Stolemotion og motionsvenner bedre livskvalitet for færre penge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stolemotion og motionsvenner bedre livskvalitet for færre penge"

Transkript

1 Stolemotion og motionsvenner bedre livskvalitet for færre penge En evaluering af et 3-årigt projekt med stolemotion og motionsvenner fra Dansk Arbejder Idrætsforbund og Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital med støtte fra Socialministeriet

2 Indhold 3 Indledning 5 Formål og mål De tre former Samarbejde 8 Perspektiv Parterne Genoptræning og vedligeholdelse 11 Baggrund Målgruppen Pris og besparelse Instruktøruddannelse 15 Organisation Stolemotion Foreningsmodellen Sparringsmodellen Partnerskabsmodellen Den kommunale forening Motionsvenner To modeller To kulturer

3 Indledning 3 Ældre har stor helbredsmæssig gevinst ved fysisk aktivitet og træning. Blandt andet er det muligt at reducere eller udskyde den forventede aldersrelaterede funktionsnedsættelse og mindske risikoen for faldulykker. Men der er også en stor social gevinst. Også ældre med nedsat funktionsevne f.eks. som følge af sygdom kan have stort udbytte af regelmæssig fysisk træning. Det er derfor vigtigt, at tilbud om fysisk aktivitet og træning til ældre udbredes. Her spiller både det offentlige og de frivillige organisationer en vigtig rolle. Citatet herover er hentet fra det særlige afsnit om ældre i regeringens folkesundhedsprogram, Sund hele livet, som sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen offentliggjorde i september Og at det forholder sig som beskrevet, understreges med al ønskelig tydelighed af en omfattende evaluering af en række lokale projekter med særlige motionstilbud til mindre mobile ældre, som Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) i perioden fra september 2001 til juli 2004 har iværksat med støtte fra Socialministeriet. De deltagende ældre fik det mærkbart bedre, og der er mange penge at spare på de kommunale budgetter. Motionstilbuddene med fællesbetegnelsen stolemotion er karakteriseret ved, at man kan sidde ned, mens man motionerer. Tilbuddene har desuden været delt op i tre typer, nemlig holdtræning i foreningsregi, holdtræning på plejecentre og privat hjemmetræning med hjælp fra frivillige motionsvenner. På den måde har der været tilbud til så godt som alle ældre uanset mobilitet som supplement til den ældreidræt for de mere fysisk velfungerende ældre, som DAI også har stået fadder til landet over gennem den seneste halve snes år. Af evalueringen fremgår det blandt andet, at deltagertilfredsheden i alle de evaluerede projekter har været helt i top. Alle beskriver en utrolig god stemning på holdene. Der grines og laves sjov. Deltagerne bliver i bedre humør, og de er mere friske. Der skabes netværk, knyttes venskaber, og der kommer glimt i øjnene. Det er så meget desto vigtigere, som DAI's tilbud mange steder reelt er det eneste til denne målgruppe, som ellers typisk er ganske inaktiv og derfor hurtigt svækkes såvel fysisk som psykisk. Blandt eksemplerne på fysiske resultater af stolemotionen er en deltager, der startede som rollatorbruger og kun kunne gå 5-10 meter med rollator. Efter deltagelse i stolemotionen kunne den pågældende let og ubesværet gå op til en kilometer uden rollator! På den psykiske front er det gennemgående, at deltagerne er blevet i meget bedre humør og mere udadvendte. Og på sociale område er der alle steder blevet dannet netværk, som rækker langt ud over selve træningen med særdeles positive konsekvenser for oplevelsen af overskud og indhold i tilværelsen.

4 4 Stolemotionen giver ikke bare bedre fysisk form. Det giver også godt humør, og der knyttes nye venskaber.

5 Formål og mål 5 Formålet har været at give mindre mobile og svage ældre tilpassede motionstilbud med socialt samvær så tæt på bopælen som muligt. Der blev udviklet og iværksat 53 nye tilbud fordelt på: 27 stolemotionshold i foreningsregi 13 stolemotionshold på plejecentre 13 projekter med frivillige motionsvenner til træning i hjemmet. Derudover er yderligere 26 projekter under opbygning. Tilbuddene er karakteriseret ved, at øvelser og aktiviteter er tilpasset målgruppens funktionsniveau, at instruktør og hjælpere er frivillige ældre, samt at tilbuddet også omfatter socialt samvær med kaffe, sang og snak. For at kunne iværksætte tilbuddene har det været nødvendigt at udvikle de to helt nye typer motion, stolemotion på plejecentre og træning i hjemmet ved hjælp ad frivillige motionsvenner. Desuden har det været nødvendigt at videreudvikle stolemotionstilbud i foreningsregi samt at udvikle særlige uddannelseskurser for de lokale instruktører. Det samlede projekt er gennemført med kun én fastansat konsulent, som især har taget sig af iværksættelsesprocessen med møder, projektbeskrivelse, budgetlægning, rekruttering af instruktører og deltagere mv. Målet har været at styrke den enkeltes kontrol over egen krop og udvide det sociale netværk med henblik på at forbedre helbredet og den samlede livssituation. De tre former Ser man på stolemotion i foreningsregi, hvor gennemsnitsalderen var 76 år, er deltagernes fysiske funktionsniveau blevet påviseligt bedre i forhold til kondition og smidighed, mens deltagerne har fastholdt deres fysiske funktionsniveau i forhold til muskelstyrke. Stolemotionen på plejecentre, hvor gennemsnitsalderen var 84 år, førte til, at deltagernes fysiske funktionsniveau blev fastholdt, selv om man i denne gruppe, som typisk har et meget lavt funktionsniveau, normalt ser et støt og hurtigt fald i funktionsevne. Og i projekterne med motionsvenner, hvor deltagernes gennemsnitsalder var 79 år, blev det fysiske funktionsniveau og udholdenheden påvirket i meget positiv retning. Det, der især adskiller disse projekter fra tidligere studier, er rammerne for træningen, som i overvejende grad har fungeret ved hjælp af frivillige ældre instruktører og ildsjæle i foreningsregi. Det viser, at det frivillige foreningsliv med relativt få midler kan tilbyde træning til mindre mobile ældre, som kan forhindre eller forhale et fald i funktionsniveauet og dermed medføre store samfundsmæssige besparelser. Resultatet af evalueringen er således også interessant set ud fra en kommunalpolitisk prioriterings- og ressourcemæssig vinkel, hvor træningstilbud i det frivillige regi dels kan supplere den vedligeholdende træning i kommunalt regi, dels kan give kommunerne mulighed for at efterkomme det stigende behov i form af en forøgelse af udbuddet uden en tilsvarende stigning i udgifterne. Det fremgår desuden af de kvalitative undersøgelser, at det sociale samvær har stor betydning. Deltagerne har

6 6 generelt fået udvidet deres sociale netværk, hvilket er bemærkelsesværdigt i en aldersgruppe, som alene på grund af relativt hyppige dødsfald i nærmeste omgangskreds sædvanligvis får reduceret det sociale netværk mere og mere. Samtidig er det en aldersgruppe, som ikke har særlig let ved selv at etablere nye netværk på grund af begrænset mentalt og fysisk overskud. Det ændrer deltagelse i ældreidræt ved. Blandt andet derfor har projekterne kunnet skabe rammer for forbedring af deltagernes livskvalitet. I hvert fald peger alle undersøgelserne på, at deltagernes humør bliver meget bedre, og der tegnes et ganske positivt udviklingsbillede af deltagernes åbenhed, af deres lyst til kommunikation og af deres forhold til latter. Oplevelsen med motion og samvær beskrives som berigende og som noget, der løfter deltagernes tilværelse langt ud over de to ugentlige timer, programmet varer. Der har øvrigt ikke været frafald af andre årsager end sygdom og død. anledning til mange forskellige måder at organisere projekterne på. Men uanset hvilken model der er valgt, viser evalueringen værdien og nødvendigheden af et tæt og godt samarbejde mellem de frivillige ildsjæle herunder foreninger og de ansatte i kommunerne. Det er et samarbejde, som kræver, at to vidt forskellige kulturer formår at mødes på midten, fordi såvel værdigrundlag som tankegang i udgangspunktet er meget forskellig. Det er en tidkrævende proces, men det udbytte, der bliver resultatet, er både udviklende og gavnligt for alle parter ikke mindst for borgerne fordi de to verdener via et tættere kendskab til hinanden bliver bedre til at henvise til hinanden og dermed sikre et væsentligt større udbytte af tilbudene, end det ellers har været sædvane. Samarbejde Projekterne er også evalueret i forhold til organisering. Både projekterne med motionsvenner og projekterne med stolemotion har ført til et tættere samarbejde mellem DAI og kommunerne. Især har DAI mange steder opbygget et nært samarbejde med det udførende kommunale led. De mange forskellige veje, som er afprøvet, har givet

7 7 Oplevelsen med motion og samvær beskrives som berigende og som noget, der løfter deltagernes tilværelse langt ud over de to ugentlige timer, programmet varer.

8 8 Perspektiv Evalueringen viser, at gruppen af mindre mobile ældre langt fra er homogen. Det betyder, at der er behov for endnu flere differentierede motionstilbud end de tre typer, der er afprøvet i det aktuelle projekt. Nogle oplagte bud er motionstilbud til hjemmeboende mænd, til overvægtige og til personer med anden etnisk baggrund. Det er alle målgrupper, som stort set har været fraværende i de aktuelle projekter. Det er også nærliggende at tænke i nye aktivitetsformer, fordi mindre mobile og svage ældre er lige så forskellige som andre befolknings- og aldersgrupper med hensyn til motivation og behov. Derfor skal nye motionstilbud udvikles. Det kan f.eks. være stavgang for mindre mobile ældre, som mange foreninger og pleje- og aktivitetscentre har sat på programmet i det seneste år. I DAI-regi har nogle foreninger oprettet særlige stavgangshold som specialtilbud til patienter, der har gennemgået et motion på recept -forløb. Dertil kommer stavgang for friske ældre og inaktive yngre, som repræsenterer det største idrætsmæssige boom i Danmark siden 2. verdenskrig. Alene i DAI-regi har 8 ud af 10 ældreidrætsforeninger nu stavgang på programmet med meget stor tilslutning. Parterne De vedligeholdende træningstilbud til mindre mobile ældre kan løftes af flere forskellige. I evalueringen er der stort set kun fokuseret på ældre- og plejeområdet i kommunerne og på idrætsforeninger fra den frivillige sektor. Men på sigt kan det godt tænkes, at også den private sektor kan komme på banen. Isoleret set vil en ren kommunal varetagelse af vedligeholdelsestræningen være dyr, fordi der vil være betydelige udgifter til instruktør. Som alle andre kommunale opgaver vil også denne være underlagt ressourcemæssige forhold og politiske prioriteringer og dermed være i konstant fare for at blive beskåret. Evalueringen dokumenterer, at den frivillige sektor kan iværksætte vedligeholdende træning til mindre mobile ældre væsentligt billigere. Og efter iværksættelsen vil mange foreninger selv kunne finansiere driften via kontingentindtægter. En yderligere udbredelse af indsatsen vil dog kræve en fortsat holdningsbearbejdning og omskoling af foreningslivet, fordi det endnu kun er en begrænset del af foreningerne med ældreidræt for friske ældre, der føler ansvar for og har overskud til at tage motion for mindre mobile på programmet. Grænsen for, hvad det frivillige regi kan løfte af opgaver, flytter sig hele tiden. For bare to årtier siden var det almindeligt, at friske ældre skulle motionere siddende overværet af terapeuter mens ingen i dag stiller spørgsmål ved, at denne gruppe dyrker idræt på alle tænkelige niveauer og via et utal af forskellige aktiviteter. Det aktuelle projekt viser, at grænsen for, hvad frivillige kan tilbyde af træning til mindre mobile ældre, også er ved at blive flyttet. Grænsen går nu ved genoptræning efter sygdom. Det kan og skal frivillige ikke have ansvaret for. Det er en opgave for professionelle fysioterapeuter. Men der er mange fordele forbundet med at lade frivillige tage sig af en del af det vedligeholdende og også den type genoptræning, der ligger i at få gang i en lidt 'rusten' krop igen. Optimalt set skal indsatsen integreres i den øvrige idrætsverden, hvis omfang og antal er af ganske andre dimensioner end DAI's. Hidtil har der imidlertid hverken været tradition eller interesse for at beskæftige sig med

9 9 det, fordi mange idrætsforeninger opfatter opgaven som et kommunalt ansvar, der kræver en terapeutisk uddannelse. Desuden er der ikke noget økonomisk incitament i Folkeoplysningsloven. En ændring af det vil være anbefalelsesværdigt, hvis man for alvor vil udbrede træning af mindre mobile ældre til de frivillige foreninger. Der bør med andre ord laves en tilskudspolitik for ældre over 60 år i lighed den, der i dag gælder for foreningerne med børn og unge som medlemmer. Når det er så vigtigt, er det, fordi det aktuelle projekt har vist, at der mentalt er væsentlig forskel på at gå til motion i en forening og på at deltage på et kommunalt hold. To tilsyneladende ens træningstilbud vil i det første tilfælde give associationer til idrættens verden og sundhed samt signalere et aktivt valg, mens det kommunale tilbud vil blive kædet sammen med sygelighed, terapi og visitation. Dertil kommer, at mange ældre ikke bryder sig om tanken om at ligge det offentlige til byrde, hvorimod de ikke har nogen holdningsmæssige barrierer i forhold til at komme i en idrætsforening. Borgeren vil med andre ord opfatte sig selv som enten deltager eller klient. Derfor vil det næppe lykkes at nå samme brede målgruppe med et kommunalt træningstilbud som med et foreningstilbud. konsekvenser i form af tab af yderligere funktioner, som det kan være vanskeligt at generhverve. Derfor kræves ofte en mere intensiv og målrettet træning, end den, de aktuelle projekter har beskæftiget sig med. Denne opgave kan næppe løftes af frivillige instruktører alene. Men hvis man bruger uddannet træningspersonale f.eks. fysioterapeuter til at opnå et acceptabelt funktionsniveau efter et sygdomsforløb, kan den ældre herefter fortsætte med vedligeholdelsestræning i frivilligt regi og dermed fastholde funktionsniveauet. Der bør dog hele tiden være mulighed for at komme tilbage i genoptræningstilbud, hvis funktionsniveauet falder, f.eks. efter længerevarende sygdom. En sådan sluse kræver både flere motionstilbud og et tæt samarbejde mellem træningsterapeuter og de frivillige instruktører. Til gengæld vil det være en oplagt mulighed for at sikre borgerens fysiske funktionsevne med deraf følgende samfundsøkonomisk gevinst. Genoptræning og vedligeholdelse Evalueringen peger desuden på en optimeret vedligeholdelsestræning som et oplagt og meget hensigtsmæssigt område for de frivillige og kommunerne at samarbejde om. Hvis man har et meget lavt funktionsniveau, kan selv en kortvarig sygdomsperiode nemlig få uoverskuelige

10 10 Størstedelen af de lokale instruktører og hjælpere på stolemotionsholdene er rekrutteret fra DAI's friske ældreidrætshold.

11 Baggrund 11 Tankerne omkring fysisk aktivitet for svage og mindre mobile ældre rækker tilbage til anden halvdel af 90 erne, hvor DAI så småt begyndte at opleve frafald på de store ældreidrætshold. Flere og flere deltagere kunne ikke længere klare tempoet i hallen eller øvelserne på gulvet eller de måtte opgive at transportere sig til træningsstedet. Samtidig modtog DAI flere opfordringer fra kommuner, der manglede træningstilbud til ældre, der var færdige med et genoptræningsforløb, og som ikke var stærke nok til at deltage på ældreidrætshold. I 1998 iværksatte DAI derfor projektet Ældreidræt for mindre mobile ældre med støtte fra Sygekassernes Helsefond og Socialministeriet. DAI ønskede at udvikle indsatsområdet på baggrund af erfaringerne siden Det lod sig gøre i 2001, hvor man med støtte fra Socialministeriet kunne sætte det 3- årige projekt Stolemotion og Motionsvenner i gang. Hermed blev det muligt: at iværksætte flere tilbud til mindre mobile ældre at udvikle nye motionstilbud til målgruppen at afprøve nye partnerskabsmodeller at gennemføre forskellige kvalitative undersøgelser at få foretaget en grundig undersøgelse af effekten af træningen, hvilket blev realiseret gennem et tæt samarbejde med Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital. Målgruppen Målgruppen er meget bred. Den spænder fra ældre, der lige netop har opgivet at følge tempoet i den almindelige ældreidræt, over de hjemmeboende ældre, der har behov for hjemmetræning, til de svageste ældre på plejecentre. I målgruppen vil således typisk være gangbesværede ældre, både stokke-, rollator- og kørestolsbrugere, men også ældre med andre skavanker og funktionsbegrænsninger. Det kan være ældre, som netop har afsluttet et genoptræningsforløb eller inaktive og ikke idrætsvante ældre, som er i dårlig fysisk form. Fælles for målgruppen er, at de alle har behov for siddende øvelser eller i det mindste en stol at støtte sig til under træningen. Stolemotion, hvad enten det er i foreningsregi eller på plejecentre, består af én ugentlig træning af /2 times varighed efterfulgt af socialt samvær, typisk 2 timer i alt. Pris og besparelse Med hensyn til økonomi er driften stort set gratis, hvis instruktøren er frivillig og kommunen betaler lokaleleje. I så fald er det kun iværksættelsen, der koster. Over en toårig periode vil det koste imellem og kr. at iværksætte stolemotion afhængigt af, om man skal betale lokalleje og instruktørløn eller ej. Det betyder, at udgiften med et hold på 15 deltagere vil være mellem 600 og kr. pr. person pr. år. Til sammenligning er omkostningerne ved almindelig ældreidræt for friske ældre vurderet til at ligge mellem 180 kr. og kr. pr. deltager om året. Forskellen skal blandt andet findes i holdstørrelsen, hvor der typisk er mellem 50 og 100 deltagere til ældreidræt mod kun 15 til idræt for mindre mobile. I forbindelse med ældreidræt for friske ældre er der foretaget samfundsøkonomiske beregninger, der viser en samlet besparelse alene på social- og sundhedsudgifterne på næsten kr. pr. deltager pr. år.

12 12 Der er grund til at formode, at mindre mobile ældre påfører samfundet væsentligt flere udgifter end friske ældre, hvorfor den øgede udgift ved iværksættelse skal ses i forhold til det. En motionsven kommer som regel én gang om ugen og laver lettere motion i deltagerens hjem. Målgruppen er hjemmeboende ældre, som ikke deltager i den etablerede ældreidræt, typisk fordi de fysisk er for svage eller ikke kan transportere sig. Motionsvennen medbringer rekvisitter som bolde, elastikker, skamler, fodruller og ærteposer til træningen. Iværksættelse af et projekt med motionsvenner koster erfaringsmæssigt mellem og kr. pr. deltager pr. år afhængigt af, om der skal regnes med løn til koordinator. Det, der gør motionsvenner så relativt dyrt i forhold til stolemotionshold, er, at hver enkelt motionsven skal uddannes til at kunne gå ud, hvorimod der kun skal uddannes to instruktører pr. hold, der dyrker stolemotion i foreningsregi. Men stadig er det kun iværksættelsen, der koster. Driften er stort set gratis, når der er tale om frivillige motionsvenner. indhold og på at få etableret den stab af kompetente undervisere, som kan sikre et kvalificeret kursusforløb. I perioden fra 1. januar 2002 til juli 2004 er der holdt 12 kurser i stolemotion med 225 kursister og 21 kurser for motionsvenner med 325 deltagere. Hvert kursusforløb varer fire dage. Størstedelen af de lokale instruktører og hjælpere på stolemotionsholdene er rekrutteret fra DAI's friske ældreidrætshold. Det er her, ressourcerne findes, og mange friske ældre nyder at give en hånd med og føle sig til nytte og gavn. Instruktøren er et meget vigtigt omdrejningspunkt, ikke mindst for det sociale aspekt på holdet. Mange års erfaring og mange tilbagemeldinger indikerer, at der er flere fordele forbundet med en ældre instruktør frem for en yngre: Ældre er ofte mere stabile, alene fordi de ikke flytter bopæl så hyppigt som yngre Ældre instruktører har ikke kun interesse i at instruere, men har også personligt stor glæde af at deltage i det sociale samvær Ældre er gode rollemodeller for ældre, som gør det nemmere for deltagerne at identificere sig med instruktøren, ligesom det er lettere for den ældre instruktør at leve sig ind i deltagernes fysiske, psykiske og sociale situation. Instruktøruddannelse Et meget centralt omdrejningspunkt i det aktuelle projekt har været at få udviklet kurser til uddannelse af frivillige instruktører og motionsvenner. Kurserne er af afgørende betydning for succesen. Der er derfor brugt mange ressourcer på at udvikle og evaluere på form og

13 13 En motionsven kommer som regel én gang om ugen og laver lettere motion i deltagerens hjem.

14 14 Projekterne har størst chance for at blive levedygtige, hvis de knyttes til en eksisterende ældreidrætsforening.

15 Organisation 15 Stolemotion Hvis projekter med stolemotion skal lykkes, har erfaringerne vist, at fire modeller for organisering er særligt velegnede. De fire modeller kan beskrives som en ren foreningsmodel en sparringsmodel en partnerskabsmodel en model, som kunne kaldes den kommunale forening. Modellererne tager alle udgangspunkt i en foreningsdannelse, fordi en forening har vist sig afgørende for at sikre driften. Den organiserede foreningsstruktur betyder, at flere føler medansvar for at videreføre aktiviteterne. Det er vigtigt f.eks. i tilfælde af instruktørskift. Desuden har det vist sig, at et projekt har størst chance for at blive levedygtigt og kunne blomstre, hvis det knyttes til en allerede eksisterende ældreidrætsforening. Blandt andet gør det overgangen fra den almindelige ældreidræt til idræt for mindre mobile langt mere glidende end ellers, hvor de ældre i værste fald holder helt op, når de ikke mere kan bevæge sig som tidligere. De fire modeller repræsenterer en gradvis øget kommunal involvering. Foreningsmodellen og sparringsmodellen er primært benyttet ved stolemotion i foreninger, mens partnerskabsmodellen og den kommunale forening især retter sig mod stolemotion på plejecentre. Foreningsmodellen Foreningsmodellen indebærer, at der eksisterer en forening med en demokratisk valgt bestyrelse, som arbejder ud fra et sæt godkendte vedtægter. Bestyrelsen består udelukkende af frivillige, og instruktørerne er typisk ældre. Fordelene ved denne model er, at der er taget 100% ejerskab til projektet i foreningen, og der er ingen modstridende interesser. Ulemperne er, at det kan være svært at opnå kommunal støtte såvel økonomisk som til rekruttering af deltagere i form af f.eks. omdeling af foldere via hjemmeplejen. Det gør projektet skrøbeligt og afhængigt af en stor personlig indsats fra ildsjæle og instruktører. Sparringsmodellen Sparringsmodellen, som også kan kaldes det uformelle samarbejde, indebærer også en forening med en demokratisk valgt bestyrelse og et sæt godkendte vedtægter. I bestyrelsen sidder udelukkende frivillige, men i en arbejdsgruppe eller et udvalg er inviteret en eller flere kommunale repræsentanter, der yder sparring træningsfagligt og rekrutteringsmæssigt, ligesom de evt. baner vejen for økonomisk støtte. Fordelene ved den model er, at chancerne for støtte og generel opbakning fra kommunen øges, samtidig med at bestyrelsen og foreningen stadig har 100% frihed og ansvar til at træffe beslutninger. Det sikrer ejerskab til projektet, og det minimerer risikoen for konfliktende interesser. Eneste ulempe synes at være, at kommunen nok bakker projektet op ideologisk, men ikke føler sig så forpligtet til at afsætte de nødvendige økonomiske midler. Partnerskabsmodellen Partnerskabsmodellen eller det formelle samarbejde indebærer også en bestyrelse og et sæt godkendte vedtægter, blot består bestyrelsen ikke kun af frivillige, men

16 16 inkluderer også et mindretal af offentligt ansatte. Den store gevinst ved den model er det fælles ejerskab til projektet, hvorved den økonomiske del synes sikret. Der vil formentlig også være den nødvendige opbakning fra personalet til f.eks. at hente og bringe deltagere, deltage som hjælpere på holdet mv. Eneste ulempe kan være, at der internt i bestyrelsen kan opstå modstridende interesser, ligesom kulturforskelle mellem frivillige og ansatte kan vanskeliggøre samarbejdet især i startfasen. Den kommunale forening Den kommunale forening er en model, hvor foreningen mest er en praktisk foranstaltning, der sikrer tilhørsforhold til idrættens verden. Bestyrelsen består overvejende eller udelukkende af kommunalt ansatte, og instruktørerne er lønnede. Træningen foregår på pleje- eller aktivitetscentre og kan være enten åben for deltagelse udefra eller forbeholdt en bestemt gruppe beboere eller deltagere. Fordelene ved denne model er, at det er nemt at sætte træningen i værk, og der arbejdes ofte meget målrettet og hurtigt, når først projektet er godkendt i det kommunale system. En fysioterapeut har desuden en faglig og pædagogisk uddannelse at trække på som instruktør, hvilket kan sikre en høj kvalitet i træningen. Det kan imidlertid også være en ulempe, at instruktøren er ansat og ikke frivillig. F.eks. er der større risiko for aflysning og for at motionen nedprioriteres til fordel for andre aktiviteter eller opgaver. Og der er en vis fare for, at foreningens aktiviteter smelter sammen med de øvrige kommunale tilbud med den konsekvens, at nogle af foreningsidrættens kvaliteter forsvinder. Motionsvenner Med hensyn til motionsvenner er problematikken omkring det organisatoriske ikke så entydig. Motionsvenner er nemlig et væsentligt mere komplekst projekt at iværksætte. Desuden har DAI ikke været så fokuseret på en foreningsforankring i udviklingen af disse projekter. Derfor har mange forskellige aktører været på banen, hvorved der er opstået næsten lige så mange modeller som projekter. Det har blandt andet medført, at det har været vanskeligt at få forankret projektet, ligesom det kan være vanskeligt at få nogen til at tage ejerskab til noget, der ikke indebærer en økonomisk gevinst, men derimod genererer ganske meget arbejde. Erfaringerne har derfor vist vigtigheden af at have en forankringsmodel på plads helt fra starten, fordi en gruppe løse motionsvenner alt for let opløses, når der ikke er et organisatorisk sikkerhedsnet. Her tyder det på, at partnerskabsmodellen er bedst, fordi der på den ene side kræves et tæt samarbejde med kommunen for at løfte projektet, mens det på den anden side ikke må blive så kommunalt, at de frivillige oplever manglende indflydelse. Hvis der ikke kan findes en eksisterende (idræts-)forening, der vil forankre projektet, skal der findes kræfter til at danne en ny. Det tager lang tid og kræver mange ressourcer. En stor hurdle i forhold til at forankre motionsvenner i

17 17 Partnerskabsmodellen giver fælles ejerskab med positive konsekvenser for økonomi og personaleopbakning.

18 18 foreningslivet er, at det er gratis, hvilket strider mod en af grundtankerne i foreningslivet, hvor medlemmer betaler kontingent. Det støder til gengæld ofte på modstand i det kommunale regi, fordi der her er tradition for, at aktivitetstilbud er gratis. To modeller Det ser således ud til, at der kan blive to forskellige organisationsmodeller for projekter med motionsvenner, som har det til fælles, at de bygger på et tæt samarbejde mellem frivillige og kommunalt ansatte. Den ene model er en foreningsforankret model, hvor det vil koste lidt at få en motionsven, mens den anden model er en kommunal forankret model, hvor det alene er kommunen, der står for organiseringen og for at fastholde de frivillige, og hvor tilbuddet er gratis for borgerne. Fordelene ved foreningsforankring er, at tilknytningen til DAI opretholdes, så DAI kan stå for videreuddannelse, opdatering og erfaringsudveksling blandt motionsvennerne. Desuden vil denne model betyde større indflydelse til de frivillige og dermed større ansvar og involvering. Modsat kan det være en ulempe, hvis kommunen ikke føler tilstrækkeligt medejerskab, fordi det kan forringe deltagerrekrutteringen og dermed ikke komme så mange borgere i målgruppen til gode, ligesom de faglige sparringsmuligheder og mulighederne for økonomisk tilskud svækkes. Fordelene ved en ren kommunal forankring er, at man undgår problematikken om, hvilket netværk projektet skal tilhøre, idet kommunen må opfattes som neutral i den sammenhæng. Desuden er et projekt med kommunal forankring næsten pr. definition sikret opbakning fra terapeuter, hvorved chancen øges for, at tilbuddet når ud til flest muligt. Ulempen er, at navlesnoren til idrætsverdenen let kappes, og projektet risikerer at udvikle sig til en gratis hjemmeservice eller hjemmepleje, hvor fokus er flyttet fra alsidig motion til pleje eller pasning. Hvis det sker, er projektet i stor risiko for at blive skåret væk ved den næste kommunale sparerunde. Desuden vil det kræve en lønnet koordinator med øgede udgifter til følge. To kulturer Et af de tilbagevendende emner i forbindelse med organiserings- og forankringsmulighederne er samarbejdet mellem det kommunale og det frivillige. Det er tydeligvis to forskellige verdener med hver sin kultur og hvert sit norm- og regelsæt. Derfor kræver det tid og tålmodighed at nå frem til en ny fælles kultur og forståelsesramme. Når der er opnået enighed, er der imidlertid mange fordele ved samarbejdet i forhold til målgruppen, der netop har behov for lidt af hvert fra de to verdener. En mulighed for at få indsigt i og opnå forståelse for hinandens forskellige kulturer, normer og traditioner er bl.a. skabt gennem Instruktør- og Koordinatoruddannelse i Ældretræning, som udbydes af Syddansk Universitet i Odense i samarbejde med Styrelsen for Social Service som en uddannelse, der søger at bygge bro mellem de to verdener. Et af de store problemer er ofte, at kommunens opdeling i forvaltninger ikke er gearet til samarbejdet. At f.eks. socialforvaltningen har ansvaret for de ældre, mens kulturforvaltningen varetager idrætten er ofte dræbende for motivationen hos frivillige ildsjæle, fordi de oplever at blive kastebold mellem disse to instanser.

19 Udgiver: DAI Dansk Arbejder Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Tekst: Dalum Kommunikation Fotos: Geir Haukursson og Helle S. Andersen (side 12-13) Design: Rumfang Produktion: Salogruppen A/S Oplag: Evalueringsrapporten, som har dannet baggrund for denne pjece, kan købes ved henvendelse til DAI. Den kan også downloades fra internettet på følgende link:

20 Dansk Arbejder Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Telefon

PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004).

PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004). Rollatortræf PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004). Aktivitet Beskrivelse Bemærkninger Mål med projektet Formål med projektet

Læs mere

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Hovedforening Tune den 4. februar 2015 Samarbejde med Tune skole: Samarbejdet, som etableres mellem Tune Idrætsforening og Tune Skole herunder Tune SFO har som mål:

Læs mere

Demensdagene 2013. Sjov Motion. - Motionscaféer for demente med pårørende.

Demensdagene 2013. Sjov Motion. - Motionscaféer for demente med pårørende. Demensdagene 2013 Sjov Motion - Motionscaféer for demente med pårørende. Et 3-årigt projekt i Slagelse Kommune. Projektperiode 1. oktober 2012 30. september 2015. Præsentation projektkonsulent Bente Nørgaard

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Evalueringsrapport Stolemotion og Motionsvenner 2001-2004

Evalueringsrapport Stolemotion og Motionsvenner 2001-2004 Evalueringsrapport Stolemotion og Motionsvenner 2001-2004 Rapporten er udarbejdet af Margit Vestergaard Larsen, DAI i samarbejde med Nina Beyer og Annegrete Juul Nielsen Projektet er finansieret af Socialministeriet

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Træningshjælpere Rådhuspassagen 3 I 6600 Vejen I tlf.: 7996 5000 E-mail: post@vejenkom.dk I sikkerpost@vejenkom.dk I www.vejenkom.

Træningshjælpere Rådhuspassagen 3 I 6600 Vejen I tlf.: 7996 5000 E-mail: post@vejenkom.dk I sikkerpost@vejenkom.dk I www.vejenkom. Træningshjælpere Hvad er en træningshjælper? Det er en person som på frivillig basis, i en afgrænset periode, hjælper en person med en træningsindsats. Træningsindsatsen varierer, men tager udgangspunkt

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Tilbud om motion og socialt samvær- Vinter og forår 2014

Tilbud om motion og socialt samvær- Vinter og forår 2014 Kontakt: Lokalcenter Kristiansminde Margrethekær 2 4000 Roskilde. Kontakt for tilmelding. Mitra ergoterapeut i Dagcenter Tlf.: 46 31 66 74 Vi mødes over en kop kaffe og taler om alt mellem himmel og jord.

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby.

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby. Forbundsledelsen 9. oktober 2014 Til regioner og foreninger DAI's 41. kongres 15. november 2014 i Brøndby Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag,

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Velkommen. www.aqua-academy.dk

Velkommen. www.aqua-academy.dk Velkommen Rikke Hjorth 15 års erfaring med at undervise aquafitness Raske og syge / varmt og koldt vand 2012 grundlagde AquAcademy Udanner Aquafitness instruktører og afholder inspirationskurser for instruktører

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Høringssvar fra Ergoterapeutforeningen v/regionsformand Mette Schrøder og Danske Fysioterapeuter v/ konstitueret regionsformand Kirsten Ægidius

Høringssvar fra Ergoterapeutforeningen v/regionsformand Mette Schrøder og Danske Fysioterapeuter v/ konstitueret regionsformand Kirsten Ægidius Høringssvar fra Ergoterapeutforeningen v/regionsformand Mette Schrøder og Danske Fysioterapeuter v/ konstitueret regionsformand Kirsten Ægidius Vi anerkender at Silkeborg Kommune er i en ekstraordinær

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Ældreidræt - hvorfor og hvordan?

Ældreidræt - hvorfor og hvordan? Ældreidræt - hvorfor og hvordan? Februar 2003 Indhold Ældreidræt hvorfor og hvordan? 4 Hensigter og lovgivning 6 Hvordan ser det typiske ældreidrætstilbud ud? 7 Hvad er effekten af ældreidræt? 8 Hvad koster

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Mål og Rammer. Aktivitetscentre og Aktivitetshuse i Herning Kommune

Mål og Rammer. Aktivitetscentre og Aktivitetshuse i Herning Kommune Mål og Rammer Aktivitetscentre og Aktivitetshuse i Herning Kommune Januar 2012 Godkendt i Social- og sundhedsudvalget den 17. december 2008 Revideret i Social- og sundhedsudvalget den 16. juni 2009 Administrativ

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere