NYMINDEGAB/BLÅBJERG MUSEUMSFORENING

Transkript

1 NYMINDEGAB/BLÅBJERG MUSEUMSFORENING Med dette lille hæfte vil Nymindegab/Blaabjerg Museumsforening gerne introducere sig selv og fortælle lidt om foreningens formål og daglige virke. Vi vil desuden bruge hæftet til at hverve flere medlemmer samt fortælle nogle anekdoter og småtræk fra egnen og dens farverige historie. Museumsforeningen for Nymindegab og Blåbjerg blev oprettet ved en stiftende generalforsamling på Nymindegab Kro den 28. maj, Foreningens formål er at støtte Den Selvejende Institution Nymindegabmalerne-Blaabjerg Museum i arbejdet med at fremme interessen for egnens lokalhistorie og for de malere, der har eller har haft tilknytning til egnen. Foreningen kastede sig straks ind i arbejdet med at forberede etableringen og udbygningen af et egentligt museum i Nymindegab. Museumsbygningen som den fremstår efter restaureringen Museet blev indviet den 1. juli 2006 og blev fra starten en attraktion for såvel turister som fastboende. Nu, i museumsforeningens fjerde år, er der over 100 registrerede medlemmer, hvoraf langt de fleste repræsenterer husstande med to personer. 1

2 Mange af foreningens medlemmer har meldt sig som aktive deltagere i museets fysiske vedligeholdelse og som deltagere i de forskellige aktiviteter, som museets daglige ledelse iværksætter for at give de besøgende en oplevelse af livet på egnen i mellemkrigstiden. Af sådanne aktiviteter er der i øjeblikket følgende i støbeskeen: Møllen skal repareres og bringes i en stand, hvor møllevingerne kan dreje og derved virke som drivkraft til remskiver og hjul, der kan bruges i et arbejdende tømrerværksted. Der er allerede anlagt en nedsænket køkkenhave en have, der er anlagt i en fordybning ca. en meter under niveau, så vestenvinden ikke svider bladene på de sarte grønsager. Der er opsat tre bistader, hvor bierne er flyttet ind, og det vil senere på året vise sig, om de har udnyttet områdets flora til produktion af honning. Det gamle murstenshus (Anna Lassens hus) skal sættes i en stand, som det så ud for ca. 70 år siden. Der anlægges en bålplads, så gæsterne f.eks. kan bage snobrød, riste pølser o.l. Der planlægges forskellige aktiviteter, der viser, hvordan dagliglivet er gået med f.eks. fiskeri, rengøring og reparation af net, røgning og tørring af fisk. Hvis det er muligt, oprettes der en lille hønsegård, så gæsterne, måske især børnene, kan følge med i, hvordan de fodres og passes. Skitse af museet med møllen, som de forventes at fremstå, når alt er på plads 2

3 Noget tyder på, at et af Lauritz Tuxens foretrukne motiver var trankogerskerne. Når fiskeriet var overstået kogte kvinderne tran af den lever, de fik som delvis betaling for deres indsats i fiskesæsonen. Lønnepigen blev udgravet af Nationalmuseet i Resterne af Lønnepigen er indtil videre den ældst bevarede personlighed, der er fundet på disse kanter, og hun og historien omkring fundet af hende og de senere gravfund i området indtager fortjent en fremtrædende plads i Nymindegab Museums arkæologiske samling. Dragten siges at være den ældste farvede klædedragt nord for Alperne. (tegning af Erik Bach) Cykelstien, som vi i dag kender den, er et levn fra 2. Verdenskrig. Lokalt er denne del af cykelstien kendt som baneslugten. Læs omstående hvorfor. 3

4 NYMINDEGAB OG OMEGN I almindelighed snakker man om Nymindegab, som om den altid har været her. Dog er der ikke rigtig nogen, der ved, hvornår byen eller fiskerlejet egentlig blev grundlagt. Her kommer en lille oversigt over nabolaget, som det har formet sig, og som det fremstår i dag. Blandt de lokale går byen og området omkring under betegnelsen Æ Gaff eller hullet, som betegner det hul i klitterne, hvorigennem Ringkøbing Fjord kom af med det vand, der løb ind fra åerne, først og fremmest Skjern Å, som afvander over 10 % af Jyllands samlede areal. Imidlertid ved man, at der har været drevet fiskeri fra Nymindegab fra i hvert fald slutningen af 1700-tallet. Da havde fjordens udløb bevæget sig helt ned i den sydligste ende af Ringkøbing Fjord, og, i modsætning til andre steder på vestkysten, hvor fiskerne måtte slæbe deres både op på stranden, kunne fiskerne her sejle ind i læ bag klitterne og ankre op i stedet for at trække kutterne på land. Fra begyndelsen af 1800-tallet og de næste ca. 75 år var Nymindegab et betydeligt fiskerleje, som beskæftigede omkring 400 personer. Uheldigvis fortsatte gabets vandring mod syd, og omkring 1890 var udløbet flyttet helt ned til Houstrup, hvorfra der var temmelig langt til Nymindegab. En del af fiskerne flyttede til Houstrup, andre blev boende, men det helt store fiskeeventyr var overstået. I slutningen af 1800-tallet begyndte man at eksperimentere med at låse udløbet fast tættere på Nymindegab. Det blev aldrig rigtig nogen succes, men i 1931 lykkedes det endelig at åbne et gennemløb med en sluse i Hvide Sande. Dermed var en epoke slut for Nymindegab som fiskerby, og en ny startede for Hvide Sande. Der blev gjort flere forsøg på at grave et gennemløb ved Nymindegab og holde det åbent. Man anlagde endog flere dæmninger over fjorden i udløbet for at spærre for gennemløbet ved Houstrup, en af dem ligger imellem Nymindegab og Gammel Gaff, hvor Folmers Bro vidner om et mislykket forsøg. Et andet og mere holdbart er faktisk vejen, vi kører ad for at komme nordpå fra Nymindegab. Denne dæmning blev færdig i 1915 og holder altså stadig. Herefter holdt man åbent imellem hav og fjord ved Nymindegab indtil 1931, hvor slusesystemet og havnen ved Hvide Sande som sagt blev færdigt og indviet. 4

5 Besøgende til Nymindegab kan ikke undgå at bemærke at, bortset fra enkelte huse langs hovedvejen er det meste af landskabet nord for vejen indhegnet. Og den store indkørsel med skilderhus og røde lygter og stopskilte er heller ikke til at overse. Det er Nymindegablejren, som lægger beslag på flere hundrede hektar nord for Nymindegab. Lejren blev opført under 2. Verdenskrig i forbindelse med etableringen af forsvarsværkerne langs Vesterhavet. Efter krigens slutning blev lejranlægget overtaget af Indenrigsministeriet. Nymindegablejren har været uddannelsessted for hæren siden I 1949 blev Hjemmeværnsskolen etableret. Der er desuden et stort og moderne kampvognsværksted. Igennem tiderne har en stor del af danske værnepligtige gennemført mere eller mindre realistiske øvelser i terrænet omkring Nymindegab og med Nymindegablejren som base. I mange år var Nymindegablejren Blaabjerg Kommunes største arbejdsplads. I øjeblikket synes lejrens umiddelbare fremtid noget usikker, og der gisnes en del om, hvad der skal ske med de store arealer, hvis Forsvaret og Indenrigsministeriet en dag beslutter, at der ikke længere er brug for Nymindegablejren Redningsvej er Nymindegabs mondæne strøg selvom der næsten ikke bor nogen. Her ligger de ældste af sommerhusene; her er strenge servitutter på byggestil; her koster grundene alene mere end et helt hus koster i resten af byen. Sådan er det nu til dags. For 100 år siden og tidligere, da Nymindegab var fiskerleje, hed Redningsvej Bod-vejen, hvor fiskerboderne, eller Esehusene, var placeret i sirlige rækker. Samtidig med, at fiskeeventyret stilnede af, blev Nymindegab opdaget af byboere, landliggerne, fortrinsvis sjællændere, som fandt, at nogle uger ved Vesterhavet var vederkvægende for sjælen, ungerne og familiefreden. I 1879 kom maleren Laurits Tuxen til Nymindegab og blev aldeles forgabt i natur og mennesker, og et af hans bedst kendte malerier med et trankogeri som motiv, blev til her. Laurits Tuxen blev ikke den sidste maler, der besøgte Nymindegab, mange fulgte efter, bl.a. Oscar Mathiesen, Johannes V. Kristensen, Johannes Larsen og Marie Thyman. Enkelte slog sig ned her, blandt dem var Carl Trier Aagaard, som står for mange af malerierne, der i dag pryder væggene i museet. I 1941 påbegyndte de tyske besættelsestropper opførelsen af adskillige cementkonstruktioner kendt som bunkers ud for Nymindegab. 5

6 Dette var en del af de tyske forsvarsanlæg imod allierede fly. De forladte bunkers kan endnu ses i området. Nogle af dem, som har været gemt i klitterne, er efterhånden faldet ned på stranden, hvor de ligger som dystre monumenter over en tid, som heldigvis stadigt færre har oplevet. Ud over de omtalte bunkers blev der opført en tankspærre, en kraftig mur tværs over vejen til Hvide Sande og videre ind i klitterne. Man var smart nok til at bygge muren der, hvor der i forvejen var et par store vandhuller, nemlig resterne af fjordens sidste åbne gennemløb til havet. Store dele er stadig tilbage af muren, som kan ses ved de to søer, der i dag bliver udnyttet som put- & -take søer. Alt det byggeri krævede, at der blev etableret adgangsveje, og man anlagde derfor en jernbane ud i klitterne. Værnemagten skar simpelthen en rende, kendt som baneslugten, igennem de inderste klitter (fra Ulvedalsvej og vestpå) tværs igennem Redningsvej, og byggede en dæmning ud over fjorden syd for amtsvejen, videre over forbi ørredsøerne og op til det område, hvor Hjemmeværnet og Hæren nu har deres skydestillinger. Denne dæmning og renden ind igennem skoven syd for Nymindegab er nu en del af Cykelsti nr. 1 i det danske cykelstisystem. Cykelsti nr. 1 er også en del af den 6000 km lange Nordsørute. 6

7 Er det ikke lige strandvejr, så tag på opdagelse i den mangfoldige og på mange måder unikke flora, Nymindegab og dens omegn byder på. Også dyrelivet er specielt. Da omegnens beboere er af jægeræt, og da dyr og fugle i generationer har været jaget på forskellige tider i deres tilværelse, hersker der her på egnen et ganske specielt forhold imellem mennesker og dyr. For eksempel: den dag jagten på ænder og gæs går ind, flytter fuglene fra Værnet over hegnet til Tipperne, hvor de er fredede. Hvor man tidligere har set fuglene færdes højt og lavt over hele Tipper/Værnhalvøen, flytter de nu nogle få hundrede meter nordpå og sikrer sig at være over skudhøjde, når de krydser hegnet ind til Værnet. Eller gå på opdagelse efter planter som vandranunkel, gøgeurt, kæruld eller trævlekrone. Egnen huser en mangfoldighed af sjældne planter. Blandt dem er der mange arter af orkideer, som ellers er ukendte i resten af landet. Man kan endda finde insektædende planter i området, f.eks. Soldug. Der er faktisk masser af dem, men da de ikke just glimrer ved deres tiltrækkende ydre, skal man være meget ihærdig og have god tid for at finde dem. En anden form for plantejagt er at finde urter til kryddersnaps. Her er der masser af muligheder. Blåbær, revling, rønnebær og blodrod er blandt de mest almindelige. Mosepors er almindelig visse steder, hvis man ved hvordan, den ser ud. Alle findes i Nymindegabs omegn. Her skal ikke afsløres hvor. Find dem selv og prøv jer frem! 7

8 8