Vidensdeklaration. Socialstyrelsens Vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vidensdeklaration. Socialstyrelsens Vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder"

Transkript

1 Vidensdeklaration Socialstyrelsens Vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: Forfatter: Socialstyrelsen Udgivet Download rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. 2

3 Socialstyrelsens Vidensdeklaration Vidensdeklarationen er Socialstyrelsens værktøj, som har til formål at vejlede om vidensgrundlaget for indsatser og metoder på det sociale område. Med Vidensdeklarationen kan aktører på det sociale område særligt kommunerne - danne sig overblik over vidensgrundlaget bag en konkret social indsats/metode. Gennem dette overblik skal det blive lettere at træffe beslutning om, hvorvidt en social indsats eller metode skal anvendes og implementeres. Vidensdeklarationen i kontekst Vidensdeklarationen er Socialstyrelsens deklaration af, hvad vi ved og hvad vi endnu ikke ved om konkrete indsatser og metoder på det sociale område. Eller med andre ord: En deklaration af vidensgrundlaget bag sociale indsatser og metoder. Socialområdet er i Serviceloven defineret ved indsatsen for at forebygge eller tilgodese behov hos borgere med enten nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer. Man kan derfor groft opdele socialområdet efter de forskellige målgrupper (typisk aldersopdelte) og sociale problemstillinger, som det sociale arbejde retter sig mod (se Figur 1 herunder). Til hver målgruppe og social problemstilling kan findes sociale indsatser eller metoder (en indsats, der følger en særlig systematik). For at yde den rette indsats kræves et stærkt vidensgrundlag bag den indsats eller metode, som gives. Figur 1 viser, hvordan der for en given målgruppe og social problemstilling fordres et særligt vidensgrundlag om målgruppe, metode, implementering, effekt og økonomi. Vidensgrundlaget uddybes i de følgende afsnit. Figur 1: Vidensdeklarationens retter sig mod en given målgruppe (alder) og social problematik. 3

4 Vidensgrundlaget i Socialstyrelsens Vidensdeklaration Socialstyrelsens Vidensdeklaration anvendes i forhold til konkrete indsatser/metoder målrettet en bestemt målgruppe (en aldersgruppe med en særlig social problematik). Deklarationen består af fem temaer eller videnstyper. Formålet med de fem videnstyper er at give et overblik over vidensgrundlaget bag de sociale indsatser/metoder, som deklareres. Figur 2: Videnstyperne i Vidensdeklarationen 1. Målgruppe 2. Metode 3. Implementering 4. Effekt 5. Økonomi Grundantagelsen bag Vidensdeklarationen er, at de fem vidensdimensioner alle er nødvendige for at skabe et samlet billede af aktuelt bedste viden om en social indsats/metode med henblik på korrekt anvendelse og implementering af metoden. Enhver social indsats eller metode bør være vidensbaseret, dvs. bygge på viden inden for hver af de fem videnstyper. Figur 3 herunder viser, hvordan der for en bestemt social problematik (hjemløshed) og målgruppe (13-18 år) fordres viden inden for hver af de fem videnstyper. Figur 3: En social indsats/metode bygger på fem typer viden. Her eksemplificeret ved den sociale problemstilling hjemløshed for aldersgruppen år. 4

5 Vidensdeklarationen synliggør, hvilke sociale indsatser og metoder, som bygger på et fyldestgørende vidensgrundlag, og hvilke, som ikke gør. Vidensdeklarationen er derfor også anvendelig til at identificere såkaldte videnshuller i det eksisterende vidensgrundlag om sociale indsatser/metoder. Hvilke indsatser og metoder deklarerer Socialstyrelsen? Begrebet sociale indsatser og metoder dækker over arbejdsformer på det sociale område, som er afgrænsede og følger en særlig faglig praksis: De retter sig mod én eller flere specifikke målgrupper eller problemstillinger De følger en fast systematik eller en kendt faglig praksis De har en selvstændig faglig identitet, dvs. de kan skelnes fra andre indsatser/metoder Socialstyrelsen vidensdeklarerer kun sociale indsatser/metoder med et skriftligt vidensgrundlag. Som en del af dette skriftlige vidensgrundlag skal der foreligge en metodebeskrivelse, der tydeliggør indsatsens/metodens grundkomponenter. Der vil i Socialstyrelsen løbende ske en deklarering og opdatering af deklarationer omkring sociale indsatser og metoder. Dette arbejde vil følge en prioriteret liste, hvor indsatser/metoder målrettet politisk højt prioriterede målgrupper og problemstillinger deklareres først. Det er Socialstyrelsen, som udvælger de indsatser/metoder, der skal deklareres. NB! Følgende indsatser/metoder deklareres ikke: Indsatser/metoder i modstrid med dansk lovgivning Indsatser/metoder, der indebærer væsentlige etiske problemer Indsatser/metoder med en dokumenteret negativ eller skadelig effekt. Hvordan ser Vidensdeklarationen ud? I Vidensdeklarationen vurderes det på en skala fra A til D, hvor stor vores viden inden for de enkelte videnstyper er. Denne vurdering vises i et spindelvæv, jf. figuren herunder (se eksempel på udfyldt vidensdeklaration i bilag 1). Ud over vurderingen i spindelvævet gives et kort resumé af vidensindholdet under hver dimension. Derudover gives en samlet vurdering, hvor relevante opmærksomhedspunkter omkring indsatsen/metoden beskrives. I eksemplet herunder er der stor viden om målgruppe, indsats og til dels om implementeringsforhold, mens der er ringe viden om indsatsens/metodens effekt og økonomi. 5

6 Figur 4. Vidensdeklaration for Indsats X Målgruppe 4 3 Økonomi 2 1 Beskrevet indsats Effekt Implementering Målgruppe Her gives et kort resumé af vidensgrundlaget for 'målgruppe'. Hvad ved vi om indsatsen/metoden i forhold til den sociale problemstilling, som skal afhjælpes? Vurdering: A Metode Her gives et kort resumé af vidensgrundlaget for 'metode'. Hvad ved vi om den metode, som skal afhjælpe målgruppens socciale problem? Vurdering: A Implementering Her gives et kort resumé af vidensgrundlaget for 'implementering'. Hvad ved vi om, hvordan man sikrer en god implementering af indsatsen? Vurdering: B Effekt Her gives et kort resumé af vidensgrundlaget for 'effekt'. Hvad ved vi om metodens effekt målt på det sociale problem, som skal afjælpes? Vurdering: D Økonomi Her gives et kort resumé af vidensgrundlaget for 'økonomi'. Hvad ved vi om, hvad det koster at implementere metoden? Vurdering: D Samlet vurdering Her gives en vurdering af det samlede vidensgrundlag bag metoden. 6

7 Hvem udarbejder vidensdeklarationen, og hvordan vurderes de sociale indsatser/metoder? Socialstyrelsen deklarerer kun indsatser og metoder, som har et skriftligt vidensgrundlag. I dette vidensgrundlag indgår en metodebeskrivelse, som definerer indsatsen/metoden. Herudover indgår øvrigt skriftligt materiale (artikler, rapporter, håndbøger mv.), som udgør indsatsens/metodens vidensgrundlag. Det er Socialstyrelsen, som deklarerer den konkrete metode eller indsats. Socialstyrelsen kan ud fra en konkret vurdering vælge at inddrage eksterne eksperter i den indsats/metode, som skal deklareres, i vurderingen. Vurderingen bliver foretaget af en arbejdsgruppe sammensat af: en eller flere personer med faglig ekspertise i den pågældende indsats/metode en person med ekspertise i at vurdere vidensgrundlaget for sociale indsatser/metoder Socialstyrelsen kan således trække på ekspertise fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd eller andre relevante institutioner i situationer, hvor en indsats/metode aspirerer til højeste score på dimensionerne effekt og økonomi. De faglige eksperter i arbejdsgruppen udpeger med udgangspunkt i en søgning foretaget af Socialstyrelsens søgefunktion relevant skriftligt materiale, som lægges til grund for vidensdeklarationen. Vurderingen foretages ud fra en vejledning til vurdering. Denne vejledning sikrer, at vidensdeklarationerne foretages ud fra samme faglige kriterier og på en ensartet og systematisk måde. Det er vigtigt at understrege, at Vidensdeklarationen er baseret på en begrundet faglig vurdering, ikke på objektive kriterier. Begrundelserne for den faglige vurdering anføres i Vidensdeklarationen, jf. Figur 2. Socialstyrelsens deklaration af vidensgrundlaget for en indsats/metode kan og skal ikke betragtes som en videnskabelig bedømmelse. Vidensdeklarationen bygger ej heller på en udtømmende litteratursøgning efter videnskabelige standarder. Der er alene tale om Socialstyrelsens bedste vurdering ud fra kendt og tilgængelig viden. Denne viden ændrer sig til stadighed. Vejledningen til vurderingen fremgår herunder. 7

8 Vejledning til vurdering I Vidensdeklarationen skal der foretages en vurdering af, hvor stor den foreliggende viden om indsatsen/metoden er på de fem vidensdimensioner i vidensdeklarationen: 1. Målgruppe 2. Metode 3. Implementering 4. Effekt 5. Økonomi Der skal udformes en kort begrundelse for vurderingen, som viser, hvad der er lagt til grund for scoringen. Der skal ligeledes udarbejdes et kort resumé af væsentlig viden på hver af dimensionerne. For hver dimension er der en liste med kriterier i form af spørgsmål, som har til formål at hjælpe med at lave den rette vurdering af styrken af den foreliggende viden på de fem vidensdimensioner. Argumentationen for og opsamlingen på hver vurdering foretages med baggrund i disse spørgsmål. NB. Der forekommer spørgsmål på listen, som ikke er relevante for alle indsatser/metoder! Spørgsmålene fungerer som guide til vurderingen, og det er arbejdsgruppen, der foretager en fagligt forsvarlig samlet vurdering. Spørgsmålene er altså ikke operationaliseret, så man mekanisk kan score en metode fra A til D ud fra svarene på spørgsmålene. Den samlede vurdering er således udtryk for Socialstyrelsens faglige vurdering af vidensgrundlaget bag den pågældende indsats/metode og ikke en rent objektiv vurdering. Kriterierne skal bidrage til konsistente vurderinger på tværs af arbejdsgrupper og tid. 1. Målgruppe Vidensdeklarationen vurderer den foreliggende viden om målgruppen for den indsats/metode, der deklareres. Generel viden om målgrupper, herunder risiko- og beskyttelsesfaktorer, indgår ikke i Vidensdeklarationen, men beskrives andetsteds. Vurdering Stor viden Ingen/begrænset viden a b c d Argument for vurdering: Væsentlig viden om målgruppen, man bør være opmærksom på: 8

9 1) Er målgruppen for indsatsen/metoden klart beskrevet? a) Er det beskrevet, hvilken målgruppe af borgere indsatsen/metoden er rettet mod (fx socioøkonomisk baggrund, alder, køn og etnicitet, funktionsniveau og sociale problemstillinger)? b) Er der tydelige inklusionskriterier (klare kriterier for, hvornår en borger tilhører målgruppen)? c) Er der tydelige eksklusionskriterier (klare kriterier for hvilke borgere, som vil have større gavn af andre indsatser/metoder)? d) Hvis indsatsen/metoden skelner mellem forskellige delmålgrupper med henblik på en målrettet indsats: Er der tydelige kriterier for, hvilken delmålgruppe borgeren tilhører? 2) Er der relevante støtteredskaber til at identificere målgruppen? a) Er der støtteredskaber til at afgøre, hvorvidt en borger er i målgruppen for metoden (eksempelvis en udredningsmetode eller et screeningsværktøj)? b) Er støtteredskabet(-erne) velegnet til at identificere målgruppen og eventuelle delmålgrupper? 3) Er forhold ved rekruttering, motivation og fastholdelse af borgeren i indsatsen/metoden beskrevet? a) Er det beskrevet, hvordan man sikrer rekruttering eller visitation af målgruppen til indsatsen/metoden? b) Er eventuelle erfaringer med borgerens motivation for at deltage i indsatsen/metoden beskrevet? c) Er eventuelle erfaringer med at fastholde borgeren gennem hele det planlagte forløb beskrevet? 4) Er det klart beskrevet, hvilket behov eller problem hos målgruppen, indsatsen/metoden skal opfylde eller løse? 5) Er det beskrevet, hvordan indsatsen/metoden påvirker andre forhold af borgernes hverdag og livssituation end den problemstilling, som søges løst? a) Er det beskrevet, hvordan indsatsen/metoden påvirker borgerens øvrige hverdag og livssituation (fx eventuelle belastninger for pårørende)? b) Er borgere og/eller pårørendes tilfredshed med indsatsen/metoden beskrevet? 9

10 2. Metode Metode indeholder såvel indsatsens/metodens teoretiske fundament (herunder antagelser om årsags- og virkningskæder) som en handlingsorienteret beskrivelse af indsatsens/metodens elementer. Vurdering Stor viden Ingen/begrænset viden a b c d Argument for vurdering: Væsentlig viden om indsatsen, man bør være opmærksom på: Metodens/indsatsen teoretiske fundament 1) Er der udarbejdet en forandringsteori for indsatsen/metoden? a) Er der eksplicit beskrevet eller tegnet en forandringsteori for indsatsen? b) Hvis nej til a): Fremgår en forandringsteori implicit af metodebeskrivelsen? c) Bygger forandringsteorien på teoretisk begrundede antagelser (fx empowerment teori, recovery eller anden faglig relevant teori)? d) Bygger forandringsteorien på antagelser, der henviser til erfaringer fra relevant faglig praksis? 2) Hvilken kvalitet har forandringsteorien bag indsatsen/metoden? a) Er den plausibel bedømt ud fra almindelig sund fornuft og øvrig viden? b) Er den logisk sammenhængende? c) Er tidsrækkefølgen i årsags-virkningskæderne entydig? d) Er forandringsteorien den samme på tværs af forskellige beskrivelser eller fremstillinger? e) Indeholder forandringsteorien en identifikation af øvrige samfundsmæssige forhold, som forventes at påvirke indsatsens/metodens resultater? 3) Er det tydeligt beskrevet hvilke effekter eller gevinster, indsatsen/metoden tilstræber? a) Hvis indsatsen/metoden er rettet mod borgeren: Er det tydeligt beskrevet, hvad forventningen er til indsatsens/metodens effekter på borgerniveau? 10

11 b) Hvis indsatsen/metoden er rettet mod en forbedring af faglig eller organisatorisk kvalitet: Er det tydeligt beskrevet, hvilke gevinster man kan forvente i forhold til faglig kvalitet eller organisatorisk optimering? c) Er målsætningerne for indsatsens/metodens effekt operationaliseret på en klar og faglig relevant måde (er målsætningen fagligt meningsfuld og med en klar faglig fortolkning)? d) Er der opstillet effektindikatorer for metodens/indsatsens effektmålsætninger? 4) Bygger metoden på aktuelt bedste viden? a) Er indsatsen/metoden begrundet i relevant teori og forskning? b) Indgår der delelementer i indsatsen/metoden, som har dokumenteret effekt i andre relevante sammenhænge (fx motiverende interviews, kognitiv adfærdsterapi eller øvrige relevante delelementer)? 5) Er der kendte redskaber og procedurer til at understøtte metodeintegritet i implementeringen? a) Er nødvendige uddannelses- og kompetenceudviklingstilbud beskrevet? b) Er anden relevant implementeringsstøtte (fx certificering og løbende kvalitetskontrol, faglig coaching, supervision eller andet) beskrevet? c) Er der udviklet støtteredskaber til understøttelse af metodefidelitet (fx implementeringsmanualer, procestjeklister mv.)? d) Er det tydeligt hvilken myndighed eller funktion, der har ansvaret for a) c)? e) Er redskaber og procedurer under a) c) anvendelige i en dansk kontekst? 6) Monitoreres indsatsen/metoden løbende og systematisk? a) Indgår der i metoden beskrivelser eller standarder for løbende og systematisk opfølgning på indsatsens/metodens implementering? b) Indgår der i metoden procedurer eller standarder for løbende og systematisk dokumentation af resultatopnåelsen på borgerniveau? Indsatsens konkrete elementer 7) Er metodens/indsatsens forløb beskrevet? a) Er det beskrevet hvilke faser eller sekvenser, indsatsen/metoden består af (den proces eller de faser, borgeren gennemgår som led i indsatsen/metoden)? b) Er det beskrevet, hvilken intensitet forløbet bør have (fx minimumstimetal, mødefrekvens, maximalt caseload mv.)? 11

12 c) Er det klart beskrevet, hvornår borgerens forløb er planmæssigt afsluttet (fx tidsmæssig afgræsning eller afgrænsning på baggrund af en observeret udvikling)? 8) Er metodens/indsatsens aktiviteter beskrevet? a) Er det tydeligt, hvilke konkrete aktiviteter borgeren planmæssigt skal deltage i som led i indsatsen/metoden (fx møder, samtaler, rådgivning, undervisning mv.) b) Er det tydeligt, hvilke øvrige aktiviteter indsatsen/metoden består af (fx opsporende indsats, koordinationsmøder mellem fagprofessionelle mv.)? c) Er det tydeligt, om der er tale om faste, strukturerede forløb eller individuelt tilrettelagte forløb (fx choice based support, case manager modeller eller lignende)? 9) Er det beskrevet, hvilken faglig baggrund medarbejderne i indsatsen/metoden bør have? a) Er det beskrevet, hvilken faglig uddannelse eller efteruddannelse indsatsens/metodens medarbejdere bør have? b) Er det beskrevet, hvilken medarbejdererfaring eller hvilke faglige/personlige kompetencer medarbejderne bør have? 10) Er indsatsens/metodens organisering af den borgerrettede indsats beskrevet? a) Er det tydeligt, såfremt indsatsen/metoden forudsætter en særlig organisering? b) Er det beskrevet hvilke faglige funktioner, som skal varetages i indsatsen/metoden? c) Er det klart beskrevet, hvem som har ansvaret for indsatsens/metodens kerneaktivitet(-er)? d) Er det klart beskrevet, hvem som har ansvaret for at koordinere indsatsens/metodens aktiviteter? 11) Er det beskrevet hvilke konkrete redskaber (teknologi og værktøjer), som skal anvendes i indsatsen/metoden? a) Er det tydeligt, såfremt indsatsen/metoden forudsætter, at bestemte teknologier eller værktøjer anvendes (fx screeningsredskaber, skabeloner og vejledninger, IT-redskaber, samtaleunderstøttende teknologi mv.) b) Er teknologi og værktøjer, som understøtter indsatsen/metoden, velkendte eller velbeskrevne? 12

13 12) Er de fysiske rammer for indsatsen/metoden beskrevet? a) Er det beskrevet hvilke fysiske rammer (fx aflukket lokale med kun medarbejder og borger tilstedeværende) eller lokalitet (fx at en aktivitet skal foregå i borgerens lokalmiljø), som understøtter indsatsen/metoden? 13) Er det tydeligt angivet, hvornår medarbejdere har mulighed for at træffe situationsspecifikke valg på baggrund af et fagligt skøn af den konkrete situation? a) Er tydeligt, hvornår faglige medarbejdere som led i metoden har mulighed for eller ligefrem bør træffe situationsspecifikke valg på baggrund af et fagligt skøn? 3. Implementering Implementeringsviden indeholder en vurdering af den eksisterende viden om, hvorvidt og hvordan indsatsen/metoden er implementerbar i en dansk kontekst. Implementering handler om kontekstuelle forhold, som har betydning for metodens effekt. Vurdering Stor viden Ingen/begrænset viden a b c d Argument for vurdering: Væsentlig viden om implementering af indsatsen, man bør være opmærksom på: 1) Hvor moden er indsatsen/metoden i en dansk kontekst? a) Er driftsmæssige implementeringserfaringer i en dansk kontekst dokumenterede og velbeskrevne? b) Er implementeringserfaringer fra udviklingsarbejde i en dansk kontekst dokumenterede og velbeskrevne? c) Er det beskrevet, hvordan metoden/indsatsen er forenelig med kendte danske implementeringsforhold (fx ansvarsfordeling mellem myndigheder, faglige kulturer/værdier, samfundsmæssige værdier etc.)? 13

14 2) Er det beskrevet, hvilken administrativ organisering, som understøtter indsatsen/metoden? a) Hvis indsatsen/metoden kræver tværfaglige kompetencer (fx socialfagligt og sundhedsfagligt samarbejde): Er det beskrevet, hvordan det tværfaglige samarbejde organiseres med henblik på at understøtte indsatsen/metoden? b) Hvis metoden kræver tværsektorielt samarbejde (fx samarbejde mellem kommune, sygehus, socialpsykiatri eller andre relevante samarbejdsparter): Er det beskrevet, hvordan det tværsektorielle samarbejde organiseres med henblik på at understøtte indsatsen/metoden? 3) Er væsentlige forudsætninger og barrierer for indsatsernes implementering beskrevet? a) Er væsentlige forudsætninger og barrierer for indsatsens/metodens succes beskrevet (fx politisk opbakning og prioritering, samarbejde med væsentlige interessenter, frontmedarbejderes kendskab til og opbakning til indsatsen/metoden mv.)? 4) Er væsentlige kontekstuelle forudsætninger for indsatsens/metodens succes kendte og beskrevet? a) Er det beskrevet, hvorvidt indsatsen er afhængig af parallelle ydelser (fx at borgeren benytter øvrige offentlige tilbud)? b) Er det beskrevet, hvorvidt indsatsen er afhængig af andre aktører (fx at lokalmiljøet integrerer borgerne i aktiviteter)? c) Er det beskrevet, hvorvidt indsatsen/metoden er afhængig af andre hjælpebetingelser? 4. Effekt Effektdimensionen afdækker viden om hvorvidt, i hvilken grad og hvordan indsatsen/ metoden har ført til de ønskede effekter, herunder også om indsatsen eller metoden har haft uforudsete konsekvenser. Forudsætningen for en høj score på effektdimensionen er, at en indsats/metode er tilstrækkelig velbeskrevet til, at den egner sig til udrulning i kommunerne. Her er det nødvendigt, at effektviden ikke er lokal, men er aggregeret på en måde, så effekten (ved høj implementeringsgrad) må forventes at optræde i alle kommuner. 14

15 Vurdering Stor viden Ingen/begrænset viden a b c d Argument for vurdering: Væsentlig viden om effekten af indsatsen, man bør være opmærksom på: 1) Foreligger der viden, der underbygger, at indsatsen/metoden har en positiv effekt? På borgerniveau kan en indsats have konsekvenser på en række områder: Fx viden, adfærd, holdning og motivation, færdigheder mv. Andre outcome-variable kan måle på gevinster ved indsatsen, fx faglige gevinster (større kvalitet i sagsbehandling, bedre retssikkerhed for borgeren mv.) eller organisatoriske gevinster (fx mere hensigtsmæssig eller systematisk arbejdstilrettelæggelse, ressourcebesparelser mv.) a) Foreligger der viden, der underbygger, at indsatsen/metoden har en positiv effekt (fx forskningsartikler, evalueringsrapporter el. lign.)? b) Er der redegjort for undersøgelses-/forskningsdesignet bag denne viden? c) Er der redegjort for de væsentligste validitetstrusler, der knytter sig til den konkrete viden om effekter (fx at en effektmåling er gennemført eller sponsoreret af programudbyderen selv)? Nedenfor er vist forskellige typer af effektviden, som afspejler forskellige metoder til at opnå viden om effekt. De forskellige typer effektviden udelukker ikke hinanden: Effektstudier kan indeholde flere eller ligefrem alle typer effektviden. En høj score på effektdimensionen forudsætter dog viden på et højt evidensniveau. I tabellen herunder er det beskrevet den maksimale score, som kan opnås med en given type effektviden. Kun effektstudier af høj kvalitet kan berettige den maksimale score for den givne type effektviden. 15

16 Effektviden Design og metoder Beslutningskontekst* Specialiserede effektstudier (effektstørrelse) Procesorienterede effektstudier (kausale mekanismer) Før- og eftermåling (ikkeeksperimentelle) Ekspertvurdering Eftermålinger Fx metareview, eksperimenter, statistisk analyse (variansorienteret effektforståelse) Fx teoribaseret evaluering, proces tracing, contribution analysis (procesorienteret effektforståelse) Fx før og eftermåling, simpel monitorering af centrale variable i indsatsens forandringsteori (uden kausalanalyse) En eller flere eksperter inden for metoden vurderer, indsatsen har positiv effekt Kvalitativ eller kvantitativ måling af fx brugeres og fagprofessionelles vurdering af effekt 1) Udrulning/ ikke udrulning 2) Anbefaling om, at alle kommuner benytter metoden Kommuner bør vurdere metoden sammenholdt med eksisterende praksis og træffe et metodeansvarligt valg Kommuner bør lære af velbeskrevet praksis fra andre kommuner Kommuner bør lære af velbeskrevet praksis fra andre kommuner Kommuner bør lære af velbeskrevet praksis fra andre kommuner * Beslutningskontekst er nærmere beskrevet i særskilt notat om anvendelse Hvem kan vurdere Socialstyrelsen evt. i samarbejde med relevant forskningsinst. Socialstyrelsen Socialstyrelsen Socialstyrelsen Socialstyrelsen Højest mulige vurdering A B C C C 2) Indgår danske/nordiske studier i vurderingen af effekten? a) Har danske eller nordiske effektmålinger vist en positiv effekt af indsatsen/metoden? 3) Er eventuelle positive og negative sideeffekter af indsatsen/metoden beskrevet og dokumenteret? a) Har effektstudier undersøgt, om der er positive og/eller negative sideeffekter af indsatsen/metoden? b) Er eventuelle sideeffekters karakter, omfang og eventuelle differentierede påvirkning af målgruppen klart beskrevet? 5. Økonomi Viden om økonomien i forbindelse med metoder og indsatser er vigtig beslutningsstøtte for kommuner og leverandører. Det er fx vigtigt at vide, hvad det koster pr. borger at implementere og drive en metode eller indsats. Endvidere kan der gennemføres forskellige økonomiske evalueringer. Det kan fx være analyser, der giver beslutningstagere indblik i, hvor meget effekt pr. kr. der kan 16

17 opnås med sammenlignelige metoder og indsatser (cost-effectiveness analyse). Der kan også gennemføres analyser der belyser den samlede samfundsmæssige nytte sammenholdt med omkostningerne ved bestemte metoder (cost benefit analyse) - samt en række andre samfundsøkonomiske analyser. Også viden om fordelingen af udgifter og gevinster over tid fordelt på stat, region og kommune er relevant i forskellige beslutningssituationer. Vurdering Stor viden Ingen/begrænset viden a b c d Argument for vurdering: Væsentlig viden om økonomien ved indsatsen, man bør være opmærksom på: 1) Er det beskrevet, hvilke ressourcer indsatsen/metoden kræver? a) Er der redegjort for nødvendige ressourcer i indsatsen/metoden, herunder medarbejdertid, drift af teknologi og værktøjer, uddannelse samt øvrige omkostninger? 2) Er det undersøgt, hvilke faktiske omkostninger, der knytter sig til metoden/indsatsen? a) Er der foretaget opgørelse af marginalomkostninger, gennemsnitsomkostninger eller andet relevant mål for indsatsens/metodens omkostninger? b) Er forudsætningerne for omkostningsberegningen eksplicitte og gennemskuelige? 3) Er der gennemført en økonomisk evaluering af indsatsen? a) Hvilken type økonomisk evaluering er der gennemført, og lever den op til samfundsvidenskabelige standarder for den valgte model? b) Foreligger der en vurdering af indsatsens/metodens omkostninger i forhold til relevante alternativer (alternativomkostninger)? c) Er det klart hvilket perspektiv, der anlægges på den økonomiske analyse: Samfund, kommune, forvaltning eller borger? Herunder om det er samfundsøkonomisk analyse eller en driftsøkonomisk analyse? d) Er der foretaget sensitivitetsanalyser? Herunder hvad ved vi om de parametre, som påvirker det økonomiske resultat/de økonomiske konsekvenser? e) Viser evalueringerne, at indsatsen/metoden kan svare sig økonomisk? 17

18 4) Er der gennemført en økonomisk evaluering af indsatsen/metoden i en dansk sammenhæng? a) Har danske eller nordiske økonomiske evalueringer vist en positiv effekt af indsatsen/metoden? 18

19 Bilag 1: Eksempel på vidensdeklaration af PMTO Vidensdeklaration for PMTO Målgruppen er børn i alderen 3-12 år (der er usikkerhed om den nedre aldersgrænse går ved 4 år) med begyndende eller udtalt problemadfærd, såvel diagnosticeret som ikke-diagnosticeret. Ekskluderet fra målgruppen er: - børn, der lider af autisme-spektrumforstyrrelser - børn med alvorligt psyko-patologiske symptomer eller som er alvorligt udviklingshæmmede - børn af forældre i aktivt misbrug - børn i familier med mistanke om seksuelt misbrug Vurdering: A Der er tale om et forældretræningsprogram (behandling og oplæring). Metoden bygger på teoridannelse, hvor forældrenes adfærd og manglende forældrekompetencer anses som årsag til barnets problemadfærd. Indsatsen har en klar forandringsteori, som er beskrevet og begrundet i det teoretiske grundlag for metoden. Forældreprogrammet søger at bryde den negative adfærdsspiral, som anses for årsagen til barnets problemadfærd. Der er opstillet klare mål for både udviklingen i forældreevne og for reduktion af barnets problemadfærd. Der er udarbejdet en håndbog til terapeuten, som klart og stringent beskriver terapeutens rolle og ansvar samt det forløb, som forældrene skal igennem. Der er udviklet implementeringsredskaber, herunder certificering, recertificering samt metode til måling af fidelitet. Vurdering: A PMTO blev iværksat i Danmark i 2004 og har været i praktisk drift siden Metoden er forenelig med danske implementeringsforhold, herunder lovgivningen. 19

20 En implementeringsbarriere kan være behandlerkulturen, der både i dansk og international sammenhæng i nogle tilfælde har vist sig at være i modstrid med metodens faste systematik og stringens, herunder krav til uddannelse, forberedelse mv. En anden implementeringsbarriere kan i dansk sammenhæng være den visiterende myndighed, som i visitationen afkræves tydelighed i beskrivelsen af borgerens problemer. PMTO er et robust program i forhold til koordination med øvrige tilbud/tiltag for målgruppen. Det er i metoden beskrevet, i hvilke situationer terapeuten skal forsøge at inddrage bl.a. barnets skole i en koordineret indsats. Vurdering: A Der er gennemført flere amerikanske effektstudier samt to norske effektstudier af forskningsmæssig kvalitet, som påviser en positiv effekt af PMTO målt på forældreevne og reduktion i barnets problemadfærd. Der er tale om en reel reduktion i problemomfanget, dvs. ej blot ubetydelige, positive effekter. Det skal dog noteres, at det varierer mellem effektstudierne, hvilke parametre for forældrevene og problemadfærd, som udviser signifikant, positive tendenser på tværs af målgruppen. Der er målt en positiv effekt på tværs af forskellige målgrupper, bl.a. er metoden i Norge afprøvet inden for to etniske minoritetsgrupper. Der er ikke påvist bieffekter af PMTO. Vurdering: A Ressourcekravene til PMTO er velbeskrevne i en dansk kontekst. Der foreligger tillige data på det faktiske ressourceforbrug i PMTO-forløbene, samt opgørelser af Socialstyrelsens ressourceforbrug på implementeringsstøtte. Disse data er dog ikke samlet afrapporteret eller offentligt tilgængelige. Der er ikke foretaget en økonomisk evaluering af PMTO i en dansk sammenhæng, og efter Socialstyrelsens kendskab ej heller internationalt. Vurdering: C Der foreligger samlet set et stærkt, velbeskrevet og tilgængeligt vidensgrundlag bag PMTO. Det gælder særligt viden om målgruppen, tydelighed om metoden, viden om implementeringsforhold og dokumentation af metodens effekt. Der er dog ikke gennemført en økonomisk evaluering. 20

Vidensdeklaration. Socialstyrelsens Vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder

Vidensdeklaration. Socialstyrelsens Vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder Socialstyrelsens Vidensdeklaration af sociale indsatser og metoder oktober 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Frivillige kompetencer på rette sted

Frivillige kompetencer på rette sted Frivillige kompetencer på rette sted Katalog over metoder til inddragelse af frivillige med særlige kompetencer i supplerende tilbud til mennesker med handicap med fokus på partnerskab mellem den offentlige,

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for

Læs mere

Viden til gavn. Politik for udvikling og anvendelse af evidens

Viden til gavn. Politik for udvikling og anvendelse af evidens Viden til gavn Politik for udvikling og anvendelse af evidens Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

PMTO Inklusion gennem PMTO, Evidensbasering af socialfagligt behandlingsarbejde

PMTO Inklusion gennem PMTO, Evidensbasering af socialfagligt behandlingsarbejde PMTO Inklusion gennem PMTO, Evidensbasering af socialfagligt behandlingsarbejde Gøye Thorn Svendsen, aut. Psykolog Gert Lykke Pedersen, socialrådgiver INDHOLDKOMPONENTER OG METODIK I PMTO 10 MIN - kvalificering

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Indholdsfortegnelse Evaluering af 7 indsatser... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar

Læs mere

Lovende praksis på det specialiserede socialområde. Kort & klart

Lovende praksis på det specialiserede socialområde. Kort & klart Lovende praksis på det specialiserede socialområde Kort & klart Hvad er lovende praksis? HVEM STÅR BAG? Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Socialstyrelsen og SFI Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

LOVENDE PRAKSIS PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

LOVENDE PRAKSIS PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE LOVENDE PRAKSIS PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE ET VÆRKTØJ TIL UDVIKLING Workshop på Socialpædagogernes Dag 2. Oktober 2017 Didde Cramer Jensen, VIVE Det Nationale forsknings- og analysecenter for velfærd

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

gruppe: Parental Management Training, Oregon

gruppe: Parental Management Training, Oregon Omkostningsvurdering af PMTO gruppe: Parental Management Training, Oregon December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Vidensdokument. Opsøgende og socialfaglig indsats for borgere med psykisk lidelse, som lever isoleret i egen bolig

Vidensdokument. Opsøgende og socialfaglig indsats for borgere med psykisk lidelse, som lever isoleret i egen bolig Vidensdokument Opsøgende og socialfaglig indsats for borgere med psykisk lidelse, som lever isoleret i egen bolig Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION

Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION Overtrædelser af loven Holdninger Familie og opdragelse Personlighed og adfærd Uddannelse og beskæftigelse Fritid Relationer og omgangskreds

Læs mere

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Håndbog om hjemmetræning. Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning

Håndbog om hjemmetræning. Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning Introduktion Hjemmetræningsordningen blev vedtaget i 2008. Målgruppen

Læs mere

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) 3 elementer i evalueringen: de økonomiske aspekter (ift. sygehussektoren og prak. læger) de kommunale aspekter de patientmæssige

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI 1 2 HVORFOR FØR-EFTERMÅLING? Vil gerne se hvordan borgeren UDVIKLER/ÆNDRER sig over tid. Vil gerne indføre en ny indsats og undersøge hvordan

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE Godkendt af D...2015 Kvalitetsstandard for behandling af unge under 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101,

Læs mere

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt

Læs mere

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering

Læs mere

De gode cirkler i familien. Til professionelle

De gode cirkler i familien. Til professionelle De gode cirkler i familien Til professionelle 1 Forældrene er barnets vigtigste læremestre Parent Management Training Oregon (PMTO) er et behandlingstilbud for familier med børn, der udviser problemadfærd.

Læs mere

Slutrapportering fra samarbejdsforum for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet

Slutrapportering fra samarbejdsforum for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet NOTAT Dato: 260516 Sagsnr: 14/46536 Initialer: MPJ Titel Slutrapport vedr. Samarbejdsforum for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet Fra: Til: Socialstyrelsen Styregruppen for Strategi

Læs mere

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 4: Baggrunden for evalueringen af dhuv www.bdo.dk Forfatter: BDO og

Læs mere

Hvordan kan de Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling anvendes i praksis?

Hvordan kan de Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling anvendes i praksis? Hvordan kan de Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling anvendes i praksis? KLs rusmiddelkonference 10. oktober 2016 Hotel Comwell, Kolding Dorte Venø Jakobsen, Socialstyrelsen Nationale

Læs mere

Evaluering af komplekse teknologier

Evaluering af komplekse teknologier Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier

Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Mikkel Bo Madsen Marie Dam Mortensøn Anders Rosdahl Socialforskningsinstituttet, SFI 06:29 Undersøgelsens anledning 21 pct. arbejdsmarkedsparate

Læs mere

Handleplan. 2. At definere målgrupperne til forløbet Livsstilscafe i Ballerup kommune

Handleplan. 2. At definere målgrupperne til forløbet Livsstilscafe i Ballerup kommune Handleplan Aktionslæringsgruppen Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Bjørn Hother Pedersen Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring Ballerup Kommunes udfordring er følgende: Hvordan får vi

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010

KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010 Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af DHUV projektet 1. Formål med metoden

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

Analyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier

Analyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier Projektsbekrivelse Analyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier Disruptionrådets sekretariat Den 28. juni 2017 J.nr. Der ønskes en analyse af effekterne af den teknologiske

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb Ansøgningsfrist d. 14. december 2016

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Hvad virker i kriminalitetsforebyggelse?

Hvad virker i kriminalitetsforebyggelse? Hvad virker i kriminalitetsforebyggelse? Aktuel bedste viden Souschef Anja Mangelsen Specialkonsulent Annie Gaardsted Frandsen Scandic Ringsted Visit Nørretorv 57, 4100 Ringsted Hvordan arbejder vi i Socialstyrelsen

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN

Læs mere

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Vores vej - Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Pårørendeforeningen København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Socialstyrelsens nye vidensnotater.

Socialstyrelsens nye vidensnotater. Socialstyrelsens nye vidensnotater. Vidensnotatet: Mennesker med psykiske vanskeligheder - sociale indsatser, der virker. Psykiatrikoordinator netværket 30.1.2014 Læs mere: www.socialstyrelsen.dk Herunder:

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

EN LANDSDÆKKENDE INDSATS. Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11

EN LANDSDÆKKENDE INDSATS. Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11 BØRNEHUSE I DANMARK EN LANDSDÆKKENDE INDSATS Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11 PRÆSENTATION Den danske børnehusmodel Baggrund, lovgivning

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017 Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles

Læs mere

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet

Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet Projektet Støtte af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen 2015 til 2017 og et tiltage i Skanderborg Kommunes Sundhedsplan

Læs mere