Tillæg Aalborg Kommune, April Side 1 af 35. Erhverv til Bolig, Voerbjergvej incl. Miljørapport med sammenfattende

Transkript

1 Tillæg Erhverv til Bolig, Voerbjergvej incl. Miljørapport med sammenfattende redegørelse Aalborg Kommune, April 2008 Side 1 af 35

2 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg for ændring af erhvervsområde til boligområde - Voerbjergvej Byrådet vedtog den 28. april 2008 kommuneplantillæg for boligområde, Voerbjergvej. Planen består af: Redegørelse og Miljørrapport med sammenfattende redegørelse Kommuneplanramme 2.4.B6 Kommuneplanramme 2.4.B11 Kommuneplanramme 2.4.H1 Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. Har du spørgsmål om planens indhold eller til planens brug er du velkommen til at kontakte Lars Teglgaard, tlf Side 2 af 35

3 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Vejledning tillæg Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere og en række organisationer og foreninger. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer. Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlægger de overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og bydele i Aalborg Kommune. Byrådets langsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Den kommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i de enkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnede udviklingsværktøj, og den er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunale opgaver. Hovedstrukturen må ikke være i strid med Nordjyllands Amts regionplan. Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer i Aalborg Kommune kan anvendes. Rammebestemmelserne må ikke være i strid med hovedstrukturen. Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen. Der kan, med andre ord, ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvornår laves der kommuneplantillæg? De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på baggrund af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Et sådant projekt vil normalt også betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Indsigelsesfristen for et forslag til kommuneplantillæg er mindst 8 uger. Der er samme indsigelsesfrist for et lokalplanforslag, hvilket betyder, at de to planer kan følges ad gennem offentlighedsproceduren. Hvis der er tale om omfattende ændringer, som bryder med kommuneplanens hovedstruktur, eller hvis der er tale om en hovedrevision af kommuneplanen, skal der gennemføres en større offentlighedsprocedure. Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en fordebat for at indkalde ideer, forslag mv. fra offentligheden. Fristen for at afgive ideer mv. er mindst 8 uger. Yderligere skal kommunen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Herefter kan kommunen udarbejde et forslag til kommuneplantillæg. Fristen for at fremsætte indsigelser mod forslaget er også her på mindst 8 uger. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det, som beskrevet ovenfor, i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages tillægget endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for de Side 3 af 35

4 ejendomme, der er omfattet af tillægget. Det endelige kommmuneplantillæg Når byrådet har vedtaget kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det i avisen, er det en del af kommuneplanen. Herefter gælder følgende retsvirkninger: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt Side 4 af 35

5 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Redegørelse samt Miljørapport med sammenfattende redegørelse for tillæg 2.008, Erhverv til Bolig, Voerbjergvej Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan Gældende kommuneplanrammer Forslag til kommuneplanrammer Tillægget vedrører kommuneplanen for Lindholm i den vestlige del af Nørresundby og omfatter tre rammeområder: 2.4.B6 Frederik Raschs Vej mm. 2.4.B11 Anders Mørchs Vej 2.4.H1 Voerbjergvej Baggrunden for ændringen Tillægget er udarbejdet for at ændre anvendelsen for den del af rammeområde 2.4.H1 der ligger øst for Voerbjergvej fra erhverv til boliger. Endvidere for at regulere anvendelsesmulighederne samt etagehøjder og bebyggelsesprocenter. Ændringerne er beskrevet nedenfor. Idéen er opstået under planlægningen af et nyt etageboligområde på Anders Mørchs Vej 4, den nuværende Opel- & Kia-forhandler. Kommunen foretog i den anledning besøg i de omkringliggende virksomheder for at afdække eventuelle miljømæssige konflikter. En af virksomhederne udtrykte ønske om at få mulighed for også at udnytte sin ejendom til boligformål. Herefter besluttede kommunen at rette henvendelse til alle virksomhederne øst for Voerbjergvej, for at høre om der var generel interesse herfor. Også virksomhederne vest for Voerbjergvej blev kontaktet. Fordebat Kommunen besluttede herefter at udsende et debatmateriale, hvor problematikken blev ridset op og man bad om synspunkter og ideer til den videre planlægning. I debatmaterialet oplystes, at flere af de nuværende Side 5 af 35

6 virksomheder øst for Voerbjergvej overvejer at sælge, udflytte eller bygge om. Chancen for at ændre områdets anvendelse inden for en overskuelig tidshorisont er optimal netop nu, før der evt. investeres store beløb i nyt erhvervsbyggeri. Samtidig vil muligheden for at bygge boliger i området kunne være så attraktiv, at det i sig selv sætter gang i en byomdannelse. Kommunen ser en planlægningsmæssig fordel i, at de pågældende ejendomme kan udnyttes til boligformål. Det giver mulighed for at opnå en harmonisk afrunding af bykvarteret og minimere fremtidige miljømæssige gener. Placeringen ved bygrænsen er attraktiv, tæt ved rekreative arealer og i nærheden af skole, center og nærbane. I forbindelse med fordebatten modtog kommunen 3 henvendelse fra beboere og beboergrupper i området. De var alle positive over for ændringen. Mere specifikt blev der udtrykt ønske om, at der også bør gøres plads til andre funktioner (fx butikker, institutioner, kontorer mv.), samt at boligbebyggelsen mod Voerbjergvej (langs Kjeldsens Alle) max. bør være 2 etager, for at undgå indbliksgener. Disse ønsker er der taget højde for i kommuneplantillægget. Kommunen modtog også en henvendelse fra Brdr. Dahl (lagervirksomhed vest for Voerbjergvej), som vil udvide aktiviteterne og derfor ønsker den nuværende status fastholdt. Beskrivelse af ændringerne Den del af rammeområde 2.4.H1, som ligger øst for Voerbjergvej, overgår til boligformål og fordeles på 2 eksisterende rammeområder således: Den del af rammeområde 2.4.H1, som ligger nord for Anders Mørchs Vej indgår i rammeområde 2.4.B11, Anders Mørchs Vej. Samtidig justeres bestemmelserne for rammeområde 2.4.B11: Ud over boliger bliver der generelt mulighed for at etablere kulturelle formål, fritidsformål, undervisning og institutioner. Langs Voerbjergvej og Lindholmsvej kan der endvidere indrettes lettere former for erhverv (hotel, restauranter, klinikker, kontorer, service, trykkerier, værksteder mv.). Herud over ændres det maximale etageantal fra 2½ til 3, for at give mulighed for 3 fulde etager. Den hidtil gældende etagehøjde på max. 11 m fastholdes. Den del af rammeområde 2.4.H1, som ligger syd for Anders Mørchs Vej indlemmes i rammeområde 2.4.B6, Frederik Raschs Vej. Samtidig justeres bestemmelserne for rammeområde 2.4.B6: Ud over boliger bliver der generelt mulighed for at etablere kulturelle formål, fritidsformål, undervisning og institutioner. Langs Voerbjergvej og Lindholmsvej kan der endvidere indrettes lettere former for erhverv (hotel, restauranter, klinikker, kontorer, service, trykkerier, værksteder mv.). Herud over ændres den maximale bebyggelsesprocenten for åben-lav boligbebyggelse fra 25 til 30. Denne forhøjelse af bebyggelsesprocenten svarer til gældende bestemmelser for mange andre tætbyområder. Etageantallet langs Lindholmsvej ændres fra 2½ til max. 3 etager, idet dog bygningshøjden fastholdes på max. 11 m. I den øvrige del af rammeområdet fastsættes etageantallet til max. 2 og etagehøjden til max. 8,50 m. Erhvervsområde 2.4.H1, Voerbjergvej omfatter herefter kun området vest for Voerbjergvej. Rammebestemmelserne ændres til mindre belastende erhverv, og ændres fra miljøklasse max. 4 til max. 3. Anvendelsesmulighederne udvides, så det også bliver muligt at etablere klinikker, kontorer, service samt visse former for fritids- og undervisningstilbud. Der må dog ikke etableres boliger. Det maximale etageantal nedsættes fra 2½ til 2, mens den maximale bygningshøjde på 10,50 m fastholdes. Konsekvenser af ændringerne for virksomhederne For de eksisterende virksomheder øst for Voerbjergvej betyder ændringen, at de nuværende aktiviteter kan fortsætte, men der vil ikke være mulighed for væsentlige bygnings- og produktionsmæssige ændringer i strid med de nye rammebestemmelser (hhv. rammeområde 2.4.B6 og 2.4.B11). For de eksisterende virksomheder vest for Voerbjergvej betyder ændringen, at de nuværende aktiviteter kan fortsætte, men fremtidige udvidelser og anvendelsesændringer mv. skal ske under hensyntagen til, at man nu grænser op til et boligområde. Der bliver mulighed for at indrette en bredere vifte af erhvervsaktiviteter, som kan indpasses uden væsentlige genevirkninger for omgivelserne. Side 6 af 35

7 Miljørapport med sammenfattende redegørelse Formålet med Lov om miljøvurdering af planer og programmer er at fremme en bæredygtig udvikling. Derfor skal offentlige myndigheder udarbejde en miljøvurdering, hvis gennemførelse af planen eller programmet kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommuneplantillæg er omfattet af lovens 3 stk. 1, idet tillægget fastsætter rammer for fremtidige anlægstilladelser som beskrevet i lovens bilag 4, pkt. 10b, der vedrører "Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser". Kommunen har derfor foretaget en screening efter kriterierne i lovens bilag 2 for at vurdere, om planlægningen kan give anledning til en sandsynlig væsentlig indvirkning på miljøet. Resultatet af denne screening er, at kommuneplantillæggets muligheder for at bygge boliger og indrette lette erhvervstyper i området øst for Voerbjergvej, er en væsentlig ændring i forhold til det bestående miljø med overvejende større erhvervs- og industrivirksomhed. Kommunen har, jf. lovens 7 og bilag 1, vurderet at følgende emneområder er relevante at beskrive: - Støj og vibrationer - Støv-, lugt- og luftforurening. - Planlægning, arkitektur og bymiljø. - Natur og rekreation. - Befolkning og menneskers sundhed. - 0-alternativet. - Overvågning. Emnerne gennemgås detaljeret nedenfor og afsluttes med et ikke-teknisk resumé. Støj og vibrationer Vejtrafikstøj Trafikstøjpåvirkningen af området stammer især fra Voerbjergvej. For at sikre, at trafikstøjpåvirkningen af boliger ikke er uacceptabel høj, må støjniveauet i boligområder ikke overstige 55 db(a). Der er ikke foretaget deciderede beregninger af trafikstøjens udbredelse, men erfaringsmæssigt vil en trafikmængde af den størrelsesorden, som i dag kører på Voerbjergvej, ikke medføre en væsentlig påvirkning af omgivelserne. Umiddelbart vurderes det, at planændringen ikke vil medføre ændringer i trafikmængden, der vil flytte støjbelastningen nævneværdigt, hverken i positiv eller negativ retning. Trafikstøjen kan dæmpes på forskellig måde, fx ved at etablere støjskærme og/eller ved at planlægge bebyggelsen, så den i sig selv udgør en støjskærm mod udendørs opholdsarealer. En tredje mulighed er at etablere erhverv, som barriere mod vejene, idet erhvervsvirksomhed er mindre støjfølsomme end fx boliger. Flystøj Rammeområderne ligger uden for flystøjgrænsen på 55 db(a). Jernbanestøj For at undgå en uacceptabel støjpåvirkning fra jernbanen må støjfølsomme formål som fx boliger langs jernbanestrækningen mellem Aalborg og Frederikshavn ikke etableres nærmere end 50 m fra spormidten. Denne mindsteafstand gælder også for at undgå gener fra vibrationer. Mindsteafstanden fremgår af Miljøstyrelsens Vejledning nr. 1 / 1997 om støj og vibrationer fra jernbaner. Afstanden mellem jernbanen og evt. ny boligbebyggelse i rammeområde 2.4.B6 og 2.4.B11 øst for Voerbjergvej er på mellem 70 og 120 m, hvortil kommer, at erhvervsbebyggelsen vest for Voerbjergvej på en del af strækningen virker støjdæmpende. Jernbanestøjen forventes ikke at udgøre et problem for opførelse af nye boliger øst for Voerbjergvej. Støj fra den militære skydebane Side 7 af 35

8 Rammeområderne ligger uden for støjkonsekvensgrænsen på 64 db fra den militære skydebane på Gammel Hvorupvej. Støj fra Nørre Uttrup Militære Øvelsesplads Dele af rammeområderne 2.4.B6 og 2.4.B11 ligger i støjkonsekvensområdet fra Nørre Uttrup Øvelsesplads. Støjen er dog under 55 db, som er grænsen for, hvor det er tilladt at etablere ny følsom anvendelse som fx boliger. Støv-, lugt- og luftforurening Inden for det nye rammeområde 2.4.B6 (på strækningen langs Voerbjergvej), ligger forskellige ældre småvirksomheder. De har skel mod en rækkehusbebyggelse på Kjeldsens Alle. Det vurderes, at disse virksomheder ikke giver anledning til støj-, støv- eller lugtgener. Inden for det nye rammeområde 2.4.B11 har kommunen i forbindelse med den igangværende planlægning, foretaget tilsyn med virksomhederne med nedennævnte bemærkninger. Autolakeringsvirksomheden Stender & Nielsen, Anders Mørchs Vej 2: Virksomheden har i perioder belastet området med lugt af opløsningsmidler. Virksomheden ligger - allerede inden ændringerne i kommuneplanen - i et boligområde. Derfor kan den ikke udvides eller ændres, så forureningen øges. Det vurderes, at virksomhedens miljøbelastning ikke er til hinder for en videreudbygning med (etage)boliger i kvarteret og at boligerne ikke vil medføre skærpede krav til virksomheden. Højbjerg Maskinfabrik, Anders Mørchs Vej 5: Der er et centralt udsugningsanlæg, som formentlig kan støjdæmpes. Der kører daglig op til 20 lastbiler ind og ud af virksomheden og der er en del truckkørsel forbundet med varehåndteringen. Endvidere foregår der udendørs afprøvning af monterede kraner og hejselade. Det vurderes, at disse aktiviteter støjer så meget, at der ikke uden fx støjafskærmning kan opføres boliger tæt ved virksomheden. Med ændringen af rammebestemmelserne fra erhverv til boliger, vil virksomheden ikke kunne udvides eller ændres, så forureningen øges. Ejeren har oplyst, at virksomheden påtænkes udflyttet. Unicon Beton, Voerbjergvej 37: Virksomheden ligger - allerede inden ændringerne af kommuneplanen - i et boligområde. Ejeren har oplyst, at virksomheden er under afvikling og at man gerne vil anvende arealet til boligformål. Der forventes således hverken støj- eller støvgener fremover. Vognmandsvirksomheden Bent Rask Lund, Voerbjergvej 35: Den problematiske støj er om natten (fra kl. 2 til kl. 6), hvor der foregår udendørs håndtering af varer med truck. Virksomheden har ikke umiddelbart planer om at fraflytte området, og vil derfor kunne indskrænke mulighederne for at opføre boliger på naboarealerne. Maskinværkstedet Nord-tek, Voerbjergvej 35: Virksomheden arbejder mere eller mindre i døgndrift. Der forekommer udendørs håndtering af varer med truck. De øvrige aktiviteter foregår inden døre, hvor der bl.a. er 2 stansemaskiner, der kører timer daglig. Virksomheden har oplyst, at man kan være interesseret i ændret anvendelse til boligformål inden for en tidshorisont på 10 år. Indtil da vil virksomheden derfor kunne indskrænke mulighederne for at opføre boliger på naboarealerne. For erhvervsvirksomheder vest for Voerbjergvej (rammeområde 2.4H1 og 2.4D2) har kommunen i forbindelse med den igangværende planlægning, forhørt sig om de enkelte virksomhederne aktiviteter: Dansk Autohjælp, Voerbjergvej 26. Virksomhedens væsentligste miljøbelastning vurderes at være støj fra udkørsel med virksomhedens biler. Virksomheden ligger i et blandet bolig- og erhvervsområde (2.4D2) og skal derfor overholde støjgrænserne 55/45/40 db(a) dag/aften/nat. Det gælder også i forhold til boligerne øst for Voerbjergvej. Støjgrænsen for et decideret boligområde (etagehuse) er 5 db(a) lavere i dagperioden, men identisk for aften- og natperioden. Virksomhedens miljøbelastning vurderes derfor ikke at være et problem for, at området umiddelbart øst for Voerbjergvej anvendes til boliger. Entreprenørvirksomheden Bjerregaard & Vigel Pedersen A/S. Virksomheden har en del udendørs oplag af byggematerialer og byggeaffald - særlig på ejendommens nordvestligste del. Den væsentligste miljøbelastning vurderes at være støj fra kørsel ud og ind af virksomheden, lastning og losning af biler og håndtering af byggematerialer mm. Aktiviteterne foregår fra kl. ca. 6.00, hvor virksomhedens biler kører ud (12 biler og 2 entreprenørmaskiner). Der kan være aktivitet frem til kl Derudover får virksomheden leveret varer om Side 8 af 35

9 natten - typisk i tidsrummet kl til Nogle gange hver nat, andre gange kan der gå en uge uden leverancer. En leverance tager typisk 10 til 15 min., hvor der læsses med kran. Der køres ikke med truck. Kørslen foregår hovedsagelig gennem porten nærmest Frederik Raschs Vej. Virksomhedens miljøbelastning vurderes at kunne være et problem for, at området øst for Voerbjergvej anvendes til boliger. Brdr.Dahl, Voerbjergvej 36. Der er tale om en terminalvirksomhed (lager- og distribution), etableret på stedet i Den væsentligste miljøbelastning vurderes at være støj til og fra virksomheden samt intern lastning og losning af gods med trucks. I tidsrummet fra til ankommer der 3-4 sættevogne med varer, som læsses af på oplagspladsen. Ved midnatstid møder virksomhedens egen chauffører (8 lastvogne). I løbet af natten læsses bilerne og kører ud. I løbet af dagperioden vil der også være vareleverancer. Der er ikke aktiviteter fredag og lørdag nat, men søndag aften er der samme aktiviteter som beskrevet ovenfor. Virksomhedens miljøbelastning vurderes at kunne være et væsentligt problem for, at området umiddelbart øst for Voerbjergvej anvendes til boliger. Lagervirksomhed mv., Voerbjergvej 40. Der er registreret 1 virksomhed på ejendommen, men der er tilsyneladende tale om flere forskellige, der lejer sig ind. Det virker umiddelbart som om de alle er lagervirksomheder. Væsentlig miljøbelastning vil være støj fra kørsel på ejendommen, men umiddelbart vurderes det ikke som noget stort problem for boligbebyggelse øst for Voerbjergvej. Planlægning, arkitektur og bymiljø Set ud fra en planlægningsmæssig og arkitektonisk vinkel, vil ændringen fra et nedslidt erhvervsområde til et nyt boligkvarter, være et plus. Der kan skabes en harmonisk afrunding af bydelen, hvor de store og meget synlige industrianlæg (siloer, haller mv.) afløses af bygninger i en bymæssig skala og arkitektur. Ændringen vil generelt forbedre det lokale bymiljø, idet en række gener (støj, tung trafik mv.) fra erhvervsvirksomhederne forsvinder. Hertil kommer, at også det visuelle miljø i hele bydelen forbedres, ikke mindst fordi området ligger meget synligt set fra både det åbne land og fra de højereliggende boligkvarterer og rekreative arealer omkring Lindholm Høje. Natur og rekreation I det nordøstligste hjørne af rammeområde 2.4.B11 er et lille overdrevsareal beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Arealet ligger langs stien, der fører fra Lindholmsvej til de store rekreative områder mod nord. I kommuneplanrammerne er området omtalt, og det vil indgå som en binding i forbindelse med en efterfølgende lokalplanlægning. Med hensyn til rekreationsmuligheder ligger de nye boligudbygningsmuligheder inden for rammeområde 2.4.B6 og 2.4.B11 næsten optimalt - tæt på såvel natur- og kulturområder (bl.a. sø-området ved den tidligere lergrav, Lindholm Høje og Urtehaven). Der er endvidere kort afstand til fx idrætsanlægget og hundetræningsbanerne ved Voerbjergvej. I planlægningen indgår en stiforbindelse fra Anders Mørchs Vej til de rekreative arealer mod nord, så beboerne kan færdes trygt på tværs af området. Endvidere indgår en sti fra Voerbjergvej og vestpå til Lindholm Å, hvorfra der er stiforbindelser til bl.a. kolonihaveområdet, Lindholm Kirke og Limfjorden. Stiens krydsning af banen er ikke fastlagt, men kunne være et tunnelrør. Befolkning og menneskers sundhed Området ligger relativt centralt i forhold til indkøb, skole, institutioner, kollektiv trafik samt rekreative og kulturelle formål. Det er derfor meget velegnet til boliger. For befolkningen, der allerede er bosat i bydelen, vil planens gennemførelse betyder en visuel og miljømæssig forbedring. Planen vil tillige give nye og mere direkte stiforbindelser til kvarterets meget varierede rekreative arealer og attraktioner. Boligerne til de fremtidige beboere opføres for en stor dels vedkommende på kanten af byen i naturskønne omgivelser og med let adgang til rekreation og de daglige gøremål. De normer, der er fastsat i kommuneplanrammerne for opførelse af fremtidige boligbebyggelser sikrer, at der bliver gode miljøer med plads til leg og ophold i direkte tilknytning til boligerne. Side 9 af 35

10 0-alternativet Der er ikke egentlige alternative muligheder til planen ud over at bevare status quo, det såkaldte 0-alternativ. 0-alternativet vil sandsynligvis medføre, at de eksisterende virksomheder fortsætter deres produktion, eller afhænder virksomhederne til andre erhvervdrivende. For nogle virksomheder vil en fortsættelse være betinget af omfattende investeringer, idet bygninger og produktionsapparat er nedslidt. For andre virksomheders vedkommende er pladsen for trang til, at den eksisterende virksomhed kan videreudvikles. Hvis der skal gives mulighed for en byomdannelse fra erhverv til boliger er tidspunktet derfor ideelt nu, set ud fra både et byudviklingsmæssigt synspunkt og af hensyn til virksomhedernes dispositioner. 0-alternativet vil (by)miljømæssig set påvirke miljøet mere end hvis intentionerne i kommuneplantillægget gennemføres. Overvågning Ifølge Miljøvurderingsloven skal der redegøres for, hvorledes planmyndigheden vil overvåge de væsentligste miljøpåvirkninger af planen eller programmet. Som det fremgår af afsnittene ovenfor, er der en række uafklarede miljømæssige problemstillinger, der kan få væsentlig betydning for hvordan og i hvilket omfang de nye boligområder kan realiseres. Det er derfor vigtigt, at disse problemstillinger afklares i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning, således at de virksomheder, hvis miljøbelastning skal afdækkes nærmere, involveres fra starten. Overvågningen vil bestå i, at den efterfølgende lokalplanlægning følger op på de beskrevne problemstillinger. Overvågningen sikres gennem kommunens procedurer for miljøvurderinger. Resume Ændringen i kommuneplanen fra erhverv til boliger giver mulighed for en udvikling, der på sigt kan forbedre bykvarteret i en positiv retning både miljømæssigt og visuelt i forhold til, hvis den nuværende udvikling med omfattende erhvervs- og industriaktivitet fortsætter. Boligerne opføres meget centralt med let adgang til indkøb og offentlig og privat service, samt til en bred vifte af rekreationsmuligheder. Ændringerne er i overensstemmelse med principperne i kommuneplanens hovedstruktur, hvor byvækst primært skal ske ved genanvendelse af gamle byområder, og boligbyggeriet skal understøtte byomdannelsen. Inden for de nye rammeområder 2.4.B6 og 2.4.B11 kan de eksisterende virksomheders nuværende aktiviteter fortsætte, men virksomhederne vil ikke kunne udvides eller ændres på en måde, så forureningen øges. For de eksisterende virksomheder vest for Voerbjergvej (rammeområde 2.4.H1) betyder ændringen, at de nuværende aktiviteter kan fortsætte, men fremtidige udvidelser og anvendelsesændringer mv. skal ske under hensyntagen til, at man nu grænser op til et boligområde. Der bliver mulighed for at indrette en bredere vifte af erhvervsaktiviteter, som kan indpasses uden væsentlige genevirkninger for omgivelserne. Der er en uafklaret miljømæssig problemstilling i form af primært støjbelastning fra virksomhederne i erhvervsområdet vest for Voerbjergvej, der kan få betydning for mulighederne for at udnytte boligområdet nærmest disse virksomheder fuldt ud til boligformål. Dette problem kan helt eller delvist løses ved at etablere særlige foranstaltninger, fx støjskærm. Langs Voerbjergvej kan støjproblemet fx også løses ved at etablere erhverv, som skærm mod en bagvedliggende boligbebyggelse. Endelig er der den mulighed, at der kan indgås frivillige aftaler med de støjende virksomheder, så støjniveauet nedbringes. Fx kan de støjende aktiviteter afskærmes eller arbejdstilrettelæggelsen ændres, så udendørs håndtering af produkter mv. ikke foregår om natten. Sammenfattende redegørelse Kommunen har ikke modtaget indsigelser eller bemærkninger til ovenstående Miljørapport fra andre myndigheder eller offentligheden. Miljørapporten fastholdes i sin helhed. Side 10 af 35

11 Miljøhensynene er integreret i kommuneplanen ved, under hvert af rammeområderne at gøre opmærksom på, at Miljørapporten er en forudsætning for det videre planlægningsarbejde. Endvidere er der i rammerne fastsat miljøklasser for indplacering af virksomhedstyper, fastsat grænseværdier for støj fra erhverv samt fastsat grænseværdier for støj fra trafik. Specielt er der i rammeområde 2.4.B11 gjort opmærksom på, at der er et mindre område med beskyttet natur. Overvågningen af de væsentligste miljøpåvirkninger af planen vil bestå i, at den efterfølgende lokalplanlægning, byggesagsbehandling og miljøsagsbehandling følger op på de problemstillinger, som er beskrevet i Miljørapporten. Side 11 af 35

12 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Ramme- og Illustrationskort Side 12 af 35

13 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 2.4.B6 Frederik Raschs Vej m.m. Anvendelse Boliger (åben-lav/tætlav/etageboliger) Kulturelle formål Fritidsanlæg Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Langs Voerbjergvej og Lindholmsvej også: Butikslignende formål Butikker med værksted Restaurant o.l. Hotel o.l. Klinikker mv. Kontorer Service Trykkerier Værksteder o.l. Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Bruttoetageareal pr. butik med værksted: Max. 250 m 2 Mål Målet er at opnå et velfungerende boligområde med mulighed for at indpasse erhvervs- og servicefunktioner, primært langs Voerbjergvej og Lindholmsvej. Området skal udvikles i respekt for bevaringsværdige strukturer og terrænforhold. Det er endvidere et mål at opnå en mere bymæssig karakter, især langs Lindholmsvej. Frederik Raschs Vejs snoede forløb giver området identitet. Det smukke og helstøbte gaderum langs Kjeldsens Alle har en helt særlig kvalitet. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 30 for åben-lav og max. 40 for øvrig bebyggelse. Bebyggelsesprocent for enkelejendomme på Uldalsvej fremgår af skemaet. Etager: Max. 2, dog 3 langs Lindholmsvej. Højde: Max. 8,50 m, dog 11,00 m langs Lindholmsvej. Byggelinje: Facader max. 5,00 m fra gadelinje langs Lindholmsvej. Miljø Miljøklasse 1-2, se Bilag A. Grænseværdier for støj fra erhverv, se Bilag B. Grænseværdier for Side 13 af 35

14 Byggemuligheder Ejendomsnr. Adresse Max. bebyggelsesprocent Uldalsvej 3 Uldalsvej 7-13 Ejendomme undtaget fra de generelle bebyggelsesprocenter. Miljø Området berøres af støj fra Lindholmsvej og Voerbjergvej. 25% 98% Til rammerne er knyttet en miljørapport (se kommuneplantillæg 2.008), som er en del af forudsætningen for det videre planlægningsarbejde støj fra trafik, se Bilag C. Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelsesstruktur og allébeplantning langs Kjeldsens Alle skal bevares. Bebyggelse langs Frederik Raschs Vej skal placeres og udformes med respekt for vejforløb og terræn. Bevaringsværdige enkeltbygninger, se Bilag I. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Zoneforhold Byzone. Side 14 af 35

15 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 2.4.B11 Anders Mørchs Vej Anvendelse Boliger (åben-lav/tætlav/etageboliger) Kulturelle formål Fritidsanlæg Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Langs Voerbjergvej og Lindholmsvej også: Butikslignende formål Butikker med værksted Restaurant o.l. Hotel o.l. Klinikker mv. Kontorer Service Trykkerier Værksteder o.l. Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Bruttoetageareal pr. butik med værksted: Max. 250 m² Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 40 for tæt-lav og max. 60 for øvrig bebyggelse. Etager: Max. 3. Højde: Max. 11,00 m. Mål Der er tale om et til dels nedslidt erhvervsområde, som er under afvikling. Målet er at skabe rammerne for en omdannelse til boliger og erhvervstyper, som kan indpasses uden væsentlige genevirkninger. Byggemuligheder Der forventes indrettet mellem 100 og 200 nye boliger i området. Miljø Området berøres af støj fra Lindholmsvej og Voerbjergvej. Eksisterende bebyggelse på hjørnet af Anders Mørchs Vej og Lindholmsvej. Dele af området kan være påvirket af støj fra erhvervsvirksomheder. Miljø Miljøklasse 1-2, se Bilag A. Grænseværdier for støj fra erhverv, se Bilag B. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Beskyttet natur ( 3). Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelse skal indpasses med respekt Side 15 af 35

16 Ved nybyggeri skal sikres, at gældende grænseværdier for støj overholdes. Til rammerne er knyttet en miljørapport (se kommuneplantillæg 2.008), som er en del af forudsætningen for det videre planlægningsarbejde. Trafik - Veje og stier Området ligger i tilknytning til Urtehaven samt til de rekreative arealer mod nord, herunder Lindholm Høje. Der skal sikres stiforbindelser til disse områder. for terræn, udsigtskvaliteter og beskyttet natur. Opholdsarealer og P- pladser skal fremstå grønne. Bevaringsværdige enkeltbygninger, se Bilag I. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se Illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Nord for området ligger et større rekreativt areal Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Der skal afsættes areal til regnvandsbassin, medmindre det kan etableres nord for i rammeområde 2.5.R2 Zoneforhold Byzone. Side 16 af 35

17 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 2.4.H1 Voerbjergvej Anvendelse Butikslignende formål Butikker med værksted Klinikker mv. Kontorer Service Benzinsalg Trykkerier Fritidsanlæg Undervisning Rekreative formål Tekniske anlæg Engroshandel o. l. Transport o.l. Værksteder o.l. Mindre industri Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Bruttoetageareal pr. butik med værksted: Max. 250 m 2. Kun sådanne typer af Fritidsanlæg og Undervisning, der kan indpasses i et erhvervsområde. Mål Området skal udvikles med erhvervsvirksomheder, som ikke giver gener i forhold til omgivelserne. Der skal lægges vægt på at forskønne det visuelle udtryk af bygninger, friarealer mv. Miljø Området berøres af støj fra jernbanen og Voerbjergvej. Den sydlige del af området langs Voerbjergvej Arkitektur - Byrum og landskab Med områdets synlige placering tæt ved boligområder, rekreative arealer og Lindholm Høje, stilles der krav til bebyggelsens arkitektur og dimensioner. Der må eksempelvis ikke etableres (lager)haller større end 300 m 2. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 50. Bebygget areal: Max. 40%. Etager: Max. 2. Højde: Max. 10,50 m. Areal pr. lagerhal o.l.: Max. 300 m 2. Miljø Miljøklasse, se Bilag A. Grænseværdier for støj fra erhverv, se Bilag B. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Arkitektur - Byrum og Side 17 af 35

18 Der er udarbejdet vejledning om, hvordan man skaber smukke erhvervsområder. Se "Din virksomhed - byens ansigt" landskab Bebyggelse skal udformes med respekt for den synlige beliggenhed ved jernbanen og nærheden til boligområder. P-pladser og friarealer mod jernbane og Voerbjergvej skal fremstå grønne. Udendørs oplag skal skærmes med beplantning. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se Illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Zoneforhold Byzone. Side 18 af 35

19 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Bilag A - Anvendelseskategorier Introduktion I kommuneplanens rammebestemmelser og i lokalplaner fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte områder. Til det formål bruges nedenstående skema, som giver en oversigt over hvilke anvendelseskategorier, der arbejdes med, og hvilke typer af boliger, virksomheder og anlæg, der hører til hver enkelt anvendelseskategori. For Butikker og Butikker til pladskrævende varegrupper gælder særlige regler for placering, etagearealer, indretning mv., se Bilag G, Detailhandel og afsnittet Detailhandel i kommuneplanens hovedstruktur. I skemaet er også vist, hvordan de forskellige typer af virksomheder og anlæg indplaceres i miljøklasser, alt efter hvor miljøbelastende de typisk er. Der arbejdes med 7 miljøklasser, som beskrives nærmere nedenfor. Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervseller industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særlig risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skyde-baner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) De nævnte minimumsafstande er vejledende og har dels til formål at sikre, at der ikke planlægges for miljøbelastende formål for tæt på miljøfølsom anvendelse eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklasser for et område således sender et signal om hvilke hensyn, der skal tages i en planlægnings-situation, så er det også samtidig et signal til virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. Afhængig af størrelse og udformning dækker de enkelte virksomhedstyper ofte over flere miljøklasser. Den enkelte virksomhed har derfor selv et ansvar for at sikre sig, at den er i Side 19 af 35

20 overensstemmelse med de angivne miljøklasser både på kort og lang sigt. I modsat fald må virksomheden påregne at blive stillet over for strengere miljøkrav, end hvad der ellers vil blive stillet til lignende virksomheder, der er lokaliseret korrekt i forhold til deres miljøklasse. Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds miljøbelastning på både kort og lang sigt. Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger Boliger Åben-lav boliger Tæt-lav boliger Etageboliger Storparceller Jordbrugsparceller Det præciseres hvilke(n) boligtyper der kan indrettes i de enkelte områder - Storparceller maks m 2 - Jordbrugsparceller m 2 Sommerhuse Se også Ferieformål og Fritidsanlæg Kolonihaver Se også Ferieformål og Fritidsanlæg Butikker Dagligvarebutik, lavprisvarehus, supermarked Kiosk Udvalgsvarebutik Ingen Butikker med pladskrævende varegrupper med mere end 250 m 2 bruttoetageareal. (Def. af Butikker til pladskrævende varegrupper, se nedenfor) Butikslignende formål Frisør o.l. Rejse-, turist-, billetbureau o.l. Det forudsættes, at der foregår salg af varer Butikker med værksted Guldsmedje, sølvsmedje o.l. Møbelpolstrer o.l. Pottemager o.l. Reparation af av-udstyr o.l. Skomager, skrædder o.l. Urmager o.l. Butikker til pladskrævende varegrupper Bilsalg, campingvognsalg o.l. Landbrugsmaskiner o.l. Lystbådesalg o.l. Møbler o.l. Planter, havebrugsvarer o.l. Tømmer, byggematerialer o.l. - Møbler o.l. kun i særlige tilfælde. - I forbindelse med tømmer, byggematerialer o.l. kan evt. etableres byggemarked o.l. Restaurant o.l. Bar Diskotek Fastfood o.l. Restaurant o.l. Hotel o.l. Hotel Vandrehjem o.l. Eventuel begrænsning af hotelstørrelse fremgår af rammerne. Kasino kan kun etableres, hvis det er nævnt i rammerne Klinikker mv. Kiropraktor Læge, tandlæge o.l. Sygehus o.l. Terapi 3-4 Sygehus o.l. kun, hvis det er nævnt særskilt i rammerne Dyreklinikker mv. Dyreklinik Dyrehospital o.l. Hundekennel Hundepension mv. Dyrehospital o.l. kun, hvis det er nævnt særskilt i rammerne Kontorer Administration Advokat, revisor o.l. Arkitekt, ingeniør o.l. Datarådgivning Service Bedemand o.l. Ejendomsmægler o.l. Ikke renseri i boligejendomme, med Side 20 af 35

21 Forsikring Frisør o.l. Marketing Medievirksomhed Pengeinstitut Postkontor Postordrevirksomhed Rejse-, turist-, billetbureau o.l. Reklamevirksomhed Små vaskerier, renserier o.l. Solcenter 2-3 mindre det udelukkende anvender kulbrinter som rensevæske Benzinsalg Trykkerier Benzinsalg (evt. med tilhørende kiosk og vaskeanlæg, men ikke værksted) Bogbinderi Fotografisk virksomhed Trykkerivirksomhed o.l Såfremt der til benzinsalg også er værksted, skal anvendelsen Værksteder o.l. også medtages Kulturelle formål Bibliotek Biograf Kirke, menighedshus, kirkegård Kulturformidling o.l. Medborgerhus Museum, udstilling, galleri Musiklokale Teater Store bebyggelser skal være særskilt afgrænset i rammerne Ferieformål Camping o.l. Ferieby, feriecenter Hotel Vandrehjem Omfatter ikke sommerhuse og kolonihaver, som har særskilt anvendelse Fritidsanlæg Forlystelse, underholdning Klub, forening Lystbådehavn Sport Store og/eller støjende fritidsaktiviteter skal være særskilt afgrænset i rammerne Undervisning Forskning, udvikling Gymnasium Højere uddannelse Kursus, konference Skole Store funktioner skal være særskilt afgrænset i rammerne Institutioner Børneinstitution Døgncenter, forsorg Kollegier Ungdomsbolig, ældrebolig Ældreinstitution Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Store anlæg skal være særskilt afgrænset i rammerne Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Jernbaneanlæg Kraftvarmeværker Lufthavn Parkeringshus P-pladser Pumpestation o.l. Rensningsanlæg Transformere (små) Varmeværker Vejanlæg Det forudsættes, at anlæggene kan indpasses på en harmonisk måde. - Store tekniske anlæg skal afgrænses særskilt i rammerne eller placeres i industriområder. - Mindre tekniske anlæg (maks. 30 m² og en højde på maks. 3 m) kan altid etableres. Engroshandel o.l. Aftapning, pakning, oplag Catering E-handel o.l. Engroshandel Lagervirksomhed Postordrevirksomhed Transport o.l. Biludlejning Busterminal, remise o.l. Flytteforretning Fragtmand, budcentral Hyrevogne Redningsstation Side 21 af 35

22 Vognmand 3-7 Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering Containerplads Entreprenør o.l. Fyldplads Garageanlæg Kompostering Kontrolleret losseplads Omlastestation Oplag Plads til kørende materiel Trælast (uden byggemarked o.l.) Værksteder o.l. Autoværksted Bådeværft (træbåde) Cd- og dvd-produktion E-handel o.l. Elinstallatør Elektroteknik Fødevarefremstilling Glarmester Lakering, overfladebehandling Maskinværksted Postordrevirksomhed Smedje, vvs Snedker Softwareproduktion Stenhugger Tekstil- og tøjproduktion Undervognsbehandling Vaskeri, renseri, farveri Vulkanisering Autoværksteder, autolakering og undervognsbehandling er aktiviteter omfattet af autobranchebekendtgørelsen. Autolakering og undervognsbehandling må ikke etableres i eller nærmere end 100 m fra forureningsfølsomme områder Mindre industri Akkumulator- og kabelproduktion Betonblanding, betonstøbning Bygningselementer Catering Cd- og dvd-produktion Drikkevarefremstilling E-handel o.l. Elektroteknik Fødevarefremstilling Galvanisering, forzinkning o.l. Garveri Glas-, porcelæn- og lervareproduktion Gummiproduktion Kabelskrot Kartoffelmelsfabrik o.l. Lakering, overfladebehandling Maskinfabrik Møbelfabrikation o.l. Ophugning, nedknusning Plast- og skumplastfremstilling Postordrevirksomhed Protein- og enzymfremstilling Rengørings- og hygiejnemidler Softwareproduktion Tagpapfremstilling Tekniske installationer Tekstil- og tøjproduktion Træimprægnering Vaskeri, renseri, farveri Vulkanisering Større industri Akkumulator- og kabelproduktion Asfaltfremstilling Betonblanding, betonstøbning Biogasanlæg Bygningselementer Drikkevarefremstilling Elektroteknik Farve, lak, lim, cellulose Foderstoffer, kornforarbejdning Forbrænding (affald) Fødevarefremstilling Galvanisering, forzinkning o.l. Garveri Glas-, porcelæn- og lervareproduktion Gummiproduktion Kabelskrot Kartoffelmelsfabrik o.l Side 22 af 35

23 Industri med særlige beliggenhedskrav Landbrug Kemisk og genetisk produktion Lakering, overfladebehandling Lægemiddelfremstilling Maskinfabrik Metalfremstilling, -forarbejd., -støbning Møbelfabrikation o.l. Olie- og benzindepot Ophugning, nedknusning Papir- og papfremstilling Plast- og skumplastfremstilling Protein- og enzymfremstilling Rengøringsmidler, hygiejnemidler Savværk Skibsværft Slagteri Softwareproduktion Tagpapfremstilling Teglværk Tekniske installationer Tekstil- og tøjproduktion Træimprægnering Vaskeri, renseri, farveri Vulkanisering Asfaltfremstilling Bekæmpelsesmidler, kunstgødning Biogasanlæg Bygningselementer Cementfabrik Farve, lak, lim, cellulose Fiskemel, benmel, blodplasma Foderstoffer, kornforarbejdning Forbrænding (affald) Gas- og benzindepot Grus-, kalk- og mørtelværker Kabelskrot Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg Kemisk og genetisk produktion Lægemiddelfremstilling Maskinfabrik Metalfremstilling, -forarbejd., -støbning Olie- og benzindepot Olie-og fedtraffinering Ophugning, nedknusning Papir- og papfremstilling Skibsværft Stålvalseværk Talg- og fedtsmelteri Teglværk Tekniske installationer Naturområder Kulturmiljø Råstofgravning Biologiske overdrev Ferske enge Fredede områder Heder Klitarealer Moser Natura 2000 områder Skove Strandenge, strandsumpe Søer Vandløb Økologiske forbindelser Bopladser Fortidsminder Fredede bygninger Kanaler, voldgrave m.m. Kirkebeskyttelse Kulturmiljø Ruiner Sten- og jorddiger Stengrave, dysser o.l. Voldsteder Anvendelsen vedrører større samlede naturområder, der ofte vil omfatte flere områder, som hver især er beskyttet iht. Naturbeskyttelsesloven Anvendelsen vedrører områder, der ofte indeholder flere kulturhistoriske enkeltelementer, der afspejler væsentlige træk i historien og udviklingen. Omfatter som regel anlæg, der er beskyttet iht. Museumsloven Skov Skovrejsning Skovbrug Side 23 af 35

24 Grundvandsbeskyttelse Vindmøller Side 24 af 35

25 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Bilag B - Støj fra erhverv Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Lørdag Mandag - fredag Lørdag Søn- og helligdage Alle dage (Maksimalværdier om natten er anført i parentes) Områder til industri med særlige beliggenhedskrav (M-områder) Områder til industri- og transportvirksomheder (Iområder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db (A). Områder til industri- og transportvirksomheder (Iområder) Områder til lettere erhverv (Hområder) Blandede bolig- og erhvervsområder (D-områder) 70 db 70 db 70 db 60 db 60 db 60 db 60 db 60 db 60 db 55 db 45 db 40 (55) db Centerområder (C-områder) 55 db 45 db 40 (55) db Etageboligområder og institutionsområder Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder 50 db 45 db 40 (55) db 45 db 40 db 35 (50) db 40 db 35 db 35 (50) db Områder, hvor der på grund af anvendelsen (fx områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier mv.) og beliggenheden (fx grønne kiler mellem erhvervsområder) kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning Side 25 af 35

26 sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. I planlægningssituationer skal de vejledende grænseværdier lægges til grund ved vurdering af, om et område er støjbelastet. Som udgangspunkt kan der ikke planlægges for støjfølsom arealanvendelse i et støjbelastet område (planlovens 15a), med mindre det kan godtgøres, at støjbelastningen kan bringes til ophør ved en støjskærm på selve lokalplanområdet. Undtagelsen er de områder, der i kommuneplanen er udpeget til byomdannelsesområder. Her kan der lokalplanlægges for støjfølsom arealanvendelse, selvom området er støjbelastet, under forudsætning af, at det i lokalplanens redegørelsesdel redegøres for, hvordan støjbelastningen bringes til ophør. Planloven indeholder nærmere bestemmelser for udpegningen af byomdannelsesområder, og Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj i byomdannelsesområder indeholder yderligere retningslinjer for håndteringen af disse situationer. Nye, støjisolerede boliger i eksisterende, støjbelastede byområder Enkelte virksomheder som oftest ældre virksomheder - i eksisterende byområder kan være i den situation, at det ikke har været teknisk og økonomisk muligt for virksomheden at nedbringe støjen til de vejledende grænseværdier, der fremgår af vejledning 5/1984. Virksomhederne kan derfor have fået tilsynsmyndighedens accept af højere støjgrænser ved nabobeboelser. Som ovenfor nævnt kan der i sådanne tilfælde ikke opføres nye boliger o.l., med mindre støjbelastningen kan nedbringes ved en støjskærm på lokalplanområdet. I disse områder er der fremover mulighed for at forny boligkvarterer, herunder såkaldt huludfyldning, hvis lokalplanen klart sikrer at: Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau, som er lavere end den vejledende grænseværdi i vejledning 5/1984 for den relevante områdetype. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove), og Boligernes facader udformes, så støjniveauet i sove- og opholdsrum indendørs med åbne vinduer ikke overstiger værdierne i tabellen nedenfor (eksempelvis ved særlig afskærmning uden for vinduerne eller særligt støjisolerende konstruktioner). Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Lørdag Mandag - fredag Lørdag Søn- og helligdage Alle dage Blandet bolig og erhverv (bykerne) 43 db 33 db 28 db Etageboligområde 38 db 33 db 28 db Åben og lav boligbebyggelse 33 db 28 db 23 db Værdierne gælder for støjbelastningen L r fra hver enkelt virksomhed. For retningslinjer vedr. bestemmelsen af støjbelastningen, se: Tillæg til vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder, juli Side 26 af 35