Bedre sundhed for de samme penge
|
|
- Vilhelm Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bedre sundhed for de samme penge Oplæg om bedre brugerbetaling på sundhedsydelser INTRO Danskerne bruger mange penge på sundhed. Hver gang der går 100 kroner til sundhed i Danmark, betaler danskerne selv de 17 kroner ud af egen lomme. Brugerbetalingen er en naturlig del af vores velfærdssamfund. Vi kan faktisk slet ikke undvære brugerbetalingen. Den skaffer mere end mere end 20 mia. kroner i statskassen hvert år. Den brugerbetaling, vi har i dag, er skæv og tilfældig. Falder man og slår kæben, er behandlingen gratis. Knuser man i stedet tænderne, må man selv betale - dyrt. Alvorlig sygdom i kroppen behandles gratis. Sidder den i tænderne kan regningen løbe op i et fem- og også sekscifret beløb. Det giver en fundamental utryghed, da den enkelte kan risikere så store regninger. For mange kan det udelukke behandling. Vores brugerbetaling er heller ikke lagt an på at skabe kloge incitamenter. Rigtigt brugt kan den give den enkelte et puf til at søge hjælp det rigtige sted først. Brugerbetalingen kan på den måde bidrage til at skabe mere sundhed for pengene. Vi er overbeviste om, at danskernes brugerbetaling kan indrettes bedre. Spørgsmålet er hvordan når målet er et solidarisk sundhedsvæsen, hvor vi får mest mulig sundhed for pengene. Det lette svar findes ikke. Vi må sande, at den store mangel på tilgængelig viden om brugerbetaling og dens effekter i Danmark og landene omkring os udgør en ekstra komplikation. Men den langsigtede ambition må være at udvikle et system, der bedre sikrer tryghed om brugerbetalingen og tager hensyn til de sårbare grupper og skaber et bedre sundhedsvæsen for de samme penge. Der er mange forskellige muligheder for at tilrettelægge brugerbetaling for at mindske effekterne i forhold til fordeling og social ulighed. Det er tilfældet med børnepasning og medicin, hvor betaling er afhængig af henholdsvis indkomst og behov. Noget tilsvarende kan gøres på andre områder, professor Torben M. Andersen (Mandag Morgen, ). Vores oplæg er skrevet, fordi vi mener, at det er vigtigt at tage principielt og samlet stilling til de mere end 20 milliarder kroner, danskerne hvert år betaler direkte ud af egen lomme. Det er naturligvis i orden løbende at justere hist og pist i brugerbetalingen noget enhver regering gør. Men der er behov for en principdiskussion. Den rejser vi med dette oplæg, der har afsæt i en følgende principper:
2 Ikke mere, men bedre brugerbetaling: Danmark har allerede et pænt omfang af brugerbetaling - dog relativt en smule mindre end vores nabolande.1 Vores sigte er derfor ikke at øge brugerbetalingen, men at sikre en bedre omfordeling af den brugerbetaling, der er. Når vi spreder brugerbetalingen til nye områder, er det udelukkede for at lette brugerbetalingen andre steder, nemlig dér hvor den i dag er meget høj (medicin, tandpleje, psykolog mv.). 1 Brugerbetaling på sundheds- og ældreområdet, AKF rapport, 2012, s. 17 Brugerbetaling med bedre social profil: Mange danskere oplever fortsat at have svært ved at betale for at få lavet deres tænder eller få hjælp hos en psykolog. En alvorlig tandsygdom kan være en uoverkommelig udgift for nogle. Og på samme måde er der mange, der ikke har råd til at gå til psykologen med en depression, men i stedet må vælge psykiateren og den billigere medicin. Også fordi de måske ikke kan få hjælp hos kommunen. Brugerbetaling der giver tryghed: Brugerbetalingen kan ramme hårdt, hvis man pludselig udsættes for en ulykke eller skade og ikke har forsikringen i orden. Samtidig er systemet med kommunale tilskud uigennemsigtigt. Det giver alt sammen en utryghed om egenbetalingen. Målet må være at nedbringe denne utryghed. Bedre fordelt brugerbetaling: Brugerbetalingen er i Danmark koncentreret om navnlig medicin og tandlæge. Denne koncentration af brugerbetalingen om få ydelser er et produkt af historiske tilfældigheder. Den, der har brug for meget medicin eller tandbehandling, rammes derfor uforholdsmæssigt hårdt i Danmark. Brugerbetaling der giver ansvar: Rigtigt brugt kan brugerbetaling styrke den enkeltes omkostningsbevidsthed. At den offentlige ydelse faktisk koster noget. Brugerbetaling kan derfor, hvis den er lagt rigtigt til rette, tilskynde den enkelte til at søge mest omkostningseffektive tilbud først. Kunsten er at indrette brugerbetalingen, så netop denne gevinst opnås og negative effekter undgås. Denne ambition forudsætter dog, at vi kan skaffe mere viden om brugerbetalingen og dens effekter. Derfor en omlægning af brugerbetalingen Når vi ønsker at omlægge og sprede brugerbetalingen, er det for at opnå en bedre og mere retfærdig sundhed, hvor også grupper med få midler har bedre adgang til ydelser, der i dag har høj brugerbetaling. Der gælder i dag en voldsom social ulighed i danskernes tandsundhed. Der er fx otte gange så mange tandløse blandt ældre med kort skoleuddannelse som med lang uddannelse. Den sociale slagside hænger givetvis sammen med, at andelen af folks egenbetaling til tandpleje i løbet af de sidste 30 år steget markant - fra ca. 56 procent til i dag godt 80 procent. 2
3 Samtidig er der sygdomsgrupper, fx psykisk syge, der får ødelagt deres tænder af medicinen og derfor har meget store udgifter til tandlæge. Nogle sygdomsgrupper, fx kræftpatienter, er allerede hjulpet, andre ikke. Også ydelser som psykologhjælp, fysioterapi og fodterapi kan være dyre for den enkelte. Selv med offentlige tilskud kan det let koste den enkelte op mod 5000 kroner at komme til psykolog. Hos en fysioterapeut løber regningen også hurtigt op i et par tusinde kroner - selv med en læges henvisning. I dag kan man få betalt 60 procent af i alt 12 konsultationer hos en psykolog, hvis man fx har været udsat for en trafikulykke, har en pårørende med alvorlig sygdom eller har forsøgt selvmord. Egenbetalingen løber op i ca kroner. For nogen vil selv denne reducerede egenbetaling være for stor. Medicin er et område med høj brugerbetaling også selv om betalingen aftrappes efter forbrug. Mange afstår fra at købe den medicin, de har fået udskrevet af lægen. Apotekerne oplever, at problemet er stigende. 2 Ifølge CASA er det hver tredje på nedsat kontanthjælp, der har oplevet ikke at købe den medicin, de har fået udskrevet af lægen. Fordi de ikke havde råd. 2 Fattige dropper livsvigtig medicin, Politiken På medicinområdet betaler man de første 900 kroner selv. Køber man fx tilskudsberettiget medicin for kroner, skal man betale næsten 1700 kroner selv. Hvis man er kroniker, kan man få 100 procent tilskud efter at have betalt de første 3700 kroner selv. Vi ønsker derfor helt grundlæggende at styrke den sociale profil i brugerbetalingen. Det kan ske ved at indføre: - En brugerbetaling, der i højere grad afspejler folks indkomst eller formue. Man kan gøre brugerbetalingen afhængig af indkomsten fx med et loft fastsat efter indkomst. Velfærdskommissionen foreslog i sin tid et loft på 1 procent af indkomsten. Eller man kan fjerne eller lempe brugerbetalingen for visse samfundsgrupper. Vi ønsker fx så vidt muligt at friholde børn. Og: - En brugerbetaling, der aftrappes efter forbrug som det gælder for medicin i dag. Denne model har også i vidt omfang en god social profil, da de mennesker, der har højt forbrug af sundhedsydelser, ofte også i vidt omfang tilhører de mindre velstillede dele af befolkningen. Og netop i denne del af befolkningen finder man mange kronikere med et højt forbrug af sundhedsydelser. 3
4 I dag kan den enkelte pludseligt blive ramt af store regninger, fx til tandlæge eller psykolog. I modsætning til Sverige og Norge, der har indført et loft over, hvor meget man højst kan komme til at betale. Ved at indføre lofter over brugerbetalingen enten afhængig af indkomst eller forbrug sikres der en ny tryghed om betalingen. En reform kræver viden Det er en stor og kompleks opgave at reformere brugerbetalingen på sundhedsydelser. Ikke mindst fordi den skal ses i samspil med de kommunale tilskud og sundhedsforsikringer, ikke mindst Sygesikringen Danmark. Det er et område, der berører mennesker meget direkte på noget så fundamentalt som sygdom og sundhed. Det skal holdes op imod, at der i bemærkelsesværdig grad synes at mangle viden om effekten af brugerbetaling fx på medicin og lægeydelser. Vi konstaterer i hvert fald, at ikke danske eksperter har været i stand til at pege på sådan viden bl.a. om, hvordan brugerbetaling påvirker borgernes brug af fx læge. Dette til trods for at alle lande i Europa, undtagen UK, har brugerbetaling på fx læge. De eksperter, vi har talt med, har heller ikke kunnet identificere nordiske studier, der viser den sundhedsmæssige effekt af brugerbetaling på fx lægekonsultationer i Sverige, Norge og Finland. I stedet må de fortsat nøjes med at henvise til en stor amerikansk undersøgelse fra 1970'erne som bedste bud. Kompleksiteten og den manglende viden taler for, at en reform forberedes grundigt. Også så der kan gennemføres solide beregninger af effekt og provenu. Der bør derfor nedsættes en ekspertkommission til at mobilisere og fordøje tilgængelig viden om brugerbetaling i Danmark og landene omkring os og dens effekt socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk. Ekspertkommissionen skal på den baggrund udarbejde et bud på en samlet reform, der også tager højde for kommunernes tilskud til sundhedsydelser samt forsikringsordninger. En reform, der styrker den sociale profil, bør også ses i samspil med hhv. beskæftigelses- og skattepolitikken. Opgaven er at sikre både en god social profil i brugerbetalingen og tilskyndelse til at arbejde. På den baggrund foreslår vi to ting: At der nedsættes en national ekspertkommission, der udarbejder en model for en nybrugerbetalingsstruktur, der sikrer tryghed, ansvar og en bedre social profil. At der sættes penge af til forskning. Både nu og her med henblik på at afdække, hvilke effekter brugerbetaling i Danmark og de nordiske lande har på navnlig helbred og forbrug af sundhedsydelser og på at følge effekten af et evt. nyt brugerbetalingssystem. 4
5 En lille eller stor reform Programudvalget har i lyset af disse udfordringer valgt udelukkende at fremlægge en skitse til en mindre basisreform. Det overordnede sigte er: Ikke mere, men en bedre brugerbetaling med stærkere social profil og mere tryghed om betalingen. En mere gennemgribende reform, der spreder brugerbetalingen ud på også lægeydelser, kræver viden, vi ikke har kunnet fremskaffe. En sådan stor reform rummer potentielt større gevinster, der kan skabe mere sundhed for pengene. Perspektivet er et mere hensigtsmæssigt forbrug af sundhedsydelser, fordi borgerne tilskyndes til at bruge de billigste, mest effektive tilbud først. Men den store reform vil også skulle indrettes, så den ikke rammer skævt. Det kræver en viden, vi ikke har kunnet mobilisere. Omfordelingen i den store reform vil i sagens natur være større. Fordi den spreder brugerbetalingen ud på flere ydelser, herunder lægehjælp. På den måde ville man kunne lette brugerbetalingen langt mere dér, hvor den i dag er høj. Patienten ville fx kunne slippe med at betale mindre for sin medicin mod at betale et beskedent beløb til egen læge. En reform af denne art ville under alle omstændigheder skulle friholde børn og evt. også andre sårbare grupper. Hvorfor overhovedet overveje brugerbetaling på også lægeydelser? Fordi brugerbetaling på også lægeydelser potentielt kan skabe et bedre forbrug af sundhedsydelser og dermed sikre, at vi får mere sundhed for pengene. Fordi borgerne får et puf til at bruge læge og vagtlæge mere omkostningsbevidst. Eksempel: Det kunne tilskynde til god adfærd, hvis det fx var gratis at ringe til en national akutlinje (fx betjent af sygeplejersker), men kostede et mindre beløb at få vagtlægen til at komme. I den situation ville de fleste begynde med akutlinjen, der netop koster mindre at drive end lægevagten. Det ville give mere sundhed for pengene til gavn for alle danskere. Men som sagt: En sådan reform kræver, at en national ekspertkommission undersøger potentielle effekter også socialt sammenholdt med gevinster. Danskerne ringer for meget til lægevagten. Hvert femte opkald burde være klaret af egen læge, viser ny undersøgelse af lægevagten i Danmark. Professor Peter Vedsted: Noget tyder på, at brugen ikke er optimal, og der vil naturligvis kunne spares penge, da det er dyrere, at folk går til vagtlægen frem for egen læge. 3 3 Professor: Lægevagten bruges ikke optimalt, Berlingske Tidende En basisreform Vi fremlægger her en skitse til en mindre basisreform, hvis formål er: At styrke den sociale profil i en række af de ydelser, hvor der allerede er brugerbetaling, fx tandlæge, psykolog og fysioterapeut. 5
6 Vores basisreform er en lille reform, der ligger i forlængelse af regeringens politik. Den reparerer så at sige på nogle af de alvorligste skavanker i det nuværende system. Den rummer derimod ikke umiddelbart incitamenter til et mere hensigtsmæssigt forbrug af sundhedsydelser. Kun den store reform har det perspektiv. Regeringens aftale om hjælp til tandbehandling: Regeringen har netop omlagt og styrket den sociale profil i brugerbetalingen på tandpleje og behandling. Tandrensning skæres ned fra to gange til én gang om året. I stedet ydes ekstra tilskud til tandpleje for kontanthjælpsmodtagere og andre med lav indkomst. For unge er der en egenbetaling på de første 600 kroner og derefter mulighed for fuld kompensation. Derudover ydes tilskud til epilepsipatienters tandbehandling. Regeringens lov om høreapparater: Regeringen har vedtaget at begrænse tilskuddet til høreapparater. Hidtil har man kunnet få et tilskud på kroner per høreapparat, hvis man valgte en privat leverandør. Fremover får man kun kroner i tilskud til ét høreapparat og højest kroner i alt til to høreapparater. På den måde er der skabt en bedre balance mellem briller, der generelt ikke er tilskdusberettiget, og høreapparater, der har haft højt tilskud. Det foreslås gjort ved: At sprede brugerbetalingen til ydelser, der ikke er direkte behandling. Det kunne fx være ydelser som den siddende patienttransport, og udeblivelser. Hertil kommer sterilisation/refertilisering, som ikke er behandling mod en sygdom. Pengene fra den nye brugerbetaling skal bruges til at lette brugerbetalingen på eksisterende ydelser med negativ social profil, fx medicin, tandlæge og psykolog. Den nye brugerbetaling indrettes enten med en forbrugs- eller indkomstafhængig profil. Så de patienter, der forbruger mest eller har lavest indkomst, støttes mest. Betalingen sker automatisk via en IT-løsning - på samme måde som medicintilskuddet i dag beregnes og tildeles direkte allerede ved købet. På den måde skal patienten ikke have penge op af lommen, men blot aflevere sit sygesikringskort som i dag hos lægen. Nye penge, der kan lette brugerbetalingen, hvor den gør mest ondt Værd at vide Gebyr på udeblivelse: To regioner Region Sydjylland og Region Midtjylland begynder til sommer et forsøg på udvalgte hospitaler, hvor patienter afkræves 500 kroner i gebyr, hvis de bliver væk fra en aftale. Forsøgene skal efterfølgende evalueres og her bør det sociale aspekt inddrages. Vi forestiller os, at de efterfølgende kan bredes ud nationalt naturligvis forudsat at 6
7 evalueringen er positiv. At indføre en stærkere social profil i brugerbetalingen på de eksisterende ydelser. Der er tre overordnede måder at styrke den sociale profil i brugerbetalingen: Ved at øge de kommunale tilskud, gøre sygesikringstilskuddene indkomstafhængige eller forbrugsafhængige. Hvilken måde der er bedst, vil være en opgave for en ekspertkommission. Vi ønsker den model, der så enkelt og effektivt som muligt bidrager til en stærkere social profil i brugerbetalingen. 1) Højere kommunalt tilskud: Den ene mulighed er at lempe brugerbetalingen yderligere for samfundsgrupper med lille indkomst, fx kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Det kan ske ved at øge de kommunale tilskud til disse grupper noget som ligger umiddelbart i forlængelse af regeringens kurs. Ved at bruge den kommunale tilskudsordning, der fungerer per ansøgning, sikres en mere stram individuel vurdering af den enkeltes økonomiske råderum. Det vil omvendt også afholde nogen fra indledningsvis at søge behandling fordi de måske ikke kender tilskuddet og dets størrelse eller kan overskue at ansøge. 2) Indkomstafhængige sygesikringstilskud: En anden og helt ny mulighed er at knytte brugerbetalingen mere direkte op på indkomst. Så de, der har høj indkomst, betaler lidt mere for ydelsen end de, der har lille indkomst. På den måde bliver brugerbetalingen progressiv og vil begynde at ligne skatten lidt mere. Det vil givetvis sikre, at flere kommer i behandling men risikerer derfor også at betyde flere udgifter. Indkomstregulerede sygesikringstilskud bør tænkes sammen med en skattereform. 3) Forbrugsafhængig profil: Medicinen er i dag indrettet med en forbrugsafhængig profil. Så den, der har et højt forbrug, støttes mest. Det rummer også en stærk social profil. Da de, der bruger mest, ofte også tilhører lavindkomst-grupper. Den forbrugsafhængige profil på medicinområdet fastholdes, men forstærkes. Det vil være oplagt i forbindelse med en reform af brugerbetalingen på medicin at undersøge samspillet med de offentlige medicintilskud og forsikringer også en opgave for en ekspertkommission. Den forbrugsafhængige profil vurderes ikke at være hensigtsmæssig på ydelser som tandbehandling og psykologhjælp. Udgifterne ville være svære at styre, hvis det blev gratis at gå til tandlæge eller psykolog, når man først var nået et vist forbrug. Tilskud til tandlæge: Tilskud til medicin, tandlæge mv. ydes efter lov om aktiv socialpolitik. Der ydes støtte til ca
8 danskere på kontanthjælp og lignende til en samlet offentlig udgift på ca. 100 millioner kroner om året. Man kan få tilskud op til 85 procent af udgifter med mulighed for også at få dækket resten af udgifterne. Det har ikke været muligt at finde ud af, hvor mange der får hvad i tilskud, men formentlig er der en vis forskel mellem kommunerne. Vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse maj
Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.
Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser
Læs mereBrugerbetaling er en del af løsningen
Brugerbetaling er en del af løsningen Eva Draborg, lektor, Ph.d. COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Brugerbetaling Ikke om men hvor,
Læs mereBrugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet
Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et
Læs mereDet offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er
Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men
Læs mereFigur 1. Brugerbetaling for almen læge i Danmark, Norge og Sverige
Det danske sundhedsvæsen er under pres. For der bliver flere og flere ældre, der opfindes hele tiden bedre, men også dyrere, teknologi, og danskerne har en forventning om, at behandlingen i morgen er bedre
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereBRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN
Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereTil: Sundheds- og Ældreministeriets dialog- og inddragelsesforum for arbejdet om nye rammer for voksentandplejen
København, november 2018 Til: Sundheds- og Ældreministeriets dialog- og inddragelsesforum for arbejdet om nye rammer for voksentandplejen Efter to møder i Sundheds- og Ældreministeriets dialog- og inddragelsesforum
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereUdgangspunktet for spørgsmål AY er resultaterne af Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af Jobreform
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt T A L E 23. april 2018 Samrådstale om fattige børn og kontanthjælpsloft og 225-timersregel 2. maj 2018 J.nr. Center
Læs mereTema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?
Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:
Læs mereBrugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper
Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein (telefon: 27 28 50 89) Danmark adskiller sig generelt fra Sverige, Norge og Finland ved, at brugerbetalingen af historiske årsager er koncentreret på meget få ydelser
Læs mereFoto: Lars Kruse, Aarhus Universitet
Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem.
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs merebilligste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste
Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mereTo ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix
PRIORITERING Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer Af Irene Manteufel Fredag den 9. juni 2017 To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereSpørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H
Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H
Læs mereHøring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)
Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om
Læs mereHØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)
HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereØkonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber Det talte ord gælder Anledning FIU samrådsspørgsmål
Læs mereET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde
ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger
Læs mereIndledende afstemninger: Hvem er vi i salen? Syddanmark. Sjælland. Hovedstaden. Nordjylland. Midtjylland. Nordjylland. Sjælland.
Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn. Kvinde. Mand. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder. 6. Kan / vil ikke svare 6 5 6 5 5 6 5 6 6 5 Tema Hvad
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om gratis tandbehandling
2007/2 BSF 19 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 6. december 2007 af Per Clausen (EL) og Line Barfod (EL) Forslag til folketingsbeslutning om
Læs mereReferat til Regionsbestyrelsesmøde 21. august 2015 kl i mødelokalet på Nørre Voldgade 90, st, 1358 København K
Referat til Regionsbestyrelsesmøde 21. august 2015 kl. 15.00-17.00 i mødelokalet på Nørre Voldgade 90, st, 1358 København K Indhold Referat til Regionsbestyrelsesmøde... 1 1. Velkommen v. Tine Nielsen
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer.
Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 20 1 Indhold Indledning... 3 Henvisningskategori 10 og 11... 4 Gennemsnitlig
Læs mereRegion Syd. Tema 1 Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? 54,1 45,9 8,3 13,8 20,6 28,4 28,4 0,5 11,7 8 45,1 29,6 5,6 18,9 8, ,7 19, ,5
Region Syd Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare 54,1 45,9 0 B. Hvad er din alder 1. 6. Kan /
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereForebyggelse er en investering ikke en omkostning
Skandia-modellen Forebyggelse er en investering ikke en omkostning I Skandia tror vi på, at det er bedre at forebygge end at handle eller behandle, når problemerne først er opstået. Vi mener, at forebyggende
Læs mereHvordan bør vi lede sundhedsvæsenet (det primære og det sekundære) for at give mere værdi for patienten?
Amager og Hvidovre Hospital Hvordan bør vi lede sundhedsvæsenet (det primære og det sekundære) for at give mere værdi for patienten? DSS årsmøde Else Smith, lægefaglig vicedirektør Den 7. juni 2018 1 EU
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereKontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn
1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Anders Klebak : Nye tilskud til kontanthjælpsmodtagere møder kritik : fuld af huller Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail:
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereSociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje
Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer
Læs mereHøring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen
Læs mereDer er modtaget høringssvar fra: Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 180 Bilag 1 Offentligt NOTAT Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (ret til at afvise
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Skat 15. januar 2009. Public 56178
TNS Gallup - Public Tema: Skat 15. januar 2009 Public 56178 Metode Feltperiode: 14.-15. januar 2009 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereNye tal: Danmark er langt fra det land, der bruger flest penge på velfærd - UgebrevetA4.dk
S M MYTE PUNKTERET Nye tal: Danmark er langt fra det land, der bruger flest penge på velfærd Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Mandag den 9. oktober 2017 Danmark kommer ind på en tiendeplads i en
Læs mereANSØGNING OM TILSKUD til behandling i EU/EØS-lande efter de danske regler, der implementerer patientmobilitetsdirektivet
ANSØGNING OM TILSKUD til behandling i EU/EØS-lande efter de danske regler, der implementerer patientmobilitetsdirektivet Læs vejledningen inden du udfylder ansøgningen. Hvis flere i din familie har fået
Læs mereStærke værdier sund økonomi
Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,
Læs mere10 spørgsmål og svar om helbredstillæg til pensionister
HELBREDSTILLÆG TIL PENSIONISTER 10 spørgsmål og svar om helbredstillæg til pensionister FÅ SVARET KLIK HER Hvad er helbredstillæg? Hvem kan få helbredstillæg? Hvilke udgifter dækker helbredstillægget?
Læs mereGenerelt om den kommunale medfinansiering
Indeværende sag har til formål, at give et indblik i udviklingen indenfor den kommunale medfinansiering. Generelt om den kommunale medfinansiering Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev
Læs mereSamrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
Lovforslag nr. L 169 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
Læs mereBilag 3 Transskription af interview med Kenneth
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.
Læs mereForslag. Lov om ændring af sundhedsloven
Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til
Læs mereHvad er ulighed i sundhed
Ulighed i sundhed Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed
Læs mereANSØGNING OM TILSKUD til behandling i EU/EØS-lande efter de danske regler, der implementerer patientmobilitetsdirektivet
ANSØGNING OM TILSKUD til behandling i EU/EØS-lande efter de danske regler, der implementerer patientmobilitetsdirektivet Læs vejledningen inden du udfylder ansøgningen. Hvis flere i din familie har fået
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 2016
Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 2016 Indledning Ventetidsundersøgelse I november 2016 udsendte Dansk Psykolog
Læs mereUlighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen
Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger
Læs mereFremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg
Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den
Læs mereANSØGNING OM REFUSION efter reglerne om det blå EU-sygesikringskort Når du har haft udgifter til behandling i et EU/EØS-land eller Schweiz
ANSØGNING OM REFUSION efter reglerne om det blå EU-sygesikringskort Når du har haft udgifter til behandling i et EU/EØS-land eller Schweiz Læs vejledningen, inden du udfylder ansøgningen. Hvis flere i
Læs mereKontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her - UgebrevetA4.dk. GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her
GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her Af Cecilie Agertoft Mandag den 8. januar 2018 Kontanthjælpsloftet rammer ekstra hårdt i kommuner, der i forvejen har mange sociale problemer.
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereMYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Læs mereSkattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier
i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen
Læs merePLO Analyse Stort fald i andelen af gruppe 2-patienter
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 14. november 2017 PLO Analyse Stort fald i andelen af gruppe 2-patienter Hovedbudskaber Der er ca. 16.000 gruppe 2-sikrede patienter i Danmark. Det er 75. pct. færre
Læs mereInvesteringer
Investeringer I alt En god start på livet - børnehaver og vuggestuer Højst 3 børn i vuggestuen eller 6 børn i børnehaven pr. voksen Stop stordriften - en leder og forældrebestyrelse for hver institution
Læs mereSTOP HØJERE PENSIONSALDER
STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Et flertal i Folketinget har besluttet, at pensionsalderen skal sættes op, fordi vi bliver ældre i gennemsnit! Det betyder
Læs mereKONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament
Læs mereTale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober
Læs mere52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste
mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært
Læs mereNEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI
1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener
Læs mereFremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem
Fremtidens velfærd Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem Udgave: 9. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige overførsler.
Læs mereOrientering til patienter og pårørende om sociale forhold
Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold Vi ønsker med denne pjece at give dig et kort overblik over forskellige sociale og økonomiske støttemuligheder, der kan være relevante i forbindelse
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereSocialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Samfundsøkonomiske aspekter. Lars Benjaminsen
Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Samfundsøkonomiske aspekter Lars Benjaminsen Undersøgelsens formål Afdække socialt udsatte borgeres brug af indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemets
Læs merePRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE
PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et
Læs mereBeskrivelse af opgave, Budget 2015-2018
Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Anden Social Service Sundhedsudgifter begravelse 01a Begravelseshjælp Sundhedsloven 160 Alle borgere
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet
Læs mereKrisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget
Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige
Læs mereTandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.
Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
2014/1 LSF 169 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Læs mereLæs vejledningen, inden du udfylder ansøgningen. Hvis flere i din familie har fået behandling, skal du udfylde én ansøgning for hver af jer.
ANSØGNING OM REFUSION efter de danske regler som implementerer patientmobilitetsdirektivet - når du har haft udgifter til sygehusbehandling i et EU/EØS-land Læs vejledningen, inden du udfylder ansøgningen.
Læs mereLæs vejledningen, inden du udfylder ansøgningen. Hvis flere i din familie har fået behandling, skal du udfylde én ansøgning for hver af jer.
ANSØGNING OM REFUSION efter de danske regler som implementerer patientmobilitetsdirektivet - når du har haft udgifter til sygehusbehandling i et EU/EØS-land Læs vejledningen, inden du udfylder ansøgningen.
Læs mereSTOP HØJERE PENSIONSALDER
STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Alle skal have ret til et godt seniorliv, hvor der er kræfter og overskud. Men det bliver sværere og sværere at opnå for
Læs mereTillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,
Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereLAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE
LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om det blå EU-sygesikringskort. Tid og sted: Torsdag den 21. juni 2007 kl. 10.00, vær.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 625 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Folketingets Sundhedsudvalg Åbent samråd om det blå EU-sygesikringskort
Læs mereDet offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.
Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereFakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.
N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med
Læs mereOpsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering
Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet
Læs mereKommunernes økonomiske rammer for 2016
Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mereFAKTAARK. Oversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Maj 2017
Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Maj 20 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Henvisningskategori 10 og 11... 4 1.1
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereLange ventelister gør depressionsramte mere syge
Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er
Læs mereNorsk model for brugerbetaling på lægebesøg
Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 27. september 2013 I Danmark er brugerbetalingen af historiske årsager koncentreret på meget få ydelser. Eksempelvis har vi brugerbetaling
Læs mere