TALE NATIONALBANKDIREKTØR HUGO FREY JENSENS TALE VED FINANSRÅDETS DIREKTØRKONFERENCE 8. SEPTEMBER 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TALE NATIONALBANKDIREKTØR HUGO FREY JENSENS TALE VED FINANSRÅDETS DIREKTØRKONFERENCE 8. SEPTEMBER 2014"

Transkript

1 TALE NATIONALBANKDIREKTØR HUGO FREY JENSENS TALE VED FINANSRÅDETS DIREKTØRKONFERENCE 8. SEPTEMBER 2014 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for invitationen til at tale her i dag Overskriften for dagens konference - "Relationsskabelse i en ny digital (bank)verden" vidner om, at der blandt pengeinstitutterne nu er kræfter til at se fremad efter nogle år, der har været præget af den finansielle krise. Det er glædeligt og harmonerer grundlæggende med Nationalbankens vurdering af de økonomiske konjunkturer og den generelle tilstand i pengeinstitutterne. Dansk økonomi er i fremgang efter nogle svære år. De seneste tal viser et dog lille fald i BNP i 2. kvartal; men ses aktiviteten i en større sammenhæng, har den løftet sig siden udgangen af Det er vigtigt at fastholde fokus på den underliggende udvikling og ikke stirre sig blind på udsving fra det ene kvartal til det andet. Den samlede produktion trækkes i disse år ned af faldende olieudvinding i Nordsøen. Fraregnes dette særlige forhold, er værditilvæksten i dansk økonomi nu to pct. over niveauet i 2012 og med en positiv tendens. Den stigende aktivitet er også slået igennem på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen har været i fremgang gennem det seneste års tid. Beskæftigelsen udvikler sig i øvrigt mere jævnt end produktionen. Det giver nogle bump i produktiviteten, som er helt normalt i dansk økonomi. Side 1 af 10

2 I takt med de bedre konjunkturer er der også sket en gradvis lettelse af presset på de danske pengeinstitutter. Enkelte institutter lider med efterveerne af krisen og flere institutter har fortsat problemer med en lav egenkapitalforretning. Likviditetsoverdækningen i sektoren er rigelig, og af samme årsag har Nationalbanken udfaset de midlertidige tiltag, som havde til formål at styrke institutternes likviditet. Det drejer sig om muligheden for at optage 6-måneders lån i Nationalbanken og stille sikkerhed i sektorselskabsaktier og udlån. Den finansielle krise er overstået, men den har sat sig sine spor. Først og fremmest har krisen reduceret antallet af pengeinstitutter i Danmark. Hermed har den som det fremgår af figuren - bidraget til at forstærke en mangeårig tendens. I vores Kvartalsoversigt fra 4. kvartal 2013 så vi nærmere på produktivitet og omkostningseffektivitet i finanssektoren. Betragtes fx omkostninger i forhold til indtægter synes Danmark at skille sig ud fra sammenlignelige lande. Tallene indikerer, at der endnu ikke er foretaget en fuld tilpasning af ressourceforbruget i sektoren. Herudover kan den fremtidige hældning på kurven over antallet af banker i Danmark meget vel kan komme til at afhænge af, hvordan pengeinstitutterne formår at håndtere de udfordringer, som dagens tema den øgede digitalisering - byder. *** Konkurrence og samarbejde i den nye bankverden, som I og vi går i møde, har også betydning for Nationalbankens rolle. Det drejer sig om de fællesejede infrastrukturselskaber, og Nationalbankens fremtidige deltagelse i disse. Og det drejer sig om Nationalbankens overvågning af den finansielle infrastruktur herunder på et felt som er centralt på dagens konference, nemlig konkurrencen fra ikke-banker på betalingsområdet. Side 2 af 10

3 I Danmark har vi en lang tradition for fællesskabsløsninger, når stordriftsfordele og netværkseffekter skal udnyttes. Det har bl.a. givet sig udslag i fælles ejerskab til centrale selskaber i den finansielle sektor, ofte også med deltagelse af Nationalbanken. Brugerne eller kunderne - har således også været ejere, og den overordnede drift af selskabet har været lagt i hænderne på en bestyrelse med repræsentanter fra ejerkredsen - typisk sådan nogle som os, der er til stede i dag. Ved etableringen af selskaberne var det naturligt at organisere sig på denne måde. Det sikrede de forskellige interessenter en medindflydelse, der var nødvendig for en samlet opbakning. Derudover havde selskaberne primært fokus på at servicere de danske ejere, hvilket betød, at de forretningsmæssige og konkurrencemæssige overvejelser var overskuelige. Med tiden er denne er ejerskabsform dog kommet under stigende pres. Det har forskellige årsager for de enkelte selskaber, men forklaringer, der ofte går igen, er øget konkurrenceudsættelse, afledt af international regulering, den teknologiske udvikling, uønsket kapitalbinding og et behov for at opnå skalaeffekter. Samlet er det uomtvisteligt blevet mere komplekst at drive selskaber af denne type. Det har skærpet kravene til ledelsen, herunder at den arbejder for selskabets kommercielle interesser. Et tidligt eksempel på et fællesejet selskab, hvor det for år tilbage var nødvendigt at ændre ejerforholdene, er Københavns Fondsbørs. Nogle af jer har været med hele vejen fra Børsreform II, hvor KF blev omdannet til et aktieselskab, over fusionen med først OMX og siden NASDAQ. Jeg vil ikke gennemgå historien, men blot nøjes med at konstatere, at ingen har rejst spørgsmålstegn ved, at vi i dag har en moderne og effektiv handelsplads for værdipapirer, selv i en periode, hvor diskussionen om en eventuel kreditklemme har raset. Det udenlandske ejerskab uden alle kunder og in- Side 3 af 10

4 teressenter rundt om bordet har ikke været en hindring for kapitalfremskaffelse snarere tværtimod. Mere aktuelt har de danske og norske pengeinstitutter samt Nationalbanken under stor bevågenhed netop gennemført et salg af aktierne i Nets. Hermed er der gjort op med det sammenfald af roller, hvor pengeinstitutterne var både ejere og kunder og i nogle sammenhænge tillige konkurrenter til Nets. Det har fjernet en række åbenlyst modsatrettede interesser i selskabets ejerkreds og givet mere hensigtsmæssige rammer for driften af Nets på kommercielle vilkår i sidste ende til gavn for slutbrugerne af betalingstjenester, borgere og virksomheder. VP Securities er et andet fællesejet selskab, som har gennemgået en udvikling fra etableringen som selvejende institution i 1980, omdannelsen til aktieselskab i år 2000 til nu at agere på et marked, hvor rammebetingelserne er under omvæltning. Det væsentligste nye på området er etableringen af Target2 Securities den kommende fælleseuropæiske platform for afvikling af værdipapirhandler. Der pågår samtidig en gennemgribende harmonisering på værdipapirområdet. Værdipapircentralerne i Europa skifter således i disse år fra at være nationale monopoler til at skulle operere på konkurrencemæssige vilkår. VP har truffet beslutning om at tilslutte sig T2S og vil i den kommende tid skulle træffe en række strategiske valg omkring placeringen i et konkurrencepræget miljø. Nationalbanken er eller har som nævnt været medejer af flere af de fælles selskaber. Hver af vores aktiebesiddelser har sin egen historie. Jeg vil imidlertid gerne benytte lejligheden til at slå fast, at Nationalbankens rolle på dette område er at være myndighed, herunder overvåger af den finansielle infrastruktur, ikke at være medejer af konkurrenceudsatte selskaber med kommercielle mål. Af samme årsag har vi indledt en proces, hvor vi gradvis vil trække os ud af denne type selskaber. Side 4 af 10

5 Det første skridt blev taget med salget af vores aktier i Nets. Siden Nationalbankens overtagelse af disse aktier havde PBS/Nets udviklet sig til at være et internationalt foretagende, der i konkurrence med andre selskaber udbyder avancerede betalingsløsninger i flere lande. Det var helt oplagt ikke længere et selskab, som en centralbank burde være ejermæssigt engageret i. Derudover ønskede vi at have rene linjer i forbindelse med forvaltningen af vores rolle som overvåger, der bl.a. omfatter Nets. Et andet fælles selskab, som Nationalbanken heller ikke skal være medejer af på sigt, er Bankernes Kontantservice. Nationalbanken etablerede BKS sammen med pengeinstitutterne for at understøtte en sikker kontantforsyning. Det valgte vi at gøre på baggrund af flere alvorlige røverier, som havde vist et behov for at højne sikkerheden omkring håndtering af kontanter. Der blev samtidig fastlagt nogle sikkerhedsstandarder, som alle kontanthåndteringsselskaber skal efterleve. I fællesskab er vi kommet et langt stykke med at leve op til de nye standarder og vi når også i mål. Derefter er Nationalbankens hovedformål med at være en del af ejerkredsen bag BKS opfyldt. Vi vil fortsat forholde os til sikkerhedsmæssige spørgsmål og stille krav, men Nationalbanken er ikke en naturlig medejer af et selskab som BKS. Som for de øvrige fællesejede selskaber vil vi dog ikke forlade BKS over hals og hoved. Der er fortsat et stort arbejde at udføre. Når tiden er inde, vil Nationalbanken udtræde af ejerkredsen i god ro og orden. *** Lad mig nu vende mig mod den mulige større rolle for ikkebanker på betalingsområdet i årene fremover. En tendens er klar. Nationalbankens betalingsinstrument kontanter- får stadig mindre betydning. Kontanters andel af detailomsætningen faldet markant gennem årene, og tendensen ser ud til at fortsætte. Side 5 af 10

6 Pengeinstitutterne står fortsat for langt hovedparten af alle betalinger, og når det gælder nye betalingsløsninger, er det pengeinstitutternes produkter som Mobilepay og Swipp, der stjæler overskrifterne. Netop den hurtige udbredelse af disse løsninger understreger dog, at der er tale om et dynamisk område, som på kort tid kan komme til at se anderledes ud end i dag. Som beskrevet i en nylig rapport fra Betalingsrådet kan der lidt forenklet skelnes mellem to typer af ikke-banker, som med tiden kan blive væsentlige på betalingsområdet. Den ene type er virksomheder, der selv modtager betalinger, og som ser en fordel i at tilbyde kunderne deres egen løsning. Når en virksomhed vælger at lancere sin egen betalingsløsning, kan der ligge forskellige motiver bag. Grundlæggende handler det dog oftest om, at virksomheden ønsker at servicere kunden bedst muligt med henblik på at opnå en større omsætning. Den anden type dækker over en bred vifte af andre udbydere af betalingstjenester end banker. Betalingstjenesterne varierer betydeligt, men et fællestræk er, at udbyderne ikke fører indlånskonti. De baserer sig ofte på eksisterende kontostrukturer eller betalingsløsninger, er ikke på noget tidspunkt i forbindelse med en betaling i besiddelse af kundernes midler og har som deres primære formål at indsamle data - ikke at opnå en indtjening på selve betalingstransaktionerne. Ikke-banker, der er udbydere af betalingstjenester, er i dag omfattet af regulering i form af det såkaldte e-pengedirektiv og betalingstjenestedirektivet. De to direktiver fastsætter regler for henholdsvis e-penge- og betalingsinstitutter. Et væsentligt formål med begge instituttyper var at opnå øget konkurrence på området. Her, nogle år efter direktivernes ikrafttræden, må det konstateres, at der fortsat kun er ganske få betalings- og e-pengeinstitutter i Danmark så I står fortsat stærkt på betalingsområdet. Side 6 af 10

7 Et andet og potentielt mere vidtrækkende lovgivningsmæssigt tiltag er et forslag fra Europa-Kommissionen om at åbne for tredjeparters adgang til at foretage betalinger på bankkonti med kundens godkendelse. Forslaget blev fremlagt sidste år og er blevet analyseret af Betalingsrådet. Det mundede ud i en række anbefalinger til danske holdninger, som især peger på de sikkerhedsmæssige problemstillinger ved at give tredjeparter adgang til bankkonti. Netop spørgsmålet om sikkerhed og dermed brugernes tillid kan blive en afgørende faktor for, om ikke-bankers løsninger vil vinde større udbredelse. En måske ofte undervurderet fordel for bankerne i konkurrencen er den store tillid, som brugerne typisk nærer til bankerne og deres løsninger en tillid til, at midlerne er sikre og beskyttede, at løsningerne virker og at data ikke misbruges. Dette understreges af resultaterne fra den undersøgelse, Nationalbanken gennemførte sidst år, af knap danskeres syn på forskellige betalingsformer o.l. Her spurgte vi bl.a., i hvilken grad deltagerne havde tillid til, at myndigheder, pengeinstitutter og andre virksomheder behandler deres personlige data med diskretion. Som det fremgår, havde danskerne tilsyneladende mere tillid til datasikkerheden hos pengeinstitutter end hos andre forretninger. Andre undersøgelser, som vi og andre har foretaget, viser, at netop tillid - foruden pris og bekvemmelighed er afgørende for brugernes valg af betalingsløsning og udbyder af betalingstjenester. Erfaringerne viser også, at tillid kan være en flygtig størrelse. En uheldig oplevelse med midler, der mistes, en løsning, der ikke virker eller et brud på datasikkerheden, og den kan være tabt. Tillid er et af bankernes væsentligste aktiver, og den skal passes og plejes også på betalingsområdet. Det vil være et aktuelt element i jeres bestræbelser på at levere konkurrencedygtige betalinger, som skaber værdi for erhvervsliv og forbrugere. Side 7 af 10

8 *** En del af den højere tillid til pengeinstitutterne stammer uomtvisteligt fra myndighedernes regulering og overvågning. Nationalbankens rolle som overvåger af den finansielle infrastruktur udspringer af nationalbankloven, som siger, at Nationalbankens opgave er at "opretholde et sikkert pengevæsen samt lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning". På trods af, at loven er fra 1936, må den siges at være fremsynet - der skelnes ikke mellem, om betalinger foretages med kontanter eller elektronisk, og formålet med nutidens overvågning defineres klart. Formålet med Nationalbankens overvågning er, at betalinger kan gennemføres sikkert og effektivt i Danmark. I forhold til revision og tilsyn kan overvågning synes at være elastik i metermål, men det skyldes, at hvad der var sikkert og effektivt i går, ikke nødvendigvis er det i dag. Det er vigtigt, at infrastrukturen, skinnerne, til stadighed kan imødekomme de krav, borgere og virksomheder har til at kunne gennemføre betalinger nemt, hurtigt og sikkert. Et eksempel på dette er etableringen af Intradagclearingen og den kommende Straksclearing. Her har pengeinstitutterne og Nationalbanken efter min vurdering udvist rettidig omhu ved at have rettet skinnerne ud, så der kan køres stærkere. Og tilmed mere sikkert ved brug af de nye automatiserede likviditetsredskaber, der er etableret. Hermed understøttes nye betalingsmuligheder som fx Swipp og MobilePay, hvor jeg tror, at det vil have voldt stigende vanskeligheder at forklare brugerne, hvorfor der kan gå op til flere dage, før betalinger er gennemført. Forretningerne har "endelighed" i betalingerne, når de modtages som konto til konto-overførsler i Straksclearingen i modsætning til fx betaling med dankortet, hvor forretningen kun er garanteret de første kr. Etableringen af Straksclearingen åbner derfor op for et digitalt udviklingspotentiale på betalingsområdet. Side 8 af 10

9 Samfundsøkonomisk er det særdeles vigtigt, at elektroniske betalinger kan ske sikkert og effektivt, og at der også er tillid til, at dette er tilfældet. I lighed med andre centralbanker, herunder ECB, vil Nationalbanken styrke overvågningen af betalingsløsninger. Overvågningen vil rette sig mod de systemisk vigtige betalingsløsninger i Danmark, som i dag er dankortet, Betalingsservice og konto til konto-overførsler. Det vil understøtte, at der kan betales sikkert og effektivt i butikker og på internettet og ved overførsel af penge mellem konti. Nets og Finansrådet vil som ansvarlige for betalingsløsningerne modtage et brev om den styrkede overvågning, som på vanlig vis vil blive tilrettelagt i et godt og tæt samarbejde. Selvom det koster ressourcer hos de berørte, herunder i Nationalbanken, er det min overbevisning, at Nationalbankens overvågning af betalingsinfrastrukturen styrker et af jeres væsentligste aktiver på betalingsområdet, nemlig tillid. Men hvad så med de såkaldte tredjeparter? Kan de undgå Nationalbankens overvågning og blot få en fribillet til den sikre og effektive betalingsinfrastruktur? Nej, såfremt disse betalingstjenester får en vis størrelse, vil de falde ind under Nationalbankens overvågning. Det gælder også, selvom disse tjenester udbydes fra andre lande, idet centralbanker har en lang tradition for samarbejde på overvågningsområdet. *** Nationalbanken har besluttet, at der skal oprettes et kreditregister i samarbejde med Finanstilsynet. Et register over de enkelte kreditter og forskellig tilhørende oplysninger om debitor, sikkerhed mv. vil forbedre grundlaget for Nationalbankens overvågning af den finansielle stabilitet og for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Men vi er også klar over, at kreditregisteret vil påføre sektoren et stort arbejde med først at etablere indberetningerne og derefter løbende at indberette oplysningerne. Ikke alene ser vi kreditregisteret som nødvendigt for Nationalbankens Side 9 af 10

10 og Finanstilsynets arbejde med at sikre finansiel stabilitet, men opbygningen af registeret vil også bidrage til, at de danske overvågnings- og tilsynsredskaber som minimum er fuldt på niveau med det øvrige Europa, hvor bl.a. euroområdet har besluttet at etablere et tilsvarende register med virkning fra ultimo Kreditregisteret vil i sagens natur ikke fratage det enkelte institut ansvaret for selv at føre en hensigtsmæssig kreditpolitik, og i en markedsøkonomi skal der være forskelle mellem institutterne også i kreditpolitikken. Men vi vil meget gerne i dialog med jer om, hvorledes den standardiserede indberetning til registeret kan tilrettelægges, så I får et nyttigt bidrag til at sammenligne jeres kreditter med hele den finansielle sektor. Så vi håber, at I vil bakke op om arbejdet. Tak for ordet. Side 10 af 10

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

Samråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice.

Samråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 290 Offentligt NOTAT 17. juni 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ERU den 17. juni 2013 - spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Det nye betalingstjenestedirektiv et paradigmeskift?

Det nye betalingstjenestedirektiv et paradigmeskift? Februar 2017 Nyhedsbrev FinTech Det nye betalingstjenestedirektiv et paradigmeskift? Betalingstjenester beskrives normalt som fysiske pengeoverførsler, mobile betalinger, betalinger via internettet, indsættelser

Læs mere

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Realkreditten er en institution i Danmark. For det meste tager vi den for givet. Det

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Introduktion til den danske finansielle infrastruktur

Introduktion til den danske finansielle infrastruktur N O T A T Introduktion til den danske finansielle infrastruktur 8. maj 2015 1 Indledning Dette notat har til formål at oplyse nye pengeinstitutter om den danske finansielle infrastruktur kaldet kerneinfrastrukturen.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Regulering og betalinger: Hvem skal nu betale?

Regulering og betalinger: Hvem skal nu betale? Regulering og betalinger: Hvem skal nu betale? Tobias Thygesen Kontorchef, Betalingsinfrastruktur Finansrådet Telefon +45 3016 1077 Mail tnt@finansraadet.dk MYNDIGHEDERNES TRE-HOVEDE UHYRE Efterlev regler

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Afgørelse. Finansrådet Amaliegade København K

Afgørelse. Finansrådet Amaliegade København K Finansrådet Amaliegade 7 1256 København K 25. april 2014 Ref. ubp J.nr. 591-0218 Dispensation for 85, stk. 3 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge til at behandle oplysninger om, hvor en betaler

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2015 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2015 OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR Det er tilladt

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTERS ÅRSMØDE Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Vil udviklingen fortsætte? Antal 300 250 200 150 100 50 0 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANSRÅDETS ÅRSMØDE 1. DECEMBER 2014 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. december 2014

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANSRÅDETS ÅRSMØDE 1. DECEMBER 2014 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. december 2014 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANSRÅDETS ÅRSMØDE 1. DECEMBER 2014 1. december 2014 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for invitationen til at tale i dag. I det følgende vil jeg først beskrive

Læs mere

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009 Orientering om lov om betalingstjenester 1. Indledning Den 1. november 2009 træder en ny lov om betalingstjenester i kraft lov nr. 385 af 25.

Læs mere

Høringssvar til Finanstilsynet vedrørende forslag til re- vision af betalingstjenestedirektivet samt forslag til

Høringssvar til Finanstilsynet vedrørende forslag til re- vision af betalingstjenestedirektivet samt forslag til Høringssvar til Finanstilsynet vedrørende forslag til revision af betalingstjenestedirektivet samt forslag til forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner Finansrådet har modtaget

Læs mere

Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank,

Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank, Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank, og hvilke problemstillinger har finanskrisen og reguleringen medført Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark Peter Schütze

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Adfærdsregler (Code of conduct)

Adfærdsregler (Code of conduct) Adfærdsregler (Code of conduct) Indledning Danske Bank-koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde lovene og andre regler i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, beskytter

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 26. april 2012 Grønbog om skyggebanker, KOM (2012) 102. 1. Resumé Kommissionen har udsendt en

Læs mere

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Aftalens formål 1. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Liberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation

Liberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation Liberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation Betydning for indsamlingsvirksomheder 8. februar 2017 Agenda 1 Liberalisering af betalingsmarkedet "hvor nemt kan det blive?" 2 Nye regler

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån Finanstilsynet 30. april 2014 Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån 1. Indledning Finanstilsynet har foretaget en analyse af, hvorvidt konkurrencesituationen blandt pengeinstitutterne giver

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0550 Bilag 3 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 4. november 2014 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål B og C vedr. EU-kommissionens forslag til

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Finanstilsynet har ved mail af 1. juli 2013 fremsendt ovennævnte lovudkast i høring med anmodning om Finansrådets bemærkninger.

Finanstilsynet har ved mail af 1. juli 2013 fremsendt ovennævnte lovudkast i høring med anmodning om Finansrådets bemærkninger. Svar på høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, retsplejeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Danmarks Nationalbank

Forslag. Lov om ændring af lov om Danmarks Nationalbank Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks Nationalbank (Hjemmel til indsamling af oplysninger til brug for udarbejdelse af statistik

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem Samarbejdsaftale mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet Aftalens formål l. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde mellem Danmarks Nationalbank

Læs mere

Bekendtgørelse om registrering af aktiver i forsikringsselskaber og firmapensionskasser 1)

Bekendtgørelse om registrering af aktiver i forsikringsselskaber og firmapensionskasser 1) BEK nr 1359 af 30/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 162-0025 Senere ændringer til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2009

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2009 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2009 Resumé Markant stemningsskifte i malerfaget Malerfagets forventninger til 2009 markerer et markant stemningsskifte, idet 2/3 af virksomhederne

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

ISSN 2246-0950. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark

ISSN 2246-0950. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark ISSN 2246-0950 Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank

Læs mere

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 1 2 Fremtidens Penge og rammevilkår Dette notat er udarbejdet i regi af projektet Fremtidens Penge. Formålet med projektet var at fremme viden

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Indledning...3

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Indledning...3 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Detailbetalinger i Danmark...4 2.1 Betalinger i Danmark...4 Kontanter...4 Dankort og VisaDankort...4 Internationale kort...5 Mobilbetalingstjenester...6 Overførsler...8

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Øjebliksbillede December 2016

Øjebliksbillede December 2016 Øjebliksbillede December 2016 1 Introduktion Øjebliksbillede fra Danske Byggecentre giver et kort og koncentreret overblik over den aktuelle tilstand i dansk økonomi. Det henvender sig til alle interesserede,

Læs mere

Ny retning, nye aktører Status fra Finanstilsynets Direktør. Finansforeningens Nytårsmiddag 19. januar 2016

Ny retning, nye aktører Status fra Finanstilsynets Direktør. Finansforeningens Nytårsmiddag 19. januar 2016 Ny retning, nye aktører Status fra Finanstilsynets Direktør Finansforeningens Nytårsmiddag 19. januar 2016 Trust me I am a banker 2 Disposition Arbejdsdelingen i den danske finansielle sektor Afkast- og

Læs mere

Hvad er væsentligt for et IT- tilsyn med ambitioner? Sikkerhed og Revision 2013 Stream B Governance, Risk og Compliance

Hvad er væsentligt for et IT- tilsyn med ambitioner? Sikkerhed og Revision 2013 Stream B Governance, Risk og Compliance Hvad er væsentligt for et IT- tilsyn med ambitioner? Sikkerhed og Revision 2013 Stream B Governance, Risk og Compliance Facts om Finanstilsynet og den finansielle sektor Finanstilsynets opgave er at medvirke

Læs mere

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat S 5052 - Offentligt J.nr. 2007-418-043636 Dato: 28. juni 2007 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 5052 af 21. juni 2007 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om skyggebanker

Læs mere

Pressemeddelelse Årsrapport

Pressemeddelelse Årsrapport Pressemeddelelse Årsrapport 2009 Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Underskud på trods af fortsat flot fremgang for basisforretningen På trods af et flot

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2014 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2014 OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR Det er tilladt

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

FSOR. Cybersikkerhed i den finansielle sektor VISION 2020 FINANSIELT SEKTORFORUM FOR OPERATIONEL ROBUSTHED

FSOR. Cybersikkerhed i den finansielle sektor VISION 2020 FINANSIELT SEKTORFORUM FOR OPERATIONEL ROBUSTHED FSOR FINANSIELT SEKTORFORUM FOR OPERATIONEL ROBUSTHED DECEMBER 2016 Cybersikkerhed i den finansielle sektor VISION 2020 Den danske finansielle sektor skal være best in class i Europa til at imødegå truslen

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Sådan skaber du værdi for kunden med fremtidens betalingsløsning

Sådan skaber du værdi for kunden med fremtidens betalingsløsning Sådan skaber du værdi for kunden med fremtidens betalingsløsning Børsen Betalingskonference, onsdag 7. december 2016 på hotel Hilton i København I løbet af de seneste år har betalingsområdet gennemgået

Læs mere

Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer for investeringsfonde KOM(2006)686

Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer for investeringsfonde KOM(2006)686 Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0686 Bilag 3 Offentligt SUPPLERENDE GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. juni 2007 Eksp.nr. JAV/ Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 99 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. december 2009 2009-0020853 /mtg KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Resumé

Læs mere

MEE is all about YOU

MEE is all about YOU MEE is all about YOU Om MEE TM Sådan fungerer systemet MEE TM er et betalingssystem, der gør det muligt at betale med mobiltelefonen (smartphones) på en enkel, hurtig, fleksibel, sikker og billig måde

Læs mere

STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK

STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK Morten Fremmich Andresen, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Egeberg Jensen, Betalingsformidlingsafdelingen. INDLEDNING I november 2014 bliver det muligt for borgere

Læs mere

K E N D E L S E. om opsættende virkning. afsagt af Konkurrenceankenævnets formand den 11/ i sag nr. KL mod

K E N D E L S E. om opsættende virkning. afsagt af Konkurrenceankenævnets formand den 11/ i sag nr. KL mod K E N D E L S E om opsættende virkning afsagt af Konkurrenceankenævnets formand den 11/7 2013 i sag nr. KL-2-2013 Nets Holding A/S (Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg) mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale 1 2011-04-15 Posten Norden generalforsamling 2011 Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale Kære generalforsamling, mine damer og herrer. Det er en stor glæde for mig at tale her i dag

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 Københavns Fondsbørs Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2004 26. april 2004 Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 KVARTALSorientering pr. 31. marts 2004 (3 mdr.) KORT resumé Væksten fortsætter

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

KMD'S REJSE FRA OFFENTLIGT MONOPOL TIL KNIVSKARP TEKNOLOGILEVERANDØR PWC ÅRETS BESTYRELSESFORMAND

KMD'S REJSE FRA OFFENTLIGT MONOPOL TIL KNIVSKARP TEKNOLOGILEVERANDØR PWC ÅRETS BESTYRELSESFORMAND KMD'S REJSE FRA OFFENTLIGT MONOPOL TIL KNIVSKARP TEKNOLOGILEVERANDØR PWC ÅRETS BESTYRELSESFORMAND CEO EVA BERNEKE SEPTEMBER 2016 KMD HAR EN AKTIV ROLLE I DANMARKS PLACERING SOM DET MEST DIGITALISEREDE

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde

Læs mere

Klar RET SEPTEMBER Borgerrådgiverens guide om helhedsorienteret sagsbehandling og vejledning

Klar RET SEPTEMBER Borgerrådgiverens guide om helhedsorienteret sagsbehandling og vejledning 10 SEPTEMBER 2013 Klar RET Borgerrådgiverens guide om helhedsorienteret sagsbehandling og vejledning Vi skal se bredt på den enkelte sag og på borgerens behov ( ). En henvendelse om hjælp skal altså vurderes

Læs mere

Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter

Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter Bestyrelsen og direktionen for [udeladt] DIREKTØREN 25. juni 2010 Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter Finanstilsynets mission er at arbejde for finansiel stabilitet og tillid

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Integration af SAS Business Intelligence i kundeorienteret internetportal

Integration af SAS Business Intelligence i kundeorienteret internetportal Integration af SAS Business Intelligence i kundeorienteret internetportal Dennis Andersen Product Manager Issuer Service SAS Forum, 30. maj 2008 Agenda Kort om VP og VP s Issuer Service forretning Hvad

Læs mere

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF)

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) Ejendomsforeningen Danmark 11. september 2013 Anna Frost-Jensen, Kontorchef Kontor for Kollektive Investeringer Indhold Introduktion Hvad er tilsynet?

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Regulering i den private servicesektor

Regulering i den private servicesektor 12-0865 - JKRO - 05.03.2013 Kontakt: Jens Krogstrup - jkro@ftf.dk - Tlf: 3336 8820 Regulering i den private servicesektor FTF er positiv overfor at fjerne regulering, hvis det balanceres med samfundsmæssige

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv.

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER Click here to enter text. [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Samråd i ERU d.15. november 2016

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere