92 gruppens nyhedsbrev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "92 gruppens nyhedsbrev"

Transkript

1 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg 2002 og andre sager vedrørende internationalt miljø og udvikling. 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Madsnedøgade København Ø T F E INDHOLD NR D DEN NØDVENDIGE MILJØDEBAT 1 ULANDSBISTANDEN: 2 ÅR MED V OG K. 3 HEMMELIGHEDER OM DEN BORGERLIGE MILJØPOLITIK? 3 HVAD VIL REGERINGEN MED KLIMAFORSKNINGEN? 6 OFFENTLIGE INDKØBERE KAN STILLE MILJØKRAV I EU-UDBUD 6 KYOTO-HUSET KLAR TIL INDFLYTNING 8 GRØNLANDS INTERNATIONALE FORPLIGTELSER 9 NY MILJØSTRATEGI PÅ VEJ 10 WTO STADIG KØRT FAST 11 ARRANGEMENTER 12 REDAKTION 12 Den nødvendige miljødebat Af Knud Vilby Situationen er så elendig, at det er blevet lettere at diskutere miljø. For at få privatforbruget op er der skåret i offentlige udgifter, blandt andet til miljø. Intet peger på, at vi kan slække på miljøindsatsen. Men skal miljøet på dagsordenen igen, bliver det på trods af regeringen. Finansministeren siger, at det måske er bedre at købe ny bil end at reparere den gamle. Arbejdsløsheden stiger, skatten sættes ned, og der skal gang i væksten og forbruget. Det gælder om at købe, koste hvad det vil. Og kollektiv trafik forringes, så der er brug for biler. For at få privatforbruget op er der skåret i offentlige udgifter, blandt andet til miljø. Miljøbistanden til Øst er næsten væk, miljøbistanden til Syd skåret dramatisk ned. Miljøstyrelsen er skåret gennem benet og ind i marven, så Danmark ikke længere spiller en seriøs rolle, når man diskuterer Kyoto-protokol og andre internationale miljøforhold. I Danmark nedprioriteres opgaverne, og det passer til, at mange miljømidler er forsvundet. Vi er ude over den teknisk-videnskabelige diskussion om, hvad vi skal gøre. Vi er tilbage til en fundamental diskussion, om vi skal gøre det nødvendige eller lade stå til. Statsministeren roser sig af, at der ikke er flere døde frøer, fugle eller fisk i dag end under Nyrup. Han demonstrerer, at ambitionsniveauet kan skrues ned i kælderhøjde. Samlet er det et trist billede. Intet peger på, at vi kan slække på miljøindsatsen. Men skal miljøet på dagsordenen igen, bliver det på trods af regeringen. For den 1

2 er enhver vækst vigtigere end enhver form for miljø. Hvad kan vi så bruge det til, udover surmuleri? Den folkelige opbakning svækkedes i takt med, at debatten fjernede sig fra det fundamentale og blev til vanskelig ekspertdialog. Det gælder om at rejse debatten om, hvorvidt Danmark skal lade stå til, som regeringen ønsker, eller om Danmark stadig skal spille national og international foregangsrolle. Men jeg tror, det er nødvendigt med en ny debat om den grundlæggende nødvendighed. Og om miljø i samspil med vækst, forbrug og produktion. Jeg synes, danske organisationer skal at se ind i sjælen og spørge, hvad der er vigtigst lige nu. De lidt ældre kan huske, da det var let at skabe bevidsthed om miljøindsatsen. Der var folkelig opbakning og skiftende regeringer blev presset til at gøre mere. Så fik vi en tid, hvor det blev svært. Miljø- og udviklingsorganisationer professionaliseredes og deltog i tekniske debatter om indviklede indsatser. Den folkelige opbakning svækkedes i takt med, at debatten fjernede sig fra det fundamentale og blev til vanskelig ekspert-dialog. Hvis der er noget positivt ved tiden nu er det, at vi er tilbage ved det fundamentale. Det gælder om at rejse debatten om, hvorvidt Danmark skal lade stå til, som regeringen ønsker, eller om Danmark stadig skal spille national og international foregangsrolle. Miljøproblemerne rækker fra giftforureningen af den enkelte til globale miljøforringelser. Det var stærkt, da EU's svenske miljøkommissær offentliggjorde, hvor mange miljøgifte, der er i hendes egen krop. Og de fleste ved godt, at miljøproblemerne på mange områder forværres. Alligevel har miljøorganisationerne på nogle undtagelser nær fortsat en politisk-teknisk samarbejdslinje, hvor det handler om at påvirke detaljer mere end om at rejse den nødvendige debat. Jeg yder ikke organisationerne fuld retfærdighed, og jeg har med glæde set at Danmarks Naturfredningsforening har trukket sig fra samarbejde, hvor foreningen føler sig misbrugt. Men jeg tror, det er nødvendigt med en ny debat om den grundlæggende nødvendighed. Og om miljø i samspil med vækst, forbrug og produktion. Regeringen har fjernet ressourcer fra mange organisationer for at dæmpe debatten og kritikken, men det er blot en udfordring mere. Nogle organisationer har selv har kunnet skaffe flere penge som meget delvis kompensation for regeringens beskæringer. Når det er muligt at øge folkeligheden i finansieringen, må det også være det, når det gælder debatten om den miljømæssige nødvendighed. Den vigtigste opgave er nu at sikre at nødvendigheden står langt stærkere i offentligheden. 2

3 Ulandsbistanden: 2 år med V og K. Af Vagn Berthelsen, IBIS Pointen er netop, at VK-regeringen ønsker at fremme indsatser indenfor fred og stabilitet, og at disse midler nu kun kan tages fra den ulandsbistand, som skal gå til direkte fattigdomsbekæmpelse. Udviklingspolitikken er i stigende grad underlagt udenrigspolitikken. Spørgsmålet er, om disse udmeldinger skal opfattes som farvel til kapacitetsopbygning og fælles donorsamarbejde og goddag til danske projekter med egen profil. Nedskæring og afkobling af ulandsbistanden, så den ikke reguleres i takt med stigningen i den danske velfærd, står centralt i bedømmelsen af VK-regeringens politik på ulandsområdet i de to første år. Hvis man forudsætter, at SR-regeringen havde gennemført målsætningen om at nå 1,5% af bruttonationalproduktet, så er Danmark godt på vej mod en halvering af det beløb, der afsættes til ulandsbistand og miljø-, freds- og stabilitetskabende indsatser. Nogle vil indvende, at det ikke er rimeligt at sammenligne 1,5% med de 0,9% (snart 0,8%), som går til ulandsbistand. Men pointen er netop, at VK-regeringen ønsker at fremme indsatser indenfor fred og stabilitet, og at disse midler nu kun kan tages fra den ulandsbistand, som skal gå til direkte fattigdomsbekæmpelse. Det arabiske initiativ, som skal fremme demokrati og reform i en række arabiske lande, koster indtil videre ikke meget i den store sammenhæng. Men bliver initiativet, som i øvrigt både er svært og spændende, en succes, er det klart at 100 millioner kroner ikke er tilstrækkeligt. Udviklingspolitikken er i stigende grad underlagt udenrigspolitikken. Betydelige midler anvendes nu i Afghanistan og Irak, og det er tydeligt, at bekæmpelse af terror og sikkerhed står meget højt på dagsordenen, mens det er sværere at mobilisere støtte til Afrika og andre regioner uden strategisk interesse. Ifølge Partnerskab 2000 er fattigdomsbekæmpelse det afgørende kriterium, men den prioritering er der reelt sat spørgsmålstegn ved. Bistanden til Afrika falder. Udenrigsministeren og statsministeren taler meget om synlige resultater af bistanden. Spørgsmålet er, om disse udmeldinger skal opfattes som farvel til kapacitetsopbygning og fælles donorsamarbejde og goddag til danske projekter med egen profil. Det er fair nok, hvis meldingerne skal forstås som et behov for at forklare de danske skatteydere, at pengene bruges fornuftigt og giver resultater. Og det er problematisk, hvis meldingerne skal forstås som om kortsigtede resultater vejere tungere end langsigtede og mere bæredygtige indsatser. Det er i øvrigt ikke ligegyldigt, om de synlige resultater diskuteres i forhold til vinderne ( good performacers ) eller i forhold til taberlandene, som er hærget af dårlig regeringsførelse, korruption og almindeligt anarki. Begrundelsen for at prioritere vinderlandene er netop, at den nationale regering har mulighed for og viser vilje til at prioritere fattigdomsproblemerne, og derfor 3

4 Området har brug for stabilitet, så langsigtede forpligtelser kan indgås og respekteres, både i forhold til regeringer og i forhold til NGOsamarbejdspartnere. Fra NGO-side efterlyses en stærkere og mere seriøs debat med regeringen om de løbende udfordringer i udviklingsarbejdet! giver det god mening at støtte disse bestræbelser i et langsigtet træk med fokus på kapacitetsopbygning. Hvorimod det i taberlandene i højere grad er nødvendigt at sikre nu og her resultater til gavn for de fattigste. Disse hovedtræk afspejles i regeringens udspil, En Verden til Forskel. Det er godt, at vi nu har et sikrere fundament at arbejde på. Området har brug for stabilitet, så langsigtede forpligtelser kan indgås og respekteres, både i forhold til regeringer og i forhold til NGO-samarbejdspartnere. Det er også godt, at uddannelse og sundhed opprioriteres markant. Modsat er der ikke saglig begrundelse for den symbolske udvidelse af Privatsektorprogrammet, det er uforståeligt, at regeringen ikke ændrer politik vedrørende bekæmpelse af Hiv/Aids (forebyggelse alene duer ikke) og der er andre, ikke uvæsentlige hjørner, som det er værd at diskutere. Efter forløbet om Finansloven for 2004 melder spørgsmålet sig, om der nu bliver mulighed for konstruktiv arbejdsro. Den tilfældige kastevind, der førte til, at Ulandssekretariatet fik frataget sin rammebevilling, var uværdig og ubegrundet. Fra NGO-side efterlyses en stærkere og mere seriøs debat med regeringen om de løbende udfordringer i udviklingsarbejdet! Hemmeligheder om den borgerlige miljøpolitik? Af Kim Carstensen, WWF Efter to år med Anders Foghs regering begynder der at tegne sig et billede af, hvad moderne borgerlig miljøpolitik går ud på. Vi kender alle regeringens mantra om Mest miljø for pengene (læs: Hvis vi absolut skal bruge penge på miljø, skal det i hvert fald ikke være mere end højst nødvendigt ). Hvor er problemet? under dette slogan har regeringen ansat en statsautoriseret elefant i glasbutikken, Bjørn Lomborg, Men mantra et er slet ikke dækkende for den reelle idérigdom i regeringens politik. Regeringen fører nemlig også politik ud fra en række andre slogans, som den dog (endnu?) ikke har markedsført lige så stærkt: Hvor er problemet? under dette slogan har regeringen ansat en statsautoriseret elefant i glasbutikken, Bjørn Lomborg, til at sprede en gennemgående tvivl om, hvad der er sandt og falsk i miljødebatten. Hvis det lykkes, kan det hele bagefter gøres til ideologisk værdikamp. Der er længere til Riga end til Vojens under dette slogan har regeringen skåret miljøstøtten til Central- og Østeuropa næsten væk. En mindre del af pengene er omfordelt til projekter med 4

5 Miljøet er alles ansvar under dette slogan har regeringen skåret kraftigt ned på miljøministeriets budgetter, I stedet vil man betale de fattige lande for at gøre arbejdet ved at give dem nogle af de penge, de ellers skulle have haft som udviklingsbistand. Alt sammen handler det om at få hurtige penge ud af Danmarks natur [..] uden hensyn til danskernes langsigtede interesser i naturen. fokus på Vojens og omegn, resten er sidst set et sted i Finansministeriet. Miljøet er alles ansvar under dette slogan har regeringen skåret kraftigt ned på miljøministeriets budgetter, så der ikke længere er fare for, at det fører en aktiv og udfarende politik, hverken nationalt eller internationalt. Til gengæld er man indstillet på at føre væsentlige opgaver, for eksempel forhandlingerne om EU's kemikaliepolitik, over til andre ministerier, hvor det kan drukne i fred mellem alle de andre opgaver. Hvorfor gøre i dag, hvad andre kan gøre i morgen? under dette slogan har regeringen droppet alle målsætninger om at igangsætte den omstilling af det danske energiforbrug, der kunne sikre en reel, langsigtet nedsættelse af Danmarks alt for høje udslip af drivhusgasser. I stedet vil man betale de fattige lande for at gøre arbejdet ved at give dem nogle af de penge, de ellers skulle have haft som udviklingsbistand. Ikke dømt ikke skyldig under dette slogan har regeringen udformet et bud på en dansk naturpolitik, hvis væsentligste formål er at sikre, at Danmark ikke bliver slæbt for Domstolen for at overtræde EU-lovgivningen. Så længe regeringen ikke ligefrem bliver dømt for miljøpolitisk slendrian, er der nok ingen, der opdager, hvor slemt det står til. Scor kassen nu fremtiden er først i morgen under dette slogan arbejder regeringen hårdt på at kapitalisere Danmarks naturværdier. Først var det huse i skovene, så var det salg af statsskove, og for tiden er det nye sommerhusgrunde. Alt sammen handler det om at få hurtige penge ud af Danmarks natur og dække nogle budgetunderskud i staten og nogle kommuner uden hensyn til danskernes langsigtede interesser i naturen. Og så videre. Der er naturligvis også gode ting. Miljøministeren har arbejdet konsekvent med bekæmpelsen af ulovlig tømmerhugst, og måske får vi nogle store, danske nationalparker om nogle år. Mere kan jeg ikke lige finde på. En seriøs, fremsynet og visionær borgerlig miljøpolitik ser det ikke ud til, at vi skal vente fra regeringen. Sådan en skal man kigge hos nogle af landets progressive virksomheder for at finde. 5

6 Hvad vil regeringen med klimaforskningen? Af Christian Ege, Det Økologiske Råd. Det er [..] udtryk for en høj prioritet til forskning i noget, som vi ikke kan gøre noget ved hvis Folketinget ønsker at fremme solpletforskning som en art grundforskning burde de overlade det til forskningsrådene at fordele midlerne efter faglige kriterier Hvad kan være regeringens mål med at omgås de sædvanlige bevillingsveje og i stedet støtte forskere med en bestemt politisk dagsorden? Regeringens nuværende strategi bliver sandsynligvis ikke godkendt af EU, da regeringen udnytter alle de smuthuller, som USA fik lagt ind i Kyoto-protokollen. På næste års finanslov har regeringen og Dansk Folkeparti afsat 3 mio. kr. årligt fra 2004 til 2007 til øget forskning i sammenhængen mellem solaktivitet og klimaforandringer. Det er først og fremmest udtryk for en høj prioritet af forskning i noget, som vi ikke kan gøre noget ved - i stedet for at fortsætte den anvendelsesorienterede forskning i vedvarende energi og energieffektiviseringer, der øger dansk forsyningssikkerhed, dansk eksport, dansk erhvervskompetence, samt giver arbejdspladser og samtidig reducerer vores enorme forurening med drivhusgasser. For det andet hvis Folketinget ønsker at fremme solpletforskning som en art grundforskning burde de overlade det til forskningsrådene at fordele midlerne efter faglige kriterier. I stedet har et flertal i Folketinget øremærket pengene til Dansk Rumforskningsinstitut (DRI), hvorved man forbigår blandt andet Danmarks Meteorologiske Institut. Det skal ses i sammenhæng med, at forskere fra DRI tidligere har brugt deres forskning politisk til at undergrave arbejdet med at reducere den menneskeskabte drivhuseffekt. Dertil kommer, at netop DRIs forskning i solaktivitet bygger videre på arbejde offentliggjort i 1995, som prøvede at vise en nøje sammenhæng mellem solpletter og den globale opvarmning. Men efterfølgende påpegede klimaforsker Peter Laut fra DTU, at DRIs arbejde var behæftet med så alvorlige fejl, at artiklens konklusion var stærkt misvisende. Når fejlene rettes, viser artiklen det stik modsatte; nemlig at der er en nøje sammenhæng mellem den menneskeskabte drivhuseffekt og den globale opvarmning. Kritikken er uddybet i Fremtidens Pris, Det Økologiske Råd og Mellemfolkeligt Samvirke (MSs Forlag, 1999). Hvad kan være regeringens mål med at omgås de sædvanlige bevillingsveje og i stedet støtte forskere med en bestemt politisk dagsorden? Det kunne hænge sammen med, at regeringen i marts 2004 skal indsende sin plan for, hvordan Danmark vil reducere udslippet af drivhusgasser for at opfylde vores internationale forpligtelser. Regeringens nuværende strategi bliver sandsynligvis ikke godkendt af EU, da regeringen udnytter alle de smuthuller, som USA fik lagt ind i Kyoto-protokollen. Derfor har regeringen behov for at understøtte forskere, der 6

7 prøver at undergrave Kyoto-aftalen - til trods for, at det forsat er Danmarks officielle politik, at drivhuseffekten skal reduceres. Offentlige indkøbere kan stille miljøkrav i EU-udbud Af Christian Ege, Det Økologiske Råd. offentlige indkøbere har lov til at stille miljøkrav, også når varer og tjenesteydelser skal i EU-udbud. Der er et problem, hvis man kun stiller krav til selve produktet, hvis farlige stoffer, som er brugt ved produktionen, stadig er i produktet. Centralt står Helsinki-dommen [..], hvor Helsinkis bystyre fik medhold i, at de kan stille krav vedrørende forurening fra bybusser, Alt i alt må vi sige, at forliget betyder, at den offentlige grønne indkøbspolitik vil kunne udfolde sig, Den 2. december blev EUs reviderede udbudsdirektiver vedtaget i det såkaldte forligsudvalg mellem Ministerrådet og EUparlamentet. Set fra et miljøsynspunkt er det afgørende, at offentlige indkøbere har lov til at stille miljøkrav, også når varer og tjenesteydelser skal i EU-udbud. Her har der været to hovedproblemer i Rådets holdning: For det første en uklarhed om, hvorvidt man kan stille krav til en vares produktionsproces og ikke kun til den færdige vare, som den fremstår for køberen. Der er et problem, hvis man kun stiller krav til selve produktet, hvis farlige stoffer, som er brugt ved produktionen, stadig er i produktet. Man vil for eksempel ved bomulds-tekstiler ofte ikke kunne måle pesticidrester i de færdige tekstiler, fordi de er vasket ud under den kemiske og mekaniske behandling. Det andet problem er en bestemmelse om, at udbyderen skal vælge det bud, som er mest økonomisk fordelagtigt for udbyderen. Problemet ved det sidste er, at mange miljøomkostninger ikke betales af den, der køber og bruger en vare, men betales af samfundet. Det gælder for eksempel skader på miljø og sundhed opstået som følge af luftforurening. I begge tilfælde havde Parlamentet stillet ændringsforslag, som ville præcisere det legale i at stille miljøkrav. Kommissionen havde lavet et notat, hvor de argumenterer for, at begge hensyn allerede var sikret i Rådets tekst. Centralt står Helsinkidommen fra foråret 2003, hvor Helsinkis bystyre fik medhold i, at de kan stille krav vedrørende forurening fra bybusser, selv om det ikke er sikkert, at de selv kommer til at betale for eventuelle sundhedsskader som følge af luftforureningen. I forligsteksten er der indsat en henvisning i de indledende betragtninger til Helsinki-dommen, hvilket skulle sikre, at en udbyder også fremover kan stille sådanne krav. Vedrørende krav til produktionsprocessen har Kommissionen i sin fortolkningsmeddelelse fra 2001 sagt, at man på visse betingelser godt må stille krav til produktionen med de nuværende direktiver. Der er ikke noget i de ændrede direktiver, som taler for, at det skulle være anderledes her. 7

8 også når der er tale om EUudbud. Alt i alt må vi sige, at forliget betyder, at den offentlige grønne indkøbspolitik vil kunne udfolde sig, også når der er tale om EUudbud. Man vil kunne stille miljøkrav, uanset om de er til direkte økonomisk fordel for udbyderen eller ej. Derudover vil det også være muligt at stille krav til de miljøeffekter, der opstår, når varen produceres. Kyoto-huset klar til indflytning Af Lars Georg Jensen, WWF Den russiske bjørn overvejer stadig om den skal sætte tænderne i Kyoto og sige ja eller nej til [..]. USA kunne have undermineret forhandlingerne ved at forsøge at overbevise alle andre om, at deres egen strategi er den rigtige: Mens substansen sivede ud af de officielle forhandlinger, fortsatte [..] embedsmænd, folk fra tænketanke, miljøorganisationer, etc. at snakke om alle de forbudte emner [..], COP9 også var rammen for. Der var mange ting, der kunne være gået galt, men meget lidt der gjorde det, da alverdens lande d december mødtes til den 9. partskonference i Klimakonventionen, COP9. Rusland kunne have hevet tæppet væk under hele Kyotoprotokollen ved at være besværlig og indikere, at Rusland nok ikke ville ratificere aftalen. Men bortset fra en enkelt forstyrret økonomisk rådgiver i Kreml, der talte på egne vegne og ikke regeringens, var der intet foruroligende nyt fra Moskva. Den russiske bjørn overvejer stadig om den skal sætte tænderne i Kyoto og sige ja eller nej til milliardinvesteringer i russiske energiprojekter og de berømte og berygtede russiske overskudskvoter. Og de overvejelser vil som minimum vare indtil Putin er genvalgt som præsident i marts USA kunne have undermineret forhandlingerne ved at forsøge at overbevise alle andre om, at deres egen strategi er den rigtige: at forske i hvordan man pumper CO2 tilbage til undergrunden, og laver brint til bilparken af atomkraft og kul. Men den var der ikke mange der bed på, og faktisk holdt de mange amerikanske delegerede en forholdsvis lav profil. EU kunne have gået helt i opløsning i indre uroligheder under et italiensk formandskab, der ikke lagde skjul på sine egne og anderledes dagsordener end EU-fællesskabets. Det gik næsten galt: diplomaterne fra EU så ikke dagens lys, men var forskanset i EU s mødelokaler i konferencecentrets kælder i arbejdet med at afvise de kreative italienske forslag på en pæn måde. Saudi Arabien kunne have hældt benzin på bålet mellem industrilande og u-lande ved sin sædvanlige insisteren på, at enhver diskussion er et indirekte forsøg på at franarre fattige u-lande som Saudi Arabien selv en anstændig økonomisk udvikling. Det lykkedes kun delvis. Mens substansen sivede ud af de officielle forhandlinger, fortsatte ministre, embedsmænd, forskere og folk fra tænketanke, miljøorganisationer, etc. at snakke om alle de forbudte emner i de omkring 100 seminarer og minikonferencer, COP9 også var rammen for. 8

9 Alle lande kunne have forhindret enigheden om det sidste store regelsæt, der skulle gøre Kyoto-protokollen komplet: hvordan i- landenes investeringer i træplantningsprojekter i u-lande skal foregå og afregnes på CO2-kontoen. Enigheden blev opnået. Ikke om et fantastisk regelsæt, men dog et regelsæt. Kyoto-huset er nu bygget og indrettet. Rusland har nøglen, der skal sættes i døren før huset kan tages i brug. Store dele af Kyoto-husets interiør falder ikke i miljøorganisationernes smag, men selv vi må erkende, at det er bedre at have tag over hovedet end at være hjemløs i en verden hjemsøgt af klimaforandringer. Grønlands internationale forpligtelser Af Anne Marie Bjerg, WWF På stort set alle områder mangler der lovgivning og kapacitet i forvaltningen. Der mangler politisk vilje og mod til at tage de konfrontationer, der følger, når man vil begrænse folks brug af naturressourcerne. Som en konsekvens af de senere års debat om naturforvaltningen i Grønland besluttede WWF i sommeren 2003 at undersøge de faktiske forhold for at få et billede af problemernes omfang. Resultatet er en rapport, Grønlands Internationale forpligtelser, som dokumenterer, at det står galt til med den grønlandske naturforvaltning. På stort set alle områder mangler der lovgivning og kapacitet i forvaltningen. Selv om der har været forsøg på at vedtage de nødvendige love og bekendtgørelser i de seneste 10 år, er det ikke lykkedes at få forslagene helskindet gennem Landstinget. Der mangler politisk vilje og mod til at tage de konfrontationer, der følger, når man vil begrænse folks brug af naturressourcerne. Rapporten dokumenterer, at Grønland i en række tilfælde: ikke har indført egen lovgivning, som implementerer juridisk bindende aftaler og konventioner. ikke har en natur- og vildtforvaltning, som opfylder en række af de mål og anbefalinger, der er stillet gennem internationale og bilaterale aftaler, blandt andet om størrelsen af fangstkvoter og beskyttelse af naturområder. ikke afrapporterer overtrædelser af naturlovgivningen som forudsættes af flere af konventionerne. ikke afrapporterer egen mangelfuld naturforvaltning, som forventes i visse aftaler. ikke overvåger bestande og naturområder tilstrækkeligt grundigt, som det ellers forudsættes i en række af aftalerne, blandt andet for at internationale videnskabelige 9

10 arbejdsgrupper kan rådgive om for eksempel fangstkvoter. Rapporten indeholder også en række anbefalinger til, hvad der skal til for at Grønland kan leve op til sine internationale forpligtelser. Ansvaret for tingenes tilstand i Grønland hviler ikke udelukkende på det grønlandske Hjemmestyre: Danmark [..] har også sin del af ansvaret, Ansvaret for tingenes tilstand i Grønland hviler ikke udelukkende på det grønlandske Hjemmestyre: Danmark har som rigsmyndighed også sin del af ansvaret, og det er beskæmmende, at Danmark ikke har været i stand til at hjælpe Grønland med at bygge den nødvendige kapacitet op til at håndtere naturforvaltning. Især set i lyset af, at Danmark med så stor succes har hjulpet lande i Østeuropa og en række ulande med netop dette. Rapporten findes i sin fulde længde på Ny miljøstrategi på vej Af John Nordbo, 92-gruppen Strategien indebærer, at der fremover vil blive brugt bistandsmidler [..]på projekter under Kyotoprotokollens Clean Development Mechanism, som kan gøre det muligt for Danmark at købe CO2-kreditter i u- lande, Et af de positive elementer i strategien er, at der lægges vægt på at integrere miljøhensyn i de nationale fattigdomsstrategier På et høringsmøde d. 17. december præsenterede Danida et udkast til en ny miljøstrategi. Strategien omfatter alle dele af Danidas miljøindsats, herunder miljø som tværgående hensyn i såvel den bilaterale som den multilaterale u-landsbistand samt den særlige miljøbistand. Strategien indebærer, at der fremover vil blive brugt bistandsmidler på at støtte administration og forberedelse af projekter under Kyotoprotokollens Clean Development Mechanism, som kan gøre det muligt for Danmark at købe CO2-kreditter i u- lande, og dermed reducere behovet for at begrænse den hjemlige udledning af drivhusgasser. På høringsmødet forsikrede Danida, at det ikke var hensigten at anvende store beløb på CDM-aktiviteter. Men det står fast, at Danida ønsker at udstrække den særlige miljøbistand til at omfatte store lande som Kina og Indonesien blandt andet for at kunne gennemføre CDM-aktiviteter. Der er altså ikke tale om en fokusering af de efterhånden relativt få midler (knap 500 mio. kr. om året), der er til den særlige miljøbistand. Et af de positive elementer i strategien er, at der lægges vægt på at integrere miljøhensyn i de nationale fattigdomsstrategier (PRSP er), der lægges til grund for en del af bistanden fra Verdensbanken og en række andre donorer. Strategien indebærer også, at miljøhensyn i højere grad skal 10

11 inddrages i sektorprogrammerne under den bilaterale danske u- landsbistand. Danida vil især blive bedre til at tage miljøhensyn i forbindelse med bistand til landbrug samt transport- og energisektorerne. Høringsmødet viste, at danske miljø- og ulandsorganisationer var stærkt utilfredse med, at civilsamfundet havde fået meget lidt omtale i strategien. Høringsmødet viste, at danske miljø- og ulandsorganisationer var stærkt utilfredse med, at civilsamfundet havde fået meget lidt omtale i strategien. Holdningen er, at hvis en række u-lande skal blive bedre til at tage miljøhensyn, så kræver det en oplyst befolkning og organisationer, som lægger pres på myndigheder og politikere. Evalueringer af den hidtidige danske miljøbistand har også peget på dette. Danida forventer, at den endelige udgave af strategien vil foreligge i marts WTO stadig kørt fast Af John Nordbo, 92-gruppen Formanden for rådet har i de seneste måneder gennemført intensive forhandlinger om de spørgsmål, som der var stor uenighed om på ministerkonferencen i Cancun. det forestående amerikanske præsidentvalg vil gøre det vanskeligt at få gang i realitetsforhandlinger i det næste år. Da WTO s ministerkonference i Cancun brød sammen i september, blev det aftalt, at der skulle holdes et møde d. 15. december i WTO s Generelle Råd. Rådet skulle træffe beslutninger, som ville få forhandlingerne i Doha-runden på sporet igen. Det lykkedes imidlertid ikke. Formanden for rådet har i de seneste måneder gennemført intensive forhandlinger om de spørgsmål, som der var stor uenighed om på ministerkonferencen i Cancun. På mødet i mandags kunne han rapportere om fremskridt i forhandlingerne, men ikke gennembrud. Han pegede på, at der var en afstand mellem landenes erklærede vilje til at forhandle og den grad af fleksibilitet, de reelt havde udvist. I sin redegørelse pegede formanden på, at en af forudsætningerne for at komme videre ville være, at der blev opnået enighed om en dato for udfasning af alle eksportsubsidier til landbrugsvarer. EU har hidtil modsat sig dette. På mødet kunne WTO s generaldirektør fortælle, at de talrige kontakter med regeringer, han havde haft siden Cancun viste, at der fra alle sider var et ønske om, at Doha-runden kom på sporet igen. Iagttagere peger imidlertid på, at især det forestående amerikanske præsidentvalg vil gøre det vanskeligt at få gang i realitetsforhandlinger i det næste år. Bush synes meget lidt interesseret i at indgå handelsaftaler, som vil skabe problemer for nogle erhverv, for eksempel landbruget. 11

12 ARRANGEMENTER Trafikpolitik og luftforurening i Europa Seminar onsdag d. 14. januar 2004 kl Sted: IDA, Kalvebod Brygge 31, København Arr.: Det Økologiske Råd og IDA Miljø Oplæg ved Christian Lange Fog, Miljøstyrelsen, Ken Friis Hansen, Teknologisk, Afd. f. Automobilteknik, René Clausen, HUR, Ove Holm, Dansk Transport og Logistik, og Christian Ege, Det Økologiske Råd Se: eller Tilmelding senest 10. januar. IDA-kviknummer Pris: medlemmer af IDA-miljø eller Det Økologiske Råd: 200 kr, pens./stud.: 50 kr, andre 300 kr. Find flere grønne og økologiske arrangementer fra hele landet på øko-kalenderen på Øko-info - REDAKTION Dette nummer af nyhedsbrevet er redigeret af John Nordbo, 92- gruppen, Ida Thuesen og Constance Hegner, WWF Verdensnaturfonden. Tidligere numre kan ses på Såfremt nyhedsbrevet ønskes afmeldt, sendes mail til 12

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Forslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg

Forslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg Til Udenrigsministeren, Miljøministeren, Folketingets Udenrigsudvalg samt Miljø- og Planlægningsudvalget 21. november 2002 Forslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg Kære ministre og folketingsmedlemmer,

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt S AM L E N OT AT Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rådsmøde (miljø) den 19. december 2011 8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP17

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

92-gruppen. Den 29. maj 2009

92-gruppen. Den 29. maj 2009 Til Finansminister Claus Hjort Frederiksen Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail:

Læs mere

NOTAT OM STYRKELSE AF MILJØHENSYNET I DANMARKS ULANDSBISTAND

NOTAT OM STYRKELSE AF MILJØHENSYNET I DANMARKS ULANDSBISTAND NOTAT OM STYRKELSE AF MILJØHENSYNET I DANMARKS ULANDSBISTAND Af 92-gruppens udvalg om miljø og bistand Baggrund Siden Brundtlandrapporten kom i 1987 har der været bred enighed i Folketinget om behovet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE 23. november 2005/FH WTO Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 7719 WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Resumé: Udfaldet af WTO-mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte den

Læs mere

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev nr. 12

92 gruppens nyhedsbrev nr. 12 nr. 12 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev nr. 5

92 gruppens nyhedsbrev nr. 5 nr. 5 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 19 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt. Det Radikale Venstres bemærkninger. Til nr. 556

Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt. Det Radikale Venstres bemærkninger. Til nr. 556 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Det Radikale Venstres bemærkninger Til nr. 556 Ulandsbistanden forhøjes så Danmark gradvist når tilbage til at give 1 procent af bruttonationalindkomsten. Mindst

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - på Spørgsmål 110 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

miljø og offentlige tjenesteydelser

miljø og offentlige tjenesteydelser 1 EU/Canada handelsaftale udsalg udsalg af demokrati, af demokrati, miljø og miljø og offentlige tjenesteydelser offentlige tjenesteydelser CETA vil føre til liberalisering af offentlige tjenesteydelser,

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev

92 gruppens nyhedsbrev Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Jeg repræsenterede 92-Gruppen i den danske delegation til FN-topmødet den 14.-16. september 2005 i New York, også kendt som 2005 World Summit

Jeg repræsenterede 92-Gruppen i den danske delegation til FN-topmødet den 14.-16. september 2005 i New York, også kendt som 2005 World Summit WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3F 2200 København N Tlf. 35363635 Fax: 35247868 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Notat Til 92-Gruppen Fra Kim Carstensen Dato 18. september 2005 Emne Rapport fra FN-topmødet 14-16

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 211 Offentligt Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev

92 gruppens nyhedsbrev Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentets

Læs mere

Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende?

Nyt lille Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? 28.05.14 Af Jesper Heldgaard, freelance-journalist Det 21. århundredes nye verdensorden stiller helt nye krav til udviklingssamarbejdet,

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA EU og dets nordamerikanske partnere, Amerikas Forenede Stater og, deler de fælles værdier demokrati og respekt for menneskerettighederne samt økonomisk og

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Handels- og investeringsministeren Samråd i Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget den 28. november 2012, kl. 14.15. Spørgsmål:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev nr. 7

92 gruppens nyhedsbrev nr. 7 nr. 7 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 19 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Der forventes ikke administrative eller økonomiske konsekvenser i Danmark af forslaget.

Der forventes ikke administrative eller økonomiske konsekvenser i Danmark af forslaget. Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 281 Offentligt Notat GRUNDNOTAT til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om

Læs mere