Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. AMVAB Undervisningsministeriet

Transkript

1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB Undervisningsministeriet Aktivitetsbaseret måling virksomheders administrative byrder ved den erhvervsrettede regulering på Undervisningsministeriets område Februar 2006 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 3 2. Indledning 2.1 Baggrund for målingen Ressortområdet AMVAB-metoden Organisering målingen Læsevejledning 6 3. Undervisningsministeriets lovgivning Beskrivelse lovgivningen på ressortområdet Identificering lovgivning der skal indgå i målingen Beskrivelse de erhvervsrelevante regler på Undervisningsministeriets område Karakteristika de berørte virksomheder Metodiske udfordringer i forhold til Undervisningsministeriets lovgivning De administrative omkostninger på Undervisningsministeriets område De samlede administrative omkostninger De administrative omkostninger på virksomhedsniveau Omkostningstunge informationsforpligtelser og tilknyttede administrative aktiviteter Karakteristika for den normalt effektive virksomhed Udviklingen i ministeriets samlede administrative omkostninger 4.6 (nulpunktsmåling) Afgrænsning til anden lovgivning Irritationsbyrder, forslag til regelforenkling og bedste praksis Vurdering målingens resultater Vurdering resultaterne Opdatering målingen English Summary 17 Bilag A - AMVAB-metoden trin for trin 18 Bilag B - Nulpunktsmåling og oversigt over love og bekendtgørelser, der indgår i målingen 25 Bilag C - Afgrænsning til anden lovgivning 26 Bilag D - Interviewguide 27 Bilag E - Observationer fra interviews 29 Bilag F - Årlige administrative omkostninger 30 1

3 Tabel- og figuroversigt: Tabeller Tabel 3.1: Tabel 4.1: Tabel 4.2: Tabel 4.3: Tabel 4.4: Tabel 4.5: Tabel 4.6: Antal love mv., der indgår i basismålingen Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love inklusiv tilhørende bekendtgørelser Fordelingen administrative omkostninger mellem de forskellige regler indenfor lov om Arbejdsgivernes (LBK nr /02/2004) Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love inklusiv tilhørende bekendtgørelser virksomhedsniveau De tre mest omkostningsfulde informationsforpligtelser fordelt på oplysningskrav ved lov om Arbejdsgivernes (LBK nr /02/2004) Administrative omkostninger på samfundsniveau ved informationsforpligtelsen Indbetaling bidrag til Arbejdsgivernes (beregnet på baggrund indbetalte ATP-bidrag) fordelt på administrative aktiviteter Administrative omkostninger på samfundsniveau ved informationsforpligtelsen Anmodning om udbetaling lønrefusion på administrative aktiviteter Figurer Figur 3.1: Identificering retsakter til målingen 2

4 1. Resumé Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har, med assistance fra Rambøll Management A/S, opgjort erhvervslivets administrative omkostninger ved lovgivningen på Undervisningsministeriets område. Målingen er gennemført ved brug AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling Virksomhedens Administrative Byrder) i perioden fra maj 2005 til oktober Undervisningsministeriet har det samlede ansvar for erhvervsuddannelserne, de videregående uddannelser og folkeoplysningen samt for de private skoler på grundskoleog gymnasieniveau. På folkeskoleområdet og på gymnasie- og hf-området har ministeriet det overordnede ansvar, mens det direkte ansvar ligger i henholdsvis kommuner og amter. Endvidere varetager ministeriet administration Statens Uddannelsesstøtte (SU). Som en konsekvens ministeriets ansvarsområde er en væsentlig del den lovgivning, ministeriet administrerer, rettet mod (semi-)offentlige aktører og pålægger dermed ikke private erhvervsdrivende virksomheder administrative informationsforpligtelser. Idet udelukkende erhvervsrettet lovgivning indgår i AMVAB-målingen, udgår en stor del Undervisningsministeriets lovgivning på dette grundlag. Den resterende lovgivning er rettet mod virksomheder, der indbetaler til Arbejdsgivernes, virksomheder, der modtager lønrefusion, tilskud til praktikplads, mm. eller virksomheder, der driver private uddannelser. De samlede administrative omkostninger ved Undervisningsministeriets erhvervsrettede lovgivning udgør ca. 7,8 mio. kr. om året. Størstedelen disse administrative omkostninger stammer fra lov om Arbejdsgivernes, der hører under Institutionsstyrelsen. Kun en meget begrænset del de samlede administrative omkostninger stammer fra lov om Statens Uddannelsesstøtte under departementet. 3

5 2. Indledning 2.1 Baggrund for målingen Det er regeringens målsætning at reducere virksomhedernes administrative byrder med op til 25 pct. inden år Dette er senest blevet fremhævet i regeringsgrundlaget Nye mål fra 18. februar 2005, hvor det fremgår, at der skal gennemføres en kortlægning de administrative byrder. Herefter skal der foretages en systematisk gennemgang, hvor der er mulighed for at forenkle eller digitalisere eksisterende regler. Administrative byrder lægger en dæmper på virksomhedernes produktion og vækst. Regeringen vil derfor fortsætte indsatsen for at lette virksomhedernes byrder med op til 25 pct. i Det sker ved, at regeringen kortlægger de administrative pligter, som virksomhederne bliver pålagt gennem den samlede erhvervsregulering på alle ministerområder. Derefter vil det i alle ministerier med erhvervsrettet regulering systematisk blive vurderet, hvor der er mulighed for forenkling og digitalisering. Nye mål februar 2005, side 69 Nærværende rapport redegør for resultaterne fra den AMVAB-måling, der i perioden fra maj 2005 til oktober 2005 er gennemført de administrative omkostninger ved den erhvervsrettede lovgivning, der administreres Undervisningsministeriet. Rapporten gengiver de væsentligste resultater fra AMVAB-målingen. Hele datagrundlaget fra AMVAB-målingen er samlet i en database, som fremover kan bruges til at uddrage resultater til videre analyser. Både rapporten og databasen vil være tilgængelige via AMVAB-målingen kommer til at udgøre fundamentet for det videre arbejde med systematisk at gennemgå reglerne for at finde frem til, hvor der er mulighed for at gennemføre administrative lettelser. Hvordan dette arbejde kan gennemføres, er nærmere beskrevet på som desuden indeholder en række værktøjer, der kan bruges i forbindelse med det systematiske regelforenklingsarbejde. Betina Hagerup Vicedirektør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 4

6 2.2 Ressortområdet Undervisningsministeriet har det samlede ansvar for erhvervsuddannelserne, de videregående uddannelser og folkeoplysningen samt for de private skoler på grundskoleog gymnasieniveau. På folkeskoleområdet og på gymnasie- og hf-området har ministeriet det overordnede ansvar, mens det direkte ansvar ligger i henholdsvis kommuner og amter. Endvidere varetager ministeriet administrationen Statens Uddannelsesstøtte (SU). Organisering/ hovedansvarsområder Undervisningsministeriet er opdelt i følgende fire styrelser: Uddannelsesstyrelsen, Institutionsstyrelsen, SU-styrelsen og CIRIUS Uddannelsesstyrelsen har blandt andet ansvaret for uddannelsesplanlægning og - udvikling, herunder tilsyn med de danske uddannelser. Institutionsstyrelsen tager sig alle forvaltningsopgaver, lovgivningsopgaver og rådgivning ministeren i forhold til institutionernes drift og den samlede økonomiske styring. SU-styrelsen er ansvarlig for administration Statens Uddannelsesstøtte. CIRIUS har til formål at styrke internationaliseringen de danske uddannelser. CI- RIUS er nationalt kontor for EU's tre store uddannelsesprogrammer; Leonardo, Sokrates og Ungdom og for andre lignende ordninger, herunder uddannelsesprogrammer inden for Nordisk Ministerråd samt rent danske ordninger. CIRIUS er endvidere det centrale sted i Danmark, hvor alle med en udenlandsk uddannelse skal henvende sig for at få uddannelsen vurderet i forhold til danske uddannelser. Desuden er CIRIUS videns- og informationscenter vedrørende internationalisering for hele uddannelsesområdet. 2.3 AMVAB-metoden Undersøgelsen de administrative omkostninger ved Undervisningsministeriets lovgivning er gennemført ved hjælp AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling Virksomhedernes Administrative Byrder). Metoden indebærer, at de erhvervsrelevante regler gennemgås for at finde de steder, som beskriver virksomhedernes pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Hver disse informationsforpligtelser består en række oplysninger, som virksomhederne har pligt til at stille til rådighed disse betegnes oplysningskrav. For at kunne give de pågældende oplysninger skal virksomhederne gennemføre en række administrative aktiviteter (f.eks. indsamling informationer i virksomheden). Disse aktiviteter kræver både et internt ressourceforbrug i form medarbejdernes tidsforbrug og ofte også et eksternt ressourceforbrug i form udgifter til revisorer, eksterne eksperter og lignende. Samlet set er de administrative omkostninger ved en regel de omkostninger, som er forbundet med at skulle gennemføre de forskellige administrative aktiviteter. Den grundlæggende måleenhed i en AMVAB-analyse er begrebet den normalt effektive virksomhed. Herved forstås virksomheder inden for målgruppen, som håndterer deres administrative opgaver på almindelig vis. Det vil med andre ord sige, at virksomhederne hverken håndterer opgaverne værre eller bedre, end det med rimelighed kan forventes. Intentionen med AMVAB er således at identificere generelle sammenhænge, som kan føres direkte tilbage til politisk regulering. AMVAB-målingen omfatter derfor ikke virksomheder, der forskellige årsager enten er særdeles effektive eller ineffektive. 5

7 2.4 Organisering målingen AMVAB-målingen den erhvervsrettede lovgivning på Undervisningsministeriets område er gennemført konsulenter fra Rambøll Management i samarbejde med medarbejdere fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering og Undervisningsministeriet. Faktaboks om undersøgelsen Målingen er gennemført i perioden fra maj 2005 til oktober Basismålingen omfatter lovgivning, som er trådt i krt senest d. 30. juni Undervisningsministeriet administrerer i alt 60 love og 709 bekendtgørelser. Af disse pålægger 2 love og 5 bekendtgørelser private virksomheder administrative omkostninger. Disse regler indeholder 9 informationsforpligtelser og 16 oplysningskrav. Omkostningerne i målingen er opgjort i 2005-priser. Der er holdt 5 virksomhedsinterviews på denne måling svarende til 8 interviewtimer. I forbindelse med rekruttering virksomhederne er ca. 30 virksomheder blevet kontaktet. De totale administrative omkostninger ved Undervisningsministeriets erhvervsrettede lovgivning udgør ca. 7,8 mio. kr. 2.5 Læsevejledning Foruden nærværende indledning indeholder rapporten følgende: Kapitel 3 giver en generel beskrivelse lovgivningen på ministeriets område og de berørte virksomheder. Kapitel 4 præsenterer resultaterne målingen de administrative omkostninger, herunder udviklingen i ministeriets samlede administrative omkostninger siden 2001, karakteristika for den normalt effektive virksomhed og grænsning til anden lovgivning. I kapitel 5 vurderes de fremkomne resultater samt særlige forhold, der skal tages højde for i opdateringen målingen. Et engelsk resumé findes i kapitel 6, og bilag A-F indeholder en gennemgang de bagvedliggende metodiske overvejelser og beregninger, samt uddybende information fra interviewene. Rapporten indeholder hovedresultaterne fra målingen. Derudover er yderligere data tilgængelige i AMVAB-databasen hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse data kan eksempelvis anvendes i forbindelse med efterfølgende regelforenklingsarbejde. 6

8 3. Undervisningsministeriets lovgivning 3.1 Beskrivelse lovgivningen på ressortområdet Undervisningsministeriet administrerer i alt 60 love og 709 bekendtgørelser. Af disse pålægger 2 love og 5 bekendtgørelser private virksomheder administrative omkostninger. Som en konsekvens ministeriets ansvarsområde er en væsentlig del den lovgivning, ministeriet administrer, rettet mod offentlige aktører. Af tabel 3.1 fremgår fordelingen mellem erhvervsrelevante love og bekendtgørelser på ministeriets område. Derudover fremgår det, at disse retsakter tilsammen indeholder 9 informationsforpligtelser og 17 oplysningskrav. Tabel 3.1: Antal love mv., der indgår i basismålingen Antal love Antal bekendt gørelse etc. Antal informationsforpligtelser Antal oplysningskrav Institutionsstyrelsen Departementet I alt for Undervisningsministeriet Identificering lovgivning der skal indgå i målingen Ved en AMVAB-måling gennemføres en værdifastsættelse de administrative omkostninger, som private danske virksomheder er pålagt ved at skulle efterleve erhvervsrelevante danske love og bekendtgørelser m.m. Ved erhvervsrelevant forstås i denne sammenhæng, at reglen indeholder informationsforpligtelser eller oplysningskrav, som medfører administrative omkostninger for private virksomheder. Identificeringen relevante retsakter på Undervisningsministeriets område har fulgt den proces, som er skitseret i nedenstående figur: Figur 3.1: Identificering retsakter til målingen Er retsakten erhvervsrelevant? (Semi-)offentlige organisationer frasorteres Privatpersoner frasorteres Indeholder retsakten informationsforpligtelser? Udgør informationsforpligtelsen en byrde? Visse frivillige ordninger frasorteres Pligter med omkostningsbestemt refusion frasorteres Udmønter retsakten sig i en betydelig omkostning? Retsakter som medfører mindre end 100 timer på samfundsniveau om året for de berørte virksomheder frasorteres 7

9 I det følgende vil de enkelte faser i identificeringen relevante retsakter for denne måling blive beskrevet med eksempler på fravælgelse retsakter. Erhvervsrelevante retsakter En betydelig del de emneområder, som Undervisningsministeriet er ansvarlig for, er møntet på andre aktører end private erhvervsdrivende virksomheder. Således er eksempelvis lovgivningen om folkeskolen ikke relevant for private virksomheder ( lov om folkeskolen), mens Lov om adgang til udøvelse visse erhverv i Danmark kun er relevant for privatpersoner. Indhold informationsforpligtelser En del de retsakter, der er erhvervsrelevante, indeholder ikke informationsforpligtelser for virksomhederne. Virksomhederne er således ikke gennem lovgivningen forpligtede til at fremskfe og indsende informationer til det offentlige, eller formidle disse til tredjepart 1. Lov om dansk retskrivning udgør et eksempel herpå. Loven skal sikre, at alle skoler, hvor børn opfylder undervisningspligten, følger dansk retskrivning. Loven indeholder udelukkende bestemmelser, der pålægger virksomheder, som driver de pågældende skoler, en given adfærd, men pålægger ikke i denne forbindelse virksomhederne at udarbejde informationer. Loven er følgelig ikke omfattet denne måling. Retsakter med administrative omkostninger Ved vurderingen hvilke regler, der skal indgå i denne måling, skal der yderligere sondres mellem to typer regler. De obligatoriske regler, som virksomhederne skal følge, og de frivillige regler, som virksomhederne kan vælge at følge. Alle obligatoriske regler skal indgå i målingen. Derudover skal alle frivillige regler, der kan betragtes som en nødvendig betingelse for at eksistere på markedet, indgå i målingen 2. Reglerne omkring statens uddannelsesstøtte kan anvendes til illustration sondringen mellem frivillige og obligatoriske uddannelser: Udbydere private uddannelser kan ansøge om at få SU-godkendt deres uddannelse. Der er ingen pligt til at ansøge om dette, men uddannelserne vil ikke blive søgt, hvis ikke de er SU berettigede. Ansøgningen er derfor nødvendig for at kunne operere på markedet, hvorfor lovgivningen vedrørende private uddannelsers SU-godkendelser ( lov om statens uddannelsesstøtte) indgår i målingen. Marginale administrative omkostninger Nogle bestemmelser lever op til ovennævnte tre kriterier men er at regne for marginale, og dermed ikke omfattet målingen (den såkaldte 100-timers regel 3 ). Der er ikke ved gennemgangen lovgivningen under Undervisningsministeriet fundet eksempler på dette. Sammenfatning Sammenfattende kan det konstateres, at det er et begrænset antal retsakter under Undervisningsministeriet, der er omfattet AMVAB-målingen. 1 Ifølge AMVAB-manualen udgør en informationsforpligtelse den passus i en lov eller reguleringstekst, som pålægger en virksomhed at fremskfe eller udarbejde informationer og stille disse til rådighed, dvs. en pligt, som virksomheden ikke kan undslå sig uden at komme i et modsætningsforhold til loven. 2 Jf. AMVAB-manualen: En frivillig regel vurderes at være nødvendig at efterleve, når hovedparten de virksomheder, for hvem reglen er relevant, vælger at efterleve reglen, som f.eks. krav vedr. ansøgning om landbrugsstøtte. I AMVAB måles kun frivillige regler, som er nødvendige for at kunne operere på markedet. 3 Jf. AMVAB-manualen: Love eller bekendtgørelser som vurderes at medføre under 100 timers administrativt arbejde i alt for alle de berørte virksomheder indgår ikke i forbindelse med AM- VAB-målingen. 8

10 En væsentlig del Undervisningsministeriets lovgivning er rettet mod (semi)- offentlige aktører, hvilket ligger uden for AMVABs måleområde. Hovedparten den resterende del lovgivningen indeholder enten ingen informationsforpligtelser eller er frivillig for virksomhederne at efterleve. Det er derfor alene Lovgivningen vedrørende Arbejdsgivernes og lovgivningen vedrørende private uddannelsers SU-godkendelser, der indgår i målingen. 3.3 Beskrivelse de erhvervsrelevante regler på Undervisningsministeriets område Private uddannelser og SU-godkendelser Lovgivningen vedrørende private uddannelser og SU-godkendelser indgår i målingen. For de virksomheder, der udbyder uddannelser, betragtes det således som en nødvendig betingelse for at eksistere på markedet, at deres uddannelse er SU-godkendt. Den eneste bestemmelse, som medfører en informationsforpligtelse i denne forbindelse, er kravet om ansøgning om godkendelse uddannelsen. En optælling foretaget Undervisningsministeriet viser, at der p.t. er 23 private uddannelser, som er SU-godkendt. Undervisningsministeriet kan dels give slag på ansøgningen uden vurdering hos EVA dels efter udarbejdelse arbejdsmarkedsoversigt, og derudover kan der blive truffet beslutning om, at der skal indledes en endelig SUvurdering hos EVA. Siden den 1. januar 1998 har 23 private uddannelser fået slag uden SU-vurdering hos EVA og 17 private uddannelser har fået slag efter SUvurdering hos EVA. Den gældende lovgivning, som regulerer etableringen private uddannelser, er lov om statens uddannelsesstøtte (LBK nr /09/2003). Inden for rammerne denne lov er der dog kun én bekendtgørelse, der indeholder informationsforpligtelser: om statens uddannelsesstøtte (BEK nr /06/2003). Arbejdsgivernes Alle offentlige og private arbejdsgivere, der betaler til ATP, er omfattet reglerne om betaling til AER. En virksomhed bliver automatisk registreret hos AER, når der indbetales bidrag til ATP, og har ret til at modtage penge fra AER, hvis den har elever ansat. Virksomheder med én ansat indbetaler ikke til AER. Udover indbetaling beløbet til AER, udgør kontrol og tilsyn en informationsforpligtelse i forhold til indbetaling til AER. Når en elev skal i praktikophold i udlandet, eller der ønskes befordringstilskud fra AER, skal virksomheden ansøge/anmode om udbetalingen hos AER. Derudover er der en informationsforpligtelse i form kontrol og tilsyn i forbindelse med udbetalingen. Arbejdsgivernes er reguleret lov om Arbejdsgivernes (LBK nr /02/2004). Derudover indeholder følgende bekendtgørelser informationsforpligtelser i relation til elevrefusion: om Arbejdsgivernes s registrering uddannelsestaler (BEK nr /06/2003) om udbetaling lønrefusion m.v. fra Arbejdsgivernes (BEK nr /03/2004) om udbetaling tilskud til befordringsudgifter fra Arbejdsgivernes (BEK nr /01/2004) om udbetaling økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes (BEK nr /01/2002). 9

11 3.4 Karakteristika de berørte virksomheder Virksomhederne, der pålægges administrative omkostninger Undervisningsministeriet, kan inddeles i følgende grupper: Virksomheder, der ønsker at udbyde uddannelse. Virksomheder, der er omfattet reglerne om betaling til AER. Mens gruppen private virksomheder, der ønsker at udbyde uddannelser, er relativt lille, er mange virksomheder omfattet reglerne om betaling til Arbejdsgivernes E- levrefusion (AER). Således er alle virksomheder, der betaler til ATP, omfattet reglerne om betaling til AER. 3.5 Metodiske udfordringer i forhold til Undervisningsministeriets lovgivning Der har ikke vist sig specielle metodiske udfordringer i forbindelse med anvendelse AMVAB på Undervisningsministeriets lovgivning. Det er dog kommet til udtryk i virksomhedsinterviewene, at muligheden for at opnå tilskud i form eksempelvis omkostningsrefusion til befordring, ikke generelt opfattes som en administrativ omkostning. I forbindelse med virksomhedsinterviewene har interviewerne redegjort for de grundlæggende principper i AMVAB-metoden. Det har sikret, at respondenterne har været i stand til at fastsætte de samlede administrative omkostninger i overensstemmelse med AMVAB-målingens definition. Der er gennemført virksomhedsinterview på de informationsforpligtelser, der hører under AER. På grund det lille antal virksomheder, der udbyder privat uddannelse, og det faktum, at der blot er én informationsforpligtelse på området (selve ansøgningen om godkendelse), er det valgt at ekspertskønne tidsforbruget på dette område. Ekspertskønnet er baseret på en analyse indholdet oplysningskrav: Danmarks Evalueringsinstitut har udarbejdet retningslinjer for indholdet i ansøgningen, og disse har udgjort grundlaget for tidsestimatet til informationsforpligtelsen. 10

12 4. De administrative omkostninger på Undervisningsministeriets område 4.1 De samlede administrative omkostninger De samlede administrative omkostninger for Undervisningsministeriet udgør knap 7,8 mio. kr. om året, jf. tabel 4.1 nedenfor. Så godt som alle administrative omkostninger stammer fra lov om Arbejdsgivernes, der hører under Institutionsstyrelsen. Kun en lille del de administrative omkostninger er relateret til lov om statens uddannelsesstøtte under departementet. Tabel 4.1 nedenfor viser desuden, at alle administrative omkostninger på Undervisningsministeriets område er en konsekvens lovgivning, som har en ren dansk oprindelse, den såkaldte C regulering 4. Tabellen indeholder endvidere en opdeling omkostningerne i obligatoriske krav (reguleringskrav) og frivillige krav (hhv. tilskud og certifikater). lov om statens uddannelsesstøtte medfører udelukkende administrative omkostninger, som følge reguleringskrav, mens tre fjerdedele de administrative omkostninger ved lov om Arbejdsgivernes kan henføres til krav i forbindelse med udbetaling tilskud (bl.a. anmodning om udbetaling lønrefusion og befordringstilskud). Den sidste fjerdedel stammer fra reguleringskrav og kan blandt andet henføres til anmeldelse uddannelsestaler for at opnå bidragsfritagelse og indbetaling bidrag til Arbejdsgivernes. Tabel 4.1: Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love inkl. tilhørende bekendtgørelser Departementet lov om Arbejdsgivernes (LBK nr /02/2004) 5 lov om statens uddannelsesstøtte (LBK nr /09/2003) Undervisningsministeriet i alt Styrelse Reguleringskrav Institutionsstyrelsen Samfundsniveau (1.000 kr./år) Andel ministeriets saml. omkostninger (pct.) ABC-fordeling i procent A B C Reguleringstype Tilskud Certifikat 7.791,1 100 % 0 % 0 % 100 % 24 % 76 % 0 % 1,5 0 % 0 % 0 % 100 % 100 % 0 % 0 % 7.792,7 0 % 0 % 100 % 24 % 76 % 0 % Som det fremgik snit 3.3 er der fire bekendtgørelser under lov om Arbejdsgivernes, som indeholder informationsforpligtelser. Fordelingen de administrative omkostninger mellem de forskellige dele regelsættet fremgår tabel nedenfor. 4 Jf. AMVAB-manualen: C-regulering udgør oplysningskrav, som udelukkende følger nationalt formulerede regler 5 Alle private arbejdsgivere, der indbetaler til ATP, er omfattet reglerne om løbende indbetaling til AER. Dog indbetaler virksomheder med en ansat ikke AER-bidrag. Herudover skal det bemærkes, at en væsentlig del de administrative omkostninger, der kan henføres til loven, kan allokeres til de frivillige tilskudsordninger, som de indbetalingspligtige arbejdsgivere har mulighed for at søge (og som de benytter sig ), eksempelvis tilskud til befordringsudgifter og anmodning om lønrefusion. 11

13 Tabel 4.2: Fordelingen administrative omkostninger mellem de forskellige regler indenfor lov om Arbejdsgivernes (LBK nr /02/2004) Administrative omkostninger (1.000 kr./år) Andel reglens administrative omkostninger lov om Arbejdsgivernes % (LBK nr /02/2004) om Arbejdsgivernes s registrering uddannelsestaler (BEK nr % 20/06/2003) om udbetaling lønrefusion m.v. fra Arbejdsgivernes (BEK nr % 31/03/2004) om udbetaling tilskud til befordringsudgifter fra Arbejdsgivernes (BEK % nr /01/2004) om udbetaling økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes 12 0 % (BEK nr /01/2002). I alt % Alle administrative omkostninger ved lov om statens uddannelsesstøtte kan henføres til om statens uddannelsesstøtte. 4.2 De administrative omkostninger på virksomhedsniveau Tabel 4.3 nedenfor viser de administrative omkostninger på virksomhedsniveau som følge de to hovedlove. Som det fremgår, er de administrative omkostninger for den enkelte virksomhed begrænsede. Tabel 4.3: Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love inkl. tilhørende bekendtgørelser - virksomhedsniveau lov om Arbejdsgivernes (LBK nr /02/2004) lov om statens uddannelsesstøtte (LBK nr /09/2003) Styrelse Institutionsstyrelsen Departementet Informationsforpligtelse Indbetaling bidrag til Arbejdsgivernes (beregnet på baggrund indbetalte ATP-bidrag) Population Virksomhedsniveau (kr./år) ** 44 Anmodning om udbetaling lønrefusion * 77 Anmodning om udbetaling befordringstilskud * 103 Anmeldelse visse uddannelsestaler med henblik på at opnå bidragsfritagelse (AER) Ansøgning om udbetaling økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. Kontrol og tilsyn (udført AER) uddannelsestales bidragsfritagelse. Kontrol og tilsyn (udført AER) vedrørende udbetaling lønrefusion mv. 500* 51 75* * * 154 Kontrol og tilsyn ifm. ind/ udbetalinger bidrag til AER 235* 154 Ansøgning om godkendelse privat uddannelse 5*** 308 *Af de virksomheder der indbetaler til AER anmoder om lønrefusion. Af de virksomheder er der , der desuden anmoder om udbetaling befordringstilskud. En virksomhed der både indbetaler til AER, anmoder om lønrefusion og om udbetaling befordringstilskud har således samlede administrative omkostninger på 224 kr. Herudover kommer eventuelle administrative omkostninger, hvis virksomheden anmelder visse uddannelsestaler med henblik på at opnå bidragsfritagelse, ansøger om udbetaling økonomisk støtte til praktikophold i udlandet mv., eller hvis virksomheden bliver udtaget til kontrol. ** Antallet virksomheder, der indbetaler til AER, udgøres de virksomheder, der har mere end én ansat *** Antallet virksomheder, der årligt søger om godkendelse som privat uddannelse 12

14 4.3 Omkostningstunge informationsforpligtelser og tilknyttede administrative aktiviteter Tabel 4.4 nedenfor viser, at indbetaling bidrag til Arbejdsgivernes (beregnet på baggrund indbetalte ATP-bidrag), anmodning om udbetaling lønrefusion og anmodning om udbetaling befordrings-tilskud udgør de mest omkostningstunge informationsforpligtelser på Undervisningsministeriets område. Disse tre informationsforpligtelser repræsenterer alene 98 % de samlede omkostninger på området Tabel 4.4: De tre mest omkostningsfulde informationsforpligtelser fordelt på oplysningskrav ved lov om Arbejdsgivernes (LBK nr /02/2004) Informationsforpligtelse Oplysningskrav Samlede omkostninger på samfundsniveau (1.000 kr./år) Indbetaling bidrag til Arbejdsgivernes (beregnet på baggrund indbetalte ATP-bidrag) Anmodning om udbetaling lønrefusion Anmodning om udbetaling befordringstilskud Indbetaling på særlige indbetalingskort (med mindre andet tales) fra Arbejdsgivernes Udfyldelse og attestation blanket Udfyldelse og attestation blanket Andel samlede omkostninger for hovedloven (pct.) % % % Øvrige informationsforpligtelser % Lov i alt % Tabel 4.5 og Tabel 4.6 nedenfor viser de administrative aktiviteter, som virksomhederne udfører for at efterleve de to mest omkostningsfulde informationsforpligtelser. For informationsforpligtelsen Indbetaling bidrag til Arbejdsgivernes (beregnet på baggrund indbetalte ATP-bidrag) i Tabel 4.5 er det primært informationsindsamling, beregning og opstilling tal, der tager tid for virksomhederne. Dernæst er vurdering og kontrol de indsamlede informationer, selve indberetningen informationerne samt kopiering mv. tidskrævende aktiviteter i forbindelse med informationsforpligtelsen. Tabel 4.5: Administrative omkostninger på samfundsniveau ved informationsforpligtelsen Indbetaling bidrag til Arbejdsgivernes (beregnet på baggrund indbetalte ATP-bidrag) fordelt på administrative aktiviteter Sætte sig ind i informationsforpligtelsen Informationsindsamling Vurdering Beregning Opstilling tal Kontrol Korrektion Tekstbeskrivelse Indberette/indsende informationerne Afregning/indbetaling Interne møder Eksterne møder Kontrol fra offentlige myndigheder Korrektion ifm. kontrol Uddannelse mv. Kopiering, distribution, arkivering mv. Total Total, kr./år , , , , Andel i pct. 0% 20% 10% 20% 20% 10% 0% 0% 10% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 10% 100% For informationsforpligtelsen Anmodning om udbetaling lønrefusion i Tabel 4.6 er informationsindsamling den absolut mest tidskrævende aktivitet med hele 45 % den samlede tid, virksomhederne anvender i forbindelse med anmodning om udbetaling lønrefusion. Dernæst er vurdering de indsamlede informationer en tidskrævende aktivitet med 20 % den samlede interne tid i virksomhederne i relation til denne informationsforpligtelse. Kontrol, tekstbeskrivelse og kopiering mv. følger her- 13

15 efter med hver 10 % virksomhedernes interne, tid og endeligt anvender virksomhederne 5 % den samlede tid på at indsende informationerne til ATP. Tabel 4.6: Administrative omkostninger på samfundsniveau ved informationsforpligtelsen Anmodning om udbetaling lønrefusion på administrative aktiviteter Sætte sig ind i informationsforpligtelsen Informationsindsamling Vurdering Beregning Opstilling tal Kontrol Korrektion Tekstbeskrivelse Indberette/indsende informationerne Afregning/indbetaling Interne møder Eksterne møder Kontrol fra offentlige myndigheder Korrektion ifm. kontrol Uddannelse mv. Kopiering, distribution, arkivering mv. Total Total, kr./år 0 866, , ,5 96, , Andel i pct. 0% 45% 20% 0% 0% 10% 0% 10% 5% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 10% 100% 4.4 Karakteristika for den normalt effektive virksomhed Der er i virksomhedsinterviewene ikke identificeret nogen forskel i den måde, hvorpå virksomhederne håndterer informationsforpligtelserne i relation til Arbejdsgivernes. Alle de interviewede virksomheder udarbejder de påkrævede oplysninger manuelt. De har med andre ord ikke automatiseret udarbejdelsen oplysningerne, som det eksempelvis er tilfældet med selskabsselvangivelsen. Når virksomhederne anmoder om udbetalinger lønrefusion eller befordringstilskud anvender virksomhederne de gældende satser på ATP s hjemmeside, ud fra hvilke de estimerer det beløb, der kan søges om. Offentlige virksomheder har mulighed for at anvende beregningsskemaet på hjemmesiden ( når der skal indbetales til AER. For private virksomheder beregner AER bidraget på grundlag de indbetalte ATP-bidrag i forudgående 3-måneders perioder, der omsættes til antal fuldtidsansatte. De private arbejdsgivere modtager typisk 4 gange om året et opkrævningskort, hvor AER-bidraget er forudberegnet. De private virksomheders administrative omkostninger udgøres således at kontrollere beløb forud for indbetaling samt håndtering selve indbetalingen. Selve indbetalingen foregår via netbank på særlige betalingskort, som AER sender til arbejdsgiveren. ATP har etableret en elektronisk understøttet metode til indbetaling til blandt andet AER ( men ingen de interviewede virksomheder anvendte denne løsning. Virksomhederne er i forbindelse med interviewene blevet spurgt til, om de selv gør brug nogle de oplysninger, som de udarbejder for at for at kunne opfylde informationsforpligtelserne ved Arbejdsgivernes. Det har ikke vist sig at være tilfældet og ingen de identificerede informationsforpligtelser eller administrative aktiviteter ville derfor blive udført i virksomhederne som følge interne behov, hvis lovgivningen ikke fandtes. 4.5 Udviklingen i ministeriets samlede administrative omkostninger (nulpunktsmåling) Der er ikke sket ændringer i de administrative omkostninger ved Undervisningsministeriets lovgivning i perioden fra november 2001 og frem til 30. juni Afgrænsning til anden lovgivning Som et led i målingen er det blevet undersøgt, om de administrative omkostninger ved en informationsforpligtelse eller et oplysningskrav skal tilskrives én eller flere regler. Det har imidlertid ikke vist sig at være aktuelt og der er derfor ikke fortaget grænsning til anden lovgivning. Hverken internt i forhold til anden lovgivning på Un- 14

16 dervisningsministeriets område eller eksternt i forhold til lovgivning, der administreres øvrige ministerier. 4.7 Irritationsbyrder, forslag til regelforenkling og bedste praksis I forbindelse med interviewene er virksomhederne blevet spurgt til, om der er områder ved reguleringen, som de finder særligt irriterende at skulle håndtere, om de har forslag til, hvordan reglerne kan forenkles, eller om de har en særlig god måde at håndtere de administrative opgaver på, såkaldt bedste praksis. Der er i virksomhedsinterviewene ikke fremkommet eksempler på irritationsbyrder. En enkelt virksomhed har foreslået en regelforenkling i forhold til Arbejdsgivernes. Denne virksomhed vurderer, at den samlede administration AER kunne nedbringes, hvis man gik tilbage til den gamle ordning om lærlingetilskud. Det udbetalte beløb kom dengang ikke kun til udbetaling i forbindelse med skoleperioder, men i hele lærlingeperioden. Virksomheden skulle - ifølge den interviewede virksomhed - dengang ikke underskrive en bekræftelse på hvert skoleophold men kunne nøjes med at underskrive én gang pr. lærling. Der er i virksomhedsinterviewene ikke identificeret forskelle mellem virksomhedernes håndtering informationsforpligtelser. 15

17 5. Vurdering målingens resultater 5.1 Vurdering resultaterne På grund den store population virksomheder, der skal efterleve informationsforpligtelserne for Arbejdsgivernes, har det standardiserede tidsforbrug i relation til denne informationsforpligtelse relativ stor indvirkning på de samlede administrative omkostninger på Undervisningsministeriets område. Hvis tidsforbruget til informationsforpligtelsen Indbetaling bidrag til Arbejdsgivernes (beregnet på baggrund indbetalte ATP-bidrag) ændres med 10 %, vil de administrative omkostninger til denne informationsforpligtelse ændre sig med næsten kr. Dette svarer til en ændring i de administrative omkostninger for hele Undervisningsministeriets område på ca. 5 %. Hvis tidsforbruget til informationsforpligtelsen Anmodning om udbetaling lønrefusion ændres med 10 %, vil de administrative omkostninger til denne informationsforpligtelse ændre sig med omtrent kr. Dette svarer til en ændring i de administrative omkostninger for hele Undervisningsministeriets område på ca. 2,5 %. 5.2 Opdatering målingen For at kunne følge med i udviklingen de administrative omkostninger indenfor de enkelte ministerområder vil der årligt blive foretaget en opdatering de enkelte ministeriers basismålinger. Denne opdatering vil bestå i at opdatere basismålingen med de administrative konsekvenser nye regler og øvrige initiativer med konsekvenser for virksomhedernes administrative omkostninger. Opdateringen vil ikke omfatte en opdatering populationer, timepriser, tidsforbrug mv., som alene kan tilskrives virksomhedsrelaterede forhold, eksempelvis fordi der kommer flere virksomheder til, eller fordi virksomhederne rationaliserer håndteringen deres administrative opgaver. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har således valgt at fastfryse de forskellige omkostningsparametre på det niveau, som var gældende for det år, hvor basismålingen blev gennemført. Det primære formål med målingerne er at kunne identificere, hvor det er muligt at gennemføre regelforenkling, og følge op på ministeriernes indsats i forhold til regelforenkling. Dette arbejde vil blive vanskeliggjort, at de administrative omkostninger inden for et ministerium faldt i et år og steg i det følgende år alene som følge justeringer i populationerne, timelønningerne eller lign. Det er konsulenternes vurdering, at opdateringen målingen på Undervisningsministeriets område kan gennemføres uden nævneværdige problemer. Det er i den forbindelse værd at være opmærksom på, at eventuelle digitaliseringstiltag i forhold til anmodning om udbetaling og indbetaling til AER, formentlig vil påvirke tidsforbruget ved opfyldelsen de pågældende informationsforpligtelser. 16

18 6. English Summary In 2002 the Danish Government outlined a new strategy for providing support to the private sector in Denmark named The Danish Growth strategy. The main aim of the strategy is to achieve as much as a 25% reduction in the administrative burdens that Danish enterprises face by the year The Division for Better Business Regulation an agency under The Danish Commerce and Companies Agency has, with assistance from Rambøll Management Ltd, completed an analysis of the administrative burdens on enterprises, stemming from legislation, administrated by The Danish Ministry of Education. The Standard Cost Model is the method which has been used in this study. The study was conducted in the period May October The Ministry of Education The Ministry of Education consists of the department, which is in charge of the ministry s legislation and general policy making, and three national authorities: the National Education Authority, the National Authority for Institutional Affairs and the State Education Grant and Loan Scheme Authority. The National Education Authority is responsible for all administrative tasks and policy preparations in relation to the programs (educational content). The National Authority for Institutional Affairs is responsible for all administrative tasks and policy preparations in relation to the operation of the institutions (financing of education). The State Education Grant and Loan Scheme Authority are responsible for the administrative tasks in relation to the allocation of student support. Legislation administrated by The Ministry of Education The Standard Cost measurement of the administrative burdens related to The Danish Ministry of Education has been based on an initial screening of 60 acts and 709 executive orders. The majority of this legislation regulates the ministry s internal administration and other public authorities. Only 2 laws and 5 executive orders contain information obligations for businesses. A total of 9 information obligations and 17 data requirements are found within these rules. Level of administrative costs The level of administrative costs within the ministry is app. 7.8 million DKK. The area of reimbursement of trainee s wages constitutes the bulk of the administrative costs, while the level of administrative costs of State Education Grant and Loan Scheme is diminutive. 17

19 Bilag A: AMVAB-metoden trin for trin Fase 1: Foranalyse Ifølge manualen for gennemførelsen AMVAB-målingerne er formålet med foranalysen at identificere de erhvervsrettede informationsforpligtelser og der følgende oplysningskrav i den relevante lovgivning. Derefter skal de administrative aktiviteter, som virksomhederne skal udføre for at kunne levere de krævede oplysninger, identificeres. Herefter identificeres de relevante omkostningsparametre. Endelig identificeres de virksomhedssegmenter, som er omfattet reguleringen. Denne proces er opdelt i 9 trin. Der er dog tale om en sammenhængende proces, hvor overvejelser og valg i de forskellige trin har gensidig relevans. Det følgende indeholder en redegørelse for de overvejelser og beslutninger der er truffet i forbindelse med trin 1 til 8. Trin 1: Nedbrydning lovgivning i informationsforpligtelser og oplysningskrav Målingen er indledt med en identifikation love og bekendtgørelser på Undervisningsministeriets område, herunder en kategorisering i hhv. erhvervsrelevant og ikkeerhvervsrelevant, erhvervsrelevant men marginale, erhvervsrelevante love og bekendtgørelser med informationsforpligtelser, samt erhvervsrelevant lovgivning, der ikke indeholder informationsforpligtelser. På denne baggrund er det dels muligt at identificere de love og bekendtgørelser der skal indgå i målingen, dels er det muligt at opgøre, hvilken målemetode der skal anvendes på de enkelte love og bekendtgørelser (virksomhedsinterview eller ekspertskøn) Nedbrydningen foregår med udgangspunkt i selve lovteksten, bemærkninger til denne, relevante cirkulærer samt eventuelle vejledninger, som knytter sig til det regulerede område. A. Screening love og bekendtgørelser Screeningen love og bekendtgørelser på Undervisningsministeriets område er registreret i RAMVAB. Registreringen omfatter såvel love, der er gældende i dag, samt historiske love og bekendtgørelser, der var gældende pr. november Love og bekendtgørelser er kategoriseret i forhold til følgende: Relevans, dvs. er loven gældende for private virksomheder. Marginal, dvs. hvor mange virksomheder er omfattet loven. Informationsforpligtelse, dvs. indeholder loven informationsforpligtelser og/eller oplysningskrav. De enkelte dele denne proces for Undervisningsministeriet er beskrevet i snit 3.2. B. Registrering informationsforpligtelser og oplysningskrav På baggrund kategoriseringen love og bekendtgørelser er der gennemført en overordnet kortlægning informationsforpligtelser og oplysningskrav. Den overordnede kortlægning er foretaget jurastuderende hos Rambøll Management og efterfølgende kvalitetssikret og registreret i RAMVAB konsulenter fra Rambøll Management. RAMVAB har understøttet alle processer i registreringen informationsforpligtelser og oplysningskrav. Såvel kortlægningen lovgivningen som nedbrydningen i informationsforpligtelser og oplysningskrav er valideret de ansvarlige embedsmænd i Undervisningsministeriet. Denne validering er ikke sket i RAMVAB men i andre formater (excel og word). 18

20 Registreringen informationsforpligtelser og oplysningskrav er foregået efter følgende fremgangsmåde: Identifikation og registrering informationsforpligtelser og oplysningskrav Informationsforpligtelser er identificeret med udgangspunkt i de enkelte erhvervsrelevante love og bekendtgørelser. I forbindelse med registreringen de enkelte informationsforpligtelser er der i RAMVAB påført følgende oplysninger: Navn: Navnet på den enkelte informationsforpligtelse og det enkelte oplysningskrav skal beskrive pligten/kravet og er valgt ud fra en liste over standardpligter/- krav, kombineret med et beskrivende navn relateret til den tilknyttede lov. Beskrivelse: De enkelte informationsforpligtelser og oplysningskrav beskrives ud fra lovteksten Note: Beskrivelse pligten/kravet i almindeligt sprog. Oplysningen er ikke påført, hvis pligten er selvforklarende Paragrhenvisning: Henvisningen hentes fra kortlægningen Link til evt. blanket: Link til eventuel blanket er indsat, hvis den findes elektronisk Digital rapportering: Denne oplysning er påført, hvis det fremgår vejledningen, styrelsernes hjemmesider eller andre kilder, at der eksisterer mulighed for digital indberetning. Ellers påføres oplysningen ministeriet Obligatorisk/Frivillig: Der er påført oplysninger om, hvorvidt der er tale om en frivillig eller obligatorisk pligt/krav, samt hvilken kategori pligten/kravet falder ind under. Definitionen fremgår manualen for gennemførelse AMVAB-målinger. Omkostningstype: Det er anført, hvorvidt om der er tale om en engangsomkostning eller en løbende omkostning ud fra et virksomhedsperspektiv. Hyppighed pr. år: Angiver, hvor mange gange virksomhederne årligt skal opfylde pligten. Oplysningen fremgår lovteksten eller vejledningen, der findes på de involverede styrelsers hjemmesider. Population: Oplysningen påføres styrelserne, hvis muligt. Skønnet omkostning: En vurdering omkostningen forbundet med den pågældende pligt. Oplysningen fastsættes konsulenterne. Ekspertskøn: Det angives, hvorvidt der skal foretages ekspertskøn den pågældende pligt, dvs. uden virksomhedsinterview Målinger: Der er på de enkelte informationsforpligtelser påført oplysninger om, hvorvidt der er tale om gældende eller historisk lovgivning. Bilag B indeholder en samlet liste over de love og bekendtgørelser, der indgår i målingen for Undervisningsministeriet. Bilaget indeholder desuden oplysninger om hvilke informationsforpligtelser og oplysningskrav, der hører til de enkelte love og bekendtgørelser. Trin 2: Afgrænsning i forhold til beslægtet regulering Som nævnt i manualen skal det klares, hvorvidt de administrative omkostninger ved en informationsforpligtelse eller et oplysningskrav skal tilskrives én eller flere regler. I forbindelse med kortlægningen og registreringen informationsforpligtelser og oplysningskrav påføres derfor oplysninger om, hvilken andel den enkelte informationsforpligtelse eller det enkelte oplysningskrav, der skal henføres til anden lovgivning. Ligeledes beskrives og begrundes den valgte grænsning og fordeling. 19

21 Trin 3: Marginale informationsforpligtelser I udgangspunktet skal omkostningerne ved alle informationsforpligtelser værdifastsættes i målingen. Det er dog ikke alle informationsforpligtelser, som nødvendigvis skal værdifastsættes ved hjælp virksomhedsinterviews. Det er vanskeligt at komme med entydige kriterier for, hvornår en informationsforpligtelse kan vurderes ved hjælp enten et ekspertskøn eller på baggrund eksisterende data. I forbindelse med kortlægningen og registreringen informationsforpligtelser er det undersøgt, hvorvidt den enkelte informationsforpligtelse forventes at være marginal i form at meget få virksomheder er omfattede og/eller at omkostningerne for de omfattede virksomheder kan forventes at være små. Sådanne marginale informationsforpligtelser er markeret med en oplysning om at omkostningerne bør værdifastsættes med andre metoder end virksomhedsinterview dvs. ved hjælp ekspertskøn. Med baggrund i den gennemførte kortlægning er det vurderet, at der skal gennemføres fem virksomhedsinterview på Undervisningsministeriets måling. Trin 4: Opdeling oplysningskrav i forskellige typer regulering AMVAB-manualen angiver, at alle obligatoriske love og bekendtgørelse skal værdifastsættes, mens der skal sondres ved frivillige regler: Hvis en frivillig regel efterleves hovedparten de virksomheder, for hvem reglen er aktuel, anses efterlevelsen reglen som nødvendig for, at virksomheden kan operere på markedet. Denne type frivillige regler måles og opdeles i en række underkategorier, alt efter om der er tale om tilskud eller certifikater/patenter. I forbindelse med kortlægningen og registreringen informationsforpligtelser og oplysningskrav er der påført oplysninger om, hvorvidt det enkelte oplysningskrav er obligatorisk eller frivilligt for virksomhederne. Trin 5: Virksomhedssegmenter og virksomheder pr. segment Målingen er planlagt således, at der arbejdes med følgende tre segmenter: Virksomheder der indbetaler til Arbejdsgivernes Virksomheder der modtager lønrefusion, tilskud til praktikplads, mm. (AER) Virksomheder, der udbyder private uddannelser Trin 6: Omkostningsparametre Opgaven i trin 6 består i at identificere relevante omkostningsparametre i relation til virksomhedernes arbejde med at opfylde de enkelte oplysningskrav. Det gælder såvel omkostninger internt i virksomheden som omkostninger forbundet med opgaver udført eksterne rådgivere mv. Der anvendes følgende omkostningsparametre: Interne omkostninger: Antal minutter anvendt på administrativ aktivitet Gennemsnitlig timeløn til forskellige personalegrupper, der udfører de administrative aktiviteter Overhead på timelønnen Eksterne omkostninger: Antal minutter anvendt på administrativ aktivitet Gennemsnitlig timeløn til de forskellige personalegrupper, der udfører de administrative aktiviteter 20

22 Eventuelle anskfelser: Udgift i kr. til nødvendige anskfelser for at efterleve specifikke informationsforpligtelser og/eller oplysningskrav Vedrørende interne omkostninger oplister AMVAB-manualen i alt 34 personalegrupper med tilhørende timelønninger. Dette er dækkende for alle typer informationsforpligtelser, der er identificeret i denne måling. Standarden på 25 % overhead er ligeledes anvendt i denne måling. Vedrørende eksterne omkostninger vil virksomhederne i nogle tilfælde have valgt at outsource de administrative aktiviteter. Der er ikke fundet eksempler på outsourcing aktiviteter i målingen på Undervisningsministeriet. Eventuelle anskfelser er i AMVAB-manualen defineret som anskfelser, der er nødvendige for at kunne leve op til en informationsforpligtelse eller et oplysningskrav, og som alene anvendes til dette formål fx udgifterne til indsendelse et årsregnskab, indkøb og installation målere mv. Der er ikke fundet eksempler på anskfelser i målingen på Undervisningsministeriet. I det omfang det er muligt, indsamles oplysninger om eventuelle anskfelser gennem virksomhedsinterviewene. I de fleste tilfælde vil det dog være muligt at anvende standardiserede omkostninger for disse anskfelser fx i forhold til portoomkostninger. Derudover indgår en række indirekte produktionsomkostninger som relevante maskiner, computer udstyr etc. i overheaden og opfattes derfor ikke som anskfelser. Trin 7: Baggrundsoplysninger: hyppighed og frekvens I forbindelse med kortlægningen informationsforpligtelser og oplysningskrav indsamles en række baggrundsoplysninger om dels hvor mange gange virksomhederne årligt skal opfylde de enkelte krav (hyppighed) og dels oplysninger om hvor stor en del virksomhederne i en population, der skal opfylde et oplysningskrav (frekvens). Oplysninger om hyppigheder indsamles i forbindelse med kortlægningen og registreringen informationsforpligtelser og oplysningskrav. I de tilfælde, hvor hyppigheden ikke fremgår umiddelbart er oplysningerne påført Undervisningsministeriet. Det samme gælder oplysningerne om frekvenser. Trin 8: Interviewguide Bilag D indeholder et eksempel på en interviewguide, mens selve processen omkring interviewene er beskrevet i trin 10 nedenfor. Fase 2: Måling tidsforbrug og omkostninger i virksomheder Trin 9. Udvælgelse typiske virksomheder til interview Fastsættelse virksomhedernes omkostninger forbundet med efterlevelse informationsforpligtelserne i lovgivningen sker i AMVAB på baggrund data indsamlet gennem dybdegående interview med udvalgte virksomheder. I udvælgelsen skal det sikres, at de vigtigste informationsforpligtelser i lovgivningen dækkes interview. Samtidig skal det sikres, at de virksomheder, der deltager i målingen, er dækkende for den normalt effektive virksomheds håndtering de pågældende informationsforpligtelser. I målingen på Undervisningsministeriets område er der foretaget en segmentering i forhold til regelområder, lovgivningens krav og virksomhedernes håndtering informationsforpligtelserne. I de følgende snit præsenteres populationer og rekruttering i forhold til disse tre parametre i segmentering. Det tredje og sidste snit indeholder en samlet oversigt over rekrutteringen. 21