Bedre sundhed for de samme penge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre sundhed for de samme penge"

Transkript

1 Bedre sundhed for de samme penge Oplæg om bedre brugerbetaling på sundhedsydelser INTRO Danskerne bruger mange penge på sundhed. Hver gang der går 100 kroner til sundhed i Danmark, betaler danskerne selv de 17 kroner ud af egen lomme. Brugerbetalingen er en naturlig del af vores velfærdssamfund. Vi kan faktisk slet ikke undvære brugerbetalingen. Den skaffer mere end mere end 20 mia. kroner i statskassen hvert år. Den brugerbetaling, vi har i dag, er skæv og tilfældig. Falder man og slår kæben, er behandlingen gratis. Knuser man i stedet tænderne, må man selv betale - dyrt. Alvorlig sygdom i kroppen behandles gratis. Sidder den i tænderne kan regningen løbe op i et fem- og også sekscifret beløb. Det giver en fundamental utryghed, da den enkelte kan risikere så store regninger. For mange kan det udelukke behandling. Vores brugerbetaling er heller ikke lagt an på at skabe kloge incitamenter. Rigtigt brugt kan den give den enkelte et puf til at søge hjælp det rigtige sted først. Brugerbetalingen kan på den måde bidrage til at skabe mere sundhed for pengene. Vi er overbeviste om, at danskernes brugerbetaling kan indrettes bedre. Spørgsmålet er hvordan når målet er et solidarisk sundhedsvæsen, hvor vi får mest mulig sundhed for pengene. Det lette svar findes ikke. Vi må sande, at den store mangel på tilgængelig viden om brugerbetaling og dens effekter i Danmark og landene omkring os udgør en ekstra komplikation. Men den langsigtede ambition må være at udvikle et system, der bedre sikrer tryghed om brugerbetalingen og tager hensyn til de sårbare grupper og skaber et bedre sundhedsvæsen for de samme penge. Der er mange forskellige muligheder for at tilrettelægge brugerbetaling for at mindske effekterne i forhold til fordeling og social ulighed. Det er tilfældet med børnepasning og medicin, hvor betaling er afhængig af henholdsvis indkomst og behov. Noget tilsvarende kan gøres på andre områder, professor Torben M. Andersen (Mandag Morgen, ). Vores oplæg er skrevet, fordi vi mener, at det er vigtigt at tage principielt og samlet stilling til de mere end 20 milliarder kroner, danskerne hvert år betaler direkte ud af egen lomme. Det er naturligvis i orden løbende at justere hist og pist i brugerbetalingen noget enhver regering gør. Men der er behov for en principdiskussion. Den rejser vi med dette oplæg, der har afsæt i en følgende principper:

2 Ikke mere, men bedre brugerbetaling: Danmark har allerede et pænt omfang af brugerbetaling - dog relativt en smule mindre end vores nabolande.1 Vores sigte er derfor ikke at øge brugerbetalingen, men at sikre en bedre omfordeling af den brugerbetaling, der er. Når vi spreder brugerbetalingen til nye områder, er det udelukkede for at lette brugerbetalingen andre steder, nemlig dér hvor den i dag er meget høj (medicin, tandpleje, psykolog mv.). 1 Brugerbetaling på sundheds- og ældreområdet, AKF rapport, 2012, s. 17 Brugerbetaling med bedre social profil: Mange danskere oplever fortsat at have svært ved at betale for at få lavet deres tænder eller få hjælp hos en psykolog. En alvorlig tandsygdom kan være en uoverkommelig udgift for nogle. Og på samme måde er der mange, der ikke har råd til at gå til psykologen med en depression, men i stedet må vælge psykiateren og den billigere medicin. Også fordi de måske ikke kan få hjælp hos kommunen. Brugerbetaling der giver tryghed: Brugerbetalingen kan ramme hårdt, hvis man pludselig udsættes for en ulykke eller skade og ikke har forsikringen i orden. Samtidig er systemet med kommunale tilskud uigennemsigtigt. Det giver alt sammen en utryghed om egenbetalingen. Målet må være at nedbringe denne utryghed. Bedre fordelt brugerbetaling: Brugerbetalingen er i Danmark koncentreret om navnlig medicin og tandlæge. Denne koncentration af brugerbetalingen om få ydelser er et produkt af historiske tilfældigheder. Den, der har brug for meget medicin eller tandbehandling, rammes derfor uforholdsmæssigt hårdt i Danmark. Brugerbetaling der giver ansvar: Rigtigt brugt kan brugerbetaling styrke den enkeltes omkostningsbevidsthed. At den offentlige ydelse faktisk koster noget. Brugerbetaling kan derfor, hvis den er lagt rigtigt til rette, tilskynde den enkelte til at søge mest omkostningseffektive tilbud først. Kunsten er at indrette brugerbetalingen, så netop denne gevinst opnås og negative effekter undgås. Denne ambition forudsætter dog, at vi kan skaffe mere viden om brugerbetalingen og dens effekter. Derfor en omlægning af brugerbetalingen Når vi ønsker at omlægge og sprede brugerbetalingen, er det for at opnå en bedre og mere retfærdig sundhed, hvor også grupper med få midler har bedre adgang til ydelser, der i dag har høj brugerbetaling. Der gælder i dag en voldsom social ulighed i danskernes tandsundhed. Der er fx otte gange så mange tandløse blandt ældre med kort skoleuddannelse som med lang uddannelse. Den sociale slagside hænger givetvis sammen med, at andelen af folks egenbetaling til tandpleje i løbet af de sidste 30 år steget markant - fra ca. 56 procent til i dag godt 80 procent. 2

3 Samtidig er der sygdomsgrupper, fx psykisk syge, der får ødelagt deres tænder af medicinen og derfor har meget store udgifter til tandlæge. Nogle sygdomsgrupper, fx kræftpatienter, er allerede hjulpet, andre ikke. Også ydelser som psykologhjælp, fysioterapi og fodterapi kan være dyre for den enkelte. Selv med offentlige tilskud kan det let koste den enkelte op mod 5000 kroner at komme til psykolog. Hos en fysioterapeut løber regningen også hurtigt op i et par tusinde kroner - selv med en læges henvisning. I dag kan man få betalt 60 procent af i alt 12 konsultationer hos en psykolog, hvis man fx har været udsat for en trafikulykke, har en pårørende med alvorlig sygdom eller har forsøgt selvmord. Egenbetalingen løber op i ca kroner. For nogen vil selv denne reducerede egenbetaling være for stor. Medicin er et område med høj brugerbetaling også selv om betalingen aftrappes efter forbrug. Mange afstår fra at købe den medicin, de har fået udskrevet af lægen. Apotekerne oplever, at problemet er stigende. 2 Ifølge CASA er det hver tredje på nedsat kontanthjælp, der har oplevet ikke at købe den medicin, de har fået udskrevet af lægen. Fordi de ikke havde råd. 2 Fattige dropper livsvigtig medicin, Politiken På medicinområdet betaler man de første 900 kroner selv. Køber man fx tilskudsberettiget medicin for kroner, skal man betale næsten 1700 kroner selv. Hvis man er kroniker, kan man få 100 procent tilskud efter at have betalt de første 3700 kroner selv. Vi ønsker derfor helt grundlæggende at styrke den sociale profil i brugerbetalingen. Det kan ske ved at indføre: - En brugerbetaling, der i højere grad afspejler folks indkomst eller formue. Man kan gøre brugerbetalingen afhængig af indkomsten fx med et loft fastsat efter indkomst. Velfærdskommissionen foreslog i sin tid et loft på 1 procent af indkomsten. Eller man kan fjerne eller lempe brugerbetalingen for visse samfundsgrupper. Vi ønsker fx så vidt muligt at friholde børn. Og: - En brugerbetaling, der aftrappes efter forbrug som det gælder for medicin i dag. Denne model har også i vidt omfang en god social profil, da de mennesker, der har højt forbrug af sundhedsydelser, ofte også i vidt omfang tilhører de mindre velstillede dele af befolkningen. Og netop i denne del af befolkningen finder man mange kronikere med et højt forbrug af sundhedsydelser. 3

4 I dag kan den enkelte pludseligt blive ramt af store regninger, fx til tandlæge eller psykolog. I modsætning til Sverige og Norge, der har indført et loft over, hvor meget man højst kan komme til at betale. Ved at indføre lofter over brugerbetalingen enten afhængig af indkomst eller forbrug sikres der en ny tryghed om betalingen. En reform kræver viden Det er en stor og kompleks opgave at reformere brugerbetalingen på sundhedsydelser. Ikke mindst fordi den skal ses i samspil med de kommunale tilskud og sundhedsforsikringer, ikke mindst Sygesikringen Danmark. Det er et område, der berører mennesker meget direkte på noget så fundamentalt som sygdom og sundhed. Det skal holdes op imod, at der i bemærkelsesværdig grad synes at mangle viden om effekten af brugerbetaling fx på medicin og lægeydelser. Vi konstaterer i hvert fald, at ikke danske eksperter har været i stand til at pege på sådan viden bl.a. om, hvordan brugerbetaling påvirker borgernes brug af fx læge. Dette til trods for at alle lande i Europa, undtagen UK, har brugerbetaling på fx læge. De eksperter, vi har talt med, har heller ikke kunnet identificere nordiske studier, der viser den sundhedsmæssige effekt af brugerbetaling på fx lægekonsultationer i Sverige, Norge og Finland. I stedet må de fortsat nøjes med at henvise til en stor amerikansk undersøgelse fra 1970'erne som bedste bud. Kompleksiteten og den manglende viden taler for, at en reform forberedes grundigt. Også så der kan gennemføres solide beregninger af effekt og provenu. Der bør derfor nedsættes en ekspertkommission til at mobilisere og fordøje tilgængelig viden om brugerbetaling i Danmark og landene omkring os og dens effekt socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk. Ekspertkommissionen skal på den baggrund udarbejde et bud på en samlet reform, der også tager højde for kommunernes tilskud til sundhedsydelser samt forsikringsordninger. En reform, der styrker den sociale profil, bør også ses i samspil med hhv. beskæftigelses- og skattepolitikken. Opgaven er at sikre både en god social profil i brugerbetalingen og tilskyndelse til at arbejde. På den baggrund foreslår vi to ting: At der nedsættes en national ekspertkommission, der udarbejder en model for en nybrugerbetalingsstruktur, der sikrer tryghed, ansvar og en bedre social profil. At der sættes penge af til forskning. Både nu og her med henblik på at afdække, hvilke effekter brugerbetaling i Danmark og de nordiske lande har på navnlig helbred og forbrug af sundhedsydelser og på at følge effekten af et evt. nyt brugerbetalingssystem. 4

5 En lille eller stor reform Programudvalget har i lyset af disse udfordringer valgt udelukkende at fremlægge en skitse til en mindre basisreform. Det overordnede sigte er: Ikke mere, men en bedre brugerbetaling med stærkere social profil og mere tryghed om betalingen. En mere gennemgribende reform, der spreder brugerbetalingen ud på også lægeydelser, kræver viden, vi ikke har kunnet fremskaffe. En sådan stor reform rummer potentielt større gevinster, der kan skabe mere sundhed for pengene. Perspektivet er et mere hensigtsmæssigt forbrug af sundhedsydelser, fordi borgerne tilskyndes til at bruge de billigste, mest effektive tilbud først. Men den store reform vil også skulle indrettes, så den ikke rammer skævt. Det kræver en viden, vi ikke har kunnet mobilisere. Omfordelingen i den store reform vil i sagens natur være større. Fordi den spreder brugerbetalingen ud på flere ydelser, herunder lægehjælp. På den måde ville man kunne lette brugerbetalingen langt mere dér, hvor den i dag er høj. Patienten ville fx kunne slippe med at betale mindre for sin medicin mod at betale et beskedent beløb til egen læge. En reform af denne art ville under alle omstændigheder skulle friholde børn og evt. også andre sårbare grupper. Hvorfor overhovedet overveje brugerbetaling på også lægeydelser? Fordi brugerbetaling på også lægeydelser potentielt kan skabe et bedre forbrug af sundhedsydelser og dermed sikre, at vi får mere sundhed for pengene. Fordi borgerne får et puf til at bruge læge og vagtlæge mere omkostningsbevidst. Eksempel: Det kunne tilskynde til god adfærd, hvis det fx var gratis at ringe til en national akutlinje (fx betjent af sygeplejersker), men kostede et mindre beløb at få vagtlægen til at komme. I den situation ville de fleste begynde med akutlinjen, der netop koster mindre at drive end lægevagten. Det ville give mere sundhed for pengene til gavn for alle danskere. Men som sagt: En sådan reform kræver, at en national ekspertkommission undersøger potentielle effekter også socialt sammenholdt med gevinster. Danskerne ringer for meget til lægevagten. Hvert femte opkald burde være klaret af egen læge, viser ny undersøgelse af lægevagten i Danmark. Professor Peter Vedsted: Noget tyder på, at brugen ikke er optimal, og der vil naturligvis kunne spares penge, da det er dyrere, at folk går til vagtlægen frem for egen læge. 3 3 Professor: Lægevagten bruges ikke optimalt, Berlingske Tidende En basisreform Vi fremlægger her en skitse til en mindre basisreform, hvis formål er: At styrke den sociale profil i en række af de ydelser, hvor der allerede er brugerbetaling, fx tandlæge, psykolog og fysioterapeut. 5

6 Vores basisreform er en lille reform, der ligger i forlængelse af regeringens politik. Den reparerer så at sige på nogle af de alvorligste skavanker i det nuværende system. Den rummer derimod ikke umiddelbart incitamenter til et mere hensigtsmæssigt forbrug af sundhedsydelser. Kun den store reform har det perspektiv. Regeringens aftale om hjælp til tandbehandling: Regeringen har netop omlagt og styrket den sociale profil i brugerbetalingen på tandpleje og behandling. Tandrensning skæres ned fra to gange til én gang om året. I stedet ydes ekstra tilskud til tandpleje for kontanthjælpsmodtagere og andre med lav indkomst. For unge er der en egenbetaling på de første 600 kroner og derefter mulighed for fuld kompensation. Derudover ydes tilskud til epilepsipatienters tandbehandling. Regeringens lov om høreapparater: Regeringen har vedtaget at begrænse tilskuddet til høreapparater. Hidtil har man kunnet få et tilskud på kroner per høreapparat, hvis man valgte en privat leverandør. Fremover får man kun kroner i tilskud til ét høreapparat og højest kroner i alt til to høreapparater. På den måde er der skabt en bedre balance mellem briller, der generelt ikke er tilskdusberettiget, og høreapparater, der har haft højt tilskud. Det foreslås gjort ved: At sprede brugerbetalingen til ydelser, der ikke er direkte behandling. Det kunne fx være ydelser som den siddende patienttransport, og udeblivelser. Hertil kommer sterilisation/refertilisering, som ikke er behandling mod en sygdom. Pengene fra den nye brugerbetaling skal bruges til at lette brugerbetalingen på eksisterende ydelser med negativ social profil, fx medicin, tandlæge og psykolog. Den nye brugerbetaling indrettes enten med en forbrugs- eller indkomstafhængig profil. Så de patienter, der forbruger mest eller har lavest indkomst, støttes mest. Betalingen sker automatisk via en IT-løsning - på samme måde som medicintilskuddet i dag beregnes og tildeles direkte allerede ved købet. På den måde skal patienten ikke have penge op af lommen, men blot aflevere sit sygesikringskort som i dag hos lægen. Nye penge, der kan lette brugerbetalingen, hvor den gør mest ondt Værd at vide Gebyr på udeblivelse: To regioner Region Sydjylland og Region Midtjylland begynder til sommer et forsøg på udvalgte hospitaler, hvor patienter afkræves 500 kroner i gebyr, hvis de bliver væk fra en aftale. Forsøgene skal efterfølgende evalueres og her bør det sociale aspekt inddrages. Vi forestiller os, at de efterfølgende kan bredes ud nationalt naturligvis forudsat at 6

7 evalueringen er positiv. At indføre en stærkere social profil i brugerbetalingen på de eksisterende ydelser. Der er tre overordnede måder at styrke den sociale profil i brugerbetalingen: Ved at øge de kommunale tilskud, gøre sygesikringstilskuddene indkomstafhængige eller forbrugsafhængige. Hvilken måde der er bedst, vil være en opgave for en ekspertkommission. Vi ønsker den model, der så enkelt og effektivt som muligt bidrager til en stærkere social profil i brugerbetalingen. 1) Højere kommunalt tilskud: Den ene mulighed er at lempe brugerbetalingen yderligere for samfundsgrupper med lille indkomst, fx kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Det kan ske ved at øge de kommunale tilskud til disse grupper noget som ligger umiddelbart i forlængelse af regeringens kurs. Ved at bruge den kommunale tilskudsordning, der fungerer per ansøgning, sikres en mere stram individuel vurdering af den enkeltes økonomiske råderum. Det vil omvendt også afholde nogen fra indledningsvis at søge behandling fordi de måske ikke kender tilskuddet og dets størrelse eller kan overskue at ansøge. 2) Indkomstafhængige sygesikringstilskud: En anden og helt ny mulighed er at knytte brugerbetalingen mere direkte op på indkomst. Så de, der har høj indkomst, betaler lidt mere for ydelsen end de, der har lille indkomst. På den måde bliver brugerbetalingen progressiv og vil begynde at ligne skatten lidt mere. Det vil givetvis sikre, at flere kommer i behandling men risikerer derfor også at betyde flere udgifter. Indkomstregulerede sygesikringstilskud bør tænkes sammen med en skattereform. 3) Forbrugsafhængig profil: Medicinen er i dag indrettet med en forbrugsafhængig profil. Så den, der har et højt forbrug, støttes mest. Det rummer også en stærk social profil. Da de, der bruger mest, ofte også tilhører lavindkomst-grupper. Den forbrugsafhængige profil på medicinområdet fastholdes, men forstærkes. Det vil være oplagt i forbindelse med en reform af brugerbetalingen på medicin at undersøge samspillet med de offentlige medicintilskud og forsikringer også en opgave for en ekspertkommission. Den forbrugsafhængige profil vurderes ikke at være hensigtsmæssig på ydelser som tandbehandling og psykologhjælp. Udgifterne ville være svære at styre, hvis det blev gratis at gå til tandlæge eller psykolog, når man først var nået et vist forbrug. Tilskud til tandlæge: Tilskud til medicin, tandlæge mv. ydes efter lov om aktiv socialpolitik. Der ydes støtte til ca

8 danskere på kontanthjælp og lignende til en samlet offentlig udgift på ca. 100 millioner kroner om året. Man kan få tilskud op til 85 procent af udgifter med mulighed for også at få dækket resten af udgifterne. Det har ikke været muligt at finde ud af, hvor mange der får hvad i tilskud, men formentlig er der en vis forskel mellem kommunerne. Vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse maj

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 27. september 2013 I Danmark er brugerbetalingen af historiske årsager koncentreret på meget få ydelser. Eksempelvis har vi brugerbetaling

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

1. Årsprøve Morten Munkholm Artikler 0209-0907

1. Årsprøve Morten Munkholm Artikler 0209-0907 5 10 15 Unge voksne undgår tandlægebesøg Mens danskernes tandsundhed er blevet bedre og bedre, viser undersøgelser, at næsten hver tredje person mellem 18 og 29 år går sjældnere til regelmæssigt tandlægebesøg

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

Lige adgang til sundhed

Lige adgang til sundhed Lige adgang til sundhed Enhedslistens sundhedsudspil til finansloven 2015 Et godt liv er for mange et sundt og langt liv. I dag er sandsynligheden for at leve et sundt og langt liv meget større, hvis du

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

PFA Helbredssikring. Brug livet! din vej til hurtig behandling

PFA Helbredssikring. Brug livet! din vej til hurtig behandling PFA Helbredssikring din vej til hurtig behandling Vi ved ikke, hvad der sker om lidt. Heldigvis. Men vi kan alle komme til skade eller blive syge. Derfor kan medlemmer og deres ægtefæller nu kan købe en

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2015 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti

SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti HVAD GØR DU når du får en skade eller bliver syg? Når du får brug for undersøgelse eller behandling, er hjælpen altid lige ved hånden. På www.mølholm-forsikring.dk

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv

Bedre Helbred Eksklusiv Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser 1. januar 2012 MØLHOLM Forsikring A/S Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 1 Hvem er omfattet: Alle medarbejdere der har en Mølholm

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar og afgrænset den 19.

Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar og afgrænset den 19. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Lilian Parker Kaule Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

SOCIALE FORHOLD, SUND- HED OG RETSVÆSEN

SOCIALE FORHOLD, SUND- HED OG RETSVÆSEN STATISTISKE EFTERRETNINGER SOCIALE FORHOLD, SUND- HED OG RETSVÆSEN 2009:12 24. juli 2009 Lægebesøg mv. 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: I 2008 modtog 5,1 mio. personer ydelser fra den praktiserende

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2014 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2013 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN STATISTISKE EFTERRETNINGER SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN 2010:6 9. juli 2010 Lægebesøg mv. 2009 Resumé: I 2009 modtog 5,2 mio. personer ydelser fra den praktiserende læger, tandlæger mv. Det svarer

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tidligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen på høreapparatområdet.

I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tidligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen på høreapparatområdet. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 187 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir, samråd den 24. november, SUU Spørgsmål Q: Regeringen har med sin genopretningsplan besluttet at nedsætte

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

OPDATERING AF PENSIONSORDNING PFA PLUS PR. 1. JANUAR 2014 (VIA FTF-RAMMEAFTALE) DOBL

OPDATERING AF PENSIONSORDNING PFA PLUS PR. 1. JANUAR 2014 (VIA FTF-RAMMEAFTALE) DOBL OPDATERING AF PENSIONSORDNING PFA PLUS PR. 1. JANUAR 2014 (VIA FTF-RAMMEAFTALE) DOBL AUGUST 2014 side 1 AGENDA Velkommen v. Jens Nordentoft De væsentligste forbedringer PFA Plus En komplet ordning Opsparing

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Sundhedsloven 2015 Indledning Fredensborg kommune tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der på grund af

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6, stk. 1 Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort I fremtiden bliver vejen til kørekort for unge med ADHD måske kortere. Et nyt studie konkluderer, at unge med ADHD ikke er så farlige i trafikken

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet

1999-08-03: Sygeforsikringen danmarkctr. Konkurrencerådet 1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 3. august afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-194.423, Sygeforsikringen "danmark" ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1.

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015

TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 Jørgen er 75 år og folkepensionist. Da han er vanskeligt stillet økonomisk, har han tidligere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. i forbindelse

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere