Forsømte boligområder og sociale kampe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsømte boligområder og sociale kampe"

Transkript

1 88 Praktiske Grunde 3 / 2009 Forsømte boligområder og sociale kampe Præsentation af Ph.d. afhandling Anders Mathiesen Troels Schultz Larsen: De Forsømte - skitse til en socialvidenskabelig analyse om relationerne mellem produktionen af forsømte boligområder, de sociale kampe om det boligsociale integrationsarbejde og den bogligsociale integration (RUC 2009) Bourdieus feltteori og den dertil hørende sociologisk refleksive praksisteoretiske arbejdsmåde er indenfor dansk sociologi genstand for mindre opmærksomhed end habitusbegrebet og etiketten kulturel kapital. Men Troels Schultz Larsen (TSL) har valgt at udforme sin afhandling som en sociologisk feltanalyse i form af en historiserende feltanalyse. TSL bruger fortrinsvis termen historisk konkret for at understrege den praksisteoretiske tilgang (s15). Afhandlingen er altså en praksisteoretisk historiserende feltanalyse til forskel fra andre måder at historisere. Han redegør i indledningen for, at afhandlingen er stykket sammen af flere mere afgrænsede analyser i tilknytning til SLIB-projektet (Segregering, Lokal Integration og Beskæftigelse), der var finansieret af Det Strategiske Velfærdsforskningsprogram. Helt kort kan man sige, at det der står i centrum for afhandlingen i modsætning til, hvad genstandsfeltet de forsømte boligområder måske kunne give anledning til at tro, ikke er produktionen af steder, men reproduktionen af sociale forskelle (s11). Afhandlingens analyser tager altså sigte på at forklare, hvordan det går til at nogle boligpolitiske foranstaltninger kan bidrage til reproduktionen af den sociale orden (herunder den forefundne ulige fordeling af boliger, arbejde og andre ressourcer fx adgangen til forskellige offentlige tjenesteydelser) via en række sammensatte sammenhænge mellem det symbolske, det sociale og det fysiske rum (s13 og 76). 1. Afhandlingens forankring i SLIB forskningsprojektet er baggrunden for, at afhandlingens første del udgøres af en systematisk kortlægning af neighbourhood effect forskningslitteraturen. Pointen i denne analyse er, at dette begreb anvendes med vidt forskellige betydninger og på vidt forskellige måder. Det viser TSL i form af en multipel korrespondanceanalyse (baseret på 109 peer reviewede tidsskriftartikler), hvor han fremanalyserer 5 konkurrerende / modstridende positioner i neighbourhood effect forskningsfeltet (empiristisk områdeforskning, sundhedsvidenskabelig områdeforskning, økonomisk områdeforskning, teoretisk områdeforskning og tværfaglig områdeforskning se kortet s47). Disse positioner er ikke begrebslige definitioner, de er derimod kendetegnet ved at være praktiske inddelinger af forskellige måder at se, forstå og agere på i det konkrete forskningsfelt (s48). Hvad det betyder, anskueliggør TSL ved at inddrage tekstuddrag fra en artikel fra hver af de fem positioner, der ka-

2 Nyhedsbrevet # rakteriser artiklernes metodiske og teoretiske tilgang som eksempler på de forskellige positioner. Empiristisk områdeforskning er den klart dominerende position, og tværfaglig områdeforskning er den mest kritiske. TSL forklarer den tvetydige anvendelse af neighbourhood effect begrebet ved at historisere forskningsfeltet (s60-73, se specielt note 83). En sådan historisering er den anden del af en historiserende feltanalyse, og i praksis kommer den efter eller den udspringer af de strukturelle analyseresultater som bidrag til en forklaring af de statistisk påviste forskelle. En sådan historisering af problemer, analyseobjekt og tænkekategorier anfører Bourdieu som one of the most powerful instruments of rupture (Bourdieu & Wacquant 1992:238 den danske oversættelse er mangelfuld). Med afsæt i denne kritiske litteraturanalyse konstruerer TSL der repræsenterer en tværfaglig position i områdeforskningsfeltet (afhandlingen er et bidrag til den danske områdeforskning, og i relation til det felt TSL konstruerer (kortet s47) indtager han en position inden for tværfaglig områdeforskning ) så afhandlingens egentlige forskningsobjekt: feltet for det boligsociale integrationsarbejde i Danmark. I afsnittet om principperne for det videre arbejde (s76-93) skitseres (bl.a. med henvisning til den historiserende feltanalysemodel Mathiesen og Højbjerg 2004) en praksis-teoretisk analyseramme for tre historisk konkrete nedslag som et eksempel på en mulig tværvidenskabelig kritik af neighbourhood effect begrebets anvendelse i praksis inden for dansk boligsocial områdeforskning. Konkret tager afhandlingen således afsæt i en konstruktion af et specifikt problemfelt (feltet for det bogligsociale integrationsarbejde), og i forlængelse heraf skitseres / begrundes de tre historisk konkrete nedslag, der følger i afhandlingens anden del, som tre momenter i samme analytiske konstruktion, der er afhandlingens bud på en forklaringsmodel, der er i stand til at analysere og konstruere områdeforskningens problemer som videnskabelige problemer (s94): Et første nedslag, der tager afsæt i en analyse af forskellene og lighederne mellem en række forsømte bogligområder. Et andet nedslag, der tager udgangspunkt i en analyse af den sociale fragmentering eller differentieringen af beboerne i fire forsømte boligområder; og et tredje nedslag, der kan betegnes som en analyse af det konkrete boligsociale integrationsarbejde, der pågår i et af de forsømte boligområder, set fra fire forskellige positioner i feltet for det boligsociale integrationsarbejde. 2. Afhandlingens korrespondanceanalyser kan læses analogt til fx korrespondanceanalyserne i State Nobility, der udgør afgørende forudsætninger for nogle af de redigerede interview ( fortællingerne ) i afdelingen om Statens tilbagetrækning i La misère du monde (1993). Det er en kvalitet i sig selv ved afhandlingen, at TSL så udførligt og alligevel lettilgængeligt redegør for, hvordan han har konstrueret de korrespondancekort, der indgår i den omtalte kortlægning af forskningslitteraturen som en synliggørelse af de modstridende positioner i neighbourhood effect forsknin-

3 90 Praktiske Grunde 3 / 2009 gen, og ligeledes i de statistiske korrespondanceanalyser i de to første nedslag i afhandlingens anden del. Men det mest spændende og for mig at se det vigtigste og teoretisk perspektivrige er TSLs redegørelse for tolkningen af korespondancekortet og hans understregning af forskellen mellem de statistiske strukturelle beskrivelser og den sociologisk refleksive tolkning (dvs. analyseresultaternes relatering til de sociale magtrelationer i det nationale sociale rum jf. hertil fx figuren s84 og redegørelsen for det boligsociale integrationsfelts relation til magtfeltet ). Jeg er overbevist om at TSLs meget konkrete redegørelser for datamaterialet for de forskellige multiple korrespondanceanalyser, og hvordan han har kategoriseret de forskellige variabler m.m., i høj grad kan bidrage til at afmystificere denne specielle statistiske analysemetode, som han anvender til analyser af så forskelligt materiale som videnskabelig forskningslitteratur, registerdata om de forsømte boligområder og telefoninterview med 1253 beboere i fire forsømte boligområder. Afsnittet om de fem forskningspositioner i neighbourhood effect forskningslitteraturen med de anskueliggørende tekstuddrag i kombination med den efterfølgende historisering (Wilson m.fl.) overgår de fleste introduktioner til videnskabsteori på markedet ikke bare mht. at klargøre forskelle, men også ved at påpege den sociale betydning af de forskellige videnskabsteoretiske positioner / tilgange (fx hvad det er for interesser der tilgodeses af den konservative revolution inden for den akademiske forskning, der begyndte i løbet af 1980 erne se også note 245). Neighbourhood effect begrebet repræsenterer en reartikulering af en empiristisk behaviorisme, og anvendelsen af begrebet fører let til en legitimering af en afgrænsning af arbejdet med de boligsociale problemer til de enkelte boligområder og af den analytiske interesse til beboernes individuelle motivation og mangelfulde egenskaber, og derved udgrænses samfundsmæssige forklaringsmodeller og mere sociologiske forståelsesformer. TSL ønsker eksplicit at gøre opmærksom på, at det er en måde at anskue og opdele den sociale verden på, der også har vundet indpas i det danske embedsværk (s72). Neighbourhood effect begrebet udgør den teoretiske legitimering for afgrænsningen af en række konkrete sociale problemer til bestemte områder (ghettolisten) og for de mange regeringsrapporters anvendelse af ghettobegrebet, som om der er tale om et objektivt fænomen (note 204). Afhandlingens analyser mere end antyder, at relationerne mellem områdeforskningen og det politiske og det bureaukratiske felt er af afgørende betydning for det boligsociale integrationsarbejde. Individualisering af problemerne er en særlig form for privatisering (se hertil det tredje nedslag om Aktiveringsprojektet ). 3. Afhandlingens redegørelse for den anvendte praksisteoretiske eller historisk konkrete feltanalytiske metodologi i afsnittet om Principperne for det videre arbejde er et værdifuldt bidrag til diskussionen om anvendelsen af Bourdieus feltteori i praksis, fordi TSL så udførligt og eksplicit gør opmærksom på, at afhandlingen som helhed er at forstå som en praksisteoretisk historiserende feltanalyse til forskel fra fx en mere skolastisk, begrebsanalytisk strukturalistisk diskursanalyse eller en rent teoretisk

4 Nyhedsbrevet # feltanalyse (jf. s28 og 162). I redegørelsen for det femte af de syv sammenhængende momenter i afhandlingens analysemodel understreger / forklarer TSL således, at en praksisteoretisk feltanalyse ikke kan afgrænses til de symbolske kampe om de begrebslige definitioner. De sociale kampe i det specifikke undersøgelsesfelt handler i lige så høj grad om, hvordan feltets institutioner skal fungere, hvorledes feltets ressourcer bliver fordelt, og hvorledes det praktiske arbejde i feltet skal udføres. Derfor fokuserer afhandlingens analyser på principperne for måder at anskue arbejdet (symbolske rum), principperne for måder at organisere arbejdet og de institutionelle rammer for arbejdet (sociale rum) og endelig de udførende professioners praksisformer, deres forskellige måder at udføre fx det boligsociale arbejde (fysiske rum) se figuren: De sammensatte sammenhænge i feltet for det boligsociale integrationsarbejde (s87). TSL (og figuren) understreger, at disse kampe pågår samtidig, og endvidere fremgår det, at det specifikke felts relationer til boligmarkedet og arbejdsmarkedet (jf. første og tredje nedslag) inddrages, fordi reguleringen af disse to markeder eller felter har så stor indflydelse på feltet for det boligsociale integrationsarbejde, at disse må inddrages direkte for at kunne forstå, hvad der foregår i feltet for det boligsociale integrationsarbejde. Denne analysemodel for de tre historisk konkrete nedslag i afhandlingens centrale Del II er inspireret af Bourdieus kapitel om Site Effects i Weight of the World (1999). Strukturen i de enkelte delanalyser er (ligesom i Del I), at først skitseres et øjebliksbillede (fx en statistisk beskrivelse eller nogle interviewuddrag) og efterfølgende forsøges de empiriske resultater tolket eller forklaret ved at inddrage relationerne til forhold uden for det specifikke felt og ved at inddrage afhandlingens mange skitser til historiseringer (se begrundelsen for disse s12, 15 og 29 og specielt s23, hvor TSL kort forklarer, hvorfor både de historiserende skitser og de forskellige metodiske diskussioner fx principper for klassifikation af data, konstruktion af statistiske oversigtkort, og de teoretiske principper for tolkning af korrespondancekort er placeret i sammenhæng med de analyser, hvor de konkret sættes i anvendelse). Der er tale om en eksplicit analytisk konstruktion af de sociale kampe imellem de forskellige institutioner og institutionelle og sociale agenter i feltet med inddragelse af deres eksterne relationer, og med inddragelse af (i hvert fald nogle af) de historiske og sociale betingelser for disse. 4. De tre historisk konkrete nedslags analyser er baseret på meget forskelligt datamateriale: I første nedslag i Del II konstrueres de forsømte boligområders kapitalfiguration (områdeprofiler) på grundlag af analyser af 35 forsømte boligområder, der omfatter 120 almennyttige boligafdelinger af i alt 7500 (se note 2). Datamaterialet stammer fra Programstyrelsens Statusrapport (2006). Korrespondanceanalyserne er baseret på 42

5 92 Praktiske Grunde 3 / 2009 variable reduceret til 18, og de fem statistiske områdeprofiler er udtryk for nogle afgørende forskelle mellem de forskellige forsømte områder (se kortet s114). Disse statistiske analyser suppleres efterfølgende med konkretiserende og historiserende skitser og analyser af fem konkrete forsømte områder som eksempler på de markant forskellige klassifikationer (Tåstrupgård, Mjølnerparken, Vollsmose, Gellerupparken og Gullestrup). I andet nedslag karakteriseres beboernes kapitalfiguration ( egenskaber herunder deres livsbanemæssige forskelle ) på grundlag af 1253 telefoninterview med beboere fra fire forsømte boligområder. Interviewene blev gennemført af Catinet Research (SLIB-projektet). Korrespondanceanalyserne, der er baseret på 6 variable (s160), indkredser 8 relativt homogene positioner (sociale beboerkategorier ) som udtryk for de forsømte områders sociale fragmentering (se kortet s168). En anskueliggørende skitse (s97) om fire mænd fra Tyrkiet fra et af de forsømte boligområder, der anskueliggør hvor forskellige habituelle dispositioner de forsømte områders beboere har til at møde disse områders institutionelle betingelser, er ikke uddybet i nedslaget. En sådan uddybning ville samlet set have været både interessant og et væsentligt selvstændigt bidrag til afhandlingen. I det tredje nedslag fremanalyseres de forskellige rationaler (dvs. værdi- eller interesseorienteringer) i de sociale agenters praksisformer og i de forskellige måder at indrette og regulere feltets institutioner. Analyserne er baseret på fire udvalgte interviewuddrag, og agenternes / interviewpersonernes udtalelser anvendes som udtryk for / repræsentationer af forskellige (modstridende) interesseorienteringer (s184 med henvisning til Mathiesen og Højbjerg 2004 / jf. iøvrigt om anvendelsen af interview i Weight of the World i Praktiske Grunde 2/2008 s87ff). I disse analyser indgår nogle historisk konkrete introduktioner / rammer og en række historiserende skitser (s179ff se også bilag 8), og TSL understreger, at det er sammenstillingen af de fire interview m.m., der repræsenterer et øjebliksbillede af det boligsociale integrationsarbejde og de sociale kampe om indretningen og reguleringen af feltets institutioner og de udførende professioners praksisformer (kommunal forvalter, institutionsleder, jobkonsulent, sproglærere). 5. Dette tredje nedslag sætter med andre ord fokus på statens tilstedeværelse (synligt og usynligt) i et konkret forsømt boligområde, og de forskellige skitser til historisering er et vellykket eksempel på en organisationsanalytisk historisering (jf. Delica og Mathiesen 2007 og redegørelsen for femte moment i principperne for analysemodellen s85ff ). Interviewanalyserne anvendes altså til at sætte fokus på en konkret kommunal boligsocial institutions indretning og regulering, og her er det de forefundne institutionsstrukturer (den konkrete arbejdsdeling mellem kommunalforvaltning, lokalcenter og Aktiveringsprojektet ), der historiseres. TSL fremanalyserer (nogle af) de institutionsstrukturelle og (ledelses)organisatoriske ændringer eller med andre ord de ændrede institutionelle betingelser for boligsocialt integrationsarbejde i det konkrete forsømte område som følge af beskæftigelsesorienteringen af

6 Nyhedsbrevet # indsatsen (efter 2001) og Strukturreformen (2006) med Aktiveringsprojeket (en konkret kommunal boligsocial integrationsindsats) som case. Analyserne af de fire interviewuddrag (alle 4 interviewpersoner er relateret til Aktiveringsprojektet ), relateres efterfølgende til de sociale kampe om den statslige (og kommunale) regulering af bolig- og arbejdsmarkedet jf. de historiserende skitser i de grå bokse både i dette nedslag og de to foregående nedslag samt bilag 8: - Skitse til offentliggørelsen af det boligsociale integrationsarbejde (s15) - Indretningen af et dualt boligmarked (s122ff) - Boligministeriet og institutionalisering af et begunstiget markedsreguleret ejerboligmarked og et forsømt almennyttigt boligmarked (s131ff) - Afgrænsningen af den almennyttige boligsektor og det boligsociale integrationsarbejde (224ff) - Adskillelsen mellem det sociale og det økonomiske i det bureaukratiske felt (s231) - Strukturreformen og omorganiseringen af kommunernes forvaltning (s232ff) Der er masser af stof til special-analyser i afhandlingen, som TSL eksplicit gør opmærksom på undervejs. Hans projekt har klart været afgrænset til at demonstrere, at det er muligt at anfægte den dominerende neighbourhood effect position i feltet for boligsocialt integrationsarbejde (jf. s14). 6. Og hvad viser afhandlingens analyser så? Den dominerende position i feltet for boligsocialt integrationsarbejde er karakteriseret ved at forstå (og fremstille) de konkrete problemer i arbejdet med udgangspunkt i en områdeafgrænsning sammenkædet med aggregerede individdata (s243), og TSLs kritik kan kort sammenfattes til, at (i hvert fald dele af) den almennyttige boligsektor efterhånden er blevet reduceret til noget, der helt selvfølgeligt indgår som en brik i Fogh Rasmussen-regeringens nyliberalistiske minimalstatsprojekt (symbolsk markeret ved afskaffelsen af Boligministeriet). Den organiserede arbejderbevægelses projekt om ordentlige boliger til alle er efterhånden blevet reduceret til et fattighjælps-projekt (boliger til mindrebemidlede og husvilde jf. s131). Med udgangspunkt i litteraturanalysen i afhandlingens Del I og de historiserende skitser (de grå bokse ) har TSL henledt opmærksomheden på, at denne ændring ikke er sket ved en tilfældighed, og at... den hidtidige områdeforskning med udgangspunkt i begrebet om neighbourhood effects villigt har indrettet sig efter den ændrede dagorden og aktivt har bidraget til at udvikle den (jf. s244 og 14). Han har med sine analyser sandsynliggjort, at det afgørende brud i den institutionelle (statslige) regulering af det almennyttige boligmarked og dermed det boligsociale integrationsarbejde var de politisk-ideologiske ændringer i 1980 erne, som følge af hvilke også den danske områdeforsknings forståelsesperspektiv / problemforståelse og statens regulerende foranstaltninger blev områdeafgrænset med særlig vægt på

7 94 Praktiske Grunde 3 / 2009 etnisk integration (s225). Hvor den almennyttige sektor oprindeligt tog sigte på at sikre alle lønarbejdere en ordentlig bolig til en overkommelig pris (dvs. sikre alle adgang til boligmarkedet), så er det efter 1980 er-udvalgenes reartikulering af den almennyttige sektors rolle (s226) i stigende grad blevet opgaven for de almennyttige boligområder at tilvejebringe boliger for de sociale grupper, der ikke selv kan skaffe en bolig på markedsvilkår (jf. Minimalstaten ) og altså i de forsømte områder især de forskellige mindrebemidlede etniske grupper, indvandrere m.m. Og det forekommer i dag (beg. af 2000-årene) de fleste aktører inden for feltet og de ledende / dominerende aktører i både det bureaukratiske og det politiske felt helt selvfølgeligt (se fx s176, 182, 241, 245 og specielt grå boks s231). TSL gør i den afsluttende sammenfatning (Del III) eksplicit opmærksom på, at det netop er denne doxa for det boligsociale arbejde, han har villet anfægte videnskabeligt dvs. sætte spørgsmålstegn ved med sin afhandling (jf. også s15). TSL har ønsket at objektivere gøre det synligt og forklare, at den nu dominerende position i feltet for boligsocialt integrationsarbejde i realiteten er produktet af en lang historisk proces af sociale kampe (s245). 7. I afhandlingens afsluttende del De forsømte sammenfattes den aktuelle tilstand i feltet for boligsocialt integrationsarbejde. Her henledes opmærksomheden på effekterne af (dvs. den sociale betydning af) det over tid ændrede styrkeforhold i feltet for boligsocialt integrationsarbejde. TSL har med det tredje nedslags interviewuddrag og analyser i tilknytning til et konkret kommunalt Aktiveringsprojekt og denne institutions måde at udføre boligsocialt integrationsarbejde på konstrueret et eksempel på det mulige et eksempel på den dominerende position i feltet. Aktiveringsprojektet (institutionen) er fysisk placeret i et forsømt område, og det boligsociale arbejde er reduceret til individuelle beskæftigelsesindsatser (jf. s249) rettet mod områdets etniske beboere med svag arbejdsmarkedstilknytning. Dette eksempel anskueliggør den sociale betydning af, at det boligsociale integrationsarbejde er blevet områdeafgrænset og institutionelt adskilt fra eventuelle mere helhedsorienterede sociale / socialpolitiske foranstaltninger (fx rådgivning, uddannelse m.m.) og adskilt fra udbetalingen af de sociale ydelser. Efter Strukturreformen er Aktiveringsprojektet blevet integreret i det kommunale jobcenter, dvs. at denne måde at anskue, organisere og udføre det boligsociale integrationsarbejde er blevet institutionaliseret som universelt gyldige principper. Det tredje nedslag har med andre ord anskueliggjort effekten af de nye dominerende måder at anskue, organisere og udføre det boligsociale integrationsarbejde (s249). Afhandlingens grå bokse har skridt for skridt forklaret, hvordan det er gået til at vi i Danmark siden halvfjerdserne, økonomisk vækst til trods, har kendt til at der findes specifikke boligområder, hvis primære kendetegn har været akkumulationen af socialt svage (s270, se også s244). Det var det historisk konkrete spørgsmål, som den multiple korrespondanceanalyse i det første nedslag rejste. Afhandlingen i sin helhed kan læses som en historisk konkret analyse af de centrale figurer i det

8 Nyhedsbrevet # specifikke felt (herunder også områderne, beboerne, indsatserne og de agenter, der udfører disse) og de modstridende rationaler (dispositioner), der karakteriserer de institutionelle og fagprofessionelle agenters måde at anskue og opdele de boligsociale problemer og det boligsociale integrationsarbejde. Som sådan er afhandlingen et vægtigt bidrag til at objektivere og forklare hvorledes det gik til, at det netop var områdeafgrænsninger koblet med aggregerede individdata, der blev den primære måde at undersøge koncentrationen af boligsociale integrationsproblemer i specifikke områder (s244).

Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 3 / ISSN

Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 3 / ISSN praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 3 / 2009. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk Nyhedsbrevet # 39 Ny bog: Bourdieu i praksis Det er påfaldende, at Bourdieu

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk

Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk Et sociologisk refleksivt perspektiv på BUM-modellen Skitse til en feltanalytisk

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Beboerne_som_motor_i_udviklingen

Beboerne_som_motor_i_udviklingen 14.01.2013 - Fil: 3K11-Tscherning-Beboerne_som_motor_i_udviklingen - Side 1 af 5 http://www.hausenberg.dk/ Refleksioner over: Beboerne_som_motor_i_udviklingen http://www.cfbu.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/beboerne_som_motor_i_udviklingen.pdf

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

UDKAST TIL EN PLANLÆGNINGSTEORI

UDKAST TIL EN PLANLÆGNINGSTEORI UDKAST TIL EN PLANLÆGNINGSTEORI om hvordan en feltanalyse af livsstile i Ørestad kan bidrage til nye tilgange i byplanlægning Speciale af Johan Olivier Secher Vejledt af Troels Schultz Larsen Institut

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Indsatser i udsatte boligområder Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen Det vil jeg tale om: Hvad har vi undersøgt og hvorfor? Hvad har vi fundet

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sofie Hur Jørgensen Forår 2011

Sofie Hur Jørgensen Forår 2011 Sofie Hur Jørgensen Forår 2011 en analyse af forældres forskellige betydninger for folkeskolen - mellem fællesskab og faglighed Speciale Socialvidenskab Roskilde Universitet Vejleder: Anders Mathiesen

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet?

Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Marts 2016 Opsummering 1 Opsummering Udsatte boligområder er kendetegnet ved at rumme en stor koncentration af beboere,

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Bourdieus videnskabsteori i anledning af:

Bourdieus videnskabsteori i anledning af: af Anders Mathiesen Bourdieus videnskabsteori i anledning af: Viden om viden og refleksivitet Forelæsninger på Collège de France 2000-2001. Hans Reitzels Forlag 2005 (190 sider). Jeg siger gerne at sociologi

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

AT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING!

AT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING! ATVÆRELÆRERSTUDERENDEIETFELT UNDERFORANDRING 1ENUNDERSØGELSEAFENGRUPPELÆRERSTUDERENDES PRAKSISFORMER SPECIALERAPPORT JOHANNENIELSEN AALBORGUNIVERSITET Titelblad Atværelærerstuderendeietfeltunderforandring

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

Ulige veje til mobilitet

Ulige veje til mobilitet Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

Livshistoriske og feltanalytiske interviewanalyser

Livshistoriske og feltanalytiske interviewanalyser Livshistoriske og feltanalytiske interviewanalyser Review-essay: Livshistorieforskning og kvalitative interview Anders Mathiesen Lektor emeritus, Institut for Samfund og Globalisering, RUC Denne livshistorie-bog

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet

Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet - Der er intet så praktisk som en god teori Grane Gregaard Rasmussen Rikke Seim Liv Starheim DTU s Masteruddannelse i Miljøog arbejdsmiljøledelse Formål At udforske

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

Professionshøjskoler

Professionshøjskoler Professionshøjskoler Modul 2 Master i Voksenuddannelse Hold 5 April 2007 Astrid Høgh Olsen og Marianne Bredberg 1 INDHOLD 1 SUMMARY IN ENGLISH AND DANISH... 3 2 FORDELING AF BIDRAG TIL MASTERAFHANDLINGEN...

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Verdens elendighed er omfattende og velorganiseret

Verdens elendighed er omfattende og velorganiseret Review-essay Review-essay af Anders Mathiesen Verdens elendighed er omfattende og velorganiseret.. we must look to reasoning (logismos) to uncover the structural causes that statements and apparent signs

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

FORORD. Desuden vil vi gerne sige Dino Fabrin tak for tegningen til forsiden.

FORORD. Desuden vil vi gerne sige Dino Fabrin tak for tegningen til forsiden. FORORD Dette projekts resultater skyldes i allerhøjeste grad elever, lærere og andre ansatte ved TEC, især elever og lærer ved TEC i Hvidovre. Vi har oplevet en stor velvillighed og hjælpsomhed, hvad end

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Tværsektoriel forebyggelse

Tværsektoriel forebyggelse Tværsektoriel forebyggelse Niels Sandø Sundhedsstyrelsen 28. September 2009 Sundhedsstyrelsens indsatser vedr. tværsektorielle indsatser Rådgivningsmateriale vedr. tværsektorielle indsatser Kortlægning

Læs mere

1 Forord - om interessen for folkeskolen 3

1 Forord - om interessen for folkeskolen 3 Indhold 1 Forord - om interessen for folkeskolen 3 1.1 Et konfliktorienteret perspektiv 4 1.2 Feltets historiske betingethed 5 1.3 Det sociologiske feltperspektiv - introduktion til centrale begreber 6

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 25. april 2007 Undersøgelse af den sociale polarisering mellem indbyggerne i Århus Århus Kommune Sociale Forhold og

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end

Læs mere

LINDA ANDERSEN FACADER OG FACETTER. Modernisering og læreprocesser i socialpædagogik og forvaltning

LINDA ANDERSEN FACADER OG FACETTER. Modernisering og læreprocesser i socialpædagogik og forvaltning FACADER OG FACETTER LINDA ANDERSEN FACADER OG FACETTER Modernisering og læreprocesser i socialpædagogik og forvaltning Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen Roskilde Universitetscenter 1999 Linda Andersen

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

AFSLUTTENDE MASTERPROJEKT

AFSLUTTENDE MASTERPROJEKT AFSLUTTENDE MASTERPROJEKT Roskilde Universitet MUL MAJ 2013 DEN KLINISKE VEJLEDERS PROFESSIONSHABITUS Projekt udarbejdet af: Camilla Lindhardt Studienr.: 22463 Gry Tange Studienr.: 48716 Vejleder: Jakob

Læs mere