Borgere ønsker klimaaftale nu

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgere ønsker klimaaftale nu"

Transkript

1 Nr. 264 oktober 2009 Borgere ønsker klimaaftale nu Borgere fra Danmark og hele verden er enige: Det er vigtigt at få en bindende aftale på COP15 Forpligtende aftale > Moderate danskere > Et redskab for globalt demokrati > De danske deltagere i World Wide Views on Global Warming ønsker en stærkt forpligtende aftale vedtaget på klimakonferencen i København. Alle lande skal deles om ansvaret, forskningen skal styrkes og der skal skaffes penge til hurtig spredning af grøn teknologi, også til de fattige lande. De danske borgeres krav går videre end de fleste regeringer i verden men de er dog mere moderate end borgernes krav i mange andre lande Flere og flere vigtige beslutninger træffes globalt, langt fra de mennesker, de vedrører. Verdensborgerne har brug for et forum hvor de kan udvikle deres synspunkter og derfra sende signaler til verdens politikere. World Wide Views er et skridt på vej mod en global offentlighed Dette nummer af Fra rådet til tinget bygger på Teknologirådets borgertopmøde om klima på Københavns Rådhus 26. september. Mødet var et af 44 borgermøder, som fandt sted i 38 lande i løbet af samme døgn. Resultaterne af World Wide Views kan ses på hvor man kan læse mere om hele projektet. På et borgermøde i København den 26. september tog 100 danskere stilling til de svære spørgsmål om den globale opvarmning og de kommende beslutninger på FN s klimakonference i København i december. I det samme døgn fandt 43 andre fuldstændig tilsvarende borgermøder sted i 37 andre lande verden rundt. Det begyndte i Australien, længe før danskerne stod op, og sluttede i Californien 26 timer senere. I alt ca borgere deltog i World Wide Views on Global Warming. Budskabet fra de hundrede danske deltagere er klart og tydeligt. Det haster meget at få vedtaget en ny klimaaftale, mener 97 procent af dem. Regeringen bør give aftalen høj prioritet, siger 100 procent. På verdensplan mener 9 ud af 10 deltagere det samme: Det haster og det bør have høj prioritet. Borgerinddragelse, nu også globalt Det er første gang, Teknologirådets metoder til borgerinddragelse bliver brugt i et verdensomspændende projekt, og World Wide Views on Global Warming kan ses som et bidrag til at etablere en global offentlighed. Resultaterne kan bruges af alle politisk interesserede til at pejle, hvad almindelige mennesker verden over mener om klimapolitikken, når de får lejlighed til at sætte sig ind i tingene og drøfte problemerne med hinanden. 1

2 Metoden i World Wide Views Metoden til at få borgernes holdninger frem i World Wide Views er specielt udviklet til projektet, men bygger på Teknologirådets andre metoder til borgerinddragelse. Metoder som gør det muligt at skabe en gensidig debat og få svar på spørgsmål om komplicerede sammenhænge, som ikke kan belyses ved hjælp af almindelige meningsmålinger. For eksempel har de deltagere verden rundt dannet sig en mening om, hvorvidt i- landene skal skære deres udledninger af drivhusgasser ned med procent i år 2020.»Sådan et spørgsmål kan man ikke stille i en almindelig meningsmåling og gå ud fra at folk forstår det,«påpeger projektleder Bjørn Bedsted. Deltagerne var udvalgt, så de afspejlede den befolkningsmæssige sammensætning i de lande eller regioner, hvor møderne blev afholdt. De fik fælles viden i form af en 40 siders pjece og fire videoer. Begge dele bygger på forskning, der er vurderet af FN s Klimapanel og på oplysninger, der er tilgængelige i FN s Klimasekretariat. Arrangørerne af de 44 borgermøder deltog på forhånd i et fælles træningsseminar med henblik på at sikre ensartede møder og sammenlignelige resultater. I løbet af dagen drøftede deltagerne de mange problemstillinger i mindre grupper. Efter hver af de fire runder gav deltagerne individuelt deres svar på spørgsmålet der var sat til debat. Vi beder deltagerne om at lytte til hinanden og afklare argumenterne for og imod. Men de stemmer hver for sig, og vi har været meget omhyggelige med at sige til dem, at de skal følge deres egen overbevisning, understreger Bjørn Bredal. Ved dagens slutning formulerede hver gruppe dog en fælles anbefaling til de delegerede ved klimakonferencen i København. Resultaterne fra World Wide Views, fra alle de deltagende lande, blev straks offentliggjort på hjemmesiden wwviews.org. Resultaterne bliver dybdeanalyseret med henblik på overdragelse af en samlet rapport til de delegerede fra alle deltagende lande. Beskedne danskere På spørgsmålet om, hvor meget de vidste om klimaforandringerne og deres konsekvenser før de sagde ja til at deltage i World Wide Views, svarer kun 15 procent af de beskedne danskere, at de vidste en masse, mens en tredjedel siger, at de kun vidste lidt eller slet ingen ting. I de fleste andre lande mente deltagerne at vide mere. Det næste spørgsmål blev stillet på baggrund af den viden, deltagerne blev præsenteret for og de diskussioner de havde ved deres bord, og det lød: Hvor bekymret er du så nu for klimaforandringer? 27 procent af danskerne svarer at de er meget bekymrede, 52 procent er ret bekymrede, 21 procent er ikke eller kun en anelse bekymrede. Hvilke lande var med? Udover Danmark var der World Wide Views borgermøder i følgende 37 lande: Australien, Bangladesh, Belgien, Bolivia, Brasilien, Cameroun, Canada, Chile, Egypten, Etiopien, Finland, Frankrig, Holland, Indien (Delhi, Bangalore), Indonesien (Jakarta, Makassar), Italien, Japan, Kina, Malawi, Maldiverne, Mali, Mocambique, Norge, Rusland, Saint Lucia, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Taiwan, Tyskland, Uganda, Uruguay, USA (Arizona, Californien, Colorado, Georgia, Massachusetts), Vietnam, Østrig. Støtte til vidtgående klimaaftale Bekymringen er større i resten af verden end i Danmark med Japan og Rusland som markante undtagelser. I gennemsnit siger 62 procent af deltagerne verden over, at de er meget bekymrede. Størst er bekymringen i Bolivia, Mali, Malawi, Mocambique og Sydafrika hvor mere end 90 procent erklærer sig meget bekymrede. Hvis nogen så nærer bekymring for danskernes opbakning til en klimaaftale med klare og vidtgående forpligtelser, bliver den dog afkræftet af svarene på de to næste spørgsmål. Halvdelen af de danske deltagere støtter EU s erklærede målsætning: At begrænse den globale opvarmning til to grader over det førindustrielle niveau. Den anden halvdel af deltagerne, 45 procent, går også ind for dette mål, men de mener, at det ikke er nok. Opvarmningen bør begrænses til det nuværende niveau eller helt neutraliseres, så man vender tilbage til det førindustrielle niveau, siger de. I stærk kontrast til de mange regeringer verden over, som vægrer sig ved at afgive suverænitet og knytte sanktioner til deres forpligtelser, mener 45 procent af de danske deltagere ligesom halvdelen af deltagerne i resten af verden at straffen for at smyge sig uden om sine forpligtelser skal være så hård, at der ikke er noget at vinde derved. Krav om stærke forpligtelser FN s klimapanel har vurderet, at udledningerne af drivhusgasser fra de såkaldte Annex I-lande, 2

3 dvs. USA, Canada, Japan, Australien, New Zealand og næsten alle lande i Europa inklusive Rusland, skal begrænses med procent i år 2020 sammenlignet med 1990, for at gøre det muligt at nå 2-graders målet. Den målsætning fik støtte fra 66 procent af de danske deltagere. 30 procent mente, at udledningerne skal begrænses mere end 40 procent. De tilsagn, Annex I-landene har givet indtil nu, vil sammenlagt begrænse udledningerne mindre end 25 procent. Mere end halvdelen af deltagerne mente desuden at de store udviklingslande med betydelig økonomisk indkomst og omfattende udledninger (f.eks. Brasilien, Kina, Indien, Indonesien, Mexico, Saudi-Arabien og Sydafrika) bør forpligtes til reducere deres udslip i forhold til hvor rige de er og hvor store deres udledninger er. De nævnte landes regeringer mener, at det er at gå for vidt. 29 procent af deltagerne i World Wide Views mente, at man bør gå videre. Lavindkomstlande som Maldiverne, Mali, Bolivia, og Filippinerne skal have mulighed for at øge deres udledninger men begrænse stigningen i forhold til hvor rige de er og hvor stort deres udslip er, mente 70 procent af de danske deltagere. Alle skal dele ansvaret Dagens sidste spørgsmål handlede om økonomi. Et stort flertal gik ind for stigende priser på fossile brændsler (kul, olie og gas), enten i alle lande (34 procent) eller i alle lande undtagen lavindkomstlande (42 procent). 16 procent var imod prisregulering. Næsten alle går ind for, at der oprettes et globalt finansieringssystem som tilvejebringer støttemidler til at lette udviklingslandenes tilpasning og omlægning af deres energisystemer. Alle lande undtagen de mindst udviklede skal være med til at finansiere tilpasningen og omstillingen under hensyn til deres udledninger, indkomster og befolkningens størrelse, mente de fleste af de danske deltagere. Ved dagens slutning formulerede alle grupper en kort skriftlig anbefaling. De gennemgående træk ved de femten danske anbefalinger er, at det haster med en stærk og bindende, ambitiøs klimaaftale, der hurtigt fører til nedskæring af drivhus-udledningerne. Alle skal tage ansvar og alle skal bære deres del af byrderne, så godt de kan, men de velhavende lande skal føre an. De danske deltagere lægger stor vægt på forskning og udvikling af alternativ energi. CO 2-afgifterne skal op og en global klimafond skal støtte en hurtig udbredelse af ny teknologi til alle lande. Større krav i vore nabolande Danskerne lægger op til en vidtgående klimapolitik, sammenlignet med de aktuelle forhandlinger. Men deltagerne i mange andre lande vil gå videre, og bekymringen for klimaforandringer er stor i de øvrige nordiske lande og Tyskland. Dagsorden for COP 15 og spørgsmål til borgerne De spørgsmål de ca borgere skulle tage stilling til, omhandlede emnerne på dagsordenen for COP15 altså de centrale spørgsmål, der forventes at blive forhandlet. Det drejer sig om følgende: Fælles vision for handlinger på langt sigt Herunder globale mål for reduktion af udledninger inden midten af det 21. århundrede Bindende mål for reduktioner Herunder de lande, som allerede er medlemmer af Kyoto-protokollen samt USA og andre lande med høj udledning og stor kapacitet til at skære ned på deres udledninger. Begrænsning af udledninger fra andre lande Særligt fokus på store mellemindkomstlande med høje udledninger. Tilpasning Samarbejde og støtte til opbygning af kapacitet, der sætter lande i stand til at håndtere negative konsekvenser af klimaforandringer. Teknologioverførsel Samarbejde og støtte til udvikling og hurtig overførsel af klimasikre teknologier med lavt kulstofforbrug. Økonomi og finansiering COP15 skal beslutte, hvordan der skaffes økonomiske midler til finansieringen af tilpasning til klimaforandringer og udbredelse af bedre teknologier. Læs de spørgsmål borgerne debatterede og informationsmaterialet her: I Norge, som ellers ligner Danmark på mange punkter, går et flertal af deltagerne ind for at standse den globale opvarmning på det nuværende niveau og støtter en aftale om nedskæringer på mere end 40 procent i år 2020, med strenge sanktioner, hvis man ikke overholder aftalen. Nordmændene mener, i højere grad end danskerne, at fattige udviklingslande skal undtages fra forpligtelser. Også svenskere og finner vil have skrappere målsætninger og går mere ind for højere priser på olie, kul og gas. Sammenlignet med resten af de rige lande ligger danskernes krav lidt under gennemsnittet, men forskellen er ikke markant. 3

4 Hvad vil amerikanerne? Hvis man, tror, at amerikanerne er fodslæbende i klimaspørgsmålet, må man tro om igen, ifølge de fem borgermøder i USA. Der erklærede deltagerne sig langt mere bekymrede end danskerne, om end de ikke prioriterer en hurtig klimaaftale slet så højt. På spørgsmålet om aftalens langsigtede mål er amerikanerne noget mere polariserede end danskerne. 9 procent kan godt acceptere en temperaturstigning på mere end to grader. Til gengæld er der dobbelt så mange som i Danmark, der kræver en meget radikal omstilling. Hele 21 procent, hver femte amerikaner, går ind for at føre verdens klima tilbage til tilstanden før den industrielle revolution. Om USA så selv skal gøre noget ved det? Ja, faktisk siger 31 procent af amerikanerne, ligesom danskerne, at udledningerne i 2020 skal beskæres med mere end 40 procent, mens lidt over halvdelen mener, at nedskæringer på mellem 25 og 40 procent er passende. Kun seks procent af amerikanerne siger, ligesom præsident Barack Obama og flertallet i Repræsentanternes Hus, at en nedskæring til nogle få procent under niveauet i 2020 må være nok i første omgang! Danskerne går mere ind for højere pris på fossile brændsler og økonomisk støtte til den fattige del af udviklingslandene end amerikanerne. Hvem blev inviteret og deltog i det danske møde borgere blev inviteret til at deltage i det danske borgermøde. Invitationerne blev sendt til et udsnit af befolkningen, fundet ved udtræk fra Folkeregisteret. 461 sagde ja til at deltage. Det er den højeste svarprocent Teknologirådet nogensinde har oplevet på invitationer til borgermøder. Af de 461 blev 100 udvalgt med henblik på at sikre den bedst mulige repræsentativitet. På selve dagen deltog 47 kvinder og 49 mænd. Med hensyn til alder var halvdelen under 50 år med flest (36) i aldersgruppen år - resten var over 50. Der var 51 fra Sjælland og Bornholm, 45 fra Fyn og Jylland. 66 bor i byer, og 30 på landet. Deltagernes uddannelsesbaggrund er meget blandet, butiksassistent, revisor, skolelærer, HTX-studerende, smed, sætteskipper og meget mere generelt er uddannelsesniveauet højere end i befolkningen som helhed Også udviklingslande vil gå langt I udviklingslandene som helhed er 80 procent meget bekymrede, og kravet om en aftale med stærke sanktioner som går videre end 2-gradersmålet har større opbakning end i Danmark. I Kina er der generelt noget større usikkerhed og knap så stærk støtte til en ambitiøs aftale med stærke sanktioner som i Danmark. Det er dog kun et lille mindretal, der mener, at udviklingslandene ikke skal påtage sig bindende reduktionsmål, sådan som den kinesiske regering ellers officielt fastholder. 41 procent af de kinesiske deltagere går ind for, at de store udviklingslande med høje udledninger ikke alene skal begrænse stigningen i deres udledninger, men faktisk vende stigningen til et fald. Der er dog stor afstand til det danske borgermøde, hvor det store flertal mente, at lande som Kina skal have samme forpligtelser som i-landene, eller i hvert fald skære deres udledninger ned. Når det kommer til finansieringen, mener kineserne i højere grad end danskerne, at de rige lande skal betale. De fleste kinesere svarer dog, ligesom næsten alle danskere, at lande som Kina selv skal være med til at betale til fattigere lande. Demokratisk underskud Teknologirådet har gennem 20 år udviklet metoderne til at inddrage borgerne i vurderingen af komplicerede spørgsmål om teknologierne og deres udvikling.»i Europa oplever vi en mangel på offentlighed. Den bliver ikke mindre af, at beslutningerne rykkes op på globalt plan,«siger Teknologirådets sekretariatschef, Lars Klüver. Det gælder ikke kun for klimaet, men også for verdensøkonomi og frihandel, bæredygtighed, fattigdom, sygdomme og befolkningsvækst. Teknologivurdering skal ikke overlades til eksperterne. Med borgerhøringer, konsensuskonferencer og nu med idéen om de globale borgermøder søger Teknologirådet at indføre et lag mellem den ofte polariserede debat i medierne og den hjemlige debat ved middagsbordet, eller hvor man nu sidder privat og danner sig sine meninger, forklarer Lars Klüver. I Danmark er det ret almindeligt at søge borgerne inddraget i beslutningerne, og FN s Århuskonvention fastslår, at det bør ske i alle lande. Men betydningen af det varierer fra land til land.»i Indien er det en stor udfordring, at få dem med en forkert plet i panden til at snakke med dem, der har en rigtig plet i panden. I Japan er det i sig selv en stor oplevelse at mødes i øjenhøjde. Tænk at diskutere på lige fod med en ekspert, en ældre professor! I Kina har det i sig selv en særlig mening, at man gør det og at det tillades,«påpeger Lars Klüver. I nogle af landene var det første gang, man deltog i et projekt med borgerinddragelse.»vores samarbejdspartnere forstod godt idéen med det, men nogle af dem troede i begyndelsen, at dette 4

5 var led i en klimakampagne, som gik ud på at mobilisere civilbefolkningen og få den til at rykke i en bestemt retning. Det er det jo ikke. Vi skal ikke fortælle borgerne, hvad de skal mene. De skal fortælle os, hvad de mener,«siger projektleder Bjørn Bedsted. Hvor kom pengene fra? Word Wide Views on Global Warming er arrangeret af Teknologirådet i samarbejde med Det Danske Kulturinstitut. De danske og norske udenrigsministerier har hver bevilget en million kroner, øremærket til at finansiere de fattigste landes deltagelse i det globale borgermøde. De øvrige partnerlande har selv finansieret deres deltagelse. Hvis du vil vide mere om projektet: Koordinator på hele World Wide Views on Global Warming er Bjørn Bedsted, tlf Læs om projektet på Fra Rådet til tinget udgives af Teknologirådets sekretariat. Redaktør Ida Leisner. Dette nummer er skrevet af freelancejournalist Ebbe Sønderriis. De sidste fem numre af Fra rådet til tinget Nr. 263: Jagten på det idelle fødevaremærke Nr. 262: Teknologi og marginalisering Nr. 261: Et 91-strenget AF-system Nr. 260: Trængsel og kørselsafgift Nr. 259: Prise vil passe på privatlivet Fra rådet til tinget stilles alene til rådighed for visning/læsning. Det er ikke tilladt at kopiere, hverken på papir, elektronisk eller i digital form. Der må dog tages kopi til egen personlig brug, jf. Ophavsretslovens 12. Der må kun citeres med kildeangivelse og kun linkes til visninger på måder, der fører hen til Teknologirådets hjemmeside. Yderligere rettigheder til materialet kan aftales ved henvendelse til redaktør Ida Leisner 5

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

20. februar 2008. Projektbeskrivelse WORLD WIDE VIEWS ON GLOBAL WARMING

20. februar 2008. Projektbeskrivelse WORLD WIDE VIEWS ON GLOBAL WARMING 20. februar 2008 Projektbeskrivelse WORLD WIDE VIEWS ON GLOBAL WARMING FN s klimatopmøde i København i 2009 finder sted i perioden 30. november til 11. december 2009. Der forventes ministerdeltagelse fra

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Tema 2 Miljø COP15 1

Tema 2 Miljø COP15 1 Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-okt. Udskrevet:

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-okt. Udskrevet: Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen Markedsblik - Eksportmarkederne 2015-2016 Udskrevet: 2017.01.09 Fødevareklyngen 2015 2016 2015 2016 Samlet eksport 131.412 128.801 Fødevarer 7.546.562 7.129.230

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Caspar Olausson, klimachefforhandler Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK

VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK 26 AU-GUSTUS NR. 1 28 AF HANS PLAUBORG VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK AU-GUSTUS NR. 1 28 27 FOTO: SCANPIX 28 AU-GUSTUS NR. 1 28 FOTO: LARS KRUSE/AU-FOTO VÆRKTØJSKASSEN HANDEL

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-juni 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: august 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni 2016

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-maj 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juli 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: maj 2016

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar september 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-september 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: november 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-august 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: oktober 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: august

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

GEOS. 1.1 Sydafrika og guldet (2) RÅSTOFFER GULD I SYDAFRIKA GULD

GEOS. 1.1 Sydafrika og guldet (2) RÅSTOFFER GULD I SYDAFRIKA GULD RÅSTOFFER GULD I SYDAFRIKA GULD 1.1 Sydafrika og guldet (2) Dette cirkeldiagram viser verdens 10 største guldproducenter og deres andel af verdens guldproduktion. Uzbekistan 3,0 % Andre 35,2 % Kina 11,8

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: marts 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar 2016

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt S AM L E N OT AT Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rådsmøde (miljø) den 19. december 2011 8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP17

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20 6,00 2,50 60 kr. Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20

Læs mere

En identitet, Et navn. Jenk skifter navn til ebmpapst. ebm-papst Mulfingen GmbH & Co. KG. ebm-papst Denmark ApS

En identitet, Et navn. Jenk skifter navn til ebmpapst. ebm-papst Mulfingen GmbH & Co. KG. ebm-papst Denmark ApS En identitet, Et navn ebm-papst Mulfingen GmbH & Co. KG ebm-papst Denmark ApS Bachmühle 2 D-74673 Mulfingen Phone +49 7938 81-0 Fax +49 7938 81-110 info1@de.ebmpapst.com Vallensbækvej 21 DK 2605 Brøndby

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Lynvejledning. Pro Focus UltraView. Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside.

Lynvejledning. Pro Focus UltraView. Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside. Lynvejledning Pro Focus UltraView Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside. Besøg: www.bkmed.com/customer service/user manuals Før du tager scanneren i brug, bør du

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Europaudvalget Info-note - I 20 Offentlig

Europaudvalget Info-note - I 20 Offentlig Europaudvalget Info-note - I 20 Offentlig Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den dec 7, 2004 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Oprettelsen af en parlamentarisk

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges. Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,

Læs mere

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,

Læs mere

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International 1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Highlights PwC s CEO Survey 2017

Highlights PwC s CEO Survey 2017 Highlights PwC s CEO Survey 2017 Få overblik over de danske og globale toplederes forventninger til vækst i verdensøkonomien og i deres egen virksomhed. Få desuden indblik i, hvilke vækstmarkeder de globale

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Highlights PwC s CEO Survey 2017

Highlights PwC s CEO Survey 2017 Highlights PwC s CEO Survey 2017 Få overblik over de danske og globale toplederes forventninger til vækst i verdensøkonomien og i deres egen virksomhed. Få desuden indblik i, hvilke vækstmarkeder de globale

Læs mere

PwC s Global CEO Survey 2016 Danske resultater

PwC s Global CEO Survey 2016 Danske resultater PwC s Global CEO Survey 2016 Danske resultater Om PwC s Global CEO Survey 2016 PwC s Global CEO Survey er en af verdens førende toplederundersøgelser og er i år gennemført for 19. gang. Flere end 1.400

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v.

Lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. LOV nr 431 af 16/05/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-711-0041 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1007 af 24/10/2012

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-sep. Udskrevet:

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-sep. Udskrevet: Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen Markedsblik - Eksportmarkederne 2012-2013 Udskrevet: 2013.12.09 Fødevareklyngen 2012 2013 2012 2013 Samlet eksport 109.421 117.382 Fødevarer 5.724.769 6.112.287

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser 2001 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2001 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016. i et Afghanistan 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Albanien 3,16 7,32 7,32 11,20 4,12 3,20 60,00 Algeriet 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Amerikanske Jomfruøer 3,16 * 9,56 * 9,56 11,20 9,56

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL 1999 - TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har med virkning fra 1. april

Læs mere