Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag om 100.000 kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud"

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Jannik Andersen Jan V. Hansen Jonas Zielke Schaarup Amaliegade København K Telefon www. forsikringogpension.dk

2

3 Indhold Resumé 3 1. Baggrund og konklusion 5 2. Hvem indbetaler mere end kr. årligt på en pensionsordning? 6 3. Næsten ingen personer med høje pensionsindbetalinger udvandrer til lande med lav skat 9 4. Personer med høje pensionsindbetalinger betaler typisk også topskat som pensionister Kan det betale sig at lånefinansiere pensionsopsparingen? Utilsigtede virkninger af kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger 21 Bilag 23

4 Side 2

5 Resumé Et kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger indgår i flere partiers forslag til skattereform. Det hævdes, at store fradrag især giver vellønnede fordele, fordi skatten på pensionsudbetalingen er mindre end fradragsværdien ved indbetaling - ultimativt opnået ved, at pensionisterne udvandrer til lande med lav skat på pensioner. I denne analyserapport vises, at ingen af argumenterne er overbevisende. Store pensionsindbetalinger ses typisk hos midaldrende personer med en lang videregående uddannelse og pæne indkomster eller selvstændige med svingende indkomster. For disse grupper er store pensionsindbetalinger velbegrundet alene af hensyn til at sikre et fornuftigt forsørgelsesgrundlag som pensionist. Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Side 3

6 Side 4

7 1. Baggrund og konklusion I november 2006 fremsatte de tre partier S, RV og SF beslutningsforslag om loft over fradragsmulighederne for indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetaling. 1 Forslaget var blandt andet motiveret af en stigning i antallet af personer med indbetalinger på mere end kr., jf. tabel 1. Således var der knap 50 pct. flere personer, som indbetalte mere end kr. i 2005 end i Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Tabel 1 Flere personer med indbetalinger over grænse Antal personer Anm.: Grænsen på kr. er tilbageskrevet i overensstemmelse med satsreguleringen fra skattelovgivningen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. I beslutningsforslaget blev dette udlagt som, at flere personer kunne opnå gevinster ved høje pensionsindbetalinger. Ifølge beslutningsforslaget kan der spekuleres i skattefordele ved 1. på pensionstidspunktet at udvandre til lande med lav beskatning af pensionsudbetalinger, især Frankrig og Spanien; 2. at udnytte, at skatten som pensionist i Danmark kan være lavere end fradragsværdien af pensionsindbetalingen, dvs. topskat som erhvervsaktiv og mellemskat eller bundskat som pensionist; 3. at afkastet af pensionsindeståender beskattes lavere end positiv kapitalindkomst; 4. at lånefinansiere pensionsopsparing, fordi skatteværdien af rentefradraget er højere end beskatningen af pensionsafkastet (-skat). Som støtte for synspunkterne henvises til et notat af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 3 DJØF - fagforening for jurister og økonomer - er i efteråret 2007 kommet med et skatteudspil, hvor topskattelettelser bl.a. finansieres af en kr. grænse for fradrag for pensionsindbetalinger. Som argument for grænsen henvises også til AE-rådets analyser. 1 Disse indbetalinger dækker over bidrag til livrenter og ratepensioner i privattegnede pensionsordninger samt arbejdsmarkedspensioner. Dertil kommer indbetalinger til ATP og, i de relevante år, SP. Der findes registeroplysninger om disse indbetalinger for perioden Loftet over fradrag for indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger er gjort gældende i 2007 og er tilbageskrevet med satsreguleringen fra skattelovgivningen. 3 "Stor stigning i antallet af personer med store pensionsindbetalinger" af Jonas S. Juul dateret d. 10. september Side 5

8 I denne rapport påvises, at a) næsten ingen af de personer, der indbetaler mere end kr. på en pensionsordning, efterfølgende udvandrer til lande med lav beskatning af pensionsudbetalinger; b) en stor del af de personer, der indbetaler mere end kr. på en pensionsordning, med stor sandsynlighed også betaler topskat som pensionister, dvs. fradragsværdien ved indbetaling svarer - ved givne skattesatser - til den efterfølgende beskatning ved udbetaling; c) det er et bevidst politisk valg, at pensionsopsparingen skal fremmes ved at afkastet heraf beskattes lavere end afkastet af anden opsparing; d) ændringer i den skattemæssige behandling af pensionsopsparing ikke kan finansiere skattelettelser på arbejdsindkomst, da der typisk er tale om fremrykning af en udskudt skat; e) der er ingen sikker gevinst ved at lånefinansiere pensionsopsparing, da låneomkostningerne er for høje i forhold til et sikkert afkast; f) hvis man er villig til at løbe en betydelig investeringsrisiko, kan der være en usikker gevinst ved at lånefinansiere pensionsopsparing; g) hvis et kr. loft indføres, vil det have utilsigtede virkninger, fordi udbredelsen af tilsagnspensioner i forbindelse med et ansættelsesforhold må forventes at vokse for vellønnede. En række lande har store problemer med den type pensionsordninger, da lønmodtagernes retsstilling kan være uklar ved virksomhedslukninger og fusioner, mobiliteten på arbejdsmarkedet reduceres, og virksomhederne bærer hele risikoen knyttet til usikkerhed om levealder og slutløn; h) et evt kr. loft også bør omfatte tilsagnspensioner. Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Det dokumenteres endvidere, at personer med store pensionsindbetalinger typisk er midaldrende personer med en videregående uddannelse og pæne indkomster eller selvstændige med svingende indkomster. For disse grupper er store pensionsindbetalinger velbegrundet alene af hensyn til at sikre et fornuftigt forsørgelsesgrundlag som pensionist. 2. Hvem indbetaler mere end kr. årligt på en pensionsordning? Godt 3 pct. af personerne i aldersgruppen år har indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger, som overstiger grænsen i Medianen til pensionsindbetalingsprocenten er 25 for den samme persongruppe, jf. tabel 2. Medianen angiver i denne sammenhæng den midterste pensionsindbetalingsprocent i populationen. Side 6

9 Personer med videregående uddannelser, selvstændige og ældre er overrepræsenteret blandt de årige med indbetalinger større end kr. Tabel 2 Personer med positive indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetaling som andel af personer i de respektive grupper med indbetalinger over grænsen i 2005 Andel med indbetalinger over grænse Pensionsindbetalingsprocent Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Pct. af gruppen ---- Median ---- I alt 3,1 25 Grundskole 0,9 29 Gymnasiale uddannelser 2,0 24 Faglært 2,4 28 KVU 3,4 26 MVU 4,4 25 LVU 16,4 22 Selvstændige 8,8 25 Lønmodtagere 3, årige 1, årige 3, årige 5, årige 6, årige 6,3 32 Anm.: Grænsen på kr. i 2007 er tilbageskrevet til 2005 i overensstemmelse med satsreguleringen fra skattelovgivningen. Grænsen i 2005 er kr. Ved at rangordne populationen efter pensionsindbetalingsprocenten kan medianen findes som den indbetalingsprocent, der deler populationen i to lige store dele. Populationen dækker i denne sammenhæng over personer i aldersgruppen årige med indbetalinger over grænsen i KVU, MVU og LVU angiver henholdsvis korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Specielt selvstændige og personer med en lang videregående uddannelse er overrepræsenteret blandt personer med de høje indbetalinger: Henholdsvis 8,8 pct. og 16,4 pct. af disse to grupper har indbetalinger over grænsen mod 3,1 pct. af alle årige med positive indbetalinger. Dette kan blandt andet forklares med en højere indkomst, idet andelen opsparet ud af indkomsten for medianpersonen i disse to grupper ikke er større end andelen for alle i den betragtede aldersgruppe. Der er endvidere en tendens til, at de ældre er overrepræsenteret, og at disse personer også har relativt høje indbetalingsprocenter på op til 32 pct. Overrepræsentationen kan forklares med, at bruttoindkomsten i det typiske livsforløb når det højeste niveau i aldrene op mod tilbagetrækning. Dette tidspunkt kan være sammenfaldende med, at studielån og huslån er ved at være nedbragt, hvorfor der også af den grund er større råderum i privatøkonomien. Endvidere er personer i disse aldersgrupper tættere på pensionsalderen, hvorfor der kan være større bevidsthed om betydningen af pensionsopsparing for levestandarden som tilbagetrukket. En høj indkomst op mod pensionsalderen kræver også en høj indbetalingsprocent for at opnå en høj dækningsgrad som pensionist. Disse forhold kan forklare de høje indbetalingsprocenter for medianpersonen i disse grupper. Ræsonnementet understøttes af figur 1, som viser, at ældre Side 7

10 personer i slutningen af 60'erne har gennemsnitlige indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger, der overstiger grænsen på kr. i Det skal dog bemærkes, at relativt få personer over 66 år har positive indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger. Meget store indbetalinger for personer, der er langt henne i livsforløbet. Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Figur 1 Gennemsnitlige indbetalinger til ordninger med løbende udbetalinger for personer, der indbetaler, fordelt på køn og alder, 2005 Kr Mænd Kvinder Anm.: Personer med udbetalinger fra kapitalpension er fjernet fra populationen. Kilde: Egne beregninger på fuldtælling af den danske befolkning. Alder En stor del af forklaringen på overrepræsentationen af de selvstændige kan være, at disse personer kan opleve særdeles svingende indkomst over årene. Dette indebærer, at selvstændige i nogle år er nødt til at foretage relativt store indbetalinger til pensionsordninger for at kompensere for manglende eller begrænsede indbetalinger i andre år. Tabel 3 viser den gennemsnitlige variationskoefficient til bruttoindkomsten for de selvstændige og lønmodtagerne. Variationskoefficienten er et enhedsuafhængigt mål, som angiver hvor meget bruttoindkomsten i gennemsnit varierer for de to persongrupper i årene Den gennemsnitlige variation i bruttoindkomsten i perioden er knap en halv gange større for de selvstændige end for lønmodtagerne. Den større variation i bruttoindkomsten slår igennem på pensionsindbetalingerne, idet de selvstændiges pensionsindbetalinger i gennemsnit varierer mere end dobbelt så meget som lønmodtagernes i perioden Den store variation i pensionsindbetalingerne for selvstændige afspejler, at for lave bruttoindkomster indbetaler de stort set ingenting, og for høje bruttoindkomster er deres indbetalingsprocent høj. Eller sagt på en anden måde: Pensionsindbetalinger kræver indkomst over en vis tærskelværdi, og over denne indkomstgrænse stiger indbetalingerne hurtigere end indkomsten. Side 8

11 Tabel 3 Selvstændige har betydeligt større udsving i bruttoindkomst og pensionsindbetalinger end lønmodtagere målt ved variationskoefficienten, Pensionsindbetalinger Bruttoindkomst Koefficient Selvstændige 0,26 0,87 Lønmodtagere 0,18 0,40 Anm.: Den gennemsnitlige variationskoefficient findes ved for hver person at beregne standardafvigelsen til indkomsten for årene og dividere denne med gennemsnittet af indkomsten for samme periode. Ved at dividere med gennemsnittet kan den gennemsnitlige spredning for personer i de to grupper direkte sammenlignes. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud 3. Næsten ingen personer med høje pensionsindbetalinger udvandrer til lande med lav skat Det fremgår af figur 2, at der siden 1990 har været en betydelig relativ stigning i antallet af udvandringer for ældre over 55 år. I 1990 udgjorde antallet af udvandringer blandt de ældre over 55 år 879, mens der i 2006 var udvandringer i den samme aldersgruppe. Det er i dette lys interessant at se, om pensionsindbetalingerne for de udvandrede ældre afviger fra andre ældre. Ud af de personer i aldersgruppen år i 2005 er det blot personer, som udvandrer i Af de knap udvandrede har 976 personer haft positive indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger i perioden Heraf har kun 149 personer i samme periode haft mindst ét år med indbetalinger større end kr. Til sammenligning har personer af de ældre, som ikke udvandrer året efter, haft en indbetaling, der har oversteget grænsen mindst én gang i løbet af den betragtede periode. 4 4 Blandt de udvandrede ældre er det således 12,7 pct., der har haft indbetalinger over kr., mens det drejer sig om 8,5 pct. blandt gruppen af personer, der ikke udvandrer. Dette indikerer umiddelbart en større sandsynlighed for høje indbetalinger, såfremt personerne udvandrer. Den lille overrepræsentation af personer med høje indbetalinger ændrer dog ikke ved det forhold, at kun ganske få af de udvandrede i 2006 har indbetalt mere end kr. mindst ét år i perioden Side 9

12 Figur 2 Stor stigning i antallet af udvandringer siden 1990 Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft Indeks (1990=100) 300 Over 55-årige 250 Alle over fradrag for pensions- indbetalinger et fejlskud År Kilde: Danmarks Statistik Der er en tendens til, at indbetalinger større end grænsen enten sker i ét enkelt år eller i alle fire år i den betragtede periode. Af de udvandrede i 2006 er der flest personer med indbetalinger større end grænsen i alle fire år, mens det modsatte er tilfældet for personer, som ikke udvandrer året efter, jf. figur 3. Størst andel med indbetalinger over grænse i alle fire år blandt de udvandrede i Figur 3 Andel af årige personer med indbetalinger over grænsen i ét år eller i alle år i perioden Pct Ét enkelt år Alle fire år Udvandrer i 2006 Udvandrer ikke i 2006 Anm.: Grænsen på kr. er tilbageskrevet i overensstemmelse med satsreguleringen fra skattelovgivningen. Grænsen i 2005 er kr. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Side 10

13 I det tidligere omtalte beslutningsforslag bliver loftet over fradragsmulighederne blandt andet begrundet med muligheder for skatteunddragelse ved udflytning til lande med lempeligere beskatning af pensionsordningerne end Danmark. Der har i debatten omkring disse pensionsordninger specielt været fokus på Spanien og Frankrig, som er omfattet af en dobbeltbeskatningsaftale. 5 Den specifikke udformning af aftalen med disse to lande betyder, at beskatning af pensionsudbetalingerne hos danskere bosat i disse lande er overdraget til landene, selvom fradraget ved indbetaling er foretaget i dansk indkomst, mens personerne sparede op i Danmark. Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Som det fremgår af tabel 4, er det blot 46 af de 149 udvandrede med indbetalinger større end grænsen i årene , som udvandrer til Frankrig eller Spanien i Tabel 4 Blot 46 af de 149 udvandrede personer med indbetalinger større end kr. i mindst et år i perioden udvandrer til Frankrig eller Spanien i 2006 Antal I alt 149 Sverige 28 Frankrig 26 Spanien 20 Tyskland 9 Grønland 8 Andre 58 Anm.: Grænsen på kr. er tilbageskrevet i overensstemmelse med satsreguleringen fra skattelovgivningen. Grænsen i 2005 er kr. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Det lave antal udvandrede personer med tidligere indbetalinger over kr. kan ikke retfærdiggøre et loft over indbetalingerne, idet over personer i alderen år indbetaler mere end loftet uden at udvandre. Den genforhandling af dobbeltbeskatningsaftalen med Frankrig og Spanien, som skatteministeren har lagt op til, er den mest hensigtsmæssige måde at løse et problem på, som kun bliver større i takt med globaliseringen. 4. Personer med høje pensionsindbetalinger betaler typisk også topskat som pensionister 5,4 pct. af de årige indbetaler mere end kr. grænsen i mindst ét år i perioden , men samtidigt betaler 6,3 pct. af de pensionerede årige topskat, jf. tabel 5. 5 For at undgå, at en person betaler skat i mere end ét land, har Danmark indgået aftaler om dobbeltbeskatning med en lang række lande om, hvem der har beskatningsretten på hvilke områder. Side 11

14 Tabel 5 Stor andel af personer med en videregående uddannelse har indbetalinger over grænsen, men en endnu større andel betaler topskat som pensioneret, 2005 Andel af de årige med indbetalinger over grænse Andel af de pensionerede årige som betaler topskat Pct Alle 5,4 6,3 LVU 27,6 57,2 MVU 7,6 18,5 Anm.: Indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger som mindst ét år i perioden overstiger grænsen. Grænsen på kr. er tilbageskrevet i overensstemmelse med satsreguleringen fra skattelovgivningen. Grænsen i 2005 er kr. MVU og LVU angiver mellemlange og lange videregående uddannelser. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Det fremgår endvidere, at en stor andel af personerne med en lang videregående uddannelse indbetaler mere end grænsen, men at en endnu større andel af disse personer betaler topskat som pensionerede. Personer med en lang videregående uddannelse udgør knap 30 pct. af persongruppen med indbetalinger større end grænsen, og disse personers adfærd forklarer derfor en væsentlig del af de høje indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger. Resultaterne fra tabel 5 sandsynliggør, at personer med høje indbetalinger ikke undgår at betale topskat af deres indkomst, selvom indkomsten flyttes til et senere tidspunkt i deres livsforløb. Det skal bemærkes, at der i tabel 5 sammenlignes personer fra forskellige årgange, hvorfor tabellens resultater kun kan ses som en indikation af en sammenhæng mellem høje indbetalinger og betaling af topskat. Med øget udbredelse af arbejdsmarkedspensionsordninger og højere indbetalingsprocenter inden for de sidste 15 år må det forventes, at personer fra årgangen af årige har højere pensionsindbetalinger end årgangen af årige har haft, hvorfor andelen af topskatteydere blandt de kommende pensionister må formodes at være højere end blandt de nuværende. For at illustrere dette beregnes pensionsformue og pensionsudbetalinger for persongrupper, som har store pensionsindbetalinger: årige med en videregående uddannelse, jf. boks 1. Personer i den gruppe, der indbetaler over grænsen på kr. i årene , bruges til at konstruere pensionsindbetalinger for en hypotetisk person i alderen år. Pensionsindbetalingerne i årene op til 50 dannes med udgangspunkt i indbetalinger for alle personer med en videregående uddannelse. Således opnås samlede pensionsindbetalinger for en hypotetisk person, der har store indbetalinger som midaldrende. Side 12

15 Boks 1 Eksempler på personer med en indbetalingsprofil, som indebærer, at personerne betaler topskat som pensionerede Der betragtes to grupper af personer. Den ene gruppe har en mellemlang videregående uddannelse (MVU), og den anden gruppe har en lang videregående uddannelse (LVU). For begge grupper antages, at personerne er erhvervsaktive fra og med 30- årsalderen, hvor indbetalinger til pensionsordninger begynder, og at personerne trækker sig tilbage som 65-årig. Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Indbetalingsstrømmene konstrueres på to alternative måder. I det første tilfælde har personerne indbetalinger over kr. i hele perioden som årig; i det andet tilfælde har personerne indbetalinger over grænsen mindst hvert 4. år. I det første tilfælde - scenarie 1 - bruges tal fra 2005, i det andet tilfælde - scenarie 2 - bruges tal fra Indbetalinger for alderen år findes som gennemsnit for alle LVU'ere og MVU'ere (i 2005 og ) For de to grupper giver de to scenarier i gennemsnit anledning til pensionsindbetalingsprofiler, der fremgår af nedenstående figur. Som følge af forudsætningerne sker der et skift i niveauet for de gennemsnitlige indbetalinger ved 50- årsalderen. Kr LVU: Scenarie 1 MVU: Scenarie 1 LVU: Scenarie 2 MVU: Scenarie Alder I scenario 1 indebærer profilerne en samlet pensionsformue på 4,9 mio. kr. og 5,5 mio. kr. for henholdsvis personer med en MVU og LVU, mens den samlede pensionsformue er henholdsvis 3,3 mio. kr. og 3,9 mio. kr. i scenarie 2. Med en 10-årig rateudbetaling er dette ensbetydende med en årlig pensionsudbetaling på henholdsvis kr. og kr. for personer med LVU. For personer med en MVU medfører profilerne i de to scenarier en udbetaling på henholdsvis kr. og kr. Folkepensionens grundbeløb er ca kr. Side 13

16 Disse pensionsindbetalinger konverteres til en pensionsformue under antagelse af, at den vækstkorrigerede realrente er 0 efter omkostninger og -skat, dvs. indbetalingerne kan summeres ved opgørelse af pensionsformuen; ordningerne har ikke et forsikringselement; den gennemsnitlige pensionsformue er bestemt ved samtlige indbetalinger til pensionsordninger, dvs. både ordninger med løbende udbetaling, kapitalpensioner mv. Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Den første antagelse undervurderer pensionsformuen, idet der er historisk belæg for en vækstkorrigeret realrente efter skat på ca. 1 pct. - afhængig af investors risikoprofil. 6 Den anden antagelse overvurderer pensionsformuen. Pensionsformuen konverteres til en 10-årig ratepension for at tage højde for, at nogle har kapitalpensioner med engangsudbetaling og andre har livsvarige udbetalinger. Under de givne forudsætninger vil personer med en videregående uddannelse opnå pensionsudbetalinger i intervallet kr. Hertil kommer folkepensionens grundbeløb på ca kr. Topskatten sætter ind ved kr. i Det er således sandsynliggjort, at personer, der som erhvervsaktive har indbetalinger på over kr., opnår så store pensionsformuer, at de også betaler topskat som pensionister. Endvidere mister de en række tillæg som pensionister som følge af modregning, så de udelukkende modtager folkepensionens grundbeløb. Det fremføres af og til, at personer med store pensionsindbetalinger spekulerer i, at topskattegrænsen hæves i fremtiden. AE-rådet formulerer det på den måde, at personerne deltager i et lotteri om lavere skat. Fremtiden kan bringe både lavere og højere indkomstskat de personer, der sparede op til deres pension i 1960 erne og 1970 erne, fik en højere skat af deres pensionsudbetalinger end skatteværdien af deres indbetalinger. 6 I perioden fra har 1-årige obligationer haft et realt afkast før skat på 3,3 pct. BNP-væksten pr. capita har i sammen periode været ca. 2 pct. årligt. Det nominelle risikotillæg på aktier er mellem 2,1 og 4,1 pct. i de sidste 80 år afhængigt af den præcise periodeafgrænsning. Begge oplysninger stammer fra Steen Nielsen og Ole Risager (2001): Stock Returns and Bond Yields in Denmark Scandinavian Economic History Review, vol. 49, no. 1, pp Side 14

17 5. Kan det betale sig at lånefinansiere pensionsopsparingen? Hvis man optager et lån f.eks. med sikkerhed i ejerboligens friværdi kan det indskydes på en pensionsordning, og det indskudte beløb udløser fradrag i indkomstskatten, så den disponible indkomst stiger. Renterne på lånet er fradragsberettigede med 33 pct., mens afkastet på pensionsopsparingen -beskattes med 15 pct. Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Den skattemæssige begunstigelse af pensionsafkastet skyldes et politisk ønske med stærkt paternalistisk islæt - om at fremme opsparing til økonomisk sikring af alderdommen. Den skattemæssige asymmetri mellem -skattens 15 pct. og rentefradraget på 33 7 pct. har naturligt nok fået nogen til at overveje, om det privatøkonomisk kan betale til at lånefinansiere pensionsopsparing. Der bliver også udbudt en række finansielle produkter, som spekulerer i denne mulighed, jf. boks 2. En nøjere gennemgang af disse produkter, jf. boks 2, og regneeksempler præsenteret neden for, viser imidlertid, at det stort set aldrig kan betale sig at lånefinansiere pensionsopsparing. Til gengæld er det en fordel at spare op på en pensionsordning, hvor pengene er bundet, til man trækker sig tilbage sammenlignet med fri opsparing. Hermed lever ordningerne op til de politiske intentioner. Der præsenteres fem eksempler, jf. tabel 6 og bilag med detaljerede regneark, hvor udgangspunktet i alle tilfælde er, at der står kr. på en konto i en bank, som kan anvendes på tre forskellige måder: Pengene kan enten blive stående på kontoen som fri opsparing, de kan hæves til forbrug her og nu, eller de kan placeres på en pensionsordning (ratepension eller kapitalpension). I alle tilfælde beregnes nutidsværdien af dispositionerne sammenholdt med startkapitalen på kr. Udgangspunktet er en person, der betaler topskat som erhvervsaktiv og kan opnå et sikkert afkast eller rente på 4,4 pct. før skat over en 10-årig periode (højeste afkast på ratepension ifølge mybanker.dk). Ved beregning af nutidsværdier anvendes en diskonteringssats svarende til afkastet eller renten på 4,4 pct. efter topskat på 59 pct. Dvs. der benyttes efter-skat renten ved fri opsparing som diskonteringssats. Som tilbagetrukket betaler personen enten topskat eller mellemskat. 8 Derudover beregnes gevinsten eller tabet ved at låne de kr. med sikkerhed i friværdien og indskyde beløbet på en pensionsordning; jf. eksemplerne i tabel 7 og bilag med detaljerede regneark. Det antages, at der også i dette tilfælde kan opnås et sikkert afkast på 4,4 pct. Der betragtes to lånescenarier, hvor der i det første kan lånes til 5,6 pct. i ÅOP (laveste ÅOP ifølge mybanker.dk på en boligkassekredit), mens der i det andet kan lånes til 4,4 pct. i ÅOP. Ligeledes betaler personen enten topskat eller mellemskat som tilbagetrukket. I 7 Denne præcise sats for rentefradraget afhænger af kommuneskattesatsen. 8 Fra 1. januar 2009 hæves beløbsgrænsen for betaling af mellemskat, så den svarer til grænsen for topskat. Dermed vil de eksempler, hvor det antages, at der betales mellemskat som pensionist, ikke længere være relevante at betragte, når de nye skattegrænser træder i kraft. Side 15

18 alt 4 eksempler præsenteres. 9 Endelig præsenteres 2 eksempler, hvor der er ækvivalens med den lånefinansierede pensionsopsparing, dvs. hvor nutidsværdien er 0, jf. de to sidste eksempler i tabel 7. Dette vises ved at ændre skatten fra 15 pct. til 33 pct. og en justering af forholdet mellem afkastet og ÅOP. Fri opsparing og forbrug her og nu (eksempel 1) Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Bliver de frie midler stående på kontoen, beskattes renterne som positiv kapitalindkomst med 59 pct. Nutidsværdien af gevinsten af de opsparede midler er 0, da diskonteringssatsen er den samme som efter-skat renten ved fri opsparing. Dermed er der ingen gevinst ved opsparing af frie midler på en konto med de anvendte antagelser, og nutidsværdien af lønkontoen efter 10 år er altså stadig kr. - uanset længden af opsparingsperioden, jf. tabel 6. Tilsvarende er konsekvensen af forbrug her og nu også en nutidsværdi på 0, da der er tale om status quo i forhold til startkapitalen. 9 Et alternativ til denne form for lånefinansieret pensionsopsparing er udnyttelse af eventuel "plads" på pantebrevet i boligen til at optage et nyt obligationslån og indskyde disse obligationer på en pensionsopsparing. Ved at bruge "pladsen" på pantebrevet spares stempelomkostninger og tinglysningsafgift til staten, så det kun er bidragssatsen til realkreditinstituttet og forskellene i købs- og salgskurser, der afgør låneformsomkostningerne. Det kan ikke afvises, at denne form for lånefinansieret pensionsopsparing kan give et mindre spænd mellem afkastet på investeringen og ÅOP på lånet, end der er benyttet i modellen for lånefinansieret pensionsopsparing i dette afsnit. Dog er pensionsopsparingen i denne model bundet i obligationerne med et sikkert og lavt afkast, mens modellen i dette afsnit giver mulighed for at placere pensionsopsparingen mere risikofyldt (dvs. i aktier). Side 16

19 Tabel 6 Egenfinansieret opsparing og forbrug med frie midler under forskellige valg og betingelser Eksempel 1 Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 Eksempel 4 Forbrug Lønkonto Kapitalpension Ratepension (10 år) Ratepension (10 år) Startkapital kr kr kr kr kr. Lån i friværdi Geninvestering af pensionsfradrag Samlet pensionsindbetaling kr kr kr kr kr kr kr kr. 0 4,4% 4,4% 4,4% 4,4% ÅOP % 15% 15% Rentefradrag Skat af udbetalinger og renter Nutidsværdi af gevinst eller tab (1,8%) 0 Positiv kapitalindkomst 40% Topskat Mellemskat (44%) kr kr kr. Nutidsværdi af startkapital inkl. opsparing kr kr kr kr kr. Kilde: Egne beregninger Indskud på kapitalpension (eksempel 2) Pengene hæves fra kontoen og indskydes på en kapitalpension. Der er kun fradrag i mellemskatten, og det antages, at disse fradrag bliver geninvesteret, så de kr., der initialt bliver indsat på pensionsopsparingen, bliver suppleret af geninvesterede fradrag på kr., jf. tabel 6. Udbetalingerne beskattes med en fast sats på 40 pct. Nutidsværdien af startkapitalen og pensionsopsparingen er på kr. Indskud på ratepension (eksempel 3 og 4) Pengene hæves og indsættes på en 10-årig ratepension. Her er der fuldt fradrag i topskatten, så der opnås en væsentlig større gevinst end ved kapitalpensionen, hvor der kun kunne fradrages i mellemskatten. Her var værdien af de geninvesterede fradrag på kr., mens værdien som følge af fradrag i topskatten er kr. Udbetalingerne beskattes med hhv. topskat (eksempel 3) og mellemskat (eksempel 4). Nutidsværdien af startkapitalen tillagt pensionsopsparingen i det tilfælde, hvor der betales topskat af udbetalingerne, bliver kr. Nutidsværdien af startkapitalen tillagt pensionsopsparing i det tilfælde, hvor der betales mellemskat af udbetalingerne, bliver kr. Side 17

20 Boks 2 Lånefinansieret pensionsopsparing Nykredit Hos Nykredit kan man via beregneren "Design din egen pensionsøkonomi", jf. se, hvor meget man kan øge sin pensionsopsparing med ved at belåne friværdien i ejerboligen. Produktet henvender sig primært til personer, der betaler topskat og har en høj indkomst. Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Man starter med at oprette en Nykredit FriværdiKonto til 5,04 pct. p.a. Der er etableringsomkostninger på kr. Tinglysningsomkostninger til staten er kr. tillagt 1,5 pct. af kredittens maksimum. Herefter skal der tilgå provision til Nykredit på 0,5 pct. p.a. af kredittens maksimum. Alle renteudgifter og omkostninger trækkes på FriværdiKontoen, som der dermed også skal betales renter af. De årlige renter samt provision er fradragsberettiget med 33 pct. Pensionsopsparingen foretages i Nykredit Invest, der udbyder forskellige afdelinger med forskellige risikoprofiler, der kan kombineres efter den risiko, man er villig til at løbe. Der er et administrationsgebyr på 0,35 pct. p.a. fra afkastet på pensionsopsparingen. Ifølge mybanker.dk er ÅOP for Nykredit med en FriværdiKonto 5,8 pct. før skat. Det betyder, at der ikke er nogen sikker gevinst ved lånefinansieret pensionsopsparing hos Nykredit, hvis man også betaler topskat som pensionist, jf. eksempel 5 i tabel 7. Københavns Andelskasse Et aktuelt eksempel på lånefinansieret pensionsopsparing udbydes af Københavns Andelskasse (KA), jf. Dette produkt henvender sig til dem, der betaler topskat og samtidig har friværdi i huset eller lejligheden. Pensionsopsparingen foregår som følger: Der indsættes den del af lønnen på en ratepension i KA, der ellers skulle være betalt topskat af på 59 pct. - eksempelvis kr. Da der er fuld fradragsret, betaler SKAT de 59 pct., dvs kr. af de Den resterende del låner man i KA, så der ikke opleves en nedgang i den disponible indkomst, dvs kr., som man bruger friværdien til at stille sikkerhed for. Den del af pensionsopsparingen, der lånes i KA, forrentes med 2,25 pct., og den skal bindes på en kontantkonto i KA til 1,25 pct. i rente som en integreret del af pensionsopsparingen. Dermed er der et negativt afkast på de kr., der lånes og investeres i KA. De resterende 59 pct. eller kr. kan frit investeres. et på denne del af opsparingen skal altså opveje det sikre tab af den del, der skal placeres i KA. Dvs. der kan ikke opnås et sikkert afkast på den samlede opsparing på 5 pct., som KA antager muligt, uden at der løbes en vis investeringsmæssig risiko på den del, der frit kan investeres. Hvis opsparingen i KA skal svare til værdien af egen opsparing, jf. eksempel 3 i tabel 6, kræver det et årligt afkast på 5,8 pct. på den del, der kan placeres frit, hvilket er 1,4 procentpoint mere end det sikre afkast. Alt i alt må det konkluderes, at produktet i KA giver et lavt sikkert afkast, så længe det er påkrævet, at 41 pct. af pensionsindbetalingerne - den del der lånes i KA - også skal placeres i KA til en rente 1 procentpoint lavere end lånerenten. Side 18

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing.

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing. Derfor skal livrenter ikke Derfor ind skal under livrenter 100.000 ikke ind under kr. s loftet 100.000- Ann-Kathrine Ejsing Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Incitamentet til pensionsopsparing set i lyset af de nye regler for beskatning af pensionsafkast

Incitamentet til pensionsopsparing set i lyset af de nye regler for beskatning af pensionsafkast Incitamentet til pensionsopsparing set i lyset af de nye regler for beskatning af pensionsafkast Peter Guldager Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Fuglesangs Allé 20 8210 Århus V tlf.

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? Nordea Liv & Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3 TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Med livrente og seler

Med livrente og seler Undersøgelse: Livrente Med livrente og seler Bliver I typisk gamle i din familie? Vil du gerne være sikker på, at der er penge på din pensionsopsparing hele livet også, hvis du bliver 100 år? Så skulle

Læs mere

Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1

Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1 Jesper Jespersen Roskilde Universitet e-mail: jesperj@ruc.dk 11. april 2011 Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1 Sammenfatning

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? SEB Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på aldersopsparingen

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

KAPITEL II OPSPARING

KAPITEL II OPSPARING Dansk Økonomi forår 2008 KAPITEL II OPSPARING II.1 Indledning Opsparing kan forøge velfærden Fokus på husholdningernes opsparing I sidste ende er formålet med al økonomisk aktivitet at kunne forbruge.

Læs mere

Tvang og frihed i pensionssystemer

Tvang og frihed i pensionssystemer Tvang og frihed NFT i pensionssystemer 3/2004 Tvang og frihed i pensionssystemer af Michael Møller og Niels Chr. Nielsen Michael Møller Styrken ved det danske pensionssystem er, at det er et obligatorisk,

Læs mere

Pensionsordninger, skatter og afgifter

Pensionsordninger, skatter og afgifter Pensionsordninger, skatter og afgifter FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Tag hånd om din formue

Tag hånd om din formue Tag hånd om din formue -Skal du spare op i din virksomhed eller via din pension? v/formuekonsulent Susanne Rømer Strategi - risikospredning er sund fornuft Frie midler Manglende risikospredning Ejendom

Læs mere

Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt. Knowledge at work

Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt. Knowledge at work Guide til selvangivelsen 12 Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt Knowledge at work 2 DANSKE INVEST Investeringsforeningen Danske Invest og Specialforeningen

Læs mere

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) 2006-2012 10. maj 2013 BEDSTpension finansiel rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Management summary 2. Detailresultater

Læs mere

Effektiv beskatning af opsparingsafkast

Effektiv beskatning af opsparingsafkast Nationaløkonomisk Tidsskrift 151 (2013): 1-20 Effektiv beskatning af opsparingsafkast i Danmark Jesper Gregers Linaa De Økonomiske Råds Sekretariat, mail: jl@dors.dk Lars Haagen Pedersen Finansministeriet,

Læs mere