Den større skriftlige opgave toårigt hf og hf-enkeltfag Vejledning/råd og vink til hf-bekendtgørelsen August 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den større skriftlige opgave toårigt hf og hf-enkeltfag Vejledning/råd og vink til hf-bekendtgørelsen August 2010"

Transkript

1 Den større skriftlige opgave toårigt hf og hf-enkeltfag Vejledning/råd og vink til hf-bekendtgørelsen August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne vejledning/råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration. Citater fra bekendtgørelsen er anført i kursiv. 1. Opgavens formål Formålet med den større skriftlige opgave er, at kursisterne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område. Kursisterne skal demonstrere, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant materiale, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt grundlag. I arbejdet med den større skriftlige opgave styrker kursisterne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig problemstilling. Større skriftlige opgave har et klart studieforberedende sigte i forhold til at forberede kursisterne på de arbejdsformer, de vil møde på videregående uddannelser. Formålet med større skriftlig opgave er at give kursisten lejlighed til selvstændigt og dybdegående at arbejde inden for et selvvalgt område og til at udvikle evnen til gennem skriftlig fremstilling at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse i de indgående fag. Større skriftlige opgave giver i højere grad end i den daglige undervisning kursisterne tid til og mulighed for faglig fordybelse. 2. Mål Målet med den større skriftlige opgave er, at kursisterne skal kunne: demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder Faglig fordybelse betyder bl.a., at kursisterne ved hjælp af fagenes metoder og teorier skal demonstrere evne til at bearbejde et stof inden for et afgrænset emne og dermed tilegne sig ny erkendelse, der kan bruges i en ny sammenhæng. demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse beherske relevante faglige mål i de indgående fag I større skriftlig opgave arbejder kursisterne med problemstillinger, der normalt rækker ud over det enkelte fag. Kursisterne skal kunne anvende de faglige kompetencer, som er relevante i forhold til problemstillingen, og vise, at de kan udvælge og anvende de relevante metoder og nå målene for større skriftlig opgave. De skal demonstrere, at de har en faglig baggrundsviden, som de kan sætte ind i en ny sammenhæng. udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale Kursisterne skal som udgangspunkt selv søge og udvælge relevant materiale, men vejlederne må naturligvis godt komme med gode råd og henvisninger. Det forventes ikke, at kursisterne på forhånd

2 har overblik over det ukendte stofområde og derfor helt på egen hånd kan finde og udvælge alt relevant materiale. demonstrere evne til faglig formidling Kursisterne skal kunne skrive en fremstilling, der anvender faglig teori og metode samt relevant fagsprog samtidig med, at den skal være sammenhængende og forståelig. Besvarelsen skrives til en interesseret læser, som skal kunne forstå sammenhængen og progressionen men ikke nødvendigvis forstå mere specielle faglige begreber eller sammenhænge. besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse) I løbet af 1. hf/evt. i forbindelse med undervisningen i historie i hf-enkeltfag, har kursisterne arbejdet med en opgave i historie, ligesom de er blevet indført i formalia (noter, litteraturliste) og resumé på engelsk, gennem undervisningen i værkstedet. Erfaringerne herfra vil kunne indgå i vejledningen om større skriftlige opgave. 3. Rammerne for den større skriftlige opgave 3.1. Den større skriftlige opgave er individuel og udarbejdes inden for 1-3 fag. Skrives opgaven i ét fag, skal kursisten enten følge undervisningen eller have aflagt prøve i faget på mindst B-niveau. Skrives opgaven i flere fag, skal kursisten følge eller have aflagt prøve i fagene, hvoraf mindst ét skal være på B-niveau. Det betyder, at uagtet om kursisten vælger at skrive den større skriftlige opgave i ét fag eller inden for to eller tre fag, skal mindst ét fag være på mindst B-niveau, uanset om dette fag er et obligatorisk fag eller et valgfag. Det er tillige et krav, at kursisten enten har aflagt prøven på mindst B-niveau eller følger undervisning i faget, som fører frem til en prøve på B-niveau. Hvis kursisten vælger at skrive den større skriftlige opgave inden for flere fag, skal kursisten enten have aflagt prøven eller følge undervisning i de pågældende fag. Fag, der indgår i kultur- og samfundsfaggruppen samt i den naturvidenskabelige faggruppe, er i denne sammenhæng at betragte som enkeltfag. Kursisten kan altså vælge at skrive sin større skriftlige opgave i fag, der indgår i faggrupperne, f.eks. historie (B) og samfundsfag (C) eller i fag fra faggrupperne i kombination med andre fag, f.eks. engelsk B og geografi (C). Ved bedømmelsen af en besvarelse, hvori der indgår fag fra faggrupperne, er det de enkeltfaglige mål for disse fag, f.eks. de enkeltfaglige mål for historie (B) og samfundsfag (C), der lægges til grund. De enkeltfaglige mål for faggruppernes fag findes i hf-enkeltfagsbekendtgørelsen. På det to-årige hf udarbejder kursisten den større skriftlige opgave i tredje eller fjerde semester, jf. hfbekendtgørelsen 16. Dette krav gælder ikke for kursister på hf-enkeltfag. Der er det et krav, at kursisten, hvis der ikke er aflagt prøve i faget/fagene, skal have tilmeldt sig prøve i det/de pågældende fag ved førstkommende eksamenstermin. I begge tilfælde skal opgaveugen placeres i perioden den 1. november til den 15. marts. Den større skriftlige opgave indgår med 25 timer i kursistens uddannelsestid. 4. Opgavens område 4.1 Den enkelte kursist vælger selv inden for rammerne af 3.1. de(t) fag, som opgaven skrives i. 4.2 Kurset udpeger blandt kursets lærere i de indgående fag en eller flere vejledere for den enkelte kursist. Ved vejledning forstås gode råd og vink til kursistens videre arbejde med opgaven. Kurset tilrettelægger vejledningen på en sådan måde, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og som bedømmer, og vejledningen må således ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af kursistens besvarelse.

3 Kurset sikrer, at der sker en faglig orientering af alle kursister, herunder at det oplyses, i hvilke fag kursisterne kan skrive opgaven, og at det er muligt at skrive en flerfaglig opgave. På den måde sikres kursisterne reelle valgmuligheder. Kursisten besvarer opgaven på det højeste faglige niveau, kursisten har eller har haft faget. Hvis kursisten f.eks. vælger at skrive større skriftlig opgave i dansk og religion, og kursisten har valgt religion som valgfag på B-niveau, er det B-niveauets faglighed, der indgår i den større skriftlige opgave. Kursisten skal kunne bruge al sin viden i faget. Hele fasen fra de første overvejelser om fag og område over indkredsning af problemstilling til den endelige opgaveformulering gennemføres i et samarbejde mellem vejlederne og kursisten. Det normale vil være, at det er kursistens lærere, der fungerer som vejledere, men der kan ofte forekomme situationer, hvor andre lærere har særlige kompetencer inden for det område, hvori kursisten ønsker at udarbejde opgaven, eller hvor dette af forskellige grunde ikke kan lade sig gøre. Under alle omstændigheder er det kurset, der udpeger vejleder(e). Kursisten har altså ikke krav på at få en bestemt vejleder. Vejlederne kan medvirke i alle projektforløbets faser, men det er vigtigt at holde sig den skarpe skelnen mellem rollen som vejleder og bedømmer klart for øje. Der er ikke noget i vejen for, at en vejleder orienterer sig i dele af en besvarelse, men læsningen bør altid have et klart vejledende formål. Indholdet i vejledningen kan både være faglig og procesorienteret og f.eks. handle om forståelse af opgaveformuleringen, vægtning og anvendelse af de deltagende fag og afgrænsede faglige problemstillinger. Vejlederens rolle er, at få kursisten til selv at tænke videre, dybere eller perspektiverende. Vejlederen skal udelukkende vejlede og må altså ikke give en egentlig forhåndsvurdering endsige forhåndskarakter. Adskillelsen mellem vejledning og bedømmelse skal sikre, at vejleder og censor stilles frit, når opgaven skal bedømmes. Kurset tilrettelægger rammerne for omfang og indhold i vejledningen før og efter udlevering af opgaven. 4.3 Kursisten vælger i samråd med vejlederen område for opgaven. Området skal inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en titel, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. I praksis vil valg af fag og fastlæggelse af opgavens område ofte være tæt forbundne processer. Generelt gælder, at kursistens ønsker i vid udstrækning bør imødekommes. Men kursisten har ikke krav på at kunne skrive om hvad som helst. Især i de første faser af vejledningen kan der forekomme afgrænsningsproblemer. Der kan f.eks. være tale om, at området ikke falder inden for faget/fagene eller er i udkanten heraf. Området må i første tilfælde ændres, eller kursisten må vælge at skrive i et andet fag/en anden fagkombination. Er der fortsat berettiget tvivl om et områdes bæredygtighed i forhold til de eller det fag der indgår, bør vejlederen afvise området. Områdeafgrænsningen skal formuleres under hensyntagen til fagets/fagenes niveau og den tid, der er til kursistens rådighed. Det er vigtigt, at områdeafgrænsningen på én gang er tilstrækkelig præcis og tilpas bred, idet den både er grundlag for kursistens arbejde frem til selve opgaveugen og for vejlederens endelige udformning af opgaveformuleringen. Afgrænsningen skal være så præcis, at kursisten meningsfuldt kan søge efter materiale og arbejde med stoffet i bestemte retninger. Samtidig skal afgrænsningen have en sådan bredde, at kursisten får mulighed for perspektiv i sit arbejde, og således at vejlederen er i stand til at udforme flere, reelt forskellige opgaveformuleringer inden for det givne område, f.eks. i forbindelse med en omprøve eller sygeprøve.

4 Området må gerne ligge i forlængelse af et emne, der er behandlet i undervisningen, men det skal indeholde nyt stof eller nye synsvinkler. Generelt bør kursister dog frarådes at skrive videre på opgaver, de har arbejdet med tidligere, så enhver form for reproduktion undgås. Se også under pkt Kursisten skal senest seks uger inden opgaveugens start skriftligt oplyse de(t) valgte fag og område. Kurset fastlægger en procedure herfor. Det er kursisten, der vælger faget/fagene, og det er kursisten, der har ansvaret for rettidig aflevering af meddelelse om valg af fag og område. Kurset beslutter regler for, hvornår kursisten skal oplyse de(t) valgte fag og område, samt hvordan dette sker. 5. Opgaveformuleringen 5.1 Opgaveformuleringen udarbejdes af kursistens vejleder. Den skal rumme fagspecifikke, henholdsvis flerfaglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i de(t) pågældende fag. Opgaveformuleringen skal være konkret og afgrænset og skal præcist angive, hvad der kræves af kursisten, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet under vejledningen. Opgaveformuleringen skal have en sådan form, at kursisten ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de overvejelser, kursisten har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. Kursister, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Udformningen af opgaveformuleringen er vejlederens/vejledernes ansvar, og den kræver meget bevidste overvejelser, idet opgaveformuleringens funktion er at fastlægge og sætte rammer for, hvad kursistens besvarelse skal omhandle. Opgaveformuleringen skal afspejle det faglige niveau, der kendetegner en gymnasial uddannelse. I udformningen af opgaveformuleringen skal der endvidere tages hensyn til den fastsatte tidsramme og karakteren af det materiale, kursisten har til rådighed. Det bør også indgå, at krav om empiriske undersøgelser eller eksperimentelt arbejde kan være tidskrævende. Læreplanens krav om, at opgaveformuleringen skal rumme fagspecifikke, henholdsvis fler-faglige krav i de indgående fag, henviser til, at opgaveformuleringen skal udformes på en sådan måde, at den kun kan besvares med anvendelse af faglighed fra det eller de indgående fag. Opgaveformuleringen skal samtidig rumme et krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i de(t) pågældende fag. Det betyder, at kursisten ikke kan vælge et emne, som er sammenfaldende med et der er, eller har været, genstand for undervisning. Til gengæld kan kursisten vælge at arbejde med et fagligt stof eller en faglig problemstilling, som ligger i forlængelse af, og som udgør en fordybelse af temaer, der har været, eller er genstand for undervisning, jf. pkt Formuleringen Opgaveformuleringen skal være konkret, afgrænset og i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af kursisten lægger op til, at opgaveformuleringen skal være en indsnævring af området. Opgaveformuleringen skal indeholde anvisninger på de sammenhænge, kursisten skal behandle, og den skal eksplicit kræve, at kursisten bevæger sig på flere taksonomiske niveauer. Samtidig skal vejleder være opmærksom på, at opgaveformuleringen ikke bør indeholde så mange anvisninger, at den i udpræget grad disponerer eller ligefrem binder kursisten i dennes arbejde. En opgaveformulering, der indeholder formuleringer, hvori der indgår kan eller eventuelt, bør som hovedregel undgås, da de kan skabe tvivl om bedømmelsesgrundlaget, men de kan have berettigelse i nogle tilfælde. Der kan f.eks. være tale om, at der i eksperimentelle fag i opgaveformuleringen skal tages højde for, at apparatur/eksperimenter måske ikke fungerer efter hensigten. Til at konkretisere

5 og præcisere kan opgaveformuleringen indeholde specifikke krav til, hvilke eksperimenter der skal gennemføres, hvilke konkrete værker der skal indgå, eller hvilke empiriske undersøgelser der skal gennemføres. Der kan også være tale om, at eksperimenter/undersøgelser kan udføres i forbindelse med et indgået samarbejde med en virksomhed eller på en videregående uddannelse. Kursisten bør gives mulighed for en selvstændig opfattelse og præcisering af opgaven, ligesom kursisten skal have reelle muligheder for selv at disponere sit stof og demonstrere selvstændighed. Opgaveformuleringen skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet under vejledningen. Opgaveformuleringen skal altså indeholde noget ukendt, således at besvarelsen ikke kan udarbejdes på forhånd. Modsat skal der i udformningen af opgaveformuleringen tages behørigt hensyn til drøftelserne med kursisten. Her er der tale om en balancegang mellem det ventede og det uventede. Det kan være en god idé at vedlægge et mindre materiale/bilag til opgaveformuleringen med krav om at inddrage det i besvarelsen. Materialet bør dog være af begrænset omfang, og skal altid stilles til rådighed af vejleder(ene) og vedlægges i forbindelse med udleveringen af opgaveformuleringen, ligesom det i givet fald også skal fremsendes til censor. Da det pågældende materiale udleveres sammen med opgaveformuleringen, skal det være ukendt for kursisten. Læreplanens krav om, at kursister, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer, har til formål at sikre individualiteten i arbejdet. Det sikres f.eks. ved, at kursister der skriver inden for samme område, skal belyse væsensforskellige kernespørgsmål. Kravet om forskellige opgaveformuleringer kan således ikke opfyldes ved f.eks. at vedlægge opgaveformuleringerne forskellige former for ukendt materiale. Hvordan dette forvaltes i praksis må bero på et lokalt skøn i den konkrete situation. Det forhold, at flere kursister arbejder indenfor det samme område, kan give anledning til faglig dialog og videndeling. I forbindelse med vejledningen kan der oprettes en elektronisk konference dedikeret til den større skriftlige opgave, således at kursister og vejledere i et fælles rum kan udveksle erfaringer. Som eksempel kan gives tre kursister, der ønsker at arbejde med bevidsthed som område. I forlængelse heraf kan der efter drøftelse med kursisterne udarbejdes følgende præciseringer: 1. Bevidsthed de neurale processer i hjernen og deres betydning for intelligens og hukommelse. Her er indgående fag biologi B og psykologi C. 2. Bevidsthed en undersøgelse af synet på fænomenet bevidsthed i et historisk lys af, hvordan det viser sig i udvalgte litterære værker. Her er indgående fag historie (B) og dansk A. 3. Bevidsthed neuropsykologiske forhold vedrørende sanseforarbejdning af udvalgte filmklip, og hvorledes indsigten benyttes i fremstilling af spillefilm. Her er indgående fag psykologi B og mediefag C Omfang af besvarelsen Læreplanen fastsætter ikke retningslinjer med hensyn til opgavebesvarelsens omfang. Flere forhold kan have indflydelse på omfanget: Bl.a. karakteren af den udformede opgaveformulering, forskellige faglige traditioner, hvor nogle fag i højere grad end andre formulerer sig koncentreret. Der kan ikke angives håndfaste regler for omfanget, men i vejledningsfasen bør det understreges, at omfanget ikke er et selvstændigt bedømmelseskriterium. Vejleder(ene) må ved udarbejdelse af opgave-formuleringen sikre,

6 at opgaven kan besvares fyldestgørende indenfor normalt sider tekst ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturfortegnelse samt evt. tabeller og lignende. Det kan anbefales, at opgaveformuleringen overvejes og udformes i god tid. Det sker bedst i et udstrakt kollegialt samarbejde såvel i som på tværs af fag. 5.2 Opgaven kan ikke direkte bygge på den del af fagenes stof, der allerede er indgået i den enkelte kursists undervisning i det pågældende hf-forløb. Der er dog intet til hinder for, at besvarelsen udarbejdes i forlængelse af arbejdet i de indgående fag eller har forbindelse hermed. Når opgaven ikke kan bygge direkte på den del af fagenes stof, der allerede er indgået i undervisningen, hænger det sammen med, at kursisten derved ikke får mulighed for at demonstrere den nødvendige selvstændighed i opgaveskrivningsprocessen. Som hovedregel kan man sige, at hvis kursisten kan skrive væsentlige dele af sin besvarelse ved at benytte allerede gennemgået lærebogsstof, allerede gennemførte forsøg og eksperimenter, eller noter fra undervisningen, opfylder opgaveformuleringen ikke bekendtgørelsens krav. 5.3 Skrives opgaven i et fag med praktisk islæt, skal det af opgaveformuleringen klart fremgå, at der er tale om en skriftlig opgave. Uagtet, hvilket eller hvilke fag der ligger til grund for den større skriftlige opgave, skal der være tale om en skriftlig besvarelse. En video kan f.eks. ikke gøres til genstand for bedømmelse. 6. Opgaveugen 6.1 Opgaven udarbejdes i løbet af en af kursets leder fastsat uge inden for perioden 1. november til 15. marts. 6.2 I opgaveugen skal kursisten sikres hensigtsmæssig adgang til faciliteter, der er relevante for udarbejdelsen af opgaven. I byer med flere gymnasieskoler/hf-kurser kan der være problemer med hensyn til bibliotekernes ressourcer, hvis opgaveugen placeres i samme periode. Det kan derfor anbefales, at kurserne koordinerer placeringen af opgaveugen. Ligeledes anbefales det, at kurset koordinerer de forskellige opgaver og projekter, som kursisterne skal udarbejde. Kursister, der får en opgaveformulering, hvor der stilles krav om eksperimentelt indhold, skal som hovedregel udføre det eksperimentelle arbejde i løbet af opgaveugen. I tilfælde af langvarige eksperimenter, som f.eks. vækstforsøg i biologi, kan det eksperimentelle arbejde påbegyndes/udføres inden opgaveugen. Det anbefales, at omfanget af det eksperimentelle arbejde ikke overstiger to dage. I opgaveugen skal kurserne sikre, at kursisten har adgang til relevante lokaler og udstyr. Udføres det eksperimentelle arbejde i et naturfagslokale, skal der være en ansvarlig faglærer til stede. Specielt i begyndelsen af opgaveugen kan der være behov for adgang til lokaler, hvor eksperimentelt arbejde kan gennemføres. I opgaveugen skal relevante faciliteter på kurset f.eks. it og bibliotek - være til rådighed for kursisterne. Hvis kurset stiller udstyr til rådighed for kursister, der udarbejder den større skriftlig opgave, skal kurset sikre, at der kan ydes teknisk bistand med henblik på at afhjælpe eventuelle tekniske problemer i løbet af opgaveugen. I opgaveugen skal kursisten have mulighed for at kunne kontakte vejlederen, jf. pkt Det anbefales, at vejleder offentliggør nogle træffetider, hvor kursisterne kan opnå kontakt. Træffetiden kan evt. være på en elektronisk konference eller lignende.

7 7. Opgavebesvarelsen 7.1 Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Kurset kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan kurset endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på det pågældende fremmedsprog. 7.2 Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på engelsk. Kurset skal gøre kursisterne opmærksomme på, at de med kursets godkendelse har mulighed for at udarbejde besvarelsen helt eller delvist på et fremmedsprog. Det er imidlertid vigtigt samtidigt at gøre opmærksom på, jf. pkt. 9.3, at Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis opgaven var skrevet på dansk, og at det i sig selv ikke regnes som positivt ved bedømmelsen, at besvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på fremmedsprog. Kursisterne skal derfor være særdeles fortrolige med et fremmedsprog, hvis de vælger at besvare opgaven på dette sprog. Kurset skal tilsvarende ved udpegning af vejleder(e) sikre, at besvarelsen også hvad angår den sproglige udformning kan bedømmes efter bedømmelseskriterierne. Hvis kurset ikke kan stille en sådan sikkerhed, kan dette forhold bruges som begrundelse for at afvise kursisternes ønske om at udarbejde besvarelsen på det pågældende fremmedsprog. Hver kursist skal som led i sin besvarelse af den større skriftlige opgave udarbejde et kort resumé på engelsk, som normalt placeres først i opgaven. Det vil i de fleste tilfælde kunne rummes på linjer. I bedømmelsen af resuméet indgår ikke alene den sproglige udformning, men også, om det er en relevant sammenfatning af besvarelsen som helhed. Det er forventningen, at vejleder(e) og censor normalt vil være i stand til at bedømme resuméet, og at bedømmerne således ikke forudsættes at have undervisningskompetence i engelsk. 8. Aflevering af besvarelsen 8.1 Besvarelsen afleveres senest syv døgn efter opgaveugens start i en original samt det nødvendige antal kopier. Kurset fastlægger en procedure herfor. 8.2 Kursets leder kan tillade, at kursister, som dokumenterer, at de er fuldtidsbeskæftigede, besvarer opgaven over en periode på 10 døgn. Når opgaveformuleringen er udleveret til kursisten, er prøven begyndt. Det betyder, at der skal gives en karakter. Hvis opgavebesvarelsen ikke afleveres, eller af rektor/forstander ikke accepteres som rettidigt afleveret, gives karakteren -3. Det er kursistens ansvar at overholde den givne tidsfrist. Kursisten kan eksempelvis ikke henvise til itproblemer som argument for ikke at aflevere rettidigt. Sygdom og andre særlige omstændigheder, hvor kursisten må anses uforskyldt, behandles i henhold til reglerne om sygeprøver. Ved en evt. sygeprøve formuleres en ny opgaveformulering inden for samme område. Kurset fastsætter regler for, hvor mange eksemplarer opgaven skal afleveres i. Kurset tilrettelægger en procedure for aflevering og fremsendelse til censor. Et eksemplar registreres som original. 9. Bedømmelse 9.1 Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i opgaven.

8 9.2 Ved bedømmelsen lægges herudover vægt på nedenstående forhold: om den stillede opgave er besvaret ud fra de formulerede krav om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven og besvarelsens omfang og kvalitet om der er benyttet relevant baggrundsstof for besvarelsen om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde og er behandlet tilstrækkeligt dybtgående om det anvendte materiale er inddraget i rimeligt omfang om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation om alle kilder er oplyst, og noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende om fremstillingen er overskueligt disponeret, og at der er sammenhæng i besvarelsen om den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele opgaven. 9.3 Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis opgaven var skrevet på dansk. 9.4 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Ved bedømmelsen af opgaven anlægges en helhedsvurdering, hvilket indebærer, at man ikke kan tage ét element ud og lade det være afgørende for karakterfastsættelsen, ligesom man heller ikke på forhånd kan udarbejde en fast vægtfordeling mellem de forskellige opgaveelementer. I bedømmelsen indgår de i pkt. 9.2 beskrevne elementer, hvis indbyrdes vægt som nævnt nødvendigvis vil variere. Dog skal fremtrædelsesformen og kvaliteten af den sproglige fremstilling altid indgå - uanset hvilke(t) fag opgaven er skrevet i. At besvarelsen er udarbejdet på fremmedsprog, regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen. Ved bedømmelse af flerfaglige dansksprogede besvarelser, hvor et fremmedsprog indgår, skal der inddrages fremmedsproget kildemateriale. Hvis der citeres fra det pågældende materiale, gøres det på det fremmede sprog. For enkeltfaglige større skriftlige opgaver i fremmedsprog skal hele det benyttede primære kildemateriale normalt være på det fremmede sprog. Hvis en besvarelse i et fremmedsprog udelukkende har benyttet en dansk tekst (evt. den danske oversættelse af en fremmedsproget tekst) som primær kilde, er der tale om en utilfredsstillende besvarelse. Ved bedømmelsen af en besvarelse, hvori der indgår fag fra faggrupperne, f.eks. historie (B) og samfunds-fag (C), er det de enkeltfaglige mål for disse fag, f.eks. de enkeltfaglige mål for historie (B) og samfundsfag (C), der lægges til grund. De enkeltfaglige mål for faggruppernes fag findes i hfenkeltfagsbekendtgørelsen. Ved bedømmelse af besvarelser, hvori der indgår eksperimentelt arbejde, skal der tages hensyn til, hvordan det eksperimentelle arbejde inddrages. Besvarelsen må som helhed bedømmes ud fra en realistisk vurdering af den tid, som kursisten har haft til at skrive den. Dertil kommer, at der ved bedømmelsen overordnet set skal anlægges et realistisk niveau, der afspejler uddannelsens karakter af gymnasial ungdomsuddannelse, og som medtænker den tid og det materiale, kursisterne har haft til rådighed. Bedømmelsen af opgaverne skal være afsluttet senest seks uger efter censors modtagelse af besvarelserne. Der må ikke skrives i opgavebesvarelsen.

9 Censor bør hurtigt efter modtagelsen af opgavebesvarelserne kontakte vejlederen for at aftale tidspunkt for karakterfastsættelsen. Dette tidspunkt skal ligge i så god tid før fristens udløb, at der er mulighed for at genoverveje karakteren, hvis der ikke opnås enighed i første omgang. Ved flerfaglige besvarelser vil der ofte være flere vejledere. I tiden op til opgaveugen beslutter vejlederne, hvem der skal stå som kontaktperson på karakterlisten, der skal fremsendes til censor, og meddeler dette til kurset. Censor bør normalt kun konferere med én vejleder. Før det aftalte tidspunkt for karakterfastsættelse, samtaler vejlederne om opgaven, og formulerer et udkast til karakter-niveau. Når vejleder og censor er blevet enige om en karakter, må alle være indstillet på at stå inde for den og loyalt argumentere for den over for kursisten. Kan vejleder(e) og censor ikke blive enige henvises til bestemmelsen i 14 i bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. 10. Selvstuderende 10.1 Selvstuderende kan udarbejde en større skriftlig opgave i henhold til pkt , bortset fra pkt Den selvstuderende skal, hvis der ikke er aflagt prøve i faget/fagene, have tilmeldt sig prøve i det/de pågældende fag ved den førstkommende eksamenstermin Kursets leder kan tillade, at selvstuderende, som dokumenterer, at de er fuldtidsbeskæftigede, besvarer opgaven over en periode på 10 døgn. 11. Hvem gør hvad hvornår? Tidsmæssig placering Kursist Vejleder(e) Kurset Oktober - november Senest seks uger før opgaveugen Overvejer valg af område. Tager evt. kontakt til eksterne samarbejdspartnere (virksomheder/videregående uddannelser) i forbindelse med eksperimentelt arbejde. Vælger fag og område sammen med vejleder(e). Afleverer underskrevet blanket på kursets kontor. Kan i forbindelse med den almindelige undervisning løbende komme med forslag til emner, områder, problemstillinger, som kan bruges til den større skriftlige opgave. Tager kontakt til evt. eksterne samarbejdspartnere (virksomheder/ videregående uddannelser) i forbindelse med eksperimentelt arbejde. Yder faglig og opgavemæssig vejledning, og godkender kursistens valg af fag og område. Sikrer, at der gives generel orientering om større skriftlig opgave. Gerne i skriftlig form. Fremstiller og udleverer blanket opgavens forside til kursisten. Modtager blanket, der viser kursistens valg af fag og område. Giver meddelelse herom til ministeriet.

10 Tiden frem til opgaveugen Opgaveugen (skal ligge mellem 1. november og 15. marts) Indkredser temaer for opgaven. Formulerer evt. korte synopsisagtige papirer og kommer med forslag til brugbar litteratur. Skriver opgaven, og afleverer denne i et antal underskrevne eksemplarer efter de af kurset fastsatte retningslinjer, senest på det af kurset fastsatte tidspunkt. Vejleder med baggrund i kursistens arbejde, og formulerer opgaveformulering. Ved flerfaglige besvarelser meddeler vejlederne til administrationen, hvem der skal stå som kontaktperson for opgaven. Vejlederen offentliggør nogle træffetider, hvor kursisterne kan opnå kontakt. Træffetiden kan evt. være på en elektronisk konference eller lignende.. Modtager meddelelse om hvem der skal stå som kontaktpersoner på karakterlisten for de enkelte opgaver og meddeler kursisten dette. Sørger for adgang til faciliteter, der er nødvendige for kursisten. F.eks. bibliotek og evt. laboratoriefaciliteter. Modtager opgaven ved opgaveugens afslutning.

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Større skriftlig opgave i 2hf

Større skriftlig opgave i 2hf Større skriftlig opgave i 2hf Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: fredag d. 4. december kl. 14. til fredag d. 11. december kl. 14. Du har 7 dage til at skrive din individuelle opgave.

Læs mere

Større skriftlige opgave, hf

Større skriftlige opgave, hf Større skriftlige opgave, hf Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Studieretningsprojektet Marselisborg Gymnasium 2013/14 1. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Belæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO)

Belæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO) Belæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO) Forberedelsesfasen Husk de gode råd: - Hvad kan du gøre i forberedelsesfasen? - Hvilke krav stilles til besvarelsen? - Hvordan tilrettelægger du udarbejdelsen?

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2017 Hermed seks sider med oplysninger om den større skriftlige opgave (herefter: SSO). Perioden fra onsdag den 13. december,

Læs mere

Den større skriftlige opgave Hf2 og HfE Vejledning Oktober 2006

Den større skriftlige opgave Hf2 og HfE Vejledning Oktober 2006 Den større skriftlige opgave Hf2 og HfE Vejledning Oktober 2006 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007

Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007 Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på opgaveformuleringer.

Læs mere

Studieretningsprojektet Stx Vejledning / Råd og vink September 2009

Studieretningsprojektet Stx Vejledning / Råd og vink September 2009 Studieretningsprojektet Stx Vejledning / Råd og vink September 2009 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP)

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Forberedelsesfasen Husk de gode råd: - Hvad kan du gøre i forberedelsesfasen? - Hvilke krav stilles til besvarelsen? - Hvordan tilrettelægger du udarbejdelsen?

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO) 2013/2014

INFORMATIONSPJECE OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO) 2013/2014 INFORMATIONSPJECE OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO) 2013/2014 Større skriftlig opgave Større skriftlig opgave er en individuel opgave, der kan skrives af alle HF-kursister; og den SKAL skrives af alle,

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

Større skriftlig opgave 2013-2014. Vejledning for kursister

Større skriftlig opgave 2013-2014. Vejledning for kursister Navn: Klasse: Større skriftlig opgave 2013-2014 Vejledning for kursister Hjørring Gymnasium & Hf-kursus Arkivnr 6153 Rammer og procedurer for den større skriftlige opgave i 2hf Den større skriftlige opgave

Læs mere

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016 Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016 Større skriftlig opgave Større skriftlig opgave er en individuel opgave, der kan skrives af alle HF-kursister, og den SKAL skrives af alle, der ønsker en hel HFeksamen.

Læs mere

Studieretningsprojektet Stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2010

Studieretningsprojektet Stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2010 Studieretningsprojektet Stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Studieretningsprojektet ÅSG 2017

Studieretningsprojektet ÅSG 2017 Studieretningsprojektet ÅSG 2017 Hvad er et studieretningsprojekt? En skriftlig opgave i typisk to fag Du skal tage udgangspunkt i et studieretningsfag på Aniveau, og det skal du kombinere med et andet

Læs mere

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2017/2018

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2017/2018 Større Skriftlig Opgave (SSO) 2017/2018 Større Skriftlig Opgave Større skriftlig opgave er en individuel opgave, som SKAL skrives af alle, der ønsker en hel HF-eksamen. Opgaven tæller med en selvstændig

Læs mere

Opgaveaflevering: Fredag den 19. december 2014, kl. 11.00 i administrationen

Opgaveaflevering: Fredag den 19. december 2014, kl. 11.00 i administrationen Den større skriftlige opgave (SSO) på HF Opgavevejledning til kursister Opgaveudlevering: Fredag den 12. december 2014, kl. 11.00 ved administrationen Opgaveaflevering: Fredag den 19. december 2014, kl.

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Studieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014

Studieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014 SRP 2014 Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014 i 3.g 1. Indledning Du får her en beskrivelse af de formelle krav til studieretningsprojektet i 3g med afsæt i STX-bekendtgørelsen 2013, bilag 7. Du har

Læs mere

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2017/18

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2017/18 STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2017/18 INDHOLD Indledning... 1 Omfang og formkrav for SSO... 1 Faser i forbindelse med opgaveudarbejdelsen... 2 Valg af emne og fag... 2 Opgaveformulering... 4 Opgaveugen... 4

Læs mere

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2016/2017

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2016/2017 Større Skriftlig Opgave (SSO) 2016/2017 Større skriftlig opgave er en individuel opgave, som SKAL skrives af alle, der ønsker en hel HF-eksamen. Opgaven tæller med en selvstændig karakter på eksamensbeviset,

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Den korte version + bilag

Den korte version + bilag Det tværfaglige eksamensprojekt på HF-e og HF2 projektdagene: 26. april 29. april 2011 Den korte version + bilag 1. Fagene 2. Tilmelding 3. Før projektugen 4. Projektdagene: fra tirsdag den 26. april til

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG FAG... 2 2. PRAKTISK INFORMATION... 3 2.1 OPGAVENS OPBYGNING... 3 2.2 BEDØMMELSEN... 3 2.3 LITTERATURSØGNING...

Læs mere

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet!

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet! Til 3g'erne angående studieretningsprojektet! Nakskov Gymnasium og HF, september 2014 Hermed seks sider med oplysninger om studieretningsprojektet (herefter: SRP). Perioden fra fredag den 5. december til

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet!

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet! Nakskov Gymnasium og HF, september 2010 Til 3g'erne angående studieretningsprojektet! Hermed fem sider med oplysninger om studieretningsprojektet (herefter: SRP). Perioden fra fredag den 3. december til

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Studieretningsprojekt 2013/2014. Elevvejledning

Studieretningsprojekt 2013/2014. Elevvejledning Navn: Klasse: Studieretningsprojekt 2013/2014 Elevvejledning Hjørring Gymnasium & HF-kursus 1 Rammer og procedurer for studieretningsprojektet i 3.g Studieretningsprojektet i 3.g er en individuel opgave,

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

SSO. Information om. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 2013/2014

SSO. Information om. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 2013/2014 SSO 2013/2014 Information om Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf Tidsplan for SSO 2013-2014 Uge 46-48 Faglærerne giver hver især en faglig orientering om muligheder i forbindelse med SSO en Uge 48

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2016 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

STUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015

STUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015 STUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015 HVAD ER ET STUDIERETNINGSPROJEKT? En skriftlig opgave i typisk to fag Du skal tage udgangspunkt i et studieretningsfag på A-niveau, og det skal du kombinere med et andet

Læs mere

HF: Større Skriftlige Opgave

HF: Større Skriftlige Opgave HF: Større Skriftlige Opgave 1 Indholdsfortegnelse Hvad er Den større skriftlige opgave? Hvilke fag kan der skrives opgave i? Forløb Valg af område Tilmelding Opgavetitel Opgaveugen Aflevering Opgavens

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2016/2017 Randers HF & VUC Indholdsfortegnelse Vigtige tidspunkter... 2 Tilmelding, udlevering og aflevering... 3 Formelle krav til opgaven... 4 Hvem skal

Læs mere

Information om Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf

Information om Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf SSO 2015/2016 Information om Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 1 Tidsplan for SSO 2015-2016 Uge 44-46 Faglærerne giver hver især en faglig orientering om muligheder i forbindelse med SSO en Uge

Læs mere

SRP-processen - tidslinje

SRP-processen - tidslinje STUDIERETNINGSPROJEKTET (SRP) 2017 SRP-processen - tidslinje Område & fagvalg 8 hverdage Tildeling af vejledere 27.okt. Vejledningsperiode 20 hverdage Opgaveformulering indskrevet Skriveperiode 10 hverdage

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

SSO. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf. Information om 2014/2015

SSO. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf. Information om 2014/2015 SSO 2014/2015 Information om Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 1 Tidsplan for SSO 2014-2015 Uge 45-48 Faglærerne giver hver især en faglig orientering om muligheder i forbindelse med SSO en Uge

Læs mere

Studieretningsprojektet SRP

Studieretningsprojektet SRP Studieretningsprojektet SRP Samspilskursus november 2008 Fagene ifølge læreplanen - 1 1.1. I 3.g skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektet udarbejdes i 2 eller 3 fag med

Læs mere

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet!

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet! Nakskov Gymnasium og HF, september 2017 Til 3g'erne angående studieretningsprojektet! Hermed seks sider med oplysninger om studieretningsprojektet (herefter: SRP). Perioden fra onsdag den 6. december,

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Hvad er SRP? Studieretningsprojektet er en skriftlig eksamensopgave af et omfang på 15 20 sider og med 10 skrivedage. Her skal du selvstændigt og dybdegående

Læs mere

Opgaveaflevering: Fredag den 18. december 2015, kl. 11.00 i administrationen

Opgaveaflevering: Fredag den 18. december 2015, kl. 11.00 i administrationen Den større skriftlige opgave (SSO) på HF Opgavevejledning til kursister Opgaveudlevering: Fredag den 11. december 2015, kl. 11.00 ved administrationen Opgaveaflevering: Fredag den 18. december 2015, kl.

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2014-2015

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2014-2015 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2014-2015 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Eksamensprojekt for HF Enkeltfag

Eksamensprojekt for HF Enkeltfag Eksamensprojekt for HF Enkeltfag 2017/18 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Studieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013

Studieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013 Studieretningsprojektet 3g * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013 For yderligere information kan du aktivere denne QR med din smartphone eller ipad.: 2 3 Administration og logistik

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

Hvad er SSO og hvem skal skrive den?

Hvad er SSO og hvem skal skrive den? SSO 2018 Hvad er SSO og hvem skal skrive den? For at få en hel Hf-eksamen skal man skrive en større skriftlig opgave i ét eller flere fag, som man selv vælger. Alle kursister, der satser på at fuldføre

Læs mere

SRO på MG, måj-juni 2015

SRO på MG, måj-juni 2015 SRO på MG, måj-juni 2015 Kære 2.g er Du skal i maj 2015 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens

Læs mere

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015

Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015 Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015 Studieretningsprojektet i 3.g 2015 Det følgende er en generel vejledning til studieretningsprojektet, mens dine lærere vil kunne fortælle nærmere

Læs mere

EKSAMENSPROJEKT 2017 INDHOLD. Vald. Poulsens Vej Holstebro T holstebro-vuc.dk

EKSAMENSPROJEKT 2017 INDHOLD. Vald. Poulsens Vej Holstebro T holstebro-vuc.dk EKSAMENSPROJEKT 2017 INDHOLD 1. Indledning... 2 2. Omfang og formkrav... 2 3. Faser i forbindelse med udarbejdelse af eksamensprojektet... 3 3.1 Vejledningsperiode... 3 3.2 Problemformulering... 3 3.3

Læs mere

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet!

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet! Nakskov Gymnasium og HF, september 2016 Til 3g'erne angående studieretningsprojektet! Hermed seks sider med oplysninger om studieretningsprojektet (herefter: SRP). Perioden fra torsdag den 8. december

Læs mere

SRP. Studieretningsprojekt

SRP. Studieretningsprojekt SRP Studieretningsprojekt VEJLEDNING TIL SRP 2017-2018 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Ikast-Brande Gymnasium SRP: Skoleåret Elevmanual til studieretningsprojektet 3g,

Ikast-Brande Gymnasium SRP: Skoleåret Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2016-2017 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5 III. Oversigt over

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

projket VEJLEDNING TIL SRP

projket VEJLEDNING TIL SRP studie retnings projket VEJLEDNING TIL SRP 2012-2013 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

SRO på MG, åpril-måj 2014

SRO på MG, åpril-måj 2014 SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Håndbog til Større Skriftlig Opgave. Aalborg Katedralskole Arkiv

Håndbog til Større Skriftlig Opgave. Aalborg Katedralskole Arkiv Håndbog til Større Skriftlig Opgave Aalborg Katedralskole 2017 Større Skriftlig Opgave (SSO) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig B- niveau-karakter med vægten 1,5 på eksamensbeviset.

Læs mere

Studieretningsprojektet en kort vejledning

Studieretningsprojektet en kort vejledning 2010 Studieretningsprojektet en kort vejledning 2 Studieretningsprojektet en kort vejledning Afsnit Overskrift Side 1 Indledning 1 2 Fag og formål 1 3 Milepæle i arbejdsprocessen 3 4 Opgaveformuleringen

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3g på SG 14/15

Studieretningsprojektet i 3g på SG 14/15 Studieretningsprojektet i 3g på SG 14/15 Regler, køreplan og gode råd Formålet med SRP er at give dig mulighed for selvstændigt at fordybe dig inden for et selvvalgt område, der involverer to forskellige

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016 Indhold: Vigtige datoer s.1 Udlevering af opgaveformuleringen..s.1 Opgaven skrives s.1 Opgaven afleveres. s.3 Indhold i studieretningsprojektet...

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Progressionsplanen er udarbejdet som et arbejdsdokument, der skal give eleverne en kontinuitet og progression mellem de større

Læs mere

Ikke gennemgået stof Fordybelse Formidling

Ikke gennemgået stof Fordybelse Formidling Skriftlige opgaver i faget Generelle krav: Ikke gennemgået stof Fordybelse Formidling SSO på Hf Opgaveformuleringen fagspecifikke, henholdsvis flerfaglige krav i de indgående fag krav om fordybelse konkret

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Studieområdet htx, august 2017

Studieområdet htx, august 2017 Bilag 75 Studieområdet htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag. I det samlede forløb indgår tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

sso Orientering om Større Skriftlig Opgave

sso Orientering om Større Skriftlig Opgave sso Orientering om Større Skriftlig Opgave November 2014 ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FIRE GODE GRUNDE TIL AT SKRIVE STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE: - du får mulighed for fordybelse i et emne, der interesserer

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3g på SG 15/16

Studieretningsprojektet i 3g på SG 15/16 Studieretningsprojektet i 3g på SG 15/16 Regler, køreplan og gode råd Formålet med SRP er at give dig mulighed for selvstændigt at fordybe dig inden for et selvvalgt område, der involverer to forskellige

Læs mere

NYHEDER FRA MINISTERIET

NYHEDER FRA MINISTERIET 6.OKTOBER 2015 NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLOGI NYHEDER FRA MINISTERIET Siden sidst har Danmark fået ny regering og ny minister Ellen Trane Nørby. Vores ministerium har også fået nyt navn. Det hedder

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:

Læs mere

Store skriftlige opgaver på HF

Store skriftlige opgaver på HF Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Studieretningsprojektet * 3g Silkeborg Gymnasium * 2012-2013 For yderligere information kan du aktivere denne qr med din smartphone eller ipad.: 2 1. Om dette hæfte I dette hæfte er samlet en række regler,

Læs mere

Dansk og/ eller historieopgaven i 2g

Dansk og/ eller historieopgaven i 2g Vejledning til på TIDSFRISTER OG KRAV: Senest mandag den 18. januar 2010 vælger du, om opgaven skal skrives i dansk, i historie eller i begge fag. Derefter undersøger du mulige områder, og under vejledning

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere