Gudbjerg Morænebakke. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 20

Transkript

1 Morænebakke Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 20

2 Fra registreringspunktet set mod nord. Bakkelandskabet set fra registreringspunktet. Områdets karakteristiske tætte hegn langs vejene.

3 Nøglekarakter Jordbrugslandskab i omdrift med store sammenhængende skovområder og tætte levende hegn der strukturerer landskabet. Gårde og husmandssteder spredt i området - enkelte tilbagetrukket fra vejene andre langs de mindre biveje. Naturgrundlag Egb. (randmoræne, moræneler, jævnt stigende) Blandet landbrug natur / klasse 3. Geografisk lokalisering og afgrænsning Morænebakke er en lokal randmoræneaflejring der dækker et areal på ca. 18km2. Landsbyen ligger i områdets nordøstlige del. Mod nord afgrænses området af Hesselager smeltevandsdal mens området i dets øvrige udstrækning grænser op til omkringliggende morænelandskaber. Geomorfologi Denne region er betinget af en randmorænebakke der sandsynligvis er beslægtet med Dongs Bakker rent dannelsesmæssigt. Den ligger ved nordenden af Dongs Bakker kun adskilt fra denne af et ca. 1,2 km bredt bælte af flad moræne. Jordtype Jordtypen er moræneler med små inklusioner af morænegrus og smeltevandssand i den vestlige og mest kuperede del af morænens udstrækning. Terræn Morænebakken består af en sammenhængende bakkekam der rejser sig 20-22,5 højdemeter fra det omkringliggende landskab. Bakkekammen strækker sig i øst-/vestgående retning med dens højeste punkt på 113 m.o.h. i den vestlige ende ved Højbjerg i Skov. I tilknytning til dette lokale højdepunkt skråner terrænet enkelte steder mellem Den østlige del af bakkekammen der ligger i en højde på omkring 87,5 m.o.h. fremstår jævn. Herfra falder terrænet jævnt ned til en højde på omkring 57,5 m.o.h. Kompleksitet Der er ingen markant variation mht. jordtype og terræn. Hydrologi Ingen markante hydrologiske forhold. Arealanvendelse Bevoksningsstruktur Bevoksningen i området domineres af store sammenhængende skovarealer samt enkelte småskove spredt i det Landskabskarakteren Landskabskarakteren er især betinget af det bølgede til bakkede moræneplateau med store sammenhængende markante skovområder og tætte hegnsstrukturer. Sporadisk bevoksede diger og mindre skovområder forekommer ligeledes, særlig i tilknytning til de mindre vandhuller der findes i små afløbsløse lavninger i den nordvestlige del af området omkring Lakkendrup Mark og Skov. Middelstore og mindre gårde udgør sammen med enkelte husmandssteder områdets bebyggelsesmønstre. Området domineres af fuldtidslandbrug, med også deltidsbrug med mindre dyrehold og mere ekstensive arealer forekommer i forbindelse med de mindste gårde og husmandssteder. Skovene danner de overordnede landskabsrum, og de tætte levende hegn inddeler landskabet i små lukkede, velafgrænsede landskabsrum. Sammen med de sporadisk bevoksede diger strukturerer de fremtrædende hegn landskabet og opdeler markfelterne i let genkendelige rektangulære flader. Ved gennemkørsel af området fornemmes hvorledes det ene landskabsrum hurtigt afløses af det andet, betinget af de tætte bevoksningsstrukturer, der danner et dominerende mønster. På trods af denne foranderlighed, opleves området som enkelt og overskueligt og skalaen er overvejende lille. Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse knytter sig især til tiden omkring udskiftningen, med en tidsdybde på op mod 200 år. Landskabskarakteren fremstår i god forfatning og er generelt uforstyrret af tekniske anlæg. Bebyggelsen fremstår vedligeholdt og området fremtræder stille og visuelt roligt. resterende område. Yderligere findes granplantager, med juletræer og pyntegrønt ofte i sammenhæng med de øvrige fredsskove. Yderligere forekommer småbeplantninger i tilknytning til de mindre husmandssteder og krat ved de mindre vandhuller. Sporadisk bevoksede diger og tætte, levende, sammenhængende hegn med lav artsvariation, er ligeledes kendetegnende for området. Dyrkningsform Fuldtidslandbrug er den dominerende driftsform. Der forekommer ligeledes deltidsbrug særligt i den centrale del. Området rummer ligeledes en svinefarm og enkelte steder ses græssede dyrehold i form af heste og køer. 3

4 Bebyggelsesmønster Bebyggelsesmønstret i området er ret enkelt og består af middelstore og mindre gårde samt husmandssteder langs vejene. Husmandsstederne er en variation af såvel ældre - som statshusmandssteder fra omkring 1900-tallet., Brændeskov og Lakkendrup er områdets landsbyer. Tekniske anlæg Foruden et forgrenet netværk af biveje, to vindmøller og en enkelt lille telemast ved Sofielund, er området friholdt for tekniske anlæg. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Der er ingen forhold der betinger kulturhistoriske mønstre. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har primært sit kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen. Det har resulteret i et småskala landskabssystem med mange mindre lukkede markfelter adskilt af skove og hegnsstrukturer. Rumlige og visuelle forhold Store skovområder og levende hegn på den ellers overvejende opdyrkede morænebakke danner et lilleskala jordbrugslandskab med velafgrænsede, lukkede rum. Skovene danner de overordnede landskabsrum, og de tætte levende hegn underinddeler landskabet i små lukkede, velafgrænsede landskabsrum. Sammen med de sporadisk bevoksede diger, strukturerer de fremtrædende hegn landskabet, og opdeler markfelterne i let genkendelige rektangulære flader. Strukturerne er således domineret af buede flader i form af skove og marker og linier i form af hegnsbevoksninger og tilsammen dannes et dominerende bevoksningsmønster i landskabet. Ved gennemkørsel af området fornemmes hvorledes det ene landskabsrum hurtigt afløses af det andet, betinget af de tætte bevoksningsstrukturer, der danner et dominerende mønster. På trods af denne foranderlighed opleves området som enkelt og overskueligt og skalaen er overvejende lille Enkelte steder i karakterområdet, bl.a. omkring Lakkendrup Mark og vest på, er skalaen middel og afgrænsningen mere transparent. Lysforholdene varierer betydeligt i området betinget af de skiftevis tætte skovområder og mere åbne opdyrkede markfelter. Oplevelsen af stilhed er gennemgående for området der fremtræder visuelt roligt. Bortset fra sløjfning af hegn og diger fremtræder området ret lig det udskiftede jordbrugslandskab, der blev skabt for op imod 200 år siden. Foruden bibeholdelse af størrelse og udseende af hovedparten af bebyggelsesstrukturen, medvirker de store sammenhængende skovområder ligeledes til at udtrykke tidsdybden. Enkelte nyere husmandssteder er kommet til og landsbyerne Lakkendrup og Brændeskov har ligeledes fået tilført enkelte nyere huse., der ligger i det nordøstlige hjørne på grænsen til Hesselager Smeltevandsdal, er også vokset, hvilket har udvisket de oprindelige landsbystrukturer der ellers er tydelige på ældre kortmateriale. Landskabskarakterens nøglefunktioner og udviklingstendenser Nøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/genopretning af landskabskarakteren Landskabskarakteren afspejler stadig det jordbrugslandskab som det blev udformet under udskiftningen. Gårdlandskabet og den tætte bevoksning præger morænelandskabet. Skovområderne og bebyggelsen er karakteristiske og de opdyrkede arealer har overvejende beholdt deres udformning og funktion. Udviklingen i landskabskarakteren består i, at en stor del af hegnene er forsvundet, men marksammenlægning til følge, og enkelte nybyggede huse er skudt op langs bivejene. Det har bevirket, at mønstrene fra udskiftningstiden er blevet lidt slørede omkring landsbyerne, men den funktionsmæssige sammenhæng mellem natur- og kulturgrundlag er rimelig intakt. Karakteren fremtræder således homogen og bortset fra tilkomne granplantager, er der er ingen umiddelbare synlige udviklingstendenser i området. Til opretholdelse af landskabskarakteren er det vigtigt at bevare områdets dyrkningstraditioner og skovdrift. De gamle fredsskove, der er særligt karaktergivende for området, sløres i takt med tilkomst af de betydelige arealer med juletræer og andet pyntegrønt. De tætte hegn og diger, der fremstår velholdte, er ligeledes karaktergivende. Disse, samt skovbrynene bør prioriteres i en fortsat opretholdelse af området. Afhængig af ønske kan krat omkring de mindre vandhuller i området ryddes, særligt med henblik på at præsentere vandfladerne. De karaktergivende landskabselementer; skov, levende hegn, dyrkede arealer og bebyggelse fremstår generelt vedligeholdt. Landskabskarakteren påvirkes ikke af tekniske elementer. Planmæssige og retlige forhold I henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, som har indflydelse på landskabskarakteren, fundet. 4

5 Beskyttede naturtyper. De fleste mindre vandhuller og hegn er beskyttede. Råstof område Området omkring Lakkendrup Mark og Skov er udpeget som råstofområder. Byudvikling Et mindre område syd for. Potentielle vådområder Et større område syd for Lakkendrup. Vindmølle område. Området omkring Mark er udpeget som vindmølleområde Landskabskvalitetsvurdering Landskabskarakteren Jordbrugslandskab i omdrift med store sammenhængende skovområder og tætte levende hegn der strukturerer landskabet. Gårde og husmandssteder spredt i området - enkelte tilbagetrukket fra vejene andre langs de mindre biveje i området. Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen, men en tidsdybde på op mod 200 år. Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Hele karakterområdet. De karakteristika der er typiske for landskabskarakteren fremstår tydeligt i det meste af karakterområdet. Det opdyrkede morænelandskab med de store skove og tætte hegnsstrukturer er kendetegnende for hele området. Udviklingen i landskabskarakteren består i, at en stor del af hegnene er forsvundet, men marksammenlægning til følge, og enkelte nybyggede huse er skudt op langs bivejene. Det har bevirket, at mønstrene fra udskiftningstiden er blevet lidt slørede særligt omkring landsbyerne. Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse samt relationen mellem naturgrundlag og kulturbetingede mønstre er dog stadig synlige i det funktionelle jordbrugslandskab. Området vurderes som karakteristisk. Vurdering af visuelle oplevelsesmuligheder Områder med visuelle oplevelsesmuligheder Der er ingen forhold i karakterområdet der betinger visuelle oplevelsesmuligheder. Vurdering af tilstand God Hele karakterområdet Intaktheden af de karaktergivende elementer er høj i karakterområdet, idet disse fremstår i oprindelig struktur, funktion og placering. Eneste udtagelse er hegnsstrukturen og lidt nybebyggelse, som er ændret. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af elementerne er god, og i og med at der ikke findes større tekniske anlæg i området, samt at nybebyggelse trods alt er begrænset, fremstår karakteren uforstyrret. Landskabskarakteren har primært sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen. De bevarede skovområder og det bølgede til bakkede terræn gør dog, at landskabsrummene stadig fremtræder små og lukkede. De karaktergivende skovområder og bebyggelsen fremtræder intakt. Naturgrundlaget betinger altså stadig det gårdlandskab, der blev skabt omkring udskiftningen og intaktheden vurderes som god. Sårbarhedsvurdering Sårbarheden af landskabskarakteren er generelt høj idet de karaktergivende landskabselementer, i form af terrænformer, fredsskov, levende hegn og dyrkede marker kun vanskeligt regenereres. Landskabskarakteren vurderes ligeledes til at være relativt sårbar over for ændringer i bebyggelsesmønster og byudvikling, hvorved karakteren sløres. Selvom det ikke er en igangværende udvikling, er området generelt sårbart overfor tilgroning, der vil sløre såvel terrænformer som udsigtsmuligheder På baggrund af områdets homogenitet og tætte bevoksningsstruktur vurderes enkelte mindre tekniske anlæg ikke at ville påvirke karakteren i større grad. Kapacitetsvurdering På baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapacitet i forhold til relevante planlægningstemaer i Regionplan 2005 vurderet. Af de planlagte tiltag som fremgår af Regionplan 2005 vurderes en eventuel opsætning af vindmøller i den østlige del at kunne påvirke karakteren lokalt. Råstofgravning vil ligeledes kunne påvirke landskabskarakteren lokalt, især da der er tale om et større udpegelsesområde. Etablering af vådområde vil ikke påvirke området negativt selvom vådbundsområder ikke er karakteristiske for området som sådan. Registreringspunkt: UTM 32U / Besigtelsesdato: Niveau: Regionalt - Fyn Besigtelsesteam: MNS, ESF 5

6 Vurdering af karakterstyrke Lørup Gislev Øksendrup Sandager Ravndrup Volstrup Trunderup Langå Vormark Kværndrup Ellerup Hesselager Ny Hesselager Gudme Lundebor Brudager Oure Vejstrup Øster Åby Tved Skårup Sørup Åbyskov Svendborg 0 2,5 5 kilometer Egense Skovsbo Vindeby Thurø By Thurø Ballen Troense Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Byflade 6

7 Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder Lørup Sandager Ravndrup Gislev Øksendrup e Volstrup Trunderup Langå Vormark Kværndrup Ellerup Hesselager Ny Hesselager Gudme Lundebo Brudager Oure Vejstrup Øster Åby Tved Skårup Sørup Åbyskov Svendborg Ballen kilometer Egense Skovsbo 0 2,5 5 Rantza sminde Vindeby Troense E h Thurø By Thurø Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Byflade 7

8 Vurdering af tilstand Lørup Gislev Øksendrup Sandager Ravndrup Volstrup Trunderup Langå Vormark B Kværndrup Ellerup Hesselager Ny Hesselager Gudme Lundeborg Brudager Oure Vejstrup Øster Åby Tved Skårup Sørup Åbyskov 0 2,5 5 kilometer Egense Skovsbo Svendborg Vindeby Thurø By Thurø God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Byflade 8

9 Vurdering af sårbarhed Lørup Gislev Øksendrup Sandager Ravndrup e Volstrup Trunderup Langå Vormark Kværndrup Ellerup Hesselager Ny Hesselager Gudme Lundebo Brudager Oure Vejstrup Øster Åby Tved Skårup Sørup Åbyskov 0 2,5 5 Ballen kilometer Egense Skovsbo Svendborg Vindeby Thurø By Thurø Sårbart område Byflade Udgivet af Fyns Amt 2006 Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992 KD