Studieplan for UNIT 1A

Transkript

1 Studieplan for UNIT 1A Beautiful things grow out of shit... nobody ever believes that! Everybody thinks that Beethoven had his string quartets completely in his head; that they somehow appeared there formed in his head, and all he had to do was write them down and they would be manifest to the world. But I think, what is so interesting, what would really be a lesson for everybody to learn is that things come out of nothing; things evolve out of nothing. The tiniest seed in the right situation turns into the most beautiful forest; and then the most promising seed in the wrong situation turns into nothing. And I think this would be important for people to understand, because it gives people confidence in their own lives to know that that s how things work. If you walk around with the idea that there are some people who are so gifted, they have these wonderful things in their head and you are not one of them, you are just sort of a normal person, you could never do anything like that, then you live a different kind of life. Well you could have another kind of life where you can say: well I know that things come from nothing very much and start from unpromising beginnings, and I am an unpromising beginning, and I could start something... (Daniel Lanois, in Here Is What Is) Generel beskrivelse. Det fælles arkitektoniske tema for 1. år er Inhabitation forstået som handlingen, at bebo, indtage eller være, i bredeste forstand. Alle studieårets opgaveforløb vil i varierende grad respondere til dette tema. De studerende tilnærmer sig inhabitation med et særligt fokus på forundring, tænkt som både kognitivt og æstetisk begreb, og gennem en diskussion af arkitektur som en måde at se på eller se med.

2 Studieplanen for 1. studieår udspændes af de overordnede temaer, form, rum, konstruktion, program og kontekst, der er indeholdt i studieordningen. Der tilstræbes en undersøgende og eksperimenterende arbejdsform, hvor de studerende indføres i de forskellige arkitektoniske arbejdsmetodikker: Den hermeneutiske metode, der kendetegnes af en intuitiv og syntesesøgende arbejdsform med processen som bærende parameter for det at studere og formgive. Den syntetiske, hvor en eksperimentel og en reflekteret analytisk arbejdsform danner grundlag for formgivningsprocessen. Gennem længerevarende opgaveforløb introduceres, gentages og videreudvikles et antal arbejdsmetodiske værktøjer og redskaber, som ved indgangen til hovedopgaven efterlader den studerende rustet til en øget opgavekompleksitet med simultan anvendelse af flere medier og metoder i formgivningsprocessen. På UNIT 1A vil der være et særligt fokus på den fokuserede model og tegning, set med snittet som metode, hvor repræsentationerne er vægtet således, at essentielle dele tydeliggøres og uvæsentlige gradvist udviskes. De arbejdsmetodiske redskaber udgøres dels af analoge og digitale tegne- og formidlingsteknikker (dobbeltretvinklet projektionstegning, frihåndstegning, IT, modelteknikker, skriftlig analyse og formidlingsteknikker, foto og videoteknikker og grafiske teknikker). Det er intensionen, at de længerevarende opgaveforløb skal give plads til fordybelse og refleksion. I forhold til repræsentation og præsentation fokuseres der på tegningen både som repræsentation og som udviklende redskab. Præsentationssiden varetages oftest i workshops, hvor der arbejdes i 1:1 i den menneskelige skala. Tilgange til arkitektstudiet. I det følgende beskrives kortfattet de fokuspunkter, der vil være gennemgående for 1. studieår på UNIT 1A. At studere arkitektur fordrer det at udvikle og professionalisere en følsomhed og nysgerrighed overfor omgivelserne. Målet med dette er at opnå muligheden for at kunne indtræde i en åben og empatisk dialog omkring en given opgave. Ofte handler arkitektstudiet mere om at stille spørgsmål end at finde svar. Det, at kunne se målet fra processens begyndelse er ikke en mulighed, der findes indenfor den arkitektoniske arbejdsproces. Grundlæggende handler det om, at turde vove sig ud i det ukendte, via eksperiment eller undersøgelse, hvor der er en risiko for at begå fejltrin. Man vender oftest klogere tilbage, selv fra en blindgyde, og efterfølgende åbnes der op for muligheder, som før var usynlige. Arkitektur opstår derved ikke som ren inspiration eller en god idé, men udvikles gennem hårdt arbejde ved kontinuerligt at stille

3 spørgsmål og optræde med kritisk åbenhed overfor egen arbejdsproces. Arkitektur er heller ikke en eksakt videnskab, hvorfor det er særlig vigtigt at opøve en selvvurderingsevne, der sætter en i stand til at træde ud af eget projekt for at kunne betragte det på afstand. I den forbindelse kan det være en god idé, at bruge sine medstuderende som sparringspartnere, da disse er i samme situation og i tillæg er idéelle til at spejle sit eget niveau i. Bedømmelse. Arkitektur er ikke en disciplin, der kan beskrives udfra tekniske og kategoriske kriterier, og den studerendes arbejde kan derfor heller ikke bedømmes udfra sådanne. Studiets iboende uforudsigelighed betyder, at hvordan der bedømmes, i høj grad bestemmes af, hvordan der i projektet er arbejdet med de rejste spøgsmål. Bedømmelsen sker på baggrund af det foreliggende materiale produceret på 1. og 2. semester, og det vil i særdeleshed være den studendedes evne til at studere der vurderes, dvs. hvorvidt den studerende er i stand til at finde frem til og på undersøgende vis udfolde potentialet i materialet/projektet. (Se studierodningens paragraf 5.5 and 5.6 vedr. studieegnethed) Læringsmål og bedømmelse er baseret på Studieordningen for bacheloruddannelsen, Arkitektskolen Aarhus Ved bedømmelse gives én samlet karakter for hele studieordet. Den anvendte karakterskala er 7-trinsskalen. Fordeling af studieårets 60 ECTS point: Øvelses- og opgaveforløb (52,5 ECTS) Arkitekturteoriforløb (3 ECTS) Arkitekturhistorieforløb (4,5 ECTS) Det forventes at den studerende i udgangspunktet er tilstede på tegnesalen på hverdage i tidsrummet og generelt deltager i alle studieårets aktiviter. Uge 36: Introduktionsuge. Tba. Uge 37-41: Teglworkshop: Parametre og parametri. Gennem en basisintroduktion til 3D programmet Rhino og tilhørende plug-in Grasshopper, vil de studerende blive indført i digital parametri under skitsering af teglstensformationer. Arbejdsprocessen vil i det videre forløb involvere brugen af digitale og analoge redskaber i simultan vekselvirkning og munde ud i udviklingen af teglstensstrukturer bestående af vægge, plinter, belægninger på arealet bag den tidligere godsterminal. I skiftet fra avanceret digital teknologi til hands on i fuld skala, vil de

4 studerende selv forestå opførelsen af udvalgte kompositioner af de skitserede, og på stedet afprøvede, teglformationer. Det parametriske arbejde med murstensmønstre vil i de ydre grænser respondere til prædefinerede moduler, der sammensættes til et macro scape, som forholder sig til stedet. Opførelsesfasen vil foregå i samarbejde med murerlærlinge fra Aarhus Tech, Institut for X og repræsentanter fra Egernsund Tegl. Uge 43-46: Erindring om rum. Vi besidder alle en livslang erfaring bestående i at have været, indtaget eller beboet steder af varierende midlertidig karakter. Vi konfronteres i hverdagen med rumlige fænotyper af mere eller mindre almindelig karakter, men som ikke desto mindre har fundet deres form gennem akkumulerede erfaringer over århundreder og som måske har tilnærmet sig et, for os, tilsløret ideal. I Erindring om rum søges i de studerendes egen erindring om specifikke rumlige erfaringer. Erfaringer, der forudsættes at indebære situationer, der involverer inhabitation bred forstand. Metodisk set vil formidlingen af de rumlige erindringer ske gennem analog projektionstegning, der introduceres på basalt plan med fokus på plan og snit. De analoge tegninger bearbejdes og tydeliggøres digitalt i Photoshop og Indesign.

5 Uge 47-51: Afkodning til genkodning. Ved gentegning og genmodellering af enfamiliehuse fra det 20. og 21. århundrede opnår de studerende viden om nutidige arkitektoniske strømninger og arkitekterne bag. Dette danner afsæt for en introduktion til det arkitektoniske begrebsapparat og efterfølgende den arkitektoniske analyse, hvorved basis for et arkitektonisk sprog kan etableres. De tilegnede dobbelt retvinklede projektionstegnings principper fra Erindring om rum videreudvikles gennem den konstruerede aksonometri. Fotografiet inddrages som processuelt dokumentationsværktøj. Særlige principper udvælges blandt det analyserede materiale og bearbejdes grafisk (digitalt) i den konstruerede aksonometri (analogt). Derved skærpes anvendelsen af grafiske IT- redskaber i simultan vekselvirkning med tillærte analoge værktøjer. Destillatet af de aksonometriske analyser fysiskgøres i rumlige modeller i gips under opgavens to hovedtemaer afkodning og genkodning. Der introduceres i den forbindelse til gips som modelmateriale. Det arkitektoniske grundmateriale tænkes indført fra meste af verden, dog med hovedvægten lagt på nordeuropa. Uge 2-5: Konstruktion, tektonik og materiale. En sekvens af eksperimentelle undersøgelser, der gennem fysiske test i 1:1 sigter mod, at afprøve de studerendes svar på basale statiske spørgsmål. Hele forløbet afvikles som gruppearbejde med sidenløbende input i form af forelæsninger. Som introduktion til forløbet tænkes en bjælke designet og mod-

6 elleret i Rhino, hvorpå den udsættes for en computersimuleret test under anvendelse af FEM-analyse. Sluttelig bygges bjælken i 1:1 og styrken før kollaps udmåles i skolens trykmaskine. Der sammenlignes og reflekteres over resultatet i en sammenstilling af de digitale og de fysiske test. Næste opgave vil i sin enkelthed omhandle det, at positionere et tungt objekt i en given position ved brug af et tildelt materiale. I sidste og tungestvejende øvelse vender de studerende tilbage til de efterladte teglstensformationer fra første opgaveforløb med den hensigt, at påbygge lette strukturer med fokus på mødet mellem materialer, patinering samt tektoniske overgange. Uge 6-7: Historie og teoriseminar. Tba. Uge 8-12: De-hab: Dissektion af forladte huse i Thy. Ved at dissekere og dekomponere forladte beboelseshuse i Thy vil de studerende gennem en hands on afdækning opnå en direkte læring i materialemæssige og tektoniske problemstillinger. Endvidere vil selve dissektionen fordre en erfaret rekonfiguration af forestillingen om nyopståede rumlige relationer, i takt med progessionen i indgrebenes udførelse. Indgrebene vil i kraft af brutale udkrængninger af de involverede bygningers indre, potentielt danne resonansrum i overgangen til konteksten. I en arbejdsproces gående fra skaleret model- og tegningsbaseret skitsering til en egentlig realisering af projektet i fuld skala, i en real kontekst, vil de studerende selv erfare betydningen af begrebet skala. Endelig udgør dissektionen i sig selv et rumligt og materielt snit i tid, historie og særligt fortællinger om et sted. De studerende vil i en

7 søgen efter stedets rumlige narrativer engagere lokalbefolkningen for derved at kunne aktivere konteksten og blive i stand til at dokumentere de blotlagte fortællinger. I forhold til projektets iboende midlertidighed, de transformerede huse står overfor nedrivning, vil fokus stilles på procesdokumentation formidlet ved fotografi, video, stop-motion og timelapse som en essentiel del af projektets redskabsmæssige tilgang. I øvrigt vil de studerende under forløbet udbygge deres færdigheder indenfor modelbygning, projektions- og frihåndstegning. Uge 14-22: Hovedopgave: Inhabitation. UNIT 1A s hovedopgave er et længerevarende projektforløb, der opsummerer de arkitektoniske tematikker, arbejdsmetoder og arbejdsmetodiske værktøjer, og navnlig en samkøring af disse, som er blevet indlært i det forgangne studieår med den hensigt, at udruste de studerende med en flerstrenget arbejdsmetode. De studerende arbejder med et fastlagt site og vil gennem kontekstregistrering og notation selv skulle indkredse et af flere mulige undersites, der efterfølgende danner rammen for en videre analytisk og tolkende bearbejdning. Midt i forløbet introduceres et program, der baseres på opgavens hovedtema Inhabitation, det at indtage, være eller bebo et givent sted. Programmet vil være udformet således, at graden af funktionsparametre vil variere for at øge muligheden for diversitet mellem de enkelte projekter. Besvarelserne tænkes derfor at kunne udspænde spektret fra kunstorienteret arkitektonisk intervention til egentlig bygning. Uge 23-26: Studietur Med afsæt i opgaveforløbet Afkodning til genkodning, hovedopgaven og forelæsninger i Nordisk arkitektur forberedes og eksekveres en studietur til et eller flere af de nordiske lande. Program vil blive udarbejdet.