92 gruppens nyhedsbrev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "92 gruppens nyhedsbrev"

Transkript

1 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg 2002 og andre sager vedrørende internationalt miljø og udvikling. 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Madsnedøgade København Ø T F E INDHOLD NR D DEN NØDVENDIGE MILJØDEBAT 1 ULANDSBISTANDEN: 2 ÅR MED V OG K. 3 HEMMELIGHEDER OM DEN BORGERLIGE MILJØPOLITIK? 3 HVAD VIL REGERINGEN MED KLIMAFORSKNINGEN? 6 OFFENTLIGE INDKØBERE KAN STILLE MILJØKRAV I EU-UDBUD 6 KYOTO-HUSET KLAR TIL INDFLYTNING 8 GRØNLANDS INTERNATIONALE FORPLIGTELSER 9 NY MILJØSTRATEGI PÅ VEJ 10 WTO STADIG KØRT FAST 11 ARRANGEMENTER 12 REDAKTION 12 Den nødvendige miljødebat Af Knud Vilby Situationen er så elendig, at det er blevet lettere at diskutere miljø. For at få privatforbruget op er der skåret i offentlige udgifter, blandt andet til miljø. Intet peger på, at vi kan slække på miljøindsatsen. Men skal miljøet på dagsordenen igen, bliver det på trods af regeringen. Finansministeren siger, at det måske er bedre at købe ny bil end at reparere den gamle. Arbejdsløsheden stiger, skatten sættes ned, og der skal gang i væksten og forbruget. Det gælder om at købe, koste hvad det vil. Og kollektiv trafik forringes, så der er brug for biler. For at få privatforbruget op er der skåret i offentlige udgifter, blandt andet til miljø. Miljøbistanden til Øst er næsten væk, miljøbistanden til Syd skåret dramatisk ned. Miljøstyrelsen er skåret gennem benet og ind i marven, så Danmark ikke længere spiller en seriøs rolle, når man diskuterer Kyoto-protokol og andre internationale miljøforhold. I Danmark nedprioriteres opgaverne, og det passer til, at mange miljømidler er forsvundet. Vi er ude over den teknisk-videnskabelige diskussion om, hvad vi skal gøre. Vi er tilbage til en fundamental diskussion, om vi skal gøre det nødvendige eller lade stå til. Statsministeren roser sig af, at der ikke er flere døde frøer, fugle eller fisk i dag end under Nyrup. Han demonstrerer, at ambitionsniveauet kan skrues ned i kælderhøjde. Samlet er det et trist billede. Intet peger på, at vi kan slække på miljøindsatsen. Men skal miljøet på dagsordenen igen, bliver det på trods af regeringen. For den 1

2 er enhver vækst vigtigere end enhver form for miljø. Hvad kan vi så bruge det til, udover surmuleri? Den folkelige opbakning svækkedes i takt med, at debatten fjernede sig fra det fundamentale og blev til vanskelig ekspertdialog. Det gælder om at rejse debatten om, hvorvidt Danmark skal lade stå til, som regeringen ønsker, eller om Danmark stadig skal spille national og international foregangsrolle. Men jeg tror, det er nødvendigt med en ny debat om den grundlæggende nødvendighed. Og om miljø i samspil med vækst, forbrug og produktion. Jeg synes, danske organisationer skal at se ind i sjælen og spørge, hvad der er vigtigst lige nu. De lidt ældre kan huske, da det var let at skabe bevidsthed om miljøindsatsen. Der var folkelig opbakning og skiftende regeringer blev presset til at gøre mere. Så fik vi en tid, hvor det blev svært. Miljø- og udviklingsorganisationer professionaliseredes og deltog i tekniske debatter om indviklede indsatser. Den folkelige opbakning svækkedes i takt med, at debatten fjernede sig fra det fundamentale og blev til vanskelig ekspert-dialog. Hvis der er noget positivt ved tiden nu er det, at vi er tilbage ved det fundamentale. Det gælder om at rejse debatten om, hvorvidt Danmark skal lade stå til, som regeringen ønsker, eller om Danmark stadig skal spille national og international foregangsrolle. Miljøproblemerne rækker fra giftforureningen af den enkelte til globale miljøforringelser. Det var stærkt, da EU's svenske miljøkommissær offentliggjorde, hvor mange miljøgifte, der er i hendes egen krop. Og de fleste ved godt, at miljøproblemerne på mange områder forværres. Alligevel har miljøorganisationerne på nogle undtagelser nær fortsat en politisk-teknisk samarbejdslinje, hvor det handler om at påvirke detaljer mere end om at rejse den nødvendige debat. Jeg yder ikke organisationerne fuld retfærdighed, og jeg har med glæde set at Danmarks Naturfredningsforening har trukket sig fra samarbejde, hvor foreningen føler sig misbrugt. Men jeg tror, det er nødvendigt med en ny debat om den grundlæggende nødvendighed. Og om miljø i samspil med vækst, forbrug og produktion. Regeringen har fjernet ressourcer fra mange organisationer for at dæmpe debatten og kritikken, men det er blot en udfordring mere. Nogle organisationer har selv har kunnet skaffe flere penge som meget delvis kompensation for regeringens beskæringer. Når det er muligt at øge folkeligheden i finansieringen, må det også være det, når det gælder debatten om den miljømæssige nødvendighed. Den vigtigste opgave er nu at sikre at nødvendigheden står langt stærkere i offentligheden. 2

3 Ulandsbistanden: 2 år med V og K. Af Vagn Berthelsen, IBIS Pointen er netop, at VK-regeringen ønsker at fremme indsatser indenfor fred og stabilitet, og at disse midler nu kun kan tages fra den ulandsbistand, som skal gå til direkte fattigdomsbekæmpelse. Udviklingspolitikken er i stigende grad underlagt udenrigspolitikken. Spørgsmålet er, om disse udmeldinger skal opfattes som farvel til kapacitetsopbygning og fælles donorsamarbejde og goddag til danske projekter med egen profil. Nedskæring og afkobling af ulandsbistanden, så den ikke reguleres i takt med stigningen i den danske velfærd, står centralt i bedømmelsen af VK-regeringens politik på ulandsområdet i de to første år. Hvis man forudsætter, at SR-regeringen havde gennemført målsætningen om at nå 1,5% af bruttonationalproduktet, så er Danmark godt på vej mod en halvering af det beløb, der afsættes til ulandsbistand og miljø-, freds- og stabilitetskabende indsatser. Nogle vil indvende, at det ikke er rimeligt at sammenligne 1,5% med de 0,9% (snart 0,8%), som går til ulandsbistand. Men pointen er netop, at VK-regeringen ønsker at fremme indsatser indenfor fred og stabilitet, og at disse midler nu kun kan tages fra den ulandsbistand, som skal gå til direkte fattigdomsbekæmpelse. Det arabiske initiativ, som skal fremme demokrati og reform i en række arabiske lande, koster indtil videre ikke meget i den store sammenhæng. Men bliver initiativet, som i øvrigt både er svært og spændende, en succes, er det klart at 100 millioner kroner ikke er tilstrækkeligt. Udviklingspolitikken er i stigende grad underlagt udenrigspolitikken. Betydelige midler anvendes nu i Afghanistan og Irak, og det er tydeligt, at bekæmpelse af terror og sikkerhed står meget højt på dagsordenen, mens det er sværere at mobilisere støtte til Afrika og andre regioner uden strategisk interesse. Ifølge Partnerskab 2000 er fattigdomsbekæmpelse det afgørende kriterium, men den prioritering er der reelt sat spørgsmålstegn ved. Bistanden til Afrika falder. Udenrigsministeren og statsministeren taler meget om synlige resultater af bistanden. Spørgsmålet er, om disse udmeldinger skal opfattes som farvel til kapacitetsopbygning og fælles donorsamarbejde og goddag til danske projekter med egen profil. Det er fair nok, hvis meldingerne skal forstås som et behov for at forklare de danske skatteydere, at pengene bruges fornuftigt og giver resultater. Og det er problematisk, hvis meldingerne skal forstås som om kortsigtede resultater vejere tungere end langsigtede og mere bæredygtige indsatser. Det er i øvrigt ikke ligegyldigt, om de synlige resultater diskuteres i forhold til vinderne ( good performacers ) eller i forhold til taberlandene, som er hærget af dårlig regeringsførelse, korruption og almindeligt anarki. Begrundelsen for at prioritere vinderlandene er netop, at den nationale regering har mulighed for og viser vilje til at prioritere fattigdomsproblemerne, og derfor 3

4 Området har brug for stabilitet, så langsigtede forpligtelser kan indgås og respekteres, både i forhold til regeringer og i forhold til NGOsamarbejdspartnere. Fra NGO-side efterlyses en stærkere og mere seriøs debat med regeringen om de løbende udfordringer i udviklingsarbejdet! giver det god mening at støtte disse bestræbelser i et langsigtet træk med fokus på kapacitetsopbygning. Hvorimod det i taberlandene i højere grad er nødvendigt at sikre nu og her resultater til gavn for de fattigste. Disse hovedtræk afspejles i regeringens udspil, En Verden til Forskel. Det er godt, at vi nu har et sikrere fundament at arbejde på. Området har brug for stabilitet, så langsigtede forpligtelser kan indgås og respekteres, både i forhold til regeringer og i forhold til NGO-samarbejdspartnere. Det er også godt, at uddannelse og sundhed opprioriteres markant. Modsat er der ikke saglig begrundelse for den symbolske udvidelse af Privatsektorprogrammet, det er uforståeligt, at regeringen ikke ændrer politik vedrørende bekæmpelse af Hiv/Aids (forebyggelse alene duer ikke) og der er andre, ikke uvæsentlige hjørner, som det er værd at diskutere. Efter forløbet om Finansloven for 2004 melder spørgsmålet sig, om der nu bliver mulighed for konstruktiv arbejdsro. Den tilfældige kastevind, der førte til, at Ulandssekretariatet fik frataget sin rammebevilling, var uværdig og ubegrundet. Fra NGO-side efterlyses en stærkere og mere seriøs debat med regeringen om de løbende udfordringer i udviklingsarbejdet! Hemmeligheder om den borgerlige miljøpolitik? Af Kim Carstensen, WWF Efter to år med Anders Foghs regering begynder der at tegne sig et billede af, hvad moderne borgerlig miljøpolitik går ud på. Vi kender alle regeringens mantra om Mest miljø for pengene (læs: Hvis vi absolut skal bruge penge på miljø, skal det i hvert fald ikke være mere end højst nødvendigt ). Hvor er problemet? under dette slogan har regeringen ansat en statsautoriseret elefant i glasbutikken, Bjørn Lomborg, Men mantra et er slet ikke dækkende for den reelle idérigdom i regeringens politik. Regeringen fører nemlig også politik ud fra en række andre slogans, som den dog (endnu?) ikke har markedsført lige så stærkt: Hvor er problemet? under dette slogan har regeringen ansat en statsautoriseret elefant i glasbutikken, Bjørn Lomborg, til at sprede en gennemgående tvivl om, hvad der er sandt og falsk i miljødebatten. Hvis det lykkes, kan det hele bagefter gøres til ideologisk værdikamp. Der er længere til Riga end til Vojens under dette slogan har regeringen skåret miljøstøtten til Central- og Østeuropa næsten væk. En mindre del af pengene er omfordelt til projekter med 4

5 Miljøet er alles ansvar under dette slogan har regeringen skåret kraftigt ned på miljøministeriets budgetter, I stedet vil man betale de fattige lande for at gøre arbejdet ved at give dem nogle af de penge, de ellers skulle have haft som udviklingsbistand. Alt sammen handler det om at få hurtige penge ud af Danmarks natur [..] uden hensyn til danskernes langsigtede interesser i naturen. fokus på Vojens og omegn, resten er sidst set et sted i Finansministeriet. Miljøet er alles ansvar under dette slogan har regeringen skåret kraftigt ned på miljøministeriets budgetter, så der ikke længere er fare for, at det fører en aktiv og udfarende politik, hverken nationalt eller internationalt. Til gengæld er man indstillet på at føre væsentlige opgaver, for eksempel forhandlingerne om EU's kemikaliepolitik, over til andre ministerier, hvor det kan drukne i fred mellem alle de andre opgaver. Hvorfor gøre i dag, hvad andre kan gøre i morgen? under dette slogan har regeringen droppet alle målsætninger om at igangsætte den omstilling af det danske energiforbrug, der kunne sikre en reel, langsigtet nedsættelse af Danmarks alt for høje udslip af drivhusgasser. I stedet vil man betale de fattige lande for at gøre arbejdet ved at give dem nogle af de penge, de ellers skulle have haft som udviklingsbistand. Ikke dømt ikke skyldig under dette slogan har regeringen udformet et bud på en dansk naturpolitik, hvis væsentligste formål er at sikre, at Danmark ikke bliver slæbt for Domstolen for at overtræde EU-lovgivningen. Så længe regeringen ikke ligefrem bliver dømt for miljøpolitisk slendrian, er der nok ingen, der opdager, hvor slemt det står til. Scor kassen nu fremtiden er først i morgen under dette slogan arbejder regeringen hårdt på at kapitalisere Danmarks naturværdier. Først var det huse i skovene, så var det salg af statsskove, og for tiden er det nye sommerhusgrunde. Alt sammen handler det om at få hurtige penge ud af Danmarks natur og dække nogle budgetunderskud i staten og nogle kommuner uden hensyn til danskernes langsigtede interesser i naturen. Og så videre. Der er naturligvis også gode ting. Miljøministeren har arbejdet konsekvent med bekæmpelsen af ulovlig tømmerhugst, og måske får vi nogle store, danske nationalparker om nogle år. Mere kan jeg ikke lige finde på. En seriøs, fremsynet og visionær borgerlig miljøpolitik ser det ikke ud til, at vi skal vente fra regeringen. Sådan en skal man kigge hos nogle af landets progressive virksomheder for at finde. 5

6 Hvad vil regeringen med klimaforskningen? Af Christian Ege, Det Økologiske Råd. Det er [..] udtryk for en høj prioritet til forskning i noget, som vi ikke kan gøre noget ved hvis Folketinget ønsker at fremme solpletforskning som en art grundforskning burde de overlade det til forskningsrådene at fordele midlerne efter faglige kriterier Hvad kan være regeringens mål med at omgås de sædvanlige bevillingsveje og i stedet støtte forskere med en bestemt politisk dagsorden? Regeringens nuværende strategi bliver sandsynligvis ikke godkendt af EU, da regeringen udnytter alle de smuthuller, som USA fik lagt ind i Kyoto-protokollen. På næste års finanslov har regeringen og Dansk Folkeparti afsat 3 mio. kr. årligt fra 2004 til 2007 til øget forskning i sammenhængen mellem solaktivitet og klimaforandringer. Det er først og fremmest udtryk for en høj prioritet af forskning i noget, som vi ikke kan gøre noget ved - i stedet for at fortsætte den anvendelsesorienterede forskning i vedvarende energi og energieffektiviseringer, der øger dansk forsyningssikkerhed, dansk eksport, dansk erhvervskompetence, samt giver arbejdspladser og samtidig reducerer vores enorme forurening med drivhusgasser. For det andet hvis Folketinget ønsker at fremme solpletforskning som en art grundforskning burde de overlade det til forskningsrådene at fordele midlerne efter faglige kriterier. I stedet har et flertal i Folketinget øremærket pengene til Dansk Rumforskningsinstitut (DRI), hvorved man forbigår blandt andet Danmarks Meteorologiske Institut. Det skal ses i sammenhæng med, at forskere fra DRI tidligere har brugt deres forskning politisk til at undergrave arbejdet med at reducere den menneskeskabte drivhuseffekt. Dertil kommer, at netop DRIs forskning i solaktivitet bygger videre på arbejde offentliggjort i 1995, som prøvede at vise en nøje sammenhæng mellem solpletter og den globale opvarmning. Men efterfølgende påpegede klimaforsker Peter Laut fra DTU, at DRIs arbejde var behæftet med så alvorlige fejl, at artiklens konklusion var stærkt misvisende. Når fejlene rettes, viser artiklen det stik modsatte; nemlig at der er en nøje sammenhæng mellem den menneskeskabte drivhuseffekt og den globale opvarmning. Kritikken er uddybet i Fremtidens Pris, Det Økologiske Råd og Mellemfolkeligt Samvirke (MSs Forlag, 1999). Hvad kan være regeringens mål med at omgås de sædvanlige bevillingsveje og i stedet støtte forskere med en bestemt politisk dagsorden? Det kunne hænge sammen med, at regeringen i marts 2004 skal indsende sin plan for, hvordan Danmark vil reducere udslippet af drivhusgasser for at opfylde vores internationale forpligtelser. Regeringens nuværende strategi bliver sandsynligvis ikke godkendt af EU, da regeringen udnytter alle de smuthuller, som USA fik lagt ind i Kyoto-protokollen. Derfor har regeringen behov for at understøtte forskere, der 6

7 prøver at undergrave Kyoto-aftalen - til trods for, at det forsat er Danmarks officielle politik, at drivhuseffekten skal reduceres. Offentlige indkøbere kan stille miljøkrav i EU-udbud Af Christian Ege, Det Økologiske Råd. offentlige indkøbere har lov til at stille miljøkrav, også når varer og tjenesteydelser skal i EU-udbud. Der er et problem, hvis man kun stiller krav til selve produktet, hvis farlige stoffer, som er brugt ved produktionen, stadig er i produktet. Centralt står Helsinki-dommen [..], hvor Helsinkis bystyre fik medhold i, at de kan stille krav vedrørende forurening fra bybusser, Alt i alt må vi sige, at forliget betyder, at den offentlige grønne indkøbspolitik vil kunne udfolde sig, Den 2. december blev EUs reviderede udbudsdirektiver vedtaget i det såkaldte forligsudvalg mellem Ministerrådet og EUparlamentet. Set fra et miljøsynspunkt er det afgørende, at offentlige indkøbere har lov til at stille miljøkrav, også når varer og tjenesteydelser skal i EU-udbud. Her har der været to hovedproblemer i Rådets holdning: For det første en uklarhed om, hvorvidt man kan stille krav til en vares produktionsproces og ikke kun til den færdige vare, som den fremstår for køberen. Der er et problem, hvis man kun stiller krav til selve produktet, hvis farlige stoffer, som er brugt ved produktionen, stadig er i produktet. Man vil for eksempel ved bomulds-tekstiler ofte ikke kunne måle pesticidrester i de færdige tekstiler, fordi de er vasket ud under den kemiske og mekaniske behandling. Det andet problem er en bestemmelse om, at udbyderen skal vælge det bud, som er mest økonomisk fordelagtigt for udbyderen. Problemet ved det sidste er, at mange miljøomkostninger ikke betales af den, der køber og bruger en vare, men betales af samfundet. Det gælder for eksempel skader på miljø og sundhed opstået som følge af luftforurening. I begge tilfælde havde Parlamentet stillet ændringsforslag, som ville præcisere det legale i at stille miljøkrav. Kommissionen havde lavet et notat, hvor de argumenterer for, at begge hensyn allerede var sikret i Rådets tekst. Centralt står Helsinkidommen fra foråret 2003, hvor Helsinkis bystyre fik medhold i, at de kan stille krav vedrørende forurening fra bybusser, selv om det ikke er sikkert, at de selv kommer til at betale for eventuelle sundhedsskader som følge af luftforureningen. I forligsteksten er der indsat en henvisning i de indledende betragtninger til Helsinki-dommen, hvilket skulle sikre, at en udbyder også fremover kan stille sådanne krav. Vedrørende krav til produktionsprocessen har Kommissionen i sin fortolkningsmeddelelse fra 2001 sagt, at man på visse betingelser godt må stille krav til produktionen med de nuværende direktiver. Der er ikke noget i de ændrede direktiver, som taler for, at det skulle være anderledes her. 7

8 også når der er tale om EUudbud. Alt i alt må vi sige, at forliget betyder, at den offentlige grønne indkøbspolitik vil kunne udfolde sig, også når der er tale om EUudbud. Man vil kunne stille miljøkrav, uanset om de er til direkte økonomisk fordel for udbyderen eller ej. Derudover vil det også være muligt at stille krav til de miljøeffekter, der opstår, når varen produceres. Kyoto-huset klar til indflytning Af Lars Georg Jensen, WWF Den russiske bjørn overvejer stadig om den skal sætte tænderne i Kyoto og sige ja eller nej til [..]. USA kunne have undermineret forhandlingerne ved at forsøge at overbevise alle andre om, at deres egen strategi er den rigtige: Mens substansen sivede ud af de officielle forhandlinger, fortsatte [..] embedsmænd, folk fra tænketanke, miljøorganisationer, etc. at snakke om alle de forbudte emner [..], COP9 også var rammen for. Der var mange ting, der kunne være gået galt, men meget lidt der gjorde det, da alverdens lande d december mødtes til den 9. partskonference i Klimakonventionen, COP9. Rusland kunne have hevet tæppet væk under hele Kyotoprotokollen ved at være besværlig og indikere, at Rusland nok ikke ville ratificere aftalen. Men bortset fra en enkelt forstyrret økonomisk rådgiver i Kreml, der talte på egne vegne og ikke regeringens, var der intet foruroligende nyt fra Moskva. Den russiske bjørn overvejer stadig om den skal sætte tænderne i Kyoto og sige ja eller nej til milliardinvesteringer i russiske energiprojekter og de berømte og berygtede russiske overskudskvoter. Og de overvejelser vil som minimum vare indtil Putin er genvalgt som præsident i marts USA kunne have undermineret forhandlingerne ved at forsøge at overbevise alle andre om, at deres egen strategi er den rigtige: at forske i hvordan man pumper CO2 tilbage til undergrunden, og laver brint til bilparken af atomkraft og kul. Men den var der ikke mange der bed på, og faktisk holdt de mange amerikanske delegerede en forholdsvis lav profil. EU kunne have gået helt i opløsning i indre uroligheder under et italiensk formandskab, der ikke lagde skjul på sine egne og anderledes dagsordener end EU-fællesskabets. Det gik næsten galt: diplomaterne fra EU så ikke dagens lys, men var forskanset i EU s mødelokaler i konferencecentrets kælder i arbejdet med at afvise de kreative italienske forslag på en pæn måde. Saudi Arabien kunne have hældt benzin på bålet mellem industrilande og u-lande ved sin sædvanlige insisteren på, at enhver diskussion er et indirekte forsøg på at franarre fattige u-lande som Saudi Arabien selv en anstændig økonomisk udvikling. Det lykkedes kun delvis. Mens substansen sivede ud af de officielle forhandlinger, fortsatte ministre, embedsmænd, forskere og folk fra tænketanke, miljøorganisationer, etc. at snakke om alle de forbudte emner i de omkring 100 seminarer og minikonferencer, COP9 også var rammen for. 8

9 Alle lande kunne have forhindret enigheden om det sidste store regelsæt, der skulle gøre Kyoto-protokollen komplet: hvordan i- landenes investeringer i træplantningsprojekter i u-lande skal foregå og afregnes på CO2-kontoen. Enigheden blev opnået. Ikke om et fantastisk regelsæt, men dog et regelsæt. Kyoto-huset er nu bygget og indrettet. Rusland har nøglen, der skal sættes i døren før huset kan tages i brug. Store dele af Kyoto-husets interiør falder ikke i miljøorganisationernes smag, men selv vi må erkende, at det er bedre at have tag over hovedet end at være hjemløs i en verden hjemsøgt af klimaforandringer. Grønlands internationale forpligtelser Af Anne Marie Bjerg, WWF På stort set alle områder mangler der lovgivning og kapacitet i forvaltningen. Der mangler politisk vilje og mod til at tage de konfrontationer, der følger, når man vil begrænse folks brug af naturressourcerne. Som en konsekvens af de senere års debat om naturforvaltningen i Grønland besluttede WWF i sommeren 2003 at undersøge de faktiske forhold for at få et billede af problemernes omfang. Resultatet er en rapport, Grønlands Internationale forpligtelser, som dokumenterer, at det står galt til med den grønlandske naturforvaltning. På stort set alle områder mangler der lovgivning og kapacitet i forvaltningen. Selv om der har været forsøg på at vedtage de nødvendige love og bekendtgørelser i de seneste 10 år, er det ikke lykkedes at få forslagene helskindet gennem Landstinget. Der mangler politisk vilje og mod til at tage de konfrontationer, der følger, når man vil begrænse folks brug af naturressourcerne. Rapporten dokumenterer, at Grønland i en række tilfælde: ikke har indført egen lovgivning, som implementerer juridisk bindende aftaler og konventioner. ikke har en natur- og vildtforvaltning, som opfylder en række af de mål og anbefalinger, der er stillet gennem internationale og bilaterale aftaler, blandt andet om størrelsen af fangstkvoter og beskyttelse af naturområder. ikke afrapporterer overtrædelser af naturlovgivningen som forudsættes af flere af konventionerne. ikke afrapporterer egen mangelfuld naturforvaltning, som forventes i visse aftaler. ikke overvåger bestande og naturområder tilstrækkeligt grundigt, som det ellers forudsættes i en række af aftalerne, blandt andet for at internationale videnskabelige 9

10 arbejdsgrupper kan rådgive om for eksempel fangstkvoter. Rapporten indeholder også en række anbefalinger til, hvad der skal til for at Grønland kan leve op til sine internationale forpligtelser. Ansvaret for tingenes tilstand i Grønland hviler ikke udelukkende på det grønlandske Hjemmestyre: Danmark [..] har også sin del af ansvaret, Ansvaret for tingenes tilstand i Grønland hviler ikke udelukkende på det grønlandske Hjemmestyre: Danmark har som rigsmyndighed også sin del af ansvaret, og det er beskæmmende, at Danmark ikke har været i stand til at hjælpe Grønland med at bygge den nødvendige kapacitet op til at håndtere naturforvaltning. Især set i lyset af, at Danmark med så stor succes har hjulpet lande i Østeuropa og en række ulande med netop dette. Rapporten findes i sin fulde længde på Ny miljøstrategi på vej Af John Nordbo, 92-gruppen Strategien indebærer, at der fremover vil blive brugt bistandsmidler [..]på projekter under Kyotoprotokollens Clean Development Mechanism, som kan gøre det muligt for Danmark at købe CO2-kreditter i u- lande, Et af de positive elementer i strategien er, at der lægges vægt på at integrere miljøhensyn i de nationale fattigdomsstrategier På et høringsmøde d. 17. december præsenterede Danida et udkast til en ny miljøstrategi. Strategien omfatter alle dele af Danidas miljøindsats, herunder miljø som tværgående hensyn i såvel den bilaterale som den multilaterale u-landsbistand samt den særlige miljøbistand. Strategien indebærer, at der fremover vil blive brugt bistandsmidler på at støtte administration og forberedelse af projekter under Kyotoprotokollens Clean Development Mechanism, som kan gøre det muligt for Danmark at købe CO2-kreditter i u- lande, og dermed reducere behovet for at begrænse den hjemlige udledning af drivhusgasser. På høringsmødet forsikrede Danida, at det ikke var hensigten at anvende store beløb på CDM-aktiviteter. Men det står fast, at Danida ønsker at udstrække den særlige miljøbistand til at omfatte store lande som Kina og Indonesien blandt andet for at kunne gennemføre CDM-aktiviteter. Der er altså ikke tale om en fokusering af de efterhånden relativt få midler (knap 500 mio. kr. om året), der er til den særlige miljøbistand. Et af de positive elementer i strategien er, at der lægges vægt på at integrere miljøhensyn i de nationale fattigdomsstrategier (PRSP er), der lægges til grund for en del af bistanden fra Verdensbanken og en række andre donorer. Strategien indebærer også, at miljøhensyn i højere grad skal 10

11 inddrages i sektorprogrammerne under den bilaterale danske u- landsbistand. Danida vil især blive bedre til at tage miljøhensyn i forbindelse med bistand til landbrug samt transport- og energisektorerne. Høringsmødet viste, at danske miljø- og ulandsorganisationer var stærkt utilfredse med, at civilsamfundet havde fået meget lidt omtale i strategien. Høringsmødet viste, at danske miljø- og ulandsorganisationer var stærkt utilfredse med, at civilsamfundet havde fået meget lidt omtale i strategien. Holdningen er, at hvis en række u-lande skal blive bedre til at tage miljøhensyn, så kræver det en oplyst befolkning og organisationer, som lægger pres på myndigheder og politikere. Evalueringer af den hidtidige danske miljøbistand har også peget på dette. Danida forventer, at den endelige udgave af strategien vil foreligge i marts WTO stadig kørt fast Af John Nordbo, 92-gruppen Formanden for rådet har i de seneste måneder gennemført intensive forhandlinger om de spørgsmål, som der var stor uenighed om på ministerkonferencen i Cancun. det forestående amerikanske præsidentvalg vil gøre det vanskeligt at få gang i realitetsforhandlinger i det næste år. Da WTO s ministerkonference i Cancun brød sammen i september, blev det aftalt, at der skulle holdes et møde d. 15. december i WTO s Generelle Råd. Rådet skulle træffe beslutninger, som ville få forhandlingerne i Doha-runden på sporet igen. Det lykkedes imidlertid ikke. Formanden for rådet har i de seneste måneder gennemført intensive forhandlinger om de spørgsmål, som der var stor uenighed om på ministerkonferencen i Cancun. På mødet i mandags kunne han rapportere om fremskridt i forhandlingerne, men ikke gennembrud. Han pegede på, at der var en afstand mellem landenes erklærede vilje til at forhandle og den grad af fleksibilitet, de reelt havde udvist. I sin redegørelse pegede formanden på, at en af forudsætningerne for at komme videre ville være, at der blev opnået enighed om en dato for udfasning af alle eksportsubsidier til landbrugsvarer. EU har hidtil modsat sig dette. På mødet kunne WTO s generaldirektør fortælle, at de talrige kontakter med regeringer, han havde haft siden Cancun viste, at der fra alle sider var et ønske om, at Doha-runden kom på sporet igen. Iagttagere peger imidlertid på, at især det forestående amerikanske præsidentvalg vil gøre det vanskeligt at få gang i realitetsforhandlinger i det næste år. Bush synes meget lidt interesseret i at indgå handelsaftaler, som vil skabe problemer for nogle erhverv, for eksempel landbruget. 11

12 ARRANGEMENTER Trafikpolitik og luftforurening i Europa Seminar onsdag d. 14. januar 2004 kl Sted: IDA, Kalvebod Brygge 31, København Arr.: Det Økologiske Råd og IDA Miljø Oplæg ved Christian Lange Fog, Miljøstyrelsen, Ken Friis Hansen, Teknologisk, Afd. f. Automobilteknik, René Clausen, HUR, Ove Holm, Dansk Transport og Logistik, og Christian Ege, Det Økologiske Råd Se: eller Tilmelding senest 10. januar. IDA-kviknummer Pris: medlemmer af IDA-miljø eller Det Økologiske Råd: 200 kr, pens./stud.: 50 kr, andre 300 kr. Find flere grønne og økologiske arrangementer fra hele landet på øko-kalenderen på Øko-info - REDAKTION Dette nummer af nyhedsbrevet er redigeret af John Nordbo, 92- gruppen, Ida Thuesen og Constance Hegner, WWF Verdensnaturfonden. Tidligere numre kan ses på Såfremt nyhedsbrevet ønskes afmeldt, sendes mail til 12

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev

92 gruppens nyhedsbrev Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev

92 gruppens nyhedsbrev Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev nr. 4

92 gruppens nyhedsbrev nr. 4 nr. 4 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 19 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentets

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev

92 gruppens nyhedsbrev Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev nr. 6

92 gruppens nyhedsbrev nr. 6 nr. 6 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 19 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev nr. 9

92 gruppens nyhedsbrev nr. 9 nr. 9 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00

HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00 HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00 Del: EU-Kommissionen vil gøre det lettere at stifte selskaber overalt i

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev

92 gruppens nyhedsbrev Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev

92 gruppens nyhedsbrev Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse.

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse. NOTAT Mens vi venter på de grønne indkøbere Februar 2001 Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

For meget fokus på penge og for lidt miljø

For meget fokus på penge og for lidt miljø Rapport/Oktober 2005 For meget fokus på penge og for lidt miljø - Analyse af Danmarks JI og CDM projekter Af Øjvind Hesselager På baggrund af analyser fra 92-gruppen 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere