Bedre sundhed for de samme penge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre sundhed for de samme penge"

Transkript

1 Bedre sundhed for de samme penge Oplæg om bedre brugerbetaling på sundhedsydelser INTRO Danskerne bruger mange penge på sundhed. Hver gang der går 100 kroner til sundhed i Danmark, betaler danskerne selv de 17 kroner ud af egen lomme. Brugerbetalingen er en naturlig del af vores velfærdssamfund. Vi kan faktisk slet ikke undvære brugerbetalingen. Den skaffer mere end mere end 20 mia. kroner i statskassen hvert år. Den brugerbetaling, vi har i dag, er skæv og tilfældig. Falder man og slår kæben, er behandlingen gratis. Knuser man i stedet tænderne, må man selv betale - dyrt. Alvorlig sygdom i kroppen behandles gratis. Sidder den i tænderne kan regningen løbe op i et fem- og også sekscifret beløb. Det giver en fundamental utryghed, da den enkelte kan risikere så store regninger. For mange kan det udelukke behandling. Vores brugerbetaling er heller ikke lagt an på at skabe kloge incitamenter. Rigtigt brugt kan den give den enkelte et puf til at søge hjælp det rigtige sted først. Brugerbetalingen kan på den måde bidrage til at skabe mere sundhed for pengene. Vi er overbeviste om, at danskernes brugerbetaling kan indrettes bedre. Spørgsmålet er hvordan når målet er et solidarisk sundhedsvæsen, hvor vi får mest mulig sundhed for pengene. Det lette svar findes ikke. Vi må sande, at den store mangel på tilgængelig viden om brugerbetaling og dens effekter i Danmark og landene omkring os udgør en ekstra komplikation. Men den langsigtede ambition må være at udvikle et system, der bedre sikrer tryghed om brugerbetalingen og tager hensyn til de sårbare grupper og skaber et bedre sundhedsvæsen for de samme penge. Der er mange forskellige muligheder for at tilrettelægge brugerbetaling for at mindske effekterne i forhold til fordeling og social ulighed. Det er tilfældet med børnepasning og medicin, hvor betaling er afhængig af henholdsvis indkomst og behov. Noget tilsvarende kan gøres på andre områder, professor Torben M. Andersen (Mandag Morgen, ). Vores oplæg er skrevet, fordi vi mener, at det er vigtigt at tage principielt og samlet stilling til de mere end 20 milliarder kroner, danskerne hvert år betaler direkte ud af egen lomme. Det er naturligvis i orden løbende at justere hist og pist i brugerbetalingen noget enhver regering gør. Men der er behov for en principdiskussion. Den rejser vi med dette oplæg, der har afsæt i en følgende principper:

2 Ikke mere, men bedre brugerbetaling: Danmark har allerede et pænt omfang af brugerbetaling - dog relativt en smule mindre end vores nabolande.1 Vores sigte er derfor ikke at øge brugerbetalingen, men at sikre en bedre omfordeling af den brugerbetaling, der er. Når vi spreder brugerbetalingen til nye områder, er det udelukkede for at lette brugerbetalingen andre steder, nemlig dér hvor den i dag er meget høj (medicin, tandpleje, psykolog mv.). 1 Brugerbetaling på sundheds- og ældreområdet, AKF rapport, 2012, s. 17 Brugerbetaling med bedre social profil: Mange danskere oplever fortsat at have svært ved at betale for at få lavet deres tænder eller få hjælp hos en psykolog. En alvorlig tandsygdom kan være en uoverkommelig udgift for nogle. Og på samme måde er der mange, der ikke har råd til at gå til psykologen med en depression, men i stedet må vælge psykiateren og den billigere medicin. Også fordi de måske ikke kan få hjælp hos kommunen. Brugerbetaling der giver tryghed: Brugerbetalingen kan ramme hårdt, hvis man pludselig udsættes for en ulykke eller skade og ikke har forsikringen i orden. Samtidig er systemet med kommunale tilskud uigennemsigtigt. Det giver alt sammen en utryghed om egenbetalingen. Målet må være at nedbringe denne utryghed. Bedre fordelt brugerbetaling: Brugerbetalingen er i Danmark koncentreret om navnlig medicin og tandlæge. Denne koncentration af brugerbetalingen om få ydelser er et produkt af historiske tilfældigheder. Den, der har brug for meget medicin eller tandbehandling, rammes derfor uforholdsmæssigt hårdt i Danmark. Brugerbetaling der giver ansvar: Rigtigt brugt kan brugerbetaling styrke den enkeltes omkostningsbevidsthed. At den offentlige ydelse faktisk koster noget. Brugerbetaling kan derfor, hvis den er lagt rigtigt til rette, tilskynde den enkelte til at søge mest omkostningseffektive tilbud først. Kunsten er at indrette brugerbetalingen, så netop denne gevinst opnås og negative effekter undgås. Denne ambition forudsætter dog, at vi kan skaffe mere viden om brugerbetalingen og dens effekter. Derfor en omlægning af brugerbetalingen Når vi ønsker at omlægge og sprede brugerbetalingen, er det for at opnå en bedre og mere retfærdig sundhed, hvor også grupper med få midler har bedre adgang til ydelser, der i dag har høj brugerbetaling. Der gælder i dag en voldsom social ulighed i danskernes tandsundhed. Der er fx otte gange så mange tandløse blandt ældre med kort skoleuddannelse som med lang uddannelse. Den sociale slagside hænger givetvis sammen med, at andelen af folks egenbetaling til tandpleje i løbet af de sidste 30 år steget markant - fra ca. 56 procent til i dag godt 80 procent. 2

3 Samtidig er der sygdomsgrupper, fx psykisk syge, der får ødelagt deres tænder af medicinen og derfor har meget store udgifter til tandlæge. Nogle sygdomsgrupper, fx kræftpatienter, er allerede hjulpet, andre ikke. Også ydelser som psykologhjælp, fysioterapi og fodterapi kan være dyre for den enkelte. Selv med offentlige tilskud kan det let koste den enkelte op mod 5000 kroner at komme til psykolog. Hos en fysioterapeut løber regningen også hurtigt op i et par tusinde kroner - selv med en læges henvisning. I dag kan man få betalt 60 procent af i alt 12 konsultationer hos en psykolog, hvis man fx har været udsat for en trafikulykke, har en pårørende med alvorlig sygdom eller har forsøgt selvmord. Egenbetalingen løber op i ca kroner. For nogen vil selv denne reducerede egenbetaling være for stor. Medicin er et område med høj brugerbetaling også selv om betalingen aftrappes efter forbrug. Mange afstår fra at købe den medicin, de har fået udskrevet af lægen. Apotekerne oplever, at problemet er stigende. 2 Ifølge CASA er det hver tredje på nedsat kontanthjælp, der har oplevet ikke at købe den medicin, de har fået udskrevet af lægen. Fordi de ikke havde råd. 2 Fattige dropper livsvigtig medicin, Politiken På medicinområdet betaler man de første 900 kroner selv. Køber man fx tilskudsberettiget medicin for kroner, skal man betale næsten 1700 kroner selv. Hvis man er kroniker, kan man få 100 procent tilskud efter at have betalt de første 3700 kroner selv. Vi ønsker derfor helt grundlæggende at styrke den sociale profil i brugerbetalingen. Det kan ske ved at indføre: - En brugerbetaling, der i højere grad afspejler folks indkomst eller formue. Man kan gøre brugerbetalingen afhængig af indkomsten fx med et loft fastsat efter indkomst. Velfærdskommissionen foreslog i sin tid et loft på 1 procent af indkomsten. Eller man kan fjerne eller lempe brugerbetalingen for visse samfundsgrupper. Vi ønsker fx så vidt muligt at friholde børn. Og: - En brugerbetaling, der aftrappes efter forbrug som det gælder for medicin i dag. Denne model har også i vidt omfang en god social profil, da de mennesker, der har højt forbrug af sundhedsydelser, ofte også i vidt omfang tilhører de mindre velstillede dele af befolkningen. Og netop i denne del af befolkningen finder man mange kronikere med et højt forbrug af sundhedsydelser. 3

4 I dag kan den enkelte pludseligt blive ramt af store regninger, fx til tandlæge eller psykolog. I modsætning til Sverige og Norge, der har indført et loft over, hvor meget man højst kan komme til at betale. Ved at indføre lofter over brugerbetalingen enten afhængig af indkomst eller forbrug sikres der en ny tryghed om betalingen. En reform kræver viden Det er en stor og kompleks opgave at reformere brugerbetalingen på sundhedsydelser. Ikke mindst fordi den skal ses i samspil med de kommunale tilskud og sundhedsforsikringer, ikke mindst Sygesikringen Danmark. Det er et område, der berører mennesker meget direkte på noget så fundamentalt som sygdom og sundhed. Det skal holdes op imod, at der i bemærkelsesværdig grad synes at mangle viden om effekten af brugerbetaling fx på medicin og lægeydelser. Vi konstaterer i hvert fald, at ikke danske eksperter har været i stand til at pege på sådan viden bl.a. om, hvordan brugerbetaling påvirker borgernes brug af fx læge. Dette til trods for at alle lande i Europa, undtagen UK, har brugerbetaling på fx læge. De eksperter, vi har talt med, har heller ikke kunnet identificere nordiske studier, der viser den sundhedsmæssige effekt af brugerbetaling på fx lægekonsultationer i Sverige, Norge og Finland. I stedet må de fortsat nøjes med at henvise til en stor amerikansk undersøgelse fra 1970'erne som bedste bud. Kompleksiteten og den manglende viden taler for, at en reform forberedes grundigt. Også så der kan gennemføres solide beregninger af effekt og provenu. Der bør derfor nedsættes en ekspertkommission til at mobilisere og fordøje tilgængelig viden om brugerbetaling i Danmark og landene omkring os og dens effekt socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk. Ekspertkommissionen skal på den baggrund udarbejde et bud på en samlet reform, der også tager højde for kommunernes tilskud til sundhedsydelser samt forsikringsordninger. En reform, der styrker den sociale profil, bør også ses i samspil med hhv. beskæftigelses- og skattepolitikken. Opgaven er at sikre både en god social profil i brugerbetalingen og tilskyndelse til at arbejde. På den baggrund foreslår vi to ting: At der nedsættes en national ekspertkommission, der udarbejder en model for en nybrugerbetalingsstruktur, der sikrer tryghed, ansvar og en bedre social profil. At der sættes penge af til forskning. Både nu og her med henblik på at afdække, hvilke effekter brugerbetaling i Danmark og de nordiske lande har på navnlig helbred og forbrug af sundhedsydelser og på at følge effekten af et evt. nyt brugerbetalingssystem. 4

5 En lille eller stor reform Programudvalget har i lyset af disse udfordringer valgt udelukkende at fremlægge en skitse til en mindre basisreform. Det overordnede sigte er: Ikke mere, men en bedre brugerbetaling med stærkere social profil og mere tryghed om betalingen. En mere gennemgribende reform, der spreder brugerbetalingen ud på også lægeydelser, kræver viden, vi ikke har kunnet fremskaffe. En sådan stor reform rummer potentielt større gevinster, der kan skabe mere sundhed for pengene. Perspektivet er et mere hensigtsmæssigt forbrug af sundhedsydelser, fordi borgerne tilskyndes til at bruge de billigste, mest effektive tilbud først. Men den store reform vil også skulle indrettes, så den ikke rammer skævt. Det kræver en viden, vi ikke har kunnet mobilisere. Omfordelingen i den store reform vil i sagens natur være større. Fordi den spreder brugerbetalingen ud på flere ydelser, herunder lægehjælp. På den måde ville man kunne lette brugerbetalingen langt mere dér, hvor den i dag er høj. Patienten ville fx kunne slippe med at betale mindre for sin medicin mod at betale et beskedent beløb til egen læge. En reform af denne art ville under alle omstændigheder skulle friholde børn og evt. også andre sårbare grupper. Hvorfor overhovedet overveje brugerbetaling på også lægeydelser? Fordi brugerbetaling på også lægeydelser potentielt kan skabe et bedre forbrug af sundhedsydelser og dermed sikre, at vi får mere sundhed for pengene. Fordi borgerne får et puf til at bruge læge og vagtlæge mere omkostningsbevidst. Eksempel: Det kunne tilskynde til god adfærd, hvis det fx var gratis at ringe til en national akutlinje (fx betjent af sygeplejersker), men kostede et mindre beløb at få vagtlægen til at komme. I den situation ville de fleste begynde med akutlinjen, der netop koster mindre at drive end lægevagten. Det ville give mere sundhed for pengene til gavn for alle danskere. Men som sagt: En sådan reform kræver, at en national ekspertkommission undersøger potentielle effekter også socialt sammenholdt med gevinster. Danskerne ringer for meget til lægevagten. Hvert femte opkald burde være klaret af egen læge, viser ny undersøgelse af lægevagten i Danmark. Professor Peter Vedsted: Noget tyder på, at brugen ikke er optimal, og der vil naturligvis kunne spares penge, da det er dyrere, at folk går til vagtlægen frem for egen læge. 3 3 Professor: Lægevagten bruges ikke optimalt, Berlingske Tidende En basisreform Vi fremlægger her en skitse til en mindre basisreform, hvis formål er: At styrke den sociale profil i en række af de ydelser, hvor der allerede er brugerbetaling, fx tandlæge, psykolog og fysioterapeut. 5

6 Vores basisreform er en lille reform, der ligger i forlængelse af regeringens politik. Den reparerer så at sige på nogle af de alvorligste skavanker i det nuværende system. Den rummer derimod ikke umiddelbart incitamenter til et mere hensigtsmæssigt forbrug af sundhedsydelser. Kun den store reform har det perspektiv. Regeringens aftale om hjælp til tandbehandling: Regeringen har netop omlagt og styrket den sociale profil i brugerbetalingen på tandpleje og behandling. Tandrensning skæres ned fra to gange til én gang om året. I stedet ydes ekstra tilskud til tandpleje for kontanthjælpsmodtagere og andre med lav indkomst. For unge er der en egenbetaling på de første 600 kroner og derefter mulighed for fuld kompensation. Derudover ydes tilskud til epilepsipatienters tandbehandling. Regeringens lov om høreapparater: Regeringen har vedtaget at begrænse tilskuddet til høreapparater. Hidtil har man kunnet få et tilskud på kroner per høreapparat, hvis man valgte en privat leverandør. Fremover får man kun kroner i tilskud til ét høreapparat og højest kroner i alt til to høreapparater. På den måde er der skabt en bedre balance mellem briller, der generelt ikke er tilskdusberettiget, og høreapparater, der har haft højt tilskud. Det foreslås gjort ved: At sprede brugerbetalingen til ydelser, der ikke er direkte behandling. Det kunne fx være ydelser som den siddende patienttransport, og udeblivelser. Hertil kommer sterilisation/refertilisering, som ikke er behandling mod en sygdom. Pengene fra den nye brugerbetaling skal bruges til at lette brugerbetalingen på eksisterende ydelser med negativ social profil, fx medicin, tandlæge og psykolog. Den nye brugerbetaling indrettes enten med en forbrugs- eller indkomstafhængig profil. Så de patienter, der forbruger mest eller har lavest indkomst, støttes mest. Betalingen sker automatisk via en IT-løsning - på samme måde som medicintilskuddet i dag beregnes og tildeles direkte allerede ved købet. På den måde skal patienten ikke have penge op af lommen, men blot aflevere sit sygesikringskort som i dag hos lægen. Nye penge, der kan lette brugerbetalingen, hvor den gør mest ondt Værd at vide Gebyr på udeblivelse: To regioner Region Sydjylland og Region Midtjylland begynder til sommer et forsøg på udvalgte hospitaler, hvor patienter afkræves 500 kroner i gebyr, hvis de bliver væk fra en aftale. Forsøgene skal efterfølgende evalueres og her bør det sociale aspekt inddrages. Vi forestiller os, at de efterfølgende kan bredes ud nationalt naturligvis forudsat at 6

7 evalueringen er positiv. At indføre en stærkere social profil i brugerbetalingen på de eksisterende ydelser. Der er tre overordnede måder at styrke den sociale profil i brugerbetalingen: Ved at øge de kommunale tilskud, gøre sygesikringstilskuddene indkomstafhængige eller forbrugsafhængige. Hvilken måde der er bedst, vil være en opgave for en ekspertkommission. Vi ønsker den model, der så enkelt og effektivt som muligt bidrager til en stærkere social profil i brugerbetalingen. 1) Højere kommunalt tilskud: Den ene mulighed er at lempe brugerbetalingen yderligere for samfundsgrupper med lille indkomst, fx kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Det kan ske ved at øge de kommunale tilskud til disse grupper noget som ligger umiddelbart i forlængelse af regeringens kurs. Ved at bruge den kommunale tilskudsordning, der fungerer per ansøgning, sikres en mere stram individuel vurdering af den enkeltes økonomiske råderum. Det vil omvendt også afholde nogen fra indledningsvis at søge behandling fordi de måske ikke kender tilskuddet og dets størrelse eller kan overskue at ansøge. 2) Indkomstafhængige sygesikringstilskud: En anden og helt ny mulighed er at knytte brugerbetalingen mere direkte op på indkomst. Så de, der har høj indkomst, betaler lidt mere for ydelsen end de, der har lille indkomst. På den måde bliver brugerbetalingen progressiv og vil begynde at ligne skatten lidt mere. Det vil givetvis sikre, at flere kommer i behandling men risikerer derfor også at betyde flere udgifter. Indkomstregulerede sygesikringstilskud bør tænkes sammen med en skattereform. 3) Forbrugsafhængig profil: Medicinen er i dag indrettet med en forbrugsafhængig profil. Så den, der har et højt forbrug, støttes mest. Det rummer også en stærk social profil. Da de, der bruger mest, ofte også tilhører lavindkomst-grupper. Den forbrugsafhængige profil på medicinområdet fastholdes, men forstærkes. Det vil være oplagt i forbindelse med en reform af brugerbetalingen på medicin at undersøge samspillet med de offentlige medicintilskud og forsikringer også en opgave for en ekspertkommission. Den forbrugsafhængige profil vurderes ikke at være hensigtsmæssig på ydelser som tandbehandling og psykologhjælp. Udgifterne ville være svære at styre, hvis det blev gratis at gå til tandlæge eller psykolog, når man først var nået et vist forbrug. Tilskud til tandlæge: Tilskud til medicin, tandlæge mv. ydes efter lov om aktiv socialpolitik. Der ydes støtte til ca

8 danskere på kontanthjælp og lignende til en samlet offentlig udgift på ca. 100 millioner kroner om året. Man kan få tilskud op til 85 procent af udgifter med mulighed for også at få dækket resten af udgifterne. Det har ikke været muligt at finde ud af, hvor mange der får hvad i tilskud, men formentlig er der en vis forskel mellem kommunerne. Vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse maj

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Brugerbetaling er en del af løsningen

Brugerbetaling er en del af løsningen Brugerbetaling er en del af løsningen Eva Draborg, lektor, Ph.d. COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Brugerbetaling Ikke om men hvor,

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein (telefon: 27 28 50 89) Danmark adskiller sig generelt fra Sverige, Norge og Finland ved, at brugerbetalingen af historiske årsager er koncentreret på meget få ydelser

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Referat til Regionsbestyrelsesmøde 21. august 2015 kl i mødelokalet på Nørre Voldgade 90, st, 1358 København K

Referat til Regionsbestyrelsesmøde 21. august 2015 kl i mødelokalet på Nørre Voldgade 90, st, 1358 København K Referat til Regionsbestyrelsesmøde 21. august 2015 kl. 15.00-17.00 i mødelokalet på Nørre Voldgade 90, st, 1358 København K Indhold Referat til Regionsbestyrelsesmøde... 1 1. Velkommen v. Tine Nielsen

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

10 spørgsmål og svar om helbredstillæg til pensionister

10 spørgsmål og svar om helbredstillæg til pensionister HELBREDSTILLÆG TIL PENSIONISTER 10 spørgsmål og svar om helbredstillæg til pensionister FÅ SVARET KLIK HER Hvad er helbredstillæg? Hvem kan få helbredstillæg? Hvilke udgifter dækker helbredstillægget?

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Forebyggelse er en investering ikke en omkostning

Forebyggelse er en investering ikke en omkostning Skandia-modellen Forebyggelse er en investering ikke en omkostning I Skandia tror vi på, at det er bedre at forebygge end at handle eller behandle, når problemerne først er opstået. Vi mener, at forebyggende

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om gratis tandbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om gratis tandbehandling 2007/2 BSF 19 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 6. december 2007 af Per Clausen (EL) og Line Barfod (EL) Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

ANSØGNING OM REFUSION efter reglerne om det blå EU-sygesikringskort Når du har haft udgifter til behandling i et EU/EØS-land eller Schweiz

ANSØGNING OM REFUSION efter reglerne om det blå EU-sygesikringskort Når du har haft udgifter til behandling i et EU/EØS-land eller Schweiz ANSØGNING OM REFUSION efter reglerne om det blå EU-sygesikringskort Når du har haft udgifter til behandling i et EU/EØS-land eller Schweiz Læs vejledningen, inden du udfylder ansøgningen. Hvis flere i

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? Syddanmark. Sjælland. Hovedstaden. Nordjylland. Midtjylland. Nordjylland. Sjælland.

Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? Syddanmark. Sjælland. Hovedstaden. Nordjylland. Midtjylland. Nordjylland. Sjælland. Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn. Kvinde. Mand. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder. 6. Kan / vil ikke svare 6 5 6 5 5 6 5 6 6 5 Tema Hvad

Læs mere

Region Syd. Tema 1 Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? 54,1 45,9 8,3 13,8 20,6 28,4 28,4 0,5 11,7 8 45,1 29,6 5,6 18,9 8, ,7 19, ,5

Region Syd. Tema 1 Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? 54,1 45,9 8,3 13,8 20,6 28,4 28,4 0,5 11,7 8 45,1 29,6 5,6 18,9 8, ,7 19, ,5 Region Syd Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare 54,1 45,9 0 B. Hvad er din alder 1. 6. Kan /

Læs mere

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 169 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen 7.9.2015 1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen Indledning I dag førstebehandler regionsrådet budget 2016. På sundhedsområdet

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder)

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder) Lægemødet 2012 Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (det talte ord gælder) Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har set meget frem til at komme. Det er 130. gang for Lægeforeningen

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Anden Social Service Sundhedsudgifter begravelse 01a Begravelseshjælp Sundhedsloven 160 Alle borgere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2014/1 LSF 169 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 27. september 2013 I Danmark er brugerbetalingen af historiske årsager koncentreret på meget få ydelser. Eksempelvis har vi brugerbetaling

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Skat 15. januar 2009. Public 56178

TNS Gallup - Public Tema: Skat 15. januar 2009. Public 56178 TNS Gallup - Public Tema: Skat 15. januar 2009 Public 56178 Metode Feltperiode: 14.-15. januar 2009 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem Udgave: 9. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige overførsler.

Læs mere

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet) Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 16. september 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v.

Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v. Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v. 15-10-2010 Sag nr. 10/2078 Dokumentnr. 52293/10 Mette Ide Davidsen Tel. 35 29 82 42 E-mail: MID@regioner.dk

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tidligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen på høreapparatområdet.

I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tidligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen på høreapparatområdet. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 187 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir, samråd den 24. november, SUU Spørgsmål Q: Regeringen har med sin genopretningsplan besluttet at nedsætte

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Information om Udvidet helbredstillæg

Information om Udvidet helbredstillæg gladsaxe.dk Information om Udvidet helbredstillæg Briller Fodpleje Aftagelige tandproteser Borgerservice Gladsaxe Kommune giver med denne pjece information om udvidet helbredstillæg, der omfatter tilskud

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Flere unge har brug for fleksuddannelse?

Flere unge har brug for fleksuddannelse? Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende

Læs mere

Information om Udvidet helbredstillæg

Information om Udvidet helbredstillæg gladsaxe.dk Information om Udvidet helbredstillæg Briller Fodpleje Aftagelige tandproteser Borgerservice 2 Gladsaxe Kommune giver med denne pjece information om udvidet helbredstillæg, der omfatter tilskud

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet

Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet N O T A T Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet Regeringen og Enhedslisten har den 15. november indgået delaftale til finansloven om sundhedsområdet.

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje

Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje 27. maj 2016 kl. 1:00 0 kommentarer (Praktiserende Tandlægers Organisation) DEBAT: I jagt på besparelser har politikerne overvurderet danskernes

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Livet lige nu. Pension handler ikke kun om engang i fremtiden, men om det liv du lever lige nu.

Livet lige nu. Pension handler ikke kun om engang i fremtiden, men om det liv du lever lige nu. Livet lige nu Pension handler ikke kun om engang i fremtiden, men om det liv du lever lige nu. Skandia er der for dig, når det betyder noget. Nemlig nu. Velkommen i vores hus Forebyggelse er en investering,

Læs mere