Borgere ønsker klimaaftale nu

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgere ønsker klimaaftale nu"

Transkript

1 Nr. 264 oktober 2009 Borgere ønsker klimaaftale nu Borgere fra Danmark og hele verden er enige: Det er vigtigt at få en bindende aftale på COP15 Forpligtende aftale > Moderate danskere > Et redskab for globalt demokrati > De danske deltagere i World Wide Views on Global Warming ønsker en stærkt forpligtende aftale vedtaget på klimakonferencen i København. Alle lande skal deles om ansvaret, forskningen skal styrkes og der skal skaffes penge til hurtig spredning af grøn teknologi, også til de fattige lande. De danske borgeres krav går videre end de fleste regeringer i verden men de er dog mere moderate end borgernes krav i mange andre lande Flere og flere vigtige beslutninger træffes globalt, langt fra de mennesker, de vedrører. Verdensborgerne har brug for et forum hvor de kan udvikle deres synspunkter og derfra sende signaler til verdens politikere. World Wide Views er et skridt på vej mod en global offentlighed Dette nummer af Fra rådet til tinget bygger på Teknologirådets borgertopmøde om klima på Københavns Rådhus 26. september. Mødet var et af 44 borgermøder, som fandt sted i 38 lande i løbet af samme døgn. Resultaterne af World Wide Views kan ses på hvor man kan læse mere om hele projektet. På et borgermøde i København den 26. september tog 100 danskere stilling til de svære spørgsmål om den globale opvarmning og de kommende beslutninger på FN s klimakonference i København i december. I det samme døgn fandt 43 andre fuldstændig tilsvarende borgermøder sted i 37 andre lande verden rundt. Det begyndte i Australien, længe før danskerne stod op, og sluttede i Californien 26 timer senere. I alt ca borgere deltog i World Wide Views on Global Warming. Budskabet fra de hundrede danske deltagere er klart og tydeligt. Det haster meget at få vedtaget en ny klimaaftale, mener 97 procent af dem. Regeringen bør give aftalen høj prioritet, siger 100 procent. På verdensplan mener 9 ud af 10 deltagere det samme: Det haster og det bør have høj prioritet. Borgerinddragelse, nu også globalt Det er første gang, Teknologirådets metoder til borgerinddragelse bliver brugt i et verdensomspændende projekt, og World Wide Views on Global Warming kan ses som et bidrag til at etablere en global offentlighed. Resultaterne kan bruges af alle politisk interesserede til at pejle, hvad almindelige mennesker verden over mener om klimapolitikken, når de får lejlighed til at sætte sig ind i tingene og drøfte problemerne med hinanden. 1

2 Metoden i World Wide Views Metoden til at få borgernes holdninger frem i World Wide Views er specielt udviklet til projektet, men bygger på Teknologirådets andre metoder til borgerinddragelse. Metoder som gør det muligt at skabe en gensidig debat og få svar på spørgsmål om komplicerede sammenhænge, som ikke kan belyses ved hjælp af almindelige meningsmålinger. For eksempel har de deltagere verden rundt dannet sig en mening om, hvorvidt i- landene skal skære deres udledninger af drivhusgasser ned med procent i år 2020.»Sådan et spørgsmål kan man ikke stille i en almindelig meningsmåling og gå ud fra at folk forstår det,«påpeger projektleder Bjørn Bedsted. Deltagerne var udvalgt, så de afspejlede den befolkningsmæssige sammensætning i de lande eller regioner, hvor møderne blev afholdt. De fik fælles viden i form af en 40 siders pjece og fire videoer. Begge dele bygger på forskning, der er vurderet af FN s Klimapanel og på oplysninger, der er tilgængelige i FN s Klimasekretariat. Arrangørerne af de 44 borgermøder deltog på forhånd i et fælles træningsseminar med henblik på at sikre ensartede møder og sammenlignelige resultater. I løbet af dagen drøftede deltagerne de mange problemstillinger i mindre grupper. Efter hver af de fire runder gav deltagerne individuelt deres svar på spørgsmålet der var sat til debat. Vi beder deltagerne om at lytte til hinanden og afklare argumenterne for og imod. Men de stemmer hver for sig, og vi har været meget omhyggelige med at sige til dem, at de skal følge deres egen overbevisning, understreger Bjørn Bredal. Ved dagens slutning formulerede hver gruppe dog en fælles anbefaling til de delegerede ved klimakonferencen i København. Resultaterne fra World Wide Views, fra alle de deltagende lande, blev straks offentliggjort på hjemmesiden wwviews.org. Resultaterne bliver dybdeanalyseret med henblik på overdragelse af en samlet rapport til de delegerede fra alle deltagende lande. Beskedne danskere På spørgsmålet om, hvor meget de vidste om klimaforandringerne og deres konsekvenser før de sagde ja til at deltage i World Wide Views, svarer kun 15 procent af de beskedne danskere, at de vidste en masse, mens en tredjedel siger, at de kun vidste lidt eller slet ingen ting. I de fleste andre lande mente deltagerne at vide mere. Det næste spørgsmål blev stillet på baggrund af den viden, deltagerne blev præsenteret for og de diskussioner de havde ved deres bord, og det lød: Hvor bekymret er du så nu for klimaforandringer? 27 procent af danskerne svarer at de er meget bekymrede, 52 procent er ret bekymrede, 21 procent er ikke eller kun en anelse bekymrede. Hvilke lande var med? Udover Danmark var der World Wide Views borgermøder i følgende 37 lande: Australien, Bangladesh, Belgien, Bolivia, Brasilien, Cameroun, Canada, Chile, Egypten, Etiopien, Finland, Frankrig, Holland, Indien (Delhi, Bangalore), Indonesien (Jakarta, Makassar), Italien, Japan, Kina, Malawi, Maldiverne, Mali, Mocambique, Norge, Rusland, Saint Lucia, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Taiwan, Tyskland, Uganda, Uruguay, USA (Arizona, Californien, Colorado, Georgia, Massachusetts), Vietnam, Østrig. Støtte til vidtgående klimaaftale Bekymringen er større i resten af verden end i Danmark med Japan og Rusland som markante undtagelser. I gennemsnit siger 62 procent af deltagerne verden over, at de er meget bekymrede. Størst er bekymringen i Bolivia, Mali, Malawi, Mocambique og Sydafrika hvor mere end 90 procent erklærer sig meget bekymrede. Hvis nogen så nærer bekymring for danskernes opbakning til en klimaaftale med klare og vidtgående forpligtelser, bliver den dog afkræftet af svarene på de to næste spørgsmål. Halvdelen af de danske deltagere støtter EU s erklærede målsætning: At begrænse den globale opvarmning til to grader over det førindustrielle niveau. Den anden halvdel af deltagerne, 45 procent, går også ind for dette mål, men de mener, at det ikke er nok. Opvarmningen bør begrænses til det nuværende niveau eller helt neutraliseres, så man vender tilbage til det førindustrielle niveau, siger de. I stærk kontrast til de mange regeringer verden over, som vægrer sig ved at afgive suverænitet og knytte sanktioner til deres forpligtelser, mener 45 procent af de danske deltagere ligesom halvdelen af deltagerne i resten af verden at straffen for at smyge sig uden om sine forpligtelser skal være så hård, at der ikke er noget at vinde derved. Krav om stærke forpligtelser FN s klimapanel har vurderet, at udledningerne af drivhusgasser fra de såkaldte Annex I-lande, 2

3 dvs. USA, Canada, Japan, Australien, New Zealand og næsten alle lande i Europa inklusive Rusland, skal begrænses med procent i år 2020 sammenlignet med 1990, for at gøre det muligt at nå 2-graders målet. Den målsætning fik støtte fra 66 procent af de danske deltagere. 30 procent mente, at udledningerne skal begrænses mere end 40 procent. De tilsagn, Annex I-landene har givet indtil nu, vil sammenlagt begrænse udledningerne mindre end 25 procent. Mere end halvdelen af deltagerne mente desuden at de store udviklingslande med betydelig økonomisk indkomst og omfattende udledninger (f.eks. Brasilien, Kina, Indien, Indonesien, Mexico, Saudi-Arabien og Sydafrika) bør forpligtes til reducere deres udslip i forhold til hvor rige de er og hvor store deres udledninger er. De nævnte landes regeringer mener, at det er at gå for vidt. 29 procent af deltagerne i World Wide Views mente, at man bør gå videre. Lavindkomstlande som Maldiverne, Mali, Bolivia, og Filippinerne skal have mulighed for at øge deres udledninger men begrænse stigningen i forhold til hvor rige de er og hvor stort deres udslip er, mente 70 procent af de danske deltagere. Alle skal dele ansvaret Dagens sidste spørgsmål handlede om økonomi. Et stort flertal gik ind for stigende priser på fossile brændsler (kul, olie og gas), enten i alle lande (34 procent) eller i alle lande undtagen lavindkomstlande (42 procent). 16 procent var imod prisregulering. Næsten alle går ind for, at der oprettes et globalt finansieringssystem som tilvejebringer støttemidler til at lette udviklingslandenes tilpasning og omlægning af deres energisystemer. Alle lande undtagen de mindst udviklede skal være med til at finansiere tilpasningen og omstillingen under hensyn til deres udledninger, indkomster og befolkningens størrelse, mente de fleste af de danske deltagere. Ved dagens slutning formulerede alle grupper en kort skriftlig anbefaling. De gennemgående træk ved de femten danske anbefalinger er, at det haster med en stærk og bindende, ambitiøs klimaaftale, der hurtigt fører til nedskæring af drivhus-udledningerne. Alle skal tage ansvar og alle skal bære deres del af byrderne, så godt de kan, men de velhavende lande skal føre an. De danske deltagere lægger stor vægt på forskning og udvikling af alternativ energi. CO 2-afgifterne skal op og en global klimafond skal støtte en hurtig udbredelse af ny teknologi til alle lande. Større krav i vore nabolande Danskerne lægger op til en vidtgående klimapolitik, sammenlignet med de aktuelle forhandlinger. Men deltagerne i mange andre lande vil gå videre, og bekymringen for klimaforandringer er stor i de øvrige nordiske lande og Tyskland. Dagsorden for COP 15 og spørgsmål til borgerne De spørgsmål de ca borgere skulle tage stilling til, omhandlede emnerne på dagsordenen for COP15 altså de centrale spørgsmål, der forventes at blive forhandlet. Det drejer sig om følgende: Fælles vision for handlinger på langt sigt Herunder globale mål for reduktion af udledninger inden midten af det 21. århundrede Bindende mål for reduktioner Herunder de lande, som allerede er medlemmer af Kyoto-protokollen samt USA og andre lande med høj udledning og stor kapacitet til at skære ned på deres udledninger. Begrænsning af udledninger fra andre lande Særligt fokus på store mellemindkomstlande med høje udledninger. Tilpasning Samarbejde og støtte til opbygning af kapacitet, der sætter lande i stand til at håndtere negative konsekvenser af klimaforandringer. Teknologioverførsel Samarbejde og støtte til udvikling og hurtig overførsel af klimasikre teknologier med lavt kulstofforbrug. Økonomi og finansiering COP15 skal beslutte, hvordan der skaffes økonomiske midler til finansieringen af tilpasning til klimaforandringer og udbredelse af bedre teknologier. Læs de spørgsmål borgerne debatterede og informationsmaterialet her: I Norge, som ellers ligner Danmark på mange punkter, går et flertal af deltagerne ind for at standse den globale opvarmning på det nuværende niveau og støtter en aftale om nedskæringer på mere end 40 procent i år 2020, med strenge sanktioner, hvis man ikke overholder aftalen. Nordmændene mener, i højere grad end danskerne, at fattige udviklingslande skal undtages fra forpligtelser. Også svenskere og finner vil have skrappere målsætninger og går mere ind for højere priser på olie, kul og gas. Sammenlignet med resten af de rige lande ligger danskernes krav lidt under gennemsnittet, men forskellen er ikke markant. 3

4 Hvad vil amerikanerne? Hvis man, tror, at amerikanerne er fodslæbende i klimaspørgsmålet, må man tro om igen, ifølge de fem borgermøder i USA. Der erklærede deltagerne sig langt mere bekymrede end danskerne, om end de ikke prioriterer en hurtig klimaaftale slet så højt. På spørgsmålet om aftalens langsigtede mål er amerikanerne noget mere polariserede end danskerne. 9 procent kan godt acceptere en temperaturstigning på mere end to grader. Til gengæld er der dobbelt så mange som i Danmark, der kræver en meget radikal omstilling. Hele 21 procent, hver femte amerikaner, går ind for at føre verdens klima tilbage til tilstanden før den industrielle revolution. Om USA så selv skal gøre noget ved det? Ja, faktisk siger 31 procent af amerikanerne, ligesom danskerne, at udledningerne i 2020 skal beskæres med mere end 40 procent, mens lidt over halvdelen mener, at nedskæringer på mellem 25 og 40 procent er passende. Kun seks procent af amerikanerne siger, ligesom præsident Barack Obama og flertallet i Repræsentanternes Hus, at en nedskæring til nogle få procent under niveauet i 2020 må være nok i første omgang! Danskerne går mere ind for højere pris på fossile brændsler og økonomisk støtte til den fattige del af udviklingslandene end amerikanerne. Hvem blev inviteret og deltog i det danske møde borgere blev inviteret til at deltage i det danske borgermøde. Invitationerne blev sendt til et udsnit af befolkningen, fundet ved udtræk fra Folkeregisteret. 461 sagde ja til at deltage. Det er den højeste svarprocent Teknologirådet nogensinde har oplevet på invitationer til borgermøder. Af de 461 blev 100 udvalgt med henblik på at sikre den bedst mulige repræsentativitet. På selve dagen deltog 47 kvinder og 49 mænd. Med hensyn til alder var halvdelen under 50 år med flest (36) i aldersgruppen år - resten var over 50. Der var 51 fra Sjælland og Bornholm, 45 fra Fyn og Jylland. 66 bor i byer, og 30 på landet. Deltagernes uddannelsesbaggrund er meget blandet, butiksassistent, revisor, skolelærer, HTX-studerende, smed, sætteskipper og meget mere generelt er uddannelsesniveauet højere end i befolkningen som helhed Også udviklingslande vil gå langt I udviklingslandene som helhed er 80 procent meget bekymrede, og kravet om en aftale med stærke sanktioner som går videre end 2-gradersmålet har større opbakning end i Danmark. I Kina er der generelt noget større usikkerhed og knap så stærk støtte til en ambitiøs aftale med stærke sanktioner som i Danmark. Det er dog kun et lille mindretal, der mener, at udviklingslandene ikke skal påtage sig bindende reduktionsmål, sådan som den kinesiske regering ellers officielt fastholder. 41 procent af de kinesiske deltagere går ind for, at de store udviklingslande med høje udledninger ikke alene skal begrænse stigningen i deres udledninger, men faktisk vende stigningen til et fald. Der er dog stor afstand til det danske borgermøde, hvor det store flertal mente, at lande som Kina skal have samme forpligtelser som i-landene, eller i hvert fald skære deres udledninger ned. Når det kommer til finansieringen, mener kineserne i højere grad end danskerne, at de rige lande skal betale. De fleste kinesere svarer dog, ligesom næsten alle danskere, at lande som Kina selv skal være med til at betale til fattigere lande. Demokratisk underskud Teknologirådet har gennem 20 år udviklet metoderne til at inddrage borgerne i vurderingen af komplicerede spørgsmål om teknologierne og deres udvikling.»i Europa oplever vi en mangel på offentlighed. Den bliver ikke mindre af, at beslutningerne rykkes op på globalt plan,«siger Teknologirådets sekretariatschef, Lars Klüver. Det gælder ikke kun for klimaet, men også for verdensøkonomi og frihandel, bæredygtighed, fattigdom, sygdomme og befolkningsvækst. Teknologivurdering skal ikke overlades til eksperterne. Med borgerhøringer, konsensuskonferencer og nu med idéen om de globale borgermøder søger Teknologirådet at indføre et lag mellem den ofte polariserede debat i medierne og den hjemlige debat ved middagsbordet, eller hvor man nu sidder privat og danner sig sine meninger, forklarer Lars Klüver. I Danmark er det ret almindeligt at søge borgerne inddraget i beslutningerne, og FN s Århuskonvention fastslår, at det bør ske i alle lande. Men betydningen af det varierer fra land til land.»i Indien er det en stor udfordring, at få dem med en forkert plet i panden til at snakke med dem, der har en rigtig plet i panden. I Japan er det i sig selv en stor oplevelse at mødes i øjenhøjde. Tænk at diskutere på lige fod med en ekspert, en ældre professor! I Kina har det i sig selv en særlig mening, at man gør det og at det tillades,«påpeger Lars Klüver. I nogle af landene var det første gang, man deltog i et projekt med borgerinddragelse.»vores samarbejdspartnere forstod godt idéen med det, men nogle af dem troede i begyndelsen, at dette 4

5 var led i en klimakampagne, som gik ud på at mobilisere civilbefolkningen og få den til at rykke i en bestemt retning. Det er det jo ikke. Vi skal ikke fortælle borgerne, hvad de skal mene. De skal fortælle os, hvad de mener,«siger projektleder Bjørn Bedsted. Hvor kom pengene fra? Word Wide Views on Global Warming er arrangeret af Teknologirådet i samarbejde med Det Danske Kulturinstitut. De danske og norske udenrigsministerier har hver bevilget en million kroner, øremærket til at finansiere de fattigste landes deltagelse i det globale borgermøde. De øvrige partnerlande har selv finansieret deres deltagelse. Hvis du vil vide mere om projektet: Koordinator på hele World Wide Views on Global Warming er Bjørn Bedsted, tlf Læs om projektet på Fra Rådet til tinget udgives af Teknologirådets sekretariat. Redaktør Ida Leisner. Dette nummer er skrevet af freelancejournalist Ebbe Sønderriis. De sidste fem numre af Fra rådet til tinget Nr. 263: Jagten på det idelle fødevaremærke Nr. 262: Teknologi og marginalisering Nr. 261: Et 91-strenget AF-system Nr. 260: Trængsel og kørselsafgift Nr. 259: Prise vil passe på privatlivet Fra rådet til tinget stilles alene til rådighed for visning/læsning. Det er ikke tilladt at kopiere, hverken på papir, elektronisk eller i digital form. Der må dog tages kopi til egen personlig brug, jf. Ophavsretslovens 12. Der må kun citeres med kildeangivelse og kun linkes til visninger på måder, der fører hen til Teknologirådets hjemmeside. Yderligere rettigheder til materialet kan aftales ved henvendelse til redaktør Ida Leisner 5

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges. Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

"Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein)

Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere. (A. Einstein) As easy as that. 12345 "Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein) 12345 Lenze gør meget enklere. Tidens hurtige udvikling har mange udfordringer til os. I fremtiden

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Priserne er gældende fra 1. juli 2013 Alle priser i danske kroner inklusiv moms. * Visse operatører tager en ekstra afgift for samtaler i deres net i udlandet.

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser 2014 Cirkulære af 18. december 2014 Modst. nr. 067-14 J.nr. 2014-1753-0003 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Version 1.1 re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning... 2 Sådan kommer du i gang... 3 Sådan sender du fakturaer til Nordea... 6 Sådan modtager du filer fra Nordea... 9

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser 2013 Cirkulære af 20. december 2013 Modst.nr. 055-13 J.nr. 2013-1753-001 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Quantum View Manage Administratorvejledning

Quantum View Manage Administratorvejledning Januar 2010 2010 United Parcel Service of America, Inc. UPS, UPS varemærke og den brune farve er varemærker tilhørende United Parcel Service of America Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jabra Speak 410. Brugervejledning. www.jabra.com

Jabra Speak 410. Brugervejledning. www.jabra.com Jabra Speak 410 Brugervejledning indholdsfortegnelse TAK...3 Produktoversigt...3 OVERSIGT...4 Installation og konfiguration...4 Daglig brug...5 Hvis du får brug for hjælp...6 2 TAK Tak for, at du har købt

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Arla på Sønderhøj Merværdi ved optimering af de fysiske rammer. v/facilitychef Hardy Kjærgaard, Arla

Arla på Sønderhøj Merværdi ved optimering af de fysiske rammer. v/facilitychef Hardy Kjærgaard, Arla Arla på Sønderhøj Merværdi ved optimering af de fysiske rammer v/facilitychef Hardy Kjærgaard, Arla Kort om Arla Arla Foods er verdens 8. største mejeriselskab og verdens største leverandør af økologiske

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Værdipapirhandel og depot Kurtage aktier og investeringsbeviser

Værdipapirhandel og depot Kurtage aktier og investeringsbeviser Af kursværdi Danske aktier samt aktiebaserede investeringsbeviser min. 29 kr. Aktier fra Sverige min. 175 kr. handel via netbank 0,17 % min. 75 kr. handel via netbank 0,17 % Aktier fra Norge og Finland

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Unge på udvekslingsophold evalueringsrapport for skoleåret 2009/2010

Unge på udvekslingsophold evalueringsrapport for skoleåret 2009/2010 Rapport Unge på udvekslingsophold evalueringsrapport for skoleåret 2009/2010 Om tilskud til udvekslingsophold for unge under 18 år giver et tilskud på 10.000 kr. til unge under 18 år, som tager på et udvekslingsophold

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015. samtaler Afghanistan 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Albanien 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80 2,00 48,00 Algeriet 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Andorra 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed SafeCom er repræsenteret af certificerede partnere i: Australien Danmark England Finland Frankrig Holland Hong Kong Indonesien Irland

Læs mere

Huller i Kyotoaftalen

Huller i Kyotoaftalen Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 December 2002 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 x Ultimo juli 2001 var der i Århus Amt 51 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere