Læremiddeltjek. Dansk på mellemtrinnet -med fokus på faglig læsning. Lærertræf, Odense Dorthe Carlsen

Transkript

1 Læremiddeltjek Dansk på mellemtrinnet -med fokus på faglig læsning Lærertræf, Odense Dorthe Carlsen

2 Læremiddeltjek Faglig læsning Et samarbejdsprojekt mellem Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Nationalt videncenter for læsning Økonomisk støttet af Danmarks Lærerforening og Dansklærerforeningen Forlagene har stillet deres læremidler, portaler osv. til rådighed

3 Læremiddeltjek hvad er det? Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

4 Faglig læsning Læremiddeltjek Faglig læsning Fra faglig læsning til læsning i alle fag Fra læremidler til faglig læsningtil læsning og sprogarbejde i alle læremidler

5 Opdrag Hvordan ruster læremidlerne eleverne på mellemtrinnet til at læse mange forskellige typer tekster? Tjekket er en undersøgelse af hvordan læremidlerne støtter lærere og elever i at arbejde med sprog-og læseforståelse i danskfaget på mellemtrinnet (5. klasse). Kriterier for valg af læremidler

6 Med forbehold! Dét ideelle læremiddel findes ikke! Læreren er den afgørende forskel! Der kan gennemføres god undervisning med dårlige læremidler og dårlig undervisning med gode læremidler. Hvad kan læremidlet? Hvad kan læremiddeltjek? Læremiddeltjek som udgangspunkt for lærerens valg! Supplere? Redidaktisere?

7 Et blik ind i fem læremidler D dansk Pegasus Plot Fandango Danskfaget.dk

8 Workshoppen tog udgangspunkt i en række eksempler fra de pågældende læremidler disse er UDELADT her. Se eksempler og de fulde tjektekster på Dansk Faglig læsning

9 D dansk Lærervejledning Fællesbog (analysetekster, kunstbilleder, formidlingstekster og opgaveformuleringer) Træningshæfte (opgaveformuleringer + flere opgaver) Elevunivers med blog og mulighed for at producere film

10 Udtryk Læsning af læremidlet hvordan? Farvekoden er ikke gennemført tilstrækkeligt til at kunne fungere som guide for hvilken type tekst, eleven står over for. Der skelnes ikke mellem metatekst, formidlingstekst og opgavetekst. Formidlingsteksten er ofte en del af opgaveteksten. Det farvede bånd øverst på siden: Faktaboks Citat Kommentar?

11 Indhold Fællesbogen: litterære tekster af høj kvalitet. analyseteksterne består i hovedsagen af skønlitteratur, især korte tekster som noveller. der savnes andre teksttyper. Læseforståelse B (arbejdsbog): flere teksttyper, men analyseteksterne er af svingende kvalitet.

12 Analyse-og forståelsesarbejdet balancerer mellem læser-og tekstorienteret tilgang. Arbejdet med ord og begreber er godt støttet med grafiske modeller og kan anvendes på forskellige teksttyper Viden om ord kommer overvejende til at fremstå som leksikon alene men dog med ansatser til mere (kan udbygges med morfologisk analyse, etymologisk analyse osv.).

13 Læseforståelse B: uklare genresignaler. Teksterne lægger ikke op til at engagere sig i tekstens tema. I Fællesbogen møder eleverne korte skønlitterære tekster og arbejder med handlingsforløb (tidslinjer og berettermodel) Men hvad med andre teksttyper? De kan være berettende men også: Beskrivende eller forklarende som Ordner informationer anderledes

14 Aktiviteter Aktiviteterne er lette at organisere (samarbejde i makkerpar, grupper og fælles). Mange aktiviteter handler om de overvejelser man som læser gør sig mens man læser det kræver en metakognitiv bevidsthed, som nogle elever vil have brug for mere støtte til eksplicit modellering og guidning i læseprocessen. I lærervejledningen står at læreren skal modellere men ikke hvordan Fortrinsvis sproglige aktiviteter Arbejdet med genretræk kommer meget sent ved at aktivere genreviden først, kan denne anvendes som afsæt for læseforståelse

15 Fast struktur i tekstarbejdet det handler om at disse tilgange til litteraturarbejde indarbejdet som en måde at gå til teksterne på. Det er godt til skønlitterære tekster man hvad med fagtekster? Aktiviteterne i Læseforståelse B lægger ikke op til det hævdede forståelsesniveau (fx s.7: Hvor meget er et drys salt?) Hvordan der sammenhængen mellem Bråtens fire strategier og læremidlets elevvenlige betegnelser? Hvordan relaterer aktiviteter og modeller sig til Bråtens strategier?

16 Opgaver og læsning: Læsekompentence Opgavetyper Læsestrategier Gengive Finde og reproducere informationer Hukommelsesstrategier Anvende Reflektere over Metakognition Finde og anvende informationer evt. kombinere informationer Tolke og trække slutninger på baggrund af det læste evt. vurdere det læste Blive bevidst om og reflektere over egen læseforståelse herunder opstilling af læseformål og valg af læsemåde. Evt. vurdere formen på det læste. Hukommelsesstrategier og organisationsstrategier Organiserings- og elaboreringsstrategier Organiserings-, elaboreringsog overvågningsstrategier Se også Illum Hansen og Skovmand: Fælles Mål og midler, side 95

17 Sammenhæng D dansk er et helstøbt dansksystem, hvor alle fagets områder indgår i en meningsfuld og konsekvent pædagogisk og didaktisk helhed. Et udvalg af både billeder og skøn-og faglitterære tekster i forskellige genrer (s.5). Målet er at eleverne bliver gode læsere, der er bevidste om valg af læseog læringsstrategier..forskellige værktøjer til strukturering og tilegnelse af ny viden.

18 Overordnet er der god sammenhæng mellem det eleverne skal lære og det, de skal når de arbejder med fiktion: Gode læseoplevelser, som knytter sig til bevidst forståelse og fortolkning igennem forskellige typer (fortrinsvis sproglige) aktiviteter. Konsolidering Når de skal arbejde med faktive tekster er der ikke i samme grad denne sammenhæng. Her kan de få det indtryk, at man går til disse tekster på samme måde som til de skønlitterære. Når man arbejder med faktive tekster, spiller læseformålet og teksttypen (fremstillingsformen) en markant rolle. Dernæst kommer bevidstheden om det multimodale. Det beskæftiger aktiviteterne sig ikke nævneværdigt med.

19 Hvad skal læreren være opmærksom på? Hvad kan læreren gøre? Manglende forklaring af layoutets funktion: Hvordan læses læremidlet? Overgangen mellem hverdagssprog og fagsprog - elevvenlige fagbegreber Ensidigt tekstvalg Manglende konkrete forslag til, hvad lærere og elever helt konkret skal gøre, når de skal komme til at beherske forskellige læsestrategier. En lidt for ensartet metode til gennemgang af skønlitterære tekster. Manglende konkretisering og systematik i forbindelse med evaluering.

20 Pegasus Lærervejledning (online) Læsebog Arbejdsbog A + B

21 Udtryk Mange skrifttyper, varieret billedside Strukturen understøttes ved brug af farver kapitelinddeling og opgavetyper (især før-og underlæsningsaktiviteter) Den røde tråd De faktuelle introduktioner har varierende sværhedsgrad

22 Indhold Historisk tilgang til og vinkel på undervisningen: at balancere mellem aktualisering og arkivering Globalt udsyn Generelt forekommer tekstvalget passende i sværhedsgrad. Enkelte tekster falder uden for og virker som et uhensigtsmæssigt valg, fx Dario Fos komedie Én maler kommer ikke alenei kapitel to. Billedsiden gøres til genstand for undervisning. Der savnes nyere medier, webtekster, levende billeder + flere sagtekster

23 Aktiviteter Aktiviteterne balancerer mellem en læserorienteret og en mere tekstorienteret tilgang (litterære tekster) Arbejdet med genrer bliver flere steder meget abstrakt en mere eksplicit sammenhæng mellem sprog og genre efterlyses

24 I arbejdet med sprog og læseforståelse er der i forskellige kapitler opgaver, der spænder fra den helt konkrete forståelse (læsning på linjerne) til mere fortolkende opgaver på forskellige abstraktionsniveauer. Den lille mus(kap.4, Folkets historie): o Hvad er det for to dyr, den unge mus møder ude i verden?-den konkrete forståelse. o Hvad ville der være sket, hvis ikke musen var blevet bange for dyret med vinger - kræver inferens, men kun inden for tekstens univers. o Har teksten en morale?-knytter an til fabelgenren og stiller krav om en mere overordnet abstraktions-og fortolkningsevne. o Lav historien om til en tegneserie I dette arbejde er der mulighed for at eleverne reproducerer teksten ved blot at illustrere den, men der gives også mulighed for, at eleverne i højere grad lader tegneserien afspejle den abstrakte forståelse af teksten.

25 Sammenhæng et grundbogsmateriale til mellemtrinnets litteratur-og sprogundervisning. Med udgangspunkt i en moderne litteraturpædagogik præsenteres eleverne for et bredt udvalg af skønlitterære og faglige tekster, der er tilpasset til målgruppen.( ) Der er ( )muligheder for sammenhæng og progression i undervisning og læring.( ) Pegasus peger ud i verden og tilbage i tiden og skaber dermed en sammenhæng mellem vor egen kulturs tilblivelse og det store verdensperspektiv (Lærervejledningen, side 6). Hvad angår udvalget af faktive tekster, må man dog sige, at det ikke forekommer nær så varieret og umiddelbart motiverende som udvalget af skønlitterære tekster, ligesom arbejdet med de faktive teksters struktur og den læseproces, de fordrer, ikke er så fremtrædende i læremidlet. Der er usikkerhed om hvad læseforståelsesstrategier er; sammenhængen mellem intentioner i lærervejledningen og det, der sker i elevbogen er ikke tydelig i forhold til læsestrategier/læseteknikker (sammenhold fx lærervejledningen side 18 og Arbejdsbog A, side 34).

26 Læreren må supplere med: Konkrete forslag til arbejdet med læsestrategier Mere alsidighed i tekstvalget. Der er for få fagtekster og arbejdet med dem, der er, er mangelfuldt. Digitale tekster Elevens selvstændige læsning

27 Plot Plot, elevbog Hjemmesiden er en tæt integreret del af læremidlet og kan på mange måder ses som et stort reservoir af støttende materialer, videoer, link m.v., men ikke et web 2.0 værktøj til kommunikation og videndeling om undervisningen. Vejledning

28 Udtryk Gennemgående farvekodning Brug af ikoner (fx kartotekskort/ faneblade) Ordforklaringer Læselighed i top: ro på siderne, tydelig læsesti, variation i repræsentationsformer. Illustrationer udvider og støtter arbejdet med de danskfaglige begreber

29 Indhold Helt moderne tekster også ud over den klassiske dansk-materiale-kanon Inddrager danskfagets egne fagtekster (Børnenes litteraturhistorie) men litteraturhistorien bliver sekundær Lærervejledningen: teksttype-tilgang men denne implementeres aldrig Progression i teksterne (fra klassiske gys-og-gru til Shaun Tans rivedigt Fjern regn. Stadig mere komplekst multimodalt udtryk

30 Sammenhæng I Plot 5 fokuserer vi på mundtlighed, læseudvikling, faglig læsning, skrive-og staveudvikling, udvikling af filmiske, multimodale og digitale udtryk ikke på nogen måder udtømmende og endeligt, men på en måde, så eleverne har fat i alle danskfaglige områder (Lærervejledning s. 27). Der arbejdes ikke med stavning Det eneste, der nævnes om læsning, er begreberne overblikslæsning, nærlæsning m.v. som aldrig rigtig ekspliciteres i arbejdet. I sidste kapitel Børnelitteraturhistorie arbejdes der med faglig læsning samt før-, under-og efterlæsning, men begreberne knyttes alene til læsning af fagteksten og bliver slet ikke integreret med det øvrige læsearbejde i materialet. Frilæsning nævnes kun helt kort i lærervejledningen

31 Fandango Fandango, grundbog (2009) Fandango, Arbejdsbog A + B Lærervejledning Fandango Sprog (2011)

32 Udtryk Grafikken hjælper ikke entydigt eleven med at afkode hvad der er analysetekst, formidlingstekst eller metatekst Begrundelsen for både overskrift og symbol virker umotiveret. Hvordan hænger fx overskriften : I et glimt trådte næsen frem sammen med underrubrikken: -om komposition? Hvordan skal det støtte elevernes forforståelse?

33 Indhold Analyseteksterne er både litterære tekster i forskellige genrer, herunder både prosa og lyrik, men også arkitektur, malerkunst, klippekunst, animationsfilm og computerspil indgår som analysetekster. Dog betydelig overvægt af litterære tekster Indholdet er tekstanalyse og tekstteori

34 Teksttaksonomi, side 6-8 genoptages ikke Lærervejledningen giver ikke bud på hvordan der skal undervises i læseforståelse af de teoretiske forklaringer (fagtekster formidlingstekster) Multimodale tekster behandles kun sporadisk

35 Aktiviteter Helhed del -> helhed -? Eleverne skal eksempelvis lære om komposition; de arbejder med begreberne flash back, in medias res og forudgreb men der lægges aldrig op til at kompositionens effekt skal diskuteres

36 Sammenhæng Der kan være fare for, at arbejdet med tekster bliver instrumentaliseret og den vigtige læseoplevelse træder i baggrunden Elevernes egen metabevidsthed i forbindelse med læsning og læseforståelse underbelyses Det er uklart hvordan det tekstnære fokus hænger sammen med intentionerne om elevcentreret didaktik

37 danskfaget.dk 100% digitalt læremiddel Didaktisk læremiddel Forløbsportal Kan man sammenligne æbler og pærer? Digitale læremidler byder på særlige udfordringer Se

38 Udtryk Elevhenvendt, men informationspakket sprog Kategoriseringerne er uklare Den sproglige repræsentation dominerer varieret brug af repræsentationsformer kunne have været en styrke Svær hhv. let tekst (se eksempel næste side)

39 Indhold Mange forskellige tekst-og udtryksformer medier, web 2.0, mundtlighed, drama, nyere børnelitteratur osv. Formidlingstekster og opgavetekster fylder mere end analysetekster Fagbegreber Mange eksempler på at der er skåret ned på stofmængden, men at teksten kræver stor baggrundsviden (fx Litteratur/Drama/ Scenekunst )

40 Aktiviteter Mange aktiviteter Lader eleverne udtrykke sig på mange måder tegne, male, med kroppen, skrive Udførlige drejebøger (nogle gange med over 30 delinstruktioner til en aktivitet) Eklektisk tilgang = store forskelle

41 Sproglige aktiviteter: relevante begreber og aktiviteter men bringes sjældent ind i en funktionel sammenhæng (formål: eleverne skal huske begreberne mere end anvende begreberne i funktionel analyse) Eksempel: morfemer findes, plancher, gå som et morfem (!) men ikke hvordan morfemanalyse kan bruges som stave- og forståelsesstrategi

42 Sammenhæng En væsentlig del af folkeskolens forpligtelse til at forberede eleverne på videre uddannelse handler om at styrke deres læse-og skrivekompetencer. Danskfaget.dk har både fokus på læsetræning og læsetest, ligesom portalen rummer en række forskellige værktøjer, som kan styrke arbejdet med faglig læsning. Portalens frie struktur gør imidlertid, at det i høj grad er op til læreren at integrere disse redskaber i det daglige arbejde, så eleverne udvikler hensigtsmæssige læse-og skrivestrategier.

43 Læremiddeltjek på vej