Dimittendundersøgelse 2016 og 2017 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Oktober 2017

Transkript

1 Dimittendundersøgelse 2016 og 2017 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Oktober 2017

2 INDHOLD 1 Dimittendundersøgelse 2016 og Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse ved fokusgruppeinterview Overordnet vurdering af oplevelse fra uddannelse til færdiguddannet sygeplejerske Viden/kundskaber Praktiske færdigheder Relationelle og kommunikative Organisation Andet 5 3 Opsamling på fokusgruppeinterview 5 4 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse ved spørgeskemaundersøgelse Dimittendernes vurdering af deres anvendelse af viden og discipliner i deres sygepleje Dimittendernes vurdering af deres anvendelse af viden om færdigheder i deres sygepleje Dimittendernes vurdering af deres anvendelse af viden om kompetencer i deres sygepleje Opsamling på spørgeskemaundersøgelse 7 5 Opsummering på interview og spørgeskemaundersøgelse 7 6 Opfølgning 7 7 Bilag 8 2/8

3 Dato: Journalnr.: Ref.: INGJ/CANI 1 Dimittendundersøgelse 2016 og 2017 Formålet med denne dimittendundersøgelse ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus er at generere viden om, dimittenderne gennem uddannelsen har erhvervet viden, færdigheder og kompetencer som matcher deres ansættelser i sundhedsvæsnet samt viden om dimittendernes vurdering af uddannelsen som helhed. Dimittendundersøgelsen bygger på to interviewrunder i henholdsvis juni 2016 og juni 2017 samt en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse gennemført af VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Metode Der blev i 2014 og 2016 gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse rettet mod dimittender fra alle udbudssteder i VIA Sygeplejerskeuddannelsen. For undersøgelsen i 2016 foreligger der en delrapport over dimittendsvar fra respondenter uddannet ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. 105 dimittender uddannet ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus besvarede spørgeskemaet. 90 % er i arbejde. 81% er ansat på somatisk sygehus, 10 % i det nære sundhedsvæsen, og 7 % i psykiatrien. Som opfølgning på den kvantitative spørgeskemaundersøgelse er der i juni 2016 og juni 2017 gennemført fokusgruppeinterviews med dimittender fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Der er sendt invitation om deltagelse i fokusgruppeinterviews til årgange, der afsluttede uddannelsen i henholdsvis 2015 og Ved interview i 2016 deltog 8 dimittender og ved interview i 2017 deltog 4 dimittender. Ved interview i 2016 var der 4 informanter med ansættelse på somatisk hospital, 3 med ansættelse i psykiatrien og 1 videregående uddannelse. Ved interview i 2017 var der 2 informanter med ansættelse på somatisk hospital, 1 med ansættelse i Aarhus kommune og 1 projektansat i forskningsenhed. Fokusgruppeinterviews blev optaget på voicerecorder og centrale passager i interviewene er transskriberet. Der er foretaget en tematisk analyse på baggrund af fokusområder i den kvantitative dimittendundersøgelse. De to interview er indledningsvis analyseret hver for sig og efterfølgende på tværs. I nedenstående præsentation af fund vil dimittendernes vurderinger blive samlet under de forskellige tematikker. Afslutningsvis sammenstilles fund fra den kvantitative spørgeskemaundersøgelse med fundene i den kvalitative interviewundersøgelse. 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse ved fokusgruppeinterview Dimittendernes vurderinger indhentet i fokusgruppeinterview vil blive præsenteret under nedenstående temaer (afsnit ). 3/8

4 2.1 Overordnet vurdering af oplevelse fra uddannelse til færdiguddannet sygeplejerske Dimittenderne har alle en oplevelse af, at deres uddannelse overordnet har givet dem gode forudsætninger for at varetage sygeplejefunktionen. De er dog i deres første ansættelser blevet konfronteret med nye krav, som de ikke helt føler, at uddannelsen har forberedt dem til. Det drejer sig om at skulle overskuer flere og mere komplekse patienter/borgere på en gang, hvor de under uddannelsen i højere grad har kunne koncentrere sig om fordybelse i den enkelte patient/borger. Ansættelse som sygeplejerske i et område, som dimittenderne ikke på forhånd havde erfaring med, har sat krav til dem om hurtigt at sætte sig ind i diagnoser, plejeopgaver, procedurer, arbejdsgange m.v. De har følt sig godt rustet til selv at opsøge viden og oplever anerkendelse fra deres arbejdssteder i forhold til denne kompetence. Dimittenderne har generelt oplevet det som krævende at være nyuddannede og har arbejdet hårdt på at opnå faglig sikkerhed i den nye ansvarsfulde rolle som fagprofessionel, hvor der er forventninger om at de har svar på problemstillingerne og kan handle adækvat. Det generelle billede er dog, at dimittenderne er kommet på den anden side af den første utilstrækkelighedsfølelse og nu udfylder rollen som sygeplejerske. Der er selvfølgelig stadig nye udfordringer, men de har fundet en måde at håndtere disse på og ser, at også de ældre kolleger møder udfordringer, som de skal overkomme. Dimittenderne oplever et travlt sundhedsvæsen, men hovedindtrykket er, at udfordringerne primært har været knyttet til at kunne overskue flere patienter/borgere og prioritere plejeindsatsen. 2.2 Viden/kundskaber Dimittenderne oplever, at de mangler viden i forhold til konkrete sygdomme, instrumentelle færdigheder, medicin m.v., men de fleste kommer frem til, at det ikke vil være realistisk, at alt dette skulle være del af grunduddannelsen. De beskriver, at de har fået redskaber med fra uddannelsen til selv at opsøg og kritisk inddrage ny viden. Flere er inde på, at sygeplejeteorier er abstrakte og ikke altid er lette at inddrage i deres praksis som nyuddannede sygeplejersker. Flere bemærker dog, at de gennem disse teorier har fået kvalitetskriterier, som vejleder dem i deres vurdering af sygeplejeindsatsen. Dimittenderne oplever, at det organisatoriske og administrative fylder meget i deres praksis, og at de her har svært ved at bruge deres teoretiske viden i praksis. De kunne ønske sig, at der i undervisningen omkring sygeplejeteori og organisation og ledelse blev arbejdet mere med cases, hvor teorierne skulle sættes i spil. Flere kunne ønske sig mere fokus på de naturvidenskabelige fag og sygdomslære. Dimittenderne er enige om, at de under uddannelsen er blevet grundigt indført i informationssøgning og har forstået, at evidensbaseret viden skal opsøges og vejlede deres praksis. De konstaterer, at nogle ældre kolleger i deres praksis primært referer til erfaringsbaseret viden og ikke i samme grad behersker informationssøgning. Dimittenderne har erfaret, at de mestrer de sygeplejefaglige analyser knyttet til den enkelte patients/borgers sygeplejebehov og kan argumentere for sygeplejeinterventioner herunder argumentere ved tværfaglige konferencer. Flere dimittender finder, at den akademiske skoling har været vigtig og at det er noget de bruger i dagligdagen fx i forhold til at finde og bedømme viden. Enkelte er gået i gang med videreuddannelse og føler sig godt klædt på til dette. Nogle informanter er mere skeptiske overfor værdien af de akademiske kompetencer og argumenterer med, at de ikke aktuelt har tænkt at videreuddanne sig. De beskriver dog senere, at de akademiske kompetencer også har betydning i deres praktiske sygeplejearbejde. Flere dimittender beskriver, at de har brugt viden fra bachelorprojekter i deres daglige sygeplejepraksis og i samspillet med kolleger. 2.3 Praktiske færdigheder Dimittenderne giver udtryk for, at i udøvelsen af sygepleje møder mange nye praktiske færdigheder, som de ikke har lært under uddannelsen, og at tilegnelse af disse fylder en del. De vil på den ene side gerne have mere fokus på praktiske færdigheder under uddannelsen, men kan på den anden side godt se, at de ikke vil 4/8

5 kunne nå at komme omkring de mange forskellige færdigheder og opnå sikkerhed i disse. De er opmærksomme på, at øvelse i SIM lab ikke giver sikkerhed, men beskriver det alligevel som vigtigt, at de har stiftet bekendtskab og afprøver forskellige praktiske færdigheder under uddannelsen. 2.4 Relationelle og kommunikative Dimittenderne erfarer, at de gennem uddannelsen har udviklet sig personligt, og at denne udvikling kommer dem til gode såvel på det personlige som det professionelle niveau. De har blandt andet udviklet deres relationelle og kommunikative kompetencer og kan omgås mange forskellige mennesker på en rummelig og tålmodig måde. De er blevet trygge ved at træde frem og fx undervise patienter/borgere. De beskriver, at øvelser og fremlæggelser under uddannelsen har støttet dem i didaktiske refleksioner og i forhold til afvikling af patient-/borgerundervisning. Flere nævner at de stadig kan føle usikkerhed i kommunikationen med pårørende, hvor de i højere grad oplever at blive stillet til ansvar for deres viden. Dimittenderne er blevet bedre til ikke at føle krav om at skulle præstere et svar her og nu men i stedet at sige til de pårørende eller patienterne/borgerne, at de vil undersøge sagen og vende tilbage. 2.5 Organisation Dimittenderne finder, at rollen som sygeplejerske sætter mange krav til deres organisatoriske og administrative kompetencer. De finder ikke, at disse kompetencer er blevet tilstrækkelig udviklet under uddannelsen. Nogen beskriver, at de direkte er blevet skånet for de administrative opgaver under klinisk undervisning for at de kunne koncentrere sig om den konkrete pleje til patienten/borgeren. Dimittenderne kunne i såvel i den teoretiske som den kliniske uddannelse ønske mere fokus på den realistiske situation for sygeplejersker, hvor man som studerende havde et omfattende ansvar for flere patienter/borgere. De foreslår, at dette i den teoretiske undervisning kunne operationaliseres gennem casearbejde med mere organisatoriske refleksioner og ved flere øvelser i SIM-lab med komplekse sammensatte plejesituationer. I den kliniske undervisning kunne de ønske sig øvelser i prioritering af opgaver og den samlede sygeplejeindsats på det kliniske undervisningssted. Dimittenderne oplever fortsat usikkerhed i forhold til overflytning mellem sektorer, og hvad de forskellige organisationer kan tilbyde patienterne/borgerne. Det kunne der arbejdes mere med i såvel teoretisk som klinisk undervisning. I interview drøftes også oplevelsen af at forstå forskelligheden i arbejdsopgaver og roller i forskellige vagttyper, og de kunne ønske, at dette var større del af grunduddannelsen. Dimittenderne beskriver, at tværprofessionalitet ikke har fyldt meget under deres uddannelse, og at de kan være usikre over de opgaver en fysioterapeut og en ergoterapeut varetager. En informant deltog i projektet Intertværs og fik herigennem et godt overblik over professionernes arbejdsområder. 2.6 Andet Flere dimittender har været på internationale udvekslingsophold under studiet og beskriver stor udbytte af disse. Udenlandsopholdene har givet kulturel forståelse, som dimittenderne finder er nyttig i deres daglige arbejde som sygeplejerske. 3 Opsamling på fokusgruppeinterview Dimittenderne giver udtryk for, at uddannelsen har givet dem gode forudsætninger for at varetage sygeplejefunktionen, selv om de i deres første ansættelser er blevet konfronteret med nye krav, som de ikke følte sig sikre i. De beskriver alle, at uddannelsen ikke kan forberede dem på alle mulige forskellige praksissituationer, men at de har lært selv systematisk at opsøge ny viden. De efterlyser større krav i forhold til komplekse plejesituationer og det at skulle overskue og prioritere sygeplejen til en større gruppe patienter/borgere. De peger på læringsmuligheder herfor i såvel den teoretiske som den kliniske undervisning. Dimittenderne reflekterer over sygeplejeteoriernes betydning, og kommer frem til, at de noget overordnede teorier giver gode kvalitetsparametre, de kan anvende i deres daglige sygepleje. Selv om ikke alle ser sig i 5/8

6 en videregående uddannelse har deres arbejde med forskningsmetodologi haft betydning, idet de har forstået betydningen af evidensbaseret praksis og opnået kompetence i at læse og forstå videnskabelige artikler. 4 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse ved spørgeskemaundersøgelse Spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen har overvejende fokus på hvilken viden, færdigheder og kompetence dimittenderne anvender i deres praksis, men ikke om de har lært disse i tilstrækkeligt omfang under deres studier. Der er kun to spørgsmål, hvor der spørgers ind til dimittendernes vurdering af, om henholdsvis den teoretiske og den kliniske undervisning har kvalificeret dem til at udføre deres arbejde. 87 % af dimittenderne vurderer at den teoretiske undervisning i nogen grad eller i høj grad har kvalificeret dem til at varetage arbejdet som sygeplejersker. Tilsvarenden vurderer 94 % af dimittenderne at den kliniske undervisning har kvalificeret dem. De resterende spørgsmål har fokus på, hvilken viden, færdigheder og kompetencer dimittenderne anvender i deres udøvelse af sygepleje. Svarene viser således ikke, hvilken viden, færdigheder og kompetencer de har opnået under uddannelsen. Svarene kan måske give et fingerpeg om, hvad dimittenderne aktuelt anser som vigtig viden, færdigheder og kompetencer i forhold til udøvelse af sygepleje. 4.1 Dimittendernes vurdering af deres anvendelse af viden og discipliner i deres sygepleje 90 % af dimittenderne finder, at de i høj grad anvender viden om sygepleje i deres nuværende funktion som nyuddannet sygeplejerske. Der er lidt lavere score for anvendelse af viden fra sundhedsvidenskab (34%), naturvidenskab (56%), humanvidenskab (41%) og samfundsvidenskab (20%). Dimittenderne bliver spurgt om de anvender specifik viden om følgende discipliner. De vurderer, at de i høj grad anvender specifik viden om sygeplejefaglige interventionsmuligheder (63%), dokumentation (77%), tværfagligt samarbejde (82%) og etik (62%) i deres nuværende funktion som nyuddannet sygeplejerske. Dimittenderne vurderer, at de i mindre grad og slet ikke anvender viden knyttet til analysemetoder (58%), kvalitets- og udviklingsarbejde (47%), videnskabsteori (79%), forskningsmetoder (78%) og innovation (64%). I forhold til sundhedsvæsnets organisation ligger vurderingen mere i midten af spekteret med 27% i høj grad og 29% svarer i mindre grad og slet ikke. 4.2 Dimittendernes vurdering af deres anvendelse af viden om færdigheder i deres sygepleje Dimittenderne bliver spurgt om de anvender specifik viden om følgende færdigheder. De vurderer, at de i høj grad anvender specifik viden om følgende færdigheder : Analysere konkrete sygeplejefaglige problemstillinger (49%), anlægge et patientperspektiv (65%), dataindsamling (67%) og dokumentere sygepleje (89%), instrumentelle sygeplejehandlinger (65%), medicingivning (85%) i deres nuværende funktion som nyuddannet sygeplejerske. Dimittenderne vurderer, at de i mindre grad og slet ikke anvender specifik viden om følgende færdigheder : søge, sortere og anvende viden (37%) og innovation (59%). I forhold til søge, sortere og vurdere viden, identificere og analysere etiske problemstillinger, lægemiddelregning og IT-sundhedsteknologi ligger vurderingen mere i midten af spekteret. 6/8

7 4.3 Dimittendernes vurdering af deres anvendelse af viden om kompetencer i deres sygepleje Dimittenderne bliver spurgt om de anvender specifik viden om følgende kompetencer. De vurderer, at de i høj grad anvender specifik viden om følgende kompetencer : udøve selvstændig sygepleje (88%), faglig beslutningstagen (77%), beherske kliniske færdigheder (72%) og kommunikere (89%), indgå i relationer (89%), medicingivning (85%), monofagligt samarbejde (59%) og tværfagligt samarbejde (71%) i deres nuværende funktion som nyuddannet sygeplejerske. Dimittenderne vurderer, at de i mindre grad og slet ikke anvender specifik viden om følgende kompetencer : undervise (37%), varetager ledende opgaver (46%), beherske grundlæggende akademiske metoder (54%) og udføre kvalitets- og udviklingsarbejde (56%). I forhold til Reagere på mulige dilemmaer og magtrelationer i pleje, vejlede og varetage koordinerende opgaver ligger vurderingen mere i midten af spekteret. 4.4 Opsamling på spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen er svær at bruge til vurdering af uddannelsens betydning for dimittendernes parathed til at varetage sygeplejefunktionen, da der ikke spørges til dette. I det hele taget er der mange metodiske og spørgetekniske problemer i undersøgelsen, der gør det vanskeligt at bruge denne. Et eksempel kan være spørgeskemaet opdeling mellem viden om discipliner, viden om færdigheder og viden om kompetencer. Denne problemstilling kan illustreres med besvarelser omkring analyse, hvor 49 % af dimittenderne vurderer, at de i høj grad har viden om færdigheder til at analysere konkrete sygeplejefaglige problemstillinger, men når de bliver spurgt til deres anvendelse af følgende discipliner og herunder om analysemetoder svarer 58% af dimittenderne i mindre grad eller slet ikke. Undersøgelsen kan måske pege på en række sygeplejefunktioner (viden, færdigheder og kompetencer), som dimittenderne vurderer, at de anvender i deres praksis. 5 Opsummering på interview og spørgeskemaundersøgelse Dimittenderne giver i såvel fokusgruppeinterviewene og spørgeskemaundersøgelsen udtryk for, at uddannelsen har forberedt dem til at varetage arbejdet som sygeplejersker. Dimittenderne peger ikke på behovet for grundlæggende ændringer i uddannelsestilrettelæggelsen Dimittenderne, som deltog i fokusgruppeinterview, efterlyser større krav i forhold til komplekse plejesituationer og det at skulle overskue og prioritere sygeplejen til en større gruppe patienter/borgere. De peger på læringsmuligheder herfor i såvel den teoretiske som den kliniske undervisning. Dimittenderne kunne ønske sig, at der i teoriundervisningen omkring sygeplejeteori og organisation/ledelse blev arbejdet mere med brug af cases. 6 Opfølgning Dimittendundersøgelserne drøftes i Evalueringsudvalget og Uddannelsesforum som tager stilling til, hvordan der følges op på undersøgelsen i form af handleplan. 7/8

8 7 Bilag Bilag 1 Dimittendundersøgelse 2016 og Interviewguide Metode: Fokusgruppeinterview med tidligere studerende i 2 interviewgrupper af ca. 1 times varighed. Overordnet plan for interviewforløb: - Præsentationsrunde - Orientering om hensigt og form - Runde, hvor deltagerne beskriver deres erfaringer som nyuddannede sygeplejersker - Styrker og svagheder i deres grundlag for at fungere som nyuddannede sygeplejersker - Forslag til områder der kunne/burde styrkes i grunduddannelsen Hvordan har I oplevet kollegers, lederes og tværprofessionelle samarbejdspartneres vurdering/reaktion i forhold til jeres sygeplejefaglige kompetencer? Styrker og svagheder i den undervisningstilrettelæggelse i mødte under jeres uddannelse Har uddannelsen forberedt jer til mulig videreuddannelse? Mulige understøttende temaer: Kompetencer: - Viden/kundskaber - Praktiske/instrumentelle færdigheder - Relationelle og kommunikative - Patientologiske og patientinddragelse - Organisationsforståelse, tværfagligt samarbejde, tværsektorielt, dokumentation - Patientundervisning og -vejledning - Omsorg og etik og håndtering af mulige modsatrettede krav - Analytiske og planlægningsmæssige - Overblik og forløbsforståelse - Evne til vidensopdatering og innovation - Robusthed i forhold til at håndtere travlhed og modsatrettede krav - Sundhedsteknologi og -informatik. INGJ/CANI 01/09/2015 8/8