Copenhagen Buisness School HD-Finansiel rådgivning. Finansielle kriser. - før, nu og i fremtiden. Kunne den være undgået?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Copenhagen Buisness School HD-Finansiel rådgivning. Finansielle kriser. - før, nu og i fremtiden. Kunne den være undgået?"

Transkript

1 Copenhagen Buisness School HD-Finansiel rådgivning Finansielle kriser - før, nu og i fremtiden Kunne den være undgået? Af: Bettina Wain Vejleder: Torben Henning Nielsen D. 1. november

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning problemformulering Metode Opgavens struktur Afgrænsning Historiske kriser Wall Street krakket i Hoover Franklin D. Roosevelt Hvad gjorde krakket i 1929 ved Europa Danmark i krise 80 erne-90 erne Indgreb fra regeringen De nordiske pengeinstitutter i krise Danmark havde løsningen Den Japanske krise Jusen selskaber Regeringens reaktion Opsummering Den nuværende krise 2007-? Baggrunden for den nuværende krise CDO er Moral Hazard Subprime-lån Likviditetskrise i finanskrisen Bankpakkerne Too big too fail - nu SIFI Hvad gjorde denne krise anderledes Rogoff og Reinhart s model i praksis Delkonklusion Monetarismen eller Keynesianismen Monetarismen Anna Starts

3 8.1.2 Joseph Schumpeter Keynesianismen Hyman Minsky Charles Kindelberger Delkonklusion Basel Hvorfor er det vigtigt at regulere Indskydergarantifonden Basel i et historisk perspektiv Basel I Basel II Standard metoden IRB-metoderne- Internal Rating-Based Svaghederne i Basel II Basel III Likviditetskrav Kapitalkrav Gældssætning/Gearing/Leverage Ratio Indfasning af Basel III Hvad mangler i Basel III? Delkonklusion (forskelle på Basel II og Basel III i grove træk) Hvordan skal kapitalbehovet finansieres Intern finansiering Ekstern finansiering Alternativer til finansiering Hvad koster Basel III kunderne? Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste

4 1. Indledning Der er mange ubesvarede spørgsmål i forbindelse med den finansielle krises oprindelse. Hvad var årsagen til krisens start, hvem var skyld i krisen og kunne vi have gjort noget anderledes. Har vi ikke lært noget af tidligere kriser og kunne der være gjort nogle flere tiltag, før denne krise udviklede sig til en verdensomspændende krise. Befolkningen har kun medierne at forholde sig til, hvor der den ene dag bliver sagt at regeringerne er skyld i krisen, at de ikke har handlet hurtigt nok, og den anden dag siges det at det er pengeinstitutterne og deres grådighed som bærer ansvaret og er den afgørende årsag til krisens start. Er dette fair? Og hvad er det egentligt for en krise vi har? Har befolkningen selv en del af ansvaret? Vi har de sidste 11 år været vidne til et volatilt finansielt marked. Omkring år 2000 havde vi IT boblen der brast, herefter fik vi et opsving og der fulgte 7 år med højkonjunktur. De første tegn på den eksisterende krise viste sig i , her var der mange som ikke skænkede ordet krise en tanke. Vi levede med afdragsfrie lån, da vi regnede med at vores bolig ville være det dobbelte værd om 5 år og luksus var en normal og naturlig del af vores hverdag. Mange ejede flere boliger fordi de kunne og banken gav dem lov til at låne, da dette skulle gøre dem rige. I USA udviklede pengeinstitutterne subprime-lån. 1 Der er hypoteser om at det er disse lån der er årsagen til krisen. De fik store pengeinstitutter til at gå konkurs og de finansielle markeder til at fryse til is. Ingen pengeinstitutter ville hjælpe hinanden når der manglede likviditet, for de vidste aldrig hvornår de skulle bruge likviditeten selv, eller om de ville få det tilbage. Krisen gik fra at være en subprime-krise til at blive en likviditetskrise og videreudvikle sig til en gældskrise som vi har været vidne til om dagligt de sidste 5 år. Krisen har bland andet betydet at de sydeuropæiske lande er hårdt ramt og har af flere omgange modtaget kæmpe hjælpepakker og gennemført omfattende reformer for at afhjælpe problemet. I Danmark prøvede vi at styre krisen gennem en bankpakke, dette var dog kun kortsigtet og ikke tilstrækkeligt, der var hurtigt brug for nye bankpakker. Der var brug for nogle mere langsigtede løsninger. Det er her Basel komitéen blev bedt om at udarbejde et nyt regelsæt. Dette regelsæt skulle indebære strammere internationale reguleringer som skulle genoprette tillid i markedet og mellem de finansielle institutter og samtidig begrænse risici for fremtidige finansielle kriser. 1 og finansielle kriser af Finn Østrup 4

5 Her udviklede Basel komitéen Basel III, denne skærper kravene til likviditet, tilsyn og kapitalbehov. En del af formålet ved de nye kapitalkrav er at forhindre at de økonomiske problemer spreder sig fra pengeinstitut til pengeinstitut. Samt at polstre pengeinstitutterne til fremtidige finansielle kriser Får problemerne lov til at sprede sig, kan det medføre at flere pengeinstitutter kollapser, hvilket kan resultere i mistillid i markedet og til det finansielle system. Dette bevirker at pengeinstitutterne ikke længere kan tiltrække sig kapital fra diverse investorer så som husholdninger, virksomheder, interbanklån osv. Når kapitalkravene ikke overholdes af pengeinstitutterne er de nødt til enten at erklære sig konkurs, låne penge i markedet via aktieudvidelse eller at modtage hjælpepakker fra staten. Her har størrelsen på pengeinstituttet betydning. Der er en hypotese som siger at nogle pengeinstitutter er too big too fail eller SIFI er 2, eks. Danske Bank, Nordea bank og Nykredit bank. SIFI er står for: systematically important financial institutions. Hvis disse pengeinstitutter går konkurs vil der være for store konsekvenser for samfundet og derfor er det bedre at holde dem i live. Dette forklares som en implicit offentlig garanti. Der kan stilles spørgsmålstegn ved om dette er fair, og om det får konsekvenser for mindre pengeinstitutter. Vil det være nemmere for disse pengeinstitutter at skaffe likviditet. Basel komitéen har gennem de sidste 25 år, prøvet at udarbejde rammerne og strukturen for de ovenstående problemstillinger. Den finansielle sektors kapitaldækning er en væsentlig faktor i sikringen af finansiel stabilitet, og i dag kan vi konstatere at hverken Basel I eller Basel II har virket optimalt, for så ville vi ikke befinde os i samme situation. Dog har vi undgået større langvarige kriser siden børskrakket i Her måtte en lang række danske pengeinstitutter lade livet, og der skulle offentlige garantier til for at sikre de øvrige pengeinstitutters overlevelse. De nye Basel III regler blev vedtaget i 2010 og det forventes at blive implementeret i Danmark på basis af et kommende EU-direktiv med virkning fra Det vil blive en hård kamp for mange pengeinstitutter at skulle overholde dette. Basel III er en videreudvikling af Base I og Basel II og har derfor sine grundsten i disse. 2 samt Finansernes fald af Jesper Berg og Morten Bech 5

6 2. problemformulering Denne hovedopgave har til hensigt at belyse hvorfor den finansielle krise opstod og om det var noget der kunne have været undgået med udgangspunkt i kendte teorier. Herfra vil jeg undersøge om Basel III s kapitalkrav er en fair løsning, når man ser på store kontra små pengeinstitutter. Samt om det er tilstrækkeligt for at undgå fremtidige finansielle kriser. Jeg har opstillet følgende spørgsmål, som jeg vil søge svar på: Via belysning af tidligere kriser, findes der fælles forudgående træk? kunne vi have lært noget med henblik på den nuværende krise? Kunne vi have forudset krisen ud fra kendte teorier? Hvilken indvirkning har opbygningen af det amerikanske realkreditsystem og finansiel innovation til krisens start? Hvordan bliver de væsentligste ændringer i forhold til Basel II? Hvordan vil too-big-to-fail hypotesen blive håndteret i Basel III? Hvordan vil kapitalbehovet se ud efter implementeringen af Basel III? Hvordan kan det øgede kapitalbehov finansieres? 3. Metode Jeg vil i denne opgave, give et billede af hvordan den nuværende krise opstod. Samtidig vil jeg se på om den kunne være undgået, og hvordan den kunne være undgået. Dette vil jeg nå frem til, ved at se på andre historiske krise, samt inddrage forskellige teorier og teoretikere, herunder keynestarisme og monetarisme. Jeg vil komme ind på de amerikanske subprime lån, og dets indvirkning på den globale krise. Derudover vil jeg give et indblik i hvad Basel III indeholder og hvordan den vil påvirke den finansielle sektor. Med analyse heraf, vil jeg finde frem til om Basel III kravene er tilstrækkelig for den nuværende situation, og i fremtiden. Endvidere om Basel II havde haft effekt, såfremt der var lige så omfattende krav. Jeg vil gennem opgaven give læseren et neutralt indblik i krisens start og have fokus på den økonomiske del, både på mikro- og makroniveau. Jeg vil derfor berøre baggrunden for krisen i andre lande end Danmark. Det empiriske grundlag er udelukkende bygget på sekundærdata. De sekundære data er valgt med udgangspunkt i nyere bøger, artikler samt internettets dokumenter, heraf relevante grafer og illustrationer. Bøgerne og rapporter fra eksempelvis nationalbanker er fundamentet i opgaven. Artiklerne, som er benyttet, er fra engelske, amerikanske og danske medier. Mange artikler der er anvendt er fra artikelsamlingen, som er anvendt i faget Finansielle kriser og 6

7 virksomhedskrak. Ud over avisernes hjemmesider og hjemmesider fra nationalbanker, har jeg også brugt finanstilsynets samt finansiel stabilitets hjemmeside, som jeg anser for at være meget valide. I opgaven vil der ligeledes blive stillet spørgsmål om, hvordan krisen startede og siden blev håndteret af specielt den amerikanske nationalbank. I forlængelse af dette vil moral hazardbegrebet blive diskuteret som en mulig årsag til krisen. Der vil også blive diskuteret om det var det rigtige at lade Lehman Brothers gå konkurs i krisens begyndelse. Den udvikling, den nuværende krise har været igennem, både i finanssektoren og hos, vil blive gennemgået i opgaven. Da Basel III endnu ikke er implementeret vil konklusionen i denne opgave kun være en hypotese, da det ikke er til at forudse hvordan markedet vil udvikle sig. Jeg vil fremhæve de problemstillinger, som har gjort sig gældende, og som har ført til krisen. Konklusionen vil samle op på de spørgsmål problemformuleringen åbner. 4. Opgavens struktur Opgavens struktur har sit udspring i problemformuleringens spørgsmål. Første del omhandler tidligere kriser samt de fællestræk heraf. Det vil sige læringen og erfaringen af historien. Dette samles op og sammenlignes med den nuværende krises symptomer, samt de elementer som bliver berørt af en finansiel krise. Herunder gennemgås også det amerikanske realkreditsystem med subprime-lånene, som menes at være en af hovedårsagerne til krisens begyndelse. Herefter kommer det teoretiske indspark, hvor vi analyserer to forskellige måder at anskue styring af de økonomiske mekanismer og om staten skal blande sig. Gennem diskussion af teorier, føres vi over til håndteringen af den nuværende krise. En analyse af Basel komiteens regel, med 360 graders gennemgang af den kommende Basel III, herunder sammenligning med Basel II, too-big-to-fail hypotesen, kapitalbehovet og dets finansieringsmuligheder. Dette afrundes med en konklusion, der opsamler problemformuleringens spørgsmål. 5. Afgrænsning Jeg vil i denne opgave kun inddrage tre tidligere kriser. Årsagen til det er at de ligger i tre forskellige lande på tre forskellige tider i historien. Derfor finder jeg det ikke relevant at inddrage yderligere historiske eksempler. Jeg afgrænser mig fra at bruger andre teorier en keynesianismen og Monetarismen da disse er de mest anerkendte. Samtidig vil jeg kun se teorierne med udgangspunkt i Anna Swarts, Joseph Schumpeter, John Keynes, Hyman Minsky, Charles Kindelberger og Rogoff. 7

8 Jeg afgrænser mig til Basel II og Basel III, og berører kun kort Basel I. Basel forholdene er set fra et bankmæssigt synspunkt. Det skal nævnes at Basel IIIs regler ikke er fuldt ud implementeret, så alle regnskabstal er formodninger og antagelser. Hvorfor udregninger af virkningen af Basel III ikke vil forekomme. Subprime-krisen er en del af den finansielle sektor i USA. Jeg vil dog ikke foretage en udtømmende gennemgang eller analyse af hele den finansielle sektor i USA, da opgaven udelukkende fokuserer på årsagerne til den finansielle krise. Endvidere vil økonomiske aspekter som valuta, samhandel osv. ikke være en del af denne opgave. Der vil løbende blive draget paralleller til bl.a. det danske den danske situation både i krisen og mht. Basel III. Dette er dels for at understrege svarene på problemformuleringen samt for at kunne komme med et bud på, om krisen i Danmark overvejende var en udefrakommende ting, eller om vi i Danmark havde vores egen subprime-boble. Dog vil gennemgangen af Danmarks situation og rolle ikke være lige så detaljeret, da det forudsættes, at læseren har et generelt godt kendskab til dansk økonomi, det danske realkreditsystem og generelt har fulgt med i emnet. 6. Historiske kriser Når en ny krise opstår, hører man ofte regeringerne verden over fortælle at denne krise er helt anderledes og mere speciel end den foregående. Der er sjældent 2 kriser der er helt ens, eller er der? For at finde ud af om vi har lært noget af tidligere kriser, samt om det var muligt at bruge de tidligere kriser til at lære om den nuværende krise, er vi nødsaget til at se på de foregående kriser. Jeg vil se, om der er nogen fællestræk, om vi kunne have forudset vores nuværende krise, og om vi i fremtiden kan forudse nye kriser og være forberedt. Teoretikeren Kenneth Rogoff professor ved Harvard universitet, har sammen med kollegaen Carmen Reinhardt gennem de sidste mange år studeret og analyseret store mængder data om kriser fra 60 lande tilbage til 1200-tallet. De er ikke uenige og mener bestemt at historien gentager sig. Selvfølgelig er det en ny indpakning hver gang med nogle nye tvist, men i bund og grund de samme fællestræk og det samme forløb. 3 De har opstillet en figur som viser hvordan en typisk finansiel krises opbygning ser ud. Dette ses i nedenstående figur. Jeg vil bruge denne figur 1 senere under analysen af den nuværende krise, for at finde ligheder til tidligere kriser. 3 Finansernes Fald af Jesper Berg og Morten Bech s

9 Figur 1: En krises udvikling Kilde: Mandag morgen, på baggrund af Reinhart og Rogoff fra 2009 I dag er det jo stort set umuligt at køre et pengeinstitut ned, selvom man skulle have lyst til det. De fundamentale ubalancer i økonomien eksisterer ikke længere. Sådan sagde en selvsikker Peter Straarup, ordførende direktør for Danske Bank, da han talte ved Finansrådets årsmøde i Budskabet var ikke til at tage fejl af: Alvorlige finansielle kriser hører fortiden til, tiderne har ændret sig, vi er blevet klogere, vi er blevet dygtigere. Straarup tog fejl. Han led af det, den anerkendte Harvard-økonom professor Kenneth Rogoff, kalder this time is different -syndromet. 4 En af Kenneth Rogoffs vigtigste pointer er, at kriser faktisk kan forudses, og deres skadevirkninger dæmpes, hvis vi ellers lægger skyklapperne til side og ser realiteterne i øjnene. Jeg vil i de næste par afsnit gennemgå en række historiske kriser, der indeholder fællestræk til den nuværende krise. Med dette vil jeg finde dybere ind til om alle kriser er ens, eller i det mindste har samme symptomer. Kan vi lære fra historiens gang? 6.1. Wall Street krakket i 1929»Stocks have reached what looks like a permanently high plateau. I expect to see the stock market a good deal higher within a few months.«5 4 https://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:fegic7zictqj:https://www.mm.dk/pdf.php?id%3d36519+blundell+wignall+slovik+2011&hl =da&gl=dk&pid=bl&srcid=adgeesjxtazy1bqpqd0ih6bna9_y9p7xjxgfo_iwar-uhq4y1qewutcovh2-2m7hrfvsiybdlaio5uorupckszi6ph9jceiplkaqhhhh3qwbmlkcqhcnlibbifp3g9eqnnn5nv0ictnk&sig=ahietbqull5qibuto_yrtjui8xrew Ajv1A p7 5 9

10 Sådan skrev økonomiprofessor ved Yale University, Irving Fisher den 15. oktober Få dage senere kollapsede den amerikanske boble af aktieopgang, og skabte en årelang global krise. Mange sammenligner den nuværende krise i de finansielle markeder med det berømte krak på Wall Street i 1929, og kalder det således den værste krise i næste 80 år. Krisen var en deflatorisk krise. Men hvad var det egentligt, der skete på Wall Street i den kaotiske oktober måned i 1929? Efter 1. verdenskrig havde der været et økonomisk opsving i verden. Både USA og Europa var specielt i 1920 erne præget af en fremgang og et økonomisk boom af ny teknologi og nye produktionsprocesser. Her var radioen, vaskemaskiner og biler blevet hver mands eje. Den stigende velstand afspejlede den amerikanske fondsbørs, hvor aktieindekset, Dow Jones, steg fra kurs 106 i starten af 1920 erne til 245 ved udgangen af Disse stigninger var begrundet i realvækst i den amerikanske produktion. Omkring halvanden million aktive investorer, af den samlede befolkning på 120 millioner, var berørt af krakket. Aktiehandelen var blevet en del af den amerikanske kultur. Det blev en sport at følge papirstrimlen med kurserne på selskaber. Den amerikanske sindsstemning var allerede inde i en fremtid, med vækst og rigdom. Opsvinget syntes uden ende og ligeledes gjorde de økonomiske fremskridt. De private investorer opfattede markedet som risikofrit, og derfor, blev der taget store risici. Da aktierne steg og steg, blev mange fristet til at sætte hele deres opsparing i aktier. Mange gjorde det, uden at sætte sig nærmere ind i hverken selskaberne eller markedets situationer. Med den store mængde af amatører, var der pludselig skabt et hul for de professionelle, der så de lette penge ved at skubbe lidt til kurserne. Investment pengeinstitutters, børsmæglere og også ejere, slog sig sammen og manipulerede kurserne. Dow Jones Industrial Average indekset over de 30 største og mest omsatte aktier nåede et højdepunkt af 381 point den 3. september Siden årtiets start var aktiekurserne mere end firedoblet. Forventninger om fortsat stigende indtjening og udbytter fra selskaberne havde fordoblet aktiernes P/E-ratio 6 fra 10 til 20, og endnu højere for de mest omsatte aktier. Aktiekursernes stigninger kom ud af trit med den realøkonomiske vækst i virksomhederne. 7 Den 24. oktober 1929 startede den største krise i nyere tid. På 6 dage ændrede dagligdagen sig. Krisen startede i USA, da aktierne på New Yorks Stock Exchange faldt dramatisk, og store formuer gik tabt. På denne dag blev der handlet ikke færre end aktier 8 6 hvor mange penge en investor skal betale for 1 års indtjening

11 Der var forretningsfolk, som gik konkurs, da hele deres formue på få minutter var forvandlet til værdiløse papirer. Der var mange private opsparinger der forsvandt og erhvervslivet blev på kort tid sat under pres. Krakket var starten på en dyb depression, som fik et stort omfang. Og krakket på Wall Street er blevet opfattet som en af de mest betydningsfulde begivenheder i mellemkrigstiden. Mange fabrikker måtte lukke, og dermed blev arbejdsløsheden hurtigt stor. Landmænd kunne ikke sælge deres produkter, da der ikke var mange der havde penge at købe dem for. Dette gjorde, at de ikke kunne betale deres gæld og gik konkurs. Denne krise bredte sig fra USA til resten af verden, og arbejdsløsheden og fattigdommen blev meget udbredt i begyndelsen af 1930'erne. Det var først i juli 1932 at aktiemarkedet fandt bunden og herefter tog det 25 år før markedet var tilbage på det samme niveau som før krakket på Wall Street i Figur 2: Det markante fald i aktierne i USA i oktober Der havde dog været forvarsler til krakket på Wall Street allerede i 1928, da økonomien begyndte at miste tempo. I landbruget bredte krisen sig først. Under 1. verdenskrig var landbruget blevet ansporet til at producere stadig større mængder for at dække behovet i det krigshærgede Europa. Men da krigen sluttede i 1919 skruede de amerikanske farmere ikke ned for deres produktion. Tværtimod kostede det USA's landbrug dyrt. Priserne raslede ned, og mens andre dele af det amerikanske samfund oplevede fremgang i 1920erne, var situationen anderledes ude på landet. 9 1&tbm=isch&tbnid=1R_tEUGpTdI1dM:&imgrefurl=http://en.wikipedia.org/wiki/File:1929_wall_street_crash_graph.svg&docid=DYf6nN3kI najjm&imgurl=http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c5/1929_wall_street_crash_graph.svg/800px- 1929_wall_street_crash_graph.svg.png&w=800&h=400&ei=NO- EUNinLYbgtQaOzoD4DQ&zoom=1&iact=hc&vpx=533&vpy=385&dur=788&hovh=159&hovw=318&tx=217&ty=104&sig= &page=1&tbnh=135&tbnw=270&start=0&ndsp=19&ved=1t:429,r:9,s:0,i:96 11

12 Dette var med til at øge den skæve fordeling mellem fattige og rige, som var en indikation på, at alt ikke gik så godt som mange troede. Også i andre sektorer end landbruget, gik det skidt før børskrakket og den store depression. Det knagede i entreprenør-branchen, i første kvartal af 1929 lå dette marked stort set stille. Også i bilindustrien gik det dårligt. Bilindustrien bliver i dag brugt som målestok for et lands økonomiske tilstand. Nationalbanken, The Federal Reserve, begyndte også at blive bekymret over udviklingen. Den gjorde det dyrere for pengeinstitutterne at låne penge ud til de mange amerikanere. Et minikrak så tidligt som i 1925 viste, at børseventyret ikke var uden risiko men det blev negligeret af både regeringen og de private investorer. 10 Denne store usikkerhed resulterede i at pengeinstitutterne prøvede at inddrive deres udeståender hurtigere og ikke var så villige til at udlåne nye midler. Indskyderne mistede tilliden til pengeinstitutterne og trak hurtigt deres penge ud. Dette bank-run var i med til at, hver femte amerikanske bank gik fallit Hoover I 1929 blev Herbert Clark Hoover præsident. Han stod i spidsen for den såkaldte Hoover-administration. I hans tid døjede USA med store underskud på statsbudgetterne. Det gjorde at der ikke var mange udenlandske investorer der nærmede sig USA. Han foreslog at hæve skatterne, for at komme underskuddet til livs. Denne tankegang var meget kenyansk og havde til formål at øge forbruget. Dette ville styrke økonomien og holde en recession for døren. Man prøvede at etablere en fond, som skulle hjælpe de hårdest ramte pengeinstitutter. Midlerne i fonden blev opbrugt hurtigt og resulterede i et nyt projekt fra Hoover-Administrationen kaldt Reconstruktion Finance Corporation en form for bankpakke, som skulle tjene samme formål, at yde lån til de kriseramte finansielle institutioner. De omfattende lån var på sammenlagt USD 900 mio. svarende til 5,4 % af de samlede udlån i amerikanske pengeinstitutter i Mange pengeinstitutter var stadig bange for at benytte sig af Reconstruktion Finance Corporation. De var bange for at mistilliden blev større og/eller blive hængt ud i offentligheden, og dermed vise, at de var en bank der havde brug for hjælp, dette kunne resultere i Bank-runs. Trods indgrebene må det i sidste ende vurderes, at hans politik ikke hjalp, eftersom BNP faldt kraftigt og arbejdsløsheden nåede op på 23,2 % i 1932 i forhold til 3,2 % i s

13 Hoover udtalte: The Government has expanded public works, assisted in credit to agriculture, and has restricted immigration. These measures have maintained a higher degree of consumption than would otherwise have been the case Franklin D. Roosevelt Efter Hoover, blev Franklin D. Roosevelt præsident i rygtet sagde at Roosevelt ville devaluere dollaren, i forhold til guld, som det første for at sætte et opsving i gang. Dette skabte naturligvis en øget interesse for at købe guld og fremmed valuta i stedet for at have opsparingen stående i dollars. Dette rygte gjorde at pengene fortsat fossede ud af pengeinstitutterne og pengeinstitutterne havde ikke guld nok til at imødekomme efterspørgselen, og dermed var pengeinstitutterne sårbare over for Bank-runs. Som en modreaktion indførte Roosevelt bankfridage (bank Holidays), hvor pengeinstitutterne lukkede på almindelige hverdage som en beskyttelse mod disse panikhandlinger. Dette sker fra d. 6-9 marts Samtidig blev The Emergency Banking Act vedtaget. I denne opstillede man nogle love og betingelser for de pengeinstitutter der skulle åbne igen, pengeinstitutter fik dog ikke lov at åbne igen da de ikke overholder reglerne. Reelt betød metoden, at kreditvæsenet for en stor dels vedkommende blev sat ud af drift - hvad der yderligere øgede truslen mod svagt funderede virksomheder, og dermed til en forværring af krisen. Fra 1929 til 1933 faldt antallet af pengeinstitutter i USA fra til Dette er det samme vi oplever i dag, mange pengeinstitutter bukker under for krisens pres eller bliver tvunget ud i fusioner. Som en forlængelse af The Emergency Banking Act indførte man Banking Act of Dette var en indskydergaranti ordning som den, på daværende tidspunkt, nyoprettede Instant Federal Deposit Insurance Corporation, skulle stå for. til at starte med blev garantiordningen finansieret via indskud fra finansministeriet samt de 12 pengeinstitutter der udgjorde federal reserve system. I årene efter vendte tilliden tilbage til indskyderne, de satte penge i banken igen og antallet af krakkede pengeinstitutter blev færre Hvad gjorde krakket i 1929 ved Europa Europa blev også hårdt ramt. Under alle omstændigheder var det afslutningen på en opgangstid, som havde præget sidste halvdel 1920'erne, hvor den negative stemning fra 1. Verdenskrig var blevet afløst af en mere positiv holdning med moderne

14 livsformer, som havde haft sit indtog i Europa. Krisen kom naturligvis også til Danmark. I første omgang ramte krisen ikke Danmark, idet priserne på råvarer til at starte med faldt mere end prisen på de danske eksportvarer. Dette var grunden til, at Danmark først blev ramt af krisen i 1931, fordi prisen på danske eksportvarer fortsatte med at falde. I Danmark bestod ca. 80 % af den samlede eksport af landbrugsvarer, og det var grundlaget for, at det hovedsageligt var landbruget i Danmark, som blev hårdest ramt af krisen. Købekraften faldt dermed også i Danmark, og krisen spredte sig til andre erhverv. Den store arbejdsløshed fyldte meget i og blev en stor belastning for det danske samfund, men heldigvis varede krisen ikke i mange år. Krisen nåede sit højdepunkt i 1932, og herefter begyndte det at gå frem af i Danmark, idet byerhvervene kom sig forholdsvis hurtigt over krisen. Allerede i 1934 var byerhvervenes produktion større end niveauet i Danmark i krise 80 erne-90 erne En anden krise som havde stor betydning i Danmark var den nordiske krise. Under denne krise, som under Wall Street krisen, nåede konkurserne i erhvervslivet høje niveauer op igennem 80 erne, mens husholdningerne blev hårdere ramt i begyndelsen af 1990'erne. Arbejdsløshed og renter var høje under denne krise der fandt sted i slut 80 erne start 90 erne. Banksystemet blev markant ramt under denne krise, realkreditsektoren slap lettere igennem men blev dog stadig hårdt ramt. Der var i denne krise ikke så hårdt brug for offentlig støtte som man har set det i den nuværende krise. 14 Det hurtige tilbageslag af krisen skyldes efter alt at dømme mere lempelige kapitalkrav og færre hensættelser. Krisen var størst fra og gav kun anledning til mindre justeringer af den lovmæssige regulering af det finansielle system. Det skal ses i lyset af, at en mindre del af problemerne udsprang direkte fra den finansielle sektor. Krisen var ikke verdens omspændende, men mere centraliseret i Skandinavien Indgreb fra regeringen I 1982 overgik man til en konsekvent fastkurspolitik og afskaffede den automatiske dyrtidsregulering, dette var med til at reducerede devaluerings- og inflationsforventningerne til den danske krone i løbet af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne. Det medførte et rentefald der igangsatte en kraftig højkonjunktur. Det var nødvendigt med kraftige forbedringer af de offentlige finanser og privat opsparinger, da den danske økonomi var en meget gældsat økonomi. Der var et stort underskud på betalingsbalancen og et svagt arbejdsmarked. Tilpasningsperioden blev lang, men skabte også en stærk grobund for den senere danske økonomi og fastkurspolitik. 14 https://www.nationalbanken.dk/dndk/publikationer.nsf/d8a9f2b39990e a3e004157b5/297892ecd653ffecc a4b10 /$FILE/kap06.htm 14

15 I Årene havde vi en usædvanlig lang periode med lav vækst og stigende ledighed i den danske økonomi. Forinden havde der været fem år med ganske kraftig konjunkturfremgang og overophedning af økonomien. Ændringen i økonomien skete allerede i begyndelsen af 1986 og dermed før Kartoffelkuren som blev indført i oktober Ved kartoffelkuren indførtes der en forbrugsrenteafgift, denne blev dog hurtigt ophævet igen, samt en opstramning af reglerne for boligfinansiering. Dette blev indført for at modvirke et hastigt stigende underskud på betalingsbalancen. Med en skattereform blev rentefradragets skattemæssige værdi reduceret væsentligt med virkning fra Realrenten, som siden begyndelsen af 1970'erne og frem til midten af 1980'erne havde været negativ, vendte og blev positiv. Det gav en forbedring af økonomien i en opsparingsfremmende retning, men på kort sigt lagde det en dæmper på forbrug og boliginvesteringer. Overophedning af økonomien i midten af 1980'erne betød, at der ved overenskomstforhandlingerne i 1987 blev aftalt høje lønstigninger på næsten 10 %. Det indebar en meget kraftig forværring af eksportens konkurrenceevne, så regeringen sidst på året måtte gribe ind. I slutningen af 80 erne var det ikke konjunkturerne i udlandet der var skyld i vores krise. Der var i den periode en solid fremgang på de danske eksportmarkeder, og i begyndelsen af 1990'erne blev den danske eksport yderligere understøttet af høj vækst i Tyskland. Dette skete efter en genforening af Øst- og Vesttyskland. Men i 1992/93 lagde konjunkturomsvinget i den europæiske økonomi atter en betydelig dæmper på den danske økonomi. I midten af 1980'erne, blev der gennemført politiske indgreb netop som følge af problemer med betalingsbalancen. Der kan skabes ubalance i økonomien under stærke konjunkturopsving, disse må efterfølgende udlignes, dette kan gøre ved hjælp af flere forskellige politiske indgreb. Regeringen lavede en konsekvent fastkurspolitik i 1982 og afskaffelse af den automatiske dyrtidsregulering reducerede devaluerings- og inflationsforventningerne. 16 I den første halvdel af 1980'erne var der over en kort årrække en kraftig stigning i ejendomspriserne set i forhold til udviklingen i byggeomkostningerne. Krisen i 1980 erne var præget af betydelige nedskrivninger i pengeinstitutter med store ejendomsrelaterede engagementer i takt med vendingen i ejendomspriserne. Krisen førte til nogle generelle tiltag: 1. Der blev i 1988 indført en generel indskydergarantiordning. 15 Gaard og Kieler (2005) og Callesen mfl. (2008) 16 https://www.nationalbanken.dk/dndk/publikationer.nsf/d8a9f2b39990e a3e004157b5/297892ecd653ffecc a4b10/$ FILE/kap06.htm 15

16 2. Nationalbankens tab i forbindelse med krisen i C&G Banken i 1987 gav anledning til, at der i den sidste del af 1980'erne blev indført krav om sikkerhedsstillelse ved pengeinstitutternes overtræk fra dag til dag på foliokonti i Nationalbanken. 3. En forhøjelse af grænsen for Indskydergarantifondens dækning af almindelige indlån, ved 4. betalingsstandsning eller konkurs, hvilket blev gennemført i Herefter gik det langsomt fremad for Dansk økonomi De nordiske pengeinstitutter i krise Der var ro i den danske banksektor fra afslutningen af 2. Verdenskrig og frem til begyndelsen af 1980'erne. Det var samtidig en periode, hvor kreditrationering og valutakontrol var centrale instrumenter i den økonomiske politik. I 1984 kom Danmarks syvendestørste pengeinstitut, Kronebanken, i krise. Årene frem til midten af 1990'erne var en lang række institutter i krise. 102 pengeinstitutter ophørte i perioden , heraf 52 som følge af vanskeligheder. Der var dog primært tale om mindre og enkelte mellemstore institutter, og ofte var det de store institutter der overtog de andre kriseramte institutter. Nationalbanken og staten blev inddraget i at finde løsninger for nogle få pengeinstitutter eks. af Varde Bank i 1992/93. Norge, Sverige og Finland havde I slutningen af 1980'erne og især i begyndelsen af 1990'erne systemkriser, hvor store dele af banksektoren kom i vanskeligheder. Her også flere af de store landsdækkende pengeinstitutter. I sammenligning med de øvrige nordiske lande slap det danske finansielle system betydeligt lettere gennem kriseårene trods store nedskrivninger i pengeinstitutterne. Det var især hos pengeinstitutter, som var kraftigt eksponeret mod bygge- og ejendomssektoren. Nedskrivningsprocenterne var relativt høje for udlån til erhvervslivet og husholdninger. Antallet af tvangsauktioner og ledighed lå på et højt niveau. Nationalbanken stillede likviditet til rådighed for landets næststørste pengeinstitut, Unibank, efter at der var opstået rygter om, at Finanstilsynet havde taget særlige initiativer over for instituttet. Realkreditinstitutter måtte nedskrive markant og reglerne for hensættelser blev omlagt så der fremover skulle foretages hensættelser for sandsynlige tab og ikke bare for sikre tab. 17 (https://www.nationalbanken.dk/dndk/publikationer.nsf/d8a9f2b39990e a3e004157b5/297892ecd653ffecc a4b10/ $FILE/kap06.htm) 16

17 Også nogle af de største danske forsikringskoncerner, som Hafnia og Baltica forsikring, led store tab i begyndelsen af 1990'erne og ophørte som selvstændige virksomheder. Statens og Nationalbankens oprindelige omkostninger i form af lån og udestående garantier osv., ved redning af danske pengeinstitutter i anden halvdel af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne kunne opgøres til omkring 1 mia. kr Danmark havde løsningen Danmark havde igennem 1970'erne og 1980'erne liberaliseret den finansielle sektor. Dette havde været en proces, som havde givet sektoren den optimale tid til at forbedre deres risikostyringssystemer og indstille sig på de nye mere liberale forhold på markedet. I de øvrige nordiske lande blev dereguleringen gennemført senere og kom derfor til at strække sig over en kortere periode, som ramte hårdere. I Danmark var tabene og nedskrivningerne spredt over en noget længere periode, og de alvorligste kriser var afgrænset til små og mellemstore pengeinstitutter. Danmark havde skrappere krav til pengeinstitutternes egenkapital, før krisen. I de fleste andre lande betød indførelsen af de nye kapitalkrav fra Baselkomiteen en skærpelse af kapitalkravene, da de trådte i kraft i begyndelsen af 1990'erne. I Danmark betød overgangen til Basel I reglerne derimod en væsentlig lempelse for kapitaldækning til pengeinstitutterne. I 1990 viste vi til slut et stærkt billede af den danske banksektor, at seks af de største pengeinstitutter med varierende grad af soliditet blev sluttet sammen i to storpengeinstitutter Den Japanske krise En anden af de større og mere sammenlignelige kriser er den Japanske bankkrise. Den startede i begyndelsen af 1990 erne. Konsekvenserne af denne krise var en mangeårig lavkonjunktur i Japan. Krisen startede med stigende aktie- og boligpriser i årene op til knækket. Japan havde i nogle år før krisen brød ud en meget lav styringsrente dette ses i figur 1. Figur 3 viser det stigende aktie og boligmarkedet (https://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/d8a9f2b39990e a3e004157b5/297892ecd653ffecc a4b10/$FILE/kap06.htm) 19 Artikel Finansielle kriser af Martin Ipsen 17

18 De japanske husholdninger sparede i pct. af deres indkomst op. En andel, der i 1992 var faldet til 13,1 pct. Til sammenligning har opsparingen i USA i de tre seneste år ligget omkring 0 pct. 20 I liberaliserede man banksektoren i Japan, det gjorde pengeinstitutterne mere risikovillige da de forventede, at eventuelle tab ville blive dækket. Et såkaldt ponzi-cash flow. Man havde et overoptimistisk syn på Japans fremtid samt en aggressiv udlåningspolitik som kun var mulig grundet en ekspansiv finanspolitik, som skabte stor vækst i Japan. Japan opkøbte samtidig udenlandske pengeinstitutter og ejede 9 af de 10 største pengeinstitutter i verden i 1980 erne Jusen selskaber Samtidig opstod der nye jusen-selskaber uden for banksektoren. Jusen selskaber var realkredit institutter skabt af japanske pengeinstitutter i begyndelsen af 1970'erne med en stærk tilskyndelse fra Finansministeriet (MOF), der oplevede stigende betydning af finansiering af boliger til en øget bybefolkning. Øget konkurrence i den finansielle sektor efter dereguleringen af yen en i slutningen af 1980'erne tvang Jusen selskaberne til at flytte væk fra boligfinansiering, hvor de ofte måtte konkurrere med deres moderpengeinstitutter, og over i mere risikable lån til fast ejendom. Pengeinstitutterne indførte ofte høj risiko projekter. I den forstand ligner Jusen, pengeinstitutternes tilknyttede SIV er også kendt som, Structured Investment Vehicles, fra de amerikanske pengeinstitutter, der investerer i securitiserede sub-prime lån. De lå begge uden for den traditionelle banksektor, samt uden for myndighedernes kontrol. Disse selskaber, købte op og forgældede sig kraftigt på lånemarkedet for ejendomme i slutningen af 1980 erne. I samme periode var tilsynet med både banksektoren og især Jusen-selskaberne ret begrænset Regeringens reaktion Renten har afgørende betydning i en krisetid Den japanske centralbank hævede renten fra midten af 1989 frem til midten af 1990 fra 2,5 % til 6 %. Det medvirkede til de kraftige fald på først aktiemarkedet og senere boligmarkedet. Aktiemarkedet toppede i 1989 og priserne på jord toppede i Artikel Finansielle kriser af Martin Ipsen

19 Da luften gik ud af ballonen faldt aktiemarkedet med 50 % på 9 måneder. Dog faldt priserne på jord over en lang periode på 12 år. I første omgang var der ikke stor reaktion fra myndighederne, da det kun var små pengeinstitutter det gik ud over, så man det ikke som et stort faresignal. Det var først i 1997 at myndighederne trådte i karakter da det var nogle af de store finansielle institutioner der var i vanskeligheder. En af de store faktorer i den japanske krise var gennemsigtigheden i pengeinstitutterne, der var usikkerhed omkring solvensen. Dette kulminerede i samtidig med at de store finansielle institutioner kom i vanskeligheder. Regeringen havde svært ved at finde en løsning på problemet og erhvervslivet havde svært ved at finde penge og investorer til deres projekter, derfor blev erhvervsinvesteringerne mindre. Når en finansiel krise er brudt ud, er det vigtigt at yde likviditet til pengeinstitutterne, så det finansielle system kan holdes kørende. Opnår pengeinstitutterne ikke likviditet, vil de være nødsaget til at begrænse deres udlån kraftigt. Det får lånerenterne til at stige, og økonomien går i stå. I Japan satte man derfor renten ned, men først, da der for alvor var opstået en økonomisk recession, og på det tidspunkt var det for sent. Måske kunne en hurtigere japansk rentenedsættelse have reduceret krisens skader på økonomien. Regeringen blev tvunget til at tilføre ny kapital til finanssektoren, og prøvede at løse problemerne på denne måde. Der var samtidigt store urealiserede tab for ca. 5.3 % af BNP og dertil kom en yderligere tabsrisiko på 17.7 % af BNP. 22 Der blev oprettet afviklingsselskaber til nødlidende engagementer som finansielle institutioner ønskede at komme af med. I 1998 blev der vedtaget en ny lov som gjorde at staten kortvarigt kunne overtage nødlidende pengeinstitutter for at sælge dem videre eller nedlægge dem. Denne lov hed Financial Reconstruction Law. Herefter blev den økonomiske situation gradvist bedre og tilliden fra omverdenen vendte tilbage. Dog skulle man frem til 2004 før man så en positiv driftsindtjening i de japanske pengeinstitutter. Krisen i Japan ramte stort set kun Japan selv. Den lave økonomiske vækst efter 1991 skyldes en række forskellige faktorer: 1. Faldet i aktivpriser samt det faldende prisniveau medfører en stigende real gældsbyrde for japanske erhvervsvirksomheder, hvilket trækker erhvervsinvesteringerne ned. 2. Det var vanskeligt at stimulere efterspørgslen gennem pengepolitik idet den korte rente allerede fra 1995 var blevet sænket til et niveau tæt på 0% (og i perioden med en kortere afbrydelse). Renten kunne således ikke sættes længere ned for at stimulere økonomien _jap77.pdf 19

20 3. Krisen i de japanske finansielle virksomheder medførte, at det i hvert fald efter 1998 blev sværere for japanske erhvervsvirksomheder at opnå finansiering til investeringsprojekter. 4. I Japan havde man Jusen lån som kan sammenlignes med subprime lån. Dvs. her har vi igen en fællesnævner som har betydning for krisers start. Optakten til den nuværende likviditetskrise på de finansielle markeder minder meget om optakten til den japanske bankkrise i starten af 1990'erne, og forudsætningerne for en finansiel krise har i høj grad været til stede. 6.4 Opsummering Indtil videre har jeg gennemgået 3 forskellige kriser i 3 forskellige perioder i 3 meget forskellige lande. Selvom alle 3 kriser er forskellige har de mange ligheder. Krakket på Wall Street i 1929 startede med, en stærkt opadgående aktie og boligmarked samt et økonomisk marked i kraftig vækst. Det var et marked både regeringen og befolkningen troede ville fortsætte og som intet kunne bremse. Boblen brast i 1929 og herfra gik det nedad, krisen var i gang. Hoover famler i blinde og gør ondt værre. Regeringen prøvede sig frem med kapitalindsprøjtninger til det finansielle marked for at få gang i markedet. Generelt gjorde regeringen ikke meget for at bekæmpe krisen og først da Roosevelt blev præsident i 1932 blev der oprettet selskaber, der skulle overtage nødlidende pengeinstitutter. Krisen i Danmark/Norden startede også med forudgående overophedning af den danske økonomi og stærkt stigende ejendomspriser. I denne krise havde mange af de pengeinstitutter, der måtte ophøre som selvstændige virksomheder, haft en meget stærk udlånsvækst som var kommet af en ekspansiv finanspolitik. Pengeinstitutterne havde en høj andel af ejendomsrelaterede engagementer og forholdsvis mange store engagementer. Krisen ramte alle landene i norden, men Finland blev ramt særlig hårdt. Som følge af problemer med betalingsbalancen blev der gennemført kontraktive politiske indgreb og husholdningerne var været hårdt ramt. Som nævnt havde institutterne i anden halvdel af 1980'erne en høj grad af polstring, som gjorde det muligt at absorbere tab. Hvis ikke der havde været det havde Danmark været i endnu større krise, det at Danmark var et skridt foran gjorde at vi klarede os bedre gennem denne krise. Optakten til den japanske bankkrise i starten af 1990'erne, mindede meget om optakten til krakket på Wall Street i 1929 med et overophedet bolig- og aktiemarked. I Japan blev der ført en ekspansiv finanspolitik hvor de opkøbte udenlandske 20

21 pengeinstitutter. Denne form for politik var med til at understøtte en økonomisk udvikling der var meget positiv. I 89 og 90 begyndte kurserne at falde. Dette fik den positive vækst til at vende og medførte en negativ vækst. Også her valgte Regeringen ikke at gøre noget og lukke øjnene for den negative udvikling, de håbede at det ville løse sig selv. Solvensen var ikke særlig gennemskuelig og pengeinstitutterne valgte at holde liv i nødlidende engagementer i håbet om at krisen snart er overstået. I 1997 og 1998 starter de store pengeinstitutter med at krakke og dette får regeringen til at handle, ligesom i USA, oprettede man selskaber der havde til opgave at overtage nødlidende pengeinstitutter. krisen i Japan ramte stort set kun Japan selv. Selvom de nævnte historiske kriser er forskellige, har de mange ligheder. Kriserne var således karakteriseret ved at have haft en særlig kraftig udlånsvækst, mange store engagementer, et stort indlånsunderskud og betydelig eksponering mod ejendomssektoren sammenlignet med banksektoren som helhed. Økonomisk vækst årerne før krisen, en boble som venter på at springe, deregulering og manglende tilsyn fra regeringen. Samtidig danner der sig et mønster, det er værd at bemærke, at mange af de pengeinstitutter, som ophørte i anden halvdel af 1980'erne, ligeledes var karakteriseret ved en meget stærk udlånsvækst, og at mange af de institutter, som ophørte i begyndelsen af 1990'erne, havde relativt store ejendomsrelaterede engagementer. Summa summarum efter gennemgang af 3 store historiske kriser, er at Rogoff og Reinhart langt hen af vejen har ret. Der er utrolig mange fællestræk i kriserne, som kunne være forudset. Indpakningen er altid anderledes, men de grove træk går igen. Jeg vil nu tage et kig på den nuværende krise. Analyserer den, og se om der også her er fællestræk med Rogoff s teori, samt de tidligere kriser. Selve konklusionen bliver berørt efter gennemgang af den nuværende krise. 7. Den nuværende krise 2007-? Nu hvor vi har set på de tidligere kriser, vil jeg nu se på vores nuværende krise og vores nuværende situation. Igen vil jeg opstille prototypen på en finanskrise iflg. Rogoff og Reinhart inddelt i faser 23 : 1. liberalisering af finanssystemet 2. Gældssætningen stiger, aktie og boligboble opbygges 3. finanskrisen begynder 23 Reinhard og Rogoff mandag morgen

22 4. valuta under pres 5. BNP falder-arbejdsløshed stiger 6. offentlige udgifter stiger 7. offentlig gældskrise I slutningen af dette afsnit, vil jeg så se om denne krise vi gennemgår nu også føres igennem disse faser. Nogle kritikkere, som Peter Straarup, vil argumentere for at hver krise er forskellig og ikke ligner hinanden. Men en af de vigtigste pointer Rogoff kom frem til i sin undersøgelse var, at kriser faktisk kan forudsiges og deres skadesomfang kan reduceres hvis vi tager action på dem med det samme. 24 Finanskrisen udspringer i korte træk fra USA og det amerikanske boligmarked. Dette vil jeg komme ind på senere i opgaven. Der blev bevilliget boliglån til folk som ikke burde have haft dem, da de ganske enkelt ikke havde mulighed for at tilbagebetale lånene. Lånene blev bevilliget på baggrund af at priserne ville stige og at risikoen for at tabe værdi ved evt. salg ikke ville være til stede. Da dagen kom og husejerne skulle til at have refinansieret deres lån kunne de ikke betale deres nye ydelser. Dette skabte en periode med tvangsaktioner som medførte faldende huspriser og en afventende stemning blandt køberne. Krisen er nu i gang og flere konsekvenser er fulgt efter. Pengeinstitutterne tør ikke længere låne penge ud til hinanden af frygt for at de ikke kan få dem igen, grundet de mange konkurser. Dem der har penge nok låner ud, men det er til en markant højere rente end tidligere. Flere af de store pengeinstitutter og investerings-selskaber er gået konkurs som følge af ovenstående. 7.1 Baggrunden for den nuværende krise Vi skal helt tilbage til 11. september 2001, hvor terrorangrebet mod USA rystede hele verden, for at se på starten af denne krise. Samtidig med at verden var berørt af denne frygtelige handling var IT krisen også i fuld gang og dette medførte at daværende centralbankdirektør Alan Greenspan sænkede den amerikanske rente til 1% for at afhjælpe eftervirkningerne. FED bibeholdt renten lav frem til 2004 dvs. FED holdt renten lav selv i opgangstider, det var med til at starte boligboblen, som fik lov at udvikle sig uden opsyn og med en stor hastighed. Renten var lav og investorerne fik ikke afkast der var store nok, derfor begyndte de at tænke i alternative investeringsmuligheder. Markedet for derivater, strukturerede papirer og andre nytænkende og specielle produkter blev større i den finansielle verden. Dette resulterede i et nyt parallelt banksystem, shadow banking- systemet https://www.mm.dk/historien-gentager-sig

23 Det var et marked, der var svært at kontrollere. Grundet den lave rente blev gearing også en del af hverdagen i shadow banking-system, dette resulterede i store gældsposter i mange af disse virksomheder og i resten af den finansielle sektor CDO er Der kom i USA en stor efterspørgsel efter en højere rente. Derfor producerede/opfandt man i USA det der hedder Collateralized Debt Obligation også kendt som CDO. I Danmark bruger vi realkredit obligationer. CDO er opbygget på den måde at en masse forskellige slags boliglån, det vi i Danmark kender som realkreditlån, lægges i en kasse og kaldes for CDO. De opdeles i nogle trancher; a, b og c. hvis låntagerne ikke kan betale får tranche a deres penge først herefter b og til sidst c. Dette kan også karakteriseres som lav, middel og høj risiko. Derfor får c også et højere afkast end a, da c forventer et højere afkast for at løbe en større risiko. Risiko er lig med afkast. Til CDO erne lavede de et forsikringsprodukt der skulle dække når boligejerne ikke kunne betale deres gæld. Dette produkt blev kaldt Credit default Swap. Også kaldt CDS, dette resulterede dog i at der blev produceret flere risikobetonede produkter i shadow banking- markedet Moral Hazard Stille og roligt kom tiden, hvor pengeinstitutter og kreditinstitutter blev mindre kritiske overfor deres kunder. Det var ikke længere et krav at boligkøberne kom med en udbetaling for at få finansieret boligkøbet og der var ikke de store økonomiske dokumentationskrav for at blive godkendt til lånene. Der var nogle kredit institutter, der var villige til at yde disse risikofyldte lån. Eks. Fannie Mae og Freddie Mac. Dette skabte et Moral Hazard problem. Disse institutioner tog alt for store risici, da de vidste at de var too big to fail. De vidste, at hvis det skulle gå galt for dem ville den amerikanske centralbank(fed) komme med en kapitalindsprøjtning, der ville sikre deres overlevelse. Moral Hazard opstår, når en part påtager sig en risiko, men den økonomiske risiko ikke varetages af den samme part som påtog sig risikoen til at starte med. Dette medfører at den person der påtager sig risikoen til at starte med, ikke har forpligtiget sig, da fremtidige økonomiske risici kun påhviler en anden part. Hvis vi skal se på Moral Hazard i forbindelse med krisen, må vi erkende, at der er flere steder at Moral Hazard har gjort at der er taget større økonomiske risici. Både ved subprime-lånene i USA, hvor køber af ejendomme købte for mere end de kunne betale. Med henblik på at markedet skulle stige, men da det gik galt smed de nøglen i postkassen og banken overtog gælden. Den anden vinkel, låneagentens vinkel, er ikke nødvendigvis interesseret i at yde rådgivning, eller en reel kreditvurdering eller oplyse 23

24 investeringsbanken og pengeinstituttet om de reelle risici. Derimod kun interesseret i at sælge lånet, da der optjenes en fee. Derfor opstår der Moral Hazard. Vi har set investorer som har gearet deres investeringer og tabt penge hvorefter banken sidder med gælden. Samtidig har vi set direktøren, som ikke har haft en større personlig konsekvens end at blive fyret og skæmmet sit gode navn og rygte, men derimod en meget stor gevinst. Hvis direktøren tager nogle chancer og det går godt, så er direktøren en stor succes. Hvis direktøren tager chancen og det går skidt, bliver direktøren fyret og andre tager over. Direktøren har gearet virksomhedens investering og hvis det gik galt overtog banken gælden. Banken har udlånt mere end de kunne tåle at tabe og staten har taget gælden. Dette har gjort at flere har taget risici i opgangstider og vundet på det. Grådigheden har gjort at flere og flere har taget disse gearinger og da bestyrelserne rundt omkring ikke altid var kompetente nok til at se hvad der foregik, har ingen stoppet dem. Måske hvis der havde været fagfolk, som var uddannet og havde forstand på finansverdenen og det samfundsøkonomiske, i bestyrelserne rundt omkring havde flere pengeinstitutter og virksomheder måske haft en sundere forretning. Interne kontrolindsatser har ikke været tilstrækkelige og de udviklede modeller til monitering af operationelle risici har svigtet markant og deres forudsigelser har ikke været gode nok Subprime-lån Som skrevet tidligere startede Moral Hazard princippet de berygtede subprime lån mange låntagere til Subprime-lånene havde ikke faste indtægter eller opsparinger, de blev udelukkende givet på baggrund af optimisme omkring et fortsat stigende boligmarked. Boligpriserne steg i perioden mere end 50 %, samtidig byggede man nye boliger og erhvervshuse som aldrig før. Det var først da huspriserne i begyndelsen af 2007 begyndte at falde at det gik op for både boligejerne og kreditinstitutterne at markedet kunne kollapse. I august 2007 begyndte den bratte nedgang for boligmarkedet, og mange boligejere måtte sande at opgangstiden var forbi. Flere og flere boligejere kunne ikke betale terminen og måtte, som skrevet tidligere, aflevere nøglen til banken. I USA er boligmarkedet indrettet således at kunderne ikke selv står for tabet på deres hus, men blot overlader nøglerne til banken og derfor ikke selv har nogen forpligtigelse. Herefter er det banken, som overtager forpligtigelsen og gælden på huset og har ansvaret for at få det solgt til den bedst mulige pris. Et evt. tab overtages herefter af banken. Derfor har der været et Moral Hazard problem mellem banken og husejerne. Grundet denne enorme default-rate blev udbuddet af boliger i løbet af kort tid stort og boligmarkedet begyndte at falde. Da boligmarkedet faldt så selv de gode kunder ikke længere nogen grund til at fortsætte deres afdrag, da de var teknisk insolvente. 24

25 Pengeinstitutter og kreditinstitutter havde nu en overbelånt ejendoms portefølje, som de kunne starte store afskrivninger på og realisere nogle store tab. Derudover havde tusindvis af investorer, hedgefonde, investeringsforeninger osv. investeret billioner i derivater og produkter fra shadow banking- markedet, som havde grundlag i at boligejerne kunne tilbagebetale. Da markedet udviklede sig som det gjorde, var der allerede store risici i trancher- a, og trancher- c fik ofte ikke deres penge. Grundet en større finansiel samhandel mellem USA og Europa end vi tidligere har set, og generel større globalisering spredte disse investeringer, og investeringsformer sig til resten af verden. De blev solgt videre til store europæiske pengeinstitutter og derigennem ud til den private investor og andre almindelige investorer. Tiltroen til USA har været stor og derfor har det også været nemt at flytte risikoen ud i verden. Dette skete blandt andet via subprime-lån. Hverken USA eller Europæerne var på dette tidspunkt klar over hvilken risiko der var forbundet med disse former for investering. Rundt om i verden når pengeinstitutter og kreditinstitutioner annoncerede store nedskrivninger og tab kunne det relateres til subprime-lånene. Dette var starten til næste fase, som var kreditkrisen. Mistilliden til det finansielle marked begyndte at sprede sig. Gennemsigtigheden på shadow banking-markedet var ikke eksisterende og det var svært at gennemskue, hvem der havde ansvaret og skulle tage tabene på de dårlige lån. Dette forårsage næsten en nedsmeltning af den finansielle sektor. Hele den finansielle sektor gik på listefødder og pengeinstitutterne vågede over hinanden. De finansielle institutioner ville gerne vide, hvem der var de næste til at lave store nedskrivninger, af frygt får at låne penge ud og optage unødig risiko. Dette gjorde at interbankmarkedet, markedet hvor pengeinstitutterne låner penge ud til hinanden (ses i figur 4), stort set gik i stå. Ingen ville låne penge ud til hinanden og den sum penge der var på interbankmarkedet blev hurtigt tømt. Figur 4 : Interbankmarkedet Kilde: Normalt følger deres rentesatser på interbankmarkedet markedsrenten, men nu udvidede kreditspændet sig kolossalt. Ted-spreaded er den merrente som pengeinstitutterne skal betale for at låne penge af hinanden på interbankmarkedet. 25

26 Efter krakket af Lehman Brothers forsvandt tilliden i den finansielle sektor og spændet udvide sig markant. 26 Dette ses i nedenstående figur. Figur 5 : ted-spreaded Kilde: se fodnote 26 Med en kreditkrise, et tørlagt interbankmarked og en endnu højere rentesatser på interbankmarkedet med store tab og nedskrivninger samt mistillid til den finansielle sektor, var det starten på en ny fase. Nemlig likviditetskrisen Likviditetskrise i finanskrisen Likviditetskrisen opstod som følge af en stor efterspørgsel efter likviditet. Likviditeten skulle bruges til at inddække de store underskud der var opstået, efter sektoren havde haft en lang periode med lav rente. Institutionerne havde ved høje gearinger påtaget sig nogle store gældsposter. Derfor havde mange pengeinstitutter et stort indlånsunderskud der skulle finansieres. Under normale omstændigheder ville det være muligt for pengeinstitutterne, at hente likviditeten på interbankmarkedet. Dette var dog meget svært og næsten umuligt og tvang derfor selskaberne ud i at hente pengene 26 prmd=imvnsb&tbnid=wup629xs_uoyhm:&imgrefurl=http://www.voxeu.org/article/foreign-exchange-market-not-liquid-you-maythink&docid=63uogq2ihunmmm&imgurl=http://www.voxeu.org/sites/default/files/image/fromapr2012/ranaldo%252520fig3% %252520aug.png&w=669&h=392&ei=hpNlUKndAcqD4gS4qoCADg&zoom=1&iact=hc&vpx=964&vpy=355&dur=159&hovh=172&hovw=29 3&tx=173&ty=201&sig= &page=1&tbnh=113&tbnw=192&start=0&ndsp=18&ved=1t:429,r:16,s:0,i:119 26

27 hos kunderne, enten i form af en forhøjet kontantrente, i form af aktieemissioner eller obligationsudstedelse. Da tilliden til hele det finansielle marked var væk og ligeledes til de finansielle produkter, var den nemmeste vej at hente pengene på en konto. Kunderne kunne derfor opleve en høj rente hvis de bandt pengene i banken. Så længe kunderne var uvidende var denne løsning god, men efterhånden fandt kunderne også ud af at dette var et svaghedstegn, og de pengeinstitutter der tilbød den højeste rente var den bank med størst problemer. Dette udsatte visse pengeinstitutter for et bankrun og gjorde at de svage herefter måtte bukke under. De fleste lande har noget der minder om en indskydergarantifond, dette sikrer kunden et vist beløb, i Danmark er det , hvis banken skulle gå konkurs. Dette var noget kunderne forstod og det medførte at kunderne havde konti i flere forskellige pengeinstitutter for at sikrer sig. Dette er ikke en optimal løsning for nogle af parterne og derfor blev der i de fleste lande indført en solidarisk ordning mellem regeringen og banksektoren, som lovede fuld garanti for de almindelige kunder. 27 Krisen, i 2008, var nu så gennemtrængende at regeringer og centralbanker over hele verden kom med massive hjælpepakker, rentesænkninger opkøb af obligationer og andre former for hjælp der skulle være med til at begrænse krisen. Summen af tab er store. Rigtig store. Men på trods det, har det indtil nu virket som om at tiltagene har virket, har det ikke fået situationen til at vende til det positive, men i det mindste gjort at vi har balanceret lige på kanten. Den 9. marts er det 3 år siden at aktiemarkedet nåede bunden. I perioden op til dagen for tre år siden var investorerne vidne til en af de største finansielle nedture, som kun var set få gange tidligere. Siden da er det gået betydeligt bedre og aktierne er kommet stærkt tilbage. Det ser ud til at krisen tager 2 skridt frem og 1 tilbage. 29 Tilbage står landene med en oprydningssituation. En situation, hvor krisen er gået fra at være en forbrugskrise til at være en statskrise. Regeringerne og centralpengeinstitutterne rundt om i verden skal finde en måde at redde de lande, der kæmper for at overleve og samtidig skaffe arbejdspladser og sætte gang i økonomien for deres eget land. Der er vi stadig i skrivende stund i https://www.mm.dk/historien-gentager-sig prmd=imvnsb&tbnid=wup629xs_uoyhm:&imgrefurl=http://www.voxeu.org/article/foreign-exchange-market-not-liquid-you-maythink&docid=63uogq2ihunmmm&imgurl=http://www.voxeu.org/sites/default/files/image/fromapr2012/ranaldo%252520fig3% %252520aug.png&w=669&h=392&ei=hpNlUKndAcqD4gS4qoCADg&zoom=1&iact=hc&vpx=964&vpy=355&dur=159&hovh=172&hovw=29 3&tx=173&ty=201&sig= &page=1&tbnh=113&tbnw=192&start=0&ndsp=18&ved=1t:429,r:16,s:0,i:119 27

28 7.3 Bankpakkerne Det er en vigtig opgave for centralpengeinstitutter at sikre, at pengeinstitutterne kan få den nødvendige likviditet. Under de finansielle kriser, oplever pengeinstitutterne ofte at de ikke kan skaffe den fornødne likviditet i markedet og derfor er nødsaget til at låne penge i centralpengeinstitutterne i stedet for på penge- og kapitalmarkederne. Nationalbanken har siden 2008, sammen med en række andre centralpengeinstitutter, gjort forskellige tiltag for at understøtte pengeinstitutterne likviditetsbehov. Bankpakke 1 blev vedtaget 10. oktober Den løb i 2 år og formålet var at sikre tilliden til de danske pengeinstitutter. Nationalbanken stillede garanti for alle indlån i denne periode. Samtidig oprettede den danske stat finansiel stabilitet, som havde til opgave at overtage nødlidende engagementer. Pengeinstitutterne skulle indbetale mellem mio. for at være med i aftalerne, og afhænger af hvor store tab der opstår ved afvikling af nødlidende pengeinstitutter i Det Private Beredskab. Bankpakke II blev vedtaget 3. februar Den blev herefter ændret 1 maj 2009, og kaldes kreditpakken. Den havde til formål at give pengeinstitutterne kapital i form af 3 årige lån. Kapitalindskuddet blev i form af hybrid kernekapital, Der blev ydet lån op til 100 mia. kr. og tilførte pengeinstitutter op til 75 milliarder kroner og realkreditinstitutter op til 25 milliarder kroner i form af lån fra staten. Staten skulle have et afkast, der svarer til den risiko, staten får ved at stille kapital til rådighed til det enkelte pengeinstitut. dvs. at renten var forskellig fra pengeinstitut til pengeinstitut. Renten blev i gennemsnit 10 procent årligt. Bankpakke III, er egentligt en afløser for bankpakke I, blev vedtaget i juni 2010 og indeholdt et lovforslag om at indskydergarantien blev hævet fra kr til kr ved bankpakke I s udløb. Bankpakke IV blev vedtaget i august Denne bankpakke blev indført for at undgå at dårlige pengeinstitutter krakker. Bankpakken skal gøre det fordelagtigt for en sund bank at overtager HELE den nødlidende bank. Hvis en sund bank gør dette, vil banken ud over en medgift fra indskydergarantifonden også modtage et beløb fra staten, via Finansiel Stabilitet. Overtages derimod dele af den nødlidende bank, vil medgiften være betalt af indskydergarantifonden, som er finansieret af pengeinstitutterne selv. Bankpakke V også kaldt udviklingspakken, skal sikre at landbruget og små og mellemstore virksomheder at skaffe penge så de kan skabe vækst. Pengeinstitutterne er ikke meget for at låne penge ud til virksomheder. En del handler også om at FIH erhvervsbank skal splittes i 2, dette vil jeg ikke komme yderligere ind på. De nye tiltag Nationalbanken har indført har to særskilte foranstaltninger. Det første er belåningsgrundlaget, det er udvidet til at omfatte pengeinstitutternes udlån af god karakter. Det andet tiltag er at lånemulighederne i Nationalbanken blevet udvidet med 3-årige lån, dette blev givet mod sikkerhed i hele Nationalbankens belåningsgrundlag. tiltagene skal øge institutternes adgang til likviditet og lette forløbet når de individuelle statsgarantier udløber i Derudover har nationalbanken desuden i 2011 indført 6-måneders-lån. Alle pengeinstitutter kan benytte sig af dette, og der er ikke begrænsninger på størrelsen af de lån, institutterne kan optage i Nationalbanken. Man

29 kan sige at nationalbanken og staten i den gad træder ind som Lender of last resort i denne krise. Det virker som om at staten ikke ønsker at lade de danske virksomheder eller pengeinstitutter gå konkurs. Nationalbanken sætter alle sejl ind for at redde pengeinstitutter og virksomheder. Årsagen til at nationalbanken er så ivrig efter at redde alle pengeinstitutter, er at konsekvensen ved ikke at gøre det kan være meget større, nogle institutter er så store at de vil være too big too fail. 7.4 Too big too fail - nu SIFI Too big to fail princippet er blevet hørt mange gange under den finansielle krise. Selve teorien stammer fra 1984 hvor det blev meddelt kongressen at 11 amerikanske pengeinstitutter ikke kunne tillades at gå konkurs. I Danmark så vi det i 1920 erne hvor staten redde Københavns Diskonto og Revisorbank. 31 I Danmark har nationalbanken blandet sig meget i økonomien de har stillet adskillige bankpakker til rådighed. Årsagen er virksomheder er too big too fail eks. Danske bank, Nordea, Mærsk m.fl. Virksomheder der er to big to fail har ofte en kapital på over kr. 50 mia. Det er de fordi de er så store og har en så tæt forbindelse til andre firmaer eller industrier, at en stat ikke kan tillade, at de går konkurs Baggrunden er, at en konkurs vil få kolossale følge for den overordnede økonomi. Oftest tales der om pengeinstitutter, men også andre store virksomheder kan falde ind under kategorien. Det der taler imod denne form for statslig støtte er den føromtalte Moral Hazard effekt. monetarister argumenterer for, at der ikke bør være statslig involvering, da det forhindrer de frie markedskræfter og dermed ligevægt på markedet. Redningsplanerne er derimod en del af business cycle teorien. Det tyder på, at man i højere grad har valgt at følge business cycle teorien under den seneste finansielle krise. Man kan her diskutere om det er fordelagtigt at staten griber ind og skåner de store nødlidende pengeinstitutter for at gå konkurs, eller om staten skulle lade markedet rense sig selv og lade dem gå konkurs. Hvis vi ser på USA og på Lehman Brothers Holding Inc. D 15. September 2008 meddelte koncernen, at den indleverede en konkursbegæring i henhold til kapitel 11 i USA s konkurslov. Der var ansatte som med et var arbejdsløse, og sendte chokbølger igennem finansverdenen som det største krak nogensinde. Dette resulterede i at det finansielle marked blev usikkert og at pengeinstitutterne holdt deres kapital tæt ind til kroppen. Mange virksomheder verden over tabte en del da Lehman Brothers gik konkurs, dette kunne måske være undgået hvis staten var trådt ind. Måske at krisen ikke havde været så dyb i dag, hvis den amerikanske stat var trådt ind. Som kunne medfører hele verden kunne have undgået, at Finansverdenen gik i chok og at investorerne ikke var blevet usikre på markedet. Endvidere at bank runs kunne have været undgået. Uddybningen af Monetarismen og Keynesianismen behandles i et senere afsnit. 31 Nationalbanken

30 7.5 Hvad gjorde denne krise anderledes Selvom mange og de fleste kriser har lignet hinanden er der dog noget der har gjort denne krise speciel og anderledes fra tidligere kriser. Der har været nogle ekstraordinære forhold som har gjort sig gældende. Disse forhold har ikke været så meget anderledes i opbygningen af krisen, men de har været med til at gøre krisen ekstra dyb og ekstra lang. Den lette adgang, de manglende regler og billige likviditet har betydet massiv gældssætning og gearing. Ved hjælp af disse ting kunne en god forretning give endnu større overskud og dette er godt så længe det går den rigtige vej, omvendt set så rammer det hårdere og med meget store konsekvenser når markedet vender. Dette var præcis det der skete, da nogle islandske kapitalfonde gjorde det rigtig godt i opgangsperioden, men det fældede samtidig ben for den islandske økonomi og pengeinstitutter i sidste ende. Den stigende globalisering og samhandel i den finansielle sektor har betydet at de dårlige lån, de amerikanske subprime-lån har fået lov til at sprede sig stille og roligt til resten af verden. Manglende og uforsvarlig adfærd fra ledere, bestyrelser og regeringer samt en forkert incitament struktur har været årsag til dybden og varigheden af krisen. Mange ledere har haft personlige økonomisk interesse i selskaberne og har derfor ikke kun ageret i firmaets interesse, men også i sin egen. Eks. Har nogle direktørers aflønningsforhold være koblet sammen med aktien i firmaet og har derfor haft større interesse i at maksimere aktiekursen på kort sigt. Hvor de almindelige aktionærer er interesseret i et længerevarende cashflow i selskabet, og dermed for en større forretning over tid. Denne problematik kaldes principalagent problematik. 7.6 Rogoff og Reinhart s model i praksis Sammenholder vi den nuværende krise med Rogoff og Reinhart s model af en krise, vil jeg konstatere at den passer ganske godt på de situationer og scenarier der har været før og under krisen. De 2 første trin i modellen hedder Liberalisering af finanssystemet og gældsætningen stiger-aktie og boligboble opbygges. det er uden tvivl det der skete i perioden op til 2007 og Vi burde have set krisen komme meget tidligere. Danmark og resten af verden har bygget de seneste års økonomiske vækst på den klassiske kriseopskrift fuldstændig som i figur 1: 30

31 Liberalisering af finanssektoren - Nye låneformer med rentetilpasning og afdragsfrihed blev indført. Nye investeringsprodukter bliver indført. Fuldstændigt som set i tidligere kriser. Penge i rigelige mængder - Pengeinstitutternes udlånslyst steg. De opbyggede store indlånsunderskud og finansierede deres forretning på de internationale kapitalmarkeder med lave renter. Dette så vi også i tiden op til krakket i Gældsbombe - Ikke kun pengeinstitutterne, men også den almindelige dansker opbyggede stor gæld. Fra 1995 til 2007 fordobledes husholdningernes gæld, så den nåede op på 300 pct. af den disponible indkomst, hvilket gør den til en af de absolut højeste i Europa. Boligboble - Boligmarkedet boomede med en stigning på 140 pct. over 10 år. Det overgik langt stigningerne i priserne på det berygtede amerikanske boligmarked og de fleste andre OECD-lande. Som det ses, er der mange punkter der går igen ved brug af modellen, hvilket underbygger teorien om at den finansielle verden kunne have lavet indgreb tidligere, hvis opmærksomheden havde været der. 7.7 Delkonklusion At vi kunne have lært af tidligere kriser, er tydeligt på baggrund af både tidligere krisers fællestræk og Rogoff s model for klassiske krise opbygning. Dette vil jeg nu fremhæve i konklusionen. Wall Street: Ligheder der også ses i den nuværende krise, som jeg også har analyseret ovenstående. I denne delkonklusion vil jeg sammenfælde de vigtigste sammenhænge af tidligere erfaring og den nuværende krise. Nok har hændelsesforløbet været voldsomt, investeringsbanken Lehman Brothers gik konkurs 15. september 2009, og rystede hele verden. Men krisen kom ikke tilfældigt. I årene op til 2007 var der en række klare indikationer på, at krisen var under opsejling. Tallene viser at den nuværende krise ikke adskiller sig nævneværdigt fra tidligere kriser. Der er altid noget anderledes ved de forskellige kriser, noget nyt. Den nuværende situation er ekstraordinær, fordi der er tale om den første globale finanskrise siden 31

32 Den Store Depression og bankkrakket i Men dykker man ned i data på de enkelte lande, udvikler den nuværende krise sig på mange måder som tidligere omtalte kriser. Det gælder stigningen i huspriser, gældssætningen i samfundet og aktiekurser der stiger til nye højder op til krisens genkendelse. Efterfølgende kommer stigning i ledigheden, faldet i huspriser og aktiekurserne som også identificeres i samtlige kriser. Altså en boble der brister. Et typisk forløb på en finansiel krise. Som tidligere nævnt er en af Kenneth Rogoffs vigtigste pointer er, at kriser faktisk kan forudses, og deres skadevirkninger dæmpes, hvis vi ellers lægger skyklapperne til side og ser realiteterne i øjnene. Det gjorde vi ikke i den nuværende finansielle krise Det kan være en fordel at være opmærksom på gælden, hvis man skal forudse en finansiel krise. Bobler på bolig- og aktiemarkedet var kun symptomer på de egentlige problemer i det skjulte gældsmarked, der har vist sig ineffektivt og fyldt med ugennemskuelige risici med mangelfuld politisk regulering. Den nordiske krise: Ved at sammenligne den skandinaviske krise med den nuværende krise er der visse ligheder, men også visse forskelle. En af lighederne er at begge kriser havde mange pengeinstitutter, der måtte ophøre som selvstændige virksomheder, da de har haft en meget stærk udlånsvækst, og en høj andel af ejendomsrelaterede engagementer og forholdsvis mange store engagementer. Et andet fællestræk ved de to kriser er, at pengeinstitutternes udlånsvækst er blevet bremset markant i kølvandet på kriseårenes store nedskrivninger, mens det samme ikke har været tilfældet for realkreditinstitutterne. Der har således været en tendens i retning af substitution over mod realkreditlån efter de to kriser. I begyndelsen af 1990'erne blev denne tendens forstærket af ændringer i realkreditlovgivningen, som forbedrede mulighederne for belåning af friværdier uden formålsangivelse. En af forskellene på de 2 kriser relaterer sig til skiftet i pengeinstitutternes finansieringsstruktur omkring årtusindskiftet. Frem til slutningen af 1990'erne var institutternes indlån og udlån nogenlunde lige store. I årene efter årtusindskiftet fik institutterne under en stærk udlånsvækst opbygget et stort indlånsunderskud, som bl.a. blev finansieret ved at udstede kortfristede obligationer og låne fra kreditinstitutter i udlandet. En anden markant forskel er pengeinstitutternes stødpuder mod tab. Som nævnt ovenfor havde institutterne i anden halvdel af 1980'erne en høj grad af polstring, som gjorde det muligt at absorbere tab. Man gik fra forsigtighedsprincip til neutralitetsprincip. Det var ikke tilfældet ved indgangen til den seneste krise. Den japanske krise: Mens krisen i Japan stort set kun ramte Japan selv, har krisen i den nuværende situation dog få kolossal betydning for den globale økonomi, fordi USA er verdens 32

33 største økonomi, og fordi en del af tabene vil forplante sig til andre lande, hvor pengeinstitutterne har været involveret i subprime-lånene. Generelt set: Globalt set var der et lavt renteniveau fra 2000 og frem, grundet en it-boble der brast og grundet terrorangreb i USA. Det var dog USA der blev hårdest angrebet, men i Europa spøgte terroren også, og var med til at gøre flytrafikken og turismen usikker. Den billige likviditet lagde et godt grundlag for en massiv gældssætning, for både virksomheder og private. Mange valgte i denne periode at investere deres penge i fast ejendom, aktier og forbedringer af boligen. Hvad der før var noget man sparede op til og ønskede sig var noget der blev, næsten hver mands eje for lånte penge. Næsten alle økonomiske dispositioner var ren spekulation da markedet kun gik i opadgående retning, dette gjorde at aktie-bolig boblen fik perfekte vilkår at vokse og udvikle sig under. Jeg mener bestemt, at den lave rente har været en af de udløsende faktorer til krisen i årene op til krisens start i Samt at Swarts kan have en god pointe i at regeringen har blandet sig lidt for meget, lidt for længe. Havde FED sat renten op noget før havde de måske bremset forbruget og udviklingen på boligmarkedet en anelse og overforbruget samt udlånene ville ikke have været så store. Dette ville resultere i at den finansielle krise eller pseudokrisen som Starts ville have kaldt den ikke havde udviklet sig til en likviditetskrise og videre til en offentlig krise. I den finansielle sektor har vi også set masser af deregulering, liberalisering og innovation i årene op til krisen. I Danmark så vi deregulering på markedet for finansiering af boliger. Vi fik mulighed for at låne afdragsfrit og for at få variabelt forrentede lån i mange forskellige varianter. Disse scenarier er også set tidligere, ikke selve afdragsfriheden men den store gældssætning og gearing. Derivatmarkedet eksploderede i 00 erne som følge af en finansiel innovation. Om denne deregulering har været en bevidst handling fra myndighedernes side, eller om Shadow banking-markedet har været for uigennemskueligt og de derfor ikke har kunnet følge med den hurtige udvikling, er svært at sige. Men det har været svært fra myndighedernes side at gribe ind og regulere i markedet. Det uigennemskuelige marked for Shadow banking har også gjort prisfastsætningen svær at forstå. Og hvis vi skal se tilbage er spørgsmålet om nogen overhovedet har haft overblik over hvordan alle disse nye produkter skulle prisfastsættes. Det må dog konstateres at mange ikke har fået den risikopræmie som de ifølge porteføljeteorien og CAPM burde have fået da de har løbet en stor risiko. En risiko der 33

34 har vist sig at være på mange af de derivater i Shadow banking-markedet. Den finansielle innovation har været med til at gøre krisen værre. Mange af løsningerne var meget kreative og uigennemskuelig, og er de havnet i hænderne på nogle investorer som ikke skulle have haft dem. Manglende opsyn med denne type investeringer og helt klare rammer for investorerne ville havde hæmmet skaden. Samtidig har det globale samarbejde været med til at sprede denne type investeringer ud i verden. Jeg mener bestemt, at subprimelånene og opbygningen af det amerikanske realkredit system har været med som en af de begyndende faktorer, dog står de på ingen måde alene. Kombinationen af subprimelånene sammen med moral hazard-pricippet har været en dårlig cocktail. Der skal være konsekvenser for den enkelte forbruger, bank og investeringsinstans, for at der er fornuft over handlingen. Hvis nu at den enkelte boligejer hæftede for deres egne tab, havde banken ikke stået med en kæmpe ejendomsportefølje, og dermed underskud på deres udlån. Dem med investering i CDO er havde undgået store tab. Her begyndte lavinen at rulle. Resten af verden havde formentligt ikke været påvirket i så høj grad, hvis ikke de havde været flettet ind i denne smarte form for investering, som ingen kunne gætte konsekvensen af. Hele leddet igennem ser vi Moral Hazard, hvor ingen har ansvaret, hvis det går galt. Er det så kun regeringen og de finansielle institutioner samfundet kan klandre for krisens start? Jeg mener, at vi har fået vist at forbrugerne stoler blindt på markedet og investere i ting de ikke har forstand på, uden at kende risikoen de løber. Og dem der kender risikoen glemmer den. Mange privatpersoner har op til flere boliger de mener at deres gevinst ved investeringer skal dække. Pengeinstitutterne har op til krisen, været for bløde i deres kreditvurdering og låner penge ud der ikke skulle være blevet lånt ud. Dette blev først opdaget for sent, ligesom ved tidligere kriser. Det er i sidste ende pengeinstitutternes ansvar. Pengeinstitutterne er med til at geare deres og kundernes investeringer flere gange, med hjælp fra regeringens manglende opsyn. 34

35 8. Monetarismen eller Keynesianismen Efter behandling af tidligere og nuværende krise, vil jeg i dette kapitel se på to forskellige teoretiske tilgange til finansielle kriser. Det er de mest kendte og anvendte teorier. Den monetaristiske tilgang og kenyanske tilgang. Med udgangspunkt i teorierne vil jeg analysere årsagerne til de finansielle kriser på et makroøkonomisk niveau. Jeg har valgt den monetaristiske tilgang og kenyanske tilgang er meget forskellige måder at se samfundet og dermed kriserne og deres udviklingen på. Derudover er der også to forskellige holdninger til hvordan økonomien styres, hvordan vi undgår kriser og hvordan vi kommer sikrest ud af en krise. 8.1 Monetarismen Monetarismen baseres på tre antagelser: Den reale økonomi er selvstabiliserende, således at produktion og beskæftigelse af sig selv når frem til deres ligevægtsniveauer, dvs. at den langsigtede Phillips-kurve er lodret. 2. Penge efterspørgslen er stabil, hvilket betyder, at den nominelle indkomst kan styres af udbuddet af penge. 3. Det internationale udbud og efterspørgsel efter de enkelte landes valutaer fastlægger valutakurserne, hvis kurserne er flydende, eller kapitalbevægelserne, hvis kurserne er faste. Af de to første antagelser følger, at konsekvent pengepolitik, dvs. en styring af pengeudbuddet, vil kunne sikre fuld beskæftigelse med stabile priser. Under disse forhold er konjunkturregulerende finanspolitik altså formålsløs. Hvis en forudsætning om rationelle forventninger tilføjes, så lader økonomiens mængdestørrelser sig ikke påvirke på kort sigt. Her taler man om neoklassisk økonomisk teori og tankegang. Monetaristerne mener ikke at staten skal gribe ind, da det vil forstyrre markederne. De skal derimod lade markederne regulere sig selv. Monetarisme forbindes med en generelt liberal, laissez faire betonet holdning til samfundsforholdene Anna Starts Anna Starts er en kendt monetarist, hun er uddannet økonom, og mener der findes to former for finansielle kriser, nemlig pseudokriser og rigtige kriser. Starts mener at pseudokriser er svingninger i økonomien. Når disse aktivbobler brister er det et udtryk for at der er markedskræfter der arbejder, og at der derfor ikke er

36 grund til at staten griber ind. Hvis markedsaktørerne har været dygtige skal de nok overleve en pseudokrise, derfor handler det om markedsdisciplin. Pseudo-finansielle kriser betegner Starts som følgende: 1. bankkrak 2. bobler på ejendomsmarkedet 3. valutakriser 4. store ikke-finansielle virksomheds kriser når disse kriser behandles som en finansiel krise, vil det resultere i en, efter Starts, rigtig krise. Det vil skabe pres på likviditeten da pengemængden bliver reduceret. Først når efterspørgslen efter likvider ophører, slutter krisen. Og her vil centralbanken efterkomme efterspørgslen ved at udvide pengemængden. Rigtige finansielle kriser er derimod når befolkningerne begynder at trække deres penge ud af pengeinstitutterne, et bank-run, fordi de frygter konkurser og bankkrak. I en sådan situation mener Starts at det er i orden at staten griber ind og hjælper pengeinstitutterne med likviditet. For at komme sådanne kriser i forkøbet, bør der være et Lender of Last Resort organ, som sikrer indskyderne deres penge, og at man derudover skal have markedsdisciplin og bedre uddannelse, da det alene, kan afværge kriser. LLR vil sige at staten eller nationalbanken i sidste ende stiller garanti, eller kapital til rådighed hvis det skulle blive nødvendigt. Starts mener at pengeinstitutter der er dårligt ledet skal have lov til at krakke. Da deres eksistensberettigelse ikke længere eksisterer. Vi må konstatere at, i denne krise har regeringerne meget nødigt ville ladet pengeinstitutterne krakke og har stillet utallige bankpakker til rådighed for at undgå at det skete. Hvis vi ser på den nuværende krise ville Starts formodentlig augmentere for, at krisen har udviklet sig som den har grundet den kunstige lave rente FED har eksponeret for, fra og at denne har været den overvejende årsag til krisen. Hvis staten ikke havde blandet sig så markant i økonomien efter IT-boblen og for den sags skyld også 11. september 2001, så havde den nuværende krise ikke udviklet sig som vi har set det. Hun vil samtidig heller ikke mene at vi har en finansiel krise men kun et forstadie til finansiel distress. Dette begrunder hun med tesen to big to fail. To big to fail kan skabe stor arbejdsløshed eller skabe stor usikkerhed og mistillid i markedet. Det kan være svært at forstå at USA valgte at lade Lehman Brothers kollapse, når der inden var blevet reddet utallige andre pengeinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsinstitutter ved hjælp af bailouts. Efter Lehman Brothers konkurs, havde FED en meget stor, opgave i at fortælle markedet at de ville gøre alt hvad der skulle til for at yde hjælp uanset hvad. For at stabilisere og skabe tryghed. Starts mener derfor den nuværende krise er en pseudokrise, da staten selv har indtrådt som Lender of Last Resort. Anna Schwartz og Milton Friedman anførte i værket A Monetary History of the United States, , at depressionen i 1930 erne ikke var et direkte resultat af krakket på aktiemarkedet i 1929 eller 36

37 bankkrisen i I stedet, anførte de, at det var nationalbankens (The Fed) fejlagtige politik, der førte til en decideret depression Joseph Schumpeter Joseph Schumpeter er en anden monetarist som mener årsagerne til kriser og krak skal findes i begrebet creative destruction. 34 Denne teori bevæger sig mest på det mikroøkonomiske niveau, men ligesom Starts mener Schumpeter, at årsagen til at virksomhederne krakker, skal findes i markedsmekanismerne. Udviklingen på markederne og ny teknologi gør at gamle virksomheder der ikke fornyer og udvikler sig, bliver markedets tabere. Dette viser Starts teori også, at de dygtige og bedste overlever uden statens indblanding. 8.2 Keynesianismen Monetarismen står i modsætning til økonomisk tænkning inspireret af John Maynard Keynes, keynesianismen. John Maynard Keynes har spillet en meget stor rolle for nutidig makroøkonomi og har dannet grundlag for statsinterventionerende politik i forhold til markedet. Den kenyanske tilgang bliver også kaldt buisness-cycle tilgangen, og er modsat den monetaristiske tilgang. Denne tilgang bygger på, at agenterne på markedet kun er begrænset rationelle, og at der er andre faktorer ud over udbud og efterspørgsel som er med til at bestemme prisen på et marked. Her spiller også psykologi som framing 35 og lemmingeffekten 36 ind på prisdannelsen. Årsagen til, at staten skal have en regulerende effekt på markedet er, at den styrer efterspørgslen og dermed priser og udbud. For at skabe større udbud, sættes flere folk i arbejde, gennem den øgede produktion. l tilfælde af arbejdsløshed vil staten således øge sit forbrug, for at sætte flere penge i omløb og derved skabe større efterspørgsel på markedet. Dette medfører flere i arbejde, som skaber større forbrug fordi pengestrømmen er større, hvilket forøger efterspørgslen og så videre. Dette kaldes multiplikatormodellen, hvor staten kan lave et overslag over, hvilken effekt det vil have på den samlede pengestrøm. Det er således efterspørgslen, staten regulerer s=pswkttgmmi&sig=gjwssy6s7dbs4ftxs78fa1npc1i&redir_esc=y#v=onepage&q=joseph%20schumpeter%20creative%20destruction%20th eory&f=false 35 Ekelund og Hébert, 1990, pp /http://www.meynardkeynes.org 36 måden hvorpå vi opfatter og taler om ting 37

38 Figur 5: Keynes Grand Theory Kilde: Ideen bag Keynes "Grand Theory" var at finde en løsning på arbejdsløsheden, som han ikke mente at kapitalismen selv havde indbygget midler til at løse. Konteksten, som Keynes "Grand Theory" blev skabt i, var 2. verdenskrig i England, hvor det var et problem at finde midler til at finansiere krigen. Disse midler kunne skabes ved at sende flere penge i omløb og dermed accelerere pengestrømmen i samfundet, hvormed staten også fik flere penge ind og dermed kunne betale for krigen. 37 Keynes mener, at mennesker i almindelighed og forbrugsmønster i særdeleshed er præget af konservatisme og vaner. Forbrugsmønstre ændres langsomt over tid. Specielt i tilfælde af usikkerhed vil handlingsmønstre styres af en forudsætning om, at tingene fortsætter som de har været hidtil, medmindre der er stærke indikationer på det modsatte. Dette står i modsætning til for eksempel rational choice teorien, som vil vurdere en hurtig og radikal ændring af adfærd, hvis prisen ændres. Keynes mener, at individualistisk kapitalisme, hvor individerne gennem udøvelse af egen interesse, bidrager meget til økonomisk effektivitet. Kapitalismen kan klandres for sine defekter og overgreb, men er den bedste beskyttelse af personlig frihed, fordi den udvider muligheden for et personligt valg. Denne mulighed for personlige valg sikrer også livsudfoldelsens forskelligheder. For at bøde for kapitalismens mangler, som er manglende evner til at sikre fuld beskæftigelse og ulige udvikling af rigdom, skal der indføres en central kontrol og foretages en stor udvidelse af de almindelige funktioner for staten

39 Keynes mener, at statens regulerende rolle er en nødvendighed for at støtte op omkring private initiativer og investeringer. Statens omfang skal ikke nærme sig en socialistisk stat, men skal dog, udvide sine muligheder for finans- og pengepolitik Hyman Minsky En kendt tilhænger af buisness-cycle er Hyman Minsky. Minsky mener ikke, at statslig indblanding er årsagen til kriser. Endvidere mener han at kriser er en uligevægt der er i markedsøkonomien. I Minskys terminologi kaldes dette for Financial instability hypothesis. Hypotesen siger at virksomheder og privat personer over en årrække vil påtage sig så meget gæld at rentestigninger eller et regulært bankkrak vil udløse en finansiel krise. Minsky arbejder i tre faser; Hedge, speculative og ponzi finance. Eks. I starten har en virksomhed kun brugt gæld som hedge, derefter vil den begynde at arbejde mere spekulativt med sin gældsbyrde, hvorefter den til sidst vil ende i et ponzi-cashflow. Her skal der hele tiden tilføres frisk kapital for at dække det eksisterende cash flow, for til sidst at kollapse. Ligesom vi så det i Amagerbanken og hos Stein Bagger. 38 Minskys tre investorer har også forskellige levealdre: Hedge er den langsigtede investor som sikre sig mod volatile markeder. Speculative finance er den mellemlange investor hvor pengeinstitutterne funder sig på mellem lang sigt og som regel skal refinansiere deres lån jævnligt. Ponzei Finance er den farligste at de tre investorer, en investor der har høj gearing og derfor er en kort investor. Minsky har udtalt: Financial instability and crises are facts of economic life. Precise definitions are not necessary, for the major episodes of instability, whether runaway inflation, a speculative bubble, an exchange crisis, or debt deflation, can be identified by pointing

40 Figur 6: Minskys tre investorer kilde: se fodnote 40 Minsky er også tilhænger af den cykliske tankegang og mener at den bevæger sig i opadgående eller nedadgående retning Charles Kindelberger Endnu en tilhænger af Buisness-cycle er Charles Kindelberger. Kindelberger bygger videre på Minskys teorier, med hans teorier om manias, panics and chrashes og operere med begrebet displacement. Displacement er 6 faser som ender ud i en finansiel krise eller krak. 1. Displacement - en deregulering eller et nyt markedsområde der skaber vækstmuligheder, et eksogent chok. Eks. IT boblen hvor vi ser en ny teknologi, som tiltrækker investorerne og store mængder kapital. 2. Speculation - vækstområdet fører til øget spekulation. Eks. IT virksomheder tiltrækker investorerne og store mængder kapital. 3. Euporia folk bliver overpositive, vi øger risikoen på vore aktiver både virksomheder og befolkning gearer deres investeringer. Eks. Der opstår eufori over de store afkast. IT virksomheder der ikke før har givet overskud stiger i værdi. 40 ohamad_ibrahim.pdf%3fsequence%3d1+mohammad+ibrahim+opgave&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk 40

41 4. Distress - her tager en boble form, denne boble vil på et tidspunkt briste da priserne er over deres reelle pris. Eks. Priserne på IT markedet stemmer ikke længere overens med deres reelle værdi. 5. Panic - bank-runs, run på aktier og andre aktiv klasser. Eks. Dette medfører frygt på markedet og medfører run på børser og pengeinstitutter. 6. Lender of last resort- centralpengeinstitutter må stille med kapital for at undgå sammenbrud. Eks. Pengeinstitutterne kan ikke medføre den nødvendige likviditet og centralpengeinstitutterne må træde til. Kindelberger har udtalt: financial crises are like pretty woman.hard to define, but recognizable when encountered (kindelberger, 1989) Figur 7: Kindelberger; Displacement Kilde: se fodnote 41 I ovenstående figur 41 af Kindelberger fremgår det, at der sker et skift i pengestrømmen, som kan være endogen eller eksogen. Dvs. at man spekulerer i nye aktiver, nye teknologier, lån og muligheder. Dette opstår specielt omkring ny innovation, som skaber mulighed for at man investerer i nye finansielle aktiver. 41 ohamad_ibrahim.pdf%3fsequence%3d1+mohammad+ibrahim+opgave&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk 41

42 Derudover findes der en 3. fortælling, som bliver kaldt den østrigske model, som er defineret af Ludwig van Mises og Friederich A. Hayek. Denne er der afgrænset fra. For at forstå den nuværende krise, bliver man derfor nødt til at forstå nogle af mekanismerne bag kriserne, og hvorfor de opstår. De er derfor skitseret nedenunder. Disse teorier er i makro og mikro økonomiske perspektiver. Figur 8: mikro og makroøkonomi holdt op imod teorierne 8.3 Delkonklusion Monetaristerne og keynestaristerne ser tilgangen til makrosamfundet meget forskelligt Monetaristen Starts mener ikke, at der er tale om en finansiel krise da der ikke er sket nogen form for Bank-runs. Ifølge Starts er det vi ser, et stadie i financial distress, enten sker der en fusion eller banken reddes. Starts mener samtidig at staten blander sig for meget og at, de pengeinstitutter som ikke klarer sig godt skal gå konkurs. Hvis staten blander sig i markedet vil en rigtig finansiel krise opstå. Hvis vi så skal se på om vi har lavet nogle ændringer i forhold til den nuværende finansielle krise, om vi har lært af de tidligere kriser, må jeg konstatere at det ikke er meget. Regeringerne er kommet sent ud af starthullerne og har ifølge Starts blandet sig for meget. Kindelberger mener modsat Starts at måden, hvorpå vi opfatter og taler om ting på, er utrolig vigtigt og at staten skal have en regulerende effekt på markedet. Den skal styre efterspørgslen og dermed priser og udbud. Kun hvis disse faser tilvejebringer et bankrun, er Schwartz enig med Kindelberger om, at der en finansiel krise. Ellers er det blot pseudokriser, som er en naturlig del af økonomien. Hvis vi ser på Kindelbergers 42

43 displacement, kan vi se mange ligheder både i krisen i 1929, i den Japanske krise og igen i den Nordiske krise. Hvis vi havde gennemgået andre kriser, ville de have mange af de samme fællestræk, som de 3 der er gennemgået. Hyman Minsky mener heller ikke, at statslig indblanding er årsagen til kriser, han mener at kriser er en uligevægt, der er i markedsøkonomien. Som det fremgår af diskussionen ovenfor, er der ikke enighed om mulighederne for at forudsige finansielle kriser. Baseret på de empiriske studier samler interessen sig om faktorer som udlånsvækst, investeringsandelen, aktiekurser og boligpriser. Det står således klart, at økonomien i tiden op til krisens udbrud besad en række af de karakteristika, som de gamle økonomer har identificeret som mulige indikatorer for finansielle ubalancer. Som diskuteret ovenfor er det dog langt fra altid, at disse forhold fører til en krise. Men ved at se på teorierne har der været et stort fundament for at se starten af krisen og udviklingen af krisen og evt. handlet ud fra modellerne allerede inden den rigtig var gået i gang. Der kunne være lavet tiltag på både det makroøkonomiske og mikro-økonomiske plan. Virksomheder skulle have afskediget personalet tidligere, og løbende. Regeringerne skulle have set på deres sociale ydelser, samt det at folk lever længere, langt før end de gjorde. Ser vi på hvordan det ender, eller starter forfra, så skal nationalbankerne rundt om i verden passe på med at holde renterne nede længere end nødvendigt. Men samtidig skal de også passe på med at hæve dem for tidligt da stigende ledighed og faldende boligpriser har en tendens til at være en mangeårig affære. 9. Basel Jeg har nu gennemgået tidligere finansielle kriser. Jeg har set på deres oprindelse, deres udvikling, samt de forskellige tiltag der er taget i brug for at komme dem til livs. Jeg har set på, hvordan regeringerne rundt om i verden har håndteret kriserne på godt og ondt. Jeg har gennemgået de mest brugte teoretikere og deres teorier for at se om man kunne have set at en ny krise var på vej, og om regeringerne rundt om i verden kunne have håndteret mere hensigtsmæssigt. Vi har fået belyst, at kriser er forskellige men at grundstenene i bund og grund er de samme. Krisernes oprindelse er ens og at regeringerne og nationalbankerne, ikke har lært alt fra tidligere kriser. Jeg er nået frem til at det ofte er de samme fejl der bliver begået, og at regeringerne og initiativtagerne ofte fejlvurderer kriserne. Nogle teoretikere, typisk monetaristerne, mener at regeringen blander sig for meget. Andre mener de blander sig for lidt og i sidste ende handler det nok om forbrugernes og de finansielle institutioners positive holdning til markedet og deres grådighed der styrer udviklingen. Vi så, at Danmark under den nordiske krise havde en nedskrivningsmodel som virkede, den gjorde at Danmark kom let igennem krisen med få og små skrammer, i forhold til andre nordiske lande, men at vi grundet samarbejdet med EU lempede på denne model. Det er i dag årsagen til at Danmark har været i krise, dyb krise. En analyse af danske kreditinstitutters kapital viser, at de 43

44 samlet skulle have hentet ny kapital af en bedre kvalitet for op mod 13 mia. kr. hvis kravene havde været gældende i sammenfattende er vores pointe, at der i perioden marts 2000 til marts 2003 var tale om flere helt ekstraordinære forhold, som fik aktierne til at styrtdykke. Der er ingen grund til at tro, at der vil ske noget lignende de kommende år. Aktiebobler, som den vi oplevede med internet- og teknologiaktier, opstår 2-3 gange for hvert hundrede år. 43 Sådan lød det fra Bruno Japp, i 2007 kort efter startede den finansielle krise. Historien har vist at kriser har været der altid, og at der har været kriser med jævne mellemrum. Dette viser, at de med al sandsynlighed også vil forekomme i fremtiden. Derfor må det være den vigtigste opgave at finde ud af hvordan vi begrænser dem, når de dukker op. Det er her Basel komitéen blev bedt om at udarbejde et nyt regelsæt. Dette regelsæt skulle indebære strammere internationale reguleringer som skulle genoprette tillid i markedet, de finansielle institutter imellem, og samtidig begrænse risici for fremtidige finansielle kriser. Her udviklede Basel komitéen Basel III som skærper kravene til likviditet, tilsyn og kapitalbehovene. De nye Basel III regler blev vedtaget i 2010 og det forventes at blive implementeret i Danmark på basis af et kommende EU-direktiv med virkning fra Det vil blive en hård kamp for mange pengeinstitutter, at skulle overholde dette. Basel III er en videreudvikling af Basel I og Basel II og har derfor sine grundsten i disse. 9.1 Hvorfor er det vigtigt at regulere Pengeinstitutterne er hjertet i vores finansielle system. En del af denne regulering er møntet på kapitalstrukturen. Kapitalstrukturen i en virksomhed beskriver kort, hvordan aktiver er finansieret. Aktiverne finansieres af egenkapital og fremmedkapital. Egenkapitalen er den andel som de reelle ejere finansierer, og fremmedkapitalen kan vare banklån, realkreditlån og andre kreditorer. Virksomheders aktiver er arbejdskraften, altså det der skal aflønne passiverne. Pengeinstitutter er ikke som normale virksomhedstyper. Pengeinstitutter er særlige i den forstand, at der tjenes penge på begge sider af balancen. Altså både aktiverne og passiverne er med til at aflønne ejerne/aktionærerne, hvilket kan afføde en tanke om, at jo mindre egenkapital de har desto mere kapital kan de få til at arbejde. Pengeinstitutters indtjening består af rentebetalinger på udlån fratrukket rentebetalinger på indskud. Det kan faktisk siges, at pengeinstitutter er medvirkende til at skabe velfærd ved af fordele den danske kapital optimalt. Pengeinstituttet løber altså en risiko for at låntagere ikke kan betale det aftalte og indskyderne løber en risiko For at pengeinstituttet ikke kan betale den aftalte rentebetaling, altså hvis pengeinstituttet er gået konkurs. Disse risici forsøges afhjulpet ved indskydergarantiordning, regulering og offentligt tilsyn. Vi har alle en konto, det er bestemt ved lov, vi er samtidig i Danmark tvunget til at få udbetalt penge der kommer Fra bogen tjen en million på aktier af Bruno Japp og Morten W langer, november 2007 p

45 fra en offentlig instans indbetalt på en konto. Derfor vil alle som har penge i det krakkede pengeinstitut også blive påvirket af et bankkrak på den ene eller den anden måde. Ofte bliver kontohavere i andre pengeinstitutter også ramt selvom de ikke har en konto i det konkursramte pengeinstitut, da pengeinstitutterne låner penge hinanden imellem, og ejer hinandens aktier. Næsten alle kunder får på et eller andet tidspunkt behov for likviditet, og da pengeinstitutterne leve af at låne penge ud er de også afhængige af de penge kunderne sætter ind i banken. Derfor er det vigtigt at kunderne har tillid til pengeinstitutterne. Det er pengeinstitutternes største opgave at fordele kapital mellem borgerne og virksomhederne, og at pengeinstitutterne er mellemmand mellem låntager og investorerne. Derfor er det også helt naturligt at der bliver ført tilsyn med pengeinstitutterne fra statens side, da staten har en stor interesse i at pengeinstitutterne ikke skal gå konkurs, da det vil påvirke hele det finansielle system og hele landet. I sidste ende er det kun for at beskytte forbrugeren at staten griber ind. Som vi har været inde på tidligere har der op igennem tiden været flere pengeinstitutter der er gået konkurs eller måtte fusionere grundet de har været nødlidende. Dette skaber mistillid til pengeinstitutterne og gør at kunderne hæver deres indestående og skaber derved bankruns. Pengeinstitutter er i princippet bare en helt almindelig privat virksomhed. Alligevel er den en meget vigtig virksomhed for vores samfund, idet vi benytter den hver dag Indskydergarantifonden Indskydergarantifonden i Danmark blev oprettet i Formålet med indskydergarantifonden var at sikre pengeinstitutterne mod et eventuelt run. Årsagen til stiftelsen var at man igennem 80 erne havde været udsat for flere problemer i den forbindelse. Man prøver at skabe sikkerhed for kunden samt ro i markedet ved at garantere privatkunderne at, de på nuværende tidspunkt, første kr på deres konto vil være sikret ved konkurs. Alt over de kr vil være tabt. Denne har under Finans krisen været højere for at skabe stabilitet. Indskydergarantifonden er også oprettet for at gøre det mere overskueligt for kunderne da det er svært for kunderne at gennemskue hvilke pengeinstitutter, der klarer sig bedst og hvor deres penge er mest sikre. I fonden er et mindre milliardbeløb som skal være en buffer, hvis problemet skulle opstå. Vi har i denne Finans krise allerede nu oplevet, at der har været brug for fonden flere gange; ved Roskilde Bank og ved Amagerbanken. Pengeinstitutterne har derfor været nødsaget til at skyde ekstra ind i fonden. Pengeinstitutterne betaler det der hedder en flat-rate. I denne flat-rate tages der ikke højde for risiko såsom at et pengeinstitut med lav risiko betaler for pengeinstitutter med høj risiko, dermed kan der opstå Moral Hazard. Basel committee en har igennem tiderne udarbejdet nogle regelsæt for, hvordan de finansielle institutioner skal reguleres. Dette har været nødvendigt da pengeinstitutterne gennem tiden har påtaget sig flere ting, alt fra betalingsformidling, der også er blevet en stor daglig ting i vores samfund, til udbetaling af penge fra det offentlige. Derfor skal pengeinstitutterne også have et stærkt bagland, så vi i fremtiden 45

46 undgår kriser som denne, og undgå at de kriser der kommer i fremtiden, bliver så dybe. Basel committee ens regelsæt er kun guidelines, og der kan derfor laves afvigelser. I Europa er det EU der bestemmer hvordan reguleringen skal være. Dette gøres via direktiver, som ofte ligger meget tæt op ad Basel regelsættet. 9.2 Basel i et historisk perspektiv Committee on Banking Regulations and Supervisory Practices senere kendt som Basel Committee, on Banking Supervision blev grundlagt i , efter at Bank of international settlements fremlagde deres første oplæg til internationale kapitalstandarder. Komiteen blev oprettet efter nogle alvorlige forstyrrelser på de internationale bank- og valutamarkeder. Tyskland havde erklæret en af deres nødlidende pengeinstitutter, Bankhaus Herstatt, konkurs. På præcis denne dag, havde flere pengeinstitutter frigivet betalinger i D-mark til Herstatt i Frankfurt, til gengæld skulle de modtage et tilsvarende beløb i USD, som skulle leveres til New York. På grund af tidsforskellen mellem Tyskland og USA, havde Herstatt lukket på overførselstidspunktet. hvorfor modparterne i USA aldrig modtog betalingerne i USD. Derfor besluttede G10 45 og Luxemburg at oprette en komite. 46 Det første regulære møde fandt sted i februar , og siden er der blevet afholdt møder tre gange om året. Komiteens medlemmer som deltager i møderne, kommer fra en lang række lande spredt ud over hele verden 48. Landene bliver repræsenteret af deres centralbank, som ligeledes er den egentlige myndighed, med det store ansvar for banktilsyn, hvis dette ikke er blandt centralbankens opgaver i det pågældende land. Komiteen er et udvalg, hvor medlemslandene har en overordnet målsætning, som er at forbedre kvaliteten, sikkerheden og forståelsen af banktilsyn på verdensplan. Formålet med Basel-komiteen er at skabe en fælles tilgang og en fælles standard med hensyn til regulering og kontrol, af pengeinstitutterne. Dette gøres ud fra to grundlæggende principper: 1. At intet udenlandsk pengeinstitut bør slippe for tilsyn. 2. At tilsyn bør være tilstrækkelig. Og udføres på tre måder: Ved at udveksle oplysninger om nationale tilsynsordninger. Ved at forbedre effektiviteten af teknikker til overvågning af international bankvirksomhed. Ved fastsættelse af mindstekrav til tilsynsstandarder på de områder, hvor de anses for ønskelige Belgien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Holland, Sverige, Schweitz, Storbritannien og USA. 46 Dansk bankvæsen s Belgien, Canada, Frankrig, Italien, Japan, Luxembourg, Nederlandene, Schweiz, Spanien, Sverige, Tyskland, UK og USA 49 Hannoun,

47 De overordnede linjer bliver således sat af komiteen, hvorefter EU forholder sig til disse anbefalinger og udstikker nogle mere udspecificerede regler. Herefter er det op til det enkelte land, at få reglerne implementeret bedst muligt i forhold til nationale forhold, som gør sig gældende. Der er ikke tilknyttet nogen international juridisk myndighed, men alligevel forventes det at de enkelte tilsynsmyndigheder tilpasser sine egne regler til komiteens anbefalinger og retningslinjer. 50 I 1983 blev der således færdiggjort konkrete regler for, hvordan man skulle opnå dette. Regelsættet er blevet kendt som Konkordatet 51, som er nogle principper for hvordan man håndterer pengeinstitutters virksomhed inden- og udenfor landegrænser, herunder udenlandske filialer, joint ventures, markedsændringer og konsolideret tilsyn. I forhold til Basels-initiativer, blev det første initiativ indført i Dette initiativ blev indført for at sikre, at pengeinstitutter kunne overvåges af andre udenfor landenes grænser. I år 2004, blev Basel II implementeret, den skulle sikre at der var tilstrækkelig kapital i den finansielle sektor, Basel II skulle bare være mere omfattende end Basel I, med særlig fokus på kapitalkrav og risikovægtede aktiver. Den indeholdt samtlige risikoformer og forskellige former for måling af risiko. Figur 9. udvikling fra Basel I til Basel II kilde: Tilvirkning fra Danske Bank Som det fremgår af ovenstående figur kom der væsentligt flere tiltag til fra Basel I til Basel II. Dette initiativ er senere blevet revideret, ligesom også Basel III er kommet til. Den historiske udvikling af Basel-initiativerne ses i nedenstående figur: 50 Basel, 2009a 51 Det oprindelige konkordat blev oprettet i 1975 og blev derefter tilrettet, for at tage høde for flere faktorer. 47

48 Figur 10: Historiske begivenheder på Basel området Kilde: Hannoun Som det ses i ovenstående figur, blev de første Basel-regler implementeret i Sidenhen er der løbende kommet yderligere tiltag til reglerne. Derefter kom Basel II i 2004 som blev implementeret i 2006, også her kom der i årene efter yderligere tillæg til reglerne. I starten af 2010 blev Basel III reglerne indstillet til godkendelse og blev endeligt godkendt i november For at kunne forstå indholdet af Basel III, og forskellene på Basel II og Basel III, som er det der har fokus i denne del af opgaven, er det være nødvendigt at kende lidt til de foregående initiativer i Basel I og Basel II. Basel I vil blive gennemgået kort, da jeg anser det som værende kendt stof. 9.3 Basel I Som skrevet tidligere blev Basel I introduceret i 1988 og havde til formål at sikre international overvågning, tilstrækkelig kapital, samt at stoppe den konkurrencemæssige situation, som gjorde at der var forskellige kapitalkrav i forskellige lande. Basel I fastsatte et minimum på 8 % for andelen af ansvarlig kapital, set i forhold til risikovægtede aktiver. Ansvarlig kapital er kapitalgrundlaget til opfyldelse af det lovmæssige solvenskrav. Den ansvarlige kapital omfatter kernekapital og supplerende kapital, idet supplerende kapital højst må udgøre halvdelen af den ansvarlige kapital. Den ansvarlige kapital tilpasses i andre kreditinstitutter bnid=aveaybhx3rsx1m:&imgrefurl=http://www.betterregulation.com/doc/7/16657&docid=otnxllxifehxpm&imgurl=http://hb.betterregul ation.com/images/26862&w=482&h=350&ei=q0wquogcczitqb_2idida&zoom=1&iact=hc&vpx=634&vpy=130&dur=1724&hovh=191&hovw=264&tx=141&ty=109&sig= &page=2&tbnh=149&tbnw=211&start=17&ndsp=22&ved=1t:429,i:

49 Dette blev dog anset for at være for simpelt, da der kun fokuseres på kreditrisiko. Markedsrisikoen blev dog først inkluderet i 1996, hvilket også fremgår af figur 10, som et tillæg til Basel I. Der var dog også andre svagheder ved Basel I, blandt andet: Kravene var for ufleksible i forhold til markedets udvikling gennem globalisering og udvikling af finansielle produkter. Kapitalkravene afspejlede ganske enkelt ikke pengeinstitutternes risikoprofil. Men Basel I var let at implementere og let at acceptere, og derfor blev den accepteret af mange lande. Men grundet svaghederne var der et ønske om at udvide regelsættet. 9.4 Basel II Da man ønskede en udvidelse af Basel I medførte det Basel II som blev udstedt i Formålet med Basel II var, det samme som med Basel I, at sikre at den finansielle sektor havde tilstrækkelig kapital som dog var mere omfattende end det var set i Basel I. Direktivet giver også mulighed for en tættere sammenhæng mellem pengeinstitutternes interne risikostyringsmodeller og de kapitaldækningsmodeller, som direktivet og tilsynsmyndighederne stiller krav til. Det giver en bedre forståelse og et mere fleksibelt tilsyn med pengeinstitutterne. Direktivets principper er, at mere kreditværdige kunder kræver en lavere kapitaldækning og kunder der er mindre kreditværdige kræver en høj kapitaldækning. Reglerne indebærer således en tættere forbindelse mellem den faktiske risiko og kapitalbelastningen. Figur 8. figuren viser kapitalkravsdirektivet som bygger på en struktur med tre søjler Kilde: Danske Bank 54 Søjle I: Beregning af mindstekapitalkrav: Søjle I er mindstekapitalkravene som gælder for pengeinstitutter, til beregning af summen af kredit-, markeds- og operationel risiko. Det er pengeinstituttets 54 Danske Bank 49

50 risikovægtede aktiver. Basel II kan opgøres på tre forskellige måder. Standard metoden, den grundlæggende interne metode og avancerede metode, de to sidstnævnte er kendt som IRB metoderne. Metoderne gennemgås nedenfor. Flere og flere pengeinstitutter er gået over til at bruge deres egen, standard metode. Kapitalkravet/basiskapital udgør 8 % af de risikovægtede aktiver. Samlet kernekapital udgør 4 % af de risikovægtede aktiver og ikke-hybrid kernekapital udgør 2 % af de risikovægtede aktiver. Søjle II: Tilsynsproces: Søjle II indeholder tilsynsprocessen for pengeinstitutterne. Her fastlægges en ramme for pengeinstitutternes interne proces i vurderingen og opgørelsen af solvensbehovet. I Danmark er det finanstilsynet der undersøger om pengeinstitutterne overholder de gældende regler og skrider ind såfremt der er tegn på at pengeinstitutterne ikke skulle gøre dette. Søjle II omfatter risici, herunder risici, der ikke er indeholdt i Søjle I eksempelvis-. forretnings-, pensions- og koncentrationsrisici samt pengeinstituttets situation og forventninger i øvrigt. Søjle II indeholder samtidig stresstests. Søjle III: Markedsdisciplin/oplysningsforpligtelse: Søjle III indeholder en række oplysningsforpligtelser, samt at øge markedsdisciplinen. Dette skal gøres ved at pengeinstitutterne skal offentliggøre informationer om eksempelvis. risikostyring, kapital og risici. Samt give et bedre indblik i pengeinstitutternes procedurer herfor Standard metoden Den simpleste metode til at opgøre vægtningen af de forskellige aktiver på balancen er standardmetoden. Denne bygger, som navnet antyder, på en række standardiserede opgørelser af risiko og dermed hvordan den enkelte kunde vægter på kapitalbindingen for banken. Låntagerne inddeles i tre kategorier: stater, pengeinstitutter og virksomheder. Kategoriseringen bygger på antagelsen om, at en stat er mere sikker end en bank og at en bank er mere sikker end en virksomhed. Opgørelsen af risikovægten bygger på den enkelte låntagers eksterne rating, som ofte foretages af rating-bureauer som eksempelvis Moody s og Standard & Poors. Den foretagne rating udarbejdes udelukkende for pengeinstituttets erhvervs- og institutionelle kunder. Dette betyder i modsætning til IRB-metoden, at banken ikke behøver at foretage intern rating, men kan nøjes med en mere forenklet kredit-score IRB-metoderne- Internal Rating-Based IRB-Metoden er kendt som den mere avancerede opgørelsesmetode. Denne gør det muligt for pengeinstitutterne at rate deres låntagere selv. IRB-metoden bygger på tre parametre: 50

51 Probability of Default 55, Loss Given Default 56 og Maturity 57. Disse bruges som input i risikovægtningen. Vægtningerne kan afvige fra standardmetoden i både en positiv og negativ retning da, risikovægtningen afhænger af ovenstående faktorer. Hvis pengeinstituttet har en stor tabsrisiko ved konkurs, eller hvis de er ekstraordinært godt afdækket vil dette skinne igennem. Der er fordele forbundet med at bruge den avancerede model i forhold til standardmodellen. 58 Kravet for at benytte IRB-metoden er at banken lever op til alle opstillede minimumskrav, har tilfredsstillende interne kreditprocesser, kreditberegningssystemer, og kan bevise en vis modstandskraft/robusthed. Dette skal alt sammen godkendes af tilsynsmyndighederne. IRB-metoden er således mere detaljeret end standardmetoden, men samtidig også mere administrationskrævende. Dette gør samtidig, at der er et naturligt loft for hvilke pengeinstitutter, der kan benytte sig af denne metode. Nogle mindre pengeinstitutter, har meget få ansatte og kan derfor ikke vurderes at kunne bære den ekstra administration forbundet med IRB på nuværende tidspunkt. Der er selve administrationen og udviklingen af computerprogrammer til håndtering af de interne ratings, pengeinstitutterne skal derfor vurdere, om det er pengene værd. Opgørelsen af de risikovægtede aktiver ændres således på flere områder i forhold til den måde det bliver opgjort på i dag. Dog vurderes den samlede effekt af ændringerne, ikke at være af markant betydning. Vi har siden 2007 oplevet at Basel II kravene ikke var solide og markante nok og derfor ikke har kunnet forhindre den finansielle krise. Det blev besluttet, at der var behov for endnu en opdatering af regelsættet. Dette regelsæt skal forhåbentligt gøre at vi undgår at kriserne i fremtiden bliver lige så dybe, som den vi ser nu. For vi kommer nok aldrig til at undgå dem Svaghederne i Basel II Svaghederne i Basel II er, at pengeinstitutterne kan bruge deres egne risikomodeller og risikostyringssystemer til at opgøre minimumskapitalkravene. Dette betyder, at de selv kan oplyse de regulerende myndigheder, hvor meget egenkapital, de behøver at have. Dermed skaber Basel II grundlag for at undervurdere kreditrisiko, idet pengeinstitutterne kan nedtone risikoen, og derigennem kunne de mindske størrelsen af kapitalkravet og maksimere udbyttet af egenkapitalen. Mange myndigheder var ikke i stand til at tjekke pengeinstitutternes risikovurderinger. Samtidig udtrykker det, de vanskeligheder der er forbundet med risikovurderingen. Denne svaghed er blandt årsagerne til finanskrisen. 59 Erfaringerne fra Basel II og situationerne under Finanskrisen, har bidraget til en revurdering af regulativerne. 55 Sandsynligheden for konkurs 56 Tabet hvis konkurs 57 udløb 58 Basel Committee on Banking Supervision, Denmark s Nationalbank, 2009, s

52 Opfordringen fra Basel-komiteens side om at investere i lav risiko produkter og samtidig med muligheden for at definere deres egen risiko og kapitalmængde, gav muligheder for at opfinde nye lavt risikovægtede produkter som CDO er. Mange af de finansielle institutioner som er skyld i krisen, er ikke omfattet af Basel II, som leder os tilbage til skyggebanksystemet som blev diskuteret tidligere i opgaven. Pengeinstitutterne var i årene op til krisen overpositive også i deres kreditgivning dette var med hjælp fra lovgivningen, markedet og forbrugerne. Der var ingen der holdte øje med om de også fokuserede på det negative i markedet. De matematiske modeller som Basel II brugte var afhængige af gode data. Ved vurderingen af risiko forbundet med boliggæld brugte man historisk data, disse var ikke umiddelbart sammenlignelige, ligeledes den noget positive vurdering af CDO erne fra rating-selskabernes side, hvilket betød at risikoberegningen så mere positiv ud end hvad der var virkeligheden. Endelig bør nævnes de psykologiske og menneskelige faktorer som gør at vil tjene hurtige og lette penge. Dette gør at pengeinstitutterne finder et hul i regulativerne, og den vej rundt mister pengeinstitutterne fokus på det der er det vigtige. 9.5 Basel III Basel III bygger på et regelsæt, der skal sikre, at pengeinstitutterne har tilstrækkelig likviditet og et godt kapitalgrundlag. Dette kommer i kølvandet på den verdensomspændende finansielle krise, hvor vi oplevede manglen på likviditet på de finansielle markeder. Kapitaldækningsdelen kan opdeles i følgende underpunkter: Definition af kapital Risikodækning Kapitaldækningsbuffer Modcyklisk buffer gældsandel Basel III's vigtigste mål er at: Forbedre banksektorens evne til at absorbere stød som følge af finansiel og økonomisk stress Forbedre risikostyringen Styrke pengeinstitutternes åbenhed og oplysning Basel III strammer op på det Basel II manglede, pengeinstitutterne vil blive tvunget til at holde meget mere likvid kapital end før samt Tier 1 -Kapital. Tier 1 kapital er de likvide aktiver i en bank, de skal i fremtiden hovedsageligt bestå af tilbageholdt overskud og almindelige aktier. De umiddelbare ændringer fra Basel II til Basel III er herunder illustreret ved samme søjlesystem som tidligere i opgaven. 52

53 Figur 9: Forskellen på Basel II og Basel III Kilde: se fodnote 60 Da vi i dag står midt i en dyb finanskrise, må vi sande at Basel II ikke var nok til at hindre endnu en finansiel krise. Initiativet tog blandt andet ikke højde for et eventuelt skyggebanksystem. Der var brug for at revidere initiativet og i efteråret 2010 fremlagde Basel-komiteen det tredje initiativ. Basel III er komiteens forslag til, hvordan vi bør regulere de finansielle institutioner, og derved styrke deres modstandskraft i krisetider. Hvis det lykkedes, kan vi derigennem sikre økonomisk vækst og stabilitet. I dette afsnit vil jeg beskrive indholdet og konsekvensen af Basel III gennem en analyse af Basel II og Basel III Likviditetskrav De nye likviditetskrav er et resultat af, som det tidligere er blevet påpeget, at der gennem krisen har været mangel på likviditet i markedet. Dette har gjort, at det har været utrolig dyrt at skaffe likviditet. Inden krisen var det forholdsvist nemt og billigt at skaffe. Det var ikke kun mangel på likviditet, men der var også mangel på likviditetskrav fra Basel II side af. Dette tager Basel III konsekvensen af og indfører strengere og skrappere krav til fremtidig likviditet. I kølvandet på krisen oplevedes det blandt andet at pengeinstitutter fik nedjusteret deres kreditværdighed, nogle kunder trak deres penge ud, mens andre ikke kunne betale hvad de skyldte. Sådanne situationer kræver en større mængde likvide aktiver, end hvad mange pengeinstitutter havde. Likviditetsreglerne består hovedsageligt af 2 forskellige krav, som institutterne skal overholde. Der vil samtidig være løbende kontrol med at de bliver overholdt. Gennem krisen har flere pengeinstitutter både store som små været nødsaget til at sælge flere aktiver fra til en billig penge, dette har medført tab. Dette er en af de ting likviditetskravene vil gøre op med. Forholdet kaldes Liquidity Coverage Ratio (LCR): 60 Whitepaper.ashx 53

54 LCR = Beholdning af frie likvider af høj kvalitet Akk. cash out flow over 30 dage under stress 100 % Formålet med dette er at tvinge pengeinstitutter til at holde en større mængde af aktiver af høj kvalitet i beholdningen, dette skal finansiere bankens likviditetsbehov i en 30-dages periode under stress, indtil pengeinstituttet kan lave en korrektion for at komme ud af stress-situationen. Situationer hvor det kunne være nødvendigt med sådan en likviditet kunne være: Nedjustering af bankens kredit-rating Et run/delvist run på banken Et delvist tab af sikret korttidsfinansiering Definitionen af stres scenariet findes i Basel committee ens regelsæt: 61 Et stress scenarie belyser forskellige risiko elementer i økonomien. Det er både gældende for det enkelte pengeinstitut og det finansielle marked. Og ofte på samme tid. Stress scenario er udarbejdet i samarbejde mellem nationalbanken og finanstilsynet. Stress scenariet er inddelt i 4 forskellige scenarioer: Et negativt dansk boligprisscenario Et negativt internationalt rentescenario Et internationalt lavvækstscenario Et kombinationsscenario med både internationalt lavvækst og kraftigt stigende renter Der stilles ligeledes krav til kvaliteten af det likvide aktiv. Det bliver defineret i Basel III, hvilke egenskaber der skal gælde for et aktiv, for at det kan anses for at være af høj kvalitet. Kravene kan opdeles i 2, de fundamentale og de markedsrelaterede karakteristika. De fundamentale karakteristika er eksempelvis lav kredit- og markedsrisiko. De markedsrelaterede kan være et aktiv som investor har en beviselig tendens til at styrer over i ved kriser. Aktivet skal handles i et likvidt marked. LCR er et minimumskrav, det forventes selv af pengeinstitutterne at de udfører stresstests så de har den korrekte beholdning af likvide aktier. LCR er rettet mod den kortsigtede del af likviditetsstyring og er rettet mod markedsspecifikt stress. Der er også lavet en ratio for den langsigtede del af likviditetsstyringen, denne kaldes Net Stable Funding Ratio (NSFR) og er Basel III andet Likviditetsforhold. Dette er også rettet mod et selskabs specifikt stress som: Kan opstå ved nedskrivning af gæld. En situation hvor man betvivler bankens solvens. Som følge af forhøjet kredit, markeds og operationelle risiko. Potentiel nedskrivning af gæld eller modpartsrisiko af et nationalt anerkendt ratingbureau. Den ser således ud: 61 Bis 2010b 54

55 NSFR = Tilgængelig stabil funding Krævet stabil funding 100 % Hensigten med kravet om stabil finansiering, er defineret som finansiering, der forventes at være stabil over en 1-årig tidshorisont. Dette er for at opfordre pengeinstitutter til i højere grad at vælge mellem kort og langsigtet finansiering. 62 Figur 10: Likviditetstyper. Basel III/liquidity Buffer Composition Kilde: se fodnote 63 Dette kan give nogle problemer rundt om i Europa da lån tæller med 100 % og f.eks. rentetilpasningslån der udløber om 1 år ikke tæller med i opgørelsen. Derfor kan der komme nogle enorme skævvridninger. LCR skal primært bestå af kontanter, centralbankreserver og statsobligationer (Level 1- assets). Andre aktiver, herunder dækkede obligationer (Level 2-assests) som inkluderer de danske realkreditobligationer, må højst indgå med en andel på 40 %. Derfor er den danske finanssektor i gang med at synliggøre dette problem, da en meget stor del af de danske realkreditlån ligger i rentetilpasningslån, der udløber om 1 år. 62 Nationalbanken Compliance.ashx 55

56 Figur 11. vægt af elementerne i NFSR kilde: nationalbanken De to elementer af NSFR ratioen, tilgængelig stabil Funding og krævet stabil Funding, er defineret ud fra pengeinstituttets aktiv- og passivsider, hvor aktiv- og passivsiden er henholdsvis nævner og tæller i ligningen. Tilgængelig stabil Funding er passivsiden og den krævede stabile Funding af aktiv siden. LCR og NSFR vil blive implementeret over en længere periode, sammen med resten af Basel III. Det gør at den finansielle sektor har mulighed for at tilpasse sig de nye krav. Fra 2011/2012 skulle LCR og NSFR indberettes til finanstilsynet i Danmark var det De skal overholdes 100 % fra hhv og Grunden til at der allerede skulle indrapporteres til finanstilsynet allerede nu er at de skal overvåge udviklingen og evt. justere på dem. I Danmark kan det dog være at reglerne bliver udskudt et år med den begrundelse at, de kommer på et rigtig dumt og uheldigt tidspunkt i krisen Kapitalkrav Grundtanken i Basel III er, som tidligere nævnt, at sikre yderligere og bedre kapital, samt likviditet i den finansielle sektor. Det gøres ved hjælp af højere kapitalkrav, strammere definitioner af kapital, bedre dækning af risiko, loft over pengeinstitutternes gearing, samt ved introduktion af kapitalbuffere og likviditetskrav. Som jeg også har nævnt tidligere har finanskrisen vist at der ikke var tilstrækkelig kapital til rådighed i den finansielle sektor under krisen. En del af den kapital der var til stede var ikke kapital af god kvalitet. Jeg vil nu gennemgå de 4 punker i kapitaldækningsdelen: Definition af kapital Risikodækning Kapitaldækningsbuffer Modcyklisk buffer gældsandel 64 nttp://www.nationalbanken.dk/dndk/publikationer.nsf/62e724fa745b6421c1256be5002b24a4/297892ecd653ffecc a4b10/$fi LE/kap07.htm

57 Kapitaltyper Som tidligere nævnt viste finanskrisen tydeligt, at der ikke var tilstrækkeligt kapital i den finansielle sektor, samt at meget af den kapital der var til stede, ikke var af god kvalitet. Basel III's nye definition af kapital har til hensigt, at rette op på dette ved i højere grad at fokusere på god gammeldags egenkapital. De nye regler opdeler pengeinstitutternes samlede kapital, basiskapitalen, i tre typer: Ikke-hybrid kernekapital Hybrid kernekapital Basiskapital kapital Kapitalen er herefter opdelt i følgende grupper: Basiskapital (Total Capital) er summen af kernekapital og supplerende kapital Kernekapital (Tier 1 Capital) er summen af egenkapital og hybridkapital Egenkapital (Core Tier 1 Capital) dette tæller blandt andet aktiekapital, reserver og akkumuleret overskud Hybridkapital (Non Core Tier 1 Capital), dækker kapital med uendelig løbetid som ikke lever op til egenkapitalkravene. Supplerende kapital (Tier 2 Capital) er kapital som ikke har uendelig løbetid og først dækker ved gone-concern De to første tilsammen udgør pengeinstitutternes kernekapital. Dermed består basiskapitalen af kernekapital og supplerende kapital Ikke-hybrid kernekapital En banks ikke-hybrid kernekapital består af aktiekapital, egenkapital og reserver inklusiv eventuelt overført overskud. Ikke-aktieselskaber kan naturligvis ikke udstede aktier, og i deres ikke-hybrid kernekapital kan andre kapitalformer f.eks. garantikapital indgå, hvis de opfylder kriterierne. I tilfælde af at en bank skulle gå konkurs, anvendes bankens ikke-hybrid kernekapital først til at dække tab der måtte opstå. Denne form for kapital anses derfor for værende kapital af højeste kvalitet. Da denne kapital anses for at være kapital af højeste kvalitet, er kravet til denne post den største set i forhold til Basel II-reglerne. De risikovægtede aktiver er poster, hvor pengeinstitutterne har risiko for at generere et tab. Disse former for risiko kan blandt andet være kreditrisiko, valutarisiko samt renterisiko Hybrid kernekapital Den samlede kernekapital er et almindeligt lån til banken, et obligationslån eller anden type lån dog er det givet på nogle helt særlige vilkår. For det første kan det i princippet aldrig opsiges, da det løber uendeligt. Derfor er der ingen risiko for, at långiveren vil banke på bankdirektørens dør for at få pengene igen. Kapital skal kunne konverteres eller nedskrives. Derfor betegnes det som værende stort set lige så godt som bankens egne penge, nemlig egenkapitalen. Der er også krav om, at långivere der giver lån som 66 Finansiel Stabilitet

58 hybrid kernekapital mister deres penge før alle andre, hvis banken skulle gå ned, dette er dog med undtagelse af aktionærerne. Endelig er der et krav om, at långiver ikke må modtage rente på lånet, hvis bankens opsparede overskud på de frie reserver, er væk. Derfor regnes egenkapital og hybrid kernekapital tilsammen for den mest sikre del af en banks økonomiske reserver, og kaldes tilsammen for kernekapital. Loven står beskrevet i lov om finansiel virksomhed 132 og 132a. De statslige kapitalindskud er hybrid kernekapital og ventes ikke at kunne opfylde de nye krav, medmindre den konverteres til aktiekapital. Hvis vi antager, at den nuværende hybride kernekapital ikke opfylder Basel III-kriterierne, vil syv kreditinstitutter ikke kunne opfylde det nye 6 % krav, og yderligere otte vil ikke kunne opfylde 6 % kravet 67. Dette er også illustreret i figuren nedenfor: Figur 12: Kernekapitalkrav Kilde: nationalbanken 68 Med enkelte undtagelser opfylder de heller ikke de nye minimums- og bufferkrav, hvis den hybride kernekapital ekskl. statslige indskud kan medregnes under de nye regler. 69 Det afspejler, at ikke-statslig hybrid kernekapital har begrænset betydning for danske institutter. Hybrid kernekapital er mere udbredt blandt de store og mellemstore institutter end blandt de små Der er i beregningerne ikke taget højde for, at de gældende begrænsninger for medregning af hybrid kernekapital i opgørelsen af kernekapital ophæves med det nye regelsæt. I det omfang et institut har hybrid kapital, der i dag ikke kan medregnes i kernekapitalen på grund af disse begrænsninger, men som opfylder kommende krav, vil overgang til de nye regler påvirke instituttets kernekapital positivt

59 Basiskapital Basiskapital, er bankens kapitalgrundlag, der skal opfylde de lovmæssige kapitalkrav. Basiskapital omfatter egenkapital og supplerende kapital, der kan være reduceret grundet visse fradrag, for eksempel goodwill. Den supplerende kapital må højst udgøre halvdelen af basiskapitalen. Den supplerende kapital består af ansvarlig fremmedkapital. Fremmedkapitalen skal igen opfylde visse krav, blandt andet kan fremmedkapitalen ikke kræves indfriet før tid på grund af manglende betaling. Kravene til disse lån er mindre end til lån, som giver banken hybrid kernekapital. Disse krav er blandt andet, at lånet skal have en fast løbe tid. Når lånet udstedes skal det minimum have en løbetid på fem år. Der er ikke krav om, at betaling af afdrag og renter skal kunne bortfalde, som det er tilfældet med hybrid kernekapital. Der er dog krav til, at lånet ligeledes skal kunne konverteres til aktiekapital eller nedskrives. 71 Kernekapital plus supplerende kapital udgør tilsammen basiskapitalen. 72 Den supplerende kapital har oftest en løbetid på mellem 5-7 år. Og da den har et udløbstidspunkt anses den for at være af dårligere kvalitet end hybrid og egenkapital. Loven står beskrevet i lov om finansiel virksomhed 135 og 136. Man har svært ved præcist at vurdere, om kreditinstitutternes supplerende kapital kan opfylde andre Basel III-kriterier. Derfor har nationalbanken lavet en undersøgelse ud fra vurderes effekten af Basel III på institutterne ud fra to separate scenarier: Supplerende kapital og hybrid kernekapital opfylder ikke de nye krav, og Supplerende kapital og hybrid kernekapital opfylder de nye krav. Hvis det antages, at hverken den supplerende kapital eller den hybride kernekapital opfylder kriterierne, vil 13 kreditinstitutter ikke kunne opfylde 8 pct.-kravet, jf. figur 15. Et større antal institutter vil ikke opfylde kapitalbevaringsbufferen. Institutterne skal udover minimumskapitalkravet også opfylde deres individuelle solvensbehov. Det individuelle solvensbehov var i gennemsnit 2,6 procentpoint højere end 8 pct.-kravet ved udgangen af det resultere i at r antallet af institutter, der ikke kan opfylde Basel III-kravene, stiger til 22. Det medfører at behovet for tilpasning bliver tilsvarende større. Det bliver samtidig sværere for institutterne at leve op til bufferkravene. Ca. en tredjedel af institutterne vil ikke kunne opfylde kravet til kapital-bevaringsbufferen. Det er primært små og mellemstore pengeinstitutter det drejer sig om. Hvis det i stedet antages, at kreditinstitutternes hybrid kernekapital og supplerende kapital opfylder alle Basel III-kriterierne, vil kun nogle få institutter ikke leve op til de kommende krav. Hvis ingen af den nuværende hybride kernekapital og supplerende kapital lever op til de nye krav, skal institutterne skaffe ny kapital for i alt ca. 13 mia. kr. for at opfylde det individuelle solvensbehov. Hvis institutterne samtidig skal opfylde kravet om en kapitalbevaringsbuffer, skal institutterne rejse kapital, der opfylder nye kriterier, for i alt ca. 28 mia. kr. Ser vi alene på de små og mellemstore pengeinstitutter, er behov for 71 Danmarks Nationalbank 2, Danmarks Nationalbank 2,

60 at skaffe kapital på henholdsvis 6 mia. kr. for at opfylde de individuelle solvensbehov og 11 mia. kr. for også at opfylde kapitalbevaringsbufferen. 73 Ud fra ovenstående analyse må vi formode at krisen ikke ville have været lige så dyb hvis vi allerede nu havde implementeret de nye Basel III regler. Pengeinstitutterne skulle have stillet ny kapital og haft nogle større buffere, som de ville have opbygget i de gode tider. Figur 13: Basiskapitalkrav Kilde: Nationalbanken Minimumskapitalkrav Som tidligere nævnt var minimumskapitalkravene i Basel II som følger: Basiskapital = 8 % Samlet kernekapital = 4 % Ikke-hybrid kernekapital = 2 % For hver af disse grupper af kapital, er der opsat en række regler for hybrid- og supplerende kapital. Disse er grundlaget for forskellen mellem de 3 forskellige kapitalgrupper, der stilles krav til. Krav i form af %-andel af de risikovægtede aktiver. Kravet til den solvensmæssige egenkapital også kaldet Core Tier 1 Capital, er sat op til 4,5 % af de risikovægtede aktiver, fra 2 %. 73 Danmarks Nationalbank 2, 2011, Der er i beregningerne ikke taget højde for, at de gældende begrænsninger for medregning af supplerende kapital i opgørelsen af basiskapitalen ophæves med det nye regelsæt. institut har supplerende kapital, der i dag ikke kan medregnes i basiskapitalen på grund af disse begrænsninger, men som opfylder kommende krav, vil overgang til de nye regler påvirke instituttets basiskapital positivt. /

61 Derudover skal der være yderligere 2 % i form af kernekapital, samt en basis kapital på 2 %. Det vil altså sige, at når Basel III er fuldt implementeret, vil der forsat i alt være tale om 8 % af de risikovagtede aktiver, bare fordelt anderledes. Disse ændringer er vist i nedenstående figur sammen med de andre ændringer fra Basel II til Basel III. Figur 14: Ændringer i kapitalkravene fra Basel II til Basel III kilde: se fodnote 75 En af de store forskelle fra Basel II s definition af kapital til Basel III s er, at de regulative fradrag i kapitalopgørelsen foretages direkte i Core Tier 1 kapitalen og ikke som tidligere i Tier 1 og Tier 2 kapitalen. Derfor vil pengeinstitutternes egenkapital blive opgjort til at være markant mindre med de nye regler. Ændringerne af opgørelsen af risikovægtede aktiver vil påvirke de risikovægtede aktiver, både hybrid og ikke-hybrid aktiver, med en stigning på henholdsvis 23% og 4% for pengeinstitutter i Gruppe 1 og Gruppe 2 i Danmark Risikostyring Basel III ønsker også at ændre på kvaliteten af kapitalen, derfor vil der i fremtiden ses en bedre og mere omfattende klassificering af aktiverne. Vi har erfaret at den gamle måde at vurdere de risikovægtede aktiver på var utilstrækkelig og ikke omfattende nok. Da den fx ikke inkluderet det risikoen ved alle finansielle produkter. Først og fremmest opnås det ved at basiskapitalen forbliver på 8 % af de risikovægtede aktiver. Af væsentlige ændringer kan der nævnes: 1. Institutter der anvender interne modeller til beregning af kreditrisiko a. Krav om mere kapital til at dække modpartsrisiko b. Add-on for udlån til store kreditengagementer (Aktiver 100 mia. USD) 2. Institutter der anvender standardmodellen til kredit risiko a. Udlån mod pant i fast ejendom mindre opstramning i nedvægtningsregler Basel 2010 c 61

62 3. Institutter med godkendte VaR-modeller a. Stressed-VaR opstramning 4. Institutter med derivater a. Udbygning af kapitalkrav på modparts-kreditrisiko (Credit Valuation Adjustment) 5. Institutter med interne modeller a. Overvejelser omkring hvilken konkurssandsynlighed der skal anvendes Downturn PD eller gennemsnits PD 77 Kommissionen skønner at, resultater i forslaget vil øge risikovægtede aktiver i store kreditinstitutter med 24,5 % og i små kreditinstitutter med 4,1 %, ifølge deres egen undersøgelse; Results of the comprehensive quantitative impact study Kapitalbuffer Basel III-reglerne indeholder udover ovennævnte ændringer i minimumskapitalkravene også krav om at indføre en kapitalbuffer. Kapitalbufferen er et nyt tiltag, som er kommet i Basel III. Kapitalbufferen har til hensigt at tvinge pengeinstitutterne til at opbygge en god stødpude, så de bedre kan klare sig i dårlige tider. Kapitalbufferen består af følgende dele: En kapitaldækningsbuffer, som er fast En modcyklisk kapitalbuffer, som varierer Kravet er lavet ud fra simple kapitaldækningsregler, som skal undgå brud på minimumskapitalkravet. På denne måde vil den finansielle sektor skulle bygge sin kapital op igen inden de udbetaler dividender. Disse buffere skal begge indeholde Core Tier 1-kapital som er svarende til egenkapital. Core Tier 1-kapital skal regnes oven i minimumskapitalkravet. Kapitalbevaringsbufferen er fastsat til 2,5 % af de risikovægtede aktiver, den modcykliske kapitalbuffer varierer derimod i intervallet 0-2,5 %. Det medfølger at den samlede buffer varierer mellem 2,5 % under normale tilstande og op til 5 % i de perioder, hvor den modcykliske kapitalbuffer bygges op. Kapitaldækningsbufferen skal sikre pengeinstitutterne en solid stødpude, således at der findes kapital ud over minimumskapitalkravet, der kan absorbere tab i hårde perioder/tider. Bufferen skal tillægges kravet til egen-, kerne- og basiskapital, således at kravet til egenkapital bliver 7 % svarende til 4,5 % som minimum og 2,5 % i buffer. Det samlede krav til kapital vil derfor være 10,5 % svarende til 8 % i basiskapital og 2,5 % i buffer. Derudover vil der fra statens side blive stillet krav til pengeinstitutterne om at opbygge kapital, hvis de kommer under 7 %. Kommer egenkapitalen under 7 % vil de skulle overføre en allerede forudbestemt %-del af deres overskud til egenkapitalen. %-delen afhænger af hvor langt de er fra kravet

63 Udover formålet med at styrke banken har bufferen også til hensigt at fungere som et værktøj til at regulere pengeinstitutterne. Dette bufferkrav vil sikre pengeinstituttet sin kapitalbase inden, at de begynder at udbetale et eventuelt overskud. Pengeinstituttet vil i fremtiden være nødsaget til at søge om dispensation for at afvige kravene hvis der skulle opstå perioder med tab. Den modcykliske kapitalbuffer vil som nævnt variere fra 0 % til 2,5 % af de risikovægtede aktiver, hvormed der, inklusiv minimumskapitalen og kapitaldækningsbufferen være tale om et krav på 9,5 % - det samlede kapitalkrav vil dog kunne nå op på 13 %. En illustration af ovenstående forklaring ses herunder: Figur 15: De samlede kapitalkrav Kilde: Nykredit Det vil være op til det enkelte land at beslutte, præcis hvornår opbygningen af bufferen skal begynde, idet forudsætningerne vil være forskellige fra land til land. For at afgøre hvornår opbygningen skal begynde, skal forskellen mellem udlån/bnp og trendniveauet for dette forhold sammenlignes. Det er ligeledes nødvendigt at supplere med en række andre indikatorer for at sikre, at opbygningen starter i ordentlig tid. Ud fra et makroøkonomisk perspektiv skal bufferen bruges som opbygningsfase, i de gode tider vil den lægge en dæmper på udviklingen af udlån, og dermed reducere opbygningen af systematiske risici. Opbygning af systemiske risici i form af store og udbredte tab af kredit vil typisk relatere sig til udbedringen af en ubalance fx på ejendomsmarkedet. Når denne ubalance begynder at udligne sig, er der risiko for, at blandt andet pengeinstitutter får behov for at korrigere eller geare ned, hvilket kan have selvforstærkende tilbageløbseffekter. Det vil derfor være naturligt at styre opbygningen af den modcykliske buffer ved hjælp af indikatorer, der opfanger disse ubalancer. Af denne grund er det centralt for effekten af bufferen, at udviklingen i hele det finansielle 63

64 system tages i betragtning og ikke kun udlånenes udvikling, da der er fare for det kan sprede sig til resten af det finansielle system. (Nationalbanken, 2010) 78 Et kritikpunkt ved dette tiltag i Basel III er, at lige præcis denne buffer, i princippet kan udelades. Årsagen til det er, at det procentvise interval går fra 0-2,5 %, landene skal så selv afgøre, hvornår bufferen skal opbygges. Så for at blive et optimalt og effektivt værktøj, så skal den modcykliske kapitalbuffer implementeres korrekt. Den bør fastlægges af en politisk uafhængig myndighed for at undgå pres for ikke at bygge op i gode tider. Derudover er det vigtigt, at markedet forstår, at bufferne ikke er minimumskrav, der altid skal opfyldes, for så vil det give en falsk tryghedsfornemmelse. Derudover er der risiko for, at den samlede buffer ikke forbedres idet den tidligere frivillige buffer vil blive fortrængt. Sanktionen ved ikke at opbygge den modcykliske kapitalbuffer er begrænsninger på udbetalingen af overskud, mens banken kan risikere at miste retten til at drive bankvirksomhed, hvis de ikke overholder det almindelige kapitalkrav. Denne forskel i sanktion og bestemmelse er svær at forstå, når gabet mellem udlån og BNP har kunnet fungere som indikator for de seneste kriser. Bl.a. var forskellen mellem udlån og BNP størst i perioderne op til den nordiske bankkrise, som vi har gennemgået tidligere, i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne og igen op til finanskrisen. 9.6 Gældssætning/Gearing/Leverage Ratio I dette punkt i Basel III regelsættet, skal vi se på kravet til en maksimal og simple gældsandel. Dette er for at sikre at den finansielle sektor ikke bliver for overgearet. Det er bestemt at denne skal være 3 %, denne har ikke været med tidligere og dette kan være en af årsagerne til at finanskrisen blev så omfattende som den gjorde. Pengeinstitutterne har været gearet meget højt, nogle helt op til 50 gange. En af årsagerne til at pengeinstitutterne havde let ved at gearing var at, pengeinstitutterne kunne leve op til finanstilsynets krav om solvens ved at få indskudt hybrid kapital. Dog er denne hybridkapital næsten ubrugelig, da den uden nogen reel tabsabsorberede effekt. Dette gjorde at mange pengeinstitutter under krisen, hurtigt, måtte nedbringe deres gearing for at mindske deres risiko. Der kom et nedadgående pres på deres aktiver, da det var svært at låne penge, og derved var nødsaget til at sælge ud af deres aktiver, uanset pris. Den vedtagne gældsandel på 3 % er med udgangspunkt af den nye kapital, derfor er andelen ud fra kernekapital: Den vedtagne gældsandel: Kernekapital Eksponeringer i alt 3% Der sker ikke nogen indregning af sikkerheder, da eksponeringer i alt ikke er risikojusterede samt posterne uden for balancen indregnes i eksponeringen. Dette kan forårsage nogle problemstillinger: 78 (Nationalbanken, 2010) 64

65 Det kan give en årsag til at påtage sig ekstra risiko da man derigennem kan øge afkastet. Forretningsmodeller baseret på lav risiko rammes hårdt. Eksempelvis realkreditinstitutter. Institutter der benytter sig af standard metoden til beregning af kreditrisiko vil ikke blive ramt. Dog bliver disse problemstillinger inddækket via andre tiltag i Basel III. Der er lavet en indfasning for Leverage ratio som strækker sig fra 2013 til indberetning til finanstilsynet Pengeinstitutter offentliggør Leverage Ratio Leverage Ratio skal overholdes At Leverrage Ratio skal være fuldt indfaset i 2018 er et hårdt krav, derfor har man talt om, fra EU s side af, at EU-versionen skal være mere blød Indfasning af Basel III Basel III indfases over perioden 2013 til De højere kapitalkrav skal gradvist stige fra 2013 til 2015, kravet hedder her 4,5 % mod i dag 2 %, dvs. at det ikke er den samlede solvensprocent, men kvaliteten af den kapital der er. Kapitalbufferen indfases gradvist fra 2016 til 2018 hvor den når 2,5 %. Dermed vil kravet på 10,5 % samt den modcykliske buffer, som variere fra 0 til 2,5 % være indfaset. Hvis der i perioden er overnormal udlånsvækst, kan kapitalbufferen indfases hurtigere. De nye snævrere definitioner af kernekapital og basiskapital indfases frem til Der vil dog i hele perioden være observationsperioder på de enkelte dele af Basel III. De skal vurdere effekten samt kontrollere om de virker efter hensigten. 9.8 Hvad mangler i Basel III? Der et forslag til diskussion om hvordan man bør behandle SIFI'er. Hensigten med SIFIreguleringen er at reducere sandsynligheden for og virkningerne af et stort kollaps à la Lehmann Brothers, samt at forbedre værktøjerne til brug for krisestyring og at styrke infrastrukturerne. Denne diskussion går på hvilke ekstra krav de bør tillægges. SIFI's vil skulle opfylde endnu strengere kapitalkrav end de hhv. 9,5 pct., 11 pct. og 13 pct. Basel-komiteen har udtænkt en metode, som giver samme vægt på 20% til hver af de følgende fem kategorier, som har systemisk betydning: size, cross-jurisdictional activity, interconnectedness, substitutability/financial institution infrastructure and complexity. Med undtagelse af kategorien size, så har komiteen identificeret en række indikatorer inden for hver kategori, hvor hver af disse indikatorer vægtes ligeligt inden for sin kategori. Det vil sige, at hvis der er to indikatorer i en kategori, så bliver hver indikator vægtet med 10%; hvis der er tre indikatorer, bliver de vægtet med 6,67%. Efter at have gruppeopgjort indikatorerne, tildeles den pågældende SIFI én af fire grader, systemisk betydning, som vil være grundlag for beregning af ekstra kapitalkrav. 79 https://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:c5e0hsjesryj:www.finanstilsynet.dk/da/om-os/taler-og-artikler/2011/~/media/omos/2011/tale_lopi_maj2011.ashx+sifi+basel+iii&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=adgeesgniz-w792fom9vursexk2pw39kbchgoflc0n8_cr9ltxrrho-phdc_gzbm_z9lr1ejlu_o9wwufxpwq7clz7zgp-xugys0672ehxdb1fs5zbtqebphrkmtioga5f0anabe9o7&sig=ahietbstydte5- aplay_c1cufajmcfh24q s

66 Kapitalkravene varierer i forslaget mellem 1% og 3,5% ekstra Tier 1-kapital. Så selvom intet endnu er vedtaget, så er der ingen tvivl om, at det vil få stor betydning for eksempelvis de danske banker, hvis der skulle komme krav til nogen af dem. Grunden til, at man ønsker at pålægge SIFI'er ekstra regulering er, at jo større den systemiske betydning af en bank er, des højere bliver chancen for, at den vil blive reddet af enten centralbanken eller regeringen i krisetider. Dette svarer til begrebet Too Big to Fail som vi har været inde på tidligere i opgaven, og gøres for at forhindre negative konsekvenser i at sprede sig til hele systemet. Som nævnt så sker det ofte, på baggrund af disse garantier, at markedet ikke er i stand til eller bare undlader at disciplinere store banker. Gearingen af en bank er stærkt korreleret med graden af bankens systemiske betydning - i hvert fald i OECD-lande. Det forventes, at disse standarder vil blive gennemført i EU, eventuelt i form af CRD V-direktivet, der vil skulle spille sammen med de crisis management -regler som kommissionen i skrivende stund arbejder med. En dansk SIFIregulering på baggrund af EU-reglerne vil formentlig først ske i 2013 eller Delkonklusion (forskelle på Basel II og Basel III i grove træk) Jeg har i dette afsnit gennemgået Basel II og Basel III. Jeg er kommet ind på kapitalbehov, Kapitaltyper, tilsynsprocessor, Markedsdisciplin, Svaghederne i Basel II, osv. Overordnet set har vi været igennem hovedpunkterne for Basel III som er: Definition af kapital Risikodækning Kapitaldækningsbuffer Modcyklisk buffer gældsandel Der er store forskelle på Basel II og Basel III. Ændringerne er blevet lavet, fordi at vi har set at Basel II ikke var dækkende nok til at holde en dyb finansiel krise for døren. Pengeinstitutterne har, som vi har været inde på tidligere i opgaven, haft store likviditetsproblemer. Vi har i dette afsnit set at kapitaltyperne bliver ændret, det samme gør den solvensmæssige kapital; egen, hybrid og supplerende kapital. Disse tre typer tilsammen udgør basiskapitalen. Basiskapitalen røres der ikke ved, dog ændres måden hvorpå basiskapitalen udregnes. Dette kan give nogle problemer rundt om i Europa da lån tæller med 100 % og f.eks. rentetilpasningslån der udløber om 1 år ikke tæller med i opgørelsen. Dette kan give nogle enorme skævvridninger. Det er specielt Danmark, der kan komme i vanskeligheder, da vores realkredit verden har en stor del er korte lån. På den anden side er der jo en årsag til at man har valgt fra komiteens side af at sige, at lånene skal være længere og ikke er sikre nok. Samtidig skal Kvaliteten af den solvensmæssige egenkapital forbedres, dette sker da vi har erfaret, at kvaliteten af kapitalen ikke var sikker nok da krisen kom, og at der var behov for den. 81 https://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:c5e0hsjesryj:www.finanstilsynet.dk/da/om-os/taler-og-artikler/2011/~/media/omos/2011/tale_lopi_maj2011.ashx+sifi+basel+iii&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=adgeesgniz-w792fom9vursexk2pw39kbchgoflc0n8_cr9ltxrrho-phdc_gzbm_z9lr1ejlu_o9wwufxpwq7clz7zgp-xugys0672ehxdb1fs5zbtqebphrkmtioga5f0anabe9o7&sig=ahietbstydte5- aplay_c1cufajmcfh24q s.6 66

67 Der er lagt op til i Basel III at der skal være en markant større andel egenkapital. Hertil lægge en kapitalbuffer og en modcyklisk buffer begge som noget helt nyt. Vi kan konstatere, at egenkapitalens andel øges betydelig og kan stige til 9,5 % af de risikovagtede aktiver, dog er det kun 4,5 % der skal vare ren egenkapital med en kapitaldækningsbuffer på 2,5 % og en modcyklisk buffer på 2,5 % dvs. vi kan ende men en egenkapital på 9,5 % i Basel II mod 2 % i Basel II. Endvidere har vi en kærne kapital på 6 % med en kapitaldækningsbuffer på 2,5 % og en skal være kernekapital og 2 % kapitaldækningsbuffer på 2,5 % og en modcyklisk buffer på 2,5 % og kan ende med en kernekapital på 11 % i Basel III mod tidligere 4 % i Basel II. Basiskapitalen kan derfor ende på 13 % i Basel III mod de tidligere 8 % i Basel II som minimum da basiskapitalen er 8 % kapitaldækningsbuffer på 2,5 % og en modcyklisk buffer på 2,5 %. Dvs. at der nu er skærpede krav til kvaliteten og mængden af forskellige kapital typer. I de nye krav er der mindre kortfristet finansiering og mere langsigtet finansiering, mindre udlån og større buffer. Disse buffere skal sørge for at banken kan udbetale udbytter til sine aktionærer selvom deres kapitalkrav ikke er opfyldt. Dette er igen et forsøg fra regeringens side på at holde pengeinstitutterne i live i længere tid, for at holde ro og tillid til markedet. Denne form for buffer et helt nyt begreb, som skal sikre kapital fra gode tider til dårlige tider. Havde der været den form for buffer, havde vi måske ikke set, et lige så stort opsving inden krisen. Grunden er at pengeinstitutterne skulle opspare i bufferen og dermed havde udlånsmuligheder ikke været de samme. Samtidig ville man så have minimeret en gældsopbygning, som vi så i årene inden krisens udbrud, da pengeinstitutterne af naturlige årsager ikke havde haft så store mængder at låne ud af. Der er lagt op til nye regler for opgørelsen af en del af de risikovægtede aktiver, Standard metoden, IRB-metoderne (Internal Rating-Based). Hensigten med kravet om stabil finansiering, er defineret som finansiering, der forventes at være stabil over en 1-årig tidshorisont. Dette er for at opfordre pengeinstitutter til i højere grad at vælge mellem kort og langsigtet finansiering. Endnu et tiltag er en begrænsning på gearing af pengeinstituttets leverage ratio, på 3 % af kernekapitalen over de samlede eksponeringer. Denne ratio har dog mødt stor kritik, da de ikke tager højde for risikoen i aktiverne. Disse fandtes ikke i Basel II. Ved at se på analysen fra Nationalbanken, vil det fremgå at mange ville have haft svært ved at leve op til kravene, såfremt de var implementeret i Flere banker ville have været nødlidende, hvis det var 2010 der havde været skæringsdatoen for implementeringen. Der overvejes i øjeblikket om den endelige indfasning for Level Ratio skal udskydes 1 år, da det ganske enkelt ikke er det rigtige tidspunkt midt i krisen at stramme op. På baggrund undersøgelsen kan vi konkludere, at var der de samme krav i Basel III mens det var gode tider, havde bufferne været til stede og krisen næppe lige så dyb. Dog skal det nævnes, at Basel III alene ikke kunne afholde krisen alene. Ser jeg kritisk på Basel III skal det være at, Basel III blev offentliggjort uden initiativet af de ekstra kapitalkrav, man forventede de systemvigtige banker ville blive udsat for. Efterfølgende er der kommet et forslag til tillæg til Basel III, som handler om systemically Important Financial Institutions (SIFI) eller Systemically Important Banks (SIB) Pr. oktober Der er ikke nogen fælles definition af, hvad der kendetegner 67

68 SIFI eller SIB. Basel-komiteen har vedtaget en række indikatorer, der kan være med til at identificere dem. I forhold til finanskrisen så havde langt de pengeinstitutter ikke overdreven gearing, idet hverken aktionærer eller kreditorer ville tillade det. Hvorfor det følger, at det var SIFI'er, der udgjorde de højt gearede banker. Dette er et bevis på, at reguleringen eller markedsdisciplinen var utilstrækkelig, og reaktionen er regulering. Men uden markedsdisciplin kan disse ekstra kapitalkrav baseret på risikovægtede aktiver, kun skabe stærke incitamenter til endnu en gang, at omgå regulative omkostninger. Sandsynligvis ville det være mere hensigtsmæssigt at basere reguleringen på initiativer, som ikke inkluderer risikovægtning. 10. Hvordan skal kapitalbehovet finansieres Som kunde i et pengeinstitut der gennemgår sådan en stor økonomisk omvæltning, vil det naturlige spørgsmål være, hvad vil det koste? Har de kapital nok til at leve op til kravene eller hvor skal kapitalen komme fra? For de fleste pengeinstitutters vedkommende ikke vil være umuligt at skaffe kapital nok. Men spørgsmålet er: Hvad er prisen og hvor nemt det bliver? Vi har i 2011 observeret at Danske Bank annoncerede, i forbindelse med fremlæggelsen af deres årsrapport 2010, at de vil hente 20 mia. i ekstra kapital. Dette var for at komme af med den gæld, de skyldte staten. De skaffede kapitalen, og viser at det muligt at skaffe kapital fra investorerne. Dog er det bestemt ikke alle investorer der er villig til at gøre det, og mange vil være skeptiske. Inden Amagerbanken gik konkurs, var mange der opkøbte under emissioner af flere omgange, lige lidt hjalp det, og investorerne mistede deres penge. Bestyrelsen havde på det skammeligste ikke levet op til deres ansvar og havde dermed ikke fået et klart overblik over de enorme nedskrivninger der lå og ventede. Problemet i Amagerbanken var, at de stod over for så store nedskrivninger, at der ikke var nogen vej uden om en konkurs. Dette er et godt eksempel på hvordan principal agent teorien er fejlet. Bankens aktionærer har haft stærkt tiltro til deres bestyrelse, og at det de meldte ud var korrekt, men det viste sig senere, at bestyrelsen ikke præsenterede det sande billede for aktionærerne. Årsagerne kan man kun gisne om, men en formodning har været, at man ville dække over egne fejl eller skaffe likvider til den forsatte drift og derefter håbe på bedre tider. Vi har tidligere været inde på at der er tre finansieringsmuligheder, hvoraf den ene er intern finansiering, og de to andre er ekstern finansiering Intern finansiering Der er en mulighed for at pengeinstitutterne kan finansiere sig selv, dette kan gøres ved at tilbageholde overskud og dermed ikke betale udbytte. kan flere af gruppe 1, som er store pengeinstitutter, vælge at bruge intern finansiering til at opnå kapital nok til at leve op til de nye kapitalkrav. Dette gøres ved at holde virksomhedens ROE op imod kapitalbehovet. Nordea, som er det pengeinstitut der skal skaffe klart mest kapital, vil, såfremt de undlader at udbetale udbytte, kunne leve op til kapitalkravene inden Basel III er fuldt implementeret i Dog vil det næppe blive modtaget positivt af aktionærerne. 68

69 For de andre pengeinstitutter vil de, grundet at Basel III implementeres over en længere årrække, nøjes med at reducere deres udbytte i nogle år og dermed gradvist få opbygget den nødvendige kapital. Nordea vil formentlig inden for en overskuelig årrække forsøge at hente ekstern finansiering, da ren intern finansiering synes urealistisk. Dette vil det formentlig også være for mange af de andre Ekstern finansiering Pecking Order teorien angiver to måder at skaffe ekstern finansiering på. Den første mulighed er ved at låne sig til kapital i form af hybrid- eller supplerende. Dette kan dog kun være en til en del af den manglende kapital, da hybrid- og supplerende kapital kun indgår i kernekapitalen og basiskapitalen. Som vi været inde på tidligere i opgaven vil en stor del af den manglende kapital være egenkapital. Dette skyldes, at kravet til egenkapital er steget. Den anden mulighed, og vel nok den de fleste ender ud med at anvende, er at foretage en Aktieemission. Allerede nu har flere af de store banker foretaget en, Danske Bank og Nordea. Dette er fra Danske Banks side blevet brugt til at betale gæld til staten og højne egenkapitalen og for at være på forkant med kravene til Basel III reglerne. Nordea lavede en emission for at undgå at sige ja til den sidste bankpakke og være underlagt centralbankens krav. Vi har været inde på at stort set alle pengeinstitutter globalt set står i samme situation, og at der bliver kamp om investorernes penge. Det forventes ikke at blive svært for gruppe 1 pengeinstitutterne at indhente penge via emission, men for mange af dem i gruppe 2 kan det blive problematisk. Årsagen er, at der ligger en implicit statsgaranti for instituttet. Det er dog kun tiden der kan vise hvor svært det bliver, men min vurdering ud fra diverse artikler er, at de formentligt må tænke kreativt Alternativer til finansiering Der er formegentligt nogle af de små pengeinstitutter der når frem til den konklusion at, de ikke kan fremskaffe den fornødne kapital. Disse må derfor tænke i andre baner. Der findes dog også nogle alternativer til finansieringen: Fusion Lade sig overtage Gå konkurs Det vil være en god løsning for flere af de små pengeinstitutter at fusionere. På den måde sikre begge parter sig overlevelse, i hvert fald for en periode. Da den finansielle verden langt hen ad vejen er dem der styrer hele vores samfund vil kravene ikke blive mindre med tiden, og det vil blive dyrere og dyrere at skulle leve op til. 83 De små vil grundet deres størrelse, ofte benytte standardmodellen til opgørelse af risici og ikke egne interne vurderingsmodeller, hvilket giver en konkurrencefordel til de store pengeinstitutter. Alene i 2012 har der været 8 fusioner: 82 Nordea / 83 https://www.phbibliotek.dk/index.html/da/user/login?destination=ting/infomedia/

70 Fusioner og sammenlægninger i 2012: - Sparekassen Vendsyssel blev lagt sammen med Sparekassen Limfjorden. - Den Jyske Sparekasse blev lagt sammen med Sparekassen Farsø. - Vestjysk Bank A/S fusionerede med Aarhus Lokalbank Aktieselskab. - Dragsholm Sparekasse lagt sammen med Sparekassen for Arts Herred. - Folkesparekassen blev lagt sammen med J.A.K. Andelskassen Varde. - Skandinaviska Enskilda Banken (invest) AB fusionerede med Skandinaviska Enskilda Banken (Institutionel) AB. - Saxo Privatbank A/S fusionerede med Fondsmæglerselskabet Sirius Kapitalforvaltning A/S. - Møns Bank A/S blev sammenlagt med Fanefjord Sparekasse. - Sparekassen Thy blev sammenlagt med Hunstrup-Østerild Sparekasse.84 Der mange hypoteser om dette vil fortsætte i fremtiden. Da Basel II blev indført var der forventninger til, at der ville komme en lang række fusioner, det var der også. Med de kommende Basel III regler, som gør at pengeinstitutterne får endnu flere og større krav at leve op til, så er incitamentet endnu større. Det er ikke kun nødvendigvis de små pengeinstitutter, der kan forsøge sig med en fusion. Flere har varet inde at tale om en større jysk bankfusion, hvor Sydbank og Jyske Bank gik sammen. Dette ville resultere i at de ville blive en af de absolut største banker der kan måle sig med danske bank og Nordea i Danmark. Dog skal det nævnes at Nykredit er storaktionær i begge pengeinstitutter og dermed har mulighed for at sætte sig imod. Det er sket tidligere at større banker blev opkøbt, vi har blandt andet set, at Forstædernes Bank blev opkøbt af Nykredit. Dette kan være en mulighed for de mellemstore pengeinstitutter at styrke sig på svage områder og blive bredere rent geografisk. F.eks. er Sydbank svagt repræsenteret på Sjælland, og derfor kan det være en fordel til at give købstilbud på lokalbanker på Sjælland, for yderligere at styrke deres netværk. Nykredit er en anden stor spiller, der er ved at brande sig som bank, og er formentligt et pengeinstitut der holder godt øje med markedet, for eventuelle opkøbsemner til at øge deres markedsandel. Sidste alternativ, eller sidste udvej er at pengeinstituttet går konkurs. Lykkes en af de før nævnte muligheder ikke, vil pengeinstituttet ikke leve op til kapitalkravene, hvilket vil føre til at Finansiel stabilitet A/S i sidste ende vil overtage virksomheden og afvikle den på bedste vis. Dette er sket f.eks. med Roskilde Bank og Fionia Bank som hver blev splittet i to, hvoraf den sunde del, med overvejende private kunder, blev solgt til Nordea Hvad koster Basel III kunderne? Der har været mange gisninger om hvad de nye Basel III regler kommer til at betyde for kunderne i bankerne. Det er svært at konkludere noget, da det hele er teori og ikke ført ud i verden endnu. Det logiske ville være, at det blev dyrere at være låntager. Det vil fremover være dyrere for pengeinstitutterne at have mere bunden kapital, og bedre kapital. Dem der betaler, er kunderne. Som jeg var inde på tidligere, tjener et pengeinstitut penge på begge sider af balancen; indlån og udlån, hvilket vil sige, jo lavere egenkapital de har, jo større indtjening kan de lave

71 Figur 16: Ændring i balancen Kilde: Se fodnote 85 Ovenstående illustration viser ændringen i balancen, hvorved det ses regnestykket ikke går op. Dette underbygger teorien om at kunderne kommer til at betale for de øgede kapital krav. Betalingen vil formentlig ske via dyrere udlån, samt lavere indlånsrenter Delkonklusion Vi har i dette afsnit gennemgået mulighederne for finansiering af det nye kapitalbehov. Da der ikke er nogle af kravene der er implementeret endnu er det hele kvalificerede gæt. Jeg nåede frem til at pengeinstitutterne kan skaffe kapital ved en intern- eller ekstern metode. Den interne kræver at pengeinstitutterne ikke udbetaler udbytter til deres aktionærer, dette tror jeg er en dårlig løsning da aktionærerne forventer et afkast og ikke vil være positive overfor det manglende udbytte. Ellers er der den eksterne metode som er i form af en emission. Dette er dog ikke den nemme løsning da jeg tror, at nogle pengeinstitutter vil have svært ved at skaffe kapital da investorerne ikke altid vil stole på de små banker. Jeg tror, der vil være en konkurrenceforvridning mellem store og små banker på overlevelses område. De store pengeinstitutter vil have nemmere ved at overleve, da investorerne har mere tillid til deres virksomhed, og indgå under SIFI princippet. Investorerne vil derfor ikke være bange og derfor vil de opkøbe aktier i en evt. emission. Andre vil være nødsaget til at tænke mere kreativt. De kreative løsninger er fusioner, opkøb og konkurs. Jeg tror at vi vil komme til at se en del fusioner over de næst par år da det vil være en optimal løsning for begge parter som indgår i fusionen. Derudover vil der komme en del opkøb da store og mellemstore udbydere vil gøre et forsøg på at udvide deres geografiske områder. Konkurs er sidste løsning, dette tror jeg

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 9 2009

ØkonomiNyt nr. 9 2009 ØkonomiNyt nr. 9 2009 Indledning til denne Økonominyt: Hvilken betydning har de kommende udviklingstendenser i bruttonationalproduktet (BNP) og dermed væksten i forskellige lande og geografiske områder,

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien.

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien. Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2008-09 PØU alm. del Bilag 120 Offentligt Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009 Samfunds Økonomisk Nyt fra ind- og udland Elektronisk månedsbrev til Folketingets medlemmer

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet Ask holme Agenda Finanskrisen set fra offentlighed Hvad skete der? Optakten De gode tider Optakten Bankerne og deres produkter og incitamenter Krisen Systemet

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Konkursen i Tønder Bank kom som et lyn fra en klar himmel. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker for din bank? Af Louise Kastberg, 12. november 2012 03 Bliver

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES?

FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES? FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES? Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for De Økonomiske Råd November 2008 Finanskrisen: Hvordan

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Bliv bedre til at investere

Bliv bedre til at investere liv bedre til at investere Hvad der er godt og skidt at sætte sparepenge i lige nu, giver børseksperten Lars Tvede et par bud på her. På flere områder ser han både store trusler og muligheder. Juni 2012

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Finanskrisen i historisk perspektiv

Finanskrisen i historisk perspektiv HD- studiet i Finansiering Hovedopgave forår 2010 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Opgaveløser: Claus Nørbjerg Søndergaard, 23-10-1982 Vejleder: Caspar Rose

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Flyt og spar millioner

Flyt og spar millioner NR. 3 MARTS 2014 Flyt og spar millioner Boligpriserne i hovedstaden er steget de seneste kvartaler, hvorfor du sagtens kan spare en million ved at flytte lidt uden for centrum. I forrige uge udkom Boligmarkedsstatistikken

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Lyspunkter i en usikker tid

Lyspunkter i en usikker tid NORDEA PRIVATE BANKING PRIVATE BANKINGNYT MAJ 2012 Lyspunkter i en usikker tid Efter en solid start på året er usikkerheden for en stund vendt tilbage. Vi vurderer, at den globale økonomi er på vej i den

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank August 2011 www.sparekassenfaaborg.dk Overskud i 1. halvår 2011 Sparekassen igen i plus Sparekassen Faaborgs regnskab for første halvår af 2011 viser mange positive tendenser.

Læs mere

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Investment Research General Market Conditions 28. april 2015 Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Der er i kølvandet på de ekstremt lave renter kommet øget fokus på risikoen

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR 2014

NYHEDSBREV JANUAR 2014 NYHEDSBREV JANUAR 2014 MARKEDSKOMMENTAR JANUAR 2014 PFA INVEST - NYHEDSBREV JANUAR 2014 CENTRALBANKERNE SATTE SCENEN FOR DE FINANSIELLE MARKEDER I 2013 2013 blev et år der igen var præget af centralbankernes

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Intro til Matøk-studerende 2012

Intro til Matøk-studerende 2012 Intro til Matøk-studerende 2012 Nedbrud af de finansielle markeder Søren Hesel Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi 30. august 2012 Om mig Kandidat i 2010 Speciale i Optimal Investering for en Inside

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere