Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Fra 7 til 6 skovdyrkerforeninger Erhverv eller hobby? Pengene tjenes med saksen! Grise og popler Vinproduktion Skovhaver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Fra 7 til 6 skovdyrkerforeninger Erhverv eller hobby? Pengene tjenes med saksen! Grise og popler Vinproduktion Skovhaver"

Transkript

1 Skovdyrkeren Nr. 34 Juni-Juli 2015 NORD-ØSTJYLLAND Fra 7 til 6 skovdyrkerforeninger Erhverv eller hobby? Pengene tjenes med saksen! Grise og popler Vinproduktion Skovhaver

2 Sidste chance for tilskud til grøn driftsplan samt foryngelse efter nål En grøn driftsplan er et værdifuldt redskab til skovejeren, og planen kan laves med 75-90% i tilskud. Forrest i planen indskrives ejendommens driftsformål det er den vinkel vi altid skal have i tankerne, når vi planlægger aktiviteter i skoven. Du får et skovkort, der giver et detaljeret overblik over skoven til bilen, til jagthytten, til kontoret og så videre. Du kan få lige det format du ønsker lamineret til at skrive på, i ramme fordi det ser flot ud, eller coated, så det ikke optager fugt. I direkte sammenhæng med kortet følger en bevoksningsliste, der beskriver de enkelte bevoksninger i detaljer. Et uundværligt redskab i planlægningen af driften. Derudover får du en 10-års plan over, hvad der skal fældes, og med hvad der skal gentilplantes fremover. Endelig udarbejdes en plan for skovens `bløde værdier, såsom nøglebiotoper, beskyttelse af skovens naturværdier samt omstilling til naturnær skovdrift. Efterfølgende kan Skovdyrkerne hjælpe med en årlig opdatering af kort og bevoksningsliste, så din plan altid er tidssvarende. Hvem kan søge tilskud, og hvad er fristen? Alle skove over 6 ha. kan søge om tilskud - arealet skal være skov og arealet skal være privatejet. Fristen er 1. august 2015, men husk at skovfogederne afholder sommerferie i juli måned, så kontakt derfor din skovfoged hurtigst muligt (se ferieplan på vores hjemmeside). Temaaften Når træproduktion og herlighed kombineres Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland ved skovrider Rasmus Grønborg Bak indbyder skovdyrkerforeningens medlemmer til temadag om, hvordan skovdrift og træproduktion kan kombineres med æstetik og herlighed Torsdag den 18. juni kl Det grundlæggende element i enhver skovdrift er træproduktionen. Kunsten er at integrere denne med ejernes øvrige ønsker til ejendommen. Det kan være jagt, opsparing, biodiversitet, etc. På Porsgaarden skal der produceres træ, men skoven skal samtidig fremstå smuk til glæde for ejere og andre brugere. Det behøver ikke at være dyrere, at lave et flot skovbillede, men det kræver kreativitet og løbende fokus på pleje af skoven. Skoven har været ramt af stormfald i 2005, og siden er der indbragt en række spændende træarter, som vi vil se nærmere på. I skoven opereres der både med selvforyngelse samt tilplantning. Arrangementet foregår hos Anne Mette og Poul Didriksen på Porsgaarden, Porsgaardsvej 4, 9560 Hadsund. Der vil være opsat skilte. Tilmelding til kontoret på eller senest onsdag den 17. juni kl Tilskud til tilplantning med løvtræ efter nål Står du med ønske om at tilplante løvtræ efter nåletræ, kan der søges tilskud til både løvtræ og hegn. Ordningen har tidligere kun givet tilskud til ekstensiv produktion, men nu gives der også tilskud til intensiv træproduktion uden et maksimalt plantetal. Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland ønsker alle en rigtig god sommerferie. Se vores feriekalender på 2 Skovdyrkeren

3 Varnæs Fællesskov ligger helt ned til Åbenrå Fjord. Kontinuitet! En fast linje i skovdriften gennem mange år giver de bedste resultater. Vi har besøgt Varnæs Fællesskov på sydsiden af Åbenrå Fjord, som har været medlem af Skovdyrkerne så langt tilbage, nogen kan huske. Den gamle naturskov af fortrinsvis bøg drives intensivt, men udelukkende baseret på selvforyngelse. Her kombineres en naturnær tilgang, nogle utroligt smukke skovbilleder og en sund økonomi, der hvert år giver et overskud, som kan udbetales til ejerne lokale landmænd. I Danmark har vi ikke så mange skove, hvor vi med sikkerhed ved, at her har været skov uafbrudt, siden skovene indvandrede efter istiden. Varnæs skov er en af dem. Det har været landsbyens skov i århundreder formodentlig udnyttet til brændehugst, til bygningstømmer og til redskaber, samt til græsning af kreaturer og svin. Ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet, hvor meget fællesjord blev fordelt til de enkelte gårde, forblev Varnæs skov i fælleseje. I forbindelse med tabet af Sønderjylland i 1864 blev skoven beslaglagt af den tyske stat, men det lykkedes Varnæs bønder at købe den tilbage i Her stiftede man så Varnæs Skovinteressentskab, der havde til formål at drive de på Varnæsmark beliggende fire skove, som tilsammen kaldes Varnæs Fællesskov, og hvoraf den største er Tykskov. Selskabet havde 125 års jubilæum i år. Ejerkredsen bestod ved oprettelsen af samtlige Boelmænd og boelsparcellister i Varnæs. Og sådan er det også i dag. Ifølge de seneste vedlægter fra 1996 kan anparterne kun tilhøre ejendomme, der har et landbrugspligtigt jordareal i Varnæs ejerlav. Det giver en stabilitet omkring ejerskabet som blandt andet giver sig udslag i, at den første formands oldebarn sidder i bestyrelsen i dag (kontinuitet også i ejerkredsen!). Skovdyrkeren

4 Skovfoged Jakob Engsig-Karup i yppig opvækst af selvsået bøg. Boel og halvboel I det øvrige land er et boelssted en ejendom, som er større end et husmandssted, men regnes for mindre end en gård. I Sønderjylland, hvor dele af Jyske Lov gjaldt til år 1900, var et boel en almindelig bondegård. Ejendommene i Varnæs er efter gammel skik benævnt henholdsvis halvboels-ejendomme (ca. 40 tdr.l.) og større ejendomme på over 60 tdr. land (2 halvboels ejendomme). En liste over interessenterne angiver, hvor mange halvboel, hver især råder over. Det er som nævnt nøglen til fordeling af årets skovpenge. De ialt ca. 40 interessenter råder over 60 halvboel. Tv: Der er god naturlig vandtilførsel til bevoksningerne. Men det overskydende vand skal væk igen, hvis de gamle bøgebevoksninger skal holdes sunde og stabile. Derfor blev grøftesystemet retableret i 1990 (med tilskud!).

5 En af landets fineste langdysser ligger i Varnæs Fællesskov. 48 meter lang øst-vest vendt, omgivet af 93 randsten. Placeret på stedet i tidlig bondestenalder for mellem og år siden. Bestyrelsesmedlem i Varnæs Fællesskov gennem 25 år, heraf de fleste som formand, landmand Chresten Jørgensen, i en forårsgrøn bøgebevoksning. Skovdriften Driften ligner Naturstyrelsens drøm om `naturnær skovdrift. Det kan lade sig gøre her, fordi man har en fortrinlig jordbund næringsrig og dybgrundet fordi den er bevokset med fornuftige træarter i god proveniens, og vel fordi man har en ejerform, hvor bestyrelsen er aktivt med i skovdriften. På Naturstyrelsens hjemmeside er skoven omtalt som et eksempel på vellykket naturnær skovdrift. Og det kan man ikke være uenig i. Selvforyngelsen vælter op overalt, og skovfogedens opgave er så ved hjælp af utallige valg i form af tyndingsindgreb at styre bevoksningernes langsigtede udvikling. Eneste nødvendige værktøj er faktisk udvisningskniven (nu erstattet af bøtten med spraymaling). Også her er kontinuitet afgørende for resultatet. mærkeligt nok ikke avnbøg. Træerne udvikler sig smukt, og afviklingen af de gamle bevoksninger foregår langsomt og gradvist og med blik for, hvilke effekter der på et givet tidspunkt er bedst betalt. Det sidste løvtræ blev plantet for 50 år siden (ahorn). Og så må vi for sandhedens skyld nævne, at der faktisk er sat et lille stykke med nordmannsgran. Det er dog for lille til en rationel drift og vil blive afviklet. Den gamle bestands afvikling bestemmes delvist af hensynet til foryngelsens lysbehov. For lidt lys hæmmer væksten, for meget lys betyder, at man får indvækst af græs eller brombær. Man forsøger at fastholde en mellemetage, som dels kan beskygge skovbunden, dels kan bidrage til et godt skovklima. Bøgen er helt dominerende. Indblandet har dog været omkring 15% ask, især på de lavere partier, men mange store aske er fjernet siden askens toptørre gjorde sit indtog. Der er dog stadig en yppig opvækst også af ask. I skoven ses også ahorn, rødel, eg og fuglekirsebær. Men Det lykkedes at finde en lille smule dødt ved, men der er ikke meget af det. Chresten Jørgensen mener, at det snarere må være en opgave for statsskoven at lade dødt ved ligge i skovbunden. Skovdyrkeren

6 Også udrensning i unge og mellemaldrende bevoksninger kan sælges til brændesankere. Efterspørgslen på sanketræ har dog været svagt faldende, og i de seneste år har flisning været anvendt. Dog ikke i bevoksningerne, men ved bilfast vej. De lokale sankere er dygtige til at få meget træ med i rummetrene (der betales efter antal rummeter). Produkter: kævler og brænde Målet er kævler på over 50 cm, hvilket opnås på omkring 100 år. Man holder altid en god vedmassereserve i skoven, hvilket er muligt med det specielle ejerskab med mange små interessenter med små økonomiske interesser, og en siddende bestyrelse, som sikrer en langsigtet strategi. Bestyrelsen deltager, når skovfoged Jakob Engsig-Karup viser ud til skovning. Det sikrer en god dialog og giver en god styring af økonomien. Efter udvisningen skover foreningens skovarbejder træerne og lægger kævlerne af. Toppene sælges til personer fra Varnæs by. Den enkelte sanker stiller sit brænde op i skoven inden hjemkørsel. Bestyrelsen opmåler og fakturerer brændet. Det økonomiske resultat har i en lang årrække været positivt. Der kan således fra de 34 ha hvert år udbetales i størrelsesordenen kr. i `skovpenge til interessenterne. Og man har penge på bogen. Skovpengene udbetales i forhold til ejerandel, mens stemmeretten på generalforsamlingen er `én mand én stemme. Jagten Der er en pæn bestand af råvildt i skoven. Men heldigvis endnu intet då- eller kronvildt. Råvildtet har det godt med den yppige opvækst af især ask og urter. Og opvæksten er så talrig, at råvildtets furagering intet betyder for skovdriften. Hegning er helt unødvendig. Der holdes en årlig jagt for interessenterne, der hver kan tage en ledsager med. Bukkejagten udnyttes ikke. inkl. fotos) Medlem af Skovdyrkerne Varnæs Fællesskov Navn og beliggenhed: Ejer: Ejendommens størrelse: Driftsformål: Medlem siden: Bruger Skovdyrkerne til: Laver selv: Medlem fordi: Varnæs Fællesskov: Tykkeskov, Søberg, Dyrbæk og Blåkrog. Varnæs Skovinteressentskab I/S 34 ha Fælles drift og forvaltning af interessentskabets skove. Har været medlem af Skovdyrkerne i mindst 75 år Rådgivning, udvisning, salg af gavntræet fra skovene. Bestyrelsen opmåler og sælger brændet fra skovene. Det er det eneste naturlige der er ingen gode alternativer. Varnæs Fællesskov medlem af Skovdyrkerne Syd. 6 Skovdyrkeren

7 Fællesskove Med Fredskovsforordningen af 1805 blev udskiftningen af de gamle fælleskove, som hørte til landsbyerne, gjort obligatorisk. Dette førte i mange skove landet over til en opdeling og udstykning i ofte lange smalle parceller, som tillagdes de enkelte gårde i sognene. Af skovrider Karsten Raae, Skovdyrkerne Øst Ikke alle bønder syntes udskiftningen af skovene var en fordel. I 1809 opstod der skærmydsler om udstykningen af fællesskoven Bogø Østerskov. Nogle ejere var for, andre imod. Amtmanden støttede dem, der ønskede fællesdriften bevaret, med henvisning til at en opdeling i parceller ville umuliggøre en fornuftig forstlig drift af skoven. Rentekammeret lod sig overbevise og udtalte: Det kan vist ikke nægtes, at Udskiftningen var hjemlet i Forordningen af 27. september Men det kan vist også lige så vist antages, at i nærværende Tilfælde vil Udskiftningen blive til Skade, om ikke til Ødelæggelse for Skoven. Overhovedet er Kammeret i den senere Tid bleven overtydet om, at den nysnævnte Forordning indeholdende Befaling om Skovenes Udskiftning, hvor velgørende den end er i almindelighed, dog er til skade på Steder, hvor en Skov ved Udskiftning ville blive delt i små Lodder mellem mange Lodsejere. Denne udtalelse åbnede mulighed for at skove kunne bevares i fællesdrift. I 1816 opnåede Bogø Østerskov tilladelse hertil mod, at der blev udarbejdet en plan for driften, og at skoven kom under forstligt tilsyn. Der kom flere fælleskove til, og ejerskabet blev delt på ideelle anparter, som flere steder har været genstand for handel. Kendetegnende er det, at intet sted kan en anpartshaver pege på et enkelt træ eller et område i skoven og sige: Dette er mit. I skoven til venstre ses parcelskovens karakteristiske, meget smalle skovlodder på et matrikelkort fra cirka 1850 over Herlev Sogn. Illustration fra Bo Fritzbøgers bog Kulturskoven Dansk skovbrug fra oldtid til nutid. Af fællesskove ud over Varnæs Fællesskov kan bl.a. nævnes Ibsker Husmands Plantage på Bornholm på 278 ha (ejere er husmænd i Ibsker sogn), Fanefjord skov og Råby Oved på Møn med henholdsvis 230 ha og 176 ejere samt 23 ha og 9 ejere. Bogø Østerskov har 103 ejere til 125 ha. På Fyn er der Thurø Skovene på 100 ha med ca. 70 ejere, og i det jyske findes udover Varnæs Fællesskov også Tindbæk Hestehave på 32 ha og med 17 anparter for blot at nævne nogle. Aktieselskabsplantagerne, som findes mange steder i det jyske, er vel på mange måder en senere udgave af det samme tankegods, hvor man har prioriteret en fælles, rationel drift på baggrund af et fælles ejerskab. Skovdyrkeren

8 Thomas Ørting Jørgensen, som gav et veloplagt indlæg om både de følelsesmæssige og de praktiske problemer som stormfaldsramt skovejer. Foto: Einar Bo Thomsen Vellykket møde med politikere og skovejere på Den Gamle Grænsekro For nylig samlede Skovdyrkerne skovejere og medlemmer af Folketinget for at tale om den meget omdiskuterede stormfaldsordning. Alle var enige om, at ordningen skulle forbedres, og de første skridt i den rigtige retning er nu taget. Af sekretariatschef Svend J. Christensen Mødet den 27. april var en unik chance for at stille skarpt på skovdrift med afsæt i stormfaldsordningen. Mange af vores medlemmer mærkede i 2013 konsekvenserne af stormene Bodil og Allan. Der er netop nedsat en kommission for at se på stormfaldsordningen. Da 2015 er et valgår, greb vi chancen og arrangerede dette debatmøde for at få politikerne i tale og få sat skovbruget som erhverv på dagsordenen. 8 Skovdyrkeren

9 Stor interesse for at debattere stormfaldsordningen med politikerne Opbakningen til mødet var stor, idet 116 mødte op til debat med tre veloplagte medlemmer af Folketinget, nemlig Hans Christian Schmidt (V), Mike Legart (C) og Troels Ravn (S). Derudover deltog Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening. Efter velkomst og indledning ved Torben Bille Brahe, formand for hovedbestyrelsen hos Skovdyrkerne, fik den stormfaldsramte skovejer Thomas Ørting Jørgensen ordet. At miste sin skov og kampen med `væsenerne Han er 3. generations ejer af sin skov, og han så både sin fars og sin farfars bestræbelser blive lagt ned af stormen Allan. Det var noget, der havde berørt ham dybt. Og han blev både indigneret og vred, da der i første omgang ikke blev erklæret stormfald, fordi forskellige `væsener (som Stormrådet og Danmarks Statistik m. fl.) til at begynde med ikke ville anerkende Sønderjylland som en landsdel (hvilket er ét af de påkrævede parametre ved en stormfaldserklæring). Deltagere fik et veloplagt indlæg om både de følelsesmæssige og de praktiske problemer som stormfaldsramt skovejer. Samtidig kom Thomas Ørting Jørgensen med nogle gode konstruktive forslag. Hvad vil vi som skovejere have ændret? Politikerne spillede også ind med nogle positive, forstående indlæg, og alt i alt var der en konstruktiv dialog med spørgsmål fra forsamlingen og svar fra politikerne. Et andet `væsen SKAT kom også med i debatten omkring dets besynderlige afgørelse om, at en skovrejsning på Fyn er hobby, fordi der ikke er kommet indtægter i kulturperioden. Den livlige debat kom rundt i hjørnerne på en god og konstruktiv måde. Politikerne og de fremmødte var enige om at: Der må skabes klarhed over begrebet `landsdel Det må være muligt for nye ejere at komme ind i stormfaldsordningen Forskellene mellem tilskudsordningen og forsikringsordningen bør fjernes Der skal etableres en konjunkturudligningsfond, som udjævner skatten for de ramte ejere Der bør ses på den uforståelige 1/60-regel i stormfaldsordningen. Vi håber hermed, at vi har skubbet arbejdet med at forbedre stormfaldsordningen i den rigtige retning. Og at vi i fremtiden kan undgå de frustrationer, som især skovejerne i området oplevede. Det må bare ikke ske igen. Skovbruget går en grøn fremtid i møde Aftenen blev sluttet af med gode `skovsnakker henover aftensmaden og et lille glas. Skovdyrkerne håber også, at mødet har placeret skovbruget længere fremme i politikernes tankesæt. Så vi ikke bliver glemt eller nedprioriteret i deres arbejde med området en sen nattetime. Skovbruget er et vigtigt erhverv, selv om man normalt ikke betragter Danmark som et skovbrugsland. Men det, vi kan se, er at: Skovbruget betyder noget på nationalbudgettet med en omsætning på op imod 4 mia. kr., hvor vi beskæftiger tusindvis især i udkantsområder, hvor skovene er, og hvor der især er behov for arbejdspladser. Skovbruget fremover bliver en endnu vigtigere brik i omstillingen til en grøn fremtid med produktion af flis mv. til fortrængning af den sorte energi og formindskelse af CO2-udslippet Skovbruget producerer træ og træ er miljø. Træproduktionen binder CO2 i bygninger, møbler mv. og den sker næsten udelukkende ved hjælp nedbør og sol plus god rådgivning. Ud over produktion af træ giver skovbruget i den flersidige drift den danske model også mange andre nytteværdier til samfundet i form af fritidsog naturoplevelser såsom 70 mio. skovbesøg om året og meget, meget mere. Skovdyrkerne har hermed sat et lille fodaftryk i det politiske arbejde både med stormfaldsordningen og med skovbruget som erhverv. Skovdyrkeren

10 Grise og popler en ny kombination Hvordan kommer verden fremad? Det gør den vel ved, at nogen er kreative og kombinerer noget, som ikke har været prøvet før. Her har en vestjysk landmand kombineret avl af frilandsgrise med flisproduktion i popler. So med grise foran 2-årige popler, hvor de små grise har adgang, men endnu ikke søerne. Ejendommen Hestbjerg ved Idom i Vestjylland har været i samme families besiddelse i hvert fald siden 1600-tallet. Den ejes nu af Bertel Hestbjerg, 13. generation på stedet. Uddannet agronom og økonom. 10 Skovdyrkeren

11 Gården er koncentreret om økologisk svineproduktion den del af den danske svineproduktion, hvor økonomien er bedst. Ifølge Bertel Hestbjerg er efterspørgslen så god, at der kunne sælges mindst det dobbelte, men bureaukratiet omkring miljøtilladelse og långivning er generelt så kringlet, at mulighederne ikke udnyttes. I alt har Hestbjerg op mod søer, og en smågriseproduktion på omkring pr. år, hvoraf halvdelen fødes op på familiens ejendomme. Grisene går som i traditionel økologisk drift familievis på store græsmarker med hytter af metal. For at mindske nedvaskningen af kvælstof er der hvert andet år en normal landbrugsafgrøde (med græs-udlæg) på arealerne. Man er godt tilpas med den økologiske udendørsproduktion, som man synes er mere naturlig for grisene, end hvor de går indendørs på et spaltegulv over sin egen afføring. I alt har man 100 ha med grise, heraf de 40 ha her på stamejendommen. Til hjælp i bedriften har man fastansat 15 rumænere. Der er hegnet mod ræve, men der har tidvis været problemer med ravne, som tager de nyfødte. Desuden må man leve med, at mågerne spiser foder for 1500 kr. om dagen (i vinterhalvåret). Hvorfor popler? Men selve markdriften er heller ikke uden problemer. Grisene roder græstørven op, og på varme dage mangler grisene skygge. Desuden vil man godt yderligere mindske nedvaskningen af næringsstoffer, især kvælstof. Og så var det, at den tanke slog Bertel Hestbjerg, om der ikke med popler på arealet kunne skabes et skovklima, som kombinerede endnu bedre forhold for grisene med en flisproduktion og en bedre opsamling af næringsstoffer? Grisen er jo faktisk af naturen et skovdyr. Skovfoged Bo Trads Simonsen (tv.) har nu kørt forsøget med at kombinere popler og frilandsgrise i fire år. Det tegner godt. Til højre ejendommens ejer, Bertel Hestbjerg. Fra år 2 slippes smågrisene ind i poplerne, og det ser ud til, at de kan holde stykkerne rene fra det tidspunkt. Poppelbæltet er delt med en el-tråd på midten, så grisene kan gå ind i halvdelen. Smågrisene går i poplerne og hos søerne i 7 uger, hvorefter de opfodres til slagtevægt i et åbent staldanlæg. Søerne går ude hele året, kun afbrudt af korte staldophold, når de skal insemineres. Til sommer, hvor de ældste popler er fire år, vil man forsøgsmæssigt også lukke søerne ind i poplerne. (Hvis det sker tidligere, er man bange for, at grisene ødelægger træerne). Man vil sammen med nogle forskere fra Foulum lave et forsøg, hvor halvdelen af søerne får lov til at gå ind i træerne, den anden halvdel ikke. Samtidig registreres forskelle i sygdomme, dødelighed, foderforbrug m.m. Denne mark er opdelt i 70 meter græs og 18 meter popler. Smågrisene har adgang til poppelskoven fra hver side. Sammen med skovfoged Bo Trads Simonsen fra Skovdyrkerne Vest har man nu kørt forsøg i fire år. Og det ser lovende ud. Der etableres baner med popler (OP42) på 18 eller 30 meters bredde for hver 100 meter. Det første år har grisene ingen adgang, og poplerne holdes rene mekanisk. Visse steder er der lave el-tråde, som holder alle grise ude, andre steder høje tråde, der kun holder søerne ude, men tillader smågrisene at passere under.

12 Plantesystem Poplerne er plantet med en rækkeafstand på 2,75-3,00 meter af hensyn til første års rensning. I midten er rækkeafstanden 4 meter, hvilket senere giver bedre plads til flishugningen. I rækken er plantet på mellem 2 og 3 meter. Der er et lovkrav om minimum planter pr. ha. Men det er i virkeligheden for meget, og man vil søge om at kunne bruge et mindre plantetal. Der anvendes barrodsplanter ved plantning ikke stiklinger. Man har prøvet både plantning på almindelig landbrugspløjet jord og i reolpløjede bælter. Ukrudtstrykket i poplerne er markant lavere på de reolpløjede partier, men man foretrækker alligevel den almindelige pløjning, fordi stykkerne så vil være lettere at lægge tilbage til landbrugsjord senere. Planen er en poppel-omdrift på 30 år, og med tre gange høst. For at holde permanent skygge på arealerne regner man med at dele hver høst, så der i første omgang kun tages hvert andet træ og de øvrige nogle år senere. Ved hugning til flis vil man sætte høje stød på 1-2 meter, så søerne ikke kan vælte de nye opslag. Foruden selve gården Hestbjerg har man blandt andet en `udviklingsejendom i Tim, hvor man kører yderligere forsøg. Her vil man forsøge med en senere fravænning og en større og mere varieret andel med skov. Man håber, at en fravænning så sent som i ugers alder kan fjerne behovet for tilførsel af kobber og zink, som man nu giver for at forebygge problemer med diarré. På forsøgsarealerne i Tim har man suppleret poplerne med omorika, sitka og forskellige frugttræer. Nåletræerne vil give bedre læ i en større del af året, og frugttræer som skovæble, mirabel, kastanjer m.fl. vil give et velsmagende kosttilskud til grisene. Fremtidens danske skovsvin? Vel er Tryggevælde Å ikke Rubicon, og vel er forholdene i Vestjylland og Nordspanien ikke ens, men tanken går alligevel til de spanske sortfodssvin, der går frit i skovene, hvor de lever af agern, nødder, græs og hvad de ellers kan finde. Og hvor skinkerne efterfølgende sælges til høje priser på fine restauranter. Mon man kan nærme sig en sådan produktion i Danmark? Bertel Hestbjerg gør forsøget. (Interesserede kan se et indslag om Bertel Hestbjergs forsøg med popler på youtube (søg på `Bertel Hestbjerg ). Man kan også læse om de spanske grise på inkl. fotos) Der er flere værdier i din skov, end du tror! Følg os på facebook

13 Sven Moesgaard demonstrerer opbindingen. Her den tidligere type med 2 meter mellem planterne og to hovedskud. Senere er man gået over til tæt planteafstand og kun et hovedskud på hver stok. Man ser også princippet med baner af kløver til grøngødskning. Vi vil ikke undlade at nævne, at Sven Moesgaard naturligvis er medlem af Skovdyrkerne (Syd) med sin rigtige skov. Fra contorta-fyr til vinavl Da fabrikant Sven Moesgaards 5,5 ha (ikke fredskovspligtige) areal med contorta væltede i stormen 1999, besluttede han sig for at genplante med vinstokke. Efter 15 år med vin er Skærsøgård ved Kolding uden tvivl Danmarks største og mest professionelle vinproducent anerkendt og præmieret for sin mousserende vin i Champagne og for sin Calvados i Nordmandiet. Det er historien om en nicheproduktion, der blev det centrale på ejendommen. Kan der laves vin i Danmark, vil mange skeptikere spørge? Ja, det kan der. Men kan der også laves GOD vin i Danmark? Det kan der faktisk også, og beviset findes i høj grad på Skærsøgård. Her huserer en mand med særlige forudsætninger, nemlig Sven Moesgaard. Blandt de særlige forudsætninger er udover en nysgerrighed og en eksperimenterende indstilling en uddannelse som kemiker og stor erhvervserfaring med laboriearbejde og analyser fra sin medicinalvirksomhed. Den anden forudsætning er det danske klima, som det er på vej til at udvikle sig. De stigende temperaturer, der også har været med til at ændre afgrøderne på vore marker (tænk bare på majsens stigende udbredelse), favoriserer vindyrkning i Danmark. Måske ikke så meget rødvinen, hvor druerne ikke i alle somre opnår et tilstrækkeligt sukkerindhold. Men hvidvin og i særlig grad de mousserende hvide. Moesgaard mener, at klimazonerne bevæger sig nordpå med op mod 100 km om året. Skovdyrkeren

14 en måde at teste, hvor langt man er nået kvalitetsmæssigt. Man er tildelt 118 medaljer, heraf 42 internationale. Selv den dag, hvor Skovdyrkeren besøgte vingården, var i posten meddelelsen om, at man havde vundet guld i en fransk konkurrence om æblebrændevin, Calvados. Bygningen med udsalg m.m. i stueetagen og med produktionsfaciliteter og lagring i kælderen. De lyse nordiske sommernætter er også en fordel, ligesom det lange efterår med store temperaturforskelle mellem dag og nat bidrager til udvikling af aroma i druerne. I en artikel om Skærsøgård i det svenske blad `Livsmedel i Focus fra 2012 skriver man bl.a., at produktionen af champagne snart kan være en saga blot i det nordlige Frankrig på grund af klimaforandringerne. I stedet kan det blive Danmark, England og det sydlige Sverige, som overtager produktionen af mousserende vine. Sven Moesgaard er i fuld gang. Præmiering Siden man fik tilladelse til vinproduktion i år 2000 har Skærsøgårds vin deltaget i en lang række konkurrencer og man har høstet et utal af præmier. Konkurrencerne er En sand præmieregn har ramt Skærsøgård. Overalt er væggene fulde af diplomer og præmier Den hvide mousserende har vundet medaljer i 7 ud af 8 konkurrencer, hvor den i blindsmagninger har været oppe mod franske champagner. Vinene distribueres af den anerkendte vingrossist i Odense, H.J. Hansen og kan fås over hele landet gennem Vinspecialisten. I marken Der eksperimenteres løbende med planteafstand og opbinding. Oprindeligt plantede man på 2 x 2 meter, men efterhånden er man kommet frem til en planteafstand i rækken på 0,80 m. Ved den tætte planteafstand får hver vinstok kun lov til at lave ét sideskud. På hvert sideskud kommer 3-5 ranker, der hver sætter 4 klaser. Ud af de 4 klaser klippes de 2 bort. Sven Moesgaard siger: Det værste for en vinavler er at klippe druer af. Det næstværste er at smide dårlig vin ud. Mange vinavlere gør ikke det sidste, og det kan ødelægge et godt naboskab. I marken gives lidt hestemøg, men ellers ingen gødning selv om vi er på en halvdårlig sandet/gruset jord. Vinen skal gå i dybden og selv trække næringsstofferne op. Der gives dog lidt Mg i form af bittersalt. Der sprøjtes mod meldug og gråskimmel. Mellem hver anden række holdes jorden dækket med en kløverblanding i 2- eller 3-årig omdrift. Det kløvergræs, vi ser nu, fræses ned om et par måneder, når stokkene behøver kvælstof. Høsten har i årene varieret mellem 3 og 16 tons med et gennemsnit på 10 tons. Den klares på en enkelt dag ved hjælp af 70 frivillige i form af venner, bekendte og interesserede naboer. Indkøb af andre frugtsorter Især i år med en lille høst og for at udnytte kælderen udenfor vinsæsonen indkøbes anden frugt til produk-

15 tion af mange slags forskellige frugtvine. Især æbler af sorterne Ingrid Marie, Belle de Boskoop og Filippa. Sven Moesgaard mener, at man med de meget smagsrige danske æbler kan lave bedre cider og Pommeau end de kan i Frankrig. Der laves også vin på kirsebær og solbær. Frugtvinene er med til at styrke økonomien. Mens produktionsprisen for et kilo vindruer er omkring 75 kr., kan et kilo gode, økologiske æbler købes for 5 kr. Der er dog ikke overskud i produktionen hvert år, men det sker hyppigere og hyppigere. Selv i årene med underskud er dette accepteret af SKAT ingen kan påstå, at produktionen ikke er professionel, og at den ikke sigter mod rentabilitet. Men der har været en opbygningsfase. Produktionsfaciliteter med gæringstanke m.m. I baggrunden ses destillationsapparatet, som er indkøbt i Tyskland. I kælderen Der findes i Danmark 84 kommercielle vinbønder og ca hobbyavlere. Grunden til, at Skærsøgaard har skilt sig ud, ligger i kælderen. Her er investeret op mod 10 mio. kr. i laboratoriefaciliteter, tanke, egetønder til lagring med mere. Fire personer er permanent ansat i produktionen. Produktionsanlægget ligner mest af alt et mindre mejeri. Og som i et mejeri er hygiejnen altafgørende. Ud over vinproduktionen har man udstyr til destillering. Det betyder, at man også kan fremstille frugtbrændevine og brandy. Og disse brændevine kan på forskellig vis kombineres med vinene til en række hedvinstyper. En meget populær version hedder Æbleau, som er en sød fadlagret æblehedvin. Denne bruges også i Skærsøgårds Cider, som er tilført ½ dl. Æbleau i hver flaske i slutprocessen. Den er derfor alkoholstærk og har fadnoter. En del af både rødvine, hedvine og brændevine lagres på fade af egetræ. I kælderen ses både fade af fransk, amerikansk og ungarsk eg. Sven Moesgaard ville godt prøve dansk eg, men der er desværre ingen bødkere tilbage i Danmark, der kan lave en tæt vintønde. Besøg Det er faktisk muligt at besøge vingården, som ligger i Dons ved Kolding, og omkring interesserede lægger hvert år vejen forbi. I månederne april-november kan man komme til rundvisning og vinsmagning den første onsdag i måneden kl. 19 efter forhåndstilmelding. Pris 150 kr. Og der kan arrangeres vinsmagning for større grupper, f.eks. firmaer og foreninger. Skærsøgårds vinbutik har åben første onsdag i hver måned fra Du skal ikke regne med at kunne købe `3 for en hund, priserne ligger på kr. Yderligere oplysninger på inkl. fotos) Sven Moesgaard i `det allerhelligste blandt tønder med brandy, der typisk ligger fem år på fad. Alle data i produktionen noteres omhyggeligt. Det giver mulighed for at man, når man efter et antal år står med en rigtig god vin, kan se alle detaljer om, hvordan den har været produceret og opbevaret. Den systematiske kemiker fornægter sig ikke.

16 Om at starte som vinavler i Danmark Lad det være sagt straks: Man skal kun starte som kommerciel vinavler, hvis man interesserer sig brændende for vin og simpelt hen ikke kan lade være! Af tidligere formand for Foreningen af Danske Vinavlere, hortonom Peter Lorenzen, Nørup ved Bredsten Vinavl kan være en spændende produktion. Men det er sjældent en guldgrube. Til gengæld kræver det tid samt en meget stor arbejdsindsats (med mindre man har råd til at ansætte personale til at stå for arbejdet). Desuden kræver det en større investering i en vinmark samt i dyre produktionsfaciliteter, der skal godkendes af fødevaremyndighederne (som i parentes bemærket kræver mejeriagtig standard, og som formodentlig kommer hyppigere på besøg end det sker hos tilsvarende små vinproducenter i det sydlige Europa). Ifølge en artikel fra et nummer af Vinpressen (FDV s medlemsblad) vil det koste en lille million kroner at etablere og drive en vingård på 1 ha de første 10 år, hvis man inkluderer værdien af eget arbejde. Først herefter vil økonomien balancere, med mindre noget går galt undervejs. Det kræver bl.a., at vi ikke løber ind i alt for mange dårlige år, hvor hele udbyttet kan gå tabt på grund af dårligt vejr, sygdomme og skadedyr. For vi skal jo ikke glemme, at vi er på den absolutte nordgrænse for vindyrkning og meget kan gå galt hen ad vejen. Vinmark på Bornholm. Foto: Per Hilbert

17 Desuden kræver det en stor viden at dyrke vinstokke, hvor ikke mindst beskæringen (både sommer og vinter) er af afgørende betydning for udbytte og kvalitet. Dertil kommer arbejdet med at fremstille vinen. Her har mange måttet erkende, at det ikke er så ligetil endda. Utallige liter vin er blevet ødelagt af iltning, eddikestik, böckser og andre vinsygdomme på grund af for lille viden hos vinmageren. Hvis du ikke er blevet alt for afskrækket af denne indledning, så vil jeg her komme med nogle få gode råd til etablering af en vinmark/vingård: Søg kvalificeret viden, inden du begynder. Planteafstand, rækkeafstand, vinsorter, espalieringssystem, beskæringssystem m.m. Meld dig ind i FDV (www.vinavl.dk). Her kan du snakke med andre, deltage i begynderkurser og seminarer, læse artikler og bøger m.m. Start småt. Prøv først hobbymæssigt med nogle få hundrede planter og se, om det er noget for dig, inden du går i gang med et større anlæg. Anlæg din vinmark et lunt sted med megen sol og læ. En sydskråning er fint, f.eks. på sydsiden af en skov. Gerne med læ fra 2-3 sider (vest, nord og øst). Luften må dog ikke være alt for stillestående i vingården, hvilket kan give store problemer med Gråskimmel og Vinskimmel. Plant ikke vinstokkene tættere på en evt. skov end træernes højde. Hvis træerne f.eks. er 20 meter høje, bør du ikke plante vinstokkene tættere end 20 meter på skovkanten. Træerne skygger og konkurrerer om vand og næring. Hegn vinmarken forsvarligt ind mod rådyr, harer og evt. andre større hjorte. vinen selv `ved stalddøren, hvor kunderne kan få sig en oplevelse med hjem: En rundvisning, en snak med vinbonden, en vinsmagning m.m. Det skal der så også afsættes tid til. Produktion af vin kræver en del udstyr, som kun bruges en gang om året nemlig når druerne skal høstes og laves til vin. Resten af året står dette udstyr ubrugt hen og samler støv med mindre man finder ud af at bruge det til fremstilling af andre, lignende produkter f.eks. mjød og øl, som jo ikke er så sæsonpræget som friske druer og/eller frugtvin af æbler, kirsebær, solbær m.m., som modner på andre tidspunkter, som kan lagres længere og som evt. også kan fremstilles ud fra most og frosne bær. At dyrke og fremstille sin egen vin er en meget spændende, interessant og givende hobby, men det er særdeles usikkert at skulle være økonomisk afhængig af indtjeningen. Om Peter Lorenzen Peter Lorenzen var initiativtager til stiftelsen af Foreningen af Danske Vinavlere (FDV) tilbage i 1993, og han var foreningens formand de første ti år, hvor medlemstallet steg fra 35 til lidt over 800. Herefter blev han ansat på Skærsøgaard, Danmarks mest præmierede vingård, hvor han virkede som vinmager og driftsleder i seks år. Sideløbende drev han et privat firma Lorenzen vin, hvorigennem han underviste og rådgav andre vinavlere om vindyrkning og vinfremstilling. Han gik på efterløn fra Skærsøgaard i 2009, nedlagde sit firma i 2011, og er siden da lidenskabeligt begyndt at brygge øl indtil videre dog kun på hobbyplan. Undgå frostlommer. Nattefrost i maj kan være altødelæggende. Få bund i alt ukrudt inden anlæggelsen af vinmarken (især rodukrudt). Hvis du regner med at tjene penge på at fremstille vin, skal du også lige overveje, hvor og hvordan du ønsker at sælge din vin. Den bedste indtjening får du ved at sælge Skovdyrkeren

18 Skovhaver er stadig et forholdsvist ukendt fænomen i Danmark. På billedet ses et udsnit af skovhaven på Svanholm ved Skibby, anlagt i Her tre år efter opstarten kan man tydeligt se strukturen med de mange lag på lag-bevoksninger. Foto: Josipa Bicanic Dyrk din skov og spis den! Nicheproduktion: Fra jord til bord og fra have til mave i slipstrømmen af lokalt forankrede nicheproduktioner er et nyt fænomen de sidste par år dukket op rundt om i Danmark. Det handler om skovhaver. En dyrkningsform, hvor man blander skovbrug med landbrug/ havebrug som i tropernes `Agroforestry. Du bliver nok ikke millionær men mindre kan måske også gøre det. Har du en halv tønde uopdyrket land, samt lysten til at afprøve anderledes dyrkningsmetoder så er skovhaven værd at læse videre om. Gamle dyder genopdyrkes For pionererne bag konceptet har det normalt handlet om selvforsyning og optimal udnyttelse af jord og afgrøder. Gamle og nødvendige dyder som fortsat viser sig højaktuelle set i lyset af de sidste årtiers mere miljøbevidste agendaer. Lille input med stort udbytte Skovhaven er en polykulturel dyrkningsform, hvis formål er at producere store mængder afgrøder på et forholdsvist lille areal. Skovhaven opbygges i vertikale lag, og man projekterer almindeligvis med over 150 forskellige plantearter fordelt i et nøje udtænkt system, hvor alle arter fungerer i relation til hinanden. En af fordelene ved denne opbygning er, at bevoksningen efter et par år vil være stort set selvregulerende. Det betyder, at det ikke er nødvendigt at luge eller gøde, og efter den første etableringsfase, er det faktisk heller ikke 18 Skovdyrkeren

19 nødvendigt at vande. Når først skovhaven er etableret og i god gænge, vil planterne med tiden klare arbejdet i fællesskab. Og vedligeholdelsen er dermed på et minimum. Planlægning og pionérånd Selve projekteringen af skovhaven er alfa og omega. Det er her man gennemtænker hver eneste plantearts placering i et såkaldt syv-lags-system (se boksen). Systemet søger at efterligne den oprindelige skovs økosystem, med en høj diversitet, som giver god modstandsdygtighed mod både vejrekstremer og skadedyrsangreb. Skovhaven anlægges bedst på en solrig og vindbeskyttet sydvendt skråning. Som ved al anden skovbrug skal jorden forberedes, og tiltagene varierer alt efter jordtypen. Og så er der planterne. Ikke alle er hjemmehørende arter, tværtimod kan de være mere eksotiske, men mange trives fint i vores tempererede klima. Etablering af en skovhave er ikke for den utålmodige det kræver planlægning og pionérånd og der kan gå flere år, før resultaterne for alvor manifesterer sig (men ventetid er næppe helt fremmed for en skovdyrker). Et supplement til tradionel drift I England har man arbejdet med skovhaver siden 1980 erne, og erfaringerne viser, at der er økonomi i eksperimenterne. Men det er nok rimeligt at sige, at dét, der skal drive værket i opstartsfasen, er nysgerrighed, interesse og engagement i skovhaven som alternativ dyrkningsform. At etablere en skovhave er en måde at afprøve nye metoder i lille skala at opsamle erfaring og viden, som igen kan vise sig som et gavnligt supplement i den mere traditionelle drift. En grøn forretningsmodel med muligheder Som nicheproduktion åbner skovhaverne for flere forretningsmuligheder. Lokale råvarer efterspørges i stigende grad hos forbrugerne både som direkte salg og til lokale restauranter m.m. Derudover kan det støt voksende oplevelsesøkonomiske marked inspirere til alternative udviklings- og indtjeningsmuligheder (plukselv-skovhaver, grønne kokkeskoler, undervisning i alternative dyrkningsmetoder, fra jord til bord arrangementer osv.). Vil du vide mere, er der god viden at hente på to engelske hjemmesider permaculture.org.uk og agroforestry.co.uk, samt på de danske sider permakulturhaven. dk og levbaeredygtigt.dk. Du kan også læse skovfoged H.C. Graversgaards artikel Skovens spisekammer (om skovens nødder, bær og frugter) i Skovdyrkeren nr. 11. Skovhavens syv-lags-system Skovhaver er et udbredt fænomen i troperne, hvor systemet kaldes `Agroforestry. I England har man arbejdet med skovhaver i tempereret klima siden 1980 erne og her har skovhavepionéren Robert Hart udarbejdet teorien om syv-lags-systemet, som fortsat danner grundlag for etablering af skovhaver. 1. Kronetaget med f.eks. robinie, valnød, fuglekirsebær, rødel, ægte kastanje, pawpaw (melontræ) 2. Træer af lavere vækst, f.eks. hasselnød, blomme, æble, pære, tjørn. 3. Buske med f.eks. solbær, hindbær, ribs, stikkelsbær. 4. Urtelag af flerårige grøntsager og stauder, f.eks. kulsukker. 5. Bunddække af spiselige planter, f.eks. rabarber, mynte, ramsløg, skovjordbær, peberrod, sankthansurt, skovsyre, sødskærm m.m. 6. Rodzonen med rødder eller knoldplanter, f.eks. jordskokker. 7. Vertikalt lag af slyng- og kravleplanter eller svampe. Illustration af syv-lags-systemet ved anlæg af skovhave nær eksisterende skovkant. Fra Jacke & Toensmeir Edible Forest Gardens, Volume 2: Design and Practice, s. 95. Skovdyrkeren

20 Kampen om Danmarks natur Næsten 2 kilo vejer den smukke og interessante bog om naturfredningens historie i Danmark, som netop er udkommet på Gads forlag. Selv om man som traditionel landmand eller skovejer måske indimellem kan blive træt af visse af bogens holdninger, så giver den dybtgående besked om udviklingen i synet på naturen i løbet af de sidste 200 år, og den beskriver alle de vigtigste personer og organisationer, der har drevet denne udvikling. Det kan næppe komme som nogen overraskelse, at der foregår en kamp om den naturressource, som er den vigtigste i et råstoffattigt land som Danmark: Jorden! Først skovene, senere landbruget, har været hele grundlaget for udviklingen af det danske samfund. Selv om vi i det 20. århundrede var vidne til en industrialisering og en storstilet flytning fra land til by, så bidrager fødevareeksporten stadig i dag med 73 mia. kr. og med en beskæftigelse på mere end personer inkl. følgeerhverv. Alligevel har der været en stigende tendens til, at betragte det der ligger uden for byerne som natur. Som noget der skal have lov til at ligge derude i sin egen ret. Et eksempel er de sidste års diskussioner om `urørt skov, hvor en del har ment, at produktionsværdien i skovene var så beskeden, at vi kunne tillade os at lade den ligge derude på skovbunden. Det er det ene ekstrem. Det andet er den ensidige produktionsorientering, som det også er svært at forsvare i dagens samfund. Journalist Søren Olsens bog beskriver i mange detaljer vor skiftende holdning til det åbne land. Ulven kom virkelig tilbage Bogen begynder med en begejstret beskrivelse af begivenheden søndag den 14. oktober 2012, hvor øjenlæge Kim Frost fra Nykøbing Mors i stedet for en nordisk lappedykker fik en ulv i kikkerten ved Nors Sø i Hanstholmreservatet. Kysten på sydsiden af Røsnes. Foto fra bogen: Lars Laursen

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Maren Korsgaard, Økologisk rådgivning Økologisk inspirationsdag 18. nov. 2014 Første trin: Hvorfor? Lyst til nye udfordringer /mere arbejde

Læs mere

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC.

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC. Øst Nr. 7 Maj 2007 Skovdyrkerforeningerne PEFC-certificeret Læhegn Skovnings- og plantesæsonen vel overstået Igen tilskud til skovrejsning Forretningsbetingelser Sommerferieplanen 2007 Skovdyrkerforeningerne

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet

Læs mere

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a.

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Fremtidens Puls i Skovdyrkerne Nord-Østjylland 2016-2017 SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Marsvej 3, Paderup 8960 Randers SØ Danmark CVR-nr. 35 50 41 17 tlf. 86 44 73 17 fax 86 44 81 87 sno@skovdyrkerne.dk

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746 Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr

Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr SØNDAG 2. NOVEMBER NR. 44 / 2014 SØNDAG Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr På Lolland producerer ingeniøruddannede Preben Jørgensen flere hundrede flasker rødvin om året efter samme principper som i

Læs mere

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11

18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11 18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11 729, 730, 750, 728 / 368, 477, 11 Ørslev, høst Som vintræsgrene til Kristus bundet, af Kristus brugt, skal vi i hverdagens nærkamp bære Guds nådes frugt! Amen Hver stubbet

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015 Hejnsvig Jagtforening 2014/2015 Aktivitets program for Hejnsvig Jagtforening Foreningens årlige fællesjagt. Lørdag d. 6/12 2014 har vi vores årlige fællesjagt. Vi starter med morgenkaffe i det gamle klubhus

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ 2013. 1913-2013

Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ 2013. 1913-2013 Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ 2013. 1913-2013 hundrede ÅRs ostetradition Knuthenlund Gods, Knuthenlundvej 7B, 4952 Stokkemarke, Tlf 54 71 13 80 www.knuthenlund.dk / info@knuthenlund.dk Besøg vores gårdmejeri,

Læs mere

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk Lærkepletter Sanglærken synger i lærkepletterne 2013 vfl.dk Foto: Lars Holm Hansen, DOF Vestjylland. Lærkepletter midt i marken. Titel: Lærkepletter Forfatter: Cammi Aalund Karlslund Udgave: 1. udgave,

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

Research Sven Moesgaard Skærsøgaard vin

Research Sven Moesgaard Skærsøgaard vin Research Sven Moesgaard Skærsøgaard vin 1) Mail fra Sven til Café Hack Sendt den 9. Marts 2012 2) Om Vingården Kilde:www.dansk-vin.dk 3) Info Skærsøgaard vin 4) Artikel: Boblende Dansk Succes Politiken,

Læs mere

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Fredag den 1. august Dagen var kommet hvor seks elever fra MFR skolen rejste fra Marokko til Nyvangsgården,

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Af naturvejleder Villy K. Hansen, Naturstyrelsen Vendsyssel Da det kan være alt for sjældent at handicappede kommer ud i naturen, har Naturstyrelsen Vendsyssel

Læs mere

Landbruget og landskabet i Sønderlem Vig- Flyndersø området

Landbruget og landskabet i Sønderlem Vig- Flyndersø området Velkommen Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Foredrag arrangeret af Skive kommune og Folkeuniversitet, Estvad- Rønbjerg Forsamlingshus den 11. januar, 2012 Landbruget og landskabet

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner

Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner Skovejer Hans Laurits Aagaard Andersen, Nybøllegård, modtager en af projektets pilot-planer fra driftsplanlægger Ulrik Nielsen,

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Ny organisation Træmarkedet i dag Profil af en skovdyrker. Nr. 1 December 2010

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Ny organisation Træmarkedet i dag Profil af en skovdyrker. Nr. 1 December 2010 Skovdyrkeren Nr. 1 December 2010 NORD-ØSTJYLLAND Ny organisation Træmarkedet i dag Profil af en skovdyrker Generalforsamlinger 2010 Årets sidste efterårsmåneder har budt på både en ordinær og en ekstraordinær

Læs mere

Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy.

Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy. Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy. I år deltog der 7 ungdomsløbere: Julius, Bjarke, Daniel, Fillip, Rasmus, Jens Kristian og Hans. Fra klubben deltog Henrik Holm, Søren German og Steen Holmegaard

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Anlægsgartner Hegn Naturpleje Anlægsgartner Hegn Naturpleje Passion er drivkraften Når du vælger Vejle Anlægsteknik til at etablere grønne områder, haveanlæg, indkørsler og indhegning, gør vi det med passion og fokus på kvalitet.

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

En kort introduktion til produktion af hjemmelavet bjesk af: Naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune

En kort introduktion til produktion af hjemmelavet bjesk af: Naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune Bjesk...for begyndere En kort introduktion til produktion af hjemmelavet bjesk af: Naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune Indledning En tur i naturen er altid spændende, og jagten på bjeskplanter

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

Der bliver intet ødelagt for den videre infrastruktur i området, da La Pampa ligger bagerst og på ikke facadejord.

Der bliver intet ødelagt for den videre infrastruktur i området, da La Pampa ligger bagerst og på ikke facadejord. Randers 18. november En ide, og en ny prik på det store oplevelses kort for Danmark. En ide som vil skabe ny energi og interesse for vores dejlige Randers. En vision om at sætte VORES by på det danske

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Varsling af generalforsamling

Varsling af generalforsamling Øst Nr. 10 September 2007 Varsling af generalforsamling Plant for vildtet - Tilskud til vildtplanter Ny ansøgningsrunde om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Marjatta og Bredeshave

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

Bilag 1 til ansøgning projekt: Årø Vingård.

Bilag 1 til ansøgning projekt: Årø Vingård. Bilag 1 til ansøgning projekt: Årø Vingård. 1. Formål Idéen bag projektet er at der gennem produktion af Årø Vinen på en nyetableret vingård, vil kunne skabes aktiviteter og arbejdspladser forbundet med

Læs mere

Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens

Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens Øst Nr. 4 Juni 2008 Snart 10 år efter orkanen i 1999 - og 90 ernes skovrejsninger Røn Sommerferieplan ØST Billedet: Skovrejsning fra 1996. Både løvtræet og nåletræet står umiddelbart overfor en første

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Vi var nogle stykker der benyttede sig af det gode sommer vejr til at deltage i Dronningens besøg på Årø Med Dannebrog for anker i Årøsund, og

Vi var nogle stykker der benyttede sig af det gode sommer vejr til at deltage i Dronningens besøg på Årø Med Dannebrog for anker i Årøsund, og foto: frost Ideen med at skrive lidt om Lillebælts Nordlige del er at fortælle om de oplevelser og muligheder der er her, og så er det også mit farvand her har jeg sejlet i 60 år men der er stadig noget

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) VSD Entreprise 06 Beplantning På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 68 af 8 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere