Hurtig omstilling til vedvarende energi. Hurtig omstilling til vedvarende energi 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hurtig omstilling til vedvarende energi. Hurtig omstilling til vedvarende energi 1"

Transkript

1 Hurtig omstilling til vedvarende energi Hurtig omstilling til vedvarende energi 1

2 VedvarendeEnergi VedvarendeEnergi er en miljøorganisation, der arbejder for at bremse klimaforandringerne. Vi mener, at alle kan gøre en konkret forskel for en bæredygtig verden. Der skal handles nu i vores egen hverdag og på politisk plan. Klimaforandringerne kender ingen grænser. Derfor er VedvarendeEnergis indsats både lokal, national og international. Vores aktiviteter spænder fra miljøgrupper på danske ungdomsuddannelser, energivejledning af husejere til bio-toiletter i Kenyas største slumområde. Uanset om du er husejer, politiker eller skoleelev om du bor i Danmark eller Mali kan du gøre en konkret forskel for en bæredygtig verden. Du er en del af vores plan(et). Denne publikation er en del af projektet Hurtig omstilling til vedvarende energi, og støttet af Velux Fonden. Publikationen udtrykker ikke nødvendigvis fondens holdning. 2 Hurtig omstilling til vedvarende energi

3 Indhold Hurtig omstilling til vedvarende energi 4 Bolig og erhverv 6 Transport 8 Energiforsyning 10 Energisystem 12 Forbrug og CO 2 14 Politik og økonomi 16 Folkelig deltagelse 18 Nøgletal 20 Hurtig omstilling til vedvarende energi 3

4 Hurtig omstilling til vedvarende energi Foto: Hans christian jacobsen Kære læser Læs mere på ve.dk/energivision Denne folder er en forsmag på VedvarendeEnergis energivision for, hvordan vi hurtigt omstiller Danmark til 100 procent vedvarende energi. Selve energivisionen finder du på vores hjemmeside: ve.dk/energivision 4 Hurtig omstilling til vedvarende energi

5 Vi har råd til at redde klimaet Når vi overhovedet laver energivisioner i VedvarendeEnergi, så er det fordi, vi mener, det er nødvendigt. På trods af utallige advarsler fra forskere de seneste to årtier, så møder vi stadig folk, der er skeptiske over for nødvendigheden af at skifte kurs: Det er fint nok, Bodil, alt det der med klima og vedvarende energi, men har vi nu også råd til det?. Det er en sund skepsis selvfølgelig skal det hænge sammen, også økonomisk. Det er derfor rigtig glædeligt, at Energistyrelsen i 2014 har vist, at en omstilling til vedvarende energi også er økonomisk mulig. Det er et svar på den skeptiske stemme Ja, det har vi faktisk råd til. I VedvarendeEnergi er vi stolte af, at det vi har kæmpet for i næsten 40 år nu er mainstream blandt politikere, men det er ærgerligt, at der ikke sættes massiv handling bag ordene. Der er masser af uløste problemer, der blokerer for en grøn energiomstilling. Danmarks ambitionsniveau er for lavt For det første er ambitionsniveauet for lavt: Når vores nuværende SR-regering taler om klima og grøn vækst til internationale konferencer, mens de i de hjemlige vækstpakker og finanslove reducerer energiafgifterne og aflyser tilskud til energirenoveringer, så er det som om, man ikke rigtig vil alligevel. Vi viser med vores energivision, at det kan lade sig gøre på kun 16 år, hvis vi altså rigtig vil det. Hvorfor tør ingen pille ved transporten? For det andet bør vi gøre op med berøringsangsten på transportområdet: En tredjedel af vores CO 2 -udslip kommer fra transporten, og den andel stiger og stiger i takt med, at vi kører længere og længere og er færre og færre passagerer i vores personbiler. Vi kan ikke bare skifte benzinbilerne ud med elbiler, for vi kan ikke lave grøn strøm nok til dem alle. Det skal være attraktivt at tage bussen og toget i stedet for bilen, og derfor skal vi investere massivt i kollektiv transport i stedet for i nye motorveje og broer: Vi foreslår for 200 milliarder kr. Danskerne skal selv være med i omstillingen Endnu vigtigere, end hvor hurtigt vi omstiller, er, hvordan vi omstiller: Vi skal alle være med. For det handler ikke kun om, hvor mange elbiler, vindmøller og solceller vi skal have, men også om vores energiforbrug, vores vaner og vores liv. Det er derfor ikke nok, at vi støtter den grønne omstilling, hvis vi selv er passive. Vi skal deltage aktivt, lige fra at reducere vores eget forbrug, ændre vaner eller energirenovere boligen til at medvirke i fælles løsninger, som fx at melde sig ind i en delebilklub, engagere sig i sit lokale varmeværk eller være med på nye trends, hvor folk deler ting med hinanden. Uden den folkelige deltagelse kan vores samfund ikke skifte kurs den er nøglen til, at vi kan lykkes og blive et grønt eksempel for resten af verden. I VedvarendeEnergi er vi stolte af, at det vi har kæmpet for i næsten 40 år nu er mainstream blandt politikere, men det er ærgerligt, at der ikke sættes massiv handling bag ordene. Bodil Kornbek Formand for VedvarendeEnergi Hurtig omstilling til vedvarende energi 5

6 Bolig og erhverv Foto: Hans christian jacobsen Nyd livet med et lavt energiforbrug Læs mere på ve.dk/bolig-og-erhverv Danskere med energivinduer sparer ikke blot på varmeregningen, de oplever også mindre kuldetræk og bedre komfort. Deres A-mærkede hvidevarer bruger ikke bare mindre strøm, de larmer også mindre. Så hvorfor spilder vi stadig så meget energi i vores huse? 6 Hurtig omstilling til vedvarende energi

7 I Danmark er vi kommet langt med at spare på energien. Vi bygger nogle af verdens mest energieffektive huse, men 90% af os bor dog stadig i bygninger, der ikke lever op til dagens standard: husstande fyrer stadig med forurenende olie; har strømslugende elradiatorer; 80% af vores bygninger er ikke tilstrækkeligt efterisoleret. Vi er måske kommet langt i forhold til før, men vi er stadig langt fra at udnytte vores potentiale for et lavere og renere energiforbrug. Gør det for pengenes skyld og glæd dig til resten En undersøgelse fra 2013 fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at 93% af dem, der har fået energirenoveret deres hus, er tilfredse, og 87% vil anbefale andre det samme. Det er især besparelsen på energiregningen, der motiverer mange til at skifte ruder og efterisolere, mens det efterfølgende i lige så høj grad er et bedre indeklima, bedre komfort og forventet øget salgsværdi, der nævnes som gevinst. Med så stor tilfredshed burde vi se mange flere energirenoveringer i Danmark, og det er paradoksalt, at man i de seneste år har reduceret den uvildige informationsindsats og kampagner om energibesparelser. Den udvikling skal vendes, især fordi man anslår, at 26% af vores varmeforbrug ikke skyldes bygningens stand, men fx forkert indstilling af radiatorer, uøkonomiske hvidevarer osv. Undersøgelser viser op til 300% forskel i energiforbruget mellem ellers identiske husstande, så der er virkelig noget at hente. Bedre økonomiske vilkår og opfyldelse af lovkrav En del, især yngre, boligejere har dog både viden og motivation, men mangler økonomi. Her kan Danmark lade sig inspirere af Sverige, Tyskland, Holland, England og Irland, der alle har forskellige tilskuds- og støtteordninger. I Danmark kan vi fx: - Forsætte boligjobordningen, men som en målrettet ordning for energiforbedringer og som en tilskuds- i stedet for fradragsordning, da det motiverer flere - Udvikle en lånegarantiordning for energirenovering og udskiftning af oliefyr i udkantsområder, hvor realkreditlån er svære at få - Indrette energiafgifter, så de fremmer økonomien ved energirenovering fx progressive afgifter, der stiger med forbruget - Pålægge kommunerne at planlægge udfasning af naturgas til fordel for enten fjernvarme eller varmepumper Sidst, men ikke mindst, så bør vi kræve af husejere og håndværkere, at de opfylder de gældende energikrav. Det nytter ikke at have verdens bedste bygningsreglement, hvis det ikke efterleves. Der er behov for efteruddannelse i byggerierhvervene kombineret med bedre information til husejerne og bedre håndhævelse fra myndighedernes side. Det skal der ske Støt uvildig information og kampagner om energibesparelser Fortsæt boligjobordningen målrettet energiforbedringer Indfør lånegarantiordning for udkantsområder Justér energiafgifter, så de fremmer energibesparelser Pålæg kommunerne at planlægge udfasning af naturgas Der er et kæmpe potentiale i erhvervslivet I erhvervslivet er der også et kæmpe potentiale: Konsulentfirmaet Viegand og Maagøe påviser i en analyse fra 2013, at energiinvesteringer i industri, landbrug og serviceerhverv for 65 milliarder kr. vil indbringe omkring det dobbelte i sparede omkostninger en rigtig god forretning. Det er især el- og varmeeffektiviseringer samt udskiftning af olie- og gasanlæg med træflis- og biogasanlæg i industrien, der baner vejen for et lavere energiforbrug i erhvervslivet. Hurtig omstilling til vedvarende energi 7

8 Transport Foto: Charlotte Hedegaard søby Langtidsparker benzinbilen Læs mere på ve.dk/transport Hver gang en dansker starter bilen om morgenen for at køre på arbejde, bruger han fire gange så meget energi som, hvis han tog bussen eller toget. Alligevel tager to tredjedele af os bilen, og den andel er stigende. 8 Hurtig omstilling til vedvarende energi

9 I 2014 kommer en tredjedel af den danske CO 2 -udledning fra transportsektoren. Vi er nødt til at få udledningerne fra transporten under kontrol for at bremse klimaforandringerne. Vi skal gøre to ting: Benzin- og dieselbiler skal udskiftes med elbiler, og den kollektive transport skal bruges langt mere. Danskeren skal ikke starte bilen om morgenen han skal cykle hen til det nærmeste tog eller nærmeste bus. Elbiler er fremtidens individuelle transportmiddel Allerede i dag kan en elbil køre over 150 km på en opladning, og dens rækkevidde bliver uden tvivl større, fordi batterierne bliver stadigt bedre. I et Danmark med 100% vedvarende energi består mindst halvdelen af bilparken af elbiler og resten af hybridbiler med større rækkevidde. Det lyder måske urealistisk, men i Norge er elbiler mere solgte end benzinbiler pga. en aktiv elbilpolitik. Lad os blive inspireret af Norge og lade elbilerne udgøre 10% af vores bilpark allerede i Vi vil gerne bruge kollektiv trafik Den største udfordring ligger dog ikke at udskifte benzin- med elbiler, men i at bruge vores transportmidler bedre: I 2014 kører to tredjedele af alle køretøjer kun med én passager. Men den udvikling kan vi vende, for erfaring viser, at vi vælger de gode kollektive løsninger. Da der i 2010 kom hurtigere tog mellem København og Århus steg passagertallet over Storebælt med 10%, mens biltrafikken gik tilbage, og passagertallet i Københavns Metro steg med en million i 2013 samtidig med, at man præsterede landets højeste tilfredshedstal. For at få folk fra bilen over i busser og tog, er der behov for massive investeringer i kollektiv trafik. 200 milliarder vurderer vi i Vedvarende- Energi, svarende til de sidste 20 års samlede trafikinvesteringer. Togfonden på 28 milliarder, der blev besluttet i 2013 er en god start, men ikke nok. Der er samtidig behov for et opgør med afgifter, der tilgodeser personbiler, fx transportfradraget, befordringsfradraget, og de såkaldt grønne registreringsafgifter, der giver et hul i statskassen på 7 milliarder kr. om året i forhold til tidligere. Kollektiv trafik er meget grønnere, og de penge burde investeres dér i stedet. Biler giver ikke vækst Mens der er sket fremskridt med at reducere CO 2 -udslip fra energiforsyningen og fra bygninger, er udslippet fra personbilerne steget ikke mindst fordi det bliver stadig nemmere og billigere at køre i bil, men dyrere at køre kollektivt. Bilkørsel og CO 2 -udslip vokser uanset, om vi har økonomisk vækst eller ej. En af grundene til det er, at staten investerer i nye motorveje og broer med den begrundelse, at det skaber arbejdspladser, selvom fx beskæftigelsesprocenterne i Region Syddanmark og i Nordjylland Det skal der ske Sæt en målsætning om 10% elbiler i 2020 Investér massivt i kollektiv trafik Reformér afgifter og fradrag, der fremmer personbilisme Stands investeringer i nye motorveje og broer, der kun skaber mere trafik og ikke mere vækst har været upåvirket af milliardinvesteringer i Storebæltsbroen og Hirtshalsmotorvejen. Det vigtigste for en grøn transportsektor er politisk vilje til at bryde med den vedtagne opfattelse af, at biler skaber vækst. Det passer simpelthen ikke. Hurtig omstilling til vedvarende energi 9

10 Energiforsyning illustration: kresten kjær sørensen Vedvarende energi virker hvorfor venter vi? Læs mere på ve.dk/energiforsyning Når danskeren tænder for kaffemaskinen, drejer på radiatorventilen eller sætter sig ud i sin bil, bruger han i dag mest klimabelastende fossil energi. Om få år kan han gøre det samme udelukkende med vedvarende energi. 10 Hurtig omstilling til vedvarende energi

11 Vindmøller forsyner i dag en tredjedel af Danmarks elforbrug. Solceller hjælper, når vinden ikke blæser. Solfangere og varmepumper kan give os varme huse og varmt vand. Træ, halm og biogas kan supplere forsyningen, når der ikke er nok sol og vind. Det er kendte grønne løsninger, der til sammen kan forsyne os med 100 procent vedvarende energi. Vi behøver ikke at vente. Vind virker Vindkraft er den vigtigste energikilde i en dansk omstilling til vedvarende energi, dels fordi vi har meget vind, dels fordi vindmøller er relativt billige, dels pga. deres lave belastning af miljø og natur. I 2014 har vi en vindmøllekapacitet på Megawatt, hvilket dækker en tredjedel af vores nuværende elforbrug. I 2030 skal vi op på Megawatt vindmøller ikke blot til at klare vores elforbrug, men også for at levere energi til opvarmning af huse og strøm til elbiler og eltog og det kan vi godt finde plads til, da 80% af møllerne skal stå ud for kyster og på havet. Begrænset brug af bæredygtige biobrændsler Når vinden ikke blæser, har vi brug for vores kraftværker, der fungerer ligeså godt på træ, halm og biogas, som på kul og naturgas. Faktisk er det så nemt at omstille vores kraftværker til biobrændsler, at vi skal passe lidt på: Biobrændsler er en begrænset ressource, som vi ikke bare kan bruge løs af. En bæredygtig anvendelse af biobrændsler skal sikre: At miljøet beskyttes, så biodiversitet og vandmiljø ikke lider skade; at produktionen hverken skader fødevareproduktion eller er så intensiv, at kulstofindholdet i jorden ikke kan opretholdes. I et energisystem baseret på vedvarende energi skal vi højst bruge 75% mere biobrændsel, end vi gør i 2014, og det kan vi faktisk selv producere, uden at det koster os mere hverken økonomisk, miljø- eller klimamæssigt. Men internationalt er der ikke udsigt til, at vi kan håndhæve effektive bæredygtighedskriterier. Derfor mener VedvarendeEnergi, at vi må fokusere på danske bæredygtighedskriterier og begrænse vores brug af biobrændsler til den mængde, vi selv kan producere bæredygtigt. Vi skal ikke vente på internationale regler. Fjern barriererne for solenergi, geotermi og store varmepumper Udover biobrændslerne kan solenergi, geotermi og varmepumper supplere vindkraften, hvis vi fjerner en række barrierer: - Et bureaukratisk 40 Megawatt-loft over tilslutning af solceller umuliggør en udbygning: Vi skal op på 200 Megawatt om året, før solcellerne kan supplere vindkraften - Geotermi, hvor man henter varme fra jordens indre, kan udbygges til brug i fjernvarmen, men i øjeblikket er risikoen for økonomiske tab for stor til, at det sker. Hér burde samfundet bære en del af risikoen via en statslig garantiordning Det skal der ske Sæt Megawatt som mål for vindkraft i 2030 Indfør bæredygtighedskriterier for danske biobrændsler og forhøj produktion og forbrug Forhøj tilslutningsloftet for solceller til 200 Megawatt om året Indfør en garantiordning for geotermiske boringer Nedsæt afgifter på vindmølle- og solcellestrøm - Billig vindmøllestrøm kan effektivt bruges til fjernvarme ved hjælp af store varmepumper, men høje elafgifter på vindmøllestrøm forhindrer investeringer. Der er muligheder nok, når vi skal supplere vindkraften med anden vedvarende energi. Hurtig omstilling til vedvarende energi 11

12 Energisystem illustration: Charlotte Hedegaard søby Vi har stadig energi selvom vinden ikke blæser Læs mere på ve.dk/energisystem Inden for relativt få år vil det meste af vores energi komme fra vindmøller. Men hvad gør vi på de dage, hvor vinden står stille? Kan danskeren stadig regne med at få el og varme? 12 Hurtig omstilling til vedvarende energi

13 Der er masser af vedvarende energi omkring os. Alene solen banker 43 milliarder Megawatttimer ned over Danmark om året nok til at dække vores nuværende energiforbrug 200 gange. Det handler om at udnytte den energi, vi får foræret; tage den, når den er der, og gemme den, så vi kan bruge den senere. Et fremtidigt vedvarende energisystem, skal derfor ikke bare forlade sig på én energikilde men mange: Danskerens el og varme kan laves med enten vindmøllestrøm, solenergi, træ, halm eller biogas, afhængigt af, om vinden blæser eller solen skinner. Sol og vind i fjernvarmen Danske kraftvarmeværker er verdensmestre i at lave strøm og fjernvarme på samme tid, men når vindmøllerne snurrer, er det smartere at slukke kedlerne og lade store solvarmeanlæg med varmelagre klare varmebehovet. Det er også derfor, vi ser disse kæmpe solvarmeanlæg skyde op på kraftvarmeværker overalt i landet. Store varmepumper er en anden måde at tilpasse fjernvarmen til et energisystem baseret på vindkraft. Med varmepumperne kan værkerne slukke kedlerne, ligesom de kan med solvarmen, og lade varmepumperne omdanne billig vindmøllestrøm til fjernvarme. Det er fx smart om vinteren, hvor der er få solskinstimer. Der er derfor brug for begge teknologier, når mange energikilder skal indgå i et samspil, men desværre bremser høje elafgifter på vindmøllestrøm investeringer i store varmepumper, og det er ikke smart. Der er intet til hinder for at indføre fleksible elafgifter, hvor afgiften justeres time for time i forhold til, hvor meget el fra vind og sol, der er i elproduktionen. Så kan det betale sig at udnytte vindmøllestrømmen. Smart Grid i stedet for olie- og gasfyr Fleksible elafgifter er også nøglen til at udskifte de olie- og gasfyr, der ikke kan skifte til fjernvarme. Varmepumper med lager kan bruge vindmøllestrøm, når den er der, men COWI vurderer, at det kun er rentabelt for ca husstande at skifte til sådanne anlæg med de gældende regler. Det vi mangler er Smart Grid : Et system, hvor kunderne elforbrug kan tilpasse sig elproduktionen og betaler time-til-time-priser. Det lyder måske avanceret, men teknologien findes og er allerede udbredt i Tyskland. Netelselskaberne skal pålægges at tilbyde Smart Grid, og intelligent styring skal gøres til et krav for varmepumper: Så bliver det rentabelt for de sidste husejere at skifte fyret ud med en varmepumpe, der bruger strøm, når CO 2 -udslippet er lavest. Brint er bedre end kabelforbindelser Den resterende vindmøllestrøm skal vi bruge i transportsektoren. Elbiler kan lade op om natten, og resten kan vi omdanne til brint. Brinten kan lagres, bruges i brintbiler og brintskibe og kan omdannes til metan, som hurtigt reagerende elværker kan bruge, hvis vinden pludseligt løjer af. Det skal der ske Indfør fleksible elafgifter, der følger andelen af sol og vind i elproduktionen Tilbyd Smart Grid til alle Stil krav om intelligent styring i varmepumper Stop investeringer i flere kabelforbindelser til udlandet Dét er der langt mere perspektiv i end den nuværende politik, hvor vi investerer i større kabelforbindelser til Norge, Tyskland og Holland. Mere elhandel med udlandet betyder nemlig mere salg af billig vindmøllestrøm og mere indkøb af dyr strøm, når vinden løjer af igen kort sagt: En rigtig dårlig forretning. Energinet.dk bør derfor pålægges et investeringsstop i udlandskabler. Hurtig omstilling til vedvarende energi 13

14 Forbrug og CO 2 Foto: jakob dall Bæredygtig globalisering ja tak! Læs mere på ve.dk/forbrug-og-co 2 Danmark er et lille land med en åben økonomi, og over halvdelen af en danskers CO 2 -udslip stammer fra importerede varer. Derfor kan Danmark ikke blive CO 2 -neutral ved egen hjælp alene. 14 Hurtig omstilling til vedvarende energi

15 Vi lever i en global verden, og de varer, vi importerer, øger vores CO 2 -udslip. Vi har dog et valg: Hvis vi alle fx vælger spanske tomater i stedet for hollandske, reducerer vi med ton CO 2 om året. Og hvis vi bruger dansk protein til svinefoder i stedet for protein af importeret soja, reducerer vi med over 2 millioner ton CO 2 om året. Jo mindre det globale CO 2 -udslip er, jo mindre belaster vores import klimaet. Derfor er internationale aftaler afgørende for, at vi kan blive CO 2 -neutrale i Danmark. Forbrugerne skal kende deres CO 2 -udslip Enhver vare, vi lægger i indkøbskurven, har et CO 2 -aftryk, der stammer fra dens produktion og transport. Selvom man i Holland er dygtige til at bruge overskudsvarme til drivhuse, så er CO 2 -aftrykket på tomater stadig fire gange så højt som tomater fra Spaniens sol. Med andre varer, fx visse møbler, er det skovrydning, der er den store synder, eller det kan være transporten. En vares CO 2 -aftryk bør gøres til en del af varedeklarationen på lige fod med næringsindhold, E-numre og oprindelsesland, og det skal også gælde non-food varer som tøj og elektronik. Når CO 2 -aftrykket er tydeligt, kan et pres fra forbrugerne gøre en forskel. Mere bæredygtigt landbrug og erhverv En stor del af importen er engrosvarer, som indgår i industri- og landbrugsproduktion og aldrig når forbrugerne. Her skal vi reducere vores import af de mest belastende varer. Et eksempel er soja, som bruges til svinefoder. For hvert kg svinekød, vi producerer i Danmark, udleder vi 8 kg CO 2, og 25% af denne stammer fra importeret soja. Latinamerikansk soja har et enormt CO 2 -aftryk pga. rydning af regnskov, der frigiver CO 2 og andre drivhusgasser. Men protein fra soja kan erstattes med egenproduceret protein fra fx raps, som man gør i Finland, og det vil halvere svinefoderets CO 2 -aftryk. Import af olie fra canadisk olieskifer, der udvindes med store drivhusgasudslip, er et andet eksempel, hvor vi har alternativer. Rigtigt anvendt kan EU s brændstofkvalitetsdirektiv her være med til at sikre et importstop. Internationalt samarbejde er vejen frem For at reducere vores CO 2 -udslip fra import er det ikke nok at fravælge de værste varer. Vi skal også arbejde for at reducere CO 2 -udslippet fra produktion og transport af varer globalt. En indsats for mere energieffektivitet og vedvarende energi i Kina vil eksempelvis gøre meget for vores CO 2 -udslip i Danmark, da vi importerer stadig mere kinesisk tøj og elektronik, som produceres med 70% brug af kulkraft. For at reducere importvarernes CO 2 -aftryk fra transporten skal vi på kort sigt reducere vores Det skal der ske Indfør deklarationskrav for en vares CO 2 -aftryk Reducér import af særligt CO 2 -belastende varer fx soja Arbejd europæisk for omstilling af fragt fra lastbiler til el-godstog Arbejd internationalt for afgifter på skibs- og flybrændstof import af tunge varer. På længere sigt skal vi arbejde for, at Europas landtransport omstilles fra lastbiler til eldrevne godstog. Til vands skal skibstransporten effektivisere sit brændstofforbrug, bl.a. ved at der indføres afgifter på brændstoffet, der nu er afgiftsfrit. Flybrændstof er ligeledes afgiftsfrit og bør beskattes, da det er den mest klimabelastende transportform. Afgifter på skibsog flybrændstof kan kun indføres internationalt. OBS! For nemheds skyld omtales CO 2 -ækvivalenter blot som CO 2. CO 2 -ækvivalenter er en fællesbetegnelse for udslip af alle drivhusgasser hvor CO 2, metan og lattergas er de vigtigste. Hurtig omstilling til vedvarende energi 15

16 Politik og økonomi illustration: Charlotte Hedegaard søby Grøn energi sikrer lavere energipriser Læs mere på ve.dk/politik-og-okonomi Danskeren har gennem de seneste 16 år betalt stadigt mere og mere for sin energi pga. stigende priser på kul, gas og olie. Den vedvarende energi er derimod faldet drastisk i pris, og energieffektive produkter er blevet meget billigere. 16 Hurtig omstilling til vedvarende energi

17 Olie- og gaspriser vil stige med 30%. frem til 2030 ifølge Energistyrelsen. Omvendt halveres fx solceller i pris hvert 7. år. Den eneste måde vi kan sikre lavere energipriser i fremtiden på, er ved at satse på energieffektivitet og vedvarende energi, fx ved at støtte vindmøller, som Danmark og andre lande har gjort. Der er god økonomi i en grøn energipolitik. EU s kvotesystem reducerer ikke CO 2 -udslippet Nogle mener, at vores klimapolitik skal basere sig på EU s kvotesystem. Det lyder da også nemt, men desværre forholder det sig sådan, at EU s kvotesystem ikke har nogen effekt på CO 2 -udslippet. Problemet er over 900 milliarder ubrugte CO 2 -kvoter, der vil presse prisen ned de næste mange år og derved gøre systemet ligeså virkningsløst fremover, som det er nu. Det er ærgerligt, for var der politisk vilje i EU til at reducere antallet af kvoter, ville det formentlig være et godt redskab til at regulere store udledere som kraftværker. Derfor må vi omstille energisektoren nationalt med støtte til fx vindmøller, der er fremtidens billigste energikilde i Danmark. Mens EU s kvotehandelssystem ikke virker, så har EU s Ecodesign-direktiver derimod en stor effekt på CO 2 -udslippet. Det har bl.a. fjernet glødepærerne fra butikkernes hylder og reduceret standby forbruget på elapparater. Også andre EU-direktiver fremmer vedvarende energi og energibesparelser og reducerer dermed CO 2 -udslippet. På alle de områder vi kan, skal vi have internationale aftaler Ecodesign-direktiverne viser, at det kan lade sig gøre. Vedvarende energi giver geopolitisk manøvrerum Krisen i Ukraine i foråret 2014 viste meget tydeligt, hvor lidt EU i praksis kan presse Rusland, bl.a. pga. Tysklands afhængighed af russisk gas. Var Europa kommet længere i den grønne omstilling, havde EU haft flere muligheder for sanktioner, end tilfældet var i foråret Rusland er bare ét eksempel. Vesten er stærkt afhængig af fossil energi, og det begrænser vores geopolitiske manøvrerum. Med olieimport støtter vi regimer, vi ikke nødvendigvis ønsker at støtte, og det er ikke tilfældigt, at de seneste krige Danmark har været engageret i, har været i olie-producerende eller -distribuerende lande som Afghanistan, Irak og Libyen. Gør vi os fri af import af fossil energi, opnår vi både forsyningssikkerhed og bedre evne til at føre den internationale politik, vi ønsker at føre. Der er arbejdspladser i at gå forrest Nogle mener, at vi mister arbejdspladser i Danmark ved en ambitiøs klimapolitik. Det forholder sig stik modsat: Hele verden skal igennem en grøn energiomstilling, enten af klimahensyn eller pga. mangel på fossil energi, og vi har i Danmark gode kort på hånden til at udvikle de løsninger, der skal bruges. Det skal der ske Indgå flere internationale aftaler, der virker som fx. EU s Ecodesign-direktiver Prioritér klimaet i den økonomiske politik grøn omstilling handler også om forsyningssikkerhed og arbejdspladser Vores hidtidige energipolitik har fx skabt gode vilkår for en vindmølleindustri, der i 2014 beskæftigede mand. Ved en ambitiøs klimapolitik sikrer vi et hjemmemarked for vores virksomheder, der giver dem et forspring i forhold til deres konkurrenter. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være. Hurtig omstilling til vedvarende energi 17

18 Folkelig deltagelse Foto: colourbox Vi er selv nøglen til den grønne omstilling Læs mere på ve.dk/folkelig-deltagelse En grøn omstilling til vedvarende energi er en gennemgribende reform af vores samfund; er den ikke støttet af den almindelige dansker, vil den ikke lykkes. Så enkelt er det i et demokrati. 18 Hurtig omstilling til vedvarende energi

19 Hvem støtter en grøn fremtid? Det gør dem, som i forvejen gør noget selv på den ene eller anden måde. Nøglen til den grønne omstilling er aktive borgere, der tager ansvar, fordi de kan se en fordel i det: I at støtte energiforbedring i deres boligforening; i at købe bæredygtigt; i at gå med i et vindmøllelaug eller selv være med til skabe nye løsninger. Vores største barriere er et menneskesyn, hvor mennesker reduceres til kunder og vælgere, der skal serviceres af stat og marked. Forandringen starter med dig selv Flere undersøgelser dokumenterer, at vi som forbrugere gerne vil agere energirigtigt, enten for at skåne klimaet eller bare for at spare penge. Synliggøres forbruget, sætter mange handling bag ordene: Nye solcelleejere sparer ofte 10% på elregningen, blot fordi de nemmere kan følge deres elforbrug, og Ø-mærket er hovedårsagen til at økologien i dag er at finde i alle supermarkeder. Det er helt afgørende for en grøn energiomstilling, at energiforbruget bliver synligt i hjemmet, og at forbrugsvares CO 2 -aftryk fremgår tydeligt det skaber et pres fra forbrugerne. Boligejere investerer i energirenoveringer, jordvarme eller solceller, hvis de har den nødvendige information: Jo mere viden man har, jo flere muligheder og færre barrierer er der. Derfor bør uvildig information om energi støttes mere, end det gør i dag. De smarte fælles løsninger Næste skridt kan være indkøbsforeninger, fx af klimarigtig el, hvor fællesskabet betaler sig i kroner og ører, eller delebilklubber, der giver adgang til flere forskellige biltyper. Via andele i vindmøllelaug kan borgere investere i vindmøller, og det understøtter udbygningen af vindkraft. Men vi mangler solcellelaug, hvor folk kan investere i større solcelleanlæg med bedre økonomi. Det bremses af et tilslutningsloft på 20 Megawatt om året, som bør fjernes. I Danmark har vi tradition for forbrugereje i energisektoren fra lokale varmeværker til store netelselskaber. Der findes 350 forbrugerejede fjernvarmeselskaber i Danmark, der leverer billigere varme, end hvis boligerne var opvarmet med fyr eller varmepumper. Historikken viser, at de forbrugerejede selskaber både kan holde prisen nede og samtidig investere i grøn teknologi som fx solvarmeanlæg. Dem skal vi bevare. Folkelige vindmøller møder mindre modstand For udbygningen af vindkraft er folkeligt eje særlig vigtigt. Det er tydeligt, at vindmølleprojekter modtages meget forskelligt, alt efter om møllerne ejes af lokale eller af investorer udefra. Det er de ikke-folkelige vindmøller, der har flest kritikere i lokalområdet. Det så man fx i Hvide Sande, hvor en lokal fond opstillede Det skal der ske Støt uvildig information Synliggør varers CO 2 -aftryk Fjern barrierer for solcellelaug Flere kommunalt ejede vindmøller Støt uvildig rådgivning til vindmøllelaug vindmøller med stor lokal opbakning, mens tidligere vindmølleprojekter var kuldsejlet pga. lokal modstand. Landmøller er langt billigere end havmøller, og det er afgørende for en grøn energiomstilling, at den folkelige opbakning til vindmøllerne er på plads. Ellers bliver det for dyrt for os alle sammen. Derfor foreslår vi flere kommunalt ejede møller og støtte til uvildig rådgivning af lokale vindmøllelaug. Hurtig omstilling til vedvarende energi 19

20 Samlet (primært) energiforbrug Peta Joule (PJ) Olie Kul Biogas Fossil gas Geotermi Biomasse+affald Omgivelsesvarme (varmepumper) Solenergi Vindkraft Nøgletal Sådan omstiller vi energisystemet til vedvarende energi En hurtig omstilling til vedvarende energi indebærer en fuldstændig udfasning af kul, olie og naturgas samt en halvering af det samlede energiforbrug. Vindkraft og biomasse bliver de største energikilder suppleret af varmepumper, solenergi og geotermi i et fleksibelt energisystem. 20 Hurtig omstilling til vedvarende energi

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi Indhold 6.1 Introduktion og opsummering...

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere