Stolemotion og motionsvenner bedre livskvalitet for færre penge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stolemotion og motionsvenner bedre livskvalitet for færre penge"

Transkript

1 Stolemotion og motionsvenner bedre livskvalitet for færre penge En evaluering af et 3-årigt projekt med stolemotion og motionsvenner fra Dansk Arbejder Idrætsforbund og Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital med støtte fra Socialministeriet

2 Indhold 3 Indledning 5 Formål og mål De tre former Samarbejde 8 Perspektiv Parterne Genoptræning og vedligeholdelse 11 Baggrund Målgruppen Pris og besparelse Instruktøruddannelse 15 Organisation Stolemotion Foreningsmodellen Sparringsmodellen Partnerskabsmodellen Den kommunale forening Motionsvenner To modeller To kulturer

3 Indledning 3 Ældre har stor helbredsmæssig gevinst ved fysisk aktivitet og træning. Blandt andet er det muligt at reducere eller udskyde den forventede aldersrelaterede funktionsnedsættelse og mindske risikoen for faldulykker. Men der er også en stor social gevinst. Også ældre med nedsat funktionsevne f.eks. som følge af sygdom kan have stort udbytte af regelmæssig fysisk træning. Det er derfor vigtigt, at tilbud om fysisk aktivitet og træning til ældre udbredes. Her spiller både det offentlige og de frivillige organisationer en vigtig rolle. Citatet herover er hentet fra det særlige afsnit om ældre i regeringens folkesundhedsprogram, Sund hele livet, som sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen offentliggjorde i september Og at det forholder sig som beskrevet, understreges med al ønskelig tydelighed af en omfattende evaluering af en række lokale projekter med særlige motionstilbud til mindre mobile ældre, som Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) i perioden fra september 2001 til juli 2004 har iværksat med støtte fra Socialministeriet. De deltagende ældre fik det mærkbart bedre, og der er mange penge at spare på de kommunale budgetter. Motionstilbuddene med fællesbetegnelsen stolemotion er karakteriseret ved, at man kan sidde ned, mens man motionerer. Tilbuddene har desuden været delt op i tre typer, nemlig holdtræning i foreningsregi, holdtræning på plejecentre og privat hjemmetræning med hjælp fra frivillige motionsvenner. På den måde har der været tilbud til så godt som alle ældre uanset mobilitet som supplement til den ældreidræt for de mere fysisk velfungerende ældre, som DAI også har stået fadder til landet over gennem den seneste halve snes år. Af evalueringen fremgår det blandt andet, at deltagertilfredsheden i alle de evaluerede projekter har været helt i top. Alle beskriver en utrolig god stemning på holdene. Der grines og laves sjov. Deltagerne bliver i bedre humør, og de er mere friske. Der skabes netværk, knyttes venskaber, og der kommer glimt i øjnene. Det er så meget desto vigtigere, som DAI's tilbud mange steder reelt er det eneste til denne målgruppe, som ellers typisk er ganske inaktiv og derfor hurtigt svækkes såvel fysisk som psykisk. Blandt eksemplerne på fysiske resultater af stolemotionen er en deltager, der startede som rollatorbruger og kun kunne gå 5-10 meter med rollator. Efter deltagelse i stolemotionen kunne den pågældende let og ubesværet gå op til en kilometer uden rollator! På den psykiske front er det gennemgående, at deltagerne er blevet i meget bedre humør og mere udadvendte. Og på sociale område er der alle steder blevet dannet netværk, som rækker langt ud over selve træningen med særdeles positive konsekvenser for oplevelsen af overskud og indhold i tilværelsen.

4 4 Stolemotionen giver ikke bare bedre fysisk form. Det giver også godt humør, og der knyttes nye venskaber.

5 Formål og mål 5 Formålet har været at give mindre mobile og svage ældre tilpassede motionstilbud med socialt samvær så tæt på bopælen som muligt. Der blev udviklet og iværksat 53 nye tilbud fordelt på: 27 stolemotionshold i foreningsregi 13 stolemotionshold på plejecentre 13 projekter med frivillige motionsvenner til træning i hjemmet. Derudover er yderligere 26 projekter under opbygning. Tilbuddene er karakteriseret ved, at øvelser og aktiviteter er tilpasset målgruppens funktionsniveau, at instruktør og hjælpere er frivillige ældre, samt at tilbuddet også omfatter socialt samvær med kaffe, sang og snak. For at kunne iværksætte tilbuddene har det været nødvendigt at udvikle de to helt nye typer motion, stolemotion på plejecentre og træning i hjemmet ved hjælp ad frivillige motionsvenner. Desuden har det været nødvendigt at videreudvikle stolemotionstilbud i foreningsregi samt at udvikle særlige uddannelseskurser for de lokale instruktører. Det samlede projekt er gennemført med kun én fastansat konsulent, som især har taget sig af iværksættelsesprocessen med møder, projektbeskrivelse, budgetlægning, rekruttering af instruktører og deltagere mv. Målet har været at styrke den enkeltes kontrol over egen krop og udvide det sociale netværk med henblik på at forbedre helbredet og den samlede livssituation. De tre former Ser man på stolemotion i foreningsregi, hvor gennemsnitsalderen var 76 år, er deltagernes fysiske funktionsniveau blevet påviseligt bedre i forhold til kondition og smidighed, mens deltagerne har fastholdt deres fysiske funktionsniveau i forhold til muskelstyrke. Stolemotionen på plejecentre, hvor gennemsnitsalderen var 84 år, førte til, at deltagernes fysiske funktionsniveau blev fastholdt, selv om man i denne gruppe, som typisk har et meget lavt funktionsniveau, normalt ser et støt og hurtigt fald i funktionsevne. Og i projekterne med motionsvenner, hvor deltagernes gennemsnitsalder var 79 år, blev det fysiske funktionsniveau og udholdenheden påvirket i meget positiv retning. Det, der især adskiller disse projekter fra tidligere studier, er rammerne for træningen, som i overvejende grad har fungeret ved hjælp af frivillige ældre instruktører og ildsjæle i foreningsregi. Det viser, at det frivillige foreningsliv med relativt få midler kan tilbyde træning til mindre mobile ældre, som kan forhindre eller forhale et fald i funktionsniveauet og dermed medføre store samfundsmæssige besparelser. Resultatet af evalueringen er således også interessant set ud fra en kommunalpolitisk prioriterings- og ressourcemæssig vinkel, hvor træningstilbud i det frivillige regi dels kan supplere den vedligeholdende træning i kommunalt regi, dels kan give kommunerne mulighed for at efterkomme det stigende behov i form af en forøgelse af udbuddet uden en tilsvarende stigning i udgifterne. Det fremgår desuden af de kvalitative undersøgelser, at det sociale samvær har stor betydning. Deltagerne har

6 6 generelt fået udvidet deres sociale netværk, hvilket er bemærkelsesværdigt i en aldersgruppe, som alene på grund af relativt hyppige dødsfald i nærmeste omgangskreds sædvanligvis får reduceret det sociale netværk mere og mere. Samtidig er det en aldersgruppe, som ikke har særlig let ved selv at etablere nye netværk på grund af begrænset mentalt og fysisk overskud. Det ændrer deltagelse i ældreidræt ved. Blandt andet derfor har projekterne kunnet skabe rammer for forbedring af deltagernes livskvalitet. I hvert fald peger alle undersøgelserne på, at deltagernes humør bliver meget bedre, og der tegnes et ganske positivt udviklingsbillede af deltagernes åbenhed, af deres lyst til kommunikation og af deres forhold til latter. Oplevelsen med motion og samvær beskrives som berigende og som noget, der løfter deltagernes tilværelse langt ud over de to ugentlige timer, programmet varer. Der har øvrigt ikke været frafald af andre årsager end sygdom og død. anledning til mange forskellige måder at organisere projekterne på. Men uanset hvilken model der er valgt, viser evalueringen værdien og nødvendigheden af et tæt og godt samarbejde mellem de frivillige ildsjæle herunder foreninger og de ansatte i kommunerne. Det er et samarbejde, som kræver, at to vidt forskellige kulturer formår at mødes på midten, fordi såvel værdigrundlag som tankegang i udgangspunktet er meget forskellig. Det er en tidkrævende proces, men det udbytte, der bliver resultatet, er både udviklende og gavnligt for alle parter ikke mindst for borgerne fordi de to verdener via et tættere kendskab til hinanden bliver bedre til at henvise til hinanden og dermed sikre et væsentligt større udbytte af tilbudene, end det ellers har været sædvane. Samarbejde Projekterne er også evalueret i forhold til organisering. Både projekterne med motionsvenner og projekterne med stolemotion har ført til et tættere samarbejde mellem DAI og kommunerne. Især har DAI mange steder opbygget et nært samarbejde med det udførende kommunale led. De mange forskellige veje, som er afprøvet, har givet

7 7 Oplevelsen med motion og samvær beskrives som berigende og som noget, der løfter deltagernes tilværelse langt ud over de to ugentlige timer, programmet varer.

8 8 Perspektiv Evalueringen viser, at gruppen af mindre mobile ældre langt fra er homogen. Det betyder, at der er behov for endnu flere differentierede motionstilbud end de tre typer, der er afprøvet i det aktuelle projekt. Nogle oplagte bud er motionstilbud til hjemmeboende mænd, til overvægtige og til personer med anden etnisk baggrund. Det er alle målgrupper, som stort set har været fraværende i de aktuelle projekter. Det er også nærliggende at tænke i nye aktivitetsformer, fordi mindre mobile og svage ældre er lige så forskellige som andre befolknings- og aldersgrupper med hensyn til motivation og behov. Derfor skal nye motionstilbud udvikles. Det kan f.eks. være stavgang for mindre mobile ældre, som mange foreninger og pleje- og aktivitetscentre har sat på programmet i det seneste år. I DAI-regi har nogle foreninger oprettet særlige stavgangshold som specialtilbud til patienter, der har gennemgået et motion på recept -forløb. Dertil kommer stavgang for friske ældre og inaktive yngre, som repræsenterer det største idrætsmæssige boom i Danmark siden 2. verdenskrig. Alene i DAI-regi har 8 ud af 10 ældreidrætsforeninger nu stavgang på programmet med meget stor tilslutning. Parterne De vedligeholdende træningstilbud til mindre mobile ældre kan løftes af flere forskellige. I evalueringen er der stort set kun fokuseret på ældre- og plejeområdet i kommunerne og på idrætsforeninger fra den frivillige sektor. Men på sigt kan det godt tænkes, at også den private sektor kan komme på banen. Isoleret set vil en ren kommunal varetagelse af vedligeholdelsestræningen være dyr, fordi der vil være betydelige udgifter til instruktør. Som alle andre kommunale opgaver vil også denne være underlagt ressourcemæssige forhold og politiske prioriteringer og dermed være i konstant fare for at blive beskåret. Evalueringen dokumenterer, at den frivillige sektor kan iværksætte vedligeholdende træning til mindre mobile ældre væsentligt billigere. Og efter iværksættelsen vil mange foreninger selv kunne finansiere driften via kontingentindtægter. En yderligere udbredelse af indsatsen vil dog kræve en fortsat holdningsbearbejdning og omskoling af foreningslivet, fordi det endnu kun er en begrænset del af foreningerne med ældreidræt for friske ældre, der føler ansvar for og har overskud til at tage motion for mindre mobile på programmet. Grænsen for, hvad det frivillige regi kan løfte af opgaver, flytter sig hele tiden. For bare to årtier siden var det almindeligt, at friske ældre skulle motionere siddende overværet af terapeuter mens ingen i dag stiller spørgsmål ved, at denne gruppe dyrker idræt på alle tænkelige niveauer og via et utal af forskellige aktiviteter. Det aktuelle projekt viser, at grænsen for, hvad frivillige kan tilbyde af træning til mindre mobile ældre, også er ved at blive flyttet. Grænsen går nu ved genoptræning efter sygdom. Det kan og skal frivillige ikke have ansvaret for. Det er en opgave for professionelle fysioterapeuter. Men der er mange fordele forbundet med at lade frivillige tage sig af en del af det vedligeholdende og også den type genoptræning, der ligger i at få gang i en lidt 'rusten' krop igen. Optimalt set skal indsatsen integreres i den øvrige idrætsverden, hvis omfang og antal er af ganske andre dimensioner end DAI's. Hidtil har der imidlertid hverken været tradition eller interesse for at beskæftige sig med

9 9 det, fordi mange idrætsforeninger opfatter opgaven som et kommunalt ansvar, der kræver en terapeutisk uddannelse. Desuden er der ikke noget økonomisk incitament i Folkeoplysningsloven. En ændring af det vil være anbefalelsesværdigt, hvis man for alvor vil udbrede træning af mindre mobile ældre til de frivillige foreninger. Der bør med andre ord laves en tilskudspolitik for ældre over 60 år i lighed den, der i dag gælder for foreningerne med børn og unge som medlemmer. Når det er så vigtigt, er det, fordi det aktuelle projekt har vist, at der mentalt er væsentlig forskel på at gå til motion i en forening og på at deltage på et kommunalt hold. To tilsyneladende ens træningstilbud vil i det første tilfælde give associationer til idrættens verden og sundhed samt signalere et aktivt valg, mens det kommunale tilbud vil blive kædet sammen med sygelighed, terapi og visitation. Dertil kommer, at mange ældre ikke bryder sig om tanken om at ligge det offentlige til byrde, hvorimod de ikke har nogen holdningsmæssige barrierer i forhold til at komme i en idrætsforening. Borgeren vil med andre ord opfatte sig selv som enten deltager eller klient. Derfor vil det næppe lykkes at nå samme brede målgruppe med et kommunalt træningstilbud som med et foreningstilbud. konsekvenser i form af tab af yderligere funktioner, som det kan være vanskeligt at generhverve. Derfor kræves ofte en mere intensiv og målrettet træning, end den, de aktuelle projekter har beskæftiget sig med. Denne opgave kan næppe løftes af frivillige instruktører alene. Men hvis man bruger uddannet træningspersonale f.eks. fysioterapeuter til at opnå et acceptabelt funktionsniveau efter et sygdomsforløb, kan den ældre herefter fortsætte med vedligeholdelsestræning i frivilligt regi og dermed fastholde funktionsniveauet. Der bør dog hele tiden være mulighed for at komme tilbage i genoptræningstilbud, hvis funktionsniveauet falder, f.eks. efter længerevarende sygdom. En sådan sluse kræver både flere motionstilbud og et tæt samarbejde mellem træningsterapeuter og de frivillige instruktører. Til gengæld vil det være en oplagt mulighed for at sikre borgerens fysiske funktionsevne med deraf følgende samfundsøkonomisk gevinst. Genoptræning og vedligeholdelse Evalueringen peger desuden på en optimeret vedligeholdelsestræning som et oplagt og meget hensigtsmæssigt område for de frivillige og kommunerne at samarbejde om. Hvis man har et meget lavt funktionsniveau, kan selv en kortvarig sygdomsperiode nemlig få uoverskuelige

10 10 Størstedelen af de lokale instruktører og hjælpere på stolemotionsholdene er rekrutteret fra DAI's friske ældreidrætshold.

11 Baggrund 11 Tankerne omkring fysisk aktivitet for svage og mindre mobile ældre rækker tilbage til anden halvdel af 90 erne, hvor DAI så småt begyndte at opleve frafald på de store ældreidrætshold. Flere og flere deltagere kunne ikke længere klare tempoet i hallen eller øvelserne på gulvet eller de måtte opgive at transportere sig til træningsstedet. Samtidig modtog DAI flere opfordringer fra kommuner, der manglede træningstilbud til ældre, der var færdige med et genoptræningsforløb, og som ikke var stærke nok til at deltage på ældreidrætshold. I 1998 iværksatte DAI derfor projektet Ældreidræt for mindre mobile ældre med støtte fra Sygekassernes Helsefond og Socialministeriet. DAI ønskede at udvikle indsatsområdet på baggrund af erfaringerne siden Det lod sig gøre i 2001, hvor man med støtte fra Socialministeriet kunne sætte det 3- årige projekt Stolemotion og Motionsvenner i gang. Hermed blev det muligt: at iværksætte flere tilbud til mindre mobile ældre at udvikle nye motionstilbud til målgruppen at afprøve nye partnerskabsmodeller at gennemføre forskellige kvalitative undersøgelser at få foretaget en grundig undersøgelse af effekten af træningen, hvilket blev realiseret gennem et tæt samarbejde med Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital. Målgruppen Målgruppen er meget bred. Den spænder fra ældre, der lige netop har opgivet at følge tempoet i den almindelige ældreidræt, over de hjemmeboende ældre, der har behov for hjemmetræning, til de svageste ældre på plejecentre. I målgruppen vil således typisk være gangbesværede ældre, både stokke-, rollator- og kørestolsbrugere, men også ældre med andre skavanker og funktionsbegrænsninger. Det kan være ældre, som netop har afsluttet et genoptræningsforløb eller inaktive og ikke idrætsvante ældre, som er i dårlig fysisk form. Fælles for målgruppen er, at de alle har behov for siddende øvelser eller i det mindste en stol at støtte sig til under træningen. Stolemotion, hvad enten det er i foreningsregi eller på plejecentre, består af én ugentlig træning af /2 times varighed efterfulgt af socialt samvær, typisk 2 timer i alt. Pris og besparelse Med hensyn til økonomi er driften stort set gratis, hvis instruktøren er frivillig og kommunen betaler lokaleleje. I så fald er det kun iværksættelsen, der koster. Over en toårig periode vil det koste imellem og kr. at iværksætte stolemotion afhængigt af, om man skal betale lokalleje og instruktørløn eller ej. Det betyder, at udgiften med et hold på 15 deltagere vil være mellem 600 og kr. pr. person pr. år. Til sammenligning er omkostningerne ved almindelig ældreidræt for friske ældre vurderet til at ligge mellem 180 kr. og kr. pr. deltager om året. Forskellen skal blandt andet findes i holdstørrelsen, hvor der typisk er mellem 50 og 100 deltagere til ældreidræt mod kun 15 til idræt for mindre mobile. I forbindelse med ældreidræt for friske ældre er der foretaget samfundsøkonomiske beregninger, der viser en samlet besparelse alene på social- og sundhedsudgifterne på næsten kr. pr. deltager pr. år.

12 12 Der er grund til at formode, at mindre mobile ældre påfører samfundet væsentligt flere udgifter end friske ældre, hvorfor den øgede udgift ved iværksættelse skal ses i forhold til det. En motionsven kommer som regel én gang om ugen og laver lettere motion i deltagerens hjem. Målgruppen er hjemmeboende ældre, som ikke deltager i den etablerede ældreidræt, typisk fordi de fysisk er for svage eller ikke kan transportere sig. Motionsvennen medbringer rekvisitter som bolde, elastikker, skamler, fodruller og ærteposer til træningen. Iværksættelse af et projekt med motionsvenner koster erfaringsmæssigt mellem og kr. pr. deltager pr. år afhængigt af, om der skal regnes med løn til koordinator. Det, der gør motionsvenner så relativt dyrt i forhold til stolemotionshold, er, at hver enkelt motionsven skal uddannes til at kunne gå ud, hvorimod der kun skal uddannes to instruktører pr. hold, der dyrker stolemotion i foreningsregi. Men stadig er det kun iværksættelsen, der koster. Driften er stort set gratis, når der er tale om frivillige motionsvenner. indhold og på at få etableret den stab af kompetente undervisere, som kan sikre et kvalificeret kursusforløb. I perioden fra 1. januar 2002 til juli 2004 er der holdt 12 kurser i stolemotion med 225 kursister og 21 kurser for motionsvenner med 325 deltagere. Hvert kursusforløb varer fire dage. Størstedelen af de lokale instruktører og hjælpere på stolemotionsholdene er rekrutteret fra DAI's friske ældreidrætshold. Det er her, ressourcerne findes, og mange friske ældre nyder at give en hånd med og føle sig til nytte og gavn. Instruktøren er et meget vigtigt omdrejningspunkt, ikke mindst for det sociale aspekt på holdet. Mange års erfaring og mange tilbagemeldinger indikerer, at der er flere fordele forbundet med en ældre instruktør frem for en yngre: Ældre er ofte mere stabile, alene fordi de ikke flytter bopæl så hyppigt som yngre Ældre instruktører har ikke kun interesse i at instruere, men har også personligt stor glæde af at deltage i det sociale samvær Ældre er gode rollemodeller for ældre, som gør det nemmere for deltagerne at identificere sig med instruktøren, ligesom det er lettere for den ældre instruktør at leve sig ind i deltagernes fysiske, psykiske og sociale situation. Instruktøruddannelse Et meget centralt omdrejningspunkt i det aktuelle projekt har været at få udviklet kurser til uddannelse af frivillige instruktører og motionsvenner. Kurserne er af afgørende betydning for succesen. Der er derfor brugt mange ressourcer på at udvikle og evaluere på form og

13 13 En motionsven kommer som regel én gang om ugen og laver lettere motion i deltagerens hjem.

14 14 Projekterne har størst chance for at blive levedygtige, hvis de knyttes til en eksisterende ældreidrætsforening.

15 Organisation 15 Stolemotion Hvis projekter med stolemotion skal lykkes, har erfaringerne vist, at fire modeller for organisering er særligt velegnede. De fire modeller kan beskrives som en ren foreningsmodel en sparringsmodel en partnerskabsmodel en model, som kunne kaldes den kommunale forening. Modellererne tager alle udgangspunkt i en foreningsdannelse, fordi en forening har vist sig afgørende for at sikre driften. Den organiserede foreningsstruktur betyder, at flere føler medansvar for at videreføre aktiviteterne. Det er vigtigt f.eks. i tilfælde af instruktørskift. Desuden har det vist sig, at et projekt har størst chance for at blive levedygtigt og kunne blomstre, hvis det knyttes til en allerede eksisterende ældreidrætsforening. Blandt andet gør det overgangen fra den almindelige ældreidræt til idræt for mindre mobile langt mere glidende end ellers, hvor de ældre i værste fald holder helt op, når de ikke mere kan bevæge sig som tidligere. De fire modeller repræsenterer en gradvis øget kommunal involvering. Foreningsmodellen og sparringsmodellen er primært benyttet ved stolemotion i foreninger, mens partnerskabsmodellen og den kommunale forening især retter sig mod stolemotion på plejecentre. Foreningsmodellen Foreningsmodellen indebærer, at der eksisterer en forening med en demokratisk valgt bestyrelse, som arbejder ud fra et sæt godkendte vedtægter. Bestyrelsen består udelukkende af frivillige, og instruktørerne er typisk ældre. Fordelene ved denne model er, at der er taget 100% ejerskab til projektet i foreningen, og der er ingen modstridende interesser. Ulemperne er, at det kan være svært at opnå kommunal støtte såvel økonomisk som til rekruttering af deltagere i form af f.eks. omdeling af foldere via hjemmeplejen. Det gør projektet skrøbeligt og afhængigt af en stor personlig indsats fra ildsjæle og instruktører. Sparringsmodellen Sparringsmodellen, som også kan kaldes det uformelle samarbejde, indebærer også en forening med en demokratisk valgt bestyrelse og et sæt godkendte vedtægter. I bestyrelsen sidder udelukkende frivillige, men i en arbejdsgruppe eller et udvalg er inviteret en eller flere kommunale repræsentanter, der yder sparring træningsfagligt og rekrutteringsmæssigt, ligesom de evt. baner vejen for økonomisk støtte. Fordelene ved den model er, at chancerne for støtte og generel opbakning fra kommunen øges, samtidig med at bestyrelsen og foreningen stadig har 100% frihed og ansvar til at træffe beslutninger. Det sikrer ejerskab til projektet, og det minimerer risikoen for konfliktende interesser. Eneste ulempe synes at være, at kommunen nok bakker projektet op ideologisk, men ikke føler sig så forpligtet til at afsætte de nødvendige økonomiske midler. Partnerskabsmodellen Partnerskabsmodellen eller det formelle samarbejde indebærer også en bestyrelse og et sæt godkendte vedtægter, blot består bestyrelsen ikke kun af frivillige, men

16 16 inkluderer også et mindretal af offentligt ansatte. Den store gevinst ved den model er det fælles ejerskab til projektet, hvorved den økonomiske del synes sikret. Der vil formentlig også være den nødvendige opbakning fra personalet til f.eks. at hente og bringe deltagere, deltage som hjælpere på holdet mv. Eneste ulempe kan være, at der internt i bestyrelsen kan opstå modstridende interesser, ligesom kulturforskelle mellem frivillige og ansatte kan vanskeliggøre samarbejdet især i startfasen. Den kommunale forening Den kommunale forening er en model, hvor foreningen mest er en praktisk foranstaltning, der sikrer tilhørsforhold til idrættens verden. Bestyrelsen består overvejende eller udelukkende af kommunalt ansatte, og instruktørerne er lønnede. Træningen foregår på pleje- eller aktivitetscentre og kan være enten åben for deltagelse udefra eller forbeholdt en bestemt gruppe beboere eller deltagere. Fordelene ved denne model er, at det er nemt at sætte træningen i værk, og der arbejdes ofte meget målrettet og hurtigt, når først projektet er godkendt i det kommunale system. En fysioterapeut har desuden en faglig og pædagogisk uddannelse at trække på som instruktør, hvilket kan sikre en høj kvalitet i træningen. Det kan imidlertid også være en ulempe, at instruktøren er ansat og ikke frivillig. F.eks. er der større risiko for aflysning og for at motionen nedprioriteres til fordel for andre aktiviteter eller opgaver. Og der er en vis fare for, at foreningens aktiviteter smelter sammen med de øvrige kommunale tilbud med den konsekvens, at nogle af foreningsidrættens kvaliteter forsvinder. Motionsvenner Med hensyn til motionsvenner er problematikken omkring det organisatoriske ikke så entydig. Motionsvenner er nemlig et væsentligt mere komplekst projekt at iværksætte. Desuden har DAI ikke været så fokuseret på en foreningsforankring i udviklingen af disse projekter. Derfor har mange forskellige aktører været på banen, hvorved der er opstået næsten lige så mange modeller som projekter. Det har blandt andet medført, at det har været vanskeligt at få forankret projektet, ligesom det kan være vanskeligt at få nogen til at tage ejerskab til noget, der ikke indebærer en økonomisk gevinst, men derimod genererer ganske meget arbejde. Erfaringerne har derfor vist vigtigheden af at have en forankringsmodel på plads helt fra starten, fordi en gruppe løse motionsvenner alt for let opløses, når der ikke er et organisatorisk sikkerhedsnet. Her tyder det på, at partnerskabsmodellen er bedst, fordi der på den ene side kræves et tæt samarbejde med kommunen for at løfte projektet, mens det på den anden side ikke må blive så kommunalt, at de frivillige oplever manglende indflydelse. Hvis der ikke kan findes en eksisterende (idræts-)forening, der vil forankre projektet, skal der findes kræfter til at danne en ny. Det tager lang tid og kræver mange ressourcer. En stor hurdle i forhold til at forankre motionsvenner i

17 17 Partnerskabsmodellen giver fælles ejerskab med positive konsekvenser for økonomi og personaleopbakning.

18 18 foreningslivet er, at det er gratis, hvilket strider mod en af grundtankerne i foreningslivet, hvor medlemmer betaler kontingent. Det støder til gengæld ofte på modstand i det kommunale regi, fordi der her er tradition for, at aktivitetstilbud er gratis. To modeller Det ser således ud til, at der kan blive to forskellige organisationsmodeller for projekter med motionsvenner, som har det til fælles, at de bygger på et tæt samarbejde mellem frivillige og kommunalt ansatte. Den ene model er en foreningsforankret model, hvor det vil koste lidt at få en motionsven, mens den anden model er en kommunal forankret model, hvor det alene er kommunen, der står for organiseringen og for at fastholde de frivillige, og hvor tilbuddet er gratis for borgerne. Fordelene ved foreningsforankring er, at tilknytningen til DAI opretholdes, så DAI kan stå for videreuddannelse, opdatering og erfaringsudveksling blandt motionsvennerne. Desuden vil denne model betyde større indflydelse til de frivillige og dermed større ansvar og involvering. Modsat kan det være en ulempe, hvis kommunen ikke føler tilstrækkeligt medejerskab, fordi det kan forringe deltagerrekrutteringen og dermed ikke komme så mange borgere i målgruppen til gode, ligesom de faglige sparringsmuligheder og mulighederne for økonomisk tilskud svækkes. Fordelene ved en ren kommunal forankring er, at man undgår problematikken om, hvilket netværk projektet skal tilhøre, idet kommunen må opfattes som neutral i den sammenhæng. Desuden er et projekt med kommunal forankring næsten pr. definition sikret opbakning fra terapeuter, hvorved chancen øges for, at tilbuddet når ud til flest muligt. Ulempen er, at navlesnoren til idrætsverdenen let kappes, og projektet risikerer at udvikle sig til en gratis hjemmeservice eller hjemmepleje, hvor fokus er flyttet fra alsidig motion til pleje eller pasning. Hvis det sker, er projektet i stor risiko for at blive skåret væk ved den næste kommunale sparerunde. Desuden vil det kræve en lønnet koordinator med øgede udgifter til følge. To kulturer Et af de tilbagevendende emner i forbindelse med organiserings- og forankringsmulighederne er samarbejdet mellem det kommunale og det frivillige. Det er tydeligvis to forskellige verdener med hver sin kultur og hvert sit norm- og regelsæt. Derfor kræver det tid og tålmodighed at nå frem til en ny fælles kultur og forståelsesramme. Når der er opnået enighed, er der imidlertid mange fordele ved samarbejdet i forhold til målgruppen, der netop har behov for lidt af hvert fra de to verdener. En mulighed for at få indsigt i og opnå forståelse for hinandens forskellige kulturer, normer og traditioner er bl.a. skabt gennem Instruktør- og Koordinatoruddannelse i Ældretræning, som udbydes af Syddansk Universitet i Odense i samarbejde med Styrelsen for Social Service som en uddannelse, der søger at bygge bro mellem de to verdener. Et af de store problemer er ofte, at kommunens opdeling i forvaltninger ikke er gearet til samarbejdet. At f.eks. socialforvaltningen har ansvaret for de ældre, mens kulturforvaltningen varetager idrætten er ofte dræbende for motivationen hos frivillige ildsjæle, fordi de oplever at blive kastebold mellem disse to instanser.

19 Udgiver: DAI Dansk Arbejder Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Tekst: Dalum Kommunikation Fotos: Geir Haukursson og Helle S. Andersen (side 12-13) Design: Rumfang Produktion: Salogruppen A/S Oplag: Evalueringsrapporten, som har dannet baggrund for denne pjece, kan købes ved henvendelse til DAI. Den kan også downloades fra internettet på følgende link:

20 Dansk Arbejder Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Telefon

Projektbeskrivelse Stolemotion (Træning i lokale idrætsforeninger, på aktivitetscentre og plejecentre)

Projektbeskrivelse Stolemotion (Træning i lokale idrætsforeninger, på aktivitetscentre og plejecentre) Projektbeskrivelse Stolemotion (Træning i lokale idrætsforeninger, på aktivitetscentre og plejecentre) Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) har de seneste år oplevet et stigende behov for særlige motionstilbud

Læs mere

Projektbeskrivelse Motionsvenner (privat hjemmetræning)

Projektbeskrivelse Motionsvenner (privat hjemmetræning) Projektbeskrivelse Motionsvenner (privat hjemmetræning) Initiativtager: Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI). Formål med projektet. At give hjemmeboende ældre, som ikke deltager i den etablerede ældreidræt

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004).

PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004). Rollatortræf PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004). Aktivitet Beskrivelse Bemærkninger Mål med projektet Formål med projektet

Læs mere

Motionscaféer med træningstilbud til demente med pårørende. Nyt 3 årigt projekt i Slagelse Kommune

Motionscaféer med træningstilbud til demente med pårørende. Nyt 3 årigt projekt i Slagelse Kommune Motionscaféer med træningstilbud til demente med pårørende. Nyt 3 årigt projekt i Slagelse Kommune Genoptræningscentrene i Slagelse Kommune genoptræner ca. 2.500 borgere årligt efter enten Serviceloven

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud. AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Demensdagene 2013. Sjov Motion. - Motionscaféer for demente med pårørende.

Demensdagene 2013. Sjov Motion. - Motionscaféer for demente med pårørende. Demensdagene 2013 Sjov Motion - Motionscaféer for demente med pårørende. Et 3-årigt projekt i Slagelse Kommune. Projektperiode 1. oktober 2012 30. september 2015. Præsentation projektkonsulent Bente Nørgaard

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Projektplan for Projekt Sundhed for ældre med motionsven. August 2011

Projektplan for Projekt Sundhed for ældre med motionsven. August 2011 Projektplan for Projekt Sundhed for ældre med motionsven August 2011 2 Baggrunden for projektet... 3 Projektets overordnede mål... 3 Projektets målgrupper... 3 Hvad gør projektet attraktiv for målgruppen?...

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Evalueringsrapport Stolemotion og Motionsvenner 2001-2004

Evalueringsrapport Stolemotion og Motionsvenner 2001-2004 Evalueringsrapport Stolemotion og Motionsvenner 2001-2004 Rapporten er udarbejdet af Margit Vestergaard Larsen, DAI i samarbejde med Nina Beyer og Annegrete Juul Nielsen Projektet er finansieret af Socialministeriet

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Hovedforening Tune den 4. februar 2015 Samarbejde med Tune skole: Samarbejdet, som etableres mellem Tune Idrætsforening og Tune Skole herunder Tune SFO har som mål:

Læs mere

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 Kvalitetsstandard 86 Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 1. Hvad er ydelsens Servicelovens 86, stk. 1 og stk. 2 Borgeren udfylder og underskriver et ansøgningsskema.

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 stk. 1 og 2 Denne pjece indeholder

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning

Læs mere

Det gode projekt! Bjarne Ibsen

Det gode projekt! Bjarne Ibsen Det gode projekt! Bjarne Ibsen Hoved-VEJENE i dansk idrætspolitik Økonomisk støtte til foreningsidræt Folkeoplysningslov, Statsstøtte til idrætsorganisationer Kommunal finansiering af de fysiske rammer

Læs mere

Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz)

Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz) Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz) 2001/02 i samarbejde med Rigshospitalet, KK, Julemærkehjem,

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Forslag til indsatser anvendelse af puljemidler til løft på ældreområdet 8.198.000 kr. Indsatser Ansøgt 2014 Forventet forbrug 2014 Ressourcebehov

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Gør borgeren til mester

Gør borgeren til mester Gør borgeren til mester Tanker fra en tænketank Volume 1 Sundhed&Omsorg Denne pjece er resultatet af den første Tænketank og innovationscamp, der blev afholdt den 7. oktober 2010 for 36 innovative ledere

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby.

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby. Forbundsledelsen 9. oktober 2014 Til regioner og foreninger DAI's 41. kongres 15. november 2014 i Brøndby Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag,

Læs mere

Samsø Kommune arbejder ud fra værdierne: Ordentlighed Anerkendelse Tillid Tydelighed. Værdighedspolitik

Samsø Kommune arbejder ud fra værdierne: Ordentlighed Anerkendelse Tillid Tydelighed. Værdighedspolitik INDSATSER PRINCIPPER OVERORDNET POLITIK Godkendt af Samsø Kommunes kommunalbestyrelse 26.4.2016 Værdighedspolitik I Samsø Kommune ønsker vi, at alle borgere skal have mulighed for en værdig alderdom. For

Læs mere

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013 Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

TILSKUDSGUIDE. Sådan får du tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte

TILSKUDSGUIDE. Sådan får du tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte TILSKUDSGUIDE Sådan får du tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte Tønder Kommune yder tilskud til forskellige aktiviteter, som har et aktiverende og forebyggende sigte jf.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandard. Træning. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandard Træning Omsorg og Sundhed Godkendt af Social- og Forebyggelsesudvalget 17. januar 2017 Genoptræning efter Lov om Social Service 86 stk. 1 Lovgrundlag for Lov om Social Service 86, stk.

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Bilag til evalueringsrapport vedr. projekt Sundhed for ældre med Motionsvenner Indhold

Bilag til evalueringsrapport vedr. projekt Sundhed for ældre med Motionsvenner Indhold Bilag til evalueringsrapport vedr. projekt Sundhed for ældre med Motionsvenner Maj 2014 Indhold Bilag til evalueringsrapport vedr. projekt Sundhed for ældre med Motionsvenner... 1 Bilag 1. Rekruttering...

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2015/2016 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Grib Chancen til et lettere liv

Grib Chancen til et lettere liv Grib Chancen til et lettere liv Slutevaluering 09/41469 Mette Bang Andersen Baggrund Grib Chancen er et fælles fynsk projekt, der har til formål, at igangsætte vedvarende aktivitetstilbud med motion og

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015, som senest ændret ved lov

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Vores vej - Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Pårørendeforeningen København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Udvidelsesforslag - drift

Udvidelsesforslag - drift mprioriterings -16 Udvidelses - drift versigt over udvidelses Administrationens udvidelses for centeret er vist nedenfor. Det drejer sig om udvidelses vedrørende nettodriftsudgifterne. Tabel 1 Udvidelses

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Talent, bevægelse og samarbejde

Talent, bevægelse og samarbejde Talent, bevægelse og samarbejde Skoler og lokale idrætsforeninger går sammen om at styrke børnenes udvikling og trivsel Baggrund Idrætsskolerne skal gøre det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere