Analyse af pengeinstitutsektoren. Agendaen nu og fremadrettet. Industrigruppe Finans

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af pengeinstitutsektoren. Agendaen nu og fremadrettet. Industrigruppe Finans"

Transkript

1 Analyse af pengeinstitutsektoren 2012 Agendaen nu og fremadrettet Industrigruppe Finans

2 Indledning Årets undersøgelse af banksektorens udfordringer med fokus på forvent ninger til de kommende års udvikling, og hvordan sektoren planlægger at håndtere disse udfordringer. Igen i år takkede topcheferne hos 10 af de største aktører i den danske pengeinstitutsektor ja til at deltage i den interviewbaserede undersøgelse, som Deloitte gennemførte i januar-april Undersøgelsen giver et repræsentativt billede af sektorens samlede aktiviteter og forventningerne til de udfordringer, der måtte komme. Undersøgelsen omhandler temaerne (1) solvens, (2) forretningsmodeller og (3) regulering og tager afsæt i en række væsentlige strategiske spørgsmål: Hvad er de langsigtede forventninger til udviklingen i solvens og funding? Hvilke strukturelle ændringer forudser respondenterne for forretningsmodellen for pengeinstitutter fremadrettet? Hvilke konsekvenser af offentliggørelsen af Finanstilsynets påbud, påtaler og risikooplysninger har sektoren oplevet? Forrentningen af egenkapitalen står højt på respondenternes agenda. Den nuværende situation med skærpede krav fra Finanstilsynet til nedskrivninger, den vanskeligere adgang til funding og kapital kombineret med respondenternes forventning til fortsat økonomisk lavvækst i Danmark de kommende år skaber en fundamental udfordring for institutterne i forhold til at tilpasse forretningen. Det er respondenternes vurdering, at sektoren i Danmark er kendetegnet ved aggressive nedskrivninger og høje kapitalkrav, og at danske banker for størstedelens vedkommende er velkonsoliderede. Men usikkerheden vedrørende beregningsmetoder og Danmarks enegang i forhold til EU skaber frustration. Respondenterne benchmarker i højere grad end tidligere den danske banksektor og det danske tilsyn mod forholdene i vores nabolande og i Europa. Der er en udbredt erkendelse af, at kundernes og institutternes behov er sammenfaldende, nemlig at øge værdiskabelsen. Institutterne vil derfor fortsætte skærpelsen på fokusområder og prioritere kernekompetencerne med henblik på at øge lønsomheden, differentiere sig og øge kundeloyaliteten. Undersøgelsens hovedkonklusioner er gengivet på de følgende sider. Deloitte takker de involverede respondenter for deres tid, involvering og åbne diskussioner om en sektor, der står over for en større kon so lideringsproces. De stadigt stigende krav til omkostningseffektivitet, de øgede krav til compliance og rapportering, porteføljekoncentrationen og den demografiske udvikling med stadig færre kunder i de ydre lokalområder øger bankernes risici og gør fusioner mere påkrævede. Det er respondenternes vurdering, at fusionsbølgen er i opstartsfasen. Det forventes, at det bliver en lang sej proces med stort ressourceforbrug og omfangsrig dokumentation. 2

3 Solvens Danmarks erhvervsliv er i polariseringsbevægelse. Det er der enighed om blandt markedsundersøgelsens respondenter. Hjemmemarkedet er småt, og der er lav efterspørgsel og lav konkurrencekraft på grund af højt lønog omkostningsniveau og svagt kapitalgrundlag. Eksporterhvervene, særligt de videnbaserede, står derimod stærkere. Respondenterne peger på de makroøkonomiske forhold som nøglen til at forstå den situation, sektoren befinder sig. Hjemmemarkedserhverv er udfordret, og hovedparten af respondenterne forventer, at det vil fortsætte på grund af manglende udsigt til stigende forbrug. Kun enkelte respondenter forventer, at detail- og privatsektoren stiger i det kommende år. Alle er enige om, at geografisk placering har afgørende betydning, da denne er nøglen i forhold til boligpriser og arbejdsløshed. Polariseringen mellem erhverv, der betjener hjemmemarkedet og eksportmarkederne er stadig markant. Det er en uheldig udvikling for Danmark. Landbruget har det fortsat svært. Situationen og forventningerne til det fortsættende billede er, at en tredjedel er svage, en tredjedel lige løber rundt, og en tredjedel giver overskud. Landbrugets store udfordring er fortsat, at inputpriserne er høje, mens outputpriserne er lave. Finanstilsynets julebrev med lave hektarpriser udstiller, at landmændene har strukturelle problemer, og flere respondenter udtrykker, at landbruget er den største udfordring for de mindre og mellemstore pengeinstitutter. Flere respondenter forventer en fortsat svag indtjening fra landbruget og øgede nedskrivninger i 2012, primært på grund af den store rentebyrde, hvorefter landbruget forventes at blive stabiliseret igen. Boligsektoren er hårdt ramt, og den geografiske placering har i stadig større grad afgørende betydning, da det i nogle områder er direkte umuligt at sælge boliger. Udviklingen i demografien viser, at tilflytning til de store byer sker i stadigt stigende grad, og institutternes største tab er, ikke overraskende, på små ejendomme i udkantsdanmark. Flertallet af respondenterne kommenterer, at økonomien hos privatkunderne på papiret er forbedret; boligrenterne er historisk lave, huspriserne er faldet betragteligt gennem de seneste år, og boligbyrden for den enkelte familie er faldet. Det er livsbegivenhederne som skilsmisse og uarbejdsdygtighed, der rammer familierne hårdt, og de mange historier om teknisk insolvens danner grundlag for forsigtighed og mangel på tillid til bankerne. Flere respondenter bemærker, at forholdene i et historisk perspektiv dog ser fornuftige ud. På kort sigt er frygten større end faren på lang sigt er faren større end frygten på grund af udsigt til politiske reformer til imødegåelse af den demografiske udvikling. De mindre banker og pengeinstitutter har fokus på deres nicher, hvor de har et godt kendskab til kunderne og kvaliteten af kapitalen. Flertallet af respondenterne oplyser, at der fortsat er fokus på at optimere og tilpasse såvel kundeportefølje som forretningsområder. De mindre banker bemærker, at konkurrenters slankning af balancen medfører opjustering af priser og øgede krav til kunderne, for eksempel i form af pant. Dette handlingsmønster resulterer i, at de gode, risikofri kunder flytter til de institutter, der fastholder en mere traditionel forrentningsmodel inden for nichen. Analyse af pengeinstitutsektoren 2012 Agendaen nu og fremadrettet 3

4 Samtlige respondenter bemærker, at den negative stemning i markedet er psykologisk baseret; til dato er kun en begrænset andel af den danske befolkning blevet berørt af finanskrisen, bankerne er ikke ophørt med at låne penge ud, prisen på fast ejendom er lav, og rådighedsbeløbene er forbedret. Multiplikatorerne hos befolkningen virker negativt, og effekten af den massive og overskriftsdrevne fremstilling af såvel sektoren som efterdønningerne af finanskrisen resulterer i, at forbruget holdes på et minimumsniveau. Respondenterne efterspørger en mere nuanceret debat, der afspejler polariseringen, den negative psykologiske adfærd i privatsektoren såvel som de udfordringer, som konjunkturer og geografi bringer. Flertallet af respondenterne efterlyser en mere nuanceret samfundsdebat, der afspejler polariseringen i erhvervssektoren, den negative psykologiske adfærd blandt private og de udfordringer, som konjunkturer og geografi bringer. Nedskrivningerne er fortsat på højt niveau i sektoren. Respondenterne tager dette som udtryk for forsigtighed, men flere respondenter pointerer, at konservative nedskrivninger ikke er det rette middel i de nuværende konjunkturer, ligesom man skal være bevidst om signalværdien i forhold til omverdenen: Høje nedskrivninger signalerer problemer og høj risiko. Flere respondenter udtrykker, at den strammere linje hos Finanstilsynet og opstramningen af nedskrivningsreglerne indskrænker institutternes råderum i forhold til IFRSregnskabsreglerne. Dette medfører usikkerhed i sektoren, og den procykliske regulering giver intet incitament til at mindske nedskrivningerne. Generelt er respondenterne ikke imponerede over de danske fortolkninger af de internationale regnskabsregler. Nedskrivninger hidrører fra store bruttobevægelser, og skismaet er, at man forsøger at vurdere meget konservativt på kundespecifikke forhold og meget præcist på forhold, der fluktuerer meget fra marked til marked. Nedskrivninger er cykliske, og flere respondenter udtrykker, at et top down-princip, hvor man vurderer på porteføljen og ikke de enkelte engagementer, vil være lige så validt som forsøg på at foretage præcise vurderinger. Kapitaludvidelse anses af flere respondenter for at være en fornuftig vej til at ruste banken til fremtiden og sikre solvensen. Særligt de respondenter, der har planer om at blive IRBbank, skal bruge en buffer til vækst. Flere respondenter vurderer dog, at det er svært at hente funding i udlandet på grund af de mange danske bankkrak. Et større antal respondenter udtrykker frustration over ratingbureauerne såvel deres træghed i forhold til konjunkturerne som deres behandling af institutterne. Det er vurderingen, at ratingbureauerne ikke udviser forståelse af den danske bankmodel, hvor kunderne bærer rente- og refinansieringsrisikoen, og bankerne derfor, principielt, er robuste. Det er oplevelsen, at ratingbureauerne anvender bankpakkerne som anledning til at stigmatisere branchen. Der er utilfredshed med, at alle institutter sættes under ét, i stedet for at der sker en vurdering af de enkelte institutter. Der er enighed om, at sektoren skal vise markant indtjeningsforbedring for at genopbygge Danmarks renommé. Flere respondenter vurderer, at det er en forholdsvis stor, men meget væsentlig, ledelsesopgave at gå i dialog med ratingbureauerne for at sikre deres forståelse af det enkelte institut. 4

5 For så vidt angår offentliggørelse af solvensbehovet er flertallet af respondenterne principielt positive over for offentliggørelse som fortalere for transparens i sektoren. Men solvensbehovet er svært at analysere på grund af den dybe nuancering i beregningsmetoderne. Respondenterne reflekterer over, at hverken kunder eller investorer efterspørger offentliggørelse af solvensbehovet. En respondent kalder offentliggørelsen en non-event, da tallet allerede indgår i institutternes risikorapporter. Solvensbehovet er blot et element i den samlede historie det giver ikke værdi som et enkeltstående tal. Respondenterne pointerer, at en offentliggørelse ikke burde være nødvendig for at opfylde formålet om at få ledelserne til at ændre adfærd. Finanstilsynet har allerede værktøjerne, særligt 71, til at gå i dialog med institutterne. Flere respondenter påpeger, at tiltagene fra de danske myndigheder virker ukoordinerede i forhold til globale regnskabsregler, og at solvensniveauet hos danske institutter er lavt på grund af de hårde nedskrivningsregler, der er atypiske i forhold til resten af Europa. Det er problematisk, at Danmark går enegang med at sanere sektoren og lukker banker, hvor man i resten af Europa tilstræber at holde liv i bankerne. Det er problematisk, at Danmark går enegang med at sanere sektoren og lukker banker, hvor man i resten af Europa tilstræber at holde liv i bankerne. Flere respondenter udtrykker, at selvom danske institutters regnskaber er IFRS-kompatible, er de danske regler mere restriktive, og det er problematisk i forhold til ratingbureauernes vurdering af sektoren og dermed institutternes mulighed for udenlandsk funding. Enkelte respondenter udtrykker en forventning til det danske formandskab om at ændre på kravet til offentliggørelsen af den individuelle solvens, så Danmark ikke længere går enegang, men så man får fælles regler i Europa. Analyse af pengeinstitutsektoren 2012 Agendaen nu og fremadrettet 5

6 Forretningsmodeller Når man ser på de resultater, bankerne har leveret de seneste år, og den forrentning af egenkapitalen, der er leveret, har det ikke været en god sektor at være investor i, og flertallet af respondenterne bemærker, at der er overkapacitet i sektoren. Forventningen er, at det på sigt vil medføre et reduceret antal banker. Konsolidering i den danske banksektor er stadig et følsomt emne, men vi kan dog konstatere en langt større åbenhed og velvilje over for emnet i forhold til tidligere års mere kategoriske holdning til emnet. Respondenter fra de større institutter fremhæver diversiteten ved det danske bankvæsen, hvor der er få meget store banker og en større gruppe af mellemstore og mindre banker. Nogle respondenter argumenterer for, at store banker er bedre positioneret til at levere gode resultater, men billedet er ikke entydigt; evnen til at generere afkast på kapitalen afhænger ikke af størrelsen på instituttet. Vi noterer os dog en vis grad af enighed blandt respondenterne om, at sektoren på sigt vil blive opdelt i store banker, top 8-banker og et større antal banker i niveauet under. De helt store udfordringer for de mindre institutter er de stadigt stigende krav til omkostningseffektivitet og de øgede krav til compliance og rapportering. Bankcentralerne understøtter de mindre institutter, men porteføljekoncentration og den demografiske udvikling med stadig færre kunder i de ydre lokalområder øger bankernes risici og gør fusioner stadig mere påkrævede. Sidst vi gennemførte denne analyse, var respondenterne enige om, at de største hindringer for fusioner i sektoren var diskussioner om, populært sagt, logo, hovedsæder, og hvilken direktørs bil der fortsat ville stå parkeret foran banken. Vi kan konstatere en væsentlig udvikling på dette punkt alle respondenter udtrykker, at disse irrationelle showstoppere er fortid. Som en respondent udtrykker det: Det sidste års mange bankkrak har givet bestyrelser og direktioner et wakeup call nu handler det om kompetencer og om at sikre investorerne og kunderne en fortsat bankdrift. Det sidste års mange bankkrak har givet bestyrelser og direktioner et wakeup call. Det bemærkes, at der allerede har været en ikke helt ubetydelig konsolidering de sidste år. Alligevel bemærker respondenterne, at der hverken fra aktionær- eller kundeside opleves pres på direktørerne og bestyrelserne i de mindre banker om, at de skal fusionere sig større. Presset kommer fra politisk side. Som flere respondenter bemærker: Den seneste bankpakke, der i folkemunde blot omtales som bankpakke IV, hedder officielt konsolideringspakken det ses som et klart signal fra politikerne om, i hvilken retning politikkerne ønsker udviklingen. Der er en forventning om, at de tvungne fusioner eller overtagelser fortsat vil være i overtal de kommende år. De fornuftige fusioner, hvor to sunde institutter finder sammen, har svære kår. Primært fordi de mindre og mellemstore institutter via det gode samarbejde omkring datacentralerne og gennem LOPI evner at gøre de store bankers stordriftsfordele begrænsede. Når talen falder på fusioner, har respondenterne primært fokus på geografisk match. Størsteparten af respondenterne udtrykker interesse i at opkøbe andre institutter. Flere udtrykker, at der er dialoger med interessante institutter, men bemærker, at det er svært at komme videre ud over hyggesnakken ved frokosten de nødstedte banker reagerer for sent. 6

7 Der er stigende bevidsthed om, at de enkelte institutters tilknytning til en bankcentral kan være en hindring for fusion som en respondent udtrykker det: Udtrædelsesafgiften er problematisk en nødlidende bank skal betale for at forlade samarbejdet, så skal man vente til banken er krakket? Flertallet af respondenterne vurderer dog, at fordelen i driftssituationen ved at være mange ejere til at betale regningen stadig er gældende. Det er ønsket om mere forretning, ikke omkostningsbesparelser, der driver fusionslysten, og respondenterne vurderer selv at være organisatorisk klar til at håndtere en fusion. Det er ønsket om mere forretning, ikke omkostningsbesparelser, der driver fusionslysten. Flere respondenter bemærker, at de danske myndigheder er i færd med at ændre sektoren, så den i højere grad kommer til at ligne Sverige med færre institutter: 3-4 SIFI er og mange små lokale institutter. Som en respondent bemærker: Det svenske banklandskab er, set fra myndighedernes side, en ønskesituation. De mellemstore institutter i Danmark er problematiske for myndighederne. Flere respondenter bemærker, at det især er denne mellemgruppe af institutter, der har udfordringer med fundingen og de statsgaranterede lån. Respondenterne er derimod ikke enige om nicheinstitutter, der for eksempel har fokus på geografi, kunder eller produkter. Nogle mener, at disse sagtens kan drives rentabelt. Andre mener, at private labelinstitutter i højere grad er fremtiden, da nicheinstitutter er for risikable. Der hersker dog enighed om, at fokus fremadrettet er at finde en niche, fastholde kompetencerne i forhold til kundegruppen og lade indtjening være nøglen til en sund drift af instituttet. Der er en udbredt holdning blandt respondenterne om, at det især bliver hos de mindre og mellemstore banker, der kommer til at ske radikale ændringer de kommende år. Forretningsmodellen skal optimeres, for eksempel ved at fravælge komplicerede produkter og nicher af kundeporteføljer eller ved at skærpe såvel funding som kompetencer. Der er bred enighed om, at den største risiko på lang sigt er den øgede risikotagning og den ændring af forretningsmodellerne, der sker i opgangstider. Som en respondent siger: Hukommelsen hos os bankdirektører kan være kort. Vi skal huske at holde os til kerneforretningen. Udfordringerne ligger i at finde alternative indtjeningskilder og stadig være fornuftige og opveje udvikling i forhold til risiko. Ekspansion i udlandet har ikke respondenternes interesse som en respondent udtrykker det: Der er rigeligt med muligheder i Danmark, og her har vi den bedste indsigt i markedsforholdene. Samtlige respondenter forventer, at antallet af pengeinstitutter reduceres som en del af en sund og naturlig udvikling. Det er derfor forventningen, at antallet af fusioner i sektoren vil stige de kommende år. Udfordringen ligger i at opveje udvikling af forretningen op mod den risiko, instituttet påtager sig. Analyse af pengeinstitutsektoren 2012 Agendaen nu og fremadrettet 7

8 Der er en høj grad af enighed blandt respondenterne om, at institutterne i disse år bliver udfordret på deres forretningsmodel, og et flertal fremhæver, at innovation skal på dagsordnen. Digitalisering er på dagsordnen hos flertallet af respondenterne. Det stiller krav til institutterne, men giver også muligheder. Flere respondenter bemærker dog, at vi i Danmark har flaskehalse inden for it, og at udvikling heraf koster såvel ressourcer som tid. Vi noterer os, at flertallet af respondenterne udtrykker en målsætning om ikke at være firstmover, men at være den hurtige 3 er. Den store udfordring er, at alle institutter vil det samme, så hvordan skal man differentiere sig? Skal det ske på de interne linjer eller i kundeforholdet? Respondenterne er enige om, at der er et presserende behov for at tænke ud af boksen. Det er dog indtrykket, at respondenterne i højere grad har fokus på de stadig øgede krav til institutterne om at levere resultater og øge effektiviteten snarere end innovation. Flere respondenter bemærker en øget aktivitet i sektoren af shadowbanking; kreditkort, realkredit og andre typer finansieringskilder. Årsagen hertil er ifølge respondenternes vurdering, at det er blevet dyrere at foretage løbetidstransformation, og priserne i institutterne er derfor steget, samtidig med at løbetiderne er blevet kortere. Det vækker naturligvis bekymring hos respondenterne, der bemærker, at risici flyttes fra långiverne til kunderne. Risikokoncentrationer og håndtering heraf har naturligvis stadig respondenternes bevågenhed, men vi konstaterer et øget fokus på effektivisering, her under reduktion af omkostninger. Som en respondent udtrykker det: Der er ingen hellige køer. Start nu, hellere tidligere end senere. Særligt distributionsmodellen har respondenternes bevågenhed i år, da respondenterne vurderer, at det især er her, at omkostningsbesparelser kan opnås. En respondent udtrykker det således: Filialer er en ekstremt dyr ekspeditionsform. Flertallet af respondenterne vurderer, at rådgivnings-/relationsbanken vil opleve en øget efterspørgsel, og skal man have succes som pengeinstitut fremover, skal man bygge på kundernes fulde profil, det vil sige både passiv-/boligsiden og aktiv-/pensionssiden. Derfor forventer respondenterne, at tendensen med at effektivisere og tilpasse filialnettet vil fortsætte, og at vi vil se en stigende udvikling i antallet af kontantløse filialer og rådgivningsfilialer. Flere respondenter udtrykker således, at målet er at øge antallet af rådgivningscentre og supplere disse med callcentre. Vi kan konstatere, at trenden fra sidste år, hvor især de mindre og mellemstore institutter i højere grad efterspurgte specialkompetencer end allroundbankuddannet personale, fortsat er gældende. Men, fremhæver respondenterne, nøglen til succes hos kunderne er stadig god kundepleje og dermed rådgivernes kvalifikationer og empati Effektivisering, herunder reduktion af omkostninger, er et fast punkt på dagsordnen. Som en respondent udtrykker det: Der er ingen hellige køer. Start nu, hellere tidligere end senere. 8

9 Regulering Finanstilsynets måde at håndtere sektorens udfordringer på tilsyn med kant anses som en væsentlig katalysator for konsolideringen i sektoren, og flere respondenter bemærker, at Finanstilsynets konservative tilgang til banker i problemer ikke har hjulpet sektoren. Respondenterne bemærker, at der er et stort politisk pres på Finanstilsynet, der samtidig har få ressourcer, som ikke alle har tilstrækkelig erfaring, kompetencer og indsigt i sektoren. Finanstilsynets opgave løses af inspektørerne, som ifølge vurderingen fra flertallet af respondenterne er fagligt kompetente og har god adfærd. Det er oplevelsen, at inspektørerne generelt udfører et risikobaseret tilsyn, dog med varierende opfattelse af, hvad risiko er. Den store udfordring, påpeger respondenterne, er, når unge akademikere uden praktisk erfaring sætter lid til regnskabsmodeller snarere end det at gå i dialog med institutterne og få indsigt i realiteterne. Respondenterne bemærker, at bottom up-tilgangen betyder, at Finanstilsynet ind imellem misser det store billede. Som en respondent udtrykker det: De unge fuldmægtige er teoretisk meget dygtige, men deres kendskab til virkeligheden virker begrænset, og der bruges absurd meget tid på tjeklister. Respondenterne vurderer, at Finans tilsynet bør bruge ressourcerne bedre, og som eksempel fremhæver flere res pondenter det store fokus på gruppevise nedskrivninger. Det er problematisk, udtrykker respondenterne: Det er tidskrævende og fjerner fokus fra det store billede. Det er oplevelsen, at Finanstilsynet har en tendens til at gå i detaljer, og flere respondenter fremhæver, at Finanstilsynet i højere grad burde anlægge et væsentlighedskriterium for deres gennemgang, ligesom man gerne ser, at Finanstilsynet var både smidigere og hurtigere i dialogen. Nogle respondenter bemærker, at Finanstilsynet virker svækket i forhold til tidligere, at der er for meget fokus på modeller og principper snare end på realia. Respondenterne bemærker, at inspektionerne tidligere blev afsluttet i dialog med instituttet. Nu er det oplevelsen, at diskussionerne fortsættes, når inspektørerne kommer hjem. Finanstilsynet har for meget fokus på formalia og teknik frem for indhold og realia. Respondenterne mener, at kreditsiden bør have større fokus hos Finanstilsynet der er for meget fokus på formalia og teknik snarere end på indhold. Risikokoncentration og kredit burde være nøglerne for Finanstilsynet, men i stedet oplever respondenterne, at Finanstilsynet fokuserer på nedskrivninger. Som en respondent tørt bemærker: Nedskrivninger er vel også lettere at forstå og håndtere i teorien. Vi noterer os dog en generel accept blandt respondenterne af de faste rammer for nedskrivningspraksis som et middel til konformitet, ensretning og transparens i sektoren. Respondenterne er enige om, at der er sket en stramning i Finanstilsynets adfærd i forhold til tidligere. Det er oplevelsen, at der ikke bliver lagt fingre imellem, når der er besøg i bankerne. Enkelte respondenter bemærker dog, at Finanstilsynets strategi med kant ikke er et markant skifte, da den procykliske regulering ser ud til at fortsætte. Flere respondenter peger på konflikten mellem Finanstilsynets ageren, den politiske velvilje og det samfundsmæssige hensyn. Sektoren er i en læringsproces efter finanskrisen, og så er det uhensigtsmæssigt, at reguleringen strammes. Særligt landbrugssektoren har svære vilkår med Finanstilsynets procykliske ageren. Flere respondenter påpeger det problematiske i skismaet mellem de modsatrettede udmeldinger fra politikerne, der ønsker gang i væksten, og Finanstilsynet, der efterlever forskrifterne. Der er et skisma mellem de modsatrettede udmeldinger fra politikerne, der ønsker gang i væksten, og Finanstilsynet, der efterlevere forskrifterne. Analyse af pengeinstitutsektoren 2012 Agendaen nu og fremadrettet 9

10 Flertallet af respondenterne vurderer, at Finanstilsynet ikke virker tilstrækkelig konsekvent og ikke er hurtigt nok i reaktionstiden i forhold til at stille krav til ledelsen, og respondenterne bemærker, at Danmark er det land, hvor flest banker er krakket. Finanstilsynet bør reagere hurtigere og stille flere krav til ledelserne i de mindre banker om aktiv handling i stedet for at lukke bankerne. Going concern-håndtering er langt at foretrække frem for brugen af Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet er en fornuftig løsning, men flere respondenter foreslår, at der sættes yderligere initiativer i værk for at stabilisere sektoren, for eksempel et setup til håndtering af risikofyldte, nødlidende porteføljer som alternativ til at lukke hele banken. Et setup, hvor balancen skæres til. Respondenterne udtrykker, at man gerne ser et mere aktivt tilsyn. Håndteringen af banklukninger som i forbindelse med Roskilde Bank og Amagerbanken fremkalder stærke reaktioner og udtryk som totalt forfejlet, formalistisk adfærd, katastrofe for sektoren. Samtlige respondenter vurderer, at Finanstilsynet reagerede alt for sent. Der er en bekymring blandt respondenterne over, at reglerne ikke er ens i alle lande i Europa. Tilsynsdiamanten har sektoren vænnet sig til, men flere respondenter bemærker, at dette tilsynsværktøj har uniformeret sektoren og ikke levner plads til udvikling. Flere respondenter bemærker, at bankdrift er ved at blive en commodity, hvor premiumudgaven er at give kunderne tryghed og erfaring. Det er indtrykket, at respondenterne er ved at etablere et beredskab til at håndtere denne udvikling. En respondent udtrykker det således: Kunderne ønsker en fair behandling, ikke nødvendigvis en lav pris. Respondenterne bemærker, at kravene til compliance fortsat er stigende, og at myndighederne farer hårdt frem i jagten på reguleringen af finanssektoren. De øgede regulatoriske krav til compliance og rapportering gør det svært for de mindre institutter. Respondenterne vurderer, at konjunkturerne ikke er til, at Finanstilsynet foretager yderligere stramninger, da sektorens image i forhold til udlandet og mulighederne for funding ikke kan bære de mange krak. Der er en bekymring blandt respondenterne over, at reglerne ikke er ens i alle lande i Europa. Det skaber ulige konkurrence, og især effekten på investeringer, vækst og jobskabelse vækker bekymring. Respondenterne afventer at se de fælles europæiske krav og de afledte effekter på funding og likviditet. 10

11 Vi kan notere en udvikling i holdningen til offentliggørelse i forhold til sidste år, hvor respondenterne i højere grad var modstandere af offentliggørelse. I år udtrykker respondenterne snarere resignation end modvilje, omend flertallet stadig bemærker det problematiske i, at den oprindelige målgruppe, offentligheden, ikke får det sande og fulde billede, men historier udvalgt af pressen. Det er den generelle holdning, at offentligheden ikke får det risikobillede, som Finanstilsynet havde tilsigtet. Flere respondenter bemærker, at offentliggørelse giver mere besvær end transparens, ligesom resultatet af offentliggørelse af objektive sandheder giver sektoren væsentlige imageudfordringer virkeligheden er ikke så enkel. De objektive udmeldinger fra Finanstilsynet bliver hurtigt lov, og det er, udtrykker en respondent, absurd. Det rette er individuelle vurderinger. Det handler om evnen til at servicere gæld og muligheden for at træffe subjektive valg. Offentliggørelse giver Finanstilsynet et ansvar, som flere respondenter vurderer, at Finanstilsynet ikke løfter, og flere respondenter vurderer, at offentliggørelse er et større problem for Finanstilsynet end for institutterne. Bankforretning er ikke en regnearksøvelse, men i høj grad et spørgsmål om tillid til ledelserne. Finanstilsynets rolle i den forbindelse er at skabe sikkerhed for, at ledelserne agerer korrekt. Finanstilsynet har lovhjemmel i 71 til at handle og gå i dialog med de respektive institutter på et velargumenteret grundlag. Flere respondenter påpeger, at funktionsadskillelsen mellem bestyrelser og direktører i Danmark er alt for svag, og at adskillelsen burde være større. Bankforretning er ikke en regnearksøvelse, men i høj grad et spørgsmål om tillid til ledelserne. En respondent beskriver forholdet som en governancesynd. Respondenterne fremhæver dette som et af de elementer, der forårsagede krisen i Danmark. At ansvaret flyttes fra direktørerne til bestyrelserne opfattes af respondenterne som meget kritisk, og det er ikke vurderingen, at 71 imødegår det forhold, at Danmark som et af de eneste lande tillader, at bestyrelser bevilger kredit og dermed åbner mulighed for sammenblanding af interesser og beføjelser. Respondenterne udtrykker stor forståelse af Nationalbankens stresstest. En respondent siger: Det er et pokkers besvær, men ganske interessant. Det er vurderingen, at stresstest bibringer ledelserne komfort i forhold til risiko intet nyt, men komfort. Dertil bemærkes det, at offentliggørelsen af stresstest også bibringer den brede offentlighed lidt forståelse og dermed understøtter transparens i sektoren. Respondenterne bemærker dog, at stressscenarierne ikke virker realistiske, og flere ser gerne, at der blev gjort mere ud af de scenariebaserede analyser, hvor interessenterne fra et risikosynspunkt kunne få indsigt via inddragelse af konjunkturer, særlige forhold og simulationer. Respondenterne hilser et sådant initiativ velkomment, særligt hvis det var europæisk. Det er vurderingen, at tilsyn i andre europæiske lande anlægger en sund fornuft-tilgang i forhold til offentliggørelse. En respondent beskriver det således: Vi ville foretrække en adfærd som i Sverige, hvor Finanstilsynet kommer med klare udmeldinger og konsekvenser, frem for det danske tilsyns metoder, hvor alt er til diskussion, og hvor man kan risikere at komme i gabestok. Respondenterne er pro transparens ud fra princippet om, at det skaber tillid, men bemærker samtidig, at man ikke kan kommunikere sig ud af problemerne vejen skal skabes via resultater. Analyse af pengeinstitutsektoren 2012 Agendaen nu og fremadrettet 11

IG Finans Forretningsudvikling. Analyse af pengeinstitutsektoren. Agendaen nu og fremadrettet

IG Finans Forretningsudvikling. Analyse af pengeinstitutsektoren. Agendaen nu og fremadrettet IG Finans Forretningsudvikling Analyse af pengeinstitutsektoren 2013 Agendaen nu og fremadrettet Indledning Pengeinstitutterne har igennem de seneste år brugt tid og kræfter på at beskytte og genetablere,

Læs mere

Industrigruppe Finans Maj 2013. Analyse af investeringsforeningssektoren. Agendaen nu og fremadrettet

Industrigruppe Finans Maj 2013. Analyse af investeringsforeningssektoren. Agendaen nu og fremadrettet Industrigruppe Finans Maj 2013 Analyse af investeringsforeningssektoren Agendaen nu og fremadrettet Indledning 2 Årets undersøgelse af udfordringerne i investeringsforeningssektoren 1 har fokuseret på

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Begrundelser for samarbejde Forskellige samarbejdsmodeller

Læs mere

Lange svartider? Test af internetforbindelse

Lange svartider? Test af internetforbindelse Lange svartider? Test af internetforbindelse Reaktionstid ved brug af ectrl Når du benytter ectrl, er du afhængig af din internetforbindelse for at kunne kommunikere med ectrl. I den forbindelse er der

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Regnskabsmæssige topics

Regnskabsmæssige topics Regnskabsmæssige topics Børsen den 21. februar 2013 Ved Thomas Hjortkjær Petersen statsautoriseret revisor, partner Agenda for indlæg 1. Udviklingen i branchen 2. Det individuelle solvensbehov 3. Ny regnskabsbekendtgørelse

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Bankdirektør Anders Jensen Disposition Dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Hvad kendetegner dansk landbrug? Landbrugets betydning for

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC www.pwc.dk Praktiske udfordringer med opgørelse af nedskrivninger og solvens/solvensbehov v/statsautoriseret revisor Michael Laursen og statsautoriseret revisor Heidi Brander, Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL?

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Industrigruppe Finans Er du klar til digital indrapportering af finansielle data? Finansielle

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET MAJ 2012 FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING Regulering og økonomisk styring fra EU påvirker i høj grad den finansansattes hverdag og arbejdsliv, derfor er

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Strategisk tilstandsvurdering i forsyningssektoren.

Strategisk tilstandsvurdering i forsyningssektoren. Strategisk tilstandsvurdering i forsyningssektoren. Skab et strategisk overblik med mulighed for benchmarking, læring og udvikling Hvad er en strategisk tilstandsvurdering? Rådgivningsfirmaerne Qant og

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013 Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13 Oktober 2013 Indhold 3 5 8 11 12 14 15 Indledning Rentabilitet Elementer i rentabiliteten Soliditet Likviditet Speditionsvirksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Den Danske Fondsmæglerforening Moms Udvikling i praksis vedr. porteføljeforvaltning. 4. december 2013

Den Danske Fondsmæglerforening Moms Udvikling i praksis vedr. porteføljeforvaltning. 4. december 2013 Den Danske Fondsmæglerforening Moms Udvikling i praksis vedr. porteføljeforvaltning 4. december 2013 Status Diskretionær porteføljeforvaltning blev momspligtig pr. 1. juli 2013 Skatterådet har offentliggjort

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank August 2011 www.sparekassenfaaborg.dk Overskud i 1. halvår 2011 Sparekassen igen i plus Sparekassen Faaborgs regnskab for første halvår af 2011 viser mange positive tendenser.

Læs mere

1) Forretningsmodel Overordnet vurdering 1 2 3 Kompetencekrav knyttet til Sparekassen Djurslands

1) Forretningsmodel Overordnet vurdering 1 2 3 Kompetencekrav knyttet til Sparekassen Djurslands Skema 1 Evalueringsskema for bestyrelsen i Sparekassen Djursland - til brug for gennemførelse af evaluering af hvert enkelt bestyrelsesmedlems relevante viden og erfaring. Spørgsmålene i dette evalueringsskema

Læs mere

Stadig ferietid men læs her vigtige informationer. Afgørelser på papir. Nyhedsbrev nr. 34 7. august 2015

Stadig ferietid men læs her vigtige informationer. Afgørelser på papir. Nyhedsbrev nr. 34 7. august 2015 Danmark Deloitte BPS - ectrl 7. august 2015 Stadig ferietid men læs her vigtige informationer Afgørelser på papir For øjeblikket oplever I, at pårørende er begyndt at henvende sig til jer, fordi de får

Læs mere

Henvisningsaftale mellem Region Syddanmark og Deloitte. Udstationering af medarbejdere. Juni 2013

Henvisningsaftale mellem Region Syddanmark og Deloitte. Udstationering af medarbejdere. Juni 2013 Henvisningsaftale mellem Region Syddanmark og Deloitte Udstationering af medarbejdere Juni 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ydelser og honorar... 4 Deloittes metode ved udstationering... 6 Deloittes-team...

Læs mere

Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution

Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution 18. november 2010 Agenda Ressourceregnskabet - et helbredstjek! Lars Hillebrand, partner i Deloitte med fokus på revision og rådgivning

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR

UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR 2. MARTS 2015 201403636 INDLEDNING Strategien for ansvarsområdet En Bæredygtig Sektor (EBS) skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

ectrl vejledning ectrl Afvikling af ectrl på Mac

ectrl vejledning ectrl Afvikling af ectrl på Mac ectrl vejledning ectrl Afvikling af ectrl på Mac Afvikling af ectrl på Mac De Flere kunder bruger i dag Mac, og i den forbindelse efterspørges muligheden for at kunne afvikle ectrl fra en Mac. ectrl (Axapta)

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Hvor moden er kommunernes økonomistyring? Ulrik Bro Müller

Hvor moden er kommunernes økonomistyring? Ulrik Bro Müller Hvor moden er kommunernes økonomistyring? Ulrik Bro Müller Agenda Økonomifunktionen skal understøtte den strategiske økonomistyring som grundlag for effektive kommuner Vi mener, at økonomifunktionen skal

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,

Læs mere

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Økonomikonferencen 2013 v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition 1. Internationale tendenser og finansiel regulering 2. Reguleringen af den finansielle sektor og dets betydning for landbruget

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Business Consulting New manager programme

Business Consulting New manager programme Business Consulting New manager programme Velkommen som manager i Business Consulting Faglig specialisering, bred orientering Vi søger talentfulde managere med lederkompetencer, der trives med udfordringer,

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

På vej mod hele Fyns bank. Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne. Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi

På vej mod hele Fyns bank. Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne. Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi Ny filialstruktur Sammenlægning af filialer og åbning i tre byer På vej mod hele Fyns bank

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Udvidet gennemgang En fordel for små og mellemstore virksomheder!

Udvidet gennemgang En fordel for små og mellemstore virksomheder! Udvidet gennemgang En fordel for små og mellemstore virksomheder! Hvorfor "udvidet gennemgang" i stedet for revi sion? Der er fra mange sider et ønske om en enkel, klar og effektiv erhvervslovgivning,

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

ectrl Modtagelse af elektroniske

ectrl Modtagelse af elektroniske ectrl Modtagelse af elektroniske fakturaer. ectrl vejledning 1 ectrl Modtagelse af elektroniske fakturaer Modtagelse af elektroniske fakturaer OBS: Dette dokument opdateres løbende med nye funktioner efterhånden

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 28-10-2014 1 Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 Sydbanks plan for at øge lønsomheden skaber nu resultater Telekonference 28. oktober 2014 28-10-2014 2 Dagsorden Regnskabet for 1. 3. kvartal 2014 Indtjening

Læs mere

Workshop om Grøn Boligkontrakt Samarbejdsmodeller i byggeriet - herunder konsortiedannelse. v/manager, Betina Nørgaard

Workshop om Grøn Boligkontrakt Samarbejdsmodeller i byggeriet - herunder konsortiedannelse. v/manager, Betina Nørgaard Workshop om Grøn Boligkontrakt Samarbejdsmodeller i byggeriet - herunder konsortiedannelse v/manager, Betina Nørgaard 1. november 2013 Agenda Udgangspunktet for Grøn Boligkontrakt Samarbejdsmodeller i

Læs mere

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

Læs mere

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nielsen Global Value har på et bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2008, hvilket herved fremlægges.

Læs mere

Plejefamilier med særlige opgaver

Plejefamilier med særlige opgaver Plejefamilier med særlige opgaver Erfaringer fra udviklingsprojektet Deloitte Consulting 6. februar 2014 Indhold Kort om udviklingsprojektet Resultater og gode råd: Rekruttering og godkendelse Matchning

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Fritekstfaktura Ny funktionalitet

Fritekstfaktura Ny funktionalitet Fritekstfaktura Ny funktionalitet Ny funktionalitet i fritekstfakturaen. Til forskel fra den almindelige fritekstfaktura har man i den nye fritekstfaktura en række nye muligheder. Generelt kan fritekstfakturaen

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre Oktober 2014 Analysens indhold 1. Hovedkonklusioner 3 2. Introduktion til analysen 5 3. Markedet 9 4. Vækststrategier 12 5. Markedsudvikling

Læs mere

Ledelse og kompetencer når organisationen skifter retning. Helle Havgaard

Ledelse og kompetencer når organisationen skifter retning. Helle Havgaard Ledelse og kompetencer når organisationen skifter retning Helle Havgaard Når forandringer rammer Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn, og andre bygger vindmøller. Skiftende tider betyder

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Konkursen i Tønder Bank kom som et lyn fra en klar himmel. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker for din bank? Af Louise Kastberg, 12. november 2012 03 Bliver

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Det Systemiske Risikoråd) 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved 2 i lov nr. 512 af 16.

Læs mere

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Made simple Solvens II udgør den mest omfattende reform af de fælleseuropæiske regler for forsikringsselskaber,

Læs mere

Den succesfulde leder i krisetider. Ledelsens Dag 2009

Den succesfulde leder i krisetider. Ledelsens Dag 2009 Den succesfulde leder i krisetider Ledelsens Dag 2009 4 scenarier Vækst Scenarie 1 Scenarie 2 Mere af det samme Fagre nye verden Forbruger økonomi Økonomisk vækst, evolutionær påvirkning af strategien

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Giv tallene mere værdi sådan gør du finansfunktionen til en strategisk partner i virksomheden

Giv tallene mere værdi sådan gør du finansfunktionen til en strategisk partner i virksomheden Giv tallene mere værdi sådan gør du finansfunktionen til en strategisk partner i virksomheden Deloitte Aarhus, 23. april 2015 Gå-hjem-møde om lønsomhed - costing som styringsværktøj Deloitte klæder dig

Læs mere

Fritekstfaktura Brug af fritekstfaktura i salgsforløbet

Fritekstfaktura Brug af fritekstfaktura i salgsforløbet Fritekstfaktura Brug af fritekstfaktura i salgsforløbet Ny funktionalitet i fritekstfakturaen. I den nye fritekstfaktura har man en række muligheder som ikke er i den almindelige/gamle fritekstfaktura

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½?

Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½? Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½? SAS Institute Solvency II, 4. februar 2010 Camilla Neuenschwander Finanstilsynets Kontor for livsforsikring og

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere