Indledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Definition på sorg og krise side 3 Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Handlerplanerne: - Forældres skilsmisse side 5 - Dødsfald eller alvorlig ulykke på fritidshjemmet side 5/6 - Når et barn dør (ventet dødsfald) side 7 - Når et barn dør (pludseligt dødsfald) side 8 - Når et barn mister en forælder/søskende eller lign.(ventet dødsfald) side 9 - Når et barn mister en forælder/søskende eller lign. (pludseligt dødsfald) side 10 - Alvorlig sygdom/død blandt personalet side 11 Udkast til brev til hjemmet side 12 Omsorgsregler for personale side 13

2 Indledning Som alle andre institutioner, har Vivamus udarbejdet en sorg- og kriseplan i forbindelse med dødsfald eller andre traumatiserende oplevelser. Dette er gjort som en god mulighed for at få nedskrevet holdninger og gjort os vores rolle bevidst i sorg- og krisesituationer. Planen afspejler således netop Vivamus lokale forhold, holdninger og erfaringer. Den er godkendt i vores bestyrelse og vil fremover indgå som et bilag til Vivamus øvrige planer. I forbindelse med udarbejdelsen af planen er der også lavet en Sorg- og krisemappe, hvor mange af de materialer vi har anvendt til udarbejdelsen af planen ligger. Planen er så enkel og kort som mulig. Noget af det første man kommer ud i, når man skal lave en sorg- og kriseplan er at afgrænse emnet. Hvad hører med og hvad må siges at ligge udenfor. For at komme det nærmere har vi først forsøgt at finde en definition på sorg og krise, som vi kunne lægge os op ad og lave handleplanerne udfra. Vivamus plan starter derfor med en definition af begreberne. Derefter vil vi komme ind på nogle få, men vigtige elementer i arbejdet med sorg og krise. Derefter kommer så selve handleplanerne, der meget gerne skulle gøre, at vi i de konkrete situationer ikke glemmer at forholde os til væsentlige ting. Til sidst har vi dels tilføjet nogle vigtige kontaktsteder, der evt. vil kunne være behjælpelige og dels har vi vedlagt personalekartoteket. 2

3 Definition på sorg Reaktion på tab af en nærstående person, oftest ved dennes død, tab af kontakt, fx skilsmisse mv. Hvor man tidligere mente, at sorg var identisk med en kortere depression, har nyere psykologiske undersøgelser vist, at sorg bør opfattes som en proces, et sørgearbejde, som den sørgende skal igennem. Den første reaktion på tabet af en nærstående er panik, hvilket ikke kun er psykologisk, men også giver psykosomatiske udslag, der ligner ekstreme stressreaktioner som frygt, hjertebanken, søvnløshed, spisevægring, rastløshed m.m. Til forskel fra depressionen er sorg ikke en vedvarende nedtrykthed, men en smertefuld længsel. Længslen og rastløsheden kan føre til en eftersøgning af den mistede og en genfindelse. Sorgens faser er i høj grad kulturbestemt, og gennemlevelsen kan følge et mønster som oftest består af 1. erkendelse af tabet, 2. forløsning af følelser, 3. udvikling af nye handlemuligheder og 4. en genoplevelse af følelserne i en mere realistisk form; en egentlig gennemlevelse kan ofte kun ske via terapeutisk støtte, i sorggrupper hvor ligestillede støtter hinanden i sørgearbejdet. (Pædagogisk psykologisk opslagsbog, Esben og Jesper Jerlang) Stærk, ubehagelig følelse af savn på grund af objektstab, dvs. tab af person som man er emotionelt nært knyttet til. (Psykologisk-pædagogisk ordbog) Definition på krise Kriser kan opstå som truende, angstskabende, ofte pludselige ændringer i livssituationen, hvor de hidtidige erfaringer ikke umiddelbart er tilstrækkelige til at kunne mestre den opståede situation eller oplevelse, fx nærtståendes sygdom eller død, ulykke, naturkatastrofe mv. En krise kan medføre angst, og kan medføre en psykoselignende reaktion, der oftest klinger af i løbet af en kortere tidsperiode (Pædagogisk psykologisk opslagsbog, Esben og Jesper Jerlang) Truende forstyrrelse i et menneskes livssituation, hvor tidligere erfaringer og handlemåder er utilstrækkelige til at forstå og psykisk beherske den aktuelle situation; fremkaldt af en eller flere af følgende faktorer: voldsomme begivenheder, fysiske eller psykiske tab, fx brand, naturkatastrofe, krig, død, skilsmisse mv. (Psykologisk-pædagogisk ordbog) 3

4 Arbejdet med børn og unge i sorg og i krise I vores daglige arbejde på Viavamus lægger vi stor vægt på, at vores kontakt til de unge bygger på gensidig tillid, respekt og personligt kendskab. Det er vores opfattelse, at jo bedre vores daglige og løbende kontakt til de unge er, jo lettere vil det også være for os at støtte og hjælpe de unge igennem sine kriser. En meget stor del af vores arbejde med de unges sorger og kriser ligger derfor allerede i vores hverdag. Men det er også vigtigt for os at sætte os ind i og forstå, hvordan sorg og kriser opfattes i vores og andres kulturer, hvordan indgår de i vores daglige liv og hvilken betydning de har for os. Det fører for vidt her at komme med bud på disse spørgsmål det vigtige er, at fastslå, det betydningsfulde i at forholde sig til dem. Udover disse betragtninger vil vi henvise til undervisningsbogen og d.v.d.én Sorgens ansigt den nødvendige samtale med børn i sorg fra Kræftens Bekæmpelse. Og til det ekstra undervisningsmateriale Når nogen man elsker dør og Når bånd brister ligeledes fra Kræftens Bekæmpelse. For at arbejdet med de unges sorger og kriser kan forløbe vel, er det også vigtigt, at de ansatte forholder sig til sig selv og hinanden. Vivamus har derfor også vedlagt et sæt omsorgsregler for personalets arbejde med kriser. Forældres skilsmisse Oplysninger om forældrenes skilsmisse kan komme fra forældrene, den unge eller andre. Kommer oplysningerne udefra, skærpes opmærksomheden på den unge med henblik på oplysninger eller signaler. Kommer oplysningen fra enten forældrene eller den unge selv, skal der hurtigst muligt findes tid til en snak (eventuelt et møde), hvor helst begge forældre deltager. Kan dette ikke lade sig gøre, må vi så vidt muligt tale med forældrene hver for sig. Det er vigtigt, at vi fastholder kontakten til begge forældre og ikke tager parti. 4

5 Vigtige oplysninger fra forældrene til os er blandt andet: Den unges bopæl i weekenderne Planer med hensyn til forældremyndighed Aftaler om samkvem Fornemmer vi, at forældrene ikke kan tale sammen om barnet trods fælles forældremyndighed eller andre indgåede aftaler må vi være opmærksomme på, at begge forældre modtager relevante oplysninger om deres barn. Daglige, små beskeder gives til den forældre, der har omsorgen for barnet de pågældende dage. Ved ensidig forældremyndighed må vi respektere forældremyndighedsindehaverens ønsker med hensyn til kontakt til den anden forælder. Bliver der på et tidspunkt nye afgørelser omkring forældremyndighed, eller ændres samkvemsaftaler, skal Viamus have oplysningerne fra den ene eller begge forældre. Kontakten til barnet, den unge Der skal være en øget observation på barnet, den unge efter oplysningerne om skilsmisse. Vær opmærksom på barnet, den unges behov for at tale om skilsmissen. Giv barnet, den unge lov til at være ked af det vis forståelse for dets sorg! Vær opmærksom på, at der er forskel på sorgreaktioner. Giv barnet, den unge mulighed for at tegne og fortælle om, hvad der rører sig i det. Undgå at presse barnet, den unge til at fortælle, men hav tid til at lytte, når barnet, den unge har behov for at fortælle. Støt barnet, den unge i at formidle oplysningen videre til andre på Vivamus, der har været gennem det samme, så barnet, den unge oplever, at det ikke er alene i sin situation. Vis forståelse for at barnet, den unge kan have øget behov for nærkontakt til en voksen. Dødsfald eller alvorlig ulykke på Vivamus Ved ulykken - Kontakt 112, få assistance fra ambulance/politi. Ved dødsfald kontakter politiet forældrene - Kontakt Vivamus og lederen, hvis ulykken sker på tur Umiddelbart efter - Personalegruppen samles så vidt muligt - Leder, eller primærpædagog får facts på det skete kontakter familien! 5

6 - Kontakt kommunen pædagogisk konsulent eller sagsbehandler fra anbringende kommune ( alt står i den unges sagsmappe eller på filemaker. - Kontakt vivamus psykologer eller Falck for krisehjælp til personalet - Kontakt fagforeningen for hjælp i forhold til evt. pressedækning og juridiske forhold m.m. - Sende kort og/eller blomster - Afklare hvem, der skal orienteres; de unge, forældre, personale, skolen, bestyrelsen, samtænkningspartnere osv. - Afklare hvordan; samle de unge til besked om ulykken, brev til forældre og andre osv. - Afklare af hvem; leder, andet personale I perioden efter (ved alvorlig ulykke) - Personalet/primærpædagogen fastholder kontakten til familien og holder sig løbende informeret om situationen, telefonisk eller personligt efter vurdering - Sende kort, tegninger og/eller blomster Ceremonien (ved dødsfald) - Taler med familien om deres ønsker omkring Vivamus måde at mindes på - Vi viser vores respekt ved fx at tænde lys, billede af afdøde, blomster på værelset, breve fra de unge osv. Begravelse/bisættelse - Vi, personalet, deltager i et efter situationen passende omfang - Medbringer eller sender blomster og kort - Ændre mødetid for personalet efter behov, hvis nødvendigt Opfølgning, markering i tiden efter - Den videre kontakt til familien fastholdes i et vist omfang - efter vurdering - Vores medfølelse udtrykkes i omtale i nyhedsbrevet, på hjemmesiden el. lign. - Eventuelt besøge gravstedet 6

7 Når et barn, eller ung dør (ventet dødsfald) I perioden op til - Vivamus/primærpædagogen tager kontakt til hjemmet under sygdomsforløbet - Holder sig løbende informeret om situationen, telefonisk eller personligt efter vurdering - Sende kort, breve og/eller blomster Efter døden er indtruffet - Sende kort og/eller blomster - Afklare hvem, der skal orienteres; de unge, forældre, personale, skolen, bestyrelsen, samtænkningspartnere osv. - Afklare hvordan; samle de unge til snak, brev til forældre og andre osv. - Afklare af hvem; leder, personale, familien efter vurdering Ceremonien - Taler med familien om deres ønsker omkring institutionens måde at mindes på - Vi viser vores respekt ved fx at tænde lys, billede af afdøde, blomster, breve fra de unge osv. Begravelse/bisættelse - Vi, personalet, deltager i et efter situationen passende omfang - Medbringer eller sender blomster og kort - Ændre mødetid for personalet efter behov, hvis nødvendigt Opfølgning, markering i tiden efter - Den videre kontakt til familien fastholdes i et vist omfang - efter vurdering - Vores medfølelse udtrykkes i omtale i nyhedsbrevet, på hjemmesiden el. lign. - Eventuelt besøge gravstedet 7

8 Et barn, unge dør (pludseligt dødsfald) Umiddelbart efter - Så vidt muligt samles hele personalegruppen - Leder, eller primærpædagog tager kontakt til familien, får facts på det skete - Sende kort og/eller blomster - Afklare hvem, der skal orienteres; de unge, forældre, personale, skolen, bestyrelsen, samtænkningspartnere osv. - Afklare hvordan; samle børnene til snak, brev til forældre og andre osv. - Afklare af hvem; leder, personale, familien efter vurdering Ceremonien - Taler med familien om deres ønsker omkring institutionens måde at mindes på - Vi viser vores respekt ved fx at tænde lys, billede af afdøde, blomster, breve fra børnene osv. Begravelse/bisættelse - Vi, personalet, deltager i et efter situationen passende omfang - Medbringer eller sender blomster og kort - Ændre mødetid for personalet efter behov, hvis nødvendigt Opfølgning, markering i tiden efter - Den videre kontakt til familien fastholdes i et vist omfang - efter vurdering - Vores medfølelse udtrykkes i omtale i nyhedsbrevet, på hjemmesiden el. lign. - Eventuelt besøge gravstedet 8

9 Når et barn/ung mister en forælder/søskende (ventet dødsfald) I perioden op til - Institutionen/primærpædagogen tager kontakt til hjemmet under sygdomsforløbet - Holder sig løbende informeret om situationen, telefonisk eller personligt efter vurdering Efter døden er indtruffet - Sende kort og/eller blomster - Afklare hvem, der skal orienteres; de unge, forældre, personale, skolen, bestyrelsen, samtænkningspartnere osv. - Afklare hvordan; samle de unge til snak, brev til forældre og andre osv. - Afklare af hvem; leder, personale, familien efter vurdering Ceremonien - Taler med familien om deres ønsker omkring institutionens måde at mindes på - Vi viser vores respekt ved fx at tænde lys, billede af afdøde, blomster, breve fra de unge osv. Begravelse/bisættelse - Vi, personalet, deltager i et efter situationen passende omfang - Medbringer eller sender blomster og kort - Ændre mødetid for personalet efter behov, hvis nødvendigt Modtagelse af vores barnet, den unge efter dødsfaldet - Læs om børns sorgreaktioner og om sorgbearbejdelse - Kontakt professionelle for råd og vejledning, sorggrupper m.m. Opfølgning, markering i tiden efter - Den videre kontakt til familien fastholdes i et vist omfang - efter vurdering - Vores medfølelse udtrykkes i omtale i nyhedsbrevet, på hjemmesiden el. lign. - Eventuelt besøge gravstedet 9

10 Når et barn mister en forælder/søskende (pludseligt dødsfald) Umiddelbart efter - Så vidt muligt samles hele personalegruppen - Leder, eller primærpædagog tager kontakt til familien, får facts på det skete - Sende kort og/eller blomster - Afklare hvem, der skal orienteres; de unge, forældre, personale, skolen, bestyrelsen, samtænkningspartnere osv. - Afklare hvordan; samle de unge til snak, brev til forældre og andre osv. - Afklare af hvem; leder, personale, familien efter vurdering Ceremonien - Taler med familien om deres ønsker omkring institutionens måde at mindes på - Vi viser vores respekt ved fx at tænde lys, billede af afdøde, blomster, breve fra de unge osv. Begravelse/bisættelse - Vi, personalet, deltager i et efter situationen passende omfang - Medbringer eller sender blomster og kort - Ændre mødetid for personalet efter behov, hvis nødvendigt Modtagelse af vores barnet/ den unge efter dødsfaldet - Læs om børns sorgreaktioner og om sorgbearbejdelse - Kontakt professionelle for råd og vejledning, sorggrupper m.m. Opfølgning, markering i tiden efter - Den videre kontakt til familien fastholdes i et vist omfang - efter vurdering - Vores medfølelse udtrykkes i omtale i nyhedsbrevet, på hjemmesiden el. lign. - Eventuelt besøge gravstedet 10

11 Ved alvorlig sygdom/død blandt personalet Umiddelbart efter - Så vidt muligt samles hele personalegruppen - Leder, eller primærpædagog tager kontakt til familien, får facts på det skete (OBS! Se personale-kartoteket s. for nærmeste kontaktpersoner!) - Sende kort og/eller blomster - Afklare hvem, der skal orienteres; de unge, forældre, personale, skolen, bestyrelsen, samtænkningspartnere osv. - Afklare hvordan; samle de unge til snak, brev til forældre og andre osv. - Afklare af hvem; leder, personale, familien efter vurdering Ceremonien - Taler med familien om deres ønsker omkring institutionens måde at mindes på - Vi viser vores respekt ved fx at tænde lys, billede af afdøde, blomster, breve fra de unge osv. Begravelse/bisættelse - Vi, personalet, deltager i et efter situationen passende omfang - Medbringer eller sender blomster og kort - Ændre mødetid for personalet efter behov, hvis nødvendigt Opfølgning, markering i tiden efter - Den videre kontakt til familien fastholdes i et vist omfang - efter vurdering - Vores medfølelse udtrykkes i omtale i nyhedsbrevet, på hjemmesiden el. lign. 11

12 Eksempel på udkast til brev til hjemmet ved forældres/børns/personales dødsfald: København, dato, år Kære familie til..: Vivamus har vi i dag fået den sørgelige meddelelse, at xxx er død. Det skete i går, (dag, dato) på grund af... Vi har snakket med børnene om det, der er sket, og vil også gøre det i tiden fremover. Ved ulykke i vivamus: Vi vil gerne se jer forældre til et møde om ulykken her i Vivamus i morgen aften kl. 19, hvor også vores psykolog vil deltage. Vi håber meget, at I kan deltage trods det korte varsel. Når en person dør, kan et barn være påvirket i længere tid herefter. Børn og unge reagerer på forskellig måde efter et dødsfald. For eksempel vil nogle ikke snakke om dødsfaldet, men lader som om intet er hændt. Nogle græder meget, er rastløse og urolige, andre har svært ved at koncentrere sig, og andre igen får for eksempel ondt i maven eller i hovedet. Vi må derfor i fællesskab være opmærksomme på at lytte til børnene de unges signaler. I er som altid velkomne til en snak med personalet om jeres barns reaktioner. Ved ulykke: Giv besked til lederen, om I kan komme til mødet i morgen aften. Med venlig hilsen Personalet på Vivamus 12

13 Omsorgsregler for personalet pas godt på dig selv God egenomsorg er en forudsætning for, at man kan give god hjælp og støtte næste gang et barn, ung eller en voksen i vores nærhed oplever sorg eller krise. Nogle vigtige punkter for egenomsorg er: Skaf kendskab til reaktioner, som kan opleves af voksne eller hjælpere, som kommer i kontakt med sorg og krise. Forvent at du vil reagere følelsesmæssigt, hvis du støtter børn i sorg og krise. Sædvanligvis dæmpes disse normale reaktioner i løbet af dagene og ugerne, som følger. Benyt en god ven eller kollega til at tale med om de belastende oplevelser, du udsættes for. Husk, at du ikke kan bære barnets sorg, men at du kan hjælpe og støtte barnet til at udtrykke dets sorg. Vær varsom med at påtage dig for meget på én gang Hav nogen at dele ansvaret med, nogen, du kan søge råd hos. Tag kontakt med fagpersoner, hvis det er en hændelse, som har rystet både dig og andre, for eksempel en personalegruppe. Det er hensigtsmæssigt at gennemføre et møde, hvor I detaljer kan få gennemarbejdet indtryk og reaktioner (et psykologisk debriefingmøde). Husk, at for at være til hjælp for barnet, må man tage godt vare på sig selv! (Citeret fra Sorg hos børn en håndbog for voksne af Atle Dyregrov, Dansk Psykologisk forlag) 13

14 14