Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Fra 7 til 6 skovdyrkerforeninger Erhverv eller hobby? Pengene tjenes med saksen! Grise og popler Vinproduktion Skovhaver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Fra 7 til 6 skovdyrkerforeninger Erhverv eller hobby? Pengene tjenes med saksen! Grise og popler Vinproduktion Skovhaver"

Transkript

1 Skovdyrkeren Nr. 34 Juni-Juli 2015 NORD-ØSTJYLLAND Fra 7 til 6 skovdyrkerforeninger Erhverv eller hobby? Pengene tjenes med saksen! Grise og popler Vinproduktion Skovhaver

2 Sidste chance for tilskud til grøn driftsplan samt foryngelse efter nål En grøn driftsplan er et værdifuldt redskab til skovejeren, og planen kan laves med 75-90% i tilskud. Forrest i planen indskrives ejendommens driftsformål det er den vinkel vi altid skal have i tankerne, når vi planlægger aktiviteter i skoven. Du får et skovkort, der giver et detaljeret overblik over skoven til bilen, til jagthytten, til kontoret og så videre. Du kan få lige det format du ønsker lamineret til at skrive på, i ramme fordi det ser flot ud, eller coated, så det ikke optager fugt. I direkte sammenhæng med kortet følger en bevoksningsliste, der beskriver de enkelte bevoksninger i detaljer. Et uundværligt redskab i planlægningen af driften. Derudover får du en 10-års plan over, hvad der skal fældes, og med hvad der skal gentilplantes fremover. Endelig udarbejdes en plan for skovens `bløde værdier, såsom nøglebiotoper, beskyttelse af skovens naturværdier samt omstilling til naturnær skovdrift. Efterfølgende kan Skovdyrkerne hjælpe med en årlig opdatering af kort og bevoksningsliste, så din plan altid er tidssvarende. Hvem kan søge tilskud, og hvad er fristen? Alle skove over 6 ha. kan søge om tilskud - arealet skal være skov og arealet skal være privatejet. Fristen er 1. august 2015, men husk at skovfogederne afholder sommerferie i juli måned, så kontakt derfor din skovfoged hurtigst muligt (se ferieplan på vores hjemmeside). Temaaften Når træproduktion og herlighed kombineres Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland ved skovrider Rasmus Grønborg Bak indbyder skovdyrkerforeningens medlemmer til temadag om, hvordan skovdrift og træproduktion kan kombineres med æstetik og herlighed Torsdag den 18. juni kl Det grundlæggende element i enhver skovdrift er træproduktionen. Kunsten er at integrere denne med ejernes øvrige ønsker til ejendommen. Det kan være jagt, opsparing, biodiversitet, etc. På Porsgaarden skal der produceres træ, men skoven skal samtidig fremstå smuk til glæde for ejere og andre brugere. Det behøver ikke at være dyrere, at lave et flot skovbillede, men det kræver kreativitet og løbende fokus på pleje af skoven. Skoven har været ramt af stormfald i 2005, og siden er der indbragt en række spændende træarter, som vi vil se nærmere på. I skoven opereres der både med selvforyngelse samt tilplantning. Arrangementet foregår hos Anne Mette og Poul Didriksen på Porsgaarden, Porsgaardsvej 4, 9560 Hadsund. Der vil være opsat skilte. Tilmelding til kontoret på eller senest onsdag den 17. juni kl Tilskud til tilplantning med løvtræ efter nål Står du med ønske om at tilplante løvtræ efter nåletræ, kan der søges tilskud til både løvtræ og hegn. Ordningen har tidligere kun givet tilskud til ekstensiv produktion, men nu gives der også tilskud til intensiv træproduktion uden et maksimalt plantetal. Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland ønsker alle en rigtig god sommerferie. Se vores feriekalender på 2 Skovdyrkeren

3 Varnæs Fællesskov ligger helt ned til Åbenrå Fjord. Kontinuitet! En fast linje i skovdriften gennem mange år giver de bedste resultater. Vi har besøgt Varnæs Fællesskov på sydsiden af Åbenrå Fjord, som har været medlem af Skovdyrkerne så langt tilbage, nogen kan huske. Den gamle naturskov af fortrinsvis bøg drives intensivt, men udelukkende baseret på selvforyngelse. Her kombineres en naturnær tilgang, nogle utroligt smukke skovbilleder og en sund økonomi, der hvert år giver et overskud, som kan udbetales til ejerne lokale landmænd. I Danmark har vi ikke så mange skove, hvor vi med sikkerhed ved, at her har været skov uafbrudt, siden skovene indvandrede efter istiden. Varnæs skov er en af dem. Det har været landsbyens skov i århundreder formodentlig udnyttet til brændehugst, til bygningstømmer og til redskaber, samt til græsning af kreaturer og svin. Ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet, hvor meget fællesjord blev fordelt til de enkelte gårde, forblev Varnæs skov i fælleseje. I forbindelse med tabet af Sønderjylland i 1864 blev skoven beslaglagt af den tyske stat, men det lykkedes Varnæs bønder at købe den tilbage i Her stiftede man så Varnæs Skovinteressentskab, der havde til formål at drive de på Varnæsmark beliggende fire skove, som tilsammen kaldes Varnæs Fællesskov, og hvoraf den største er Tykskov. Selskabet havde 125 års jubilæum i år. Ejerkredsen bestod ved oprettelsen af samtlige Boelmænd og boelsparcellister i Varnæs. Og sådan er det også i dag. Ifølge de seneste vedlægter fra 1996 kan anparterne kun tilhøre ejendomme, der har et landbrugspligtigt jordareal i Varnæs ejerlav. Det giver en stabilitet omkring ejerskabet som blandt andet giver sig udslag i, at den første formands oldebarn sidder i bestyrelsen i dag (kontinuitet også i ejerkredsen!). Skovdyrkeren

4 Skovfoged Jakob Engsig-Karup i yppig opvækst af selvsået bøg. Boel og halvboel I det øvrige land er et boelssted en ejendom, som er større end et husmandssted, men regnes for mindre end en gård. I Sønderjylland, hvor dele af Jyske Lov gjaldt til år 1900, var et boel en almindelig bondegård. Ejendommene i Varnæs er efter gammel skik benævnt henholdsvis halvboels-ejendomme (ca. 40 tdr.l.) og større ejendomme på over 60 tdr. land (2 halvboels ejendomme). En liste over interessenterne angiver, hvor mange halvboel, hver især råder over. Det er som nævnt nøglen til fordeling af årets skovpenge. De ialt ca. 40 interessenter råder over 60 halvboel. Tv: Der er god naturlig vandtilførsel til bevoksningerne. Men det overskydende vand skal væk igen, hvis de gamle bøgebevoksninger skal holdes sunde og stabile. Derfor blev grøftesystemet retableret i 1990 (med tilskud!).

5 En af landets fineste langdysser ligger i Varnæs Fællesskov. 48 meter lang øst-vest vendt, omgivet af 93 randsten. Placeret på stedet i tidlig bondestenalder for mellem og år siden. Bestyrelsesmedlem i Varnæs Fællesskov gennem 25 år, heraf de fleste som formand, landmand Chresten Jørgensen, i en forårsgrøn bøgebevoksning. Skovdriften Driften ligner Naturstyrelsens drøm om `naturnær skovdrift. Det kan lade sig gøre her, fordi man har en fortrinlig jordbund næringsrig og dybgrundet fordi den er bevokset med fornuftige træarter i god proveniens, og vel fordi man har en ejerform, hvor bestyrelsen er aktivt med i skovdriften. På Naturstyrelsens hjemmeside er skoven omtalt som et eksempel på vellykket naturnær skovdrift. Og det kan man ikke være uenig i. Selvforyngelsen vælter op overalt, og skovfogedens opgave er så ved hjælp af utallige valg i form af tyndingsindgreb at styre bevoksningernes langsigtede udvikling. Eneste nødvendige værktøj er faktisk udvisningskniven (nu erstattet af bøtten med spraymaling). Også her er kontinuitet afgørende for resultatet. mærkeligt nok ikke avnbøg. Træerne udvikler sig smukt, og afviklingen af de gamle bevoksninger foregår langsomt og gradvist og med blik for, hvilke effekter der på et givet tidspunkt er bedst betalt. Det sidste løvtræ blev plantet for 50 år siden (ahorn). Og så må vi for sandhedens skyld nævne, at der faktisk er sat et lille stykke med nordmannsgran. Det er dog for lille til en rationel drift og vil blive afviklet. Den gamle bestands afvikling bestemmes delvist af hensynet til foryngelsens lysbehov. For lidt lys hæmmer væksten, for meget lys betyder, at man får indvækst af græs eller brombær. Man forsøger at fastholde en mellemetage, som dels kan beskygge skovbunden, dels kan bidrage til et godt skovklima. Bøgen er helt dominerende. Indblandet har dog været omkring 15% ask, især på de lavere partier, men mange store aske er fjernet siden askens toptørre gjorde sit indtog. Der er dog stadig en yppig opvækst også af ask. I skoven ses også ahorn, rødel, eg og fuglekirsebær. Men Det lykkedes at finde en lille smule dødt ved, men der er ikke meget af det. Chresten Jørgensen mener, at det snarere må være en opgave for statsskoven at lade dødt ved ligge i skovbunden. Skovdyrkeren

6 Også udrensning i unge og mellemaldrende bevoksninger kan sælges til brændesankere. Efterspørgslen på sanketræ har dog været svagt faldende, og i de seneste år har flisning været anvendt. Dog ikke i bevoksningerne, men ved bilfast vej. De lokale sankere er dygtige til at få meget træ med i rummetrene (der betales efter antal rummeter). Produkter: kævler og brænde Målet er kævler på over 50 cm, hvilket opnås på omkring 100 år. Man holder altid en god vedmassereserve i skoven, hvilket er muligt med det specielle ejerskab med mange små interessenter med små økonomiske interesser, og en siddende bestyrelse, som sikrer en langsigtet strategi. Bestyrelsen deltager, når skovfoged Jakob Engsig-Karup viser ud til skovning. Det sikrer en god dialog og giver en god styring af økonomien. Efter udvisningen skover foreningens skovarbejder træerne og lægger kævlerne af. Toppene sælges til personer fra Varnæs by. Den enkelte sanker stiller sit brænde op i skoven inden hjemkørsel. Bestyrelsen opmåler og fakturerer brændet. Det økonomiske resultat har i en lang årrække været positivt. Der kan således fra de 34 ha hvert år udbetales i størrelsesordenen kr. i `skovpenge til interessenterne. Og man har penge på bogen. Skovpengene udbetales i forhold til ejerandel, mens stemmeretten på generalforsamlingen er `én mand én stemme. Jagten Der er en pæn bestand af råvildt i skoven. Men heldigvis endnu intet då- eller kronvildt. Råvildtet har det godt med den yppige opvækst af især ask og urter. Og opvæksten er så talrig, at råvildtets furagering intet betyder for skovdriften. Hegning er helt unødvendig. Der holdes en årlig jagt for interessenterne, der hver kan tage en ledsager med. Bukkejagten udnyttes ikke. inkl. fotos) Medlem af Skovdyrkerne Varnæs Fællesskov Navn og beliggenhed: Ejer: Ejendommens størrelse: Driftsformål: Medlem siden: Bruger Skovdyrkerne til: Laver selv: Medlem fordi: Varnæs Fællesskov: Tykkeskov, Søberg, Dyrbæk og Blåkrog. Varnæs Skovinteressentskab I/S 34 ha Fælles drift og forvaltning af interessentskabets skove. Har været medlem af Skovdyrkerne i mindst 75 år Rådgivning, udvisning, salg af gavntræet fra skovene. Bestyrelsen opmåler og sælger brændet fra skovene. Det er det eneste naturlige der er ingen gode alternativer. Varnæs Fællesskov medlem af Skovdyrkerne Syd. 6 Skovdyrkeren

7 Fællesskove Med Fredskovsforordningen af 1805 blev udskiftningen af de gamle fælleskove, som hørte til landsbyerne, gjort obligatorisk. Dette førte i mange skove landet over til en opdeling og udstykning i ofte lange smalle parceller, som tillagdes de enkelte gårde i sognene. Af skovrider Karsten Raae, Skovdyrkerne Øst Ikke alle bønder syntes udskiftningen af skovene var en fordel. I 1809 opstod der skærmydsler om udstykningen af fællesskoven Bogø Østerskov. Nogle ejere var for, andre imod. Amtmanden støttede dem, der ønskede fællesdriften bevaret, med henvisning til at en opdeling i parceller ville umuliggøre en fornuftig forstlig drift af skoven. Rentekammeret lod sig overbevise og udtalte: Det kan vist ikke nægtes, at Udskiftningen var hjemlet i Forordningen af 27. september Men det kan vist også lige så vist antages, at i nærværende Tilfælde vil Udskiftningen blive til Skade, om ikke til Ødelæggelse for Skoven. Overhovedet er Kammeret i den senere Tid bleven overtydet om, at den nysnævnte Forordning indeholdende Befaling om Skovenes Udskiftning, hvor velgørende den end er i almindelighed, dog er til skade på Steder, hvor en Skov ved Udskiftning ville blive delt i små Lodder mellem mange Lodsejere. Denne udtalelse åbnede mulighed for at skove kunne bevares i fællesdrift. I 1816 opnåede Bogø Østerskov tilladelse hertil mod, at der blev udarbejdet en plan for driften, og at skoven kom under forstligt tilsyn. Der kom flere fælleskove til, og ejerskabet blev delt på ideelle anparter, som flere steder har været genstand for handel. Kendetegnende er det, at intet sted kan en anpartshaver pege på et enkelt træ eller et område i skoven og sige: Dette er mit. I skoven til venstre ses parcelskovens karakteristiske, meget smalle skovlodder på et matrikelkort fra cirka 1850 over Herlev Sogn. Illustration fra Bo Fritzbøgers bog Kulturskoven Dansk skovbrug fra oldtid til nutid. Af fællesskove ud over Varnæs Fællesskov kan bl.a. nævnes Ibsker Husmands Plantage på Bornholm på 278 ha (ejere er husmænd i Ibsker sogn), Fanefjord skov og Råby Oved på Møn med henholdsvis 230 ha og 176 ejere samt 23 ha og 9 ejere. Bogø Østerskov har 103 ejere til 125 ha. På Fyn er der Thurø Skovene på 100 ha med ca. 70 ejere, og i det jyske findes udover Varnæs Fællesskov også Tindbæk Hestehave på 32 ha og med 17 anparter for blot at nævne nogle. Aktieselskabsplantagerne, som findes mange steder i det jyske, er vel på mange måder en senere udgave af det samme tankegods, hvor man har prioriteret en fælles, rationel drift på baggrund af et fælles ejerskab. Skovdyrkeren

8 Thomas Ørting Jørgensen, som gav et veloplagt indlæg om både de følelsesmæssige og de praktiske problemer som stormfaldsramt skovejer. Foto: Einar Bo Thomsen Vellykket møde med politikere og skovejere på Den Gamle Grænsekro For nylig samlede Skovdyrkerne skovejere og medlemmer af Folketinget for at tale om den meget omdiskuterede stormfaldsordning. Alle var enige om, at ordningen skulle forbedres, og de første skridt i den rigtige retning er nu taget. Af sekretariatschef Svend J. Christensen Mødet den 27. april var en unik chance for at stille skarpt på skovdrift med afsæt i stormfaldsordningen. Mange af vores medlemmer mærkede i 2013 konsekvenserne af stormene Bodil og Allan. Der er netop nedsat en kommission for at se på stormfaldsordningen. Da 2015 er et valgår, greb vi chancen og arrangerede dette debatmøde for at få politikerne i tale og få sat skovbruget som erhverv på dagsordenen. 8 Skovdyrkeren

9 Stor interesse for at debattere stormfaldsordningen med politikerne Opbakningen til mødet var stor, idet 116 mødte op til debat med tre veloplagte medlemmer af Folketinget, nemlig Hans Christian Schmidt (V), Mike Legart (C) og Troels Ravn (S). Derudover deltog Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening. Efter velkomst og indledning ved Torben Bille Brahe, formand for hovedbestyrelsen hos Skovdyrkerne, fik den stormfaldsramte skovejer Thomas Ørting Jørgensen ordet. At miste sin skov og kampen med `væsenerne Han er 3. generations ejer af sin skov, og han så både sin fars og sin farfars bestræbelser blive lagt ned af stormen Allan. Det var noget, der havde berørt ham dybt. Og han blev både indigneret og vred, da der i første omgang ikke blev erklæret stormfald, fordi forskellige `væsener (som Stormrådet og Danmarks Statistik m. fl.) til at begynde med ikke ville anerkende Sønderjylland som en landsdel (hvilket er ét af de påkrævede parametre ved en stormfaldserklæring). Deltagere fik et veloplagt indlæg om både de følelsesmæssige og de praktiske problemer som stormfaldsramt skovejer. Samtidig kom Thomas Ørting Jørgensen med nogle gode konstruktive forslag. Hvad vil vi som skovejere have ændret? Politikerne spillede også ind med nogle positive, forstående indlæg, og alt i alt var der en konstruktiv dialog med spørgsmål fra forsamlingen og svar fra politikerne. Et andet `væsen SKAT kom også med i debatten omkring dets besynderlige afgørelse om, at en skovrejsning på Fyn er hobby, fordi der ikke er kommet indtægter i kulturperioden. Den livlige debat kom rundt i hjørnerne på en god og konstruktiv måde. Politikerne og de fremmødte var enige om at: Der må skabes klarhed over begrebet `landsdel Det må være muligt for nye ejere at komme ind i stormfaldsordningen Forskellene mellem tilskudsordningen og forsikringsordningen bør fjernes Der skal etableres en konjunkturudligningsfond, som udjævner skatten for de ramte ejere Der bør ses på den uforståelige 1/60-regel i stormfaldsordningen. Vi håber hermed, at vi har skubbet arbejdet med at forbedre stormfaldsordningen i den rigtige retning. Og at vi i fremtiden kan undgå de frustrationer, som især skovejerne i området oplevede. Det må bare ikke ske igen. Skovbruget går en grøn fremtid i møde Aftenen blev sluttet af med gode `skovsnakker henover aftensmaden og et lille glas. Skovdyrkerne håber også, at mødet har placeret skovbruget længere fremme i politikernes tankesæt. Så vi ikke bliver glemt eller nedprioriteret i deres arbejde med området en sen nattetime. Skovbruget er et vigtigt erhverv, selv om man normalt ikke betragter Danmark som et skovbrugsland. Men det, vi kan se, er at: Skovbruget betyder noget på nationalbudgettet med en omsætning på op imod 4 mia. kr., hvor vi beskæftiger tusindvis især i udkantsområder, hvor skovene er, og hvor der især er behov for arbejdspladser. Skovbruget fremover bliver en endnu vigtigere brik i omstillingen til en grøn fremtid med produktion af flis mv. til fortrængning af den sorte energi og formindskelse af CO2-udslippet Skovbruget producerer træ og træ er miljø. Træproduktionen binder CO2 i bygninger, møbler mv. og den sker næsten udelukkende ved hjælp nedbør og sol plus god rådgivning. Ud over produktion af træ giver skovbruget i den flersidige drift den danske model også mange andre nytteværdier til samfundet i form af fritidsog naturoplevelser såsom 70 mio. skovbesøg om året og meget, meget mere. Skovdyrkerne har hermed sat et lille fodaftryk i det politiske arbejde både med stormfaldsordningen og med skovbruget som erhverv. Skovdyrkeren

10 Grise og popler en ny kombination Hvordan kommer verden fremad? Det gør den vel ved, at nogen er kreative og kombinerer noget, som ikke har været prøvet før. Her har en vestjysk landmand kombineret avl af frilandsgrise med flisproduktion i popler. So med grise foran 2-årige popler, hvor de små grise har adgang, men endnu ikke søerne. Ejendommen Hestbjerg ved Idom i Vestjylland har været i samme families besiddelse i hvert fald siden 1600-tallet. Den ejes nu af Bertel Hestbjerg, 13. generation på stedet. Uddannet agronom og økonom. 10 Skovdyrkeren

11 Gården er koncentreret om økologisk svineproduktion den del af den danske svineproduktion, hvor økonomien er bedst. Ifølge Bertel Hestbjerg er efterspørgslen så god, at der kunne sælges mindst det dobbelte, men bureaukratiet omkring miljøtilladelse og långivning er generelt så kringlet, at mulighederne ikke udnyttes. I alt har Hestbjerg op mod søer, og en smågriseproduktion på omkring pr. år, hvoraf halvdelen fødes op på familiens ejendomme. Grisene går som i traditionel økologisk drift familievis på store græsmarker med hytter af metal. For at mindske nedvaskningen af kvælstof er der hvert andet år en normal landbrugsafgrøde (med græs-udlæg) på arealerne. Man er godt tilpas med den økologiske udendørsproduktion, som man synes er mere naturlig for grisene, end hvor de går indendørs på et spaltegulv over sin egen afføring. I alt har man 100 ha med grise, heraf de 40 ha her på stamejendommen. Til hjælp i bedriften har man fastansat 15 rumænere. Der er hegnet mod ræve, men der har tidvis været problemer med ravne, som tager de nyfødte. Desuden må man leve med, at mågerne spiser foder for 1500 kr. om dagen (i vinterhalvåret). Hvorfor popler? Men selve markdriften er heller ikke uden problemer. Grisene roder græstørven op, og på varme dage mangler grisene skygge. Desuden vil man godt yderligere mindske nedvaskningen af næringsstoffer, især kvælstof. Og så var det, at den tanke slog Bertel Hestbjerg, om der ikke med popler på arealet kunne skabes et skovklima, som kombinerede endnu bedre forhold for grisene med en flisproduktion og en bedre opsamling af næringsstoffer? Grisen er jo faktisk af naturen et skovdyr. Skovfoged Bo Trads Simonsen (tv.) har nu kørt forsøget med at kombinere popler og frilandsgrise i fire år. Det tegner godt. Til højre ejendommens ejer, Bertel Hestbjerg. Fra år 2 slippes smågrisene ind i poplerne, og det ser ud til, at de kan holde stykkerne rene fra det tidspunkt. Poppelbæltet er delt med en el-tråd på midten, så grisene kan gå ind i halvdelen. Smågrisene går i poplerne og hos søerne i 7 uger, hvorefter de opfodres til slagtevægt i et åbent staldanlæg. Søerne går ude hele året, kun afbrudt af korte staldophold, når de skal insemineres. Til sommer, hvor de ældste popler er fire år, vil man forsøgsmæssigt også lukke søerne ind i poplerne. (Hvis det sker tidligere, er man bange for, at grisene ødelægger træerne). Man vil sammen med nogle forskere fra Foulum lave et forsøg, hvor halvdelen af søerne får lov til at gå ind i træerne, den anden halvdel ikke. Samtidig registreres forskelle i sygdomme, dødelighed, foderforbrug m.m. Denne mark er opdelt i 70 meter græs og 18 meter popler. Smågrisene har adgang til poppelskoven fra hver side. Sammen med skovfoged Bo Trads Simonsen fra Skovdyrkerne Vest har man nu kørt forsøg i fire år. Og det ser lovende ud. Der etableres baner med popler (OP42) på 18 eller 30 meters bredde for hver 100 meter. Det første år har grisene ingen adgang, og poplerne holdes rene mekanisk. Visse steder er der lave el-tråde, som holder alle grise ude, andre steder høje tråde, der kun holder søerne ude, men tillader smågrisene at passere under.

12 Plantesystem Poplerne er plantet med en rækkeafstand på 2,75-3,00 meter af hensyn til første års rensning. I midten er rækkeafstanden 4 meter, hvilket senere giver bedre plads til flishugningen. I rækken er plantet på mellem 2 og 3 meter. Der er et lovkrav om minimum planter pr. ha. Men det er i virkeligheden for meget, og man vil søge om at kunne bruge et mindre plantetal. Der anvendes barrodsplanter ved plantning ikke stiklinger. Man har prøvet både plantning på almindelig landbrugspløjet jord og i reolpløjede bælter. Ukrudtstrykket i poplerne er markant lavere på de reolpløjede partier, men man foretrækker alligevel den almindelige pløjning, fordi stykkerne så vil være lettere at lægge tilbage til landbrugsjord senere. Planen er en poppel-omdrift på 30 år, og med tre gange høst. For at holde permanent skygge på arealerne regner man med at dele hver høst, så der i første omgang kun tages hvert andet træ og de øvrige nogle år senere. Ved hugning til flis vil man sætte høje stød på 1-2 meter, så søerne ikke kan vælte de nye opslag. Foruden selve gården Hestbjerg har man blandt andet en `udviklingsejendom i Tim, hvor man kører yderligere forsøg. Her vil man forsøge med en senere fravænning og en større og mere varieret andel med skov. Man håber, at en fravænning så sent som i ugers alder kan fjerne behovet for tilførsel af kobber og zink, som man nu giver for at forebygge problemer med diarré. På forsøgsarealerne i Tim har man suppleret poplerne med omorika, sitka og forskellige frugttræer. Nåletræerne vil give bedre læ i en større del af året, og frugttræer som skovæble, mirabel, kastanjer m.fl. vil give et velsmagende kosttilskud til grisene. Fremtidens danske skovsvin? Vel er Tryggevælde Å ikke Rubicon, og vel er forholdene i Vestjylland og Nordspanien ikke ens, men tanken går alligevel til de spanske sortfodssvin, der går frit i skovene, hvor de lever af agern, nødder, græs og hvad de ellers kan finde. Og hvor skinkerne efterfølgende sælges til høje priser på fine restauranter. Mon man kan nærme sig en sådan produktion i Danmark? Bertel Hestbjerg gør forsøget. (Interesserede kan se et indslag om Bertel Hestbjergs forsøg med popler på youtube (søg på `Bertel Hestbjerg ). Man kan også læse om de spanske grise på inkl. fotos) Der er flere værdier i din skov, end du tror! Følg os på facebook

13 Sven Moesgaard demonstrerer opbindingen. Her den tidligere type med 2 meter mellem planterne og to hovedskud. Senere er man gået over til tæt planteafstand og kun et hovedskud på hver stok. Man ser også princippet med baner af kløver til grøngødskning. Vi vil ikke undlade at nævne, at Sven Moesgaard naturligvis er medlem af Skovdyrkerne (Syd) med sin rigtige skov. Fra contorta-fyr til vinavl Da fabrikant Sven Moesgaards 5,5 ha (ikke fredskovspligtige) areal med contorta væltede i stormen 1999, besluttede han sig for at genplante med vinstokke. Efter 15 år med vin er Skærsøgård ved Kolding uden tvivl Danmarks største og mest professionelle vinproducent anerkendt og præmieret for sin mousserende vin i Champagne og for sin Calvados i Nordmandiet. Det er historien om en nicheproduktion, der blev det centrale på ejendommen. Kan der laves vin i Danmark, vil mange skeptikere spørge? Ja, det kan der. Men kan der også laves GOD vin i Danmark? Det kan der faktisk også, og beviset findes i høj grad på Skærsøgård. Her huserer en mand med særlige forudsætninger, nemlig Sven Moesgaard. Blandt de særlige forudsætninger er udover en nysgerrighed og en eksperimenterende indstilling en uddannelse som kemiker og stor erhvervserfaring med laboriearbejde og analyser fra sin medicinalvirksomhed. Den anden forudsætning er det danske klima, som det er på vej til at udvikle sig. De stigende temperaturer, der også har været med til at ændre afgrøderne på vore marker (tænk bare på majsens stigende udbredelse), favoriserer vindyrkning i Danmark. Måske ikke så meget rødvinen, hvor druerne ikke i alle somre opnår et tilstrækkeligt sukkerindhold. Men hvidvin og i særlig grad de mousserende hvide. Moesgaard mener, at klimazonerne bevæger sig nordpå med op mod 100 km om året. Skovdyrkeren

14 en måde at teste, hvor langt man er nået kvalitetsmæssigt. Man er tildelt 118 medaljer, heraf 42 internationale. Selv den dag, hvor Skovdyrkeren besøgte vingården, var i posten meddelelsen om, at man havde vundet guld i en fransk konkurrence om æblebrændevin, Calvados. Bygningen med udsalg m.m. i stueetagen og med produktionsfaciliteter og lagring i kælderen. De lyse nordiske sommernætter er også en fordel, ligesom det lange efterår med store temperaturforskelle mellem dag og nat bidrager til udvikling af aroma i druerne. I en artikel om Skærsøgård i det svenske blad `Livsmedel i Focus fra 2012 skriver man bl.a., at produktionen af champagne snart kan være en saga blot i det nordlige Frankrig på grund af klimaforandringerne. I stedet kan det blive Danmark, England og det sydlige Sverige, som overtager produktionen af mousserende vine. Sven Moesgaard er i fuld gang. Præmiering Siden man fik tilladelse til vinproduktion i år 2000 har Skærsøgårds vin deltaget i en lang række konkurrencer og man har høstet et utal af præmier. Konkurrencerne er En sand præmieregn har ramt Skærsøgård. Overalt er væggene fulde af diplomer og præmier Den hvide mousserende har vundet medaljer i 7 ud af 8 konkurrencer, hvor den i blindsmagninger har været oppe mod franske champagner. Vinene distribueres af den anerkendte vingrossist i Odense, H.J. Hansen og kan fås over hele landet gennem Vinspecialisten. I marken Der eksperimenteres løbende med planteafstand og opbinding. Oprindeligt plantede man på 2 x 2 meter, men efterhånden er man kommet frem til en planteafstand i rækken på 0,80 m. Ved den tætte planteafstand får hver vinstok kun lov til at lave ét sideskud. På hvert sideskud kommer 3-5 ranker, der hver sætter 4 klaser. Ud af de 4 klaser klippes de 2 bort. Sven Moesgaard siger: Det værste for en vinavler er at klippe druer af. Det næstværste er at smide dårlig vin ud. Mange vinavlere gør ikke det sidste, og det kan ødelægge et godt naboskab. I marken gives lidt hestemøg, men ellers ingen gødning selv om vi er på en halvdårlig sandet/gruset jord. Vinen skal gå i dybden og selv trække næringsstofferne op. Der gives dog lidt Mg i form af bittersalt. Der sprøjtes mod meldug og gråskimmel. Mellem hver anden række holdes jorden dækket med en kløverblanding i 2- eller 3-årig omdrift. Det kløvergræs, vi ser nu, fræses ned om et par måneder, når stokkene behøver kvælstof. Høsten har i årene varieret mellem 3 og 16 tons med et gennemsnit på 10 tons. Den klares på en enkelt dag ved hjælp af 70 frivillige i form af venner, bekendte og interesserede naboer. Indkøb af andre frugtsorter Især i år med en lille høst og for at udnytte kælderen udenfor vinsæsonen indkøbes anden frugt til produk-

15 tion af mange slags forskellige frugtvine. Især æbler af sorterne Ingrid Marie, Belle de Boskoop og Filippa. Sven Moesgaard mener, at man med de meget smagsrige danske æbler kan lave bedre cider og Pommeau end de kan i Frankrig. Der laves også vin på kirsebær og solbær. Frugtvinene er med til at styrke økonomien. Mens produktionsprisen for et kilo vindruer er omkring 75 kr., kan et kilo gode, økologiske æbler købes for 5 kr. Der er dog ikke overskud i produktionen hvert år, men det sker hyppigere og hyppigere. Selv i årene med underskud er dette accepteret af SKAT ingen kan påstå, at produktionen ikke er professionel, og at den ikke sigter mod rentabilitet. Men der har været en opbygningsfase. Produktionsfaciliteter med gæringstanke m.m. I baggrunden ses destillationsapparatet, som er indkøbt i Tyskland. I kælderen Der findes i Danmark 84 kommercielle vinbønder og ca hobbyavlere. Grunden til, at Skærsøgaard har skilt sig ud, ligger i kælderen. Her er investeret op mod 10 mio. kr. i laboratoriefaciliteter, tanke, egetønder til lagring med mere. Fire personer er permanent ansat i produktionen. Produktionsanlægget ligner mest af alt et mindre mejeri. Og som i et mejeri er hygiejnen altafgørende. Ud over vinproduktionen har man udstyr til destillering. Det betyder, at man også kan fremstille frugtbrændevine og brandy. Og disse brændevine kan på forskellig vis kombineres med vinene til en række hedvinstyper. En meget populær version hedder Æbleau, som er en sød fadlagret æblehedvin. Denne bruges også i Skærsøgårds Cider, som er tilført ½ dl. Æbleau i hver flaske i slutprocessen. Den er derfor alkoholstærk og har fadnoter. En del af både rødvine, hedvine og brændevine lagres på fade af egetræ. I kælderen ses både fade af fransk, amerikansk og ungarsk eg. Sven Moesgaard ville godt prøve dansk eg, men der er desværre ingen bødkere tilbage i Danmark, der kan lave en tæt vintønde. Besøg Det er faktisk muligt at besøge vingården, som ligger i Dons ved Kolding, og omkring interesserede lægger hvert år vejen forbi. I månederne april-november kan man komme til rundvisning og vinsmagning den første onsdag i måneden kl. 19 efter forhåndstilmelding. Pris 150 kr. Og der kan arrangeres vinsmagning for større grupper, f.eks. firmaer og foreninger. Skærsøgårds vinbutik har åben første onsdag i hver måned fra Du skal ikke regne med at kunne købe `3 for en hund, priserne ligger på kr. Yderligere oplysninger på inkl. fotos) Sven Moesgaard i `det allerhelligste blandt tønder med brandy, der typisk ligger fem år på fad. Alle data i produktionen noteres omhyggeligt. Det giver mulighed for at man, når man efter et antal år står med en rigtig god vin, kan se alle detaljer om, hvordan den har været produceret og opbevaret. Den systematiske kemiker fornægter sig ikke.

16 Om at starte som vinavler i Danmark Lad det være sagt straks: Man skal kun starte som kommerciel vinavler, hvis man interesserer sig brændende for vin og simpelt hen ikke kan lade være! Af tidligere formand for Foreningen af Danske Vinavlere, hortonom Peter Lorenzen, Nørup ved Bredsten Vinavl kan være en spændende produktion. Men det er sjældent en guldgrube. Til gengæld kræver det tid samt en meget stor arbejdsindsats (med mindre man har råd til at ansætte personale til at stå for arbejdet). Desuden kræver det en større investering i en vinmark samt i dyre produktionsfaciliteter, der skal godkendes af fødevaremyndighederne (som i parentes bemærket kræver mejeriagtig standard, og som formodentlig kommer hyppigere på besøg end det sker hos tilsvarende små vinproducenter i det sydlige Europa). Ifølge en artikel fra et nummer af Vinpressen (FDV s medlemsblad) vil det koste en lille million kroner at etablere og drive en vingård på 1 ha de første 10 år, hvis man inkluderer værdien af eget arbejde. Først herefter vil økonomien balancere, med mindre noget går galt undervejs. Det kræver bl.a., at vi ikke løber ind i alt for mange dårlige år, hvor hele udbyttet kan gå tabt på grund af dårligt vejr, sygdomme og skadedyr. For vi skal jo ikke glemme, at vi er på den absolutte nordgrænse for vindyrkning og meget kan gå galt hen ad vejen. Vinmark på Bornholm. Foto: Per Hilbert

17 Desuden kræver det en stor viden at dyrke vinstokke, hvor ikke mindst beskæringen (både sommer og vinter) er af afgørende betydning for udbytte og kvalitet. Dertil kommer arbejdet med at fremstille vinen. Her har mange måttet erkende, at det ikke er så ligetil endda. Utallige liter vin er blevet ødelagt af iltning, eddikestik, böckser og andre vinsygdomme på grund af for lille viden hos vinmageren. Hvis du ikke er blevet alt for afskrækket af denne indledning, så vil jeg her komme med nogle få gode råd til etablering af en vinmark/vingård: Søg kvalificeret viden, inden du begynder. Planteafstand, rækkeafstand, vinsorter, espalieringssystem, beskæringssystem m.m. Meld dig ind i FDV (www.vinavl.dk). Her kan du snakke med andre, deltage i begynderkurser og seminarer, læse artikler og bøger m.m. Start småt. Prøv først hobbymæssigt med nogle få hundrede planter og se, om det er noget for dig, inden du går i gang med et større anlæg. Anlæg din vinmark et lunt sted med megen sol og læ. En sydskråning er fint, f.eks. på sydsiden af en skov. Gerne med læ fra 2-3 sider (vest, nord og øst). Luften må dog ikke være alt for stillestående i vingården, hvilket kan give store problemer med Gråskimmel og Vinskimmel. Plant ikke vinstokkene tættere på en evt. skov end træernes højde. Hvis træerne f.eks. er 20 meter høje, bør du ikke plante vinstokkene tættere end 20 meter på skovkanten. Træerne skygger og konkurrerer om vand og næring. Hegn vinmarken forsvarligt ind mod rådyr, harer og evt. andre større hjorte. vinen selv `ved stalddøren, hvor kunderne kan få sig en oplevelse med hjem: En rundvisning, en snak med vinbonden, en vinsmagning m.m. Det skal der så også afsættes tid til. Produktion af vin kræver en del udstyr, som kun bruges en gang om året nemlig når druerne skal høstes og laves til vin. Resten af året står dette udstyr ubrugt hen og samler støv med mindre man finder ud af at bruge det til fremstilling af andre, lignende produkter f.eks. mjød og øl, som jo ikke er så sæsonpræget som friske druer og/eller frugtvin af æbler, kirsebær, solbær m.m., som modner på andre tidspunkter, som kan lagres længere og som evt. også kan fremstilles ud fra most og frosne bær. At dyrke og fremstille sin egen vin er en meget spændende, interessant og givende hobby, men det er særdeles usikkert at skulle være økonomisk afhængig af indtjeningen. Om Peter Lorenzen Peter Lorenzen var initiativtager til stiftelsen af Foreningen af Danske Vinavlere (FDV) tilbage i 1993, og han var foreningens formand de første ti år, hvor medlemstallet steg fra 35 til lidt over 800. Herefter blev han ansat på Skærsøgaard, Danmarks mest præmierede vingård, hvor han virkede som vinmager og driftsleder i seks år. Sideløbende drev han et privat firma Lorenzen vin, hvorigennem han underviste og rådgav andre vinavlere om vindyrkning og vinfremstilling. Han gik på efterløn fra Skærsøgaard i 2009, nedlagde sit firma i 2011, og er siden da lidenskabeligt begyndt at brygge øl indtil videre dog kun på hobbyplan. Undgå frostlommer. Nattefrost i maj kan være altødelæggende. Få bund i alt ukrudt inden anlæggelsen af vinmarken (især rodukrudt). Hvis du regner med at tjene penge på at fremstille vin, skal du også lige overveje, hvor og hvordan du ønsker at sælge din vin. Den bedste indtjening får du ved at sælge Skovdyrkeren

18 Skovhaver er stadig et forholdsvist ukendt fænomen i Danmark. På billedet ses et udsnit af skovhaven på Svanholm ved Skibby, anlagt i Her tre år efter opstarten kan man tydeligt se strukturen med de mange lag på lag-bevoksninger. Foto: Josipa Bicanic Dyrk din skov og spis den! Nicheproduktion: Fra jord til bord og fra have til mave i slipstrømmen af lokalt forankrede nicheproduktioner er et nyt fænomen de sidste par år dukket op rundt om i Danmark. Det handler om skovhaver. En dyrkningsform, hvor man blander skovbrug med landbrug/ havebrug som i tropernes `Agroforestry. Du bliver nok ikke millionær men mindre kan måske også gøre det. Har du en halv tønde uopdyrket land, samt lysten til at afprøve anderledes dyrkningsmetoder så er skovhaven værd at læse videre om. Gamle dyder genopdyrkes For pionererne bag konceptet har det normalt handlet om selvforsyning og optimal udnyttelse af jord og afgrøder. Gamle og nødvendige dyder som fortsat viser sig højaktuelle set i lyset af de sidste årtiers mere miljøbevidste agendaer. Lille input med stort udbytte Skovhaven er en polykulturel dyrkningsform, hvis formål er at producere store mængder afgrøder på et forholdsvist lille areal. Skovhaven opbygges i vertikale lag, og man projekterer almindeligvis med over 150 forskellige plantearter fordelt i et nøje udtænkt system, hvor alle arter fungerer i relation til hinanden. En af fordelene ved denne opbygning er, at bevoksningen efter et par år vil være stort set selvregulerende. Det betyder, at det ikke er nødvendigt at luge eller gøde, og efter den første etableringsfase, er det faktisk heller ikke 18 Skovdyrkeren

19 nødvendigt at vande. Når først skovhaven er etableret og i god gænge, vil planterne med tiden klare arbejdet i fællesskab. Og vedligeholdelsen er dermed på et minimum. Planlægning og pionérånd Selve projekteringen af skovhaven er alfa og omega. Det er her man gennemtænker hver eneste plantearts placering i et såkaldt syv-lags-system (se boksen). Systemet søger at efterligne den oprindelige skovs økosystem, med en høj diversitet, som giver god modstandsdygtighed mod både vejrekstremer og skadedyrsangreb. Skovhaven anlægges bedst på en solrig og vindbeskyttet sydvendt skråning. Som ved al anden skovbrug skal jorden forberedes, og tiltagene varierer alt efter jordtypen. Og så er der planterne. Ikke alle er hjemmehørende arter, tværtimod kan de være mere eksotiske, men mange trives fint i vores tempererede klima. Etablering af en skovhave er ikke for den utålmodige det kræver planlægning og pionérånd og der kan gå flere år, før resultaterne for alvor manifesterer sig (men ventetid er næppe helt fremmed for en skovdyrker). Et supplement til tradionel drift I England har man arbejdet med skovhaver siden 1980 erne, og erfaringerne viser, at der er økonomi i eksperimenterne. Men det er nok rimeligt at sige, at dét, der skal drive værket i opstartsfasen, er nysgerrighed, interesse og engagement i skovhaven som alternativ dyrkningsform. At etablere en skovhave er en måde at afprøve nye metoder i lille skala at opsamle erfaring og viden, som igen kan vise sig som et gavnligt supplement i den mere traditionelle drift. En grøn forretningsmodel med muligheder Som nicheproduktion åbner skovhaverne for flere forretningsmuligheder. Lokale råvarer efterspørges i stigende grad hos forbrugerne både som direkte salg og til lokale restauranter m.m. Derudover kan det støt voksende oplevelsesøkonomiske marked inspirere til alternative udviklings- og indtjeningsmuligheder (plukselv-skovhaver, grønne kokkeskoler, undervisning i alternative dyrkningsmetoder, fra jord til bord arrangementer osv.). Vil du vide mere, er der god viden at hente på to engelske hjemmesider permaculture.org.uk og agroforestry.co.uk, samt på de danske sider permakulturhaven. dk og levbaeredygtigt.dk. Du kan også læse skovfoged H.C. Graversgaards artikel Skovens spisekammer (om skovens nødder, bær og frugter) i Skovdyrkeren nr. 11. Skovhavens syv-lags-system Skovhaver er et udbredt fænomen i troperne, hvor systemet kaldes `Agroforestry. I England har man arbejdet med skovhaver i tempereret klima siden 1980 erne og her har skovhavepionéren Robert Hart udarbejdet teorien om syv-lags-systemet, som fortsat danner grundlag for etablering af skovhaver. 1. Kronetaget med f.eks. robinie, valnød, fuglekirsebær, rødel, ægte kastanje, pawpaw (melontræ) 2. Træer af lavere vækst, f.eks. hasselnød, blomme, æble, pære, tjørn. 3. Buske med f.eks. solbær, hindbær, ribs, stikkelsbær. 4. Urtelag af flerårige grøntsager og stauder, f.eks. kulsukker. 5. Bunddække af spiselige planter, f.eks. rabarber, mynte, ramsløg, skovjordbær, peberrod, sankthansurt, skovsyre, sødskærm m.m. 6. Rodzonen med rødder eller knoldplanter, f.eks. jordskokker. 7. Vertikalt lag af slyng- og kravleplanter eller svampe. Illustration af syv-lags-systemet ved anlæg af skovhave nær eksisterende skovkant. Fra Jacke & Toensmeir Edible Forest Gardens, Volume 2: Design and Practice, s. 95. Skovdyrkeren

20 Kampen om Danmarks natur Næsten 2 kilo vejer den smukke og interessante bog om naturfredningens historie i Danmark, som netop er udkommet på Gads forlag. Selv om man som traditionel landmand eller skovejer måske indimellem kan blive træt af visse af bogens holdninger, så giver den dybtgående besked om udviklingen i synet på naturen i løbet af de sidste 200 år, og den beskriver alle de vigtigste personer og organisationer, der har drevet denne udvikling. Det kan næppe komme som nogen overraskelse, at der foregår en kamp om den naturressource, som er den vigtigste i et råstoffattigt land som Danmark: Jorden! Først skovene, senere landbruget, har været hele grundlaget for udviklingen af det danske samfund. Selv om vi i det 20. århundrede var vidne til en industrialisering og en storstilet flytning fra land til by, så bidrager fødevareeksporten stadig i dag med 73 mia. kr. og med en beskæftigelse på mere end personer inkl. følgeerhverv. Alligevel har der været en stigende tendens til, at betragte det der ligger uden for byerne som natur. Som noget der skal have lov til at ligge derude i sin egen ret. Et eksempel er de sidste års diskussioner om `urørt skov, hvor en del har ment, at produktionsværdien i skovene var så beskeden, at vi kunne tillade os at lade den ligge derude på skovbunden. Det er det ene ekstrem. Det andet er den ensidige produktionsorientering, som det også er svært at forsvare i dagens samfund. Journalist Søren Olsens bog beskriver i mange detaljer vor skiftende holdning til det åbne land. Ulven kom virkelig tilbage Bogen begynder med en begejstret beskrivelse af begivenheden søndag den 14. oktober 2012, hvor øjenlæge Kim Frost fra Nykøbing Mors i stedet for en nordisk lappedykker fik en ulv i kikkerten ved Nors Sø i Hanstholmreservatet. Kysten på sydsiden af Røsnes. Foto fra bogen: Lars Laursen

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr

Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr SØNDAG 2. NOVEMBER NR. 44 / 2014 SØNDAG Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr På Lolland producerer ingeniøruddannede Preben Jørgensen flere hundrede flasker rødvin om året efter samme principper som i

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Vinnyt nr.2, august 2010

Vinnyt nr.2, august 2010 Vinnyt nr.2, august 2010 Hej vinklubmedlem. Så er der lidt ny information. Håber ikke vi har opbrugt al jeres tålmodighed. Der er virkelig meget, som skal falde på plads, når man starter noget nyt op.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Jeg anmoder ved fremsendelse af nærværende materiale om et lån fra Holkegårdfonden på 525.000 kr. Formålet med lånet er at sikre ressourcer til at

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

bedste tilverdens Leverandør

bedste tilverdens Leverandør tilverdens bedste Leverandør Vi har smag for gode oste Hos HKI OST står vi til rådighed stort set døgnet rundt, når det handler om ost; vi kører Europa tyndt for at få ostene hjem til rette tid, og bringer

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning Maj - Juni 2012

ErhvervsKvindeNyt Herning Maj - Juni 2012 ErhvervsKvindeNyt Herning Maj - Juni 2012 Kære ErhvervsKvinder Herning. Sommerferien står for døren og det betyder, at ErhvervsKvinder Herning holder pause i 2 måneder med arrangementer. Vi mødes igen

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013.

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Tømmetanke. Sidste år vedtog generalforsamlingen at bestyrelsen kunne låne penge ud til medlemmer der ønskede at få gravet en tømmetank ned og tilsluttet den til

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske Pressemeddelelse Mælkebøttevin Tap solens farve på flaske Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) kaldes også Løvetand eller Fandens Mælkebøtte. Den er en to- eller flerårig urt, som danner en grundstillet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.12.2003 KOM(2003) 838 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om brugen af artskrydsede vinsorter til fremstilling

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

VINSMAGNING. Onsdag den 4. september 2013 Kl. 18.00

VINSMAGNING. Onsdag den 4. september 2013 Kl. 18.00 VINSMAGNING Onsdag den 4. september 2013 Kl. 18.00 Vintner s Reserve Riesling Kendall-Jackson Vintner s Reserve serien repræsenterer Kendall- Jacksons engagement og dedikation til Jackson Estate vinene.

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Generalforsamling 2014

Generalforsamling 2014 Generalforsamling 2014 DAGENS MATCH: (No. 1: 2 ks. Manneklubbolde/No. 2: 4 fl. vin/no. 3: 4 Manneklubtrøjer) No. 1: Allan Hansen, Mogens Lundh, Kaj Mortensen (31 point), Svend Skiby 103 point No. 2: Torben

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

Tilbudskatalog planter April 2013

Tilbudskatalog planter April 2013 Tilbudskatalog planter April 2013 Vi har i år valgt at følge op på successen med salg af specialplanter, men har valgt at lave vores eget plantekatalog. Det betyder endnu bedre medlemspriser! Planterne

Læs mere

DRØMMEN OM DANSK WHISKY

DRØMMEN OM DANSK WHISKY DRØMMEN OM DANSK WHISKY Whisky og fluefiskeri ligner hinanden som to dråber vand. Man trækker vejret lidt dybere og kigger lige ind i sjælen. Både når man fylder munden med en god whisky og når man ser

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009 REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009 Fra bestyrelsen deltog Vibeke(K91), Klaus(K81) og Torben(S81). Der var afbud fra Ingelise (J14) og Per (S18). Der var ved mødets begyndelse 37 fremmødte.

Læs mere

I N V I TAT I O N BlIV medejer Af en Af skandinaviens ældste VINgårde g l e N h O l m V I N g å r d s I d e N 1 9 9 3

I N V I TAT I O N BlIV medejer Af en Af skandinaviens ældste VINgårde g l e N h O l m V I N g å r d s I d e N 1 9 9 3 INVITATION Bliv medejer af en af skandinaviens ældste vingårde Glenholm Vingård siden 1993 Anparter Vi udbyder anparter i Glenholm Vingård ApS til en bred kreds i hele Skandinavien og håber, at du har

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

2014 Grüner Veltliner "Steinsetz" Schloss Gobelsburg, 6 fl.

2014 Grüner Veltliner Steinsetz Schloss Gobelsburg, 6 fl. 2014 Fantastisk til prisen. Alsidig madvin Michael Moosbruggers er en af Østrigs bedste vinmagere, og hans hvidvine er i absolut verdensklasse. Det er ranke, komplekse og meget mineralske hvidvine med

Læs mere

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020.

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Høringsvar: Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Landsforeningen, Plantning og Landskab repræsenter Landmænd og bygger dets virke på lokale aktionsgrupper

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 0209 13 Grundejerforeningen Helmklit v/formand Kenn

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Der er afholdt 9 bestyrelsesmøder i årets løb samt generalforsamling den 3. maj 2011.

Der er afholdt 9 bestyrelsesmøder i årets løb samt generalforsamling den 3. maj 2011. Frederiksborg Vin Beretning om andelsforeningens virksomhed i året 2011 Andelsforeningen havde pr. 1. januar 2011: 247 andelshavere. Den 31. december 2011: 235 andelshavere. Der er afholdt 9 bestyrelsesmøder

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Vejen. Danish Crown. Danmarks nye fødevarecentrum. Det skal være nemt at etablere fødevarevirksomhed. Fire grunde til, at du ikke kommer uden om Vejen

Vejen. Danish Crown. Danmarks nye fødevarecentrum. Det skal være nemt at etablere fødevarevirksomhed. Fire grunde til, at du ikke kommer uden om Vejen Vejen fødevarecentrum Det skal være nemt at etablere fødevarevirksomhed Side 3 Fire grunde til, at du ikke kommer uden om Vejen Side 4 Derfor valgte vi Vejen: Danish Crown SPF-Danmark og Eurofins fortæller

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner. Jagter 2007-2008 De fire jagtforeninger afholder fællesjagter i Ikast Kommune

Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner. Jagter 2007-2008 De fire jagtforeninger afholder fællesjagter i Ikast Kommune Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner Leo Christensen Ib Kølbæk Flemming Overgård Tlf. 9725 2214 / Mobil.2325 9742 Tlf. 9725 1448 /Mobil. 2334 6368 Tlf. 8686 4448 /Mobil. 2191 8656 Ruskær og ved Raderstationen

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER BIONUTRIA S GOLFGØDNINGER GIVER DIG EN SUND GRÆSPLÆNE, MED EN SMUK DYBGRØN FARVE OG EN HARMONISK VÆKST VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Afdelingsbestyrelsens beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole

Afdelingsbestyrelsens beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole s beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole I formand Søren Petersens fravær fremlagde sekretær Birte Rasmussen årsberetningen: Der er kun gået omkring 8 måneder siden sidste

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN Havremarken/Rugmarken/Majsmarken/Græsmarken

GRUNDEJERFORENINGEN Havremarken/Rugmarken/Majsmarken/Græsmarken Generalforsamling Afholdt: Onsdag d. 19.03.2013 Afholdt på: Dalum Landbrugsskole Referat i henhold til dagsorden på indkaldelse. Dagsorden: 1. Valg af dirigent Sven-Erik Peterson blev valgt som dirigent.

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Nyhedsbrev, marts 2013

Nyhedsbrev, marts 2013 Nyhedsbrev, marts 2013 Klubnyt Kære venner Årets første Nyhedsbrev er just tikket ind i din mailboks, og hvad skal du så bruge det til? Jo - vi bringer sidste nyt fra klubben til aktive og passive, og

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Årsmøde 2012. Foredragsholdere Fotograf Helle S. Andersen Fotograf Søren Pagter. Dette Art Studio arrangement er arrangeret i samarbejde med

Årsmøde 2012. Foredragsholdere Fotograf Helle S. Andersen Fotograf Søren Pagter. Dette Art Studio arrangement er arrangeret i samarbejde med Årsmøde 2012 Foredragsholdere Fotograf Helle S. Andersen Fotograf Søren Pagter Dette Art Studio arrangement er arrangeret i samarbejde med vi har valgt at satse på noget dansk viden og input, som kan give

Læs mere