Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen. Belyst gennem Lunds billeder

Transkript

1 Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen Belyst gennem Lunds billeder

2 Lunds billeder Lunds kæmpesamling af negativer fra perioden afspejler den periode, hvor Grindsted eksplosivt udviklede sig fra ingenting til betydelig stationsby. Som fotografer har Lund-dynastiet foreviget generationer af personer i dagligdag og fest, men derudover har han levende fastholdt byens udvikling gennem fotos af personer, bygninger, fester, begivenheder, virksomheder, erhverv etc. Billedsamlingen vil være velegnet til at understøtte nationale og lokale projekter, det være sig forskningsprojekter, artikler, undersøgelser, lokalhistoriske beskrivelser og private forespørgsler

3 Hvorfor kom byen til at ligge her?

4 Det startede med næsten ingenting Hvorfor kom byen til at ligge her? I sidste del af 1800-tallet var Slaugs Herred meget tyndt befolket. Ikke desto mindre var Grindsted efter datidens målestok allerede et knudepunkt med faciliteter som distrikslæge, jordemoder, kro, skiftestation for diligence, posthus, apotek, præstegård, degnebolig, købmand, skrædder, skomager. Hertil kom andelsforetagender som sparekasse, mejeri, klædefabrik med farveri og mølle Endelig var her også kirke, missionshus og skole Det ældst kendte billede fra Grindsted set fra det nuværende Vestergade. I midten af billedet ses den gamle Grindsted Kro (det senere Grand Hotel). Det er ikke underligt at egnens tyngdepunkt kom til at ligge her

5 Det blev i løbet af ret få år en blomstrende stationsby Beslutningerne om anlæggelse af en jernbane ( 1908) og banernes etablering satte yderligere skub i den eksplosionsagtige udvikling. Et par årtier inde i 1900-tallet var stationsbyen komplet, men stadig under voldsom udvikling Stationsbyen er etableret med apotek, kommuneskole, hoteller, mølle, el-værk, omfattende baneanlæg med flot stationsbygning og med tog i 6 retninger.

6 Byen bliver til

7 Infrastruktur Postbetjening

8 Postbetjening Postbetjeningen foregik naturligvis med den gule postdiligence ad sandede, ubekvemme veje. Men først med en grundforbedring af vejen Varde - Vejle (1864) blev der basis for regelmæssig postbetjening. Det første brevsamlingssted var Grindsted Kro (1858). Dagvognen (diligencen) Vejle-Grindsted med Rasmus Post på kuskesædet. Denne diligence klarede ikke blot posttjenesten, men var også den mulige passagertransport til og fra byen. I 1877 oprettedes en postekspedition i en bygning over for kroen (det senere Grand Hotel). Beskedne forhold, som holdt i 11 år.

9 Postbetjening Grindsteds andet posthus på Borgergade 33. Det var kun i tjeneste 2 år.

10 Postbetjening I 1888 flyttes postbetjeningen, nu 3. generations posthus, til Borgergade (hvor Café Jydepotten nu ligger) med væsentlig bedre forhold. Men indtil jernbanerne kom, var postdiligencen stadig symbol på Grindsteds forholdsvis isolerede beliggenhed. Diligencens seneste kusk var I.P. Jensen, som senere blev en meget kendt og veletableret person i Grindsted som forretningsmand og sognerådsformand.

11 Postbetjening i jernbanernes tid I 1915 efter jernbanernes etablering bygges det nye posthus side om side med jernbanestationsbygningen. Hermed får byen en postbygning, der svarer til den eksplosive bys selvforståelse.

12 Infrastruktur Vej og vejtransport

13 Studeforspand var en logisk og direkte følge af byens placeringen i et hede- og landbrugsområde. Det må formodes, at alle veje på land og i by har været uden brolægning. Den begyndende biltrafik stiller snart nye krav til vejene. Transport & vej Selv om studeforspandet har været en almindelig transportform, har det på dette tidspunkt været gammeldags transportform. Peder Marinus Pedersen (Peder Refshøj kaldet) kørte meget længe med stude Gammel og moderne transportform mødes foran T.C. Oehlenschlägers butik i Borgergade. Dette er året,. Hvor den første jernbane indvies.

14 Transport & vej Den nye tid stiller krav om bedre vejforhold, både af hensyn til erhvervenes transportbehov og borgernes bekvemmelighed. Brolægning af både fortov og vej må påbegyndes Det var en afgørende forbedring for erhvervslivets selvforståelse, at Borgergade blev brolagt Borgergade øst set mod Torvet. Borgerne vil naturligt nok gerne kunne gå tørskoet gennem byen. Begyndende brolægning af fortov.

15 Borgergade og 1913 Byens gader og stræder Byen udviklede sig eksplosivt. Det kunne ses på bygningerne Købmand T.C. Oehlenschlägers flotte nyopførte ejendom, som samtidigt blev hjemsted for Varde Bank Købmand T.C. Oehlenschläger og hustru i dørene. Formentlig den første form for belysning i byen.

16 Borgergade 24 Byens gader og stræder Ca Borgergade - den flotte forretningsgade er stort set anlagt. Bygningen, der senere blev kendt som Hansens Hotel, har tidligere heddet Landbohjemmet. På dette tidspunkt hed det Afholdshotellet De erhvervsdrivende havde typisk forretning i stueetagen ud mod gaden, mens de havde privaten på 1. sal. Bag ved facaderne lå de erhvervsdrivendes lager- og værkstedsbygninger, ligesom tyendet også boede her.

17 Torvet 1916 Byens gader og stræder Også omkring Torvet blev store flotte ejendomme opført i årene mellem 1910 og Til venstre ses Præstegaards store ejendom (den senere DIFA bygning). Den var på dette tidspunkt isenkramforretning. På det andet hjørne (den senere Chirell bygning) var der boghandel. Bygningen har gennem tiderne været benyttet til andre formål, bl.a. apotek og manufakturhandel.

18 Jernbanegade Byens gader og stræder Også Handelsbanken havde domicil på Torvet i På den anden side af Torvet opførte Varde Bank i 1920 en flot bygning, og naturligvis måtte der skabes en flot gade med udsigt mod Jernbanestationen. Den hvide bygning til højre på gaden er Grindsted Kost- og Realskole. Billedet her er fra 1930 erne.

19 Infrastruktur Jernbane

20 Jernbane Udviklingen i byen var i fuld gang, men vedtagelsen af koncessionen i 1908 skabte optimisme og ny aktivitet. Ud over selve skinneanlægget krævede banen yderligere anlæg af overførsler og viadukter. Anlægsarbejdet førte en ny type arbejdskraft til egnen. Jernbanebørsterne faldt ikke udpræget ind i den oprindelige befolkning Jernbanebørsterne udførte et hårdt arbejde og boede under ret uromantiske forhold. Arbejdsholdet er i gang med viadukten syd for stationen.

21 Jernbane 20. maj 1914 var en stor dag, da det første tog fra Vandel rullede ind på sporet ved Grindsted Station. Bemærk den primitive, foreløbige stationsbygning Sådan en dag er der naturligvis ikke blot fest i stationsområdet, men i hele byen. Billede fra Vestergade mod Torvet. Til højre ses den gamle kro. Her opførtes senere Missionshotellet (Grand Hotel).

22 Jernbane En meget smuk stationsbygning, opført 1917, fuldender første fase af jernbanehistorien i Grindsted. Bygningen blev tegnet af en af tidens ypperste jernbanearkitekter (H. Wenck) og den var på det tidspunkt den tredjestørste stationsbygning i Jylland. På dette tidspunkt blev stationsforstander Kruse leder af stedet. Jørgen Glavind var den første stationsforstander i Grindsted ( ). Han blev senere kendt som kunstmaler. Til højre posthuset fra 1915.

23 Jernbane I årene mellem 1914 og 1919 udbygges jernbanenettet, så der går tog i 6 retninger, og Grindsted bliver et af de allerstørste jernbaneknudepunkter i Jylland. Jernbanens faciliteter udvides med underjordisk forgængertunnel til perroner, eget vandtårn, vandkran, pakhuse o.s.v.

24 Jernbane 4. december 1919 indvies den sidste banestrækning Grindsted Varde. Hermed når Grindsteds status som jernbane-knudepunkt toppen. Kort tid efter etableringen begyndte jernbanerne at miste deres transportmonopol, men stationsbyens hastige vækst fortsatte. Hele det imponerende jernbaneanlæg er komplet.

25 Erhvervslivet opruster Amtsudstilling 1926

26 Grindsted udfordrer hele amtet Amtsudstilling 1926 Hovedindgangen til udstillingsområdet på 6,5 tdr. land Byens enorme vækst gav selvtillid. Med Håndværkerforeningen som dynamo rekrutteredes 150 udstillere til Amtsudstillingen. Indgangsportalen ud mod Nørregade

27 Amtsudstilling 1926 Udsigt over det 6,5 tdr. land store udstillingsareal vest for Nørregade. 150 udstillere falbyder deres produkter. I billedets venstre kant ses det nye alderdomshjem (nu Mødestedet), som indvies 23. november 1926.

28 Amtsudstilling 1926 Udstillingen besøges af mange gæster. Blandt de prominente var Kronprins Frederik (senere Frederik IX ). Afsløring af mindesten for folketingsmand Laurids Rasmussen. Fhv. Statsminister J.C. Christensen holder talen og ses til højre for stenen. Ved afsløringen stod stenen i Jernbanegade over for Privatskolen. I dag står mindestenen ved rutebilstationen Kronprins Frederik vises rundt på Amtsudstillingen af amtmand P. Herschend og byens øvrige honoratiores, bl.a. bankbetyrer Thrane.

29 Erhvervslivet opruster endnu mere Midtjydsk Udstilling 1936

30 Midtjydsk Udstilling 1936 Amtsudstillingen i 1926 gav blod på tanden Successen i 1926 skulle følges op med en endnu større satsning. Igen var Håndværkerforeningen drivkraften denne gang sammen med Hedeselskabet. På et 15 tdr. land stort område syd for byen modtog man besøgende på de knap 3 uger, udstillingen varede.

31 Midtjydsk Udstilling 1936 Amtsudstillingen i 1926 gav blod på tanden Byen modtog gæsterne gæsterne på behørig vis, og man festede naturligvis sammen med gæsterne i samtlige 3 uger. Og hvis man kom øst fra, blev man naturligvis også budt hjertelig velkommen På Torvet blev gæsterne ført på vej gennem velkomstportalen

32 Midtjydsk Udstilling 1936 Blandt de 250 udstillere finder vi både lokale og landsdækkende virksomheder.

33 Midtjydsk Udstilling 1936 Projektet var på alle måder stort anlagt. I ærespræsidiet sad statsministeren, Th. Stauning sammen med 3 ministre og adskillige andre honoratiores, og i præsidiet sad 42 medlemmer fra det ganske land. Stauning åbnede udstillingen, som også havde tronfølgerparret på besøg. Et højdepunkt var kronprinsparrets besøg. Her sammen med bl.a. amtmand P. Herschend og i forgrunden en af de lokale drivkræfter i projektet, bankbestyrer F. Thrane.

34 Håndværk Byen kræver et stort antal håndværksvirksomheder

35 Tømrer / snedker

36 Snedker maskinværksted

37 Skrædderi og beklædning Skrædderværkstedet på klædefabrikken

38 Urmager Karl W. Christensens værksted Urmageri

39 Smede og maskinarbejdere

40 Grindsted Artomobilforretnings værksted Autoværksteder

41

42 Mulige Temaer Etablering af en by Religion i by og på land Infrastruktur Den nye bys erhvervsliv Håndværk og Industri Landbrug tilpasning til en ny tid Fest og Begivenheder Undervisning og kulturkamp Sundhedsudvikling i stationsbyen Borgernes gøren og laden Fællesskaber og foreninger i byen Kulturfænomener i den voksende by

43 Etablering af en by Etablering af en by?? Byens Infrastruktur Postbetjening Vejudbygning Jernbanens etablering og udvikling Håndværk Erhvervsliv i den nye by Håndværkstyper Værksteder Personer Produkter Handel - Erhvervsliv i den nye by Handelstyper Butikker Personer Industri - Erhvervsliv i den nye byl Industrikategorier Fabriksbygninger Fabriksinteriører Mennesker i arbejde Landbrug tilpasning til ny tid Fra hede/tørv til intensivt landbrug Landbrugsdrift stalde og maskiner Mejeri Slagteri

44 Etablering af en by Religion i by og på land Kirke Mission Vækkelser Undervisning & skoler Kulturkamp mellem skoler Landskole / byskole Kommuneskole/privatskole Bygninger Lærere Elever Sundhed Læge Sygehus Apotek Foreninger Instrumentelle Borgerforening Håndværkerforening Ekspressive Selskabelige Idræt / Sport Etc. Byens begivenheder Markeder Dyrskuer Fester Gæstgiverier, Hoteller Interiør Festarrangementer Betjening

45 Etablering af en by Borgere og privatliv Bolig Indretning Køkken Opholdsrum Dagligliv Fest Bryllup, barnedåb, fødselsdage, etc. Jubilæum Kultur i øvrigt Bryllupstradition Dåb Konfirmation Fødselsdag Jubilæer Beklædning, modeluner Børn og børns opvækst Børn på arbejde Børn i fritid Børn i skole