Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
|
|
- Per Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation
2 Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse. Voldsomme hændelser kan eksempelvis være: alvorlig sygdom og uventede dødsfald, selvmord, trafikulykker og arbejdsulykker. En voldsom oplevelse forårsager ofte forskellige efterreaktioner, og der er vide rammer for, hvad der anses som normale reaktioner. Når man er udsat for en voldsom oplevelse, er man ufrivilligt havnet i en chokerende situation. Mange oversvømmes af deres følelser og mangler kontrol over sig selv og situationen. Omvendt kan man også være handlingslammet eller reagerer måske slet ikke. Omsorg For at komme godt igennem en krise, kan man have brug for omsorg fra det nærmeste netværk (familie og venner). Det kræver ikke nødvendigvis eksperthjælp at yde omsorg for mennesker, der har oplevet noget voldsomt. Almindelig medmenneskelig omsorg er ofte nok i den efterfølgende tid. Omsorg handler mest om at være til stede og lytte. Pårørende, og nære venner kan som udgangspunkt fint varetage denne omsorg. I visse tilfælde kan der være brug for at involvere fagpersoner. Formålet med omsorgen er blandt andet at forebygge, at sorg og krise medfører vedvarende problemer med at opretholde en normal dagligdag. Hvad er normalt? Der findes mange måder at reagere på. Hver enkelt har sin egen måde og sit eget tempo. Nogle mennesker oplever straks en voldsom reaktion, andre oplever mindre eller slet ingen. Reaktionerne er individuelle og varierer både i styrke og varighed. Nogle mennesker spekulerer på, om deres reaktioner er normale, eller om de er ved at blive sindssyge. Det er vigtigt at vide, at der er vide rammer for, hvad der er normalt. For nogen normaliseres situationen inden for få dage, og for andre tager det længere tid. Først når reaktionerne varer ved over tid, og blokerer for normal livsførelse, anser man dem for komplicerede og uhensigtsmæssige og kræver hjælp fra eksperter i form af egen læge eller psykolog mm. Personalet på Intensiv kan varetage krisehjælpen i den akutte situation. Skulle der være behov for yderligere hjælp, kan personalet tilligemed være behjælpelig med
3 at få etableret kontakt til egen læge med henblik på en henvisning eller tid hos en psykolog. Reaktioner En følelse af uvirkelighed. Det er som alting sker i en drøm eller ikke er virkeligt. Tidsfornemmelsen ændres. Det føles som om tiden står stille, eller som om tiden styrter af sted. Sanseindtryk ætser sig fast. Sanseindtryk ætser sig fast i bevidstheden med en intensitet langt ud over det sædvanlige. Lugte og lyde huskes med stor tydelighed. Fysiske reaktioner. Kroppen reagerer med for eksempel rystelser, hjertebanken, ildebefindende, hovedpine, skiftende fornemmelse af at fryse eller svede, spændinger, mavepine og træthed. Forøget angst. Oplevelsen af angst omhandler oftest en angst for, at noget skal ske med ens familie eller én selv. Man er ikke længere tryg. Det kan føre til uro, rastløshed og en følelse af hjælpe- og magtesløshed. Følelsesmæssig uligevægtighed. Der kan i tiden efter forekomme en vis følelsesmæssig uligevægtighed for eksempel kraftige reaktioner på små dagligdags situationer. Irritabilitet. Man er irritabel og har ikke den store tålmodighed overfor andre. Vrede. Ofte er der en voldsom vrede mod den/de ansvarlige for hændelsen. Skyldfølelse og skam. Der opstår selvbebrejdelse og skyldfølelse også selvom der ikke er nogen grund til det. Isolationstendens. En udtalt tendens til at ville isolere sig og ikke omgås andre mennesker, udover den allernærmeste omgangskreds. Passivitet og mangel på initiativ. Blandt andet i forhold til simple daglige gøremål. Koncentration- og hukommelsesbesvær. Det er vanskeligt at fokusere på for
4 eksempel sit job eller praktiske gøremål. Daglige simple gøremål kan opleves som vanskelige eller ligegyldige. Følelsesmæssige reaktioner: Pinefulde sanseindtryk kan have fæstnet sig i form af meget detaljerede erindringsbilleder, også kaldet flash back. Måske opleves hændelsen igen og igen og indtryk fra hændelsen har fæstnet sig i erindringen. Sådanne erindringsbilleder er oftest stærkest i forbindelse med søvn og kan føre til søvnforstyrrelser. Nogle synes måske ikke de reagerer tilstrækkeligt eller reaktionerne udebliver fuldstændigt. Det er normalt. Selvom der er gået længere tid efter hændelsen, og meget er kommet lidt på afstand, kan der fortsat forekomme reaktioner Gode råd til dig som patient/pårørende? Vær opmærksom på dine reaktionsmønstre. Fornemmer du, at det går fremad? Bliver det gradvist mere overskueligt at genoptage daglige gøremål? Det er svært at komme igennem en voldsom oplevelse på egen hånd. Det er en god idé at inddrage dit netværk og det kan være nødvendigt at tage kontakt til egen læge. Bliv ikke bange for dine følelsesmæssige og fysiske reaktioner. Du reagerer sandsynligvis helt normalt på en voldsom oplevelse. Undgå at tilbageholde reaktionerne og giv dig selv lov at reagere. Genoptag hurtigst muligt de daglige rutiner og gøremål. Gå på arbejde/i skole. Der kan være en vis tryghed i de daglige rutiner, og det kan give dig et pusterum fra den angst nogle til tider oplever. Vær opmærksom på, at det er helt naturligt, hvis du ikke kan yde det samme som du plejer. Tal om hændelsen med mennesker du er tryg ved fortæl hvordan du har det, og hvad du går og tænker på. Undgå at isolere dig derhjemme, og tag imod hjælp og støtte fra venner og familie. Nogle har gavn af at skrive om deres oplevelser.
5 Gode råd til dig som pårørende Hvad gør man, når man står overfor et menneske i sorg og krise? I en række situationer kan familie eller venner yde en værdifuld indsats og hjælpe den involverede med at bearbejde den voldsomme oplevelse. Der er typisk brug for psykisk førstehjælp som handler om: at yde omsorg At lytte og holde om. Lyt og spørg for eksempel: hvordan har du det egent lig? Har du lyst til, at jeg kommer over til dig i dag? eller Hvad kan jeg gøre for dig? Fornem, hvordan den pårørende har det. at acceptere udbrud, reaktioner, symptomer og adfærd. Som støtteperson kan man være udsat for, at der siges og gøres ting, som den berørte ikke mener. Det kan gøre ondt at blive afvist, når man har den bedste intention, men den berørte vil naturligt nok være langt mere sårbar end normalt og reagerer derfor anderledes end vanligt. at være der for den anden - og være beroligende og nærværende. Sorgen kan ikke trøstes væk, men man kan lindre ved at være til stede og lytte. tilbyd at være omkring den berørte de første dage og nætter efter hændelsen. Tilbyd hjælp eventuel med praktiske gøremål såsom indkøb, madlavning og afhentning af børn. Vær tålmodig. Alvorlige hændelser tager tid at bearbejde. Vær til rådighed i det omfang du har mulighed for. I rollen som psykisk førstehjælper er det vigtigt, at du kender dine egne begrænsninger. Fortæl den berørte, hvis du er usikker på, hvordan du bedst hjælper og støtter, men fortæl også, at du gerne vil hjælpe. Vær også opmærksom på, om du selv har brug for at tale og bearbejde situationen. Brug eventuelt eget netværk eller egen læge.
6 Yderligere hjælp og praktiske oplysninger Praktiserende læge Din praktiserende læge er en nøgleperson som kan henvise og skabe kontakt til fx psykologbehandling eller rådgivningsgrupper. Telefonnummeret til din praktiserende læge fremgår af dit sygesikringsbevis. Lægevagten Lægevagten kan kontaktes alle hverdage i tidsrummet samt hele døgnet på lørdage, søndage og helligdage. Du skal have en telefonisk aftale for at blive modtaget i lægevagtens konsultation. Særlige forsikringer/abonnementer Har du Falck abonnement, sundhedsforsikring eller en anden fritids/ulykkeforsikring, kan disse indeholde mulighed for psykologhjælp. Præst Sjælesorg er betegnelsen for præsters samtaler med mennesker, som ønsker hjælp og vejledning. Præster har tavshedspligt i forbindelse med sjælesorg. Du kan selv opsøge præsten i sognet eller bede præsten komme på besøg i hjemmet. Nyttige links/adresser: (efter selvmord) Referencer Støtte til pårørende - Hvordan kan vi hjælpe? Kari Dyregrov og Atle Dyregrov, Psykologisk Forlag 2008 Region Nordjylland s pjece Omsorg, sorg og krise information til offer og pårørende.
7
8 Kolding Sygehus Skovvangen Kolding Telefon: Intensivafdeling Folder nr. 7 maj Rev. 9. april 2012
Omsorg, sorg og krise
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. voldsomme hændelser Denne pjece er til personer,
Læs mereINFORMATION TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE SÅDAN KOMMER DU VIDERE. 2. Undgå at sove de første 6 timer efter hændelsen
INFORMATION TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Du har oplevet en voldsom hændelse i form af fx: et pludseligt opstået dødsfald en alvorlig dødelig sygdom eller epidemi vold, voldtægt, overfald, mord eller selvmord
Læs mereGode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende
Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende Du har været udsat for en alvorlig hændelse. Det kan helt naturligt medføre nogle psykiske reaktioner. På disse sider får du nogle
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereAt blive udsat for vold
At blive udsat for vold Når det er dig der bliver ramt Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg www.rm.dk Indholdsfortegnelse Når det er dig, der er udsat for vold...
Læs mereNår ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp
Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs merePsykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer
Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK
Læs merePSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International.
PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International www.sos.eu Krisereaktioner Alle reagerer på voldsomme oplevelser men ikke altid på samme måde. Voldsomme oplevelser vil
Læs merePsykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer
Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk
Læs mereHandleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Læs mereBeredskab for krisehjælp i Viften
Beredskab for krisehjælp i Viften Formålet med at have en beredskabsplan for psykisk krisehjælp er, at tilbud om hjælp og støtte fra arbejdspladsen i en svær situation bliver formaliseret og at hjælpen
Læs mereKriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner
Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mereGode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV
Få viden om: Hvad det betyder for omgivelserne, når ens pårørende får en skade på hjernen. Hvilke reaktioner man kan have som pårørende. Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV Når et
Læs mereViby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereKrise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.
Krise og TV s rolle Krise En krise er: En tilstand af kortere varighed, udløst af en ydre begivenhed, som af den pågældende opleves som et tab og opstår, når tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder
Læs merev. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard
BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereOVERORDNET VOLDSPOLITIK
Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for
Læs mereViby Gymnasium og HF
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereVold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012
Vold og trusler om vold Hjælp til medarbejdere Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 12 VIGTIGE TELEFONNUMRE. Leder af hjemmeplejen Charlotte Grønning Jørgensen
Læs mere- i forbindelse med pludseligt dødsfald
Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs mereSorghandleplan for Østerbyskolen
Sorghandleplan for Østerbyskolen Denne omsorgsplan indeholder planer for hvordan skolen/medarbejderne skal handle i svære livssituationer for: skolens elever forældre/søskende til skolens elever personale
Læs mereOMSORGSPLAN FOR Femkløveren
OMSORGSPLAN FOR Femkløveren INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT OM SORG OG KRISE... 4 NÅR ET BARN DØR... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE... 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN... 7 NÅR ET BARN
Læs mereBeredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium
Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs mereKriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation
Kriseberedskab - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Akutte situationer En akut situation opstår pludseligt, er uforudsigelig og svær at forberede sig
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereKRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk
KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs merePLEJECENTRET KROGSTENSHAVE VOLDSPJECE. Informationspjece for medarbejdere ved
Informationspjece for medarbejdere ved PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE Voldspjecen er oprindeligt udarbejdet i 1998-99 af 3 sikkerhedsrepræsentanter ved Krogstenshave : Ayoe Petersen, Anette Ridal og Mette
Læs mereDen pårørende i fokus
Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereUNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)
UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,
Læs mereSORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.
SORG/KRISE At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. Ovenstående citat er grundlaget for denne handleplan. Alligevel er det legalt ikke at kunne,
Læs mereSORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER
SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en
Læs mereDet er almindeligt at reagere
Det er almindeligt at reagere Når man har været udsat for en voldsom hændelse, vil man ofte efterfølgende reagere både fysisk og psykisk. Når du kender de typiske reaktioner, er det forhåbentligt lettere
Læs mereHoldninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper
Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Cand.scient. Agnieszka Konieczna Cand.mag. Bo Andersen Ejdesgaard 1 Formål At belyse hvilke holdninger udvalgte faggrupper havde til
Læs mereOmsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF
Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...
Læs mereBørn med hjernerystelser
Informationsmateriale om hjernerystelse Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge v. Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af børneneuropsykologer og fysioterapeuter
Læs mereSORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN
SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN Telefonliste: Ledelsen i Dagplejen Navn: Mobil ARBEJDE Tlf ARBEJDE Mobil PRIVAT Ole Lund 4019 6785 4019 6785 2255 5691 Gitte Waters 5129 1068 6223 4615 2073 7543 Ulla Dinesen
Læs merePsykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning
Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for
Læs mereHandleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre
Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender
Læs mereHandleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre
Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression
Læs mereBørn med hjernerystelser
Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk Denne pjece er udarbejdet af Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge,
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereOmsorgsplan for Jerne Børnehave
Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os
Læs mereNår vi rammes af en voldsom hændelse
Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereNormale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5
Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...
Læs mereKollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives
Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereGUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG
GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der
Læs mereDu er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD
Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor
Læs mereMURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER
PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereNår du kommer hjem...
Når du kommer hjem... Indhold Forord... 4 At komme hjem... 5 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 5 Hjemkomsten kræver tilvænning... 5 Reaktioner kræver tid og plads... 6 Mange bække små...
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereKrisepsykologi i forbindelse med uheld
I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S
Læs mereFra indlagt til udskrevet
Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og
Læs merePsykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge
Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset
Læs merePårørende, tabu og arbejdsmarked
Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en
Læs mereInformation til ofre for seksuelt overgreb
Denne pjece er skrevet til kvinder og mænd, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Det kan være voldtægt, forsøg på voldtægt eller anden form for seksuelt overgreb. Formålet med pjecen er at informere
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereSorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern
Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...
Læs mereInformation til pårørende til voldtægtsofre
Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, som er blevet udsat for et overgreb. Du får pjecen, så du kan finde den information, du har behov for, når der er tid og plads til det. I pjecen
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mere