TALE NATIONALBANKDIREKTØR HUGO FREY JENSENS TALE VED FINANSRÅDETS DIREKTØRKONFERENCE 8. SEPTEMBER 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TALE NATIONALBANKDIREKTØR HUGO FREY JENSENS TALE VED FINANSRÅDETS DIREKTØRKONFERENCE 8. SEPTEMBER 2014"

Transkript

1 TALE NATIONALBANKDIREKTØR HUGO FREY JENSENS TALE VED FINANSRÅDETS DIREKTØRKONFERENCE 8. SEPTEMBER 2014 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for invitationen til at tale her i dag Overskriften for dagens konference - "Relationsskabelse i en ny digital (bank)verden" vidner om, at der blandt pengeinstitutterne nu er kræfter til at se fremad efter nogle år, der har været præget af den finansielle krise. Det er glædeligt og harmonerer grundlæggende med Nationalbankens vurdering af de økonomiske konjunkturer og den generelle tilstand i pengeinstitutterne. Dansk økonomi er i fremgang efter nogle svære år. De seneste tal viser et dog lille fald i BNP i 2. kvartal; men ses aktiviteten i en større sammenhæng, har den løftet sig siden udgangen af Det er vigtigt at fastholde fokus på den underliggende udvikling og ikke stirre sig blind på udsving fra det ene kvartal til det andet. Den samlede produktion trækkes i disse år ned af faldende olieudvinding i Nordsøen. Fraregnes dette særlige forhold, er værditilvæksten i dansk økonomi nu to pct. over niveauet i 2012 og med en positiv tendens. Den stigende aktivitet er også slået igennem på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen har været i fremgang gennem det seneste års tid. Beskæftigelsen udvikler sig i øvrigt mere jævnt end produktionen. Det giver nogle bump i produktiviteten, som er helt normalt i dansk økonomi. Side 1 af 10

2 I takt med de bedre konjunkturer er der også sket en gradvis lettelse af presset på de danske pengeinstitutter. Enkelte institutter lider med efterveerne af krisen og flere institutter har fortsat problemer med en lav egenkapitalforretning. Likviditetsoverdækningen i sektoren er rigelig, og af samme årsag har Nationalbanken udfaset de midlertidige tiltag, som havde til formål at styrke institutternes likviditet. Det drejer sig om muligheden for at optage 6-måneders lån i Nationalbanken og stille sikkerhed i sektorselskabsaktier og udlån. Den finansielle krise er overstået, men den har sat sig sine spor. Først og fremmest har krisen reduceret antallet af pengeinstitutter i Danmark. Hermed har den som det fremgår af figuren - bidraget til at forstærke en mangeårig tendens. I vores Kvartalsoversigt fra 4. kvartal 2013 så vi nærmere på produktivitet og omkostningseffektivitet i finanssektoren. Betragtes fx omkostninger i forhold til indtægter synes Danmark at skille sig ud fra sammenlignelige lande. Tallene indikerer, at der endnu ikke er foretaget en fuld tilpasning af ressourceforbruget i sektoren. Herudover kan den fremtidige hældning på kurven over antallet af banker i Danmark meget vel kan komme til at afhænge af, hvordan pengeinstitutterne formår at håndtere de udfordringer, som dagens tema den øgede digitalisering - byder. *** Konkurrence og samarbejde i den nye bankverden, som I og vi går i møde, har også betydning for Nationalbankens rolle. Det drejer sig om de fællesejede infrastrukturselskaber, og Nationalbankens fremtidige deltagelse i disse. Og det drejer sig om Nationalbankens overvågning af den finansielle infrastruktur herunder på et felt som er centralt på dagens konference, nemlig konkurrencen fra ikke-banker på betalingsområdet. Side 2 af 10

3 I Danmark har vi en lang tradition for fællesskabsløsninger, når stordriftsfordele og netværkseffekter skal udnyttes. Det har bl.a. givet sig udslag i fælles ejerskab til centrale selskaber i den finansielle sektor, ofte også med deltagelse af Nationalbanken. Brugerne eller kunderne - har således også været ejere, og den overordnede drift af selskabet har været lagt i hænderne på en bestyrelse med repræsentanter fra ejerkredsen - typisk sådan nogle som os, der er til stede i dag. Ved etableringen af selskaberne var det naturligt at organisere sig på denne måde. Det sikrede de forskellige interessenter en medindflydelse, der var nødvendig for en samlet opbakning. Derudover havde selskaberne primært fokus på at servicere de danske ejere, hvilket betød, at de forretningsmæssige og konkurrencemæssige overvejelser var overskuelige. Med tiden er denne er ejerskabsform dog kommet under stigende pres. Det har forskellige årsager for de enkelte selskaber, men forklaringer, der ofte går igen, er øget konkurrenceudsættelse, afledt af international regulering, den teknologiske udvikling, uønsket kapitalbinding og et behov for at opnå skalaeffekter. Samlet er det uomtvisteligt blevet mere komplekst at drive selskaber af denne type. Det har skærpet kravene til ledelsen, herunder at den arbejder for selskabets kommercielle interesser. Et tidligt eksempel på et fællesejet selskab, hvor det for år tilbage var nødvendigt at ændre ejerforholdene, er Københavns Fondsbørs. Nogle af jer har været med hele vejen fra Børsreform II, hvor KF blev omdannet til et aktieselskab, over fusionen med først OMX og siden NASDAQ. Jeg vil ikke gennemgå historien, men blot nøjes med at konstatere, at ingen har rejst spørgsmålstegn ved, at vi i dag har en moderne og effektiv handelsplads for værdipapirer, selv i en periode, hvor diskussionen om en eventuel kreditklemme har raset. Det udenlandske ejerskab uden alle kunder og in- Side 3 af 10

4 teressenter rundt om bordet har ikke været en hindring for kapitalfremskaffelse snarere tværtimod. Mere aktuelt har de danske og norske pengeinstitutter samt Nationalbanken under stor bevågenhed netop gennemført et salg af aktierne i Nets. Hermed er der gjort op med det sammenfald af roller, hvor pengeinstitutterne var både ejere og kunder og i nogle sammenhænge tillige konkurrenter til Nets. Det har fjernet en række åbenlyst modsatrettede interesser i selskabets ejerkreds og givet mere hensigtsmæssige rammer for driften af Nets på kommercielle vilkår i sidste ende til gavn for slutbrugerne af betalingstjenester, borgere og virksomheder. VP Securities er et andet fællesejet selskab, som har gennemgået en udvikling fra etableringen som selvejende institution i 1980, omdannelsen til aktieselskab i år 2000 til nu at agere på et marked, hvor rammebetingelserne er under omvæltning. Det væsentligste nye på området er etableringen af Target2 Securities den kommende fælleseuropæiske platform for afvikling af værdipapirhandler. Der pågår samtidig en gennemgribende harmonisering på værdipapirområdet. Værdipapircentralerne i Europa skifter således i disse år fra at være nationale monopoler til at skulle operere på konkurrencemæssige vilkår. VP har truffet beslutning om at tilslutte sig T2S og vil i den kommende tid skulle træffe en række strategiske valg omkring placeringen i et konkurrencepræget miljø. Nationalbanken er eller har som nævnt været medejer af flere af de fælles selskaber. Hver af vores aktiebesiddelser har sin egen historie. Jeg vil imidlertid gerne benytte lejligheden til at slå fast, at Nationalbankens rolle på dette område er at være myndighed, herunder overvåger af den finansielle infrastruktur, ikke at være medejer af konkurrenceudsatte selskaber med kommercielle mål. Af samme årsag har vi indledt en proces, hvor vi gradvis vil trække os ud af denne type selskaber. Side 4 af 10

5 Det første skridt blev taget med salget af vores aktier i Nets. Siden Nationalbankens overtagelse af disse aktier havde PBS/Nets udviklet sig til at være et internationalt foretagende, der i konkurrence med andre selskaber udbyder avancerede betalingsløsninger i flere lande. Det var helt oplagt ikke længere et selskab, som en centralbank burde være ejermæssigt engageret i. Derudover ønskede vi at have rene linjer i forbindelse med forvaltningen af vores rolle som overvåger, der bl.a. omfatter Nets. Et andet fælles selskab, som Nationalbanken heller ikke skal være medejer af på sigt, er Bankernes Kontantservice. Nationalbanken etablerede BKS sammen med pengeinstitutterne for at understøtte en sikker kontantforsyning. Det valgte vi at gøre på baggrund af flere alvorlige røverier, som havde vist et behov for at højne sikkerheden omkring håndtering af kontanter. Der blev samtidig fastlagt nogle sikkerhedsstandarder, som alle kontanthåndteringsselskaber skal efterleve. I fællesskab er vi kommet et langt stykke med at leve op til de nye standarder og vi når også i mål. Derefter er Nationalbankens hovedformål med at være en del af ejerkredsen bag BKS opfyldt. Vi vil fortsat forholde os til sikkerhedsmæssige spørgsmål og stille krav, men Nationalbanken er ikke en naturlig medejer af et selskab som BKS. Som for de øvrige fællesejede selskaber vil vi dog ikke forlade BKS over hals og hoved. Der er fortsat et stort arbejde at udføre. Når tiden er inde, vil Nationalbanken udtræde af ejerkredsen i god ro og orden. *** Lad mig nu vende mig mod den mulige større rolle for ikkebanker på betalingsområdet i årene fremover. En tendens er klar. Nationalbankens betalingsinstrument kontanter- får stadig mindre betydning. Kontanters andel af detailomsætningen faldet markant gennem årene, og tendensen ser ud til at fortsætte. Side 5 af 10

6 Pengeinstitutterne står fortsat for langt hovedparten af alle betalinger, og når det gælder nye betalingsløsninger, er det pengeinstitutternes produkter som Mobilepay og Swipp, der stjæler overskrifterne. Netop den hurtige udbredelse af disse løsninger understreger dog, at der er tale om et dynamisk område, som på kort tid kan komme til at se anderledes ud end i dag. Som beskrevet i en nylig rapport fra Betalingsrådet kan der lidt forenklet skelnes mellem to typer af ikke-banker, som med tiden kan blive væsentlige på betalingsområdet. Den ene type er virksomheder, der selv modtager betalinger, og som ser en fordel i at tilbyde kunderne deres egen løsning. Når en virksomhed vælger at lancere sin egen betalingsløsning, kan der ligge forskellige motiver bag. Grundlæggende handler det dog oftest om, at virksomheden ønsker at servicere kunden bedst muligt med henblik på at opnå en større omsætning. Den anden type dækker over en bred vifte af andre udbydere af betalingstjenester end banker. Betalingstjenesterne varierer betydeligt, men et fællestræk er, at udbyderne ikke fører indlånskonti. De baserer sig ofte på eksisterende kontostrukturer eller betalingsløsninger, er ikke på noget tidspunkt i forbindelse med en betaling i besiddelse af kundernes midler og har som deres primære formål at indsamle data - ikke at opnå en indtjening på selve betalingstransaktionerne. Ikke-banker, der er udbydere af betalingstjenester, er i dag omfattet af regulering i form af det såkaldte e-pengedirektiv og betalingstjenestedirektivet. De to direktiver fastsætter regler for henholdsvis e-penge- og betalingsinstitutter. Et væsentligt formål med begge instituttyper var at opnå øget konkurrence på området. Her, nogle år efter direktivernes ikrafttræden, må det konstateres, at der fortsat kun er ganske få betalings- og e-pengeinstitutter i Danmark så I står fortsat stærkt på betalingsområdet. Side 6 af 10

7 Et andet og potentielt mere vidtrækkende lovgivningsmæssigt tiltag er et forslag fra Europa-Kommissionen om at åbne for tredjeparters adgang til at foretage betalinger på bankkonti med kundens godkendelse. Forslaget blev fremlagt sidste år og er blevet analyseret af Betalingsrådet. Det mundede ud i en række anbefalinger til danske holdninger, som især peger på de sikkerhedsmæssige problemstillinger ved at give tredjeparter adgang til bankkonti. Netop spørgsmålet om sikkerhed og dermed brugernes tillid kan blive en afgørende faktor for, om ikke-bankers løsninger vil vinde større udbredelse. En måske ofte undervurderet fordel for bankerne i konkurrencen er den store tillid, som brugerne typisk nærer til bankerne og deres løsninger en tillid til, at midlerne er sikre og beskyttede, at løsningerne virker og at data ikke misbruges. Dette understreges af resultaterne fra den undersøgelse, Nationalbanken gennemførte sidst år, af knap danskeres syn på forskellige betalingsformer o.l. Her spurgte vi bl.a., i hvilken grad deltagerne havde tillid til, at myndigheder, pengeinstitutter og andre virksomheder behandler deres personlige data med diskretion. Som det fremgår, havde danskerne tilsyneladende mere tillid til datasikkerheden hos pengeinstitutter end hos andre forretninger. Andre undersøgelser, som vi og andre har foretaget, viser, at netop tillid - foruden pris og bekvemmelighed er afgørende for brugernes valg af betalingsløsning og udbyder af betalingstjenester. Erfaringerne viser også, at tillid kan være en flygtig størrelse. En uheldig oplevelse med midler, der mistes, en løsning, der ikke virker eller et brud på datasikkerheden, og den kan være tabt. Tillid er et af bankernes væsentligste aktiver, og den skal passes og plejes også på betalingsområdet. Det vil være et aktuelt element i jeres bestræbelser på at levere konkurrencedygtige betalinger, som skaber værdi for erhvervsliv og forbrugere. Side 7 af 10

8 *** En del af den højere tillid til pengeinstitutterne stammer uomtvisteligt fra myndighedernes regulering og overvågning. Nationalbankens rolle som overvåger af den finansielle infrastruktur udspringer af nationalbankloven, som siger, at Nationalbankens opgave er at "opretholde et sikkert pengevæsen samt lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning". På trods af, at loven er fra 1936, må den siges at være fremsynet - der skelnes ikke mellem, om betalinger foretages med kontanter eller elektronisk, og formålet med nutidens overvågning defineres klart. Formålet med Nationalbankens overvågning er, at betalinger kan gennemføres sikkert og effektivt i Danmark. I forhold til revision og tilsyn kan overvågning synes at være elastik i metermål, men det skyldes, at hvad der var sikkert og effektivt i går, ikke nødvendigvis er det i dag. Det er vigtigt, at infrastrukturen, skinnerne, til stadighed kan imødekomme de krav, borgere og virksomheder har til at kunne gennemføre betalinger nemt, hurtigt og sikkert. Et eksempel på dette er etableringen af Intradagclearingen og den kommende Straksclearing. Her har pengeinstitutterne og Nationalbanken efter min vurdering udvist rettidig omhu ved at have rettet skinnerne ud, så der kan køres stærkere. Og tilmed mere sikkert ved brug af de nye automatiserede likviditetsredskaber, der er etableret. Hermed understøttes nye betalingsmuligheder som fx Swipp og MobilePay, hvor jeg tror, at det vil have voldt stigende vanskeligheder at forklare brugerne, hvorfor der kan gå op til flere dage, før betalinger er gennemført. Forretningerne har "endelighed" i betalingerne, når de modtages som konto til konto-overførsler i Straksclearingen i modsætning til fx betaling med dankortet, hvor forretningen kun er garanteret de første kr. Etableringen af Straksclearingen åbner derfor op for et digitalt udviklingspotentiale på betalingsområdet. Side 8 af 10

9 Samfundsøkonomisk er det særdeles vigtigt, at elektroniske betalinger kan ske sikkert og effektivt, og at der også er tillid til, at dette er tilfældet. I lighed med andre centralbanker, herunder ECB, vil Nationalbanken styrke overvågningen af betalingsløsninger. Overvågningen vil rette sig mod de systemisk vigtige betalingsløsninger i Danmark, som i dag er dankortet, Betalingsservice og konto til konto-overførsler. Det vil understøtte, at der kan betales sikkert og effektivt i butikker og på internettet og ved overførsel af penge mellem konti. Nets og Finansrådet vil som ansvarlige for betalingsløsningerne modtage et brev om den styrkede overvågning, som på vanlig vis vil blive tilrettelagt i et godt og tæt samarbejde. Selvom det koster ressourcer hos de berørte, herunder i Nationalbanken, er det min overbevisning, at Nationalbankens overvågning af betalingsinfrastrukturen styrker et af jeres væsentligste aktiver på betalingsområdet, nemlig tillid. Men hvad så med de såkaldte tredjeparter? Kan de undgå Nationalbankens overvågning og blot få en fribillet til den sikre og effektive betalingsinfrastruktur? Nej, såfremt disse betalingstjenester får en vis størrelse, vil de falde ind under Nationalbankens overvågning. Det gælder også, selvom disse tjenester udbydes fra andre lande, idet centralbanker har en lang tradition for samarbejde på overvågningsområdet. *** Nationalbanken har besluttet, at der skal oprettes et kreditregister i samarbejde med Finanstilsynet. Et register over de enkelte kreditter og forskellig tilhørende oplysninger om debitor, sikkerhed mv. vil forbedre grundlaget for Nationalbankens overvågning af den finansielle stabilitet og for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Men vi er også klar over, at kreditregisteret vil påføre sektoren et stort arbejde med først at etablere indberetningerne og derefter løbende at indberette oplysningerne. Ikke alene ser vi kreditregisteret som nødvendigt for Nationalbankens Side 9 af 10

10 og Finanstilsynets arbejde med at sikre finansiel stabilitet, men opbygningen af registeret vil også bidrage til, at de danske overvågnings- og tilsynsredskaber som minimum er fuldt på niveau med det øvrige Europa, hvor bl.a. euroområdet har besluttet at etablere et tilsvarende register med virkning fra ultimo Kreditregisteret vil i sagens natur ikke fratage det enkelte institut ansvaret for selv at føre en hensigtsmæssig kreditpolitik, og i en markedsøkonomi skal der være forskelle mellem institutterne også i kreditpolitikken. Men vi vil meget gerne i dialog med jer om, hvorledes den standardiserede indberetning til registeret kan tilrettelægges, så I får et nyttigt bidrag til at sammenligne jeres kreditter med hele den finansielle sektor. Så vi håber, at I vil bakke op om arbejdet. Tak for ordet. Side 10 af 10

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Introduktion til den danske finansielle infrastruktur

Introduktion til den danske finansielle infrastruktur N O T A T Introduktion til den danske finansielle infrastruktur 8. maj 2015 1 Indledning Dette notat har til formål at oplyse nye pengeinstitutter om den danske finansielle infrastruktur kaldet kerneinfrastrukturen.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2015 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2015 OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR Det er tilladt

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Indledning...3

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Indledning...3 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Detailbetalinger i Danmark...4 2.1 Betalinger i Danmark...4 Kontanter...4 Dankort og VisaDankort...4 Internationale kort...5 Mobilbetalingstjenester...6 Overførsler...8

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 1 2 Fremtidens Penge og rammevilkår Dette notat er udarbejdet i regi af projektet Fremtidens Penge. Formålet med projektet var at fremme viden

Læs mere

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Aftalens formål 1. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2014 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2014 OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR Det er tilladt

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001 om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium (CON/00/32) 1. Den 22. december 2000 modtog Den Europæiske

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009 Orientering om lov om betalingstjenester 1. Indledning Den 1. november 2009 træder en ny lov om betalingstjenester i kraft lov nr. 385 af 25.

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Integration af SAS Business Intelligence i kundeorienteret internetportal

Integration af SAS Business Intelligence i kundeorienteret internetportal Integration af SAS Business Intelligence i kundeorienteret internetportal Dennis Andersen Product Manager Issuer Service SAS Forum, 30. maj 2008 Agenda Kort om VP og VP s Issuer Service forretning Hvad

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 Københavns Fondsbørs Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2004 26. april 2004 Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 KVARTALSorientering pr. 31. marts 2004 (3 mdr.) KORT resumé Væksten fortsætter

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Betalinger ved handel på internettet

Betalinger ved handel på internettet 127 Betalinger ved handel på internettet Eva Wix Wagner, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Internethandlen i Danmark er steget betydeligt over de seneste år, og danske forbrugere

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

MEE is all about YOU

MEE is all about YOU MEE is all about YOU Om MEE TM Sådan fungerer systemet MEE TM er et betalingssystem, der gør det muligt at betale med mobiltelefonen (smartphones) på en enkel, hurtig, fleksibel, sikker og billig måde

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark

Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark Indholdsfortegnelse Indledning 2 27. juni 2013 Clearing og afvikling af betalinger 2 Sumclearingen 2 Clearingafvikling 3 Den dokumentløse clearing 4

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0348 Bilag 2 Offentligt Notat J.nr. 13-0189237 Den 7. januar 2013 Proces og Administration ABL SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens

Læs mere

ANSTÆNDIGE BANKER, TAK!

ANSTÆNDIGE BANKER, TAK! ANSTÆNDIGE BANKER, TAK! Marts 2011 Der bor et lille dyr i din bank. Det spiser dine penge, uden du opdager det. Vi kalder det pungdyret. Hjælp Forbrugerrådet med at fange pungdyret, så vi kan få anstændige

Læs mere

Vedtagne love i 2. kvartal 2007

Vedtagne love i 2. kvartal 2007 Vedtagne love i 2. kvartal 2007 I 2. kvartal 2007 er der vedtaget fire love på Finanstilsynets område: Lov nr. 397 af 30. april 2007 Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber juni 2012

Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber juni 2012 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 312 Offentligt Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber juni 2012 Indledning Det er regeringens mål, at

Læs mere

Rapport om betalinger mellem virksomheder

Rapport om betalinger mellem virksomheder 1 Rapport om betalinger mellem virksomheder Det er tilladt at kopiere fra rapporten, forudsat at Betalingsrådet udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

DANSK HANDEL & SERVICE

DANSK HANDEL & SERVICE DANSK HANDEL & SERVICE Juridisk direktør EU-Kommissionen 16. februar 2004 GD Indre Marked hhy/cbi C107 01/04 J01970 B-1049 Bruxelles hhy@dhs.dk markt-f4@cec.eu.int Høring vedrørende Kommissionens KOM (2003)718

Læs mere

10-09-2012. Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr. 2012-130619. Bilag 4: Udviklingsplan for omstrukturering og effektivisering af parkeringsbetaling

10-09-2012. Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr. 2012-130619. Bilag 4: Udviklingsplan for omstrukturering og effektivisering af parkeringsbetaling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Parkering NOTAT Til Borgerrepræsentationen Bilag 4: Udviklingsplan for omstrukturering og effektivisering af parkeringsbetaling og parkeringskontrol

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark

Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark 1 af 10 21-08-2013 16:05 Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark Konkurrencerådet godkendte fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark[1] i november 2000 på betingelse af tilsagn.[2] Fusionen førte

Læs mere

SEPA DET FÆLLES EURO- BETALINGS- OMRÅDE: ET INTEGRERET DETAIL- BETALINGSMARKED

SEPA DET FÆLLES EURO- BETALINGS- OMRÅDE: ET INTEGRERET DETAIL- BETALINGSMARKED SEPA DET FÆLLES EURO- BETALINGS- OMRÅDE: ET INTEGRERET DETAIL- BETALINGSMARKED INDHOLD Forord 5 Indledning 6 1. Oprettelse af et fælles eurobetalingsområde (SEPA) 7 > En oversigt over SEPA 7 > Hvorfor

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Insiderlovgivning i praksis. Computershare. Hanne Råe Larsen 23. november 2010

Insiderlovgivning i praksis. Computershare. Hanne Råe Larsen 23. november 2010 Insiderlovgivning i praksis Computershare Hanne Råe Larsen 23. november 2010 Dagens tema 1. Finanstilsynets rolle på markedsområdet 2. Insiderregler 3. Reglerne om ledende medarbejderes transaktioner 4.

Læs mere

Bilag 1 1. februar 2006

Bilag 1 1. februar 2006 Bilag 1 1. februar 2006 I. Indsendelse af materiale Finanstilsynets vejledning om indberetning af engagementer FINANSTILSYNET Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Tlf 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 CVR-nr

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier 1 af 6 21-08-2013 12:57 Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier Journal nr. 4/0106-0100-0007/ISA/CS, MGH Udviklingen i handel med aktier Andelen af den samlede handel med aktier,

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Det Systemiske Risikoråd) 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved 2 i lov nr. 512 af 16.

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K København, fredag den 8. marts 2013 Kære Peter Birch Sørensen. Tak for din henvendelse af 11. februar 2013,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2012/2040(INI) 4.6.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (2012/2040(INI))

Læs mere

Coop MasterCard Kredit

Coop MasterCard Kredit Coop MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark Køb på Coop.dk Køb på Internet, postordre (ved fjernsalg) mv. Køb i Coop butikker

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Erhvervsstyrelsen 14. november 2014 Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister og ejerbogen 3 1.0 Baggrund og lovgrundlag for Det Offentlige Ejerregister

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for insideres handel med selskabets værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør af Aktieselskabslovens 53 (bilag 1), Lov om Værdipapirhandel 28

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Forstå din Investeringsordning

Forstå din Investeringsordning Alm Brand Bank Forstå din Investeringsordning - En praktisk guide 1 Alm. Brand Investeringsordning Indhold I denne pdf finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om Alm. Brand Investeringsordning 3

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 5. november 2012 (J.nr. 2012-0031859) Udøvede

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere