Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag om 100.000 kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud"

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Jannik Andersen Jan V. Hansen Jonas Zielke Schaarup Amaliegade København K Telefon www. forsikringogpension.dk

2

3 Indhold Resumé 3 1. Baggrund og konklusion 5 2. Hvem indbetaler mere end kr. årligt på en pensionsordning? 6 3. Næsten ingen personer med høje pensionsindbetalinger udvandrer til lande med lav skat 9 4. Personer med høje pensionsindbetalinger betaler typisk også topskat som pensionister Kan det betale sig at lånefinansiere pensionsopsparingen? Utilsigtede virkninger af kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger 21 Bilag 23

4 Side 2

5 Resumé Et kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger indgår i flere partiers forslag til skattereform. Det hævdes, at store fradrag især giver vellønnede fordele, fordi skatten på pensionsudbetalingen er mindre end fradragsværdien ved indbetaling - ultimativt opnået ved, at pensionisterne udvandrer til lande med lav skat på pensioner. I denne analyserapport vises, at ingen af argumenterne er overbevisende. Store pensionsindbetalinger ses typisk hos midaldrende personer med en lang videregående uddannelse og pæne indkomster eller selvstændige med svingende indkomster. For disse grupper er store pensionsindbetalinger velbegrundet alene af hensyn til at sikre et fornuftigt forsørgelsesgrundlag som pensionist. Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Side 3

6 Side 4

7 1. Baggrund og konklusion I november 2006 fremsatte de tre partier S, RV og SF beslutningsforslag om loft over fradragsmulighederne for indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetaling. 1 Forslaget var blandt andet motiveret af en stigning i antallet af personer med indbetalinger på mere end kr., jf. tabel 1. Således var der knap 50 pct. flere personer, som indbetalte mere end kr. i 2005 end i Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Tabel 1 Flere personer med indbetalinger over grænse Antal personer Anm.: Grænsen på kr. er tilbageskrevet i overensstemmelse med satsreguleringen fra skattelovgivningen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. I beslutningsforslaget blev dette udlagt som, at flere personer kunne opnå gevinster ved høje pensionsindbetalinger. Ifølge beslutningsforslaget kan der spekuleres i skattefordele ved 1. på pensionstidspunktet at udvandre til lande med lav beskatning af pensionsudbetalinger, især Frankrig og Spanien; 2. at udnytte, at skatten som pensionist i Danmark kan være lavere end fradragsværdien af pensionsindbetalingen, dvs. topskat som erhvervsaktiv og mellemskat eller bundskat som pensionist; 3. at afkastet af pensionsindeståender beskattes lavere end positiv kapitalindkomst; 4. at lånefinansiere pensionsopsparing, fordi skatteværdien af rentefradraget er højere end beskatningen af pensionsafkastet (-skat). Som støtte for synspunkterne henvises til et notat af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 3 DJØF - fagforening for jurister og økonomer - er i efteråret 2007 kommet med et skatteudspil, hvor topskattelettelser bl.a. finansieres af en kr. grænse for fradrag for pensionsindbetalinger. Som argument for grænsen henvises også til AE-rådets analyser. 1 Disse indbetalinger dækker over bidrag til livrenter og ratepensioner i privattegnede pensionsordninger samt arbejdsmarkedspensioner. Dertil kommer indbetalinger til ATP og, i de relevante år, SP. Der findes registeroplysninger om disse indbetalinger for perioden Loftet over fradrag for indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger er gjort gældende i 2007 og er tilbageskrevet med satsreguleringen fra skattelovgivningen. 3 "Stor stigning i antallet af personer med store pensionsindbetalinger" af Jonas S. Juul dateret d. 10. september Side 5

8 I denne rapport påvises, at a) næsten ingen af de personer, der indbetaler mere end kr. på en pensionsordning, efterfølgende udvandrer til lande med lav beskatning af pensionsudbetalinger; b) en stor del af de personer, der indbetaler mere end kr. på en pensionsordning, med stor sandsynlighed også betaler topskat som pensionister, dvs. fradragsværdien ved indbetaling svarer - ved givne skattesatser - til den efterfølgende beskatning ved udbetaling; c) det er et bevidst politisk valg, at pensionsopsparingen skal fremmes ved at afkastet heraf beskattes lavere end afkastet af anden opsparing; d) ændringer i den skattemæssige behandling af pensionsopsparing ikke kan finansiere skattelettelser på arbejdsindkomst, da der typisk er tale om fremrykning af en udskudt skat; e) der er ingen sikker gevinst ved at lånefinansiere pensionsopsparing, da låneomkostningerne er for høje i forhold til et sikkert afkast; f) hvis man er villig til at løbe en betydelig investeringsrisiko, kan der være en usikker gevinst ved at lånefinansiere pensionsopsparing; g) hvis et kr. loft indføres, vil det have utilsigtede virkninger, fordi udbredelsen af tilsagnspensioner i forbindelse med et ansættelsesforhold må forventes at vokse for vellønnede. En række lande har store problemer med den type pensionsordninger, da lønmodtagernes retsstilling kan være uklar ved virksomhedslukninger og fusioner, mobiliteten på arbejdsmarkedet reduceres, og virksomhederne bærer hele risikoen knyttet til usikkerhed om levealder og slutløn; h) et evt kr. loft også bør omfatte tilsagnspensioner. Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Det dokumenteres endvidere, at personer med store pensionsindbetalinger typisk er midaldrende personer med en videregående uddannelse og pæne indkomster eller selvstændige med svingende indkomster. For disse grupper er store pensionsindbetalinger velbegrundet alene af hensyn til at sikre et fornuftigt forsørgelsesgrundlag som pensionist. 2. Hvem indbetaler mere end kr. årligt på en pensionsordning? Godt 3 pct. af personerne i aldersgruppen år har indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger, som overstiger grænsen i Medianen til pensionsindbetalingsprocenten er 25 for den samme persongruppe, jf. tabel 2. Medianen angiver i denne sammenhæng den midterste pensionsindbetalingsprocent i populationen. Side 6

9 Personer med videregående uddannelser, selvstændige og ældre er overrepræsenteret blandt de årige med indbetalinger større end kr. Tabel 2 Personer med positive indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetaling som andel af personer i de respektive grupper med indbetalinger over grænsen i 2005 Andel med indbetalinger over grænse Pensionsindbetalingsprocent Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Pct. af gruppen ---- Median ---- I alt 3,1 25 Grundskole 0,9 29 Gymnasiale uddannelser 2,0 24 Faglært 2,4 28 KVU 3,4 26 MVU 4,4 25 LVU 16,4 22 Selvstændige 8,8 25 Lønmodtagere 3, årige 1, årige 3, årige 5, årige 6, årige 6,3 32 Anm.: Grænsen på kr. i 2007 er tilbageskrevet til 2005 i overensstemmelse med satsreguleringen fra skattelovgivningen. Grænsen i 2005 er kr. Ved at rangordne populationen efter pensionsindbetalingsprocenten kan medianen findes som den indbetalingsprocent, der deler populationen i to lige store dele. Populationen dækker i denne sammenhæng over personer i aldersgruppen årige med indbetalinger over grænsen i KVU, MVU og LVU angiver henholdsvis korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Specielt selvstændige og personer med en lang videregående uddannelse er overrepræsenteret blandt personer med de høje indbetalinger: Henholdsvis 8,8 pct. og 16,4 pct. af disse to grupper har indbetalinger over grænsen mod 3,1 pct. af alle årige med positive indbetalinger. Dette kan blandt andet forklares med en højere indkomst, idet andelen opsparet ud af indkomsten for medianpersonen i disse to grupper ikke er større end andelen for alle i den betragtede aldersgruppe. Der er endvidere en tendens til, at de ældre er overrepræsenteret, og at disse personer også har relativt høje indbetalingsprocenter på op til 32 pct. Overrepræsentationen kan forklares med, at bruttoindkomsten i det typiske livsforløb når det højeste niveau i aldrene op mod tilbagetrækning. Dette tidspunkt kan være sammenfaldende med, at studielån og huslån er ved at være nedbragt, hvorfor der også af den grund er større råderum i privatøkonomien. Endvidere er personer i disse aldersgrupper tættere på pensionsalderen, hvorfor der kan være større bevidsthed om betydningen af pensionsopsparing for levestandarden som tilbagetrukket. En høj indkomst op mod pensionsalderen kræver også en høj indbetalingsprocent for at opnå en høj dækningsgrad som pensionist. Disse forhold kan forklare de høje indbetalingsprocenter for medianpersonen i disse grupper. Ræsonnementet understøttes af figur 1, som viser, at ældre Side 7

10 personer i slutningen af 60'erne har gennemsnitlige indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger, der overstiger grænsen på kr. i Det skal dog bemærkes, at relativt få personer over 66 år har positive indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger. Meget store indbetalinger for personer, der er langt henne i livsforløbet. Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Figur 1 Gennemsnitlige indbetalinger til ordninger med løbende udbetalinger for personer, der indbetaler, fordelt på køn og alder, 2005 Kr Mænd Kvinder Anm.: Personer med udbetalinger fra kapitalpension er fjernet fra populationen. Kilde: Egne beregninger på fuldtælling af den danske befolkning. Alder En stor del af forklaringen på overrepræsentationen af de selvstændige kan være, at disse personer kan opleve særdeles svingende indkomst over årene. Dette indebærer, at selvstændige i nogle år er nødt til at foretage relativt store indbetalinger til pensionsordninger for at kompensere for manglende eller begrænsede indbetalinger i andre år. Tabel 3 viser den gennemsnitlige variationskoefficient til bruttoindkomsten for de selvstændige og lønmodtagerne. Variationskoefficienten er et enhedsuafhængigt mål, som angiver hvor meget bruttoindkomsten i gennemsnit varierer for de to persongrupper i årene Den gennemsnitlige variation i bruttoindkomsten i perioden er knap en halv gange større for de selvstændige end for lønmodtagerne. Den større variation i bruttoindkomsten slår igennem på pensionsindbetalingerne, idet de selvstændiges pensionsindbetalinger i gennemsnit varierer mere end dobbelt så meget som lønmodtagernes i perioden Den store variation i pensionsindbetalingerne for selvstændige afspejler, at for lave bruttoindkomster indbetaler de stort set ingenting, og for høje bruttoindkomster er deres indbetalingsprocent høj. Eller sagt på en anden måde: Pensionsindbetalinger kræver indkomst over en vis tærskelværdi, og over denne indkomstgrænse stiger indbetalingerne hurtigere end indkomsten. Side 8

11 Tabel 3 Selvstændige har betydeligt større udsving i bruttoindkomst og pensionsindbetalinger end lønmodtagere målt ved variationskoefficienten, Pensionsindbetalinger Bruttoindkomst Koefficient Selvstændige 0,26 0,87 Lønmodtagere 0,18 0,40 Anm.: Den gennemsnitlige variationskoefficient findes ved for hver person at beregne standardafvigelsen til indkomsten for årene og dividere denne med gennemsnittet af indkomsten for samme periode. Ved at dividere med gennemsnittet kan den gennemsnitlige spredning for personer i de to grupper direkte sammenlignes. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud 3. Næsten ingen personer med høje pensionsindbetalinger udvandrer til lande med lav skat Det fremgår af figur 2, at der siden 1990 har været en betydelig relativ stigning i antallet af udvandringer for ældre over 55 år. I 1990 udgjorde antallet af udvandringer blandt de ældre over 55 år 879, mens der i 2006 var udvandringer i den samme aldersgruppe. Det er i dette lys interessant at se, om pensionsindbetalingerne for de udvandrede ældre afviger fra andre ældre. Ud af de personer i aldersgruppen år i 2005 er det blot personer, som udvandrer i Af de knap udvandrede har 976 personer haft positive indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger i perioden Heraf har kun 149 personer i samme periode haft mindst ét år med indbetalinger større end kr. Til sammenligning har personer af de ældre, som ikke udvandrer året efter, haft en indbetaling, der har oversteget grænsen mindst én gang i løbet af den betragtede periode. 4 4 Blandt de udvandrede ældre er det således 12,7 pct., der har haft indbetalinger over kr., mens det drejer sig om 8,5 pct. blandt gruppen af personer, der ikke udvandrer. Dette indikerer umiddelbart en større sandsynlighed for høje indbetalinger, såfremt personerne udvandrer. Den lille overrepræsentation af personer med høje indbetalinger ændrer dog ikke ved det forhold, at kun ganske få af de udvandrede i 2006 har indbetalt mere end kr. mindst ét år i perioden Side 9

12 Figur 2 Stor stigning i antallet af udvandringer siden 1990 Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft Indeks (1990=100) 300 Over 55-årige 250 Alle over fradrag for pensions- indbetalinger et fejlskud År Kilde: Danmarks Statistik Der er en tendens til, at indbetalinger større end grænsen enten sker i ét enkelt år eller i alle fire år i den betragtede periode. Af de udvandrede i 2006 er der flest personer med indbetalinger større end grænsen i alle fire år, mens det modsatte er tilfældet for personer, som ikke udvandrer året efter, jf. figur 3. Størst andel med indbetalinger over grænse i alle fire år blandt de udvandrede i Figur 3 Andel af årige personer med indbetalinger over grænsen i ét år eller i alle år i perioden Pct Ét enkelt år Alle fire år Udvandrer i 2006 Udvandrer ikke i 2006 Anm.: Grænsen på kr. er tilbageskrevet i overensstemmelse med satsreguleringen fra skattelovgivningen. Grænsen i 2005 er kr. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Side 10

13 I det tidligere omtalte beslutningsforslag bliver loftet over fradragsmulighederne blandt andet begrundet med muligheder for skatteunddragelse ved udflytning til lande med lempeligere beskatning af pensionsordningerne end Danmark. Der har i debatten omkring disse pensionsordninger specielt været fokus på Spanien og Frankrig, som er omfattet af en dobbeltbeskatningsaftale. 5 Den specifikke udformning af aftalen med disse to lande betyder, at beskatning af pensionsudbetalingerne hos danskere bosat i disse lande er overdraget til landene, selvom fradraget ved indbetaling er foretaget i dansk indkomst, mens personerne sparede op i Danmark. Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Som det fremgår af tabel 4, er det blot 46 af de 149 udvandrede med indbetalinger større end grænsen i årene , som udvandrer til Frankrig eller Spanien i Tabel 4 Blot 46 af de 149 udvandrede personer med indbetalinger større end kr. i mindst et år i perioden udvandrer til Frankrig eller Spanien i 2006 Antal I alt 149 Sverige 28 Frankrig 26 Spanien 20 Tyskland 9 Grønland 8 Andre 58 Anm.: Grænsen på kr. er tilbageskrevet i overensstemmelse med satsreguleringen fra skattelovgivningen. Grænsen i 2005 er kr. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Det lave antal udvandrede personer med tidligere indbetalinger over kr. kan ikke retfærdiggøre et loft over indbetalingerne, idet over personer i alderen år indbetaler mere end loftet uden at udvandre. Den genforhandling af dobbeltbeskatningsaftalen med Frankrig og Spanien, som skatteministeren har lagt op til, er den mest hensigtsmæssige måde at løse et problem på, som kun bliver større i takt med globaliseringen. 4. Personer med høje pensionsindbetalinger betaler typisk også topskat som pensionister 5,4 pct. af de årige indbetaler mere end kr. grænsen i mindst ét år i perioden , men samtidigt betaler 6,3 pct. af de pensionerede årige topskat, jf. tabel 5. 5 For at undgå, at en person betaler skat i mere end ét land, har Danmark indgået aftaler om dobbeltbeskatning med en lang række lande om, hvem der har beskatningsretten på hvilke områder. Side 11

14 Tabel 5 Stor andel af personer med en videregående uddannelse har indbetalinger over grænsen, men en endnu større andel betaler topskat som pensioneret, 2005 Andel af de årige med indbetalinger over grænse Andel af de pensionerede årige som betaler topskat Pct Alle 5,4 6,3 LVU 27,6 57,2 MVU 7,6 18,5 Anm.: Indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger som mindst ét år i perioden overstiger grænsen. Grænsen på kr. er tilbageskrevet i overensstemmelse med satsreguleringen fra skattelovgivningen. Grænsen i 2005 er kr. MVU og LVU angiver mellemlange og lange videregående uddannelser. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Det fremgår endvidere, at en stor andel af personerne med en lang videregående uddannelse indbetaler mere end grænsen, men at en endnu større andel af disse personer betaler topskat som pensionerede. Personer med en lang videregående uddannelse udgør knap 30 pct. af persongruppen med indbetalinger større end grænsen, og disse personers adfærd forklarer derfor en væsentlig del af de høje indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger. Resultaterne fra tabel 5 sandsynliggør, at personer med høje indbetalinger ikke undgår at betale topskat af deres indkomst, selvom indkomsten flyttes til et senere tidspunkt i deres livsforløb. Det skal bemærkes, at der i tabel 5 sammenlignes personer fra forskellige årgange, hvorfor tabellens resultater kun kan ses som en indikation af en sammenhæng mellem høje indbetalinger og betaling af topskat. Med øget udbredelse af arbejdsmarkedspensionsordninger og højere indbetalingsprocenter inden for de sidste 15 år må det forventes, at personer fra årgangen af årige har højere pensionsindbetalinger end årgangen af årige har haft, hvorfor andelen af topskatteydere blandt de kommende pensionister må formodes at være højere end blandt de nuværende. For at illustrere dette beregnes pensionsformue og pensionsudbetalinger for persongrupper, som har store pensionsindbetalinger: årige med en videregående uddannelse, jf. boks 1. Personer i den gruppe, der indbetaler over grænsen på kr. i årene , bruges til at konstruere pensionsindbetalinger for en hypotetisk person i alderen år. Pensionsindbetalingerne i årene op til 50 dannes med udgangspunkt i indbetalinger for alle personer med en videregående uddannelse. Således opnås samlede pensionsindbetalinger for en hypotetisk person, der har store indbetalinger som midaldrende. Side 12

15 Boks 1 Eksempler på personer med en indbetalingsprofil, som indebærer, at personerne betaler topskat som pensionerede Der betragtes to grupper af personer. Den ene gruppe har en mellemlang videregående uddannelse (MVU), og den anden gruppe har en lang videregående uddannelse (LVU). For begge grupper antages, at personerne er erhvervsaktive fra og med 30- årsalderen, hvor indbetalinger til pensionsordninger begynder, og at personerne trækker sig tilbage som 65-årig. Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Indbetalingsstrømmene konstrueres på to alternative måder. I det første tilfælde har personerne indbetalinger over kr. i hele perioden som årig; i det andet tilfælde har personerne indbetalinger over grænsen mindst hvert 4. år. I det første tilfælde - scenarie 1 - bruges tal fra 2005, i det andet tilfælde - scenarie 2 - bruges tal fra Indbetalinger for alderen år findes som gennemsnit for alle LVU'ere og MVU'ere (i 2005 og ) For de to grupper giver de to scenarier i gennemsnit anledning til pensionsindbetalingsprofiler, der fremgår af nedenstående figur. Som følge af forudsætningerne sker der et skift i niveauet for de gennemsnitlige indbetalinger ved 50- årsalderen. Kr LVU: Scenarie 1 MVU: Scenarie 1 LVU: Scenarie 2 MVU: Scenarie Alder I scenario 1 indebærer profilerne en samlet pensionsformue på 4,9 mio. kr. og 5,5 mio. kr. for henholdsvis personer med en MVU og LVU, mens den samlede pensionsformue er henholdsvis 3,3 mio. kr. og 3,9 mio. kr. i scenarie 2. Med en 10-årig rateudbetaling er dette ensbetydende med en årlig pensionsudbetaling på henholdsvis kr. og kr. for personer med LVU. For personer med en MVU medfører profilerne i de to scenarier en udbetaling på henholdsvis kr. og kr. Folkepensionens grundbeløb er ca kr. Side 13

16 Disse pensionsindbetalinger konverteres til en pensionsformue under antagelse af, at den vækstkorrigerede realrente er 0 efter omkostninger og -skat, dvs. indbetalingerne kan summeres ved opgørelse af pensionsformuen; ordningerne har ikke et forsikringselement; den gennemsnitlige pensionsformue er bestemt ved samtlige indbetalinger til pensionsordninger, dvs. både ordninger med løbende udbetaling, kapitalpensioner mv. Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Den første antagelse undervurderer pensionsformuen, idet der er historisk belæg for en vækstkorrigeret realrente efter skat på ca. 1 pct. - afhængig af investors risikoprofil. 6 Den anden antagelse overvurderer pensionsformuen. Pensionsformuen konverteres til en 10-årig ratepension for at tage højde for, at nogle har kapitalpensioner med engangsudbetaling og andre har livsvarige udbetalinger. Under de givne forudsætninger vil personer med en videregående uddannelse opnå pensionsudbetalinger i intervallet kr. Hertil kommer folkepensionens grundbeløb på ca kr. Topskatten sætter ind ved kr. i Det er således sandsynliggjort, at personer, der som erhvervsaktive har indbetalinger på over kr., opnår så store pensionsformuer, at de også betaler topskat som pensionister. Endvidere mister de en række tillæg som pensionister som følge af modregning, så de udelukkende modtager folkepensionens grundbeløb. Det fremføres af og til, at personer med store pensionsindbetalinger spekulerer i, at topskattegrænsen hæves i fremtiden. AE-rådet formulerer det på den måde, at personerne deltager i et lotteri om lavere skat. Fremtiden kan bringe både lavere og højere indkomstskat de personer, der sparede op til deres pension i 1960 erne og 1970 erne, fik en højere skat af deres pensionsudbetalinger end skatteværdien af deres indbetalinger. 6 I perioden fra har 1-årige obligationer haft et realt afkast før skat på 3,3 pct. BNP-væksten pr. capita har i sammen periode været ca. 2 pct. årligt. Det nominelle risikotillæg på aktier er mellem 2,1 og 4,1 pct. i de sidste 80 år afhængigt af den præcise periodeafgrænsning. Begge oplysninger stammer fra Steen Nielsen og Ole Risager (2001): Stock Returns and Bond Yields in Denmark Scandinavian Economic History Review, vol. 49, no. 1, pp Side 14

17 5. Kan det betale sig at lånefinansiere pensionsopsparingen? Hvis man optager et lån f.eks. med sikkerhed i ejerboligens friværdi kan det indskydes på en pensionsordning, og det indskudte beløb udløser fradrag i indkomstskatten, så den disponible indkomst stiger. Renterne på lånet er fradragsberettigede med 33 pct., mens afkastet på pensionsopsparingen -beskattes med 15 pct. Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Den skattemæssige begunstigelse af pensionsafkastet skyldes et politisk ønske med stærkt paternalistisk islæt - om at fremme opsparing til økonomisk sikring af alderdommen. Den skattemæssige asymmetri mellem -skattens 15 pct. og rentefradraget på 33 7 pct. har naturligt nok fået nogen til at overveje, om det privatøkonomisk kan betale til at lånefinansiere pensionsopsparing. Der bliver også udbudt en række finansielle produkter, som spekulerer i denne mulighed, jf. boks 2. En nøjere gennemgang af disse produkter, jf. boks 2, og regneeksempler præsenteret neden for, viser imidlertid, at det stort set aldrig kan betale sig at lånefinansiere pensionsopsparing. Til gengæld er det en fordel at spare op på en pensionsordning, hvor pengene er bundet, til man trækker sig tilbage sammenlignet med fri opsparing. Hermed lever ordningerne op til de politiske intentioner. Der præsenteres fem eksempler, jf. tabel 6 og bilag med detaljerede regneark, hvor udgangspunktet i alle tilfælde er, at der står kr. på en konto i en bank, som kan anvendes på tre forskellige måder: Pengene kan enten blive stående på kontoen som fri opsparing, de kan hæves til forbrug her og nu, eller de kan placeres på en pensionsordning (ratepension eller kapitalpension). I alle tilfælde beregnes nutidsværdien af dispositionerne sammenholdt med startkapitalen på kr. Udgangspunktet er en person, der betaler topskat som erhvervsaktiv og kan opnå et sikkert afkast eller rente på 4,4 pct. før skat over en 10-årig periode (højeste afkast på ratepension ifølge mybanker.dk). Ved beregning af nutidsværdier anvendes en diskonteringssats svarende til afkastet eller renten på 4,4 pct. efter topskat på 59 pct. Dvs. der benyttes efter-skat renten ved fri opsparing som diskonteringssats. Som tilbagetrukket betaler personen enten topskat eller mellemskat. 8 Derudover beregnes gevinsten eller tabet ved at låne de kr. med sikkerhed i friværdien og indskyde beløbet på en pensionsordning; jf. eksemplerne i tabel 7 og bilag med detaljerede regneark. Det antages, at der også i dette tilfælde kan opnås et sikkert afkast på 4,4 pct. Der betragtes to lånescenarier, hvor der i det første kan lånes til 5,6 pct. i ÅOP (laveste ÅOP ifølge mybanker.dk på en boligkassekredit), mens der i det andet kan lånes til 4,4 pct. i ÅOP. Ligeledes betaler personen enten topskat eller mellemskat som tilbagetrukket. I 7 Denne præcise sats for rentefradraget afhænger af kommuneskattesatsen. 8 Fra 1. januar 2009 hæves beløbsgrænsen for betaling af mellemskat, så den svarer til grænsen for topskat. Dermed vil de eksempler, hvor det antages, at der betales mellemskat som pensionist, ikke længere være relevante at betragte, når de nye skattegrænser træder i kraft. Side 15

18 alt 4 eksempler præsenteres. 9 Endelig præsenteres 2 eksempler, hvor der er ækvivalens med den lånefinansierede pensionsopsparing, dvs. hvor nutidsværdien er 0, jf. de to sidste eksempler i tabel 7. Dette vises ved at ændre skatten fra 15 pct. til 33 pct. og en justering af forholdet mellem afkastet og ÅOP. Fri opsparing og forbrug her og nu (eksempel 1) Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Bliver de frie midler stående på kontoen, beskattes renterne som positiv kapitalindkomst med 59 pct. Nutidsværdien af gevinsten af de opsparede midler er 0, da diskonteringssatsen er den samme som efter-skat renten ved fri opsparing. Dermed er der ingen gevinst ved opsparing af frie midler på en konto med de anvendte antagelser, og nutidsværdien af lønkontoen efter 10 år er altså stadig kr. - uanset længden af opsparingsperioden, jf. tabel 6. Tilsvarende er konsekvensen af forbrug her og nu også en nutidsværdi på 0, da der er tale om status quo i forhold til startkapitalen. 9 Et alternativ til denne form for lånefinansieret pensionsopsparing er udnyttelse af eventuel "plads" på pantebrevet i boligen til at optage et nyt obligationslån og indskyde disse obligationer på en pensionsopsparing. Ved at bruge "pladsen" på pantebrevet spares stempelomkostninger og tinglysningsafgift til staten, så det kun er bidragssatsen til realkreditinstituttet og forskellene i købs- og salgskurser, der afgør låneformsomkostningerne. Det kan ikke afvises, at denne form for lånefinansieret pensionsopsparing kan give et mindre spænd mellem afkastet på investeringen og ÅOP på lånet, end der er benyttet i modellen for lånefinansieret pensionsopsparing i dette afsnit. Dog er pensionsopsparingen i denne model bundet i obligationerne med et sikkert og lavt afkast, mens modellen i dette afsnit giver mulighed for at placere pensionsopsparingen mere risikofyldt (dvs. i aktier). Side 16

19 Tabel 6 Egenfinansieret opsparing og forbrug med frie midler under forskellige valg og betingelser Eksempel 1 Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 Eksempel 4 Forbrug Lønkonto Kapitalpension Ratepension (10 år) Ratepension (10 år) Startkapital kr kr kr kr kr. Lån i friværdi Geninvestering af pensionsfradrag Samlet pensionsindbetaling kr kr kr kr kr kr kr kr. 0 4,4% 4,4% 4,4% 4,4% ÅOP % 15% 15% Rentefradrag Skat af udbetalinger og renter Nutidsværdi af gevinst eller tab (1,8%) 0 Positiv kapitalindkomst 40% Topskat Mellemskat (44%) kr kr kr. Nutidsværdi af startkapital inkl. opsparing kr kr kr kr kr. Kilde: Egne beregninger Indskud på kapitalpension (eksempel 2) Pengene hæves fra kontoen og indskydes på en kapitalpension. Der er kun fradrag i mellemskatten, og det antages, at disse fradrag bliver geninvesteret, så de kr., der initialt bliver indsat på pensionsopsparingen, bliver suppleret af geninvesterede fradrag på kr., jf. tabel 6. Udbetalingerne beskattes med en fast sats på 40 pct. Nutidsværdien af startkapitalen og pensionsopsparingen er på kr. Indskud på ratepension (eksempel 3 og 4) Pengene hæves og indsættes på en 10-årig ratepension. Her er der fuldt fradrag i topskatten, så der opnås en væsentlig større gevinst end ved kapitalpensionen, hvor der kun kunne fradrages i mellemskatten. Her var værdien af de geninvesterede fradrag på kr., mens værdien som følge af fradrag i topskatten er kr. Udbetalingerne beskattes med hhv. topskat (eksempel 3) og mellemskat (eksempel 4). Nutidsværdien af startkapitalen tillagt pensionsopsparingen i det tilfælde, hvor der betales topskat af udbetalingerne, bliver kr. Nutidsværdien af startkapitalen tillagt pensionsopsparing i det tilfælde, hvor der betales mellemskat af udbetalingerne, bliver kr. Side 17

20 Boks 2 Lånefinansieret pensionsopsparing Nykredit Hos Nykredit kan man via beregneren "Design din egen pensionsøkonomi", jf. se, hvor meget man kan øge sin pensionsopsparing med ved at belåne friværdien i ejerboligen. Produktet henvender sig primært til personer, der betaler topskat og har en høj indkomst. Analyserapport 2008:2 Forslag om kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger et fejlskud Man starter med at oprette en Nykredit FriværdiKonto til 5,04 pct. p.a. Der er etableringsomkostninger på kr. Tinglysningsomkostninger til staten er kr. tillagt 1,5 pct. af kredittens maksimum. Herefter skal der tilgå provision til Nykredit på 0,5 pct. p.a. af kredittens maksimum. Alle renteudgifter og omkostninger trækkes på FriværdiKontoen, som der dermed også skal betales renter af. De årlige renter samt provision er fradragsberettiget med 33 pct. Pensionsopsparingen foretages i Nykredit Invest, der udbyder forskellige afdelinger med forskellige risikoprofiler, der kan kombineres efter den risiko, man er villig til at løbe. Der er et administrationsgebyr på 0,35 pct. p.a. fra afkastet på pensionsopsparingen. Ifølge mybanker.dk er ÅOP for Nykredit med en FriværdiKonto 5,8 pct. før skat. Det betyder, at der ikke er nogen sikker gevinst ved lånefinansieret pensionsopsparing hos Nykredit, hvis man også betaler topskat som pensionist, jf. eksempel 5 i tabel 7. Københavns Andelskasse Et aktuelt eksempel på lånefinansieret pensionsopsparing udbydes af Københavns Andelskasse (KA), jf. Dette produkt henvender sig til dem, der betaler topskat og samtidig har friværdi i huset eller lejligheden. Pensionsopsparingen foregår som følger: Der indsættes den del af lønnen på en ratepension i KA, der ellers skulle være betalt topskat af på 59 pct. - eksempelvis kr. Da der er fuld fradragsret, betaler SKAT de 59 pct., dvs kr. af de Den resterende del låner man i KA, så der ikke opleves en nedgang i den disponible indkomst, dvs kr., som man bruger friværdien til at stille sikkerhed for. Den del af pensionsopsparingen, der lånes i KA, forrentes med 2,25 pct., og den skal bindes på en kontantkonto i KA til 1,25 pct. i rente som en integreret del af pensionsopsparingen. Dermed er der et negativt afkast på de kr., der lånes og investeres i KA. De resterende 59 pct. eller kr. kan frit investeres. et på denne del af opsparingen skal altså opveje det sikre tab af den del, der skal placeres i KA. Dvs. der kan ikke opnås et sikkert afkast på den samlede opsparing på 5 pct., som KA antager muligt, uden at der løbes en vis investeringsmæssig risiko på den del, der frit kan investeres. Hvis opsparingen i KA skal svare til værdien af egen opsparing, jf. eksempel 3 i tabel 6, kræver det et årligt afkast på 5,8 pct. på den del, der kan placeres frit, hvilket er 1,4 procentpoint mere end det sikre afkast. Alt i alt må det konkluderes, at produktet i KA giver et lavt sikkert afkast, så længe det er påkrævet, at 41 pct. af pensionsindbetalingerne - den del der lånes i KA - også skal placeres i KA til en rente 1 procentpoint lavere end lånerenten. Side 18

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing.

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing. Derfor skal livrenter ikke Derfor ind skal under livrenter 100.000 ikke ind under kr. s loftet 100.000- Ann-Kathrine Ejsing Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24.

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. november 2009 Konsekvenser for skatten Bundskatten sænkes 1,5 procentpoint

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011 Freddi Nielsen Jan Hove Finansanalytikerforeningen 211 Agenda Nyeste skattemæssige ændringer (genopretningspakke, udligningsskat, L112) Familie 1 og 2 Forudsætninger Sammenhæng Familie 1 og 2 Formue, hvis

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension.

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. Side 2 HAR DU SVÆRT VED AT GENNEMSKUE DIN PENSION? Side 3 8 TIPS OM PENSION Tip 1 - Tænk over din levealder...side

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

Skattereformen og din pension 2010

Skattereformen og din pension 2010 Skattereformen og din pension 2010 Få overblik over de nye regler Regeringens skattereform har betydning for din pensionsopsparing ikke alene i år, men også i fremtiden. Her kan du få et overblik over

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Pension med med muligheder mange muligheder

Pension med med muligheder mange muligheder Pension med Pensionmange med muligheder mange muligheder Brug livet! Det handler om dig Pension handler ikke kun om fremtiden, når du en dag går på pension. Det handler også om dit liv i dag. Pharmadanmark

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Pensionsopsparing i 2002

Pensionsopsparing i 2002 Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til Om de nye grønlandske beskatningsregler for pensionsordninger i pensionsselskaber i ( 39 a i den grønlandske indkomstskattelov) 1 Hvad er de væsentligste ændringer i loven? Fra den 1. januar 2017 er der

Læs mere

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4 Indhold l. Forord 4 2. Bonus 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3. Indestående

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad Seniormøde i HKKF Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad 2 Program Formuestruktur og formuerådgivning Kapitalpension Optimering af pensionstillæg Yderligere spørgsmål 3 Formuerådgivning Bolig

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4 Indhold 1. Forord 4 2. Bonus 5 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3.

Læs mere

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Som plaster på såret for at aflive kapitalpensionen tilbyder staten i hele 2013 en skatterabat til opsparerne. Her bliver du klogere på, hvordan du

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere