstændigt evalueret på et senere tidspunkt. 23

24 9.3 MODUL 11: KVALITETSSIKRING I PROFESSIONEN GENNEM KLINISK RÆSONNERING OG BE- HANDLING 24

25 Også denne prøve scorer særdeles højt i vurderingerne. I samtlige kategorier ligger tilfredsheden på god eller meget god i mere en 80 % af tilfældene. Dog er der enkelte censorer, som angiver at have for lidt tid til bedømmelsen, enkelte af dem anfører selv, at de er ny-beskikkede censorer og mener, at det er derfor de føler tiden noget presset. 25

26 9.4 MODUL 12: SELVSTÆNDIG PROFESSIONSUDØVELSE 26

27 Som vanligt vurderes den kliniske prøve meget højt på samtlige parametre. Prøven opfattes af langt hovedparten af censorerne som særdeles tæt på den fysioterapeutiske professionsudøvelse og dermed i stand til at give et retvisende billede af den studerendes kliniske kompetencer. Herved er prøven et væsentligt element i sikringen af, at de nyuddannede fysioterapeuter kan diagnosticere og 27

28 tilrettelægge fysioterapeutiske behandlingsforløb af tilstrækkelig høj kvalitet og med patientsikkerheden i orden. 9.5 MODUL 14: BACHELORPROJEKTET 28

29 Uddannelsens afsluttende modul vurderes også særdeles højt. Censorernes rapporter vidner om bachelorprojekter af høj kvalitet såvel for projekter af naturvidenskabelig som af humanvidenskabelig observans. Det er generelt censorernes opfattelse, at kvaliteten af bachelorprojekterne sammen med den mundtlige prøve giver et retvisende billede af de studerendes akademiske kompetencer. Det er ligeledes opfattelsen, at bachelorprojekternes praksisnære karakter er med til at sikre fysioterapeuter, som er i stand til at kombinere en høj grad af klinisk kompetence med metodisk kritik og fokus på kvalitetssikring og udvikling. 29

30 BILAG Fysioterapeutuddannelsen 2014 Fysioterapeutuddannelsernes Censorkorps Dorte Høst 1 Censorkorpsets sammensætning - 22 Antal Evt. sidehenvisning i årsberetningen 1.1 Antal mænd i censorkorpset 117 Side Antal kvinder i censorkorpset 241 Side Antal aftagercensorer 234 Side4 1.4 Antal censorer der er beskæftigede på uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen Antal censorer i alt (fra udbyder institutioner + aftagere) 358 Side Antal allokeringer af censorer til prøver med ekstern censur 539 Side 2 Gentagen og gensidig censur - 28, stk. 2, 3. pkt. JA=1/NEJ=0 Evt. sidehenvisning i årsberetningen 1.7 Ved fordeling af censorarbejdet skal det sikres, medmindre særlige forhold gør sig gældende, at de samme bedømmere ikke sammen medvirker ved censur inden for en periode på 2 1 side 11 år ud over én eksamenstermin, ét semester eller ét halvår. 2 Årets arbejde i censorformandskabet - 27 JA=1/NEJ=0 Evt. sidehenvisning i årsberetningen 2.1 Er der afholdt censormøde med censorerne i censorkorpset i år eller sidste år? JA=1 NEJ= 0 1 Side Er der afholdt kontaktmøde mellem uddannelsesinstitutionerne og censorkorpset i år eller sidste år? JA=1 NEJ= 0 1 Side 7 Antal Evt. sidehenvisning i årsberetningen 2.3 Antal indberetninger fra censorer af væsentlige problemer på uddannelserne Antal studieordninger til høring i år 0 De næste spørgsmål skal besvares med censorformandskabets samlede vurdering på baggrund af tilbagemeldingerne fra censorerne i censorrapporter, indberetninger mv. Alle svarene skal være underbygget og begrundet i årsberetningen, så det er tydeligt, på hvilken baggrund en samlet vurdering er foretaget. 3 Grundlaget for eksamen - 30 JA=1/NEJ=0 Evt. sidehenvisning i årsberetningen 3.1 Er det faglige niveau tilfredsstillende i forhold til arbejdsmarkedet og evt. videreuddannelse? JA=1 NEJ= 0 1 Side Er prøverne relevante og dækker de fagets/emnets væsentligste læringsmål? JA=1 NEJ =0 1 Side Har censorerne fået den nødvendige information fra uddannelsesinstitutionen inden prøverne ( 24, stk. 2)? JA=1 NEJ= 0 1 Side Er prøver og eksaminer afholdt i overensstemmelse med mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger? JA=1 NEJ= 0 1 Side Har de studerende fået en ensartet, pålidelig og retfærdig behandling? JA=1 NEJ= 0 1 Side 12 4 Klager og ankesager - 25, pkt. 4 Antal Evt. sidehenvisning i årsberetningen 4.1 Antal studerende, der har været til prøver med ekstern censur (antal allokeringer gange antal studerende ved de enkelte allokeringer) Antal klagesager censorerne har været involveret i (udfyldes på baggrund af den viden, der er tilgængelig for censorformandskabet) 29 Side Antal ankesager i alt 2 Side Antal ankesager med medhold 0 5 Årets temaer JA=1/NEJ=0 Evt. sidehenvisning i årsberetningen 5.1 Er gruppeprøver beskrevet i studieordningerne? Ja=1 Nej=0 1 Side Er evt. gruppeprøver og eksaminer afholdt i overensstemmelse med reglerne for gruppeprøver, som de er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger? JA=1 NEJ= 0 1 Side 12 Ingen gruppeprøver=m 5.3 Er målbeskrivelserne for fagene/emnerne tilstrækkelige præcise til at sikre en god karaktergivning? JA=1 NEJ= 0 1 Side Er der overensstemmelse mellem læringsmålene i fagets/emnets målbeskrivelse og læringsmålene for uddannelsen? JA=1 NEJ=0 1 Side 12 6 Evaluering af skabelonen JA=1/NEJ=0 Evt. sidehenvisning i årsberetningen 6.1 Fungerer årsberetningsskabelonen? JA=1 NEJ= 0 1 Side 12 30