En mandag aften i februar 2011 oplever Gitte
|
|
- Marie Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LIGE DER VAR JEG BARE PISSEBANGE En mandag aften i februar 2011 oplever Gitte Andersen, at hendes venstre arm uden umiddelbar grund begynder at sove. Selv om det undrer hende, går hun i seng uden at gøre mere ved det, og da hun vågner, synes kroppen at fungere normalt. Fredag morgen er følelsen tifold tilbage. Hverken hendes venstre arm eller venstre ben fungerer, som de skal. Nu ringer alle alarmklokker, så hun kontakter sin praktiserende læge, der giver hende en tid samme dag. Hos lægen får hun den besked, at det principielt ligner en blodprop, men at det er usandsynligt i hendes unge alder. Gitte er 38 år gammel. Lægen opfordrer hende alligevel til at tage en taxa til Aalborg Sygehus for at få tjekket, hvad der kan være i vejen. Mens hun venter på, at taxaen når frem, giver hun sig til at græde. Hun kan ikke forstå, at lægen ikke tager det mere alvorligt, hvis det rent faktisk er en blodprop. Burde nogen ikke ringe efter en ambulance? Lige der var jeg bare pissebange for at sige det ligeud, fortæller hun. På sygehuset bliver hun undersøgt af en yngre reservelæge. Lægen beder hende gå på tæer, røre sig selv på næsen med skiftevis højre og venstre hånd og flere andre øvelser. På et tidspunkt kommer en anden læge, der skal være med til at vurdere Gittes tilstand. De siger begge to, at det er meget mystisk, for symptomerne passer åbenbart ikke sammen. De spørger mig også flere gange, om jeg er sikker på, at jeg faktisk har de symptomer, jeg fortæller om. Det giver mig helt klart en fornemmelse af, at de ikke tror på, hvad jeg siger. Indtil nu har Gitte været alene på sygehuset. Hun er frustreret over, at lægerne ikke lytter til hende. Det føles, som om de tror, hun er hypokonder. I alt er tre forskellige neurologer forbi for at undersøge hende. Senere på dagen kommer Gittes svigermor op på sygehuset, og ved fælles overtalelsesevner bliver de enige med lægerne om, at Gitte skal indlægges. De må vente til efter weekenden med at få endelig vished, for den MR-scanner, der kan undersøge, hvorvidt hun faktisk har en blodprop, er ikke tændt før mandag. I løbet af weekenden bliver hun dårligere. Hendes ansigt er begyndt at hænge i den ene side, hun er inkontinent og har svært ved at tale. Samtidig bliver hun mere og mere bekymret for, hvad hun kan fejle. Lægerne taler om tumor på rygraden, sklerose og om meningitis. Gitte, der har en sundhedsfaglig uddannelse, ved godt, hvad de potentielle diagnoser kan betyde. Hun er bekymret og forvirret, og hun savner nogen, der stopper op og taler med hende om, hvad der sker. Imens jeg ligger der, har jeg tusind spørgsmål kørende rundt i hovedet: Kommer jeg til at gå igen? Hvad sker der med mit ægteskab? Mit sexliv? Kommer jeg til at skulle have hjælp til alting resten af mit liv?. Om mandagen bliver Gitte MR-scannet, og tirsdag kommer det endelige svar. Hun har haft en blodprop på højre side af hjernestammen og er lam i det meste af venstre side. Forude venter et langt forløb med genoptræning af kroppens funktioner. HVAD KAN SUNDHEDSVÆSENET LÆRE AF DIN HISTORIE? Man kan sige det helt kort: Patienten kender patienten bedst. Det er man nødt til at tage alvorligt. Jeg er godt klar over, at nogle patienter kan have en tendens til at overdrive symptomer og på den måde være svære at tage alvorligt. Men det ændrer jo ikke på, at langt de færreste er hypokondere. Derfor må man altså i udgangspunktet tage det, patienten siger, for gode varer. Navnet Gitte Andersen er opdigtet, da kvinden ønsker at være anonym. Hendes rigtige navn er Mandag Morgen bekendt. 17
2 De siger begge to, at det er meget mystisk, for symptomerne passer åbenbart ikke sammen. De spørger mig også flere gange, om jeg er sikker på, at jeg faktisk har de symptomer, jeg fortæller om. Det giver mig helt klart en fornemmelse af, at de ikke tror på, hvad jeg siger. Gitte Andersen, patient PATIENTERNES NYE REJSE 18
3 DE FORTALTE MIG INGENTING. INTET Per Kracht er en travl mand. Han er vicedirektør i en større dansk virksomhed og, med egne ord, ikke typen, der render lægen på dørene i tide og utide. Så det er først efter et stykke tid med mavesmerter, at det en nat bliver for meget, og hans kone ringer efter vagtlægen. Vagtlægen anbefaler, at Per tager kontakt til egen læge dagen efter. Da han næste morgen opsøger sin praktiserende læge, er smerterne så voldsomme, at lægen mener, det er bedst at indlægge Per på sygehuset i Randers til flere undersøgelser. Her konstater man efter et par dages indlæggelse, at der er væske i bughulen, og vælger derfor at operere for at finde frem til årsagen. De trak på skuldrene og sagde, at de bare gjorde, hvad de fik besked på. Per Kracht, patient Da Per vågner efter operationen, kan han konstatere, at lægerne har valgt at give ham en stomi. Der var altså ingen, der havde fortalt mig, at dét kunne ligge i kortene, siger han. I det hele taget føler han ikke, at nogen fortæller ham, hvad der foregår. I den uge han er indlagt efter operationen, oplever han gang på gang, at sundhedsfagligt personale besøger ham på stuen og tager prøver uden at forklare ham hvorfor. De trak på skuldrene og sagde, at de bare gjorde, hvad de fik besked på. De fortalte mig ingenting. Intet. Som en del af operationen og indlæggelsen har lægerne rutinemæssigt taget en biopsi af et stykke af Pers tarm, der viste tegn på, at noget ikke helt var, som det skulle være. Efter en uge ligger resultaterne klar, og Per får beskeden af den overlæge, der går stuegang den morgen: Han kom ind på stuen og sagde: Ja, hr. Kracht, De har så kræft. Hvad tænker De om det? Det vidste jeg ikke lige, hvad jeg skulle svare på. Manden havde jo lige givet mig en temmelig voldsom besked. Så sagde han, at han lige ville give mig lidt tid til at tygge på den. Og så gik han. HVAD KAN SUNDHEDSVÆSENET LÆRE AF DIN HISTORIE? Når man lige har fået en alvorlig diagnose, er det ikke lige til at finde ud af, hvilke spørgsmål der er vigtige at stille. Lægerne må efterhånden have så meget erfaring med at overbringe den slags diagnoser, at de også godt ved, hvilke spørgsmål der siden melder sig. Jeg mener, man bør udarbejde en tjekliste til de her samtaler, så man er sikker på, at patienten er ordentligt informeret. Og så er kernen i det hele, at man skal tage den her samtale sammen med patienten og ikke over for patienten. 19
4 Han kom ind på stuen og sagde: Ja, hr. Kracht, De har så kræft. Hvad tænker De om det? Det vidste jeg ikke lige, hvad jeg skulle svare på. Manden havde jo lige givet mig en temmelig voldsom besked. Så sagde han, at han lige ville give mig lidt tid til at tygge på den. Og så gik han. Per Kracht, patient Overlægen forlader stuen, og Per bliver alene tilbage. Han har fået beskeden om sin kræftsygdom, uden at hans kone eller anden familie var i nærheden, og lægen har ladt ham alene med alle spørgsmålene. Han er ikke bare bange og forvirret, men også vred. Det er ikke meningen, det skal foregå på den her måde, tænker han. Efterfølgende overføres Per til onkologisk afdeling i Aarhus, der er eksperter i behandling af kræftsygdomme. Han begynder på et kemoforløb, der hurtigt viser sig at have større effekt end først forventet. Men Per er ikke lettet. Han er ked af oplevelsen i Randers og kan ikke forholde sig til, at han har været meget syg og nu er på vej til forhåbentlig at blive meget hurtigt bedre igen. En dag bliver det hele for meget, og Per får det, han selv kalder et regulært nervesammenbrud, mens han er på afdelingen i Aarhus. Det var først, da jeg kom til Aarhus og oplevede, at der var nogen, der lyttede til mig, at der gik en proces i gang med rent faktisk at forstå, at jeg havde kræft. Pludselig var der et rum, hvor jeg kunne reagere på, hvordan hele forløbet havde været. I et stykke tid kan han mærke, at han stadig er vred og skuffet, men med tiden beslutter han sig for at give slip. Han vil ikke være bitter han vil videre. Per er i dag i kemobehandling og vil med egne ord formentlig dø med kræften, idet hans type cancer, med spredning til lymfen, ikke umiddelbart lader sig behandle. Det at blive alvorligt syg er en slags rejse, man kommer ud på. Det er en rejse med en masse afstikkere, man ikke kunne have forestillet sig og ikke selv er herre over. For en del vil det sikkert være sådan, at rejsen slutter, når de bliver raske. For mit vedkommende kommer jeg aldrig helt hjem fra den igen, siger han. PATIENTERNES NYE REJSE 20
5 DET MÅ JO GÅ, SOM DET GÅR, TÆNKTE JEG I 2003 får Bente Ravn en rift under venstre fod, lige under trædepuden. Det er ikke noget særligt, bare en lille rift. Men den vil ikke rigtig hele, og efter nogen tid går der betændelse i såret. Som diabetiker er Bente opmærksom på den øgede risiko for, at selv helt små infektioner på fødderne udvikler sig, så hun kontakter sin egen læge. Her får hun lagt en forbinding og bliver henvist til Hillerød Hospital, hvor hun i forvejen går til diabeteskontrol. Det var, som om jeg bare var en i rækken af patienter på et samlebånd. Som om de sagde: Så, nu er det din fod. Op med benet. Videre. Bente Ravn, patient Såret heler imidlertid ikke, og et langt forløb med skiftende behandlinger tager sin begyndelse. De næste tre år går hun til kontrol og bliver behandlet med forskellige typer antibiotika. Undervejs er hun sygemeldt fra sit arbejde på en tandlægeklinik i op til tre måneder ad gangen, fordi såret og infektionen udvikler sig til diabetisk fodsår. Flere gange er hun indlagt og bliver lagt i fuld narkose for at få såret renset og behandlet. Når jeg tænker tilbage på det her forløb, har det virkelig været tålmodighedens prøve. Det er tre år, hvor jeg er mere eller mindre syg hele tiden og endda er sygemeldt en del af tiden. Samtidig husker jeg, at jeg tænkte, det jo må gå, som det går. Lægerne ved bedst, siger hun. En af de ting, der står tilbage hos Bente i dag, er oplevelsen af ikke at blive involveret i sit eget behandlingsforløb. Det var, som om jeg bare var en i rækken af patienter på et samlebånd. Som om de sagde: Så, nu er det din fod. Op med benet. Videre. Samtidig oplever hun et forløb med meget skiftende personale. Flere gange går hun hjem med følelsen af, at den behandling, hun får, er en lappeløsning og ikke en del af en sammenhængende plan. Til tider fornemmer hun, at lægerne er meget skeptiske, over for om hun er god nok til at passe på sig selv. De var meget efter mig: om jeg nu havde støttet på foden og været på arbejde, når jeg ikke måtte. Alligevel fik jeg ingen hjælpemidler, så jeg kunne klare mig uden at støtte på foden, fortæller hun. Næsten tre år efter forløbets begyndelse er Bente stadig syg. Såret under hendes fod er fra tid til anden i bedring, men det heler stadig ikke, som det skal. Fra en kunde på tandlægeklinikken har hun hørt om Videnscenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital. Bente har brug for, at der skal ske noget og prøve nye løsninger af. Derfor går hun til sin egen læge og beder om at blive henvist dertil. Den dag fortalte jeg ham, at jeg faktisk var rigtig ked af det. Jeg var bekymret og følte ikke, at der 21
6 De var meget efter mig: om jeg nu havde støttet på foden og været på arbejde, når jeg ikke måtte. Alligevel fik jeg ingen hjælpemidler, så jeg kunne klare mig uden at støtte på foden. Bente Ravn, patient HVAD KAN SUNDHEDSVÆSENET LÆRE AF DIN HISTORIE? Jeg synes, det ville være godt, hvis de arbejdede mere sammen og sparrede med hinanden på tværs af sygehusene. Hvis de på Hillerød havde søgt viden et andet sted, kunne jeg have fået den rigtige behandling meget tidligere. Det er vigtigt, at de er klar til at lære af hinanden og sende en patient videre, hvis de kan se, at deres behandling ikke virker. Det ville have sparet både mig og sundhedsvæsenet for en masse besvær. var nogen, der havde styr på min behandling. Og så havde jeg også bare brug for, at der skulle ske noget andet. Noget, der kunne give mig håbet tilbage, siger hun. Hendes egen læge kender godt til klinikken på Bispebjerg og indvilliger i at lave en henvisning dertil i stedet for klinikken på Hillerød. På Bispebjerg får hun en såkaldt Aircast-støvle på, der støtter foden, når hun går, samtidig med at lægerne poder såret for at finde den rette antibiotika at behandle med. De undrer sig over, at hun ikke tidligere har fået lavet den slags undersøgelser, der nu bliver iværksat. Tre uger senere er såret stort set helet. Som følge af det lange forløb har Bente senere fået konstateret charcot-fod. Det betyder, at hendes knogler i foden er faldet sammen og har brug for støtte i form af ortopædisk fodtøj og aflastning. Bente var sammenlangt sygemeldt så længe, at hun mistede sit arbejde, og modtager i dag førtidspension. Navnet Bente Ravn er opdigtet, da kilden ønsker at være anonym. Hendes rigtige navn er Mandag Morgen bekendt. PATIENTERNES NYE REJSE 22
7 HUN KÆMPEDE MOD VINDMØLLER Noget var anderledes, end det plejede at være. Den følelse havde 74-årige Lonny Kronhøj Larsen, da hun sidst i januar 2013 henvendte sig til Holbæk Sygehus. I 38 år havde hun lidt af tarmsygdommen Chrons. Hun kendte sin sygdom og vidste, hvordan hun skulle håndtere den, men i januar 2013 var der noget, der føltes anderledes. Værre. Lonny var selv overbevist om, at de nye smerter og ubehaget ikke havde noget med hendes eksisterende sygdom at gøre. Alligevel blev hun på Holbæk Sygehus kun undersøgt for ting, der relaterede sig til den. Lægerne konstaterede, at noget var galt, men fandt ikke ud af hvad. Lonnys historie bliver fortalt af hendes ældste datter, Tinna Kallenbach. Tinna beretter om, hvordan hendes mor ikke oplevede at blive taget alvorligt. Gang på gang blev hun sendt videre eller hjem uden behandling eller opfølgning. Det var et meget langt forløb, hvor min mor kæmpede mod vindmøller. Hun udtrykte mange gange frygt for, at der var noget helt galt, men oplevede ikke, at lægerne lyttede til hende, fortæller Tinna. I Lonnys journal fra april 2013 er det noteret, at hun mener, hun er udsat for amatøragtig behandling. I de følgende måneder bliver Lonny sendt ind og ud af forskellige sjællandske hospitaler, alt imens hun taber mere end 20 kilo og bliver stadig dårligere. I begyndelsen af juli er hun endnu engang indlagt med smerter. Samtidig har hun i længere tid døjet alvorligt med brok, som lægerne ikke vil operere, da de mener, det vil gøre mere skade end gavn. Da lægerne i august taler med Lonny om endnu engang at udskrive hende uden afklaring, modsætter hun sig og siger, at hun vil lægge sig foran hospitalets hovedindgang, hvis hun ikke bliver behandlet. Lægerne går til sidst med til at operere hende og fjerner under operationen både brok og cirka 25 cm beskadiget tarm som følge af tarmslyng. Et stykke af tarmen bliver rutinemæssigt sendt til undersøgelse, men da svaret på prøverne kommer tilbage, er det for sent. HVAD KAN SUNDHEDSVÆSENET LÆRE AF JERES HISTORIE? Det helt primære må være at lytte til patienterne. Selv om man har én grundsygdom, kan man jo godt komme til at fejle noget andet alvorligt. Lægerne må ikke blive så fikserede på grundsygdommen, at de kommer til at overhøre og overse en masse vigtig information fra patienten. Det kan lyde meget simpelt, men det handler jo ganske enkelt om at blive bedre til at høre, hvad patienterne siger, og tage det alvorligt. 23
8 Undskyld, hvad sagde du? abrupt antipyretica benign caecitas cervix gutta incipiens malign nosos p.n. parvus pharynx 4 adv. rhinoguttae sine præp. suppositorium tachys vitium pludselig feberstillende godartet blindhed hals dråbe begyndende ondartet sygdom efter behov lille svælg fire gange næsedråber uden stikpille hurtig fejl
NYE REJSE. Genvej til et bedre sundhedsvæsen
PATIENTERNES NYE REJSE Genvej til et bedre sundhedsvæsen PATIENTERNES NYE REJSE Genvej til et bedre sundhedsvæsen Patienternes nye rejse Genvej til et bedre sundhedsvæsen Copyright 2014 Mandag Morgen Innovation
Læs mereNYE REJSE. Genvej til et bedre sundhedsvæsen
PATIENTERNES NYE REJSE Genvej til et bedre sundhedsvæsen PATIENTERNES NYE REJSE Genvej til et bedre sundhedsvæsen Patienternes nye rejse Genvej til et bedre sundhedsvæsen Copyright 2014 Mandag Morgen Innovation
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereMarys historie. Klage fra en bitter patient
Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Læs mereRegionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven
Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES
ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun
Læs mereKakerlakker om efteråret
lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:
Læs mere"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"
"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereDilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler
Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereLonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.
Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk
Læs mere21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'
21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december
Læs mereChristian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere
Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere AF JULIE GREVE BENTSEN 30. januar 2016 00:00 Christian Birk, der ses midt i billedet, blev som 28-årig ramt af testikelkræft. Han er
Læs mereHelbredelsesberetning
Henvisning: Eget navn og stednavne blev gjort anonyme, men foreligger i der oprindelige dokument. Helbredelsesberetning Siden 1945 har jeg lidt af vanvittig hovedpine. Fra da af havde jeg ikke mere et
Læs mereKlovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole
Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er
Læs mereHistorien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.
Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en
Læs merePIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT
PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.
Læs mereFra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet
Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden
Læs merePatienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet
Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? 5 måneders
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereJespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré
Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereKirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00
1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers
Læs mereAnvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til personale
Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til personale Hvad betyder reglerne for dig? Denne pjece informerer om Lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved
Læs mereKrop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26
A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs merePrædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang
Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366
Læs mereBalletastronauten og huskelisten
Af Gracie Beaver Oversat til dansk af Susan Søgaard Balletastronauten og huskelisten - En fortælling for børn om hjerneskade Killingen Keiko vidste allerede som 6-årig hvad hun skulle være når hun blev
Læs merePatientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus
Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereMandag den 10. januar
2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet
Læs merePrædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.
1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,
Læs mereOpgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund
Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereHIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET
HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereNr.6: Da du ankom, var du da i tvivl om, hvor du skulle henvende dig? (Kommentar)
Bilag 10 Telefonsurvey med patienter Ønsker du at medvirke Ja 41 Nej 7 Kan ikke gennemføres 2 Træffes ikke efter 3 forsøg 8 Intet telefonnummer 11 I alt 69 Køn Kvinde 21 Mand 20 Median alder 44,5 år 21
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1
Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereSandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.
Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens
Læs mereHver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han
1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver
Læs merePersonlige erfaringer med kræft
August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af
Læs mereMødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital
Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereBOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts
BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereMANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..
MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin
Læs mereGenerelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:
Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereRapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel
Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mere- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere
- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket
Læs mereSidste aften med min far
Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere
Læs mereNanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.
Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas
Læs mereSimpel lungetest kan redde KOL patienter
Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover
Læs merePersonas. Horsens på forkant med sundhed
Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på
Læs mereMORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.
EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af
Læs merePersonerne. JENNIFER, kvinde, 30. FRANK, mand, 30. MANSE, mand, 50. LUCY, kvinde, 50
Personerne JENNIFER, kvinde, 30 FRANK, mand, 30 MANSE, mand, 50 LUCY, kvinde, 50 BAMSE, talkshowvært, fødselslæge, prinsesse, klovn, kanin, tinsoldat etc., kvinde, ca 35-45 3 1. SCENE - AMBASSADE MANSE
Læs mereHør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)
Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter
Læs mereA different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse
A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)
Læs mere1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG OLIVER(30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af.
1 1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG (30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af. LÆGE 1 Ja, Oliver, vi kan forstå, at du er ved at gå tilbage til dine
Læs mereTransskribering af samtale 1
Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereNår vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.
Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereJeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.
1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg
Læs mereEfter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde
Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar
Læs mereTransskription af interview med Hassan den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mere2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18 10:01:25:18. 3 <Jeg hedder Joaquim Nyamtumbo.> 10:01:30:04 10:01:35:11 <Jeg kom til verden i Mozambique.
0 STORY: 20415666 00:00:00:00 00:00:00:08 LANG: OPN TITEL: En mand, to koner EPS: BAND NR: DVT/KIRSTINE C. BALOTI 1 10:00:50:13 10:00:53:14 2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18
Læs mereDu er selv ansvarlig for at komme videre
Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mere1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen
Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du
Læs mereSygdommen blev hendes ægteskab
Sygdommen blev hendes ægteskab Hanne Hansen havde været gift i 28 år. Men pludselig fik hun konstateret den svære ryglidelse skoliose. Hannes skoliose blev opdaget for sent til, at lægerne kunne nå at
Læs mereAlma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden
Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.
Læs mereEn dag er der ingenting tilbage
For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:
Læs mereKan man se det på dem, når de har røget hash?
Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereTransskription af interview med Sofie den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra
Læs mereUdsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:
Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et
Læs mere