Betænkning om revision af reglerne om forkyndelse. Betænkning nr. 1528

Transkript

1 Betænkning om revision af reglerne om forkyndelse Betænkning nr. 1528

2 Kronologisk fortegnelse over betænkninger 1513 Betænkning om optagelse og protokollering af forklaringer i straffesager 1514 Betænkning om farlige hunde 1515 Betænkning om det videnskabsetiske komitesystem i Danmark 1516 Betænkning om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv Beretning om elektronisk aftaleindgåelse og handel 1518 Betænkning om ægtefælleskifter 1519 Betænkning om revision af dødsboskifteloven 1520 Betænkning om huseftersynsordningen 1521 Betænkning om insiderhandel 1522 Reform af den civile retspleje VI 1523 Betænkning om en fremtidig statsadvokatordning 1524 Betænkning om revision af hundeloven 1525 Betænkning om konkurskarantæne 1526 Betænkning om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion 1528 Betænkning om revision af reglerne om forkyndelse 1529 Betænkning om PET og FE 1530 Ikke offentliggjort

3 Betænkning om revision af reglerne om forkyndelse Afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet Betænkning nr København 2011

4 Betænkning om revision af reglerne om forkyndelse Betænkning nr Publikationen kan bestilles via Justitsministeriets hjemmeside ( eller hos Rosendahls - Schultz Grafisk Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk ISBN: ISBN: (e-udgave) Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S Pris: Kr. 150 pr. bog incl. moms 2

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Arbejdsgruppens nedsættelse og kommissorium Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppens arbejde... 8 Kapitel 2 Sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser...11 Kapitel 3 Gældende ret Hvad er forkyndelse? Pligt til forkyndelse Civile sager Indispositive sager Fogedsager Sager omfattet af skatteinddrivelsesloven Skiftesager Straffesager Inden hovedforhandlingen Forkyndelse af anklageskrift og indkaldelse Forkyndelse af dom og ankemeddelelse Forkyndelsesformer Brevforkyndelse, postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse Digital forkyndelse Adressater Forkyndelse for juridiske personer Forkyndelsesstedet Personkredsen Beskikkelse af stævningsmænd mv Kapitel 4 Statistik Sager omfattet af retsplejeloven, konkursloven mv Sager omfattet af skatteinddrivelsesloven Kapitel 5 EU-retten og folkeretlige forpligtelser Civile sager Forkyndelsesforordningen Forkyndelsesforordningens indhold Haagerkonventionen om forkyndelse og Den nordiske retshjælpsoverenskomst Straffesager EU-retshjælpskonventionen Europarådets retshjælpskonvention og Den nordiske retshjælpsoverenskomst.. 51 Kapitel 6 Fremmed ret Norsk ret

6 6.1.1 Forkyndelsesformer Adressater Forkyndelse for juridiske personer Forsvarerens bistand til forkyndelse for tiltalte Svensk ret Forkyndelsesformer Adressater Forkyndelse for juridiske personer Kapitel 7 Arbejdsgruppens overvejelser Pligt til forkyndelse Civile sager Undladelse af forkyndelse i civile sager Undladelse af forkyndelse i indispositive sager Undladelse af forkyndelse i fogedsager Betalingspåkravssager Øvrige fogedsager Undladelse af forkyndelse i sager omfattet af skatteinddrivelsesloven Undladelse af forkyndelse i skiftesager Straffesager Forkyndelse af ankemeddelelser og anklageskrifter i ankesager Forkyndelse af tilsigelser i bødesager og af domme i straffesager Undladelse af forkyndelse i straffesager Forkyndelse af anklageskrift og indkaldelse Forkyndelse i bødesager med erstatningskrav Forkyndelse af dom Forkyndelsesformer De gældende forkyndelsesformer Adressater og forkyndelsessted ved postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse Forkyndelse for udlejeren mv Forkyndelse på arbejdspladsen Privates adgang til at foretage postforkyndelse Forkyndelse i Statstidende Indførelse af nye forkyndelsesformer Telefonforkyndelse Tidsfrister Adgangen til telefonnumre Digital forkyndelse Retsplejelovens regler om digital forkyndelse...107

7 Forenklet digital forkyndelse Konklusion Påmindelser på sms eller Tekniske muligheder Konklusion Forsvarerens bistand til forkyndelse for tiltalte Udpegning af en person til at modtage en forkyndelse Hvilken forkyndelsesform bør anvendes? Forkyndelse for juridiske personer Forkyndelsesformer Forkyndelse på bestyrelses- og direktionsmedlemmers bopæl Forkyndelse for interessentskaber Udenlandske forkyndelser Beskikkelse til at foretage stævningsmandsforkyndelser mv Beskikkelse til at foretage telefonforkyndelser mv Udkast til bekendtgørelse om forkyndelse Privates adgang til at foretage postforkyndelse Privates anmodninger om stævningsmandsforkyndelse Mulighed for at nægte at modtage dokumentet Forkyndelse på arbejdspladsen Politiets bistand til forkyndelse Kapitel 8 Lovudkast med bemærkninger Lovudkast Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser Kapitel 9 Administrative forskrifter Udkast til bekendtgørelse om forkyndelse

8 6

9 Kapitel 1 Indledning 1.1 Arbejdsgruppens nedsættelse og kommissorium I november 2009 besluttede Justitsministeriet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle foretage en gennemgang af regler og praksis vedrørende forkyndelse og overveje behovet for ændringer af retsplejeloven eller administrative forskrifter udstedt i medfør heraf. Af arbejdsgruppens kommissorium af 13. november 2009 fremgår bl.a. følgende: [Der] anvendes i dag betydelige ressourcer ved retterne og hos politiet på at få forkyndt indkaldelser mv. i både civile sager og straffesager. Det forekommer endvidere jævnligt, at manglende rettidig forkyndelse medfører omberammelser og udsættelser af retsmøder. Justitsministeriet har på denne baggrund besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal gennemgå regler og praksis vedrørende forkyndelse. Arbejdsgruppen skal på grundlag heraf vurdere, hvordan forkyndelser kan gennemføres mere effektivt under hensyntagen til retssikkerheden og formålet. Arbejdsgruppen skal endvidere overveje, om forkyndelse bør kunne undlades i flere tilfælde, eventuelt i sammenhæng med mulige ændringer af reglerne om genoptagelse - f.eks. i visse straffesager, hvor der bliver spørgsmål om andre sanktioner end bødestraf. Det bør overvejes, hvordan man bedst kan fremme anvendelsen af mindre ressourcekrævende forkyndelsesformer end stævningsmandsforkyndelse, herunder om der eventuelt bør indføres nye og mindre ressourcekrævende forkyndelsesmåder som f.eks. telefonisk forkyndelse. Det kan i forbindelse hermed f.eks. også overvejes, om der er behov for at opretholde reglen om, at postforkyndelse ikke kan iværksættes af private uden rettens medvirken. Det bør bl.a. også overvejes, om stævningsmandsforkyndelse i videre omfang bør kunne ske på arbejdspladsen uden, at der først er forsøgt forkyndelse på bopælen, og om stævningsmanden selv bør kunne få adgang til de personoplysninger m.v., som er nødvendige for at kunne forkynde på arbejdspladsen. Arbejdsgruppen bedes endelig overveje, om der bør indføres regler om forkyndelse for juridiske personer i retsplejeloven. I det omfang arbejdsgruppens overvejelser giver anledning til at foreslå ændringer af retsplejeloven eller administrative forskrifter udstedt i medfør heraf, anmodes arbejdsgruppen om at udarbejde udkast hertil. Arbejdsgruppen skal så vidt muligt afslutte sit arbejde inden udgangen af

10 Arbejdsgruppens forslag vil blive forelagt for Retsplejerådet til udtalelse, inden der i givet fald fremsættes lovforslag på området. 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning Ved betænkningens afgivelse havde arbejdsgruppen følgende sammensætning: Retspræsident Christian Lundblad (formand) Politiadvokat Marianne Birck, Politidirektørforeningen Dommer Søren Hafstrøm, Den Danske Dommerforening Specialkonsulent Helle Jensen, Skatteministeriet Statsadvokat Peter Brøndt Jørgensen, Foreningen af Statsadvokater Kriminalassistent Johan Kofod, Politiforbundet Advokat Mette Lauritzen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater Stævningsmand Per Nørgaard, Stævningsmændenes Landsforening Sekretariatschef Ulla Otken, Dommerfuldmægtigforeningen Kontorfuldmægtig John Spøhr, HK Landsklubben Danmarks Domstole Kontorchef Mette Undall-Behrend, Justitsministeriet Udviklingschef Joy Winter, Domstolsstyrelsen Ved indledningen af arbejdet var kontorchef Christina Toftegaard Nielsen, Justitsministeriet, medlem af arbejdsgruppen. Hun blev afløst af kontorchef Mette Undall-Behrend, Justitsministeriet, den 17. januar Fuldmægtig Louise Mundt Dinesen, Justitsministeriet, har fungeret som sekretær for arbejdsgruppen. 1.3 Arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen har afholdt 17 møder i perioden februar 2010 til oktober Betænkningen er udarbejdet af arbejdsgruppen og vil blive forelagt Retsplejerådet til udtalelse. Arbejdsgruppen har foretaget en gennemgang af regler og praksis vedrørende forkyndelse og overvejet behovet for ændringer af retsplejeloven eller administrative forskrifter udstedt i medfør heraf. I arbejdsgruppens overvejelser har bl.a. indgået de anbefalinger, der fremgår af rapporten Kvantificering af effektiviseringstiltag samt opdatering af sagsmodel for de 8

11 danske byretter, der er udarbejdet af The Boston Consulting Group (BCG), som er en privat konsulentvirksomhed. Siden nedsættelsen af arbejdsgruppen har Justitsministeriet desuden modtaget henvendelser fra myndigheder, private borgere mv. om forkyndelse. En række af disse henvendelser er ligeledes indgået i arbejdsgruppens overvejelser. Arbejdsgruppen afgiver herved betænkningen til justitsministeren. København, den 9. november 2011 Christian Lundblad (formand) Marianne Birck Søren Hafstrøm Helle Jensen Peter Brøndt Jørgensen Johan Kofod Mette Lauritzen Per Nørgaard Ulla Otken John Spøhr Mette Undall-Behrend Joy Winter Louise Mundt Dinesen (sekretær) 9

12 10

13 Kapitel 2 Sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser Arbejdsgruppen om revision af reglerne om forkyndelse foreslår på baggrund af sine overvejelser en modernisering af retsplejelovens regler om forkyndelse. Arbejdsgruppen har i overensstemmelse med sit kommissorium overvejet, om forkyndelse kan undlades i flere tilfælde end i dag, se afsnit 7.1, og om der bør foretages ændringer i de gældende regler om forkyndelsesformer, se afsnit Arbejdsgruppen har ikke fundet anledning til at ophæve kravet om forkyndelse i nævneværdigt omfang, men foreslår følgende ændringer vedrørende postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse: Retsplejelovens 157 indeholder regler om postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse bl.a. for udlejeren og på arbejdspladsen. Arbejdsgruppen foreslår, at der indføres en ny regel i 157 om, at forkyndelse hvis den pågældende ikke selv træffes kan ske for ledelsen eller personalet på en institution eller et hospital, hvor den pågældende er bosat eller midlertidigt opholder sig, medmindre ledelsen eller personalet oplyser, at den pågældende ikke længere opholder sig på stedet. I dag er forkyndelse på arbejdspladsen subsidiær i forhold til forkyndelse på bopælen. Arbejdsgruppen foreslår, at adgangen til at foretage forkyndelse på arbejdspladsen ligestilles med adgangen til at foretage forkyndelse på bopælen. For så vidt angår postforkyndelse finder arbejdsgruppen i øvrigt, at der ikke er noget til hinder for at give de godkendte, private klage- eller ankenævn mulighed for at iværksætte denne forkyndelsesform uden rettens medvirken. Arbejdsgruppen foreslår således, at der i bekendtgørelsen om forkyndelse indføres en regel herom. Arbejdsgruppen har dernæst overvejet, om der bør indføres nye og mindre ressourcekrævende forkyndelsesformer, se afsnit

14 Arbejdsgruppens flertal foreslår for det første, at der indføres regler om telefonforkyndelse. Forslaget om telefonforkyndelse indebærer, at den meddelelse, der skal forkyndes, med eventuelle bilag telefonisk gives den pågældende, der forinden eller efterfølgende får tilsendt eller overdraget dokumentet. Det foreslås, at telefonforkyndelse kun skal kunne ske for den pågældende personlig. Meddelelsen anses således for forkyndt, hvis personen vedkender sig at være den person, der skal ske forkyndelse for, og personen i øvrigt må antages at have forstået telefonsamtalen. Forkyndelsen anses for sket den dag, meddelelsen telefonisk gives den pågældende. Det er således ikke en betingelse, at den pågældende modtager dokumentet. Det foreslås i øvrigt, at der indføres en beskikkelsesordning for personer, der skal foretage telefonforkyndelse, svarende til den, der gælder for stævningsmænd. Arbejdsgruppens flertal er af den opfattelse, at det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at indføre telefonforkyndelse som ny forkyndelsesform. Flertallet vurderer, at effektivitetshensyn taler for at indføre telefonforkyndelse, da det vil være ressourceog tidsbesparende. Flertallet antager, at over halvdelen af sagerne vil være egnede til telefonforkyndelse, men bemærker samtidig, at antallet af sager, hvor det lykkes at foretage telefonforkyndelse, ikke kan forudsiges. Der vil i øvrigt være et vist ressourcespild forbundet med de sager, hvor man forgæves forsøger telefonforkyndelse. Et mindretal (repræsentanten for Stævningsmændenes Landsforening) er af den opfattelse, at telefonforkyndelse ikke bør indføres som ny forkyndelsesform. Mindretallet mener, at det ikke vil være retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, og vurderer, at telefonforkyndelse ikke vil være ressource- og tidsbesparende. Arbejdsgruppen foreslår desuden, at der indføres regler om en ny digital forkyndelsesform forenklet digital forkyndelse. Forslaget om forenklet digital forkyndelse indebærer, at den meddelelse, der skal forkyndes, med eventuelle bilag gøres tilgængelig for den pågældende i en digital postkasse, der anvendes til sikker digital kommunikation med det offentlige (f.eks. og Efter forslaget anses meddelelsen for forkyndt, hvis meddelelsen åbnes af den pågældende. Når meddelelsen åbnes, sendes en besked om, 12

15 at meddelelsen er blevet åbnet, automatisk retur til myndigheden. Der vil altså være tale om en automatisk funktionalitet, og borgeren eller virksomheden vil ikke have mulighed for at vælge, om beskeden afsendes. Forkyndelsen anses for sket den dag, den pågældende åbner meddelelsen. Med henblik på at undgå, at tiltalte og vidner udebliver fra retsmøder, foreslår arbejdsgruppen i tilknytning hertil, at der etableres adgang til, at retterne og politiet kan sende sms-påmindelser til personer, der skal møde i retten: Husk retsmøde [dato/kl.] i [retten]. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at retsplejelovens regler om digital forkyndelse ( 154, stk. 2, 155, nr. 2, og 156 a) sættes i kraft, når domstolenes nye sagsbehandlingssystemer De Juridiske Fag Systemer (JFS) er indført, og at 154, stk. 2, og 156 a ændres, således at også andre myndigheder end domstolene får mulighed for at foretage digital forkyndelse. Reglerne om digital forkyndelse vil få et selvstændigt anvendelsesområde i forhold til forkyndelse for myndigheder og advokater. Hertil kommer, at der vil kunne foretages digital forkyndelse i de digitale postkasser, der anvendes til digital kommunikation med det offentlige, indtil det tidspunkt, hvor eventuelle regler om forenklet digital forkyndelse er gennemført. Det bemærkes dog, at arbejdsgruppen ikke har foretaget en nærmere vurdering af de økonomiske konsekvenser forbundet med gennemførelse af digital forkyndelse, forenklet digital forkyndelse og en sms-påmindelsesordning, og at en afklaring heraf naturligvis vil være nødvendig, før der træffes endelig beslutning om gennemførelse af sådanne ordninger. Arbejdsgruppen har herudover overvejet, om der bør indføres regler om forkyndelse for juridiske personer i retsplejeloven. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at retsplejeloven for fuldstændighedens skyld bør indeholde sådanne regler. Arbejdsgruppen foreslår således, at der indføres en regel om, hvilke forkyndelsesformer der kan anvendes i forhold til juridiske personer, og en regel om, hvem der kan modtage forkyndelser på den juridiske persons vegne, og hvor forkyndelse kan finde sted. 13

16 Arbejdsgruppen foreslår, at samtlige forkyndelsesformer bortset fra telefonforkyndelse skal kunne anvendes i forhold til juridiske personer. I relation til den personkreds, der kan modtage en forkyndelse på den juridiske persons vegne, foreslår arbejdsgruppen en udvidelse, idet der fremover hvis et direktionsmedlem, et bestyrelsesmedlem eller en anden, der har ansvar for den juridiske persons anliggender, ikke træffes på sin bopæl skal kunne ske postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse dér for personer over 18 år, der hører til husstanden. Der henvises i det hele til afsnit 7, som indeholder en række yderligere forslag, der ikke er omtalt her. Arbejdsgruppen har på baggrund af sine overvejelser udarbejdet et udkast til lovforslag med bemærkninger, se afsnit 8. Arbejdsgruppen foreslår endelig, at de gældende bekendtgørelser (bekendtgørelse nr. 255 af 20. juni 1972 om instruks for stævningsmænd og bekendtgørelse nr. 256 af 20. juni 1972 om forkyndelse) ophæves og erstattes af én bekendtgørelse, se udkastet til bekendtgørelse om forkyndelse i afsnit 9. 14

17 Kapitel 3 Gældende ret Reglerne om forkyndelse af processuelle meddelelser i civile sager og straffesager findes i retsplejelovens kapitel 17 og i bekendtgørelse nr. 255 af 20. juni 1972 om instruks for stævningsmænd, bekendtgørelse nr. 256 af 20. juni 1972 om forkyndelse samt bekendtgørelse nr. 508 af 1. juli 1998 med senere ændringer om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger. Til retsplejelovens almindelige regler om forkyndelse knytter sig reglerne om stævningsmænd i retsplejelovens 57, 58 og 67 og en lang række særlige bestemmelser om, i hvilke tilfælde visse processuelle meddelelser skal forkyndes. Herudover er det i nogle regler uden for retsplejeloven bestemt, at visse meddelelser skal forkyndes. Den seneste større ændring af reglerne om forkyndelse blev gennemført ved lov nr. 66 af 8. marts 1972 om ændring af retsplejeloven (Forkyndelser m.v.), der trådte i kraft den 1. juli Hertil kommer, at en arbejdsgruppe nedsat under Justitsministeriet afgav betænkning nr om forkyndelse i Hvad er forkyndelse? Der må sondres mellem meddelelser og forkyndelser. Forkyndelse har til formål at sikre, at en meddelelse kommer frem til adressaten, således at adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet, samt at sikre den, der har iværksat forkyndelsen, det fornødne bevis for, at meddelelsen er kommet frem, således at de til forkyndelsen knyttede retsvirkninger kan indtræde. 1 Fælles for de nuværende forkyndelsesformer er således, at de tjener til at sikre, at det kan bevises, at dokumentet er kommet frem. 1 Se Arbejdsgruppens kommissorium og betænkning nr. 1202/1990, side

18 3.1.1 Pligt til forkyndelse I det følgende beskrives retsplejelovens regler om pligt til forkyndelse i civile sager (afsnit ), herunder fogedsager og skiftesager, og straffesager (afsnit ). I afsnit om skiftesager beskrives ligeledes nogle regler om forkyndelse uden for retsplejeloven. Foruden de regler, der omtales i afsnit og , indeholder retsplejeloven nogle generelle regler om pligt til forkyndelse, som finder anvendelse såvel i civile sager som i straffesager. Det følger således af retsplejelovens 175, stk. 1, at indkaldelse til at møde som vidne skal forkyndes for vidnet. Forkyndelse skal dog ikke ske, hvis vidnet er til stede i retten eller umiddelbar nærhed heraf, jf Udebliver et vidne uden lovligt forfald eller uden i tide at have meldt sit forfald, kan retten pålægge vidnet en bøde eller erstatning, jf. 178, stk. 1, nr. 1, 3 og 4. Hvis vidnet er fraværende, og der træffes afgørelse om, at bøde eller erstatning pålægges vidnet, skal afgørelsen forkyndes for den pågældende, jf. 178, stk. 2. Endvidere skal dekret om udmeldelse af syns- og skønsmænd forkyndes for de udmeldte i overensstemmelse med de for vidner givne regler, jf. retsplejelovens 203, stk. 1. Ifølge Bernhard Gomard og Michael Kistrup er forkyndelse af udmeldelsesdekretet i almindelighed overflødig og sker derfor vistnok aldrig i praksis. 2 Endelig er der en særlig regel i skatteinddrivelseslovens 9, hvorefter forkyndelse i de af loven omfattede sager kan erstattes af anden meddelelse til skyldneren, jf. nærmere herom i afsnit Civile sager Efter retsplejelovens 153, stk. 1, skal processuelle meddelelser i borgerlige sager forkyndes, medmindre andet er bestemt i loven. I medfør af 154, stk. 1, gives meddelelser fra retten på den måde, som rettens formand bestemmer, medmindre loven indeholder anden forskrift. 2 Se Bernhard Gomard og Michael Kistrup, Civilprocessen, 6. udgave, 2007, side 635, note

19 Det er anført i betænkning nr. 1202/1990 om forkyndelse, at 154, stk. 1, i praksis indebærer en betydelig begrænsning af hovedreglen i retsplejelovens 153, stk Som nævnt i afsnit 3.1 må der sondres mellem meddelelser og forkyndelser. Kapitel 17 i den oprindelige retsplejelov havde titlen Forkyndelser og Meddelelser. Kapitlet indledtes med bestemmelser om forkyndelse, herunder en bestemmelse svarende til den nugældende 153. I forlængelse af bestemmelserne om forkyndelse fulgte bestemmelser om meddelelser, herunder en bestemmelse svarende til den nugældende 154, stk. 1 og 3. Forud for lov nr. 66 af 8. marts 1972, der trådte i kraft den 1. juli 1972, afgav Retsplejerådet den 14. december 1970 en særudtalelse vedrørende forkyndelse. Udtalelsen indeholdt et udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, hvori rådet foreslog, at der blev foretaget en række ændringer af bestemmelserne i kapitel 17. Rådet foreslog bl.a. at ændre kapitlets titel til Meddelelser og forkyndelser. Forslaget indledtes således med en bestemmelse om meddelelser svarende til den nugældende 154, stk. 1 og 3. Bestemmelsen blev foreslået affattes således: 153. Meddelelser fra retten sker på den måde, som rettens formand bestemmer, medmindre loven foreskriver, at meddelelsen skal forkyndes eller gives på anden særlig måde. Stk. 2. Rettens beslutning om, hvorledes meddelelsen skal gives, er ikke genstand for kære. Retsplejerådet foreslog bestemmelserne om forkyndelse, herunder en bestemmelse, der delvist svarer til den nugældende 153, indsat i forlængelse heraf. Bestemmelsen blev foreslået affattet således: 154. Skal en meddelelse efter denne lov forkyndes, skal forkyndelsen foregå efter reglerne i Retsplejerådet anførte følgende i bemærkningerne til den foreslåede 154: Efter rådets opfattelse bør der i de enkelte bestemmelser, som foreskriver, at der skal gives meddelelse, tages stilling til, om meddelelsen skal forkyndes, således at kap. 17 alene indeholder regler om, hvorledes forkyndelse skal ske. Som følge heraf er i 154 optaget en bestemmelse om, at såfremt en meddelelse skal forkyndes, skal det ske efter 3 Se betænkning nr. 1202/1990, side

20 reglerne i de følgende paragraffer. Fremgangsmåden medfører, at der må foretages ændring af en del andre bestemmelser i retsplejeloven. Den foreslåede ændring af titlen på kapitel 17 og de foreslåede ændringer af 153 og 154 blev ikke gennemført. Af bemærkningerne til den nugældende 153, stk. 1 og 2, som blev indsat ved lov nr. 66 af 8. marts 1972 om ændring af retsplejeloven (Forkyndelser m.v.), fremgår bl.a. følgende herom: Bestemmelserne i 153, stk. 1 og 2, er ikke medtaget i retsplejerådets udkast, idet der efter rådets opfattelse i de enkelte bestemmelser, som foreskriver, at der skal gives meddelelse, bør tages stilling til, om meddelelsen skal forkyndes. For så vidt angår borgerlige sager finder justitsministeriet imidlertid, at denne ændring bør afvente retsplejerådets kommende betænkning om behandling af borgerlige sager og betænkning fra udvalget angående revision af reglerne om udlæg og udpantning m.v. I de lovudkast, der er indeholdt i disse betænkninger, vil der være taget stilling til, hvilke meddelelser der skal forkyndes. Den gældende bestemmelse i 153, stk. 1, foreslås derfor opretholdt indtil videre med enkelte sproglige ændringer [ ]. I betænkning nr. 634/1971 om udlæg og udpantning og betænkning nr. 698/1973 om behandling af borgerlige sager samt de efterfølgende lovforslag 4 gøres der ingen bemærkninger om retsplejelovens 153, stk. 1, og heller ikke om baggrunden for, at man undlod at ophæve bestemmelsen i forbindelse med disse lovændringer. Det foreskrives i en række bestemmelser i retsplejeloven, at der skal ske forkyndelse af nærmere angivne meddelelser i civile sager, se herom i det følgende. I Kommenteret Retsplejelov er anført følgende om 153: Retsplejerådet havde oprindelig foreslået, at der i lighed med, hvad der gælder inden for strafferetsplejen, jf. stk. 2 i de enkelte bestemmelser, som foreskriver, at der gives meddelelse, bør tages stilling til, om meddelelsen skal forkyndes. Justitsministeriet fandt imidlertid, at denne ændring burde afvente kommende lovreformer inden for den borgerlige retspleje, jf. FT , tillæg A, sp. 65 og Zahle i J De af Justitsministeriet i FT bebudede lovreformer er nu gennemført, uden at 153, stk. 1, er blevet ophævet. Det generelle krav om forkyndelse i 153, stk. 1, synes i dag i modstrid med en række regler i den borgerlige retspleje [ ] der udtrykkeligt 4 Se lov nr. 258 af 26. maj 1976 om ændring af retsplejeloven, udpantningsloven og lov om inddrivelse af underholdsbidrag (Udlæg og udpantning m.v.) og lov nr. 260 af 8. juni 1979 om ændring af retsplejeloven m.v. (Behandling af borgerlige sager m.v.). 18

21 foreskriver forkyndelse, og dermed forudsætter, at forkyndelse vel ikke i almindelighed er nødvendig. 5 Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen og Lasse Højlund Christensen anfører følgende om 153, stk. 1, og 154, stk. 1: Der lægges således efter ordlyden op til en sondring mellem processuelle meddelelser og (andre) meddelelser fra retten, men henset til bestemmelsernes forhistorie skal Rpl 153, stk. 1, formentlig bortfortolkes. Bestemmelserne blev i deres nuværende udformning indsat i retsplejeloven i Retsplejerådet havde i et forslag til bestemmelserne alene medtaget en bestemmelse svarende til Rpl 154, idet der i de enkelte bestemmelser, som foreskriver, at der skal gives meddelelse, [bør] tages stilling til, om meddelelsen skal forkyndes. Justitsministeriet foreslog derimod en til Rpl 153 svarende bestemmelse opretholdt, indtil nogle konkrete lovændringer der bl.a. skulle tage stilling til, om der i en række tilfælde skulle ske forkyndelse blev gennemført. Disse lovændringer blev efterfølgende gennemført, men Rpl 153 blev ikke ophævet. Rettens formand bestemmer således formen, såfremt der ikke er krav om forkyndelse eller i øvrigt foreskrevet en særlig form for meddelelse i den relevante bestemmelse. 6 I litteraturen antages det således, at retsplejelovens 153, stk. 1, er en reminiscens fra en tidligere retsstilling. I praksis foretages forkyndelse i en række sager i tilfælde, hvor det ikke er bestemt i de enkelte bestemmelser i retsplejeloven, f.eks. forkyndelse af udeblivelsesdomme i sager om ægteskab eller forældremyndighed (kapitel 42) og af resultatet af retsgenetiske undersøgelser i faderskabssager (kapitel 42 a). Det må anses for uafklaret, om disse forkyndelser i dag sker som følge af den foreskrevne pligt til at foretage forkyndelse i 153, stk. 1, eller i medfør af 154, stk. 1, hvorefter meddelelser fra retten gives på den måde, som rettens formand bestemmer. Det bemærkes i den forbindelse, at en part i en civil sag kan give afkald på at få underretning om processuelle meddelelser ved forkyndelse, jf. retsplejelovens 160, 1. pkt. Har en part antaget en advokat til at udføre sagen, kan forkyndelse vedrørende sagen ske for advokaten, jf. 161, og advokaten kan på partens vegne give afkald på kald og varsel. Det følger af retsplejelovens 350, stk. 1, at retten lader stævningen forkynde for sagsøgte. Retten forkynder samtidig et pålæg om indlevering af svarskrift for sagsøgte, 5 Se Kommenteret Retsplejelov, bind I, 2008, side Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen og Lasse Højlund Christensen, Den civile retspleje, 2010, side

22 jf. 351, stk. 1. Efter retsplejelovens 406, stk. 1, skal der også ske forkyndelse af stævningen og pålæg om indlevering af svarskrift i sager om småkrav, jf. henvisningen til kapitel 33, som dog modificeres i bestemmelsens stk Påstande eller anbringender, som ikke er angivet i stævningen, kan kun tages i betragtning til skade for sagsøgte, hvis ændringerne er foretaget i et retsmøde, hvor sagsøgte var repræsenteret, eller hvis ændringerne er forkyndt for sagsøgte, jf. 352, stk. 1, og 360, stk. 3. Tilsvarende kan modkrav kun tages i betragtning, hvis de er fremsat i et retsmøde, hvor sagsøgeren var repræsenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for sagsøgeren, jf. 359 og 360, stk. 1. Retten lader endvidere ankestævningen forkynde for indstævnte, jf. retsplejelovens 375 og 410, stk. 3, for så vidt angår ankestævninger i sager om småkrav. Hvis indstævnte har udvidet sin påstand eller fremsat anbringender, der ikke var påberåbt i 1. instans, kan hensyn hertil kun tages, såfremt ændringen eller fremsættelsen er foretaget i et retsmøde, hvor appellanten var mødt, eller i et processkrift, der er forkyndt for appellanten, jf. 379 og 386, stk. 1. Tilsvarende gælder det, at hvis indstævnte udebliver, og appellanten har udvidet sin påstand eller fremsat anbringender, der ikke var fremsat i 1. instans, kan hensyn hertil kun tages, såfremt ændringen eller fremsættelsen er foretaget i et retsmøde, hvor indstævnte var mødt, eller i et processkrift, der er forkyndt for indstævnte, jf. 386, stk Indispositive sager Der gælder nogle særregler om forkyndelse i sager om ægteskab og forældremyndighed (retsplejelovens kapitel 42). Det følger således af 450, stk. 2, at de sagsøgte i sager om omstødelse af ægteskab, der anlægges af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, skal give møde efter samme regler, som gælder for vidner (herunder 175 og 178, stk. 2). Det følger endvidere af 450 b, 2. pkt., at retten i sager om forældremyndighed eller barnets bopæl mv. om nødvendigt kan pålægge en part at give møde og afgive forklaring efter samme regler, som gælder for vidner (herunder 175 og 178, stk. 2). Der gælder endvidere nogle særregler om forkyndelse i faderskabssager (kapitel 42 a), jf. retsplejelovens 456 m, stk. 3, om forkyndelse af meddelelse om sagens anlæg og tilsigelser, 456 h, stk. 7, om vidnetvang og retsgenetiske undersøgelser, og 456 i, 20

23 stk. 1 og 2, om moderen og den eller de mænd, der er parter i sagen. Endelig skal der i medfør af 456 n, stk. 2, ske forkyndelse af dommen i faderskabssager Fogedsager Retsplejelovens særlige regler om pligt til forkyndelse af meddelelser i fogedsager omtales i det følgende. Det følger af retsplejelovens 477 d, stk. 1, at retten lader betalingspåkrav vedhæftet Domstolsstyrelsens vejledning forkynde for skyldneren, medmindre udlæg er udelukket efter 490 eller konkurslovens 12 c, 31 eller 207, og fordringshaveren har anmodet om, at forkyndelse i så fald undlades. Hvis skyldneren har indsigelser mod kravet, skal disse fremsættes inden 14 dage fra forkyndelsen (i udlandet, på Færøerne og i Grønland er fristen dog 4 uger). Hvis skyldneren ikke fremsætter indsigelser mod kravet, giver fogedretten betalingspåkravet påtegning. Har fordringshaveren anmodet om foretagelse af udlæg uden fornyet anmodning, iværksætter fogedretten tvangsfuldbyrdelse på grundlag af betalingspåkravet, jf. 477 e, stk. 1 og 2. Skyldneren indkaldes således til at møde i fogedretten. Hvis der skal være mulighed for at politifremstille skyldneren, forkyndes indkaldelsen for den pågældende. Som udgangspunkt skal der endvidere hvis fuldbyrdelse forlanges på grundlag af udpantningsret ske forkyndelse af meddelelse om fogedforretning for skyldneren, jf. 493, stk. 3, jf Forkyndelse skal dog ikke ske, hvis andet er bestemt i lovgivningen, se afsnit om sager omfattet af skatteinddrivelsesloven. Fogedretten kan endvidere bestemme, at et krav skal kunne fuldbyrdes, selv om forkyndelse af meddelelse efter 493, stk. 3, ikke er sket, hvis skyldneren samtykker, eller det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet, jf. 486, stk. 2. Det er desuden en forudsætning for politifremstilling af en skyldner, at lovlig tilsigelse er forkyndt for ham eller hende, jf. 494, stk. 2, og bestemmelsens stk. 4 om fremstilling af en forenings eller et selskabs direktør eller i fornødent fald et medlem af bestyrelsen. I retsplejelovens kapitler om umiddelbare fogedforretninger, arrest og forbud henvises i øvrigt til 494, stk. 2 og 4, jf. således 598, stk. 2 (om umiddelbare fogedforretninger), 631, stk. 2 (om arrest), og 646, stk. 2 (om forbud). 21

24 Det følger af retsplejelovens 561, stk. 1, 1. pkt., at fogedretten, når den har modtaget anmodning om tvangsauktion over fast ejendom, indkalder skyldneren til møde, såfremt ejendommen benyttes til beboelse for denne eller hans familie, eller hvis fogedretten i øvrigt finder, at der er behov for et møde. Indkaldelsen af skyldneren sendes ved anbefalet brev, eller hvis skyldnerens adresse ikke kendes, bekendtgør fogedretten indkaldelsen i Statstidende, jf. bestemmelsens stk. 1, 4. og 5. pkt. I stedet for at indkalde skyldneren til et møde kan fogedretten dog, hvis den skønner det forsvarligt, skriftligt meddele denne, at der er indgivet anmodning om tvangsauktion, jf. bestemmelsens stk. 5, 1. pkt. Ved lov nr. 447 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven mv. (Digital kommunikation i retsplejen mv.) blev der endvidere indført adgang til at forkynde indkaldelsen til vejledningsmødet. Følgende er anført i bemærkningerne til loven: Efter 561, stk. 1, 4. pkt., skal indkaldelse til et vejledningsmøde for skyldneren ved tvangsauktion ske ved anbefalet brev. Med henblik på at give mulighed for at anvende digital kommunikation også i disse tilfælde foreslås det, at indkaldelsen også skal kunne forkyndes for den pågældende, således at den foreslåede nye digitale forkyndelse i givet fald kan anvendes [ ]. Reglerne om digital forkyndelse, herunder ændringen af 561, stk. 1, er endnu ikke sat i kraft, se afsnit Endelig skal underretning eller tilsigelse til forretninger om panthavers overtagelse af brugen af en ejendom som udgangspunkt forkyndes for pantsætter, jf. 589, stk Sager omfattet af skatteinddrivelsesloven Skatteinddrivelsesloven gælder for inddrivelse af skatter, afgifter, bøder og andre ydelser, der opkræves eller inddrives af det offentlige, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret, jf. 1. Det følger af skatteinddrivelseslovens 5, at udlæg, hvis ikke andet er bestemt i loven, foretages efter reglerne i retsplejelovens kapitler Som også nævnt ovenfor skal der som udgangspunkt hvis fuldbyrdelse forlanges på grundlag af udpantningsret ske forkyndelse af meddelelse om fogedforretning for skyldneren, jf. retsplejelovens 493, stk

25 Forkyndelseskravet er dog uden praktisk betydning i sager omfattet af skatteinddrivelsesloven, jf. denne lovs 9, stk. 1. Efter 9, stk. 1, kan forkyndelse for de enkelte skyldnere erstattes af en bekendtgørelse i de mest udbredte dagblade. Bekendtgørelse kan først ske efter sidste rettidige betalingsdag, og udlæg kan tidligst foretages 7 dage efter bekendtgørelsen. Efter 9, stk. 2, kan udlæg foretages uden forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse, hvis dette tydeligt er angivet på indbetalingskort eller anden skriftlig meddelelse til skyldneren, hvori beløbets størrelse og sidste rettidige indbetalingsdag er anført. Udlæg kan tidligst foretages 7 dage efter sidste rettidige betalingsdag. Gives meddelelse efter sidste rettidige betalingsdag, kan udlæg tidligst foretages 7 dage efter afsendelsen af meddelelsen. Det følger desuden af skatteinddrivelseslovens 7, stk. 1, at pantefogeder kan træffe bestemmelse om fremstilling af skyldnere ved politiets foranstaltning efter reglerne i retsplejelovens 494, stk. 2 og 3. Der kan uanset bestemmelsen i retsplejelovens 494, stk. 3, træffes bestemmelse om fremstilling for at fremskaffe oplysning om skyldnerens arbejdsgiver til brug for lønindeholdelse, såfremt restanceinddrivelsesmyndigheden ikke i forvejen måtte være bekendt med, hvem der er arbejdsgiver. Politifremstilling af en skyldner forudsætter, at lovlig tilsigelse er forkyndt for ham eller hende, jf. retsplejelovens 494, stk Skiftesager En række lovbestemmelser foreskriver pligt til forkyndelse i skiftesager. Særreglen i retsplejelovens 664, stk. 2, fastsætter således, at i sager om skifte af fællesbo skal ankestævningen forkyndes for såvel den ankendes modpart som for skifteretten, der på boets bekostning skal sørge for, at der i fornødent omfang tages til genmæle. Denne bestemmelse er dog ophævet ved lov nr. 594 af 14. juni 2011 om ægtefælleskifte m.v., som træder i kraft den 1. marts Hertil kommer særregler i konkursloven om forkyndelse. Det følger således af konkurslovens 23, stk. 2 og 3, at en fordringshavers konkursbegæring skal forkyndes for skyldneren, medmindre han på anden måde er gjort bekendt med begæringen. I medfør af lovens 253 skal der endvidere ske forkyndelse af en ankestævning såvel 23

26 for den ankendes modpart som for kurator eller, hvor ingen kurator er beskikket, for skifteretten eller skifterettens medhjælper. Det følger i øvrigt af konkurslovens 139, stk. 2, at i en sag anlagt af skyldneren inden konkursen, kan modfordringer gøres gældende til selvstændig dom, hvis de inden konkursdekretets afsigelse er fremsat i et retsmøde, hvor skyldneren var repræsenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for skyldneren. Tilsvarende følger det af dødsboskiftelovens 108, at modkrav kan påkendes i en sag anlagt af afdøde ved de almindelige domstole inden dødsfaldet, hvis de er fremsat af sagsøgte i et retsmøde, hvor afdøde var til stede eller repræsenteret, eller i et processkrift, der var forkyndt for afdøde inden dødsfaldet Straffesager Det følger af den generelle regel i retsplejelovens 153, stk. 2, at der kun skal ske forkyndelse i straffesager, hvis dette er særligt bestemt. Retsplejeloven indeholder en række regler om forkyndelse af meddelelser i straffesager, som beskrives i det følgende Inden hovedforhandlingen Hvis der er truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, er udgangspunktet, at strafforfølgning mod den, der har været sigtet, kun kan fortsættes efter den overordnede anklagemyndigheds bestemmelse, hvis meddelelse herom er forkyndt for den pågældende inden 2 måneder fra afgørelsens dato, jf. retsplejelovens 724, stk. 2. Det følger endvidere af retsplejelovens 748, stk. 4, at sigtedes udeblivelse fra et retsmøde kun kan medføre retsvirkninger, hvis tilsigelse til retsmødet er lovligt forkyndt og indeholder oplysninger om virkningerne af udeblivelse. I medfør af retsplejelovens 802, stk. 3, kan der foretages beslaglæggelse af en mistænkts hele formue eller en del af denne, herunder formue, som den mistænkte senere måtte erhverve, såfremt tiltale er rejst for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og tiltalte har unddraget sig videre forfølgning i sagen. Har retten afsagt kendelse om beslaglæggelse af en formue eller en del af en formue, jf. 802, stk. 3, skal kendelsen forkyndes for tiltalte efter reglerne i 159 om forkyndelse i Statstidende, jf. 807, stk

27 Forkyndelse af anklageskrift og indkaldelse Retsplejeloven indeholder endvidere bestemmelser om forkyndelse af anklageskrift og indkaldelse af tiltalte mv. Det følger af lovens 835, stk. 2, at anklagemyndigheden forkynder en kopi af anklageskriftet for tiltalte, eventuelt i forbindelse med forkyndelse af indkaldelse, jf. 844, stk. 2. Sker forkyndelse af anklageskriftet for tiltalte ikke straks efter indledning af sagen, skal anklagemyndigheden sende en kopi af anklageskriftet til tiltalte i et anbefalet brev. Inden hovedforhandlingen kan anklagemyndigheden berigtige angivelser i anklageskriftet eller udvide tiltalen til andre strafbare forhold end de forhold, der er nævnt i anklageskriftet, hvilket sker ved indlevering og forkyndelse af yderligere eller nyt anklageskrift, jf. 836, stk. 1. Efter 844, stk. 2, sørger anklagemyndigheden endvidere for, at en indkaldelse med oplysning om tid og sted for hovedforhandlingen forkyndes for tiltalte med mindst 4 dages varsel, idet retten dog kan fastsætte et kortere varsel. I tilståelsessager er der ikke krav om forkyndelse af indkaldelsen, men forkyndelse sker i praksis, da udeblivelse kun kan medføre retsvirkninger (f.eks. anholdelse efter 757), hvis retten har forkyndt indkaldelsen indeholdende oplysninger om virkningerne af udeblivelse for sigtede, jf. 748, stk. 1 og 4. I straffesager, i hvilke der ikke medvirker lægdommere, forkynder retten indkaldelsen for tiltalte. Ved forkyndelsen skal der udleveres en kopi af anklageskriftet til tiltalte, jf. 896, stk. 2. Det følger af 896, stk. 4, at forkyndelse af indkaldelsen kan undlades, når der under sagen ikke er spørgsmål om højere straf end bøde. I så fald sender retten indkaldelsen og en kopi af anklageskriftet til tiltalte senest 2 uger før hovedforhandlingen. Sager om overtrædelse af færdselsloven behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel og 80, medmindre sagen kan afgøres med vedtagelse efter færdselslovens 119 a, jf. 119, stk. 1, 1. pkt. Dette indebærer, at forkyndelse af indkaldelsen sker efter de samme regler som andre straffesager. I færdselssager, hvor der ud over påstand om bøde er påstand om konfiskation, førerretsfrakendelse eller 25

28 erstatning, skal indkaldelsen dog forkyndes, hvis sagen skal kunne fremmes i tiltaltes fravær, jf. retsplejelovens 896, stk. 2, og 855, stk. 3, nr. 4. Det følger således også af 896, stk. 3, nr. 2, at indkaldelsen bl.a. skal angive, at tiltaltes udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår, uden mulighed for anke, jf. 855 og 902. Retsplejeloven indeholder desuden en særlig regel om nævningers udeblivelse. Hvis en nævning udebliver, og der træffes afgørelse om, at bøde pålægges nævningen, skal afgørelsen forkyndes for den pågældende, jf. 85, stk Forkyndelse af dom og ankemeddelelse Retsplejeloven indeholder desuden bestemmelser om forkyndelse af domme og ankemeddelelser mv. Udgangspunktet er, at der ikke skal ske forkyndelse af straffedomme. Det følger således af retsplejelovens 219 a, stk. 5, 1. pkt., at retten meddeler tiltalte udskrift af dommen. Hvis en sag imidlertid er fremmet i tiltaltes fravær, jf. 855, stk. 3, nr. 1-5, skal udskrift af dommen forkyndes. Hvis sagen er fremmet efter 855, stk. 3, nr. 4, om sagens fremme, når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 3 måneder eller andre retsfølger end konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning, skal forkyndelse af udskriften ske for tiltalte personlig, medmindre tilsigelsen har været forkyndt for denne personlig, jf. 219 a, stk. 5, 2. og 3. pkt. I medfør af 831, stk. 5, sker forkyndelse af domme i tilståelsessager efter de regler, som gælder for andre domme, der afsiges af byretten i straffesager. Ved lov nr. 493 af 17. juni 2008 om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger mv.) blev kravet om forkyndelse af anklagemyndighedens ankemeddelelser og anklageskrifter i ankesager i de ordinære ankesager, jf. retsplejelovens 902, jf. 904, ophævet. Formålet med ændringen var at lette fremgangsmåden for meddelelse til tiltalte om anklagemyndighedens anke, så meddelelse herom til tiltalte kan ske ved almindeligt og anbefalet brev, jf. 907, stk. 1. Byretten og tiltaltes forsvarer underrettes samtidig om anken ved almindeligt brev. Det følger dog af retsplejelovens 907, stk. 2, at der fortsat skal ske forkyndelse af anklagemyndighedens ankemeddelelser i de ekstraordinære ankesager. Ved anke til landsret med Procesbevillingsnævnets tilladelse efter retsplejelovens 903 eller anke 26

29 til Højesteret, der altid kræver tilladelse, jf. retsplejelovens 932, skal anke og kontraanke fra anklagemyndighedens side til skade for tiltalte således fortsat forkyndes. Det samme gælder eventuel anke fra anklagemyndighedens side efter udløb af ankefristen efter 910, stk. 2, 1. pkt., 1. led, som dog har et yderst snævert anvendelsesområde. I de ekstraordinære ankesager, hvor anken omfatter beviserne for tiltaltes skyld, og hvor anke ikke er sket efter 902, jf. 904, udarbejder anklagemyndigheden desuden et anklageskrift, der skal forkyndes for tiltalte, jf. 919, stk. 2. Der findes i øvrigt særlige regler i retsplejeloven, hvorefter statsadvokatens ankemeddelelse i visse private straffesager skal forkyndes for den private sagsøger, jf. 990, stk. 1 og 2. Endelig følger det af 970, stk. 1, at hvis kæremål rejses af anklagemyndigheden, skal kæremålet uden ophold forkyndes for sigtede, og når nogen anden for det foreliggende spørgsmåls vedkommende er at betragte som modpart, tillige for sidstnævnte, medmindre anklagemyndigheden i retten i den pågældendes overværelse har erklæret at ville rejse sådant kæremål Forkyndelsesformer Det følger af retsplejelovens 155, at forkyndelse kan ske ved brevforkyndelse, digital forkyndelse, postforkyndelse eller stævningsmandsforkyndelse. Efter 155 er de forskellige forkyndelsesformer sideordnede. Den, der iværksætter forkyndelse, vælger således selv, på hvilken måde forkyndelse skal ske, jf. 1, stk. 1, i bekendtgørelsen om forkyndelse. 7 Ud over de ovennævnte almindelige forkyndelsesregler indeholder retsplejeloven bl.a. regler om forkyndelse i udlandet og i Statstidende. Forkyndelse i udlandet efter retsplejelovens 158 kan kun ske, hvis det ikke er muligt at foretage forkyndelse her i landet. Forkyndelse i Statstidende kan kun ske, når ingen af retsplejelovens øvrige forkyndelsesformer giver mulighed for at gennemføre forkyndelsen, jf , stk. 2, i bekendtgørelsen om forkyndelse indeholder dog en undtagelse til 1, stk. 1, om valgfrihed, se afsnit

30 Det følger desuden af 162, stk. 1, at en beslutning om tidspunktet for et nyt møde eller for en retshandlings foretagelse, der træffes i et retsmøde, anses for at være forkyndt for de personer, der er til stede i retsmødet. Beslutningen kan også anses for at være forkyndt for en part eller rettergangsfuldmægtig, der deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation, jf. retsplejelovens 32 c og bemærkningerne til denne bestemmelse, som blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreformen). Efter 162, stk. 2, anses beslutningen efter bestemmelsens stk. 1 endvidere for at være forkyndt for personer, der har været lovligt tilsagt til mødet, men som enten er udeblevet eller uberettiget har forladt mødet, forinden beslutningen blev truffet. Retten bør dog give de pågældende meddelelse om beslutningen, hvis denne må antages at være af særlig interesse for dem. Efter retsplejelovens 163, stk. 1, er en forkyndelse gyldig, selv om meddelelsen ikke kommer til vedkommendes kundskab. Er det dokument, der skal forkyndes, kommet vedkommende i hænde, anses forkyndelse for sket, selv om forkyndelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med reglerne i , jf. 163, stk Brevforkyndelse, postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse Ved brevforkyndelse sendes eller afleveres meddelelsen til adressaten, der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen på en genpart af dokumentet eller, hvis forkyndelsen foretages ved rettens eller anklagemyndighedens foranstaltning, et særligt modtagelsesbevis, jf. retsplejelovens 155, nr. 1. Meddelelsen anses for forkyndt, hvis genparten eller modtagelsesbeviset er underskrevet af den pågældende personlig. Forkyndelse anses for sket den dag, modtageren anfører at have modtaget meddelelsen. Er ingen modtagelsesdag anført, eller er den angivne modtagelsesdag senere end datoen i poststemplet på tilbagesendelsen, anses forkyndelse for sket på poststemplets dato, jf Brevforkyndelse adskiller sig fra postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse ved, at brevforkyndelse kun kan ske for den pågældende personlig og forudsætter modtagerens aktive medvirken. 28

31 Ved postforkyndelse sendes meddelelsen til adressaten i brev med afleveringsattest, og stævningsmandsforkyndelse sker ved, at en stævningsmand afleverer meddelelsen til den pågældende. De nærmere regler om postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse findes i retsplejelovens 157, jf. også afsnit Det er efter denne bestemmelse udgangspunktet, at forkyndelse skal ske for den pågældende personlig på bopælen, det midlertidige opholdssted eller på arbejdsstedet, men træffes den pågældende ikke, kan forkyndelse ske for en nærmere bestemt personkreds på bopælen, opholdsstedet eller arbejdsstedet. Bestemmelsen regulerer således, både for hvem og hvor forkyndelse kan ske. Forkyndelse for den pågældende personlig er imidlertid gyldig, uanset hvor den sker, jf. retsplejelovens 157, stk. 1, nr. 1, hvorimod forkyndelse for personer, der hører til den i retsplejelovens 157, stk. 1, nr. 2, nævnte personkreds, kun kan ske, når de træffes på henholdsvis bopælen, opholdsstedet eller arbejdsstedet. Det bemærkes i den forbindelse, at der i 3 i bekendtgørelsen om forkyndelse og 6, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelsen om instruks for stævningsmænd er fastsat begrænsninger i adgangen til at foretage forkyndelse på den pågældendes arbejdssted. Det følger således af disse bestemmelser, at forkyndelse kun må ske på den pågældendes arbejdssted, såfremt det ikke kan antages, at der kan træffes nogen på hans bopæl eller opholdssted, over for hvem forkyndelse kan ske, eller særlige grunde i øvrigt taler for, at forkyndelsen sker på arbejdsstedet. Det bemærkes, at private ikke kan iværksætte postforkyndelse uden rettens medvirken, jf. 1, stk. 2, i bekendtgørelsen om forkyndelse Digital forkyndelse Reglerne om digital kommunikation, herunder digital forkyndelse, blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 447 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven mv. (Digital kommunikation i retsplejen m.v.), men er endnu ikke sat i kraft. Det følger af retsplejelovens 154, stk. 2, at meddelelser fra retten kan gives ved anvendelse af digital kommunikation, hvis modtageren har samtykket i at modtage meddelelser på denne måde, jf. dog 155, nr. 2. Bestemmelsens pendanter i konkurslovens 237 b, dødsboskiftelovens 115 b og fællesboskiftelovens 92 b ( 29