2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft"

Transkript

1 2. Cellens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan en normal celle kan blive til en kræftcelle hvorfor kræft er en genetisk sygdom hvad der hindrer kræftudvikling Dine celler kan nå 20 gange rundt om jorden Et voksent menneske består ca. af halvtreds billioner celler. Det svarer til, at cellerne kunne nå ca. 20 gange rundt om jorden, hvis man trak dem ud på en lang linie. Det er utroligt, at kroppen kan fungere med så mange små enheder, men det lader sig gøre, fordi hver enkelt celle kun gør det, den får besked på. Hvis en celle får besked på at dele sig (en celle bliver til to), så deler den sig. Hvis den ikke får besked på at dele sig, deler den sig ikke. Hvis en celle får besked på at dø, begår den selvmord. Det sidste lyder måske drastisk. Men hvis cellen er overflødig eller skadet, er det vigtigt for kroppen at komme af med cellen. En normal celle er altså en social celle. Kræftceller er asociale celler Uheldige forandringer i én af kroppens mange, mange celler kan ændre en normal celle til en kræftcelle. Kræftceller er i modsætning til normale celler uden for kroppens kontrol. Det vil sige, at kræftceller deler sig igen og igen uden at have fået besked på det. Samtidig overlever kræftcellerne, selvom de er skadede celler. Kræftcellernes delinger vil føre til en ophobning af kræftceller, en svulst. Kræftceller kan sprede sig Hvis svulsten får lov til at blive i kroppen, kan nye forandringer i kræftcellerne (som vil dele sig og på den måde give de nye forandringer videre til nye celler) give kræftcellerne evnen til at bevæge sig fra deres oprindelige plads til det omkringliggende væv og evt. videre til lymfe- eller blodbanen (kræftcellerne metastaserer); for nøjagtigt sygdomsforløb, symptomer og behandling se kapitel 1. Alle celler kan blive til kræftceller Kimen til kræftsygdommen opstår altså i én celle. Men betyder det også, at alle celler kan udvikle sig til kræftceller? Ja, alle normale celler kan med uheldige forandringer udvikle sig til kræftceller. Hvis en normal tarmcelle får uheldige forandringer, kan tarmcellen udvikle sig til en tarmkræftcelle. Hvis en normal brystkirtelcelle får uheldige forandringer, kan den udvikle sig til en brystkræftcelle. Derfor er kræft heller ikke én sygdom. For symptomerne og selve sygdomsforløbet varierer meget alt efter, hvor sygdommen opstår. Hudceller er mere udsatte end andre celler At alle celler kan udvikle sig til kræftceller, betyder dog ikke, at alle celler er lige udsatte. For eksempel er hudkræft den hyppigste kræftform. Det fortæller, at hudceller er mere udsatte for at udvikle sig til kræftceller end andre celler. Det har man ikke nogen præcis forklaring på, men man har dog sine formodninger. Kræftfremkaldende stoffer En formodning er, at hudceller er mere udsatte for kræftfremkaldende påvirkninger end andre celler. Hudcellerne dækker hele kroppens overflade og beskytter på den måde andre celler mod ydre påvirkninger. Derfor vil hudcellerne ofte være de eneste, som kommer i kontakt med særlige kræftfremkaldende stoffer eller stråler. Et eksempel er solens ultraviolette stråler. Epitelceller En anden formodning er, at hudceller hører til en særlig type af celler, som er særligt udsatte for at udvikle kræft. Disse celler er såkaldte epitelceller (epithelecin = vokse hen over noget). Epitelceller findes ikke kun i vores hud (vores ydre overflade), men er også det yderste lag på indre overflader. Det er for eksempel de celler, som danner overfladen i lungerne (de lungeceller, som først kommer i kontakt med den luft, vi indånder), overfladen i maven (de maveceller, som først kommer i kontakt med den mad, vi spiser) eller omgrænser alle vores organer (lever, nyrer osv.). Omkring 90 pct. af alle kræfttilfælde opstår i disse celler. Hyppigere delinger = hyppigere forandringer Ud over at epitelcellerne ofte kommer i direkte kontakt med kræftfremkaldende stoffer, kan der også være en anden forklaring på, at de er så udsatte for at udvikle sig til kræftceller. For epitelceller deler sig meget. Det er, fordi der hele tiden skal nye epitelceller til for at erstatte dem, som bliver slidt væk og dør i det hårde liv som overflade. I og med at epitelcellerne deler sig mere end andre celler, er der også større risiko for, at der opstår forandringer i cellerne. Vi ved ikke, om kræft kan opstå "af sig selv", eller om vi blot endnu ikke kender alle de påvirkninger, der kan sætte processen i gang. Vi kender nogle kræftfremkaldende faktorer såsom rygning eller solbadning, men måske kan kræft også opstå "af sig selv" 13

2 spontant. På den måde er kræft en af naturens mange luner, eller også ved vi ikke nok endnu. Forandringerne er DNA-skader Hvad er det for nogle forandringer, som opstår i cellerne? Lad os vende tilbage til hudcellerne, som ofte udsættes for solens ultraviolette og potentielt kræftfremkaldende stråler. Strålerne skader cellernes DNA (figur 2.1). DNA'et (som man også kalder cellens arvemasse) er dobbeltstrengede kæder af nukleinsyrer, der sammen med proteiner udgør cellens kromosomer. I langt de fleste tilfælde bliver DNA-skaden repareret af særlige reparationsenzymer, men hvis det ikke er muligt, sørger cellen for at gøre det af med sig selv (læs: den begår selvmord). På den måde sørger cellen for, at beskadiget DNA ikke bliver givet videre til nye celler. DNA-skade bliver til mutation Men en sjælden gang imellem får DNA-skaden lov til at bestå. Hvis cellen så får besked på at dele sig, vil enzymerne (DNA-polymeraserne), som laver en kopi af cellens DNA, blive forstyrret dér, hvor DNA-skaderne er. Skaderne, som solens ultraviolette stråler påfører DNA, kan medføre, at en DNA-polymerase indsætter en forkert nukleinsyre der, hvor skaden er. Det vil sige, at DNA-strengen efter endt kopiering vil indeholde én ændret nukleinsyre. Det kalder man med andre ord en mutation, og i dette særlige tilfælde, hvor en nukleinsyre er blevet udskiftet til fordel for en anden, kaldes mutationen for en punktmutation. Den kopierede DNAstreng ender i en ny celle, og herfra vil mutationen, som startede med at være en DNA-skade, være permanent. Figur 2.1. Fra DNA-skade til mutation. Hvis solens ultraviolette stråler rammer to nabonukleinsyrer, som begge har thymin som base (1), kan det få de to baser (afbildet som T er) til at koble sig fysisk sammen (danner en kovalent binding) (2). En sådan DNA-skade vil i langt de fleste tilfælde blive repareret fejlfrit, og hvis det ikke er muligt, vil cellen begå selvmord (3). Men en sjælden gang imellem (symboliseret med lille pil) får DNA-skaden lov til at bestå. Hvis cellen så får besked på at dele sig, vil normale DNApolymeraser gå i gang med at kopiere cellens DNA (1. replikation), så begge nye celler kan få en DNA-kopi hver. Men en normal DNA-polymerase vil stoppe der, hvor DNA-skaden er, og kopieringen vil gå i stå (4), indtil en alternativ DNA-polymerase vil tage over og kopiere sig igennem skaden (5). Den alternative DNA-polymerase er dog ikke lige så grundig som den normale DNA-polymerase, og der vil derfor ofte indsnige sig fejl, hvor den indsætter en nukleinsyre, som normalt ikke danner par med nukleinsyren overfor (adenin (A) danner altid par med thymin (T); guanin danner altid par med cytosin. Det er her eksemplificeret med, at den alternative DNA-polymerase indsætter et G, som burde have været et A (6). Når den alternative, og ikke så grundige, DNA-polymerase har kopieret sig gennem DNA-skaden, tager den normale DNA-polymerase over og færdiggør arbejdet. Det vil sige, at DNA-strengen efter endt kopiering vil have ændret en enkelt aminosyre. Det kalder man for en punktmutation. Herfra vil mutationen være permanent, og deler cellen sig igen (2. replikation), vil mutationen gå i arv til nye celler (7). Fra skadet gen til skadet protein Umiddelbart skulle man tro, at en celle ikke ville lade sig mærke af at have fået ændret en enkelt nukleinsyre ud af de seks milliarder nukleinsyrer, som DNA'et består af. Sådan er det også i langt de fleste tilfælde. Men mutationen kan være så uheldig, at den har ramt et af de 30 til 40 tusinde gener, som er spredt ud over cellens DNA. Specielt hvis skaden har ramt det kodende område af genet (et exon), kan det være fatalt. Hvis genet bliver aflæst (transkriberet) og senere oversat (translateret) til protein, kan den information (basesekvensen), som oprindeligt skulle have givet et normalt og velfungerende protein, være forstyrret. Det vil sige, når syntesen af proteinet er færdig, vil proteinet være ændret. Det kan gå ud over proteinets funktion. På den måde kan cellen enten miste en egenskab (proteinet har mistet sin funktion) eller tilegne sig en ny (proteinet har fået en ny funktion). Gener forsvinder De skader, som solens stråler påfører DNA, er et eksempel på, hvordan ændringen af en enkelt nukleinsyre kan få fatale følger for et protein. Men der findes andre DNA-skader, som er fremkaldt af andre kræftfremkaldende stoffer, og som kan være meget mere omfattende. Det kan ende med, at et eller flere gener simpelthen forsvinder (figur 2.2). 14 Bogen om kræft

3 Figur 2.2. Små og store mutationer. Ved små mutationer er det en enkelt nukleinsyre, som er blevet ændret eller gået tabt (se ). Øverst og under små mutationer ser man et normalt gen (et meget kort og fiktivt gen), som koder for en unik aminosyresekvens (protein). En baseændring (1), som har ændret et A til C, gør, at codonet vil kode for en anden aminosyre, prolin (og ikke glutamin). En anden baseændring (2), som har ændret et C til et T, vil ikke få codonet til at kode for en anden aminosyre, men derimod lave et stop-codon. Det vil sige, at det færdige protein vil blive kortere end beregnet. I rammeskiftet har genet mistet en enkelt aminosyre. Det vil sige, at det codon, som har mistet en nukleinsyre, vil have en ny sekvens, og alle de følgende codons vil så også være ændret. Det færdige protein vil derfor få en helt anden aminosyresekvens. Ved store mutationer involverer det større stykker DNA i stedet for enkelte nukleinsyrer. En deletion er, når et kromosom har mistet et stort stykke DNA, og det kan for eksempel få to forskellige gener til at gå sammen til et. Det "nye" gen vil så kode for et underligt fusionsprotein og ikke to unikke proteiner som normalt. En indsættelse betyder, at et gen får en ny plads på et kromosom. En translokation er, når en del fra et kromosom sætter sig sammen med et andet kromosom. Amplifikation betyder, at det samme gen pludselig findes i mange kopier i stedet for én. Kromosomer blandes DNA-skader kan også være så kraftige, at kromosomet brækker over (to overfor hinanden liggende bindinger i det dobbeltstrengede DNA brydes). Det vil i langt de fleste tilfælde medføre, at cellen dør. Men det kan også ske, at cellen forsøger at udbedre skaden på den ene eller den anden måde. Den ene måde er hensigtsmæssig: Kromosomet bliver limet rigtigt sammen igen, og kromosomet genopstår. Men der kan også ske noget uhensigtsmæssigt: Den ene del af kromosomet kan blive limet sammen med et helt andet kromosom. I sådanne tilfælde bliver en del af et kromosom flyttet til et andet. Det kalder man også for en translokation. Amplifikation af gener Men DNA-skader kan også medføre, at DNA-polymerasen kopierer den samme sekvens adskillige gange. Det kan medføre, at et gen eller flere pludselig bliver overrepræsenteret i den nye celle. Et gen er blevet til flere genet er blevet amplificeret. Tilfældige mutationer Mutationer opstår som sagt ikke kun, når cellen udsættes for ydre påvirkninger. De kan også opstå spontant. Det kan for eksempel ske ved, at der indsniger sig fejl under kopieringen af cellens mange nukleinsyrer (før en forestående celledeling). I langt de fleste tilfælde vil fejlen blive rettet, men en sjælden gang imellem går det galt. Man skønner, at mutationsraten er 1 x Det vil sige, at kopieringsfejl får lov til at bestå i en celle ud af en million celler, der deler sig. Her er den hyppigste form for mutation en punktmutation. Det går ud over proteinerne Der eksisterer altså mange forskellige mutationer. Hvis de tilfældigvis rammer et eller flere gener, kan det også få vidt forskellige konsekvenser for genproduktet, proteinet. For eksempel kan proteinet få en ny aminosyresekvens, så det enten mister sin funktion, får en helt ny funktion eller bliver hyperaktiv (det beholder den samme funktion, men er aktivt hele tiden). Men en mutation kan også medføre, at genet forsvinder fuldstændigt, og det vil sige, at proteinet også forsvinder fra cellen. Eller der kan ske det modsatte: Der kommer alt for meget protein, fordi cellen har mistet kontrollen af genets aflæsning, eller fordi cellen indeholder alt for mange kopier af det samme gen. Det er kun mutationer i særlige gener, der kan være kræftfremkaldende. De kaldes for kræftgener og udgør kun en lille del af det samlede antal gener. Dvs. at det kun er få hundrede af cellens 30 til 40 tusinde gener, der med en særlig mutation kan bidrage til, at en ellers normal celle udvikler sig til en kræftcelle. 15

4 Lille risiko for kræftfremkaldende mutationer Risikoen for at få en kræftfremkaldende mutation er meget lille: Hvis en celle får en DNA-skade og en potentiel mutation, sørger særlige reparationsenzymer for at gøre DNA-skaden god igen. Hvis DNA-skaden ikke repareres, begår cellen ofte selvmord. Hvis DNA-skaden alligevel får lov til at bestå og bliver til en mutation, er risikoen for, at det er et kræftgen, der er blevet ramt, meget lille. Hvis et kræftgen er muteret, er det ikke sikkert, at mutationen er kræftfremkaldende. Den bliver kun kræftfremkaldende, hvis den rammer kræftgenet særlige steder for eksempel hvis den ændrer koden i et af genets kodende dele, exons (exons er de dele af et gen, som koder for protein). Exons udgør kun 1 pct. af det samlede DNA.... og der skal flere mutationer til Hvis en celle er så uheldig, at den får en kræftfremkaldende mutation, betyder det ikke, at den ene mutation med det samme kan gøre en normal celle til en kræftcelle. Der skal mutationer i flere forskellige kræftgener til, for at det kan ske. Det skyldes, at én mutation (én afvigende evne) i en normal celle ikke er nok til at føre en normal celle gennem alle de faser, som en normal celle skal igennem for at blive til en fuldmoden kræftcelle. For at forstå hvilke faser det drejer sig om, vender vi tilbage til beskrivelsen af et kræftforløb. Vi interesser os her især for, hvilke naturlige barrierer en normal celle vil møde på sin lange vej for at blive til en fuldmoden kræftcelle. Det vil samtidig fortælle os, hvorfor kræft er en forholdsvis sjælden sygdom, taget i betragtning at kroppen indeholder omkring potentielle kræftceller. Vi taler om otte barrierer (figur 2.3). De næste kapitler i denne bog vil fortælle om barriererne og ikke mindst om, hvordan kræftceller bryder dem. (Barriererne har vi i det følgende givet numre. Rækkefølgen er ikke fast og kunne være en anden.) Figur En normal celle skal ikke bare bryde én barriere for at blive til en fuldmoden kræftcelle. Den skal bryde mange barrierer, og det er med stor risiko for at dø undervejs. Det er her afbildet som en trappe, hvor hvert trin repræsenterer en barriere, som skal brydes, for at en normal celle kan blive til en fuldmoden kræftcelle. Den normale celle, eller den spirende kræftcelle, har ikke nogen ånd eller vilje, så at bryde en barriere er ikke noget, den selv finder på. Det er tilfældige mutationer, som rammer så uheldigt, at de giver cellen evnen til at bryde endnu en barriere. Hvis cellen ikke får en mutation, vil kræftudviklingen gå i stå: Enten ved at de spirende kræftceller holder op med at dele sig, eller også dør de. Det eneste, som kan sætte kræftudviklingen i gang igen, er en tilfældig mutation i én af de spirende kræftceller, som får lige netop den celle til at overleve og evnen til at dele sig hæmningsløst. En ny barriere er brudt, og det vil fortsætte, indtil cellerne møder en ny barriere, hvor kræftudviklingen kan sluttes brat. Eller også lykkes det en enkelt spirende kræftcelle med en ny mutation at bryde den næste barriere osv. At bestige trappen vil altså ikke bare kræve én mutation, men mange mutationer. Hvis den spirende kræftcelle bryder den sidste barriere, bestiger det sidste trin på kræfttrappen, vil cellen ikke møde flere naturlige barrierer. For at komme af med kræftcellerne skal de bekæmpes kunstigt, og det vil sige med behandling. 16 Bogen om kræft

5 Barriere 1: reparationsmekanismer Celler har en evne til at reparere DNA-skader, så cellerne ikke får mutationer. Hvis en celle får en mutation i et DNAreparationsgen (kræftgen), mister cellen evnen til at reparere DNA-skader. Det øger risikoen for, at andre kræftgener bliver ramt af mutationer. Den første barriere er brudt, og herfra vil cellen være en spirende kræftcelle. Barriere 2: kontrol af celledeling Celler deler sig kun, når de får besked på det. På den måde forhindrer kroppen, at celler deler sig ukontrolleret. Hvis den spirende kræftcelle får en ny mutation i et andet kræftgen (proto-onkogen), kan cellen skabe sit eget vækstsignal. På den måde sætter den spirende kræftcelle sig ud over kroppens kontrol af celledelingerne, og en ny barriere er brudt. Barriere 3: tumorsuppressorer Den spirende kræftcelle har nu potentielt fået evnen til at dele sig ukontrolleret. Men cellen opfatter det selvskabte signal til at dele sig som et utidigt signal. Derfor bliver signalet bremset af særlige proteiner, tumorsuppressorer, og cellen deler sig ikke. Hvis cellen skal bryde denne barriere, kræver det endnu en mutation i et kræftgen (tumorsuppressor-gen). Hvis det sker, vil cellen for en kort stund være i stand til at dele sig ukontrolleret, og der vil opstå en klon af celler, som indeholder de samme tre mutationer. Barriere 4: selvmord Men livet som spirende kræftcelle kan blive kortvarigt. De spirende kræftceller vil nemlig opfatte mutationerne som skader, og det vil få cellerne til at begå selvmord (apoptose). Det vil sige, at situationen i kroppen atter bliver normal. Hvis de spirende kræftceller skal overleve i kroppen, kræver det, at cellen undgår at begå selvmord. Det vil kræve endnu en mutation i et kræftgen (overlevelses- eller dødsgen). Barriere 5: immunsystemet Selvom de spirende kræftceller nu kan undgå deres eget selvmord, kan de stadig dø. For der er også signaler, som prøver at gøre det af med dem, nemlig kroppens immunsystem. Immunsystemet slår ned på alt, som er fremmed i kroppen. De spirende kræftceller vil med deres mutationer blive opfattet som fremmede og derfor tiltrække kroppens immunsystem. Men spirende kræftceller kan overleve, fordi de får en ny ekstra mutation. De spirende kræftceller er nu blevet "accepteret" af kroppens immunsystem. Barriere 6: angiogenese De spirende kræftceller, der overlevede immunforsvaret, kan dele sig uhæmmet og uden for kroppens kontrol men igen kun til et vist punkt. For ligesom alle andre celler kræver de næring for at overleve. Energi og næring kommer med blodstrømmen. Det vil sige, at kræftcellerne skal sørge for, at der bliver dannet blodkar (angiogenese), for at kræftsvulsten kan overleve. Det er ikke en evne, de spirende kræftceller er "født med", og det kræver igen nye mutationer, hvis det skal kunne lade sig gøre. Hvis der ikke dannes nye blodkar, vil kræftsvulsten enten blive udsultet og forsvinde eller forblive meget lille. Barriere 7: kromosomernes ender (telomere) På dette trin i udviklingen af kræft vil kræftcellen have mange mutationer. Det leder os hen til den næste barriere. Den sidder på kromosomernes ender (telomere). Hver gang en celle deler sig, slider den en lille smule af telomerene, og det kan mærkes i en kræftsvulst, der har mange, mange celledelinger bag sig. Det går godt det første lange stykke tid, men på et tidspunkt vil kromosomernes ender være så korte, at cellerne stopper deres delinger og dør. De spirende kræftceller vil kun overleve, hvis de sørger for, at sliddet på kromosomernes ender ophører. Det sker kun, hvis en af dem rammes af endnu en mutation i et særligt kræftgen (telomerase-genet). Herfra er der ikke noget, der kan begrænse kræftcellernes vækst. Barriere 8: metastasering Men den dannede kræftsvulst vil stadig befinde sig der, hvor det hele startede i den primære svulst. Hvis sygdommen skal udvikle sig, kræver det, at kræftcellerne får evnen til at gnave sig ud af den primære svulst og sprede sig til andre dele af kroppen. Det kræver endnu flere mutationer. Det er nemlig igen ikke en evne, de spirende kræftceller er født med, men en evne de skal tilegne sig. Hvis den spirende kræftcelle får de nødvendige mutationer, vil cellen ikke møde flere naturlige barrierer. For at komme af med kræftcellerne skal de bekæmpes kunstigt det vil sige med behandling: kirurgi, kemoterapi eller strålebehandling. Det er vanskeligt at udvikle modne kræftceller Ved hver af de otte barrierer bremses eller dør de spirende kræftceller. Men hvis bare én undgår en barriere, fortsætter den med at dele sig og bliver til mange kræftceller, som bevarer alle mutationerne. Og hvis bare én af disse celler også undgår den næste barriere, bliver den til mange kræftceller og så fremdeles. De overlevende kræftceller vil have alle de mutationer i sig, som de døde eller bremsede kræftceller havde... plus en ny for hver barriere, de har klaret. Heraf kan man forstå, hvor vanskeligt det er at udvikle fuldmodne kræftceller, fordi de naturlige barrierer hele tiden forsøger at slutte processen. For at udvikle sig til en kræftsvulst skal cellerne i princippet bryde alle otte barrierer med stor risiko for at dø undervejs. Hvis cellerne overlever de otte barrierer, vil de være ændret voldsomt. Det betyder også, at de på dette tidspunkt vil være meget svære at behandle. 17

6 Fremtidens behandling: reetablering af naturlige barrierer? De nuværende kræftbehandlinger er ikke blevet til ud fra viden om normale cellers naturlige barrierer mod at udvikle kræft. De er tværtimod kun blevet bedømt ud fra deres virkning: Kræftcellerne dør. Men det viser sig også, at det ikke altid er den mest effektive og hensigtsmæssige måde at behandle kræft på. Kræftcellerne bliver ofte modstandsdygtige, og normale celler bliver også ramt af behandlingen. Den nye viden om cellers naturlige barrierer knytter stort håb til, at den eksisterende behandling snart vil få et tiltrængt supplement. Hvis man kigger kræftforskerne over skuldrene, ser man også, at håbet er realistisk. Det er nemlig lykkedes flere forskere på forskellig måde at reetablere enkelte af de naturlige barrierer i kræftcellerne og på den måde genskabe kontrollen over kræftcellerne: Enten har de kunnet stoppe kræftcellernes uhæmmede delinger, eller også har de ligefrem fået kræftcellerne til at dø. I enkelte tilfælde er man nået så langt, at man tilbyder kræftpatienter at deltage i kontrollerede forsøgsbehandlinger. Denne bog vil komme med flere eksempler på, hvordan forskning i cellers barrierer kan åbne for en fremtidig mere effektiv og samtidig mere skånsom kræftbehandling. 18 Bogen om kræft

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Hvorfor får man kræft?

Hvorfor får man kræft? ISBN 978-87-7082-201-5 Kræftens Bekæmpelse 2010 Kræftens Bekæmpelse kraeftkampen.dk Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Hvorfor får man kræft?

Læs mere

4. Udvikling af kræft

4. Udvikling af kræft 4. Udvikling af kræft otte barrierer cellerne skal over Dette kapitel fortæller hvordan en normal celle bliver til en kræftcelle hvorfor kræft sjældent opstår hvordan denne nye viden om kræft kan bruges

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

5. Celler, der deler sig

5. Celler, der deler sig 5. Celler, der deler sig Kræft er en cellecyklussygdom Dette kapitel fortæller, hvad restriktionspunktet er hvorfor kræft kaldes en cellecyklussygdom hvorfor genterapi måske bliver fremtidens behandling

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

7. Telomere og telomerase

7. Telomere og telomerase 7. Telomere og telomerase Kræftcellers vej til et evigt liv? Dette kapitel fortæller, hvorfor normale celler kun kan dele sig et vist antal gange hvorfor kræftceller kan dele sig i en uendelighed hvordan

Læs mere

CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM

CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...SIDE 2 - Her er du nu! INDLEDNING...SIDE 3 - Her finder du en præsentation af, hvad

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Der ønskes en redegørelse for udvikling af kræft med fokus på livmoderhalskræft mulig forebyggelse og behandling af livmoderhalskræft

Der ønskes en redegørelse for udvikling af kræft med fokus på livmoderhalskræft mulig forebyggelse og behandling af livmoderhalskræft Side 1 af 29 21/12-2007 Opgaveformulering: Livmoderhalskræft Der ønskes en redegørelse for udvikling af kræft med fokus på livmoderhalskræft mulig forebyggelse og behandling af livmoderhalskræft Du skal

Læs mere

6. Apoptose. Når celler begår selvmord

6. Apoptose. Når celler begår selvmord 6. Apoptose Når celler begår selvmord Dette kapitel fortæller, hvad det er, der får en celle til at begå selvmord hvordan kræftceller undgår at begå selvmord hvordan fremtidens behandling kan se ud Dine

Læs mere

Indholdsfortegnelse s. Indledning s. Hvad får en normal celle til at dele sig s. 4 Celledeling s. Kræft en cellecyklussygdom s. 8

Indholdsfortegnelse s. Indledning s. Hvad får en normal celle til at dele sig s. 4 Celledeling s. Kræft en cellecyklussygdom s. 8 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse s. 2 Indledning s. 3 Hvad får en normal celle til at dele sig s. 4 -vækstsignaler Celledeling s. 4 -vækstfaktorer -PDGF -PDGF s receptorer -Hvordan kræftceller

Læs mere

4. Onkogener og tumorsuppressorer

4. Onkogener og tumorsuppressorer 4. Onkogener og tumorsuppressorer Kræftcellernes svar på speeder og bremse Dette kapitel fortæller, hvorfor kræftceller deler sig ukontrolleret hvad et onkogen er hvad en tumorsuppressor er hvad denne

Læs mere

Studieretningsprojekt 2012

Studieretningsprojekt 2012 FREDERICIA GYMNASIUM Studieretningsprojekt 2012 Brystkræft Biologi B og matematik A 21-12-12 Brystkræft Side 2 af 35 Abstract This study investigates the options and restrictions in the use of mathematical

Læs mere

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen 11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Materialet er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler.

Materialet er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Bogen om kræft Erhvervsskolernes Forlag 2001 Munkehatten 28 5220 Odense SØ Telefon 63 15 17 00 ISBN: 87-7881-274-7 Sats: Erhvervsskolernes Forlag Tryk: Litotryk Svendborg Forfattere: Lasse Foghsgaard,

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

9. Angiogenese. Dannelse af nye blodkar

9. Angiogenese. Dannelse af nye blodkar 9. Angiogenese Dannelse af nye blodkar Dette kapitel fortæller om, blodkarrene, som er livlinen for cellerne i kroppen hvordan kræftcellerne er afhængige af, at blodtilstrømningen forøges hvordan kræftcellerne

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig 8. Metastasering Kræftceller, der spreder sig Dette kapitel fortæller, hvordan kræftceller spreder sig i kroppen hvilke egenskaber en celle skal have for at kunne sprede sig Celle bliv på din plads Et

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft

10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft 10. Immunsystemet Kroppens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan immunsystemet reagerer på kræft hvordan denne viden kan bruges til behandling immunterapi Man har i de senere år

Læs mere

HS er en hjernesygdom, ikke?

HS er en hjernesygdom, ikke? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? En tændt cigaret danner røg. Det meste af røgen kommer ned i lungerne på den, der ryger cigaretten. Noget af røgen

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

8. Mandag Celle og vævslære del 2

8. Mandag Celle og vævslære del 2 8. Mandag Celle og vævslære del 2 Det er pensum at kunne mitosen og meiosen. Jeg anbefaler at man ikke fortaber sig i de faser der beskrives i bogen, men lærer overordnede principper i celledelingerne.

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Livsstil, sundhed og kræft

Livsstil, sundhed og kræft Livsstil, sundhed og kræft Redaktør Per Kim Nielsen Forfattere: Anja Olsen, Anne Tjønneland, Caroline Winkel, Christina Funch Lassen, Christoffer Johansen, Claus Zachariae, Gerda Engholm, Gert Nielsen,

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

Dansk resumé for begyndere

Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

# Problemet med genetisk ustabilitet

# Problemet med genetisk ustabilitet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et DNA-reparerende protein ændrer stabiliteten af lange CAG-områder i det muterede gen for Huntingtons

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft ACTINICA LOTION FOREBYGGER visse former for HUDKRÆFT Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft 2 Hvad er hudkræft? Hudkræft er den mest almindelige kræftform.

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

1. Lactase tilhører enzymklassen hydrolase

1. Lactase tilhører enzymklassen hydrolase Arvelig immundefekt a. Immundefekt skyldes en arvelig gendefekt eller mutation i generne. Det kan ramme begge køn, som et slags usynligt handicap, og kan, hvis det ikke bliver behandlet, være dødeligt.

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,

Læs mere

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer)

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer) Elevvejledning til det Virtuelle Kræftlaboratorium Det Virtuelle Kræftlaboratorium stiller krav til en grundig forståelse af det centrale dogme inden for molekylærbiologien, hvordan DNA oversættes til

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

Når kroppen reparerer DNA. DNA-kopiering

Når kroppen reparerer DNA. DNA-kopiering 28 NOBELPRISEN I KEMI 2015 DN-kopiering DN-helix Kromosom hymin uanin + + denin ytosin Et kromosom indeholder dobbeltstrenget DN, der er opbygget af nukleotider med fire forskellige baser. denin danner

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3) 1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen

Læs mere

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Canadiske forskere har fundet ud af, at det

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Morten Tolberg Side 1 27-10-2003. BioB 3.HTX AS 2003-10-20

Morten Tolberg Side 1 27-10-2003. BioB 3.HTX AS 2003-10-20 Morten Tolberg Side 1 27-10-2003 BioB 3.HTX AS 2003-10-20 Morten Tolberg Side 2 27-10-2003 EUC Køge HTX afd. Titelblad Titel: Tema: Projektperiode: Sideantal: Fag: Hvorfor Opstår Kræft? Kræft. Til 31 oktober

Læs mere

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom En ny biomarkør afslører hjerneforandringer

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft) Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Livskvalitet og kræft. bedre livskvalitet holistisk forebyggelse holistisk behandling. ved cancer med Livskvalitetspakken

Livskvalitet og kræft. bedre livskvalitet holistisk forebyggelse holistisk behandling. ved cancer med Livskvalitetspakken Livskvalitet og kræft 20 bedre livskvalitet holistisk forebyggelse holistisk behandling ved cancer med Livskvalitetspakken BEDRE LIVSKVALITET HOLISTISK FOREBYGGELSE Kræft er en sygdom som hver tredje dansker

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Elektroforese Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Klasse: 1.4 Fag: Biologi Vejleder: Brian Christensen Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Du bliver hvad din far spiser Eller, hvordan sædcellerne husker dine dårlige vaner

Du bliver hvad din far spiser Eller, hvordan sædcellerne husker dine dårlige vaner Du bliver hvad din far spiser Eller, hvordan sædcellerne husker dine dårlige vaner Måske er du heldig at have de lange, slanke ben fra din mors side, og måske lidt mindre heldig at have fået de store fortænder

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Kræft. Hvad er kræft?

Kræft. Hvad er kræft? Kræft 6 n Kræft er mange forskellige sygdomme, alle karakteriseret ved uhæmmet cellevækst. De fleste kræftformer er multifaktorielt betingede. n Rygning, overvægt, fysisk inaktivitet, kost, alkohol og

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? 3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man

Læs mere

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT Fortalt og tegnet af Lea Letén FORORD Dette er en bog om lungekræft for de mindre børn i alderen 3-6 år. Med sin ligefremme og dagligdags indfaldsvinkel giver

Læs mere

Ny chip sætter navn på kræften

Ny chip sætter navn på kræften Page 1 of 6 Ny chip sætter navn på kræften 19. juni 2009 kl. 11:12 Danske forskere på vej med en chip, der ud fra en vævsprøve fra en svulst hurtigt kan se hvad slags kræft, patienten har. Det skærer udredningstiden

Læs mere