Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must.

Transkript

1 Vi er som pædagoger den professionelle i mødet med børn/forældre i sorg. Vi er derfor til stede omkring den, som Musehullet har mistet, er en slags garanti for, Side at livet 1 trods alt går videre. Vi er ledsager gennem den svære tid. Det er ansvarligt at melde fra 2010 som professionel, - ud fra erkendelse af problemerne og en erkendelse af egne ressourcer. Men det er uansvarligt at se den anden vej og ignorere problemerne. Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must. Mange efterlevende forældre, siger samstemmende, at det opleves som befriende og som en utrolig stor hjælp, når pædagogen tager initiativet til kontakt. Børn og sorg. Følelsesmæssig og kognitiv forståelse af døden. Børn i alderen 2-5 år. Døden opfattes ikke som endelig. For dem er døden en rejse, man kan vende tilbage fra. Begraves en død fugl, vil de måske grave op i morgen, for at se om den er blevet levende. Børnene forstår ikke at livet er slut og at døden kan ramme os alle. Børnene præges af magisk tænkning, hvor de opfatter sig selv som centrum for de fleste ting, og de kan tro at deres tanker, følelser, ønsker og handlinger kan være årsag til det, der sker med dem selv eller andre. Dette kan gøre at børn tror at det er dem der har forårsaget far eller mors død. Børnene er utrolig konkrete og stiller direkte spørgsmål. Undgå derfor abstrakte eller omskrivninger ex. at den døde sover, er taget på rejse osv. Børnene fortæller gerne om den døde alle vegne ex. hos bageren eller i bussen.

2 Børn i alderen 5-6 år. Børnene får gradvist en forståelse for at døden er uigenkaldelig. De får en forståelse af at døden ikke kan undgås og at den rammer dem selv engang. De er ofte modvillige til at acceptere tanken om selv at skulle dø engang. Børnene er stadig konkret tænkende og har brug for konkrete utryk som ritualer og gravsted, som støtte i deres sorgarbejde. Børnene i denne alder kan sætte sig i andres sted og dermed give medfølelse til andre. Retfærdighedstanker kommer i denne alder om ondskab og godhed. Børns reaktioner på døden. Almindeligste umiddelbare reaktioner: Chok og vandtro. Barnet fornægter det der er sket som forsvarsmekanisme. Forfærdelse og protest. Barnet kan reagere ved gråd og protestere mod døden ved at reagere voldsomt og trodsigt. Apati og lammelse. Barnet reagerer nærmest ikke og lammes i sin handling. Fortsættelse af sædvanlig aktivitet. Ses ofte hos børn som leger videre for senere at vende tilbage og spørge ind til beskeden. Almindelige sorgreaktioner: Angst og sårbarhed. Barnet mister følelsen af tryghed i tilværelsen. Tabsbørn bliver angste for at der skal ske den efterlevende forælder noget. De kan derfor opfatte ufarlige situationer som truende. Dette beredskab må ikke opretholdes, da det kan medføre psykosomatiske lidelser som hovedpine og muskelspænding. søvnforstyrrelser. I søvenen får barnet ofte ro til at tænke over døden og får dermed søvnforstyrrelser. At døden kaldes at sove kan give barnet angst for at sove. Stærke minder og erindringsbilleder. Duften af blomster osv. kan minde barnet om døden og fæstner sig i hukommelsen. Tristhed, længsel og savn. Barnet kan isolere og indelukke sig og vise sig når tabsbarnet ser andre børn være sammen med deres mor eller far. Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd. Vrede mod omverden og Gud for det hændte samt vrede mod den afdøde. Skyld, selvbebrejdelse og skam. Barnet kan spekulere over ting de forsømte at gøre, eller ikke nåede som de ønskede at gøre. Eller følelsen af at det var godt det ikke var tabsbarnet der døde kan give skam. Koncentrationsvanskeligheder og fysiske gener. Barnet bruger sin energi på erindringsbilleder og kan derfor have besværligheder med indlæringen.

3 Mulige sorgreaktioner: Regressiv adfærd og social tilbagetrækning. Fantasier og personlighedforandringer. Fremtidspessismisme. Spekulationer over årsag og mening Vækst og modning. Ritualers betydning. Ritualer giver os mulighed for i fællesskab at udtrykke vores sorg. Samtidig giver det os og omgivelserne mulighed for at yde støtte og omsorg. Ritualerne er også med til: at hindre fantasier. at reducere uvirkelighedsfornemmelser. at hjælpe barnet til at give følelsesmæssigt udtryk for sit tab. at give barnet mulighed for at tage en konkret afsked med den døde. Fremvisning af den døde kræver efterbehandling for barnet. at give barnet og den voksne en fælles oplevelse, som kan blive udgangspunkt for senere samtaler. Ved at deltage i begravelse mm. gøres det mere konkret for barnet. Ritualet hjælper barnet til at indse at den døde ikke kommer tilbage. Ritualer er også en konkret ramme, hvor det er tilladt at lade følelserne få frit løb.

4 Pædagogens støtte til barnet. Vi er der for børnene og skal hjælpe hinanden med at holde fokus på barnet og barnets hverdag i børnehaven. Vi er opmærksomme på ikke at falde i rollen som bankrådgiver, socialrådgiver eller psykolog.vi er pædagoger for barnet. Omsorg og kommunikation. Skab en atmosfære af åbenhed omkring barnet så det svære er noget der kan deles med andre. Direkte og alderssvarende kommunikation er en nødvendig metode og er med til at mindske barnets følelse af isolation og forvirring over tabet. Herudover skal du støtte barnets egen måde at håndtere situationen på. børn der oplever fri og åben kommunikation om dødsfaldet/den døde, vil på længere sigt vise en bedre tilpasning til tabet. Personalets omsorg for barnet. Det er vigtigt at give børnene et narturligt forhold til døden. Mental forberedelse og mulighed for at tage afsked vil helt klart hjælpe børn i deres sorgarbejde, og bevirke at reaktioner bliver mindre chokerende. Vi gør det kun, hvor forældrene er indforstået med det og samarbejder omkring det. Vi har et beredsskab af indkøbte bøger og giver barnet mulighed for at snakke/spørge. Det er vigtigt for barnets følelsesmæssige bearbejdelse af dødsfaldet at familien og personalet snakker om hvad der er sket. Det er vigtigt at opretholde kendte og vante ritualer både i hjemmet og i børnehaven. At give genkendelighed og tryghed midt i det kaotiske, at være fristedet. Hvis barnet har brug for at få en forsikring om, at der ikke sker dem selv eller deres forælder noget altså en form for udødelighed har vi i fællesskab besluttet at vi ikke giver svar, men spørger ind til angsten: hvorfor er du bange for det? Dette foregår i barnets tempo hvor barnet selv får tid til at formulere svar.

5 Nogle børn kan opleve børnehaven som et frirum, hvor de ikke hele tiden bliver konfronteret med døden. Det er vigtigt, at vi som pædagoger respekterer dette. Det viser nemlig at barnet sørger derhjemme mens børnehaven er stedet hvor barnet får fyldt ny energi på. Børn der ikke bearbejder hjemme eller i børnehaven skal af pædagogen have hjælp til give udtryk for sin sorg. Information. Personalet informeres altid før børnene. Umiddelbart efter ulykken/information om dødsfald, holder ledelsen samt de involverede pædagoger møde for at få: Lederen som altid indkaldes leder indsatsen. Overblik over situationen og indsamling af relevante informationer. Et overblik over hvem der er berørt af hændelsen. Afklaret hvordan vi videre skal forholde os til det skete. Hvordan planlægger vi resten af dagen/dagen i morgen? Hvordan skal børnehaven markere hændelsen? (familien kontaktes for deres ønsker) Hvad skal gøres på barnets gruppe/hele børnehaven? Hvilke konkrete informationer har vi at give til børnene og personalegruppen? Hvor får vi fat i yderligere relevant information? Hvordan takler vi pressen (evt. henvise til politiet) Hvilke ressourcepersoner ønsker vi at kontakte? psykolog, sundhedsplejerske, embedslæge? Hvilke forhold skal overvejes i forhold til kontakten til de pårørende? Hvilken information skal ud til hjemmene? Informationsgang. Leder/souschef underretter hele personalegruppen. Information til forvaltningen samt muligheden for dennes kriseberedskab. Lederen skal give barnet/familien mulighed for selv at informere, hvis de ønsker det. lederen/souschef tager kontakt til den ramte familie, hvis de ikke selv har overskud til at kontakte børnehaven. Kontakten går på at indsamle konkrete informationer om hvad der er sket? Afklaring på hvad familien/barnet ønsker at børn, forældre skal vide? Informere om hvad der er foregået i børnehaven. Afklare praktiske ting omkring ritualer i børnehaven, begravelse mm.

6 Har forældrene/barnet brug for støtte og rådgivning kan vi henvise til PPR. Stil spørgsmål som Hvad kan jeg/børnehaven gøre for jer? Erkend og accepter at du selv reagerer. Gå aldrig hjem fra arbejde før du har talt med en ressourceperson om det hændte. Tag imod muligheden for supervision. Pædagogen i gruppen underretter gruppens børn og søger at holde dem samlet. Giv børnene mulighed for at stille spørgsmål og fortælle hinanden om hvordan de har det giv børnene mulighed for at vise hinanden omsorg. Giv forældrene besked når de henter børnene om hvad vi har gjort og om barnets reaktioner samt informationer om børns forventede reaktioner på ulykker. Hentes børnene af andre, ringes der til forældrenes arbejdsplads for at informere. Uddel evt. folder til forældrene med børns forventede reaktioner. Der indkaldes ved ulykker til forældremøde, helst dagen efter, hvor der gives informationer om: Hvad der er foregået i børnehaven efter ulykken. Orienter om oplysninger børnehaven har fået omkring dødsfaldet samt begravelsen. Skal børn deltage i begravelsen er det ifølge forældrene. Gennemgang af sorgreaktioner hos børn på kort og lang sigt. Uddele materialer om emnet. Handleplan for personalet vedr. begravelse mm for medarbejdere, forældre, børn, søskende til børnehavebørn. Lederen samt personalet der har kontakten med familien deltager i begravelsen. Flaget hejses på halv i børnehaven på dødsdagen. Flaget hejses på halv og hel på begravelsesdagen. Vi sender en buket til 150 kr. hjem til familien. Vi medbringer en bårebuket til 150 kr. til begravelsen.

7 Handleplan vedr. barnet. Fortæl barnet hvad de andre børn i gruppen, børnehaven har fået at vide om dødsfaldet. Barnet skal have mulighed for at fortælle om forløbet og de følelser der følger med. Barnet skal mærke at vi støtter og er der for ham/hende. Barnet skal have lov til at fortælle forløbet igen og igen hvis det har behov. Vi har tid til at lytte og være der og tør være der. Vi skal hjælpe barnet med at svare på svære spørgsmål, der kan komme fra de andre børn. Vi skal respektere barnets forestilling om hvor den døde er henne. Støt barnet i sin bearbejdning af sorgen via leg, Tegninger kan være indgangsvinkel til en samtale om barnets tanker og følelser om dødsfaldet. Historielæsning om død, sorg og smerte kan være en god indgangsvinkel til at få en snak med barnet. Bøgerne skal være alderssvarende og gennemlæst så pædagogen kan stå inde for og forklare det bogen handler om. Efter aftale med pågældende forælder kan et besøg på kirkegården sammen med barnet og evt. gruppen være til hjælp for barnet. Handleplan vedr. efterlevende forælder. Vi skal være støtte til den efterlevende forælder med henblik på omsorgen for barnet og forælder. Videregiv viden om børns sorgbearbejdelse og reaktioner. Oplys om ritualers betydning og oplys om vigtigheden af, at børn ikke lukkes ude, men er med i hele processen omkring død og begravelse. Tilbyd den efterlevende en samtale. Ring og evt. hjemmebesøg. Handleplan vedr. børnehavens andre børn. Fortæl de andre børn hvad der er sket og giv mulighed for spørgsmål. Hvis det falder naturligt kan vi fortælle børnene om det at dø og hvad der sker med kroppen. Evt. læse en alderssvarende bog. Opfordre de andre børn til at møde barnet som vi plejer.

8 Handleplan vedr. børnehavens øvrige forældre. Informer forældrene via et brev om hændelsen og fortæl om børns reaktioner på emnet. Vi udleverer en folder til forældrene som kan kopieres ved ulykker med børns forventede reaktioner? Opfølgning. Tag jævnligt fat i hændelsen i tiden efter på p-møder. Informer nyt personale om barnets situation. Nedskriv erfaringer til fremtidens brugere. Tilret handleplaner ved efter feed-back og evalueringsmøder.

9 Sorgplan Karla Grøn revideret september 2009