Variationer i analyseudslag på 5 parametre afgang vandværk over kort tid. - et studie af baseline på Follerup Vandværk 2011

Transkript

1 Variationer i analyseudslag på 5 parametre afgang vandværk over kort tid - et studie af baseline på Follerup Vandværk 2011

2 Side 2 Kolofon Titel: Variationer i analyseudslag på 5 parametre afgang vandværk over kort tid - et studie af baseline på Follerup Vandværk Emneord: Online målinger af drikkevand, BactiQuant-metoden, DDS, HACCP, drikkevandsovervågning Udgiver: Naturstyrelsen Copyright: Må citeres med kildeangivelse. Naturstyrelsen, Miljøministeriet Forfattere: Christian Schou, Grontmij Carl Bro A/S Rikke Hansen, Grontmij Carl Bro A/S Claus Jørgensen, DHI Anden bidragyder Charlotte Schmidt, TRE-FOR Vand A/S Lars Hansen, TRE-FOR Vand A/S Niels Erik Bjergaarde, Københavns Energi Annika Lindholm, Nordvand A/S Pia Juel Andersen, Esbjerg Forsyning A/S Louise Appel Bjergbæk, Aalborg Kommune Else-Marie Østergaard, Aarhus Vand A/S Sprog: Dansk År: 2011 URL: ISBN: (PDF-udgave) Udgiverkategori: Statslig Forbehold: Naturstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter inden for miljøsektoren, finansieret af Naturstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Naturstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Naturstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring dansk miljøpolitik.

3 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORORD 4 2 SAMMENFATNING 5 3 INDLEDNING 6 4 FORMÅL 8 5 FOLLERUP VANDVÆRK 9 6 PRØVETAGNING OG ANALYSEMETODER 10 7 RESULTATER 14 8 DISKUSSION 32 9 KILDE OG LITTERATURLISTE 37 BILAG 1 38 BILAG 2 39 BILAG 3 40 BILAG 4 41 BILAG 5 42 BILAG 6 43 BILAG 7 44 BILAG 8 45 BILAG 9 47 BILAG BILAG BILAG 12 61

4 Side 4 1 FORORD I foråret 2008 nedsatte DANVA en arbejdsgruppe til erfaringsudveksling omkring hurtigmetoden BactiQuant. Gruppen bestod af Københavns Energi, Nordvand A/S, Århus Vand A/S, Esbjerg Forsyning A/S, TRE-FOR Vand A/S, DHI og Grontmij Carl Bro A/S. Gruppens deltagere havde forskellige erfaringer med metoden, der vurderes relevant for DANVA s øvrige medlemmer. På baggrund af sammenligning af BactiQuant analyseresultater med de traditionelle kimtalsmetoder og en stigende mængde analyser i kontrolpunkter på distributionsnettene i de forskellige forsyninger, blev det besluttet at undersøge, dels anvendeligheden af eksisterende online parametre til overvågning af vandkvaliteten, dels at kende korttidsvariationen af forskellige mikrobiologiske metoder. Det førte til en ansøgning til Vandpuljen i november 2008 med titlen, Variationer i analyseudslag på 5 parametre afgang vandværk over kort tid et studie af baseline. Der er nedsat følgende projektorganisation og følgegruppe til projektet: Projektorganisation og forfattere Christian Schou, Grontmij Carl Bro A/S Rikke Hansen, Grontmij Carl Bro A/S Lars Hansen, TRE-FOR Vand A/S Charlotte Schmidt, TRE-FOR Vand A/S Claus Jørgensen, DHI Følgegruppe Charlotte Schmidt, TRE-FOR Vand A/S Niels Erik Bjergaarde, Københavns Energi Else-Marie Østergaard, Århus Vand A/S Pia Juel Andersen, Esbjerg Forsyning A/S Annika Lindholm, Nordvand A/S Louise Appel Bjergbæk, Ålborg Kommune Følgegruppen har været med til at diskutere og designe forsøget og vælge måleparametre. Desuden har hele gruppen kommenteret på resultaterne og denne rapport. Forsøgene er udført på Follerup Vandværk, et af vandværkerne i TRE-FOR Vand A/S s forsyningssystem i perioden januar 2009 til december Gunver Heidemann har været By- og Landskabsstyrelsens kontaktperson for projektet.

5 Side 5 2 SAMMENFATNING Dansk vandforsyning har et stigende ønske om øget risikostyring med bl.a. online monitering af vandkvaliteten samtidigt med en øget frekvens af driftskontrolmålinger med forskellige mikrobiologiske hurtigmetoder. Det er i disse to scenarier begrebet baseline introduceres. For at kunne opsætte en baseline er det af væsentlig betydning af kende variationen af den anvendte måleparameter. Dette studie har dels til hensigt at vurdere en række online-måleudstyr og disses anvendelighed i driftsøjemed, dels at vurdere variationen af det enkelte udslag af den enkelte parameter. Der er på Follerup Vandværk ved TRE-FOR Vand A/S installeret online-måleudstyr til måling af turbiditet, ledningsevne, ph og ilt. Udover måling med disse parametre er udført analyser på Jern(II) og Jern (III) samt mikrobiologiske analyser med kimtal på gærekstrakt og R2A-agar og hurtig metoden BactiQuant. Der er udført analyser i fire tidsserier fordelt over et helt år. Det skal understreges at konklusioner i dette studie er gjort på basis af analyser fra Follerup Vandværk og derfor ikke kan anvendes til generaliserede konklusioner. Alle installerede online-målere har fungeret uden tekniske problemer og den rutinemæssige drift har været problemfri. Alle online-målere kan anvendes til driftsovervågning med hensyn til den tekniske funktion. I arbejdet med hurtigmetoden BactiQuant er der heller ikke konstateret problemer med udførelsen af analysen. Metoden er simpel at udføre og meget robust. Turbiditetsmålinger har meget store udsving i normalsituationen der er fundet stor variation både indenfor og imellem dagene. Turbiditetsmål er derfor et godt mål til online-overvågning over tid, men stikprøver skal tolkes med forsigtighed. Resultatet af ledningsevnemålinger viser, at dette er en god parameter til overvågning af vandkvaliteten. Hvis der er lavet en grundig undersøgelser af niveauet af denne parameter i normalsituationen, er der mulighed for at overvåge for indtrængende vand. ph udtrykker samme mønster i variation som ledningsevnemålingerne, men der kan ikke umiddelbart ses nogen overvågningsfunktion på denne parameter, da det er svært at pege på en mulig forureningskilde, der kan påvirke ph i betydelig retning. Ilt kan anvendes som driftsparameter til en vurdering af, om der er tilstrækkelig iltning til overholde myndighedskravet på denne parameter. Desuden kan det, koblet med jernmålinger, anvendes til optimering af jernfjernelse. For de tre vurderede mikrobiologiske metoder er der behov for et væsentligt arbejde for at opnå et indgående kendskab til variation af den enkelte parameter i det enkelte målepunkt, når de mikrobiologiske metoder anvendes til driftskontrol. Dette studie understreger desuden nødvendighed af at gennemføre statistiske beregninger på serier af analyseresultater, så det kan vurderes, om et givent udslag er normalt eller ligger over det normale niveau. Dette behov skal i sær ses i lyset af indførelse af operationelle grænser i et overvågningsregi som f.eks. beskrevet i DDS-vejledningen.

6 Side 6 3 INDLEDNING I EU foregår der på nuværende tidspunkt en revision af det gældende Drikkevandsdirektiv, bl.a. med henblik på at indføre krav om Water Safety Plans (risikostyring) i vandforsyningerne. Ordlyden af det reviderede direktiv kendes endnu ikke, men hvis Water Safety Plans indføres, kan det betyde, at alle vandforsyninger, der er dækket af direktivet, skal indføre risikostyring i forbindelse med processtyring og kontrol. Det kan betyde, at den danske vandforsyningsbranche i fremtiden kommer til at indføre risikostyring. I dag foregår overvågningen af drikkevandets levering og kvalitet hovedsageligt ved at analysere vandets kvalitet med jævne mellemrum, således at lovgivningens krav overholdes. Indførelse af Water Safety Plans kan derfor betyde, at man ikke kun overholde kvalitetskravene, man skal også sikre sig, at kontrolmekanismerne f.eks. grundvandsbeskyttelse, rensning og ledningsnet fungerer optimalt ved hjælp af en passende overvågning, såkaldt operationel monitering. I Vejledning i Sikring af drikkevandskvalitet (Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed DDS) udgivet af DANVA s Vandforsyningskomite i 2004 bemærkes som en del af den nye kultur i en vandforsyning til sikring af vandkvaliteten, at side 7 vandforsyningen så at sige er på forkant og i stand til at styre sin drikkevandsproduktion på en sikker måde i forhold til at overholde de fastsatte kvalitetsmål. Drikkevandskontrollen bliver dermed en bekræftelse af, at de tiltag, der er gjort for at sikre drikkevandets kvalitet, fungerer effektivt. og side 15 DDS-undersøgelsen vil også resultere i en række styrende foranstaltninger som f.eks. tæt klimaskærm (bygning, borehus mv.), partikelfiltre i luftindtag, online måling af indikatorparametre (temperatur, turbiditet, ledningsevne m.fl.), hvor vandkvaliteten kan påvirkes, tjek af alarmfunktioner og sikringssystemer mm. Disse skal efterfølgende implementeres i vandforsyningens overvågning, drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter samt dokumentationssystemer. Samtidig skal det i vidt omfang være fastlagt, hvordan der korrigeres, hvis der observeres afvigelser, og ved hvilken grænse der lukkes for forsyningen. Dermed bliver Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed en del af vandforsyningens ledelsessystem og bliver operationelt. Om det er den rigtige styring, der er valgt, kan i mange tilfælde være svært at fastslå, da en vandforsyning ikke ønsker at introducere forureningskilder i drikkevandet. Styringen må derfor eftervises på andre måder, f.eks. ved drikkevandskontrollen ved nogle konkrete testopstillinger eller anden form for stikprøve-kontrol. Styringen kan også eftervises ved, at der registreres et reduceret antal uhensigtsmæssige hændelser, en tydelig forbedret vandkvalitet eller færre overskridelser af drikkevandskrav. Det kan derfor være en fordel, hvis disse parametre er registreret detaljeret, før DDS-systemer implementeres i en vandforsyning, men det er ikke en forudsætning.

7 Side 7 At være på forkant med en given hændelse og styring som værktøj til reduktion af antallet af sådanne hændelser, medfører et behov for at afdække et basisniveau for vandkvaliteten ved afgang fra vandværk. Samtidigt bør det tilstræbes, for at opfylde kravene i Water Safety Plans og DDS, at indføre online procesmålere og arbejdsgange til at anvende disse operationelt. Traditionel overvågning Traditionelt sker kvalitetssikring af vandkvalitet på basis af stikprøver. Der er målsat en lang række parametre til overholdelse af f.eks. grænseværdier for jern, ph samt kimtal ved 22 og 37 på gærekstraktagar. Stikprøve kontroller kan imidlertid ikke udtrykke variationen over kort tid. I stedet kan begrebet baseline for en given parameter anvendes med fordel. Baseline konceptet En vigtig forudsætning for implementering af moderne risikostyring er anvendelse af simple og robuste metoder, som ikke kræver, at man har avancerede laboratoriefaciliteter. Fælles for alle parametre der kan anvendes til overvågning af vandkvaliteten er, at online monitering er en klar fordel, da umiddelbar indgriben ved uønsket variation i drikkevandkvaliteten kan iværksættes. Et af de væsentligste succeskriterier for implementering og risikostyring af vandkvaliteten er, at man kender baseline (et niveau i en normal driftssituation) for vandet. Dette kræver, at man kan fastlægge en tilnærmet normalfordeling af metodens udslag for vandforsyningens vand i udvalgte kontrolpunkter. For en lang række parametre er der ikke udført beskrivende projekter, som kortlægger variationen over kort tid i vandkvaliteten.

8 Side 8 4 FORMÅL I dette projekt er søgt at beskrive korttidsvariationen indenfor en periode på døgn - dvs. variationen på baseline - i vandkvalitet for en række specifikke parametre. Parametrene er: Turbiditet Sensor findes allerede til online monitering af vandkvaliteten udsving over kort tid delvist ukendt BactiQuant Nyt kvantificeringsværktøj til vurdering af bakteriologisk kvalitet af drikkevand Kimtal 22 C Udført i agar på basis af gærekstrakt i henhold til DS/EN ISO Traditionelt mål for den bakteriologiske status af drikkevandet. Lovgivningen indeholder krav til kimtal 22 C. Variationen i et punkt over tre dage er dårligt beskrevet Kimtal 22 C på R2A agar Denne bakterieanalyse minder meget om ovenstående kimtal 22 C, metoden bestemmer en meget større del af bakterierne. Det er derfor et bedre værktøj, hvis man vil følge ændringer i den bakterielle vandkvalitet ph, temperatur, ilt og ledningsevne Disse er alle almindelige, anvendte parametre i vandovervågning af vandkemien og kan analyseres via online procesmålere Jern-indhold Indholdet af jern er gennem tiden anvendt bredt til kvalitetsbeskrivelse af forskellige typer indvindingsvand bl.a. råvand, filtervand o.a. Denne ikke-biologiske parameter har været brugt til at udtrykke en ændring i processen på selve vandværket, da mængden af jern i råvandet og ved normal filterfunktion normalvis er konstant. Der bliver målt på både Fe 2+ og Fe 3+. Det er vigtigt for driften af et vandværk, at der er et konstant lavt niveau af jern, så udfældninger af jern hos forbrugere og i ledningsnet undgås Ved gennemførelse af dette projekt er et delmål at kunne vurdere, hvilke af online målemetoderne der er bedst anvendelig til driftskontrol og styring. Desuden vil pålideligheden og anvendeligheden af de andre parametre blive diskuteret.

9 Side 9 5 FOLLERUP VANDVÆRK Follerup Vandværk drives af TRE-FOR Vand A/S og er bygget i 1968 og beliggende i et landbrugsområde vest for Fredericia. Indvindingsoplandet er beliggende i Follerup Indsatsområde. Vandværkets kildeplads er ligeledes beliggende i et landbrugsområde og dermed i god afstand fra byrelaterede forureningskilder. Den tilladte vandmængde (opgjort som filterkapacitet) er 2,5 mio. m 3 /år. Indvindingen foregår fra en begravet dal, hvor der indvindes fra både det øvre og nedre grundvandsmagasin. Vandtypen i vandværkets boringer er C og D (beskyttet og velbeskyttet overfor nitrat). Der er ikke konstateret forhøjede indhold af nitrat, pesticider, kulbrinter eller klorerede opløsningsmidler i boringerne. Vandværket er baseret på simpel vandbehandling med mekanisk beluftning (ændret fra trappe iltning i 2004) og 8 forfiltre og 8 efterfiltre. Vandværket forsyner Fredericia by via gravitation. Der er tilknyttet 11 indvindingsboringer, og vandværket udpumper ca. 2 mio. m 3 /år og har en typisk ydelse på omkring 550 m 3 /t. Valg af indvindingsboring og antallet af boringer i drift varierer med forbruget af vand i forsyningsnettet. Der blev i forsøgsperioden foretaget en række forsøg med returskylning af sandfiltrene. Der er udført målinger på de forskellige parametre i de tidsintervaller, hvor der er udført skylninger. Der er på Follerup Vandværk installeret fast procesturbiditetsmåler, der er blevet anvendt i dette projekt. Follerup Vandværk 2009

10 Side 10 6 PRØVETAGNING OG ANALYSEMETODER På hovedledningen (ø300) imod Fredericia har TRE-FOR Vand A/S haner til prøvetagning i forbindelse med myndighedskontrol og driftskontroller. Det er på en af disse haner, der er udtaget vandprøver og etableret en prøveopstilling til online målinger se figur 1 og 2. Der er til centret af røret indsat en rørføring, så vand kan udtages bedst svarende til den kvalitet, der fremføres midt i hovedledningen. Således sikres, at den udtagne vandkvalitet svarer til kvaliteten i røret uden eventuelle strømningseffekter fra rørets sider. Der er et gennemsnitligt flow i gennem røret på 225 m 3 /t. Figur 1: Opstilling på Follerup Vandværk

11 Side 11 Figur 2. Skitse af forsøgsopstilling på Follerup Vandværk Tidsrammen for prøvetagning Der er udtaget 4 serier af prøver (hver bestående af 28 prøver). De fire serier er placeret i januar, april, august og november/december. Datoer fremgår af tabel 1. Den enkelte serie er fordelt over tre dage med forskellige tidsintervaller imellem prøverne. Der er på første dag udtaget 12 prøver med en halv times mellemrum, på anden dag 10 prøver med en times interval og på tredje dag udtaget 6 prøver fordelt i et tidsrum på seks timer. Der er udtaget prøver til kimtalsprøver på de to første dage. Prøverunde Datoer Farve i grafer Runde til Blå Runde til Rød Runde til Grøn Runde til Gul Tabel 1. Prøvedatoer for de fire serier I tabel 1 fremgår den farve, som er anvendt i den grafiske fremstilling af data fra den enkelte parameter.

12 Side 12 Der er i de forskellige serier for prøvetagning udført returskylning af filtrene på Folle- Vandværk som en rutinemæssig del af driften på vandværket. Efter perioder med rup returskyl forventes der en stigning i turbiditet. Størrelsen er ukendt. Det forventes desuden, at der er sammenhæng imellem stigning i turbiditet og de udvalgte bakteriologiske parametre. Online målinger I prøveopstillingen er der opsat online måleudstyr til iltmætning (%), ledningsevne (µs/cm), ph og vandtemperatur ( C). Ilt-elektroden kan også indstilles til mg/l, men procent er valgt i dette forsøg. Der er samtidigt på det enkelte prøvetidspunkt aflæst værdier på det tilhørende HACH-Lange ULTRATURBS SC-1000 display som en kon- trol af online målingerne. Specifikationer af udstyret fremgår af tabel 2. Måleparameter Enhed Udstyr Producent ph phd sc Digital Differential ph/orp HACH-Lange Opløst ilt % LDO HACH-Lange Ledningsevne μs/cm sc HACH-Lange Digital induktiv ledeevnesensor Tabel 2. Fabrikant og producent af de anvendte online sensorer Turbiditetsmålinger er udført med den fastinstallerede turbiditetsmåler på Follerup Vandværk Ultraturb sc med enheden FTU. Disse data er opsamlet fra TRE-FOR Vand A/S SRO-anlæg. Der er udtaget vandprøver til kimtalsbestemmelser og BactiQuant- og jernanalyser (Jern(II) og Jern (III)). Der er ved hvert prøveudtag flamberet prøvehane og prøve- er konstateret sammenfald imellem online målinger af temperatur og med håndholdte termometre. Vandprøver er udtaget i sterile 250 ml flasker og håndteret efter vandets temperatur er målt i henhold til prøvetagningsstandarder for vandprøver. Der DS2250. BactiQuant analyser BactiQuant analyserne er udført efter producentens (Mycometer) anvisninger /6/. Prøverne er analyseret på prøvetagningsdagen. Kimtalsanalyser Der er de første to dage umiddelbart efter sidste prøveudtagning transporteret vand- til kimtalsbestemmelse ved DHI. Vandprøver er opbevaret i kø- prøver med kurerpost letasker med frostelementer. Temperaturen er under transporten fulgt med loggere, og temperaturen har været under 5 C i køletasker under transporten. Kimtallet er bestemt ved udsæd på R2A-agar med inkubation ved 22 C i 14 dage. Jernanalyser Jern-analyserne for Jern(II) og Jern (III) er udført på DR-2800 eco spektrofotometer efter HACH-Langes anvisninger. Til bestemmelse af Jern(II) er anvendt metoden LCW 021 med et range på 0,005 0,25 mg/l Fe med en måleusikkerhed på 0,027 mg/l.

13 Side 13 Til bestemmelse af Jern(III) er anvendt metoden LCK 521 med et range på 0,01 0,10 mg/l Fe med en måleusikkerhed på 0,006 mg/l. Der er i projektet ikke indkøbt et DR 2800-instrument. Analyserne er udført på tre for- skellige DR 2800, henholdsvis fra Århus Vand A/S, et udstyr udlånt af HACH Lange og på TRE-FOR Vand A/S s instrument. I 4. runde er analyser udført på TRE-FOR Vand A/S s instrument sideløbende med målinger på udstyr fra Århus Vand, og der var sammenfald i udslaget. Grænseværdier på denne parameter er 0,1 mg/l ifølge Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (1).

14 Side 14 7 RESULTATER I det følgende præsenteres rådata fra de enkelte driftsparametre med en umiddelbar vurdering af udslagene. For alle parametre er der opstillet gennemsnit med øvre og nedre grænse for 95 % konfidensintervallet for de fire perioder benævnt vinter, forår, sommer og efterår. Der er beregnet, om der på 95 % konfidensintervalsniveau er statistisk konfident forskel i mellem perioderne. Ved fund af forskelle imellem perioderne skal det bemærkes, at det ikke entydigt kan afklares, om variationen skyldes årstiden eller en anden ukendt parameter, der giver variationen i mellem perioderne. Der er desuden for alle parametre beregnet variationskoefficienter (CV) indenfor den enkelte dag i de enkelte perioder og i mellem dagene. Dette er gjort for at have en vurdering af det enkelte analyseresultat i forhold til den generelle variation. Det skal understreges, at variation indenfor dage og imellem dage ikke entydigt kan tilskrives en eller flere faktorer, da forsøgsopsætningen ikke er designet til sådanne afklarende udredninger. Det kan ikke statistisk konfident bestemmes, om variationen skyldes variation indenfor målemetoden eller, om variationen skyldes variation i den målte parameter. Hertil er ikke udført dækkende driftsforsøg med et tilstrækkeligt datagrundlag. Det tilsigtes derfor på basis af forløbet af de enkelte grafer og de statistiske beregninger, at give den mest umiddelbare forklaring af tendenser i grafernes forløb. Informationer fra drift, så som returskyl, og generel vandkemi og -biologi bruges til at forklare disse tendenser. Alle statistiske beregninger er udført af Arne Andreasen, StatGroup APS. Der er en beskrivelse af det statistiske arbejde i bilag 11. Der er ikke redegjort for sammenhænge imellem forskellige parametre. Indledende statistiske beregninger viser ikke ikke umiddelbare sandsynlige sammenhænge.

15 Side 15 Turbiditet Der er i prøveperioden foretaget returskyld. Hyppighed og tidsmæssig udførelse er angivet i tabel 3. Dato Klokken Antal filtre skyllet : : : : : : : : : : : :15 1 Tabel 3. Returskyl på Follerup Vandværk i forsøgsserierne. Antal filtre skyllet angiver, hvor mange af de 8 filtre på Follerup Vandværk der er skyllet Målinger af turbiditet er vist i figur 3. De enkelte perioder kan ses hver for sig, ses i Bilag 8. Der er udtaget data fra SRO-overvågning i de tidspunkter, hvor der er udtaget vandprøver til stikprøveanalyserne til de andre undersøgte parametre. Det vil sige, at der ikke er absolut sammenfald i tidspunkter. Dette er negligeret. Der blev ikke opsamlet data på sidste dag af sidste periode. 0,9 Online Stikprøver Turbiditet Serie 1 Serie 2 Serie 3 Serie 4 Serie 1 Serie 2 Serie 3 Serie 4 0,8 0,7 0,6 [FTU] 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Figur 3. Turbiditet i de fire serier

16 Side 16 Generelt ses et ret højt niveau af turbiditet, der ligger omkring den vejledende grænse på 0,3 FTU. Samtidigt ses store udsving i alle de tre perioder. Der er i de statistiske beregninger ikke påvist entydig forskel i variationen imellem perioderne. Der er overlap imellem de øvre og nedre grænser i konfidensintervallerne for alle fire perioder. Det vil sige, at de fundne udsving i turbiditet ikke er signifikante på det valgte signifikansniveau. Alle målinger i de fire perioder ligger indenfor normalsituationen. Der skal altså større udsving end de målte til, for at parameteren turbiditet kan betragtes som en afvigelse fra normalen. Variationen er større fra dag til dag end indenfor den enkelte dag. Dette betyder populært sagt, at der skal færre prøver til at bestemme et eksakt niveau indenfor den enkelte dag end imellem dagene. Estimeret niveau 1 Nedre grænse 2 Øvre grænse 2 1: VINTER : FORÅR : SOMMER : EFTERÅR ) Niveauet kan ikke påvises at variere mellem de fire perioder (p=0.7970). 2) 95 % konfidensinterval. CV indenfor dage (%) CV mellem dage (%) Tabel 4. Gennemsnit af turbiditetsmålinger med øvre og nedre grænse svarende til 95 % konfidensinterval, samt variationskoefficient (CV) indenfor de enkelte dage og imellem dagene i perioderne Turbiditet A B C D E F G H I J K L Serie periode 1:VINTER 2:FORÅR 3:SOMMER 4:EFTERÅR Figur 4. Data for turbiditet fra de fire perioder med indlagt 95 % konfidensinterval

17 Side 17 Ledningsevne Data for ledningsevne fremgår af Figur 5. Der er indstillet en T ref på 20 ºC på ledningsevne-elektroden. Der er sammenfald imellem aflæste værdier på SC-1000, og værdier der er logget ind i TRE-FOR Vand A/S s SRO. Dog er der enkelte tilfælde, hvor der er forskelle imellem signalet fra SRO en og SC Online Stikprøver Ledningsevne Serie 1 Serie 2 Serie 3 Serie 4 Serie 1 Serie 2 Serie 3 Serie [µs/cm] Figur 5. Ledningsevne i de fire serier Statistiske beregninger viser, at der er forskel imellem de fire perioder. Estimeret niveau 1 Nedre grænse 2 Øvre grænse 2 1: VINTER : FORÅR : SOMMER : EFTERÅR ) Niveauet varierer mellem de fire perioder (p=0,0209). 4) 95 % konfidensinterval. CV indenfor dage (%) CV mellem dage (%) Tabel 5. Gennemsnit af ledningsevne målinger med øvre og nedre grænse svarende til 95 % konfidensinterval, samt variationskoefficient (CV) indenfor de enkelte dage og i mellem dagene i perioderne Det ses af tabel 5, at der er en meget lille variation indenfor dagene og dagene imellem.

18 Side 18 Ledningsevne A B C D E F G H I J K L Serie periode 1:VINTER 2:FORÅR 3:SOMMER 4:EFTERÅR Figur 6. Data for ledningsevne fra de fire perioder med indlagt 95 % konfidensinterval

19 Side 19 ph Der er i Figur 7 aflæste værdier fra SC Der er for ph ingen forskelle imellem SRO-data og aflæste værdier fra SC Stikprøver ph Serie 1 Serie 2 Serie 3 Serie 4 7,5 7,4 7,3 [ph] 7,2 7,1 7 6,9 Figur 7. ph i de fire serier Der er statistisk forskel på niveauet af de fire perioder. Der er ikke ret store forskelle på de fire perioder, når ph-skalaen tages i betragtning. Estimeret niveau 1 Nedre grænse 2 Øvre grænse 2 1: VINTER : FORÅR : SOMMER : EFTERÅR ) Niveauet varierer mellem de fire perioder (p<0,0001) 2) 95 % konfidensinterval CV indenfor dage (%) CV mellem dage (%) Tabel 6. Gennemsnit af ph-målinger med øvre og nedre grænse svarende til 95 % konfidensinterval, samt variationskoefficient (CV) indenfor de enkelte dage og imellem dagene i perioderne Indenfor dagene og imellem dagene er der meget lille variation. Skalaen taget i betragtning er der ikke så store udsving indenfor den enkelte periode.

20 Side 20 ph A B C D E F G H I J K L Serie periode 1:VINTER 2:FORÅR 3:SOMMER 4:EFTERÅR Figur 8. Data for ph fra de fire perioder med indlagt 95 % konfidensinterval

21 Side 21 Ilt I Figur 9 er der angivet iltmætning i procent fra aflæste værdier fra SC 1000 og værdier fra SRO-systemet hos TRE-FOR Vand A/S. Der er ingen data fra sidste dag i serie 4, idet disse er gået tabt i SRO-systemet. Der er desuden ikke sammenfald imellem den aflæste værdi på SC-1000-enheden og værdien logget i SRO-databasen. I SRO-systemet er der programmeret et loft på 100 %-mætning, som rammes i serie 3 og sidste dag i serie 4. Det kan ikke forklares, hvorfor der logges værdier på 100 % i den ene serie og der ikke logges værdier i serie Online Stikprøver Ilt Serie 1 Serie 2 Serie 3 Serie 4 Serie 1 Serie 2 Serie 3 Serie [%] Figur 9. Iltmætning i de fire serier Der ses umiddelbart en stigning igennem den fjerde periode fra 98,3 til ca. 102,3 %, men skalaen taget i betragtning, er det uden relevans i denne sammenhæng. Opløseligheden af ilt afhænger af temperaturen, tryk og vandets saltindhold. Sammenholdes graferne med data for temperaturen (se bilag 9), ses at iltmætningen i procent stiger med temperaturen. Dette skyldes den måde, SC-1000 enheden beregner iltmætningen på. I den lineære regression af ilts opløselighed i forhold til tryk, temperatur og saltindhold beregnes en for lille absolut mængde, da konstanten i udtrykket er for lav. Der er beregnet, at der er statistiske forskelle på de fire perioder.

22 Side 22 Estimeret niveau 1 Nedre grænse 2 Øvre grænse 2 1: VINTER : FORÅR : SOMMER : EFTERÅR ) Niveauet varierer mellem de fire perioder (p=0,0005). 2) 95 % konfidensinterval. CV indenfor dage (%) CV mellem dage (%) Tabel 7. Gennemsnit af ilt-målinger med øvre og nedre grænse svarende til 95 % konfidensinterval, samt variationskoefficient (CV) indenfor de enkelte dage og imellem dagene i perioderne Der er fundet meget lille variation indenfor dagene og imellem dagene. Ilt A B C D E F G H I J K L Serie periode 1:VINTER 2:FORÅR 3:SOMMER 4:EFTERÅR Figur 10. Data for iltmætning fra de fire perioder med indlagt 95 % konfidensinterval

23 Side 23 Jern Metoderne LCW021 og LCK521 til måling af Jern(II) og Jern(III) har ikke givet anledning til nogle bemærkninger i dette projekt. Det er simple metodikker, der dog kræver specielle faciliteter i form af et mindre laboratorium med et rent bord og rene glasvarer samt rindende vand og opvask. Håndtering af meget små poser med reagenser, kræver omhyggelighed og præcision. Kendskab til pipettering og basis laboratorieteknik er nødvendig. Metodens manualer er let anvendelige. Det skal nævnes, at de anvendte metoder til Jern(II) og Jern(III) måler på opløst jern ikke partiklært eller uopløst jern. LCK 021 kan suppleres med en lille udvidelse af metoden, LCK 921. Herved tages partiklæørt jern med i analysen, men det er ikke gjort i denne undersøgelse. Fe(II) Der kunne ikke måles forekomst af Jern(II) i de udtagne vandprøver. Højeste værdi er på 0,03 mg/l. Da måleusikkerheden på LCW021-metoden er 0,027 mg/l, kan ingen af værdierne betragtes som værende forskellige fra værdien 0. Der er af denne grund ikke udført statistiske beregninger på denne parameter. Det er forventeligt med disse meget lave værdier efter den udførte vandbehandling på Follerup Vandværk. Fe(III) Der er målt en værdi i serie 2 på dag 3 klokken 12 på ca. 0,5 mg/l. Denne er kategoriseret som en fejlanalyse, og af hensyn til overskueligheden af data, er den taget ud af grafen i Figur 11. Rådata kan ses i bilag 10. De målte værdier for Jern(III) er illustreret i figur 11. Stikprøver Jern Serie 1 Serie 2 Serie 3 Serie 4 0,14 0,12 0,1 0,08 [mg/l] 0,06 0,04 0,02 0 Figur 11. Jern(III)-analyser i de fire serier på dag 3 i serie 2 er udeladt en måle-værdi på 0,5. Samtlige data kan ses i bilag 10

24 Side 24 Der kan ikke findes en overordnet sammenhæng imellem Jern(III) og turbiditet for de fire serier. Der er dog en tendens i dette materiale til en sammenhæng med turbiditet. Faldet på dag 3 i serie 1, stigningen på dag 2 i serie 2 og stigningen på dag 1 af serie 4, kan ses på både Jern(III) og på turbiditetskurverne. Estimeret niveau 1 Nedre grænse 2 Øvre grænse 2 1: VINTER : FORÅR : SOMMER : EFTERÅR ) Niveauet kan ikke påvises at variere mellem de fire perioder (0,8544). 2) 95 % konfidensinterval. CV indenfor dage (%) CV mellem dage (%) Tabel 8. Gennemsnit af Jern(III)-målinger med øvre og nedre grænse svarende til 95 % konfidensinterval, samt variationskoefficient (CV) indenfor de enkelte dage og i mellem dagene i perioderne Jern A B C D E F G H I J K L Serie periode 1:VINTER 2:FORÅR 3:SOMMER 4:EFTERÅR Figur 12. Data for Jern(III)-målinger fra de fire perioder med indlagt 95 % konfidensinterval

25 Side 25 BactiQuant Arbejdet med BactiQuant metoden har fungeret godt, der er ikke registreret problemer i forhold til udførelse. Metoden er efter en kort certificering let at udføre. Der stilles ikke krav til særlige laboratoriefaciliteter. Analysen stiller kun krav til rumtemperatur mellem 18 og 30 C ved selve udførelsen. Der er i en analyse registreret sort materiale på et af filtrene. Dette er i serie 1, punkt 2 med en værdi på 179. Hvorvidt dette sorte materiale skyldes partikler i vandet eller en metodisk fejl i form af en snavset flaske, har ikke kunnet afgøres, så målepunktet er bevaret. Der er i serie 2, punkt 1 målt en værdi på 473. Ingen forklaring har kunnet gives på denne forhøjelse, så den er bevaret. Data fra BactiQuant analyserne kan ses i figur 13 og 14, hvor der i sidstnævnte er vist data med en anden skala på y-aksen, så forløb i måleserier tråder klarere frem. Stikprøver BQ-tal Serie 1 Serie 2 Serie 3 Serie [-] Figur 13. BactiQuant-tal i de fire serier

26 Side 26 Stikprøver BQ-tal Serie 1 Serie 2 Serie 3 Serie [-] Figur 14. BactiQuant tal i de fire serier, hvor skalaen er reduceret til 100 på y-aksen for bedre at kunne skelne variationen i data. Der er derfor 4 punkter over y-aksens højeste værdi på 100 i denne figur Der ses ikke nogle umiddelbar tendens i form af stigning eller fald i de fire perioder. Spredning ser mere eller mindre tilfældig ud. De statistiske beregninger viser, at der er forskelle i niveauet af BactiQuant i de fire perioder. Variationskoefficienten indenfor dagene og imellem dage er ca. af samme størrelse på 60 % - se tabel 9. Estimeret niveau 1 Nedre grænse 2 Øvre grænse 2 1: VINTER : FORÅR : SOMMER : EFTERÅR ) Niveauet varierer mellem de fire perioder (p=0.0165). 2) 95 % konfidensinterval. CV indenfor dage (%) CV mellem dage (%) Tabel 9. Gennemsnit af BactiQuant tal med øvre og nedre grænse svarende til 95 % konfidensinterval, samt variationskoefficient (CV) indenfor de enkelte dage og i mellem dagene i perioderne Ved en vurdering af grafikken i Figur 15 understøttes den umiddelbare vurdering af data, dvs. der er ikke nogle umiddelbare stigninger eller fald igennem hver enkelt af de fire perioder.

27 Side 27 BQ A B C D E F G H I J K L Serie periode 1:VINTER 2:FORÅR 3:SOMMER 4:EFTERÅR Figur 15. Data for BactiQuant målinger fra de fire periode med indlagt 95 % konfidensinterval Generelt kan siges ud fra de statistiske analyser, at der ikke er forskelle i variationen på prøver udtaget indenfor den samme dag og prøver udtaget på to på hinanden følgende dage. Der opnås, så at sige den samme analytiske værdi ved at tage to umiddelbart efter hinanden og med to dage imellem.

28 Side 28 Kimtal R2A Alle kimtalsanalyser, både R2A og på gærekstrakt, er udført af DHI i Hørsholm. Projektet er gennemført med Claus Jørgensen som projektkoordinator. Beskrivelse af metoden til R2A-bestemmelse og beregning af repeterbarheden er skrevet af Claus Jørgensen. Denne kan ses i bilag 12. Resultater fra kimtalsanalyserne på R2A-agar kan ses i figur 16. Stikprøver Kimtal R2A Serie 1 Serie 2 Serie 3 Serie [-] Figur 16. Kimtal på R2A-agar i de fire serier Den umiddelbare vurdering af graferne viser ikke forløb i de enkelte serier eller over tid. Der er beregnet statistisk forskel imellem de fire niveauer i de fire perioder. Estimeret niveau 1 Nedre grænse 2 Øvre grænse 2 1: VINTER : FORÅR : SOMMER : EFTERÅR ) Niveauet varierer mellem de fire perioder (p=0,0458). 2) 95 % konfidensinterval. CV indenfor dage (%) CV mellem dage (%) Tabel 10. Gennemsnit af kimtalsanalyser på R2A-agar med øvre og nedre grænse svarende til 95 % konfidensinterval, samt variationskoefficient (CV) indenfor de enkelte dage og imellem dagene i perioderne Der er for kimtal på R2A fundet cirka det samme variationsindeks indenfor dagene og dagene imellem. CV er cirka de halve af CV for BactiQuant.

29 Side 29 Kim R2A A B C D E F G H I J K L Serie periode 1:VINTER 2:FORÅR 3:SOMMER 4:EFTERÅR Figur 17. Data for kimtalsanalyser på R2A-agar fra de fire perioder med indlagt 95 % konfidensinterval

30 Side 30 Kimtal Gær-ekstrakt Kimtal på gærekstrakt er udført ved 22 C ± 2 C ved indstøbning efter DS/EN ISO 6222, samme protokol som de kimtalsbestemmelser, der anvendes til myndighedskontrol. Der er af hensyn til afgrænsning af omfanget af projektet udført kimstalsbestemmelser på gærekstrakt i serie 3 og 4. Den normale skala for kimtalsbestemmelser er fra <1 til >3000 kim pr. ml på en almindelig ø9 cm agar-plade, hvor der udsås 1 ml prøve. Bestemmelserne i serie 4 er udført på ø14 cm petriskåle i stedet for ø 9 cm petriskåle på grund af de meget lave værdier i serie 3, hvilket gør det muligt at udså 5 ml prøve. Dette er gjort for at forbedre detektionsgrænsen til 0,2 kim/ml. Stikprøver Kimtal Gær Serie 1 Serie 2 Serie 3 Serie [-] Figur 18. Kimtal på gærekstrakt ved 22 C i de fire serier disse er udført svarende til den anvendte metode ved myndighedskontroller Der er i serie 3 fundet et meget lavt niveau af kim i alle prøverne relativt til målingerne fra serie 4. Der kan dog ikke statistisk findes forskel på de to serier. Estimeret niveau 1 Nedre grænse 2 Øvre grænse 2 3: SOMMER : EFTERÅR ) Niveauet kan ikke påvises at variere mellem de to perioder (p=0,0809). 2) 95 % konfidensinteval. CV indenfor dage (%) CV mellem dage (%) Tabel 11. Gennemsnit af kimtalsanalyser på gærekstrakt med øvre og nedre grænse svarende til 95 % konfidensinterval, samt variationskoefficient (CV) indenfor de enkelte dage og i mellem dagene i perioderne

31 Side 31 Der er beregnet meget stor variation både indenfor dagene og imellem dagene set i forhold til BactiQuant og R2A-kimtal. Der er især på dag 1 af serie 4 meget store udsving se figur 19. Kim A B C D E F G H I J K L Serie periode 1:VINTER 2:FORÅR 3:SOMMER 4:EFTERÅR Figur 19. Data for kimtalsanalyser på gærekstrakt fra de fire perioder med indlagt 95 % konfidensinterval

32 Side 32 8 DISKUSSION I forhold til anvendeligheden af de fem online parametres turbiditet, ilt, ph, ledningsevne og temperatur, er der i denne undersøgelse ikke fundet tekniske grunde til, at de fem sonder ikke kan anvendes driftsmæssigt af et vandværk. Alle sensorer har givet signal i hele perioden og er logget i SRO-systemet ved TRE-FOR Vand A/S. Der er ikke fuldt sammenfald imellem ilt på SC-1000 en, og de værdier der er logget i SRO-systemet. Dette skyldes opsætning af SRO-system. Det vurderes som et mindre problem, at SRO-systemet ikke logger overmætning, da dette kun er relevant information for at imødekomme en mindre besparelse pga. overiltning. Turbiditet For TRE-FOR Vand A/S har installation af online turbiditetsmålere givet et nyt billede af variation på dette parameter, hvor stikprøvekontroller tidligere ikke har vist denne variation og dynamik. Der er fundet et nærmest generelt billede af overskridelser på det vejledende krav på 0,3 FTU. Graferne viser et billede af et vandværk, hvor filterfunktionen ikke er optimal. Der har ikke været overskridelser på mikrobiologiske parametre i perioden med online turbiditetsmålinger. TRE-FOR Vand A/S har siden afslutning af dette forsøg arbejdet med opnå et stabilt niveau for turbiditeten. Et af tiltagene til at minimere niveauet af turbiditet, har været at renovere forfiltrene. Udover det generelt høje niveau af turbiditet ses en række stigninger og fald indenfor de enkelte perioder. Dette kan formodentligt hænge sammen med, at der er foretaget returskylning på forskellige steder i de otte forfiltre på Follerup Vandværk. Størrelsen af udsvingene er forskellige i de enkelte serier. Antal og frekvens af returskylning fremgår af tabel 3. Der er set store udsving i turbiditet i forbindelse med et, to eller tre returskyl på sandfiltrene på Follerup Vandværk (figur 3). Dog er der ikke entydig korrelation imellem antallet af filtre der skylles og amplituden af udsvinget. Der er fundet stor variation i turbiditeten. Dette, sammenholdt med målingerne for Jern(II) og Jern(III), som viser, at der stort set kun er Jern(III) tilstede, indikerer, at stigninger i turbiditet muligvis kan tilskrives jernkomplekser i form af jern-hydroxylkomplekser. Muligvis kan en ændring af filtersætningen på Follerup Vandværk løse dette problem. Ved at sammenligne online data med jern-analyser, er det altså muligt at foretage vurderinger i relation til den samlede effekt af vandværkets filterdel i forhold til turbiditet. På baggrund af konstatering af de meget store udsving i normalsituationen, og variationen indenfor dagene og imellem dagene konstateret via online procesmåling, bør turbiditetsværdier baseret på stikprøver anvendes kritisk. Til gengæld er det en meget stærk parameter, når der er tale om online målinger.

33 Side 33 Ledningsevne For ledningsevne er det fundet, at der er forskel i niveauet i mellem de fire perioder. Dette kan begrundes i, at der i de forskellige perioder indpumpes fra forskellige boringer af de 11 boringer, der er i oplandet til Follerup. Der er gennemsnitligt målt i mellem ca. 420 og 460 µs/cm med lille variation indenfor og imellem dagene (ca. 3 til 5 %). Den meget lave variation betyder, at selv en lille ændring i signalet kan udtrykke en betydelig ændring i vandkvaliteten i forhold til normalen. Ved indtrængning på boringsniveau af f.eks. spildevand eller gylle med betydelig højere ledningsevne (se figur 20), vil ledningsevne være en god parameter til online alarmering. Figur 20. Ledningsevne af forskellige vandtyper 2 I lyset af, at disse vandtyper er reelle trusler for en vandforsyning, kan ledningsevne altså, understøttet af dette datagrundlag, anvendes til overvågning af vandkvaliteten.

34 Side 34 ph Med samme begrundelser som beskrevet for ledningsevne, kan ph benyttes som en god online parameter til overvågning af vandkvaliteten. Der er fundet forskel på dagene, dog meget meget lille variation indenfor og imellem dagene. Det vurderes, at ph næppe vil være så effektiv en parameter til overvågning som ledningsevne. ph skalaen er en logaritmisk skala, så der skal enten en meget stor mængde vand med relativ forskellig ph fra boringsvand eller en lille mængde vand med meget lav eller høj ph, for at der kan registreres en betydelig ændring i ph på afgang fra vandværk. Størrelsen af ændringer i ph vil desuden afhænge af vandets bufferkapacitet. Størst relevans har ph således ved kemiske forureninger og i vandtyper med lav bufferkapacitet. I driftssammenhæng kan ph bedst anvendes til at se på ændring i niveau over tid. Ilt Til trods for at der er fundet forskel imellem de fire perioder og en meget lille variation, er det vanskeligt at drage en konklusion om iltmålinger som driftsparameter i dette forsøg. Der er vist, at der på Follerup Vandværk opnås fuld mætning ved den iltning, der foretages på værket, og det er værdifuld information. Iltmålinger vurderes at kunne bruges i forhold til en driftsvurdering af jernfjernelsen på værket. For at dette bliver muligt, bør der arbejdes med udsvingene i turbiditet, supplerende jern- og iltmålinger før filtrene. Herved kan formentlig gives et bedre billede af behovet for iltning på værket. Jernmålinger At der i målinger af Jern(II) ikke er konstateret værdier, der kan adskilles fra værdien nul, udelukker ikke metoden LCW 021 til driftsanvendelse. Metoden er simpel at udføre og giver god information om, hvorvidt iltningsniveauet er tilstrækkelig i vandværkets procestrin. Det har det været på alle målepunkter i dette projekt. Målingerne af Jern(III) er en vigtig parameter at styre efter i vandforsyningen, dels af hensyn til ledningsnettet og forbrugernes oplevelse af vandets karakter, dels til en vurdering af iltningsdelen på vandværket og filterfunktionen. Høje værdier kan skabe æstetiske problemer for forbrugeren samt skabe problemer i ledningsnettet pga. udfældninger af jern. Med LCK 521 har forsyningsvirksomheden et godt og anvendeligt værktøj til måling af jern-indholdet. Der er en tendens i dette materiale til en sammenhæng mellem Jern (III) og turbiditet. Dette sammenfald i mellem meget lavt Jern(II) indhold, forhøjet Jern(III) og en stigning i turbiditet vurderes at kunne forklares. Ved jernfjernelse udnyttes, at Jern(III) er tungt opløseligt i vand ved normal ph. Når der tilføres ilt i vandværkets proces, er det for at danne jern-hydroxyl-komplekser (okker), som kan bindes i filtrene. Hvis filtrene ikke er sat tæt nok med lille kornstørrelse, kan disse jern-hydroxyl-komplekser passere filtrene ved højt flow, f.eks. returskyl. Der er altså i summen af jernanalyser og turbiditetsmålinger set en mulig løsning på de forhøjede turbiditetsmålinger og Jern(III)- analyser.

35 Side 35 BactiQuant Der er beregnet statistisk forskel i niveauet af BactiQuant-værdierne i de fire perioder, samtidigt med at der er fundet en variationskoefficient på CV = 60 både indenfor dagene og imellem dagene i dette forsøg. Det vurderes, at der er behov for at kende variationen i enkelte målepunkter for at få optimal udnyttelse af et måleprogram. Det er i et sådan måleprogram vigtigt, at der tages målinger over hele året, så den fulde årstidsvariation findes. R2A Der er fundet den laveste variation på dette parameter af de tre undersøgte mikrobiologiske metoder. De ligger på ca. 30 % indenfor dagene og ca. 35 % imellem dagene. Denne parametre giver altså det mest præcise sammenligningsgrundlag prøver imellem. Der gælder samme betragtning for R2A-kimtalsanalyser vedr. et prøveprogram som for BactiQuant. Det skal dog bemærkes, at analysetiden er 14 dage på denne analyse. Dette er meget væsentligt i forhold til metodens robusthed, men gør samtidigt metoden svær at anvende i driftsovervågning. Kimtal på gærekstrakt Der er fundet den største variation indenfor dagene og imellem dagene på denne parameter blandt alle de undersøgte parametre. Det vil sige, at udsving på kimtal bør vurderes i forhold til et meget stort datamateriale for at få en værdifuld information af den enkelte analyse. Endvidere blev metodens detektionsgrænse ændret mellem de to dage. Den meget større variation af kimtal på gærekstrakt i forhold til R2A, skyldes ikke nødvendigvis en forskel i prøven, men kan skyldes den store forskel i inkubationstiden. Malmø Vand (pers com.) har vist, at der er en meget betydelig usikkerhed på resultatet af kimtal-bestemmelse med en inkubationstid på 3 dage. I et studie, der sammenlignede resultatet af inkubering ved henholdsvis 3 og 7 dage, kunne der ikke vises korrelation i mellem de talte værdier. Dette understøtter, at der er en meget stor variation ved kimtalsbestemmelser med 3 dages inkubation. Generelt for de mikrobiologiske parametre Det er af stor vigtighed at understrege, at resultaterne i forhold til variationer gælder for data fra Follerup Vandværk. Der skal udvises stor forsigtighed i relation til at overføre konklusionerne til andre vandværker. Der er ikke fundet nogen sammenhæng imellem turbiditet og nogen af de mikrobiologiske parametre. Således kan et udsving i driftskontrol med online målinger af turbiditet ikke stå alene, som indikation af en ændring i den mikrobiologiske status af vandet. Der bør kobles en mikrobiologisk metode til eventuelle afværgende handlinger.

36 Side 36 Det var forventet, at der ville være en sammenhæng imellem de mikrobiologiske måleparametre og turbiditetsmålinger. De stigninger, der ses i turbiditet, ses imidlertid ikke af BactiQuant og de to typer af kimtalsmålinger. Dette kan skyldes, at de partikler der giver udslaget i turbiditet, ikke er organisk materiale, men som tidligere nævnt f.eks. jernpartikler. Partikulært stof, især af jern, kan være en kilde til forhøjede Bacti- Quant-værdier, men der ses ikke nogen sammenhæng i dette forsøg. Muligvis er det fordi, der udtages prøver af vandværk, så der ikke er etableret en bakterieflora på partiklerne. Dette kunne desuden passe med, at partikler er netop dannede jernhydroxyl-komplekser. Af de tre mikrobiologiske metoder er der fundet den mindste variation på R2A-kimtal efterfulgt af BactiQuant og kimtal på gærekstrakt. For R2A-kimtal og BactiQuant er der fundet den samme variation indenfor dagene og imellem dagene i de enkelte perioder. Dette gælder ikke for kimtal på gærekstrakt, hvor der er betydelig større variation imellem dagene end indenfor dagene. Det var forventet, at der ville kunne observeres ændringer i vandets mikrobiologiske status i forbindelse med returskylninger, men både BactiQuant-analyserne og kimtal på R2A viste, at vandet er relativt ensartet både indenfor dagene og mellem dagene mikrobiologisk set. Fælles for alle tre parametre i anvendelsen i forbindelse med driftsovervågning er, at det er nødvendigt med et indgående kendskab til variationen af parameteren i det enkelte målepunkt, for at kunne anvende den til driftsforbedringer. Det er nødvendigt at lave statistiske beregninger på de enkelte måleserier for at kunne skelne et udslag fra normalsituationen. Overvågning bør således sættes i værk på basis af historiske data fra et enkelt kontrolpunkt. Dette er i tråd med DS/EN ISO 6222, der skriver; The main value of colony counts lies in the detection of changes from those expected, based on frequent, long term monitoring.

37 Side 37 9 KILDE OG LITTERATURLISTE 1. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (2007) er hentet fra 2. Metodebeskrivelse for BactiQuant-metoden findes her: 3. Kilde på ledningsevne af forskellige typer vand 4. Reasoner, D.J. og Geldrich, E.E., 1985; A New Medium for the Enumeration and Subculture of Bacteria, A&EM, 1985, Jan. p DS DS/EN ISO 6222: Water quality - Enumeration of culturable micro-organisms - Colony count by inoculation in a nutrient agar culture medium (ISO 6222:1999), Mar 15, En udførlig beskrivelse af metoden er ikke en del af denne rapport, men kan se på

38 Side 38 BILAG 1 Forsøgopstilling på Follerup Vandværk afgang vandværk

39 Side 39 BILAG 2 Produktinformation HACH LANGE IR-turbiditetssensorer ULTURB plus sc Produktbladet kan downloades her: Link den 1. januar 2010: spkz/da/token/58- WeWaVRfkMAQXd9JbUPpXITvo/M/Qr9xgg/DOC Nov05.web.pdf

40 Side 40 BILAG 3 Produktinformation HACH LANGE ULTURB SC 1000 Produktbladet kan downloades her: Link den 1. januar /type/pdf/lkz/DK/spkz/da/TOKEN/58- WeWaVRfkMAQXd9JbUPpXITvo/M/Sk5VfQ/DOC Sep09.web.pdf