Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot Nordostansicht der Kirche.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1993. Nordostansicht der Kirche."

Transkript

1 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot Nordostansicht der Kirche. LÆBORG KIRKE MALT HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Oldemoder (ved midten af 1300 rne), hvor kirken er sat til en afgift på 2 skilling sølv (jfr. s. 1020f.). Præsten residerede på reformationstiden (en kort tid?) i sognet, men siden 1538 har Læborg været anneks til Vejen (jfr. 2875). Fru Bege Clausdatter Emmiksen til Hundsbæk, enke efter Peder Galskyt, aflagde som kirkeværge regnskab overfor sysselprovsten Anders Sørensen Vedel (jfr. ( )altertavle). 1 I tiden efter svenskekrigene giver tingbogen visse oplysninger om tienden, dennes opkrævning og bortforpagtning. I Erik Krags tid som sysselprovst forbød hans fuldmægtig Hans Hansen 1662 sognemændene i Læborg at indtage deres korn, før negene var blevet talt på markerne. Tienden blev 1675 bortforpagtet til sognemændene på vegne af fire navngivne mænd fra Gammelby, Nyby, Nordenskov og Drostrup. Forpagtningen skulle gælde for de pågældendes livstid, men blev opsagt overfor provstiskriveren ved herredstin-

2 2912 MALT HERRED get 1680, idet sogneboerne, modsat hvad der var blevet lovet dem, var blevet afkrævet skat af tienden. 2 Kronen solgte 1720 kirken til overførster Hans Bachmann til Estrup. 3 Den tilhørte herefter herregården Estrup (Malt sogn) til 1831, da Laurids Frederik Lautrup solgte gården men beholdt kirken, der kom til at høre under hans nye gård Dortheasminde (Vejen sogn). 4 Sognets beboere købte kirken 1874, 2 der 1911 overgik til selveje. 5 En signet fra 1000 årene for hertug Balduin (IV) af Flandern ( 1035) blev 1906 fundet nær Hærvejen syd for kirkegården. 6 Kirken måtte ved klokkeopkrævningen 1528 afgive en klokke (se inventar). Sagn. Tømmeret skal være hugget i en skov ved Hundsbæk. Skoven blev siden brændt af for at forjage en lindorm, som holdt til der; men ormen lagde sig i stedet om kirken, indtil det lykkedes at dræbe den. 7 Tårnets nedstyrtning og reduktion 1818 (jfr. ndf.) har givet anledning til flere sagnagtige historier. Det skal have været 15 alen højere og have tjent som sømærke for Vesterhavet. 8 Kirken ligger i den nyere landsbys sydlige udkant med smuk udsigt over det bakkede terræn. Kirkestedet hørte i fællesskabets tid til byen Drostrup østligere i sognet. Matrikelkortet 1784 (fig. 2) viser den fritliggende kirke nær ved Hærvejen kun med et par huse som nærmeste naboer. Den næsten kvadratiske kirkegård, hegnet af dobbelte stendiger, har bevaret sine gamle skel undtagen mod syd, hvor den er udvidet Det sløjfede syddige markeres nu af en Fig. 2. Matrikelkort 1:10000 af Drostrup bys jorder, målt af Astrup Rettelser medtaget indtil Kopieret af Anna Thorsen. Katasterkarte, vermessen 1784.

3 LÆBORG KIRKE 2913 Fig. 3. Luftfoto af kirken og kirkegården set fra syd. Sylvest Jensen fot Det kgl. Bibliotek. Luftaufnahme von Kirche und Friedhof Südansicht, thujahæk. Terrænet falder mod sydvest fra et punkt nordøst for kirkegården. Som i Føvling ligger kirken altså ikke på stedets højeste punkt. Hovedindgangen midt i norddiget lukkes af jerngitre mellem tre rejste kampesten. Indgangen synes at stå på samme sted som den gamle kirkegårdsport, benævnt som»ligporten«. En østre låge synes at have været placeret midt i det gamle østdige (sml. fig. 2). To asketræer flankerer indgangen i nord. Store, ældre træer inden for vestdiget (fig. 3) er fældet for få år siden. Den græsklædte kirkegård var formodentlig langt ind i 1800 rne uden videre beplantning, og endnu degnen Hans Hansen, der virkede fra 1856, brugte afgrøderne som staldfoder. Leen hang i en tjørn i et hjørne af kirkegården. 2 Et ligkapel med mandskabsrum er 1987 opført øst for kirkegårdens udvidede afsnit (ark. Jakob Mortensen). Samme år nedbrød man et kapel (fig. 3) fra 1935 i den gamle kirkegårds sydvestre hjørne. En klokkestab el af egetømmer var opsat nogle år inden 1791, 10 fordi tårnet var brøstfældigt. Det er formodentlig denne stabel, der omtales som»klokkehus«, Inden nedstyrtningen 1818 var klokken igen ophængt i tårnet (se ndf.). 2 En stor runesten fra vikingetiden, den såkaldte Læborgsten, er opstillet på kirkegården foran våbenhuset. Stenen, der er forsøgt kløvet, lå tidligere på marken ca. 150 m nord for kirken. Indskriften ledsages af to Thorshamre og lyder:»tue, Ravns ætling, huggede disse runer efter Thyre sin drotning (dvs. sin drots hustru)«. Stenen hører indholdsmæssig sammen med Hornestenen (s. 1445) og Bækkestenen (nr. 1, s. 2389). Den blev flyttet til kirkegården og fredlyst 1822, anbragt liggende inden for diget blev den rejst på en sokkel, og et lille stykke af stenen,

4 2914 MALT HERRED Fig. 4. Grundplan og snit, 1:300, målt af Aage Bugge og Rudolph Gram Grundplanen omtegnet af Marianne Nielsen Grundriss. der var kommet for dagen ved omsætning af diget 1888, blev muret fast på sin oprindelige plads. Andre granitstykker af samme karakteristiske stenart som runestenen, med mange røde korn, er fundet blandt digets sten. 11 En helligkilde i kirkegårdens sydvestlige hjørne, nævnt i præsteindberetningen til Ole Worm 1638, forsvandt med kirkegårdens dræning i 1870 erne. 12 BYGNING Kirken er en romansk kvaderstensbygning, bestående af apsis, kor og skib. Hertil er i senmiddelalderen føjet et tårn i vest og et våbenhus ved skibets nordside. Tårnet, der oprindelig var højere, fik sin nuværende form efter en sammenstyrtning Orienteringen har en mindre afvigelse til nord. I den lille, helstøbte kvaderstenskirke har den halvcirkulære apsis centrum i korgavlens yderside. Koret er afsat som et indvendigt kvadrat, mens skibets langmure divergerer en del mod vest, hvor gavlen er 0,7 m bredere end i øst. Skibet har, efter hvad man kan dømme, bevaret sin oprindelige længde, men hele vestenden er invendig ommuret i tegl i forbindelse med tårnbyggeriet. Kvaderstensmurene hviler på en dobbeltsokkel med hulede skråkanter (s. 2672, fig. 16). I nordsiden er soklen tildels dækket af terrænet. I syd er fundamentet blottet ved afgravning: soklen hviler på flade marksten, der springer cm frem fra muren. Mellem apsis og kor, og kor og skib, er skråkantprofilernes hjørner hugget ud i vekselvis 1. og 2. sokkelskifte. Herover er granitkvadrene muret i regelmæssige skifter med forbandt mellem hver bygningsdel. Der er otte

5 LÆBORG KIRKE 2915 Fig. 5. Kirken set fra sydøst. Sven Thoby fot Det kgl. Bibliotek. Südostansicht der Kirche, skifter i apsis, ni i koret og ti i skibet. Mens sydsiden, navnlig skibets vestre del, er forstyrret ved omsætninger, forekommer nordsiden velbevaret. I skibets nordmur, 1,5 m fra det østre hjørne, antyder et spring i skiftegangen, at byggeriet har været afbrudt i en kortere eller længere tid. Byggearbejdet er, som det er vanligt, påbegyndt i øst med apsis, kor og triumfmur som første etape, hvorefter man er gået videre med skibets mure. Vinduer. Et vindue midt i apsis og tre i nordsiden, et i koret og to i skibet, er genåbnet ved en restaurering Alle har monolite overliggere og sålbænke. Apsisvinduet er anbragt i 4. skifte over soklen; korets og skibets vinduer sidder i samme niveau med bund i 6. skifte. Skibets vinduer har karme af rejste kvadre, det vestre dog sammenflikket af flere sten. Vinduerne fremtræder indvendig som forholdsvis smalle åbninger; det lille apsisvindue måler kun 50 x 18 cm i lysningen. Nordsidens vinduer, der nævnes som tilmurede 1791, 10 er formodentlig lukket allerede i senmiddelalderen. Fra et af sydsidens ødelagte vinduer stammer formodentlig en overligger, der er indsat i våbenhusets vestside med hulningen opad. Åbningen er kun 45 cm bred i murflugten og dermed mindre end de bevarede vinduer i kirkens nordside. Døre. Ingen af kirkens tre døre er bevaret i deres oprindelige skikkelse. En præstedør i korets sydside er tilmuret ligesom skibets syddør, mens den ibrugværende norddør er stærkt udvidet. Præstedøren (fig. 7) ses kun udvendig, hvor den fremtræder som en lav, retkantet åbning, cm, tilmuret med kvadre. Karmene er tildels af rejste kvadre, der bryder begge sokkelled. Døren dækkes af en stenbjælke, der dog oprindelig må have ligget højere. Skibets døre blev begge ændret i det indvendige, hvor de afsluttedes med fladbuer, i forbindelse med en senmiddelalderlig ombygning

6 2916 MALT HERRED Fig. 6. Parti af korets tagrum (s. 2916) med planker fra ( )dørfløj o (s. 2931), genanvendt som skråstivere. EN fot Chor, Dachboden. Partie mit den als Streben wiederverwendeten Planken eines ( )Tür- flügels, um af skibets vestende (se ndf.). Af den tilmurede syddør ses nu kun det udvendige, nedre parti. Forholdene er diffuse som følge af omsætninger, på plads er dog den nedre, hjørnehugne sokkelsten i øst. En lang kvader (118 cm) er indmuret i åbningen, der ellers er lukket med tegl. Indvendig spores den østre karm. Den ommurede norddør, udvidet i østsiden 1950, er retkantet mod våbenhuset, hvor karmene er af kvadre. Indre. Væggene er af marksten ligesom de to østre gavltrekanter (jfr. fig. 6); kun apsis- og korbuen er af tildannede kvadre, der i 1880 erne blev afrenset for hvidtekalk. Skibets vestparti er som nævnt ommuret i senmiddelalderen. Apsiden dækkes af et støbt kvartkuglehvælv, hvis øvre del er noget fladtrykt. Tagrummet er utilgængeligt, hvorfor en nærmere undersøgelse ikke er mulig. Fundet af romanske kalkmalerier 1950 (se ndf.) viser dog, at en ønsket ommuring i 1850 erne 4 kun kan have været af begrænset omfang. Den runde bue smykkes af enkle kragbånd (s. 2672, fig. 3) med en hulet skråkant på undersiden ind imod rummet (den søndre dog også i vestsiden). Korbuen (fig. 9) har lignende kragbånd (s. 2672, fig. 4) og ved foden en skråkantsokkel. Vanger og bue er»udluset«med mindre granitstykker; i søndre vange er i 2. skifte en sprække (45 7 cm) ladt åben mellem de to hjørnehugne kvadre. Træloftet over kor og skib står siden 1950 med synlige bjælker. Tagværker. Korets omsatte egetagværk, 5 fag, er uden stivere bortset fra fire dørplanker (jfr. ( )dørfløj) og har hanebånd af gamle spær. I både spær og hanebjælker ses rektangulære udstemninger (jfr. fig. 6) fra en ældre konstruktion med to sæt lange (krydsende) skråstivere, anbragt i en indbyrdes afstand af cm. Øverst er der udstemninger til korte, bladede hanebånd. Det velbevarede, ret svære tømmer stammer måske fra et ældre tagværk i skibet. Dette har nu 13 spærfag med dobbelt lag hanebånd, tappet forneden og bladet foroven. Heller ikke her er der stivere, men stormlægter. 13 Fig. 7. Præstedør i korets sydside (s. 2915). NJP fot Priestertür in südlicher Chorwand.

7 LÆBORG KIRKE 2917 Senmiddelalderlige ændringer og tilføjelser. Samtidig med opførelsen af tårnet foretog man en ombygning af skibets vestende med munkesten. Arbejdet omfattede gavlen med den runde tårnbue og ca. 4 m af skibets langmure. Udvendig bibeholdt man langsidernes kvaderstensbeklæd- ning bortset fra den øvre halvdel af skibets sydmur. Indvendig blev de to døre nymuret og fik flade buer. I norddørens vestside, 1 m over gulvet, udformedes et bomhul, 180 cm dybt. Hullet, cm, har sider af tegl og viser, at muren på dette sted har været nedtaget til grunden. Samtidig med denne ombygning er måske også til- muringen af nordsidens vinduer, mens sydsidens formodentlig allerede forinden var udvidet. Tårnet, hvis højde 1768 blev angivet til 27½ alen (17,3 m), blev reduceret med klokkestok- værket efter en sammenstyrtning Målt til spidsen af sadeltaget er det idag godt 13 m højt. Nederst i murene er der i syd og vest brugt kvadre fra skibets vestgavl. Herover er muren af store, røde munkesten, som i dag bedst ses fra skibets tagrum. De nedskårne mure afsluttes med en falsgesims. Jernbogstaver og -tal i vestsiden angiver en reparation:»f(rederik) L(au- trup), M(aren) L(autrup) 1756«og genopbygningen»l(aurids) F(rederik) L(autrup) 1818«. Tårnrummets vægge optages af spidsbuede spa- reblændinger til de tre sider, det vestre med et nu rundbuet vindue. Forlæg i væggene viser, at rummet har været (eller været tænkt) hvælvet et træk det har år forinden fælles med havde tårnene nedtaget i Lindknud klokken, og fordi tårnet Føvling samt i Holsted gamle kirke. 14 Det dæk- kes nu af et betonloft, tidligere af et træloft. Der er adgang til de øvre stokværk via en vindeltrappe i et samtidigt trappehus ved nordsiden, hvortil man kommer gennem en fladbuet dør i spidsbuet spejl. Over døren er en lille rundbuet blænding, cm, med et kors af munkesten. Under tagskægget et bånd med to savskifter. I overetagen, det tidligere mellem- stokværk, er der spareblændinger i de tre sider, det nordre med en lille glug. Klokken hænger nu i tagrummet, hvis gavle, fra 1818, hver har tre fladbuede glamhuller, et mindre over to større. Det opskalkede tag er tækket med bly i syd og vingetegl i nord. Fig. 8. Tårnets trappehus (s. 2917) og nærmeste omgivelser. Niels Termansen fot Turm, Partie vom Treppenhaus. Tårnet var tidligt i en ringe tilstand, muligvis fordi det ligesom skibets vestende har været dårligt funderet betegnedes murene som brøstfældige, og tårnet var»færdig til at falde ned«, en beskrivelse, der blev gentaget de to følgende år oplyses det, at kirkeejeren nogle ikke var stærkt nok til at tåle»ringeriet«. 10 Sadeltaget og vestre gavlspids styrtede ned under en vinterstorm natten mellem 15. og 16. januar 1818, hvor også klokken løsnede sig og faldt ned. 2 Ved en istandsættelse samme år blev det tilladt at gøre tårnet 4 alen lavere, 9 men som nævnt valgte man at reducere det med hele klokkestokværket. En kalkbænk i tårnrummet (»kirkens vestre ende«) ønskedes fjernet Ved Uldalls besøg 1888 var gulvet hævet tre trin, træloftet var gipset og der var nylig indsat en rundbuet støbejernsramme i vestvinduet. Våbenhuset foran skibets norddør er af munkesten i øst og nord. I vest er der nederst brugt 3-4 skifter kvadre, hvilende på en skråkantsokkel, som vel stammer fra skibets nordside, hvor

8 2918 MALT HERRED Fig. 9. Indre set mod vest. NE fot Kircheninneres gegen Westen. dobbeltsoklens øverste led mangler. I kvaderstensmurværket indgår en lille retkantet glug (tilmuret indvendig), hvis bund udgøres af den allerede omtalte, romanske vinduesoverligger. Den udvidede dør i nordsiden er fladbuet, af form formentlig omtrent svarende til den blænding, der oprindelig omgav åbningen. Gavlspidsen, der tidligere kan have været højere, smykkes af tre spidsbuede blændinger over et bånd med to savskifter. Rummet får lys gennem et lille vindue i øst. I nordvæggen flankeres døren af to fladbuede nicher; langs øst- og vestvæggen er der murede bænke. I gulvet ligger siden 1950 røde mursten på fladen, og træloftet står gråmalet. En kamin (»skorsten«), måske til smeltning af tagbly, ønskedes lukket med en låge (sml. Gesten, s. 2520). Vedligeholdelse og istandsættelser. Foruden en ny altertavle var der i regnskabsåret udgifter til kirkegårdsdigets istandsættelse og»anden kirkens behov«. 1 Navnlig tårnet, hvor der ofte var revnedannelser, har krævet jævnlige istandsættelser, ligesom også kvadrene i kirkens sydside med års mellemrum måtte sættes om, således var 1713 nogle sten»udskredne«. 16 Kirken var under reparation 1813 og meldtes det følgende år i god stand. Efter tårnets genopbygning 1818 blev der igen repareret Nogle ikke nærmere angivne mangler blev udsat 1848 på grund af»tidsomstændighederne«(den slesvigske krig). 4 Nye trærammer i sydsidens vinduer blev indsat og igen De afløstes o af rundbuede støbejernsrammer, og i forbindelse hermed blev åbningerne forhøjet med godt en alen. 4 Trælofterne var gamle og skrøbelige og måtte forbedres. En luge til korloftet nævnes Lofterne, også det i tårnrummet, stod gipset

9 LÆBORG KIRKE 2919 Fig. 10. Indre set mod øst. NE fot Kircheninneres gegen Osten. Ved en restaurering (ark. Aage Bugge og Rudolph Gram) genåbnede man de romanske vinduer i apsis og kirkens nordside. Et lille fladbuet vindue i apsidens sydside af ukendt alder blev tilmuret, og samtidig afløstes støbejernsrammerne i korets og skibets sydside af fladrundbuede trævinduer med blyindfattede ruder. Norddøren blev udvidet og lofternes gipsdække fjernet, så bjælkerne (korets med en beklædning af brædder) igen blev synlige. Bjælkerne står grågrønne, og de ovenpåliggende fyrrebrædder er bejdsede. I gulvene blev fliser afløst af røde mursten på fladen. Korets gulv er hævet to trin over skibets gulv, tårngulvet et enkelt trin. Tagbeklædning. Apsis, kor og skib var i 1700 rne tækket med bly (jfr. kamin i våbenhuset) var der tagsten på den vestre del af skibets nordside; nævnes stentag over hele»højkirken«, men dette var inden 1861 igen afløst af bly. En mindre parti med tegl over vestenden af skibets nordside blev 1968 belagt med bly. Tårnet er idag tækket med bly i syd og tegl i nord. Både før og efter nedstyrtningen 1818 havde nordsiden trætag. Dette ønskedes tjæret 1870 og blev siden dækket med tagpap. 5 Våbenhuset har nu som før tegltag. Opvarmning. En kakkelovn, skænket af Jeppe Andersen og hustru Ane Kirstin 1888, ønskedes fornyet Synet anbefalede 1914 en ny ovn af Morsø-fabrikat, som senere afløstes af en kalorifer, der som ovnen var opstillet midt i skibets nordside med skorsten op gennem den romanske vinduesniche. Kirken fik el-varme 1950, hvorefter skorstenen kunne nedtages. Kirken, der afventer en fornyet istandsættelse af det ydre, står i dag præget af restaureringen De romanske afsnit er i blank kvader- Danmarks Kirker, Ribe amt 202

10 2920 MALT HERRED Fig. 11. Romanske kalkmalerier, Majestas Domini og siddende apostle, o , afdækket i apsiden 1950 (s. 2920). Victor Hermansen fot. Maiestas Domini und thronende Apostel, romanische Wandmalereien, um Freigelegt 1950 in der Apsis. stensmur, våbenhus og tårn er hvidtet. Indven dig er alt hvidkalket på nær apsis- og korbuen. KALKMALERIER 1950 fremkom i apsiden rester af romanske kalkmalerier, mens nogle udsmykninger i skibet i det væsentlige var fra tiden efter reformatio nen. Da det fundne ikke skønnedes at kunne re staureres, blev alt overkalket og kendes nu ho vedsagelig gennem fotografier. 1) (Fig. 11) o , en romansk apsisudsmykning med tronende Majestas Domini i halvkuppelhvælvet og derunder en række af sid dende apostle, der må have været fordelt på begge sider af vinduet. Af halvkuplen var kun den midterste del af dækket med siderne af en mandorla og derimel lem dele af den tronende Kristus. Fotografier vi ser over en indadskrånende trone konturer af kroppen med antydede klædefolder og vistnok en bog i venstre side. Apostelrækken, der kun sås nord for vinduet, dannede en billedfrise, hvis øvre afgrænsning udgjordes af en bort i højde med vinduets over kant; figurfeltets nedre grænse sås intetsteds i behold, men den må have forløbet ud for eller lidt under vinduets underkant. Dele af seks apostle var bevaret, hovedsagelig som skygger, slanke, med lidt mørkere glorieskiver og vist nok bredt satte knæ. Af klædedragten kunne iagttages nogle ret bevægede folder; den yderste apostel i nord synes at vende hovedet delvis

11 mod sin sidemand. Foroven løb en lysere randstribe, der øjensynligt var ført ned mellem figurerne som smalle, lodrette bånd (i hvert fald mellem de to nordligste). Borten ovenover udgjordes af bueslag med store bladpalmetter (én hel ses), kantet forneden af en mørk stribe. Et fotografi af den delvis afbankede triumfvæg i skibet synes at vise, at der også her (nord for korbuen) fandtes romansk maleripuds. Det nærmest kendte sidestykke til apsidens billedprogram kendes fra Farup kirke (Ribe hrd.), hvor de nu overkalkede apostle var tilsvarende smalskuldrede, og hvor der ses en lignende palmetbort. 17 Der kan også jævnføres med malerier i Tulstrup kirke (DK. Århus, s. 3692f.), hvor sådanne apostle sad tæt sammen (på triumfvæggen), adskilt af en tilsvarende, lodret afstribning. Disse sidestykker hører hjemme i tiden o. 1200, men udsmykningen kan udmærket have været noget senere. Den skal have været udført på en puds, som snarest henviste malerierne til senromansk-tidliggotisk tid. 18 2) Vistnok sengotiske. I apsidens sydside sås med brunrød farve malet et stykke stærkt stiliseret arkitektur, cm, bestående af seks højrektangulære bygningsled med buet overkant og kronende småkors; de to yderste havde øjensynligt porte. Samtidigt var vistnok dele af en roset, malet i skibet nord for korbuen. 3) (Fig. 12) 1695, en bredrektangulær tavle af karakter som et epitafium med store, ubehjælpsomme renæssanceversaler, malet i sort farve på LÆBORG KIRKE 2921 skibets nordvæg. Indrammet af en vegetativ knækbort med udstående, spinkle småblomster sås i midten et hjerte med et»h«, omgivet af»tabd«, der måske skal opfattes som initialer. Andre spredte bogstaver synes ikke at give samlet mening, bortset fra, at der nederst læstes:»...sogn anno 1695«. 4) 1600 rne, måske sammenhørende med nr. 3 fra En lignende, bredrektangulær tavle med ubehjælpsom versalskrift, også på skibets nordvæg. Den bølgede ramme havde små udstående kviste og i hjørnerne store stjerneornamenter. Til venstre for et svunget bånd med hængekvast, der midtdelte tavlen, læstes:»i begyndelsen skabte Gvd himmel oc iorden...(l Mos. 1-3)«. Til højre læstes:»om verden[s s]kabelse de første te capitel«, og skråt herunder delvis med skriveskrift:»gud giorde os oc icke os sielf«. INVENTAR Oversigt. Samtidig med bygningen er alene den romanske granitfont. Et sjældent alterkrucifiks er fra o. 1300, mens senmiddelalderen repræsenteres af en klokke fra 1482 og en stor figur fra et sengotisk *( )korbuekrucifiks, der nu befinder sig i Museet på Koldinghus. Af en ( )altertavle i enkel ungrenæssance fra 1586/87 er bevaret sidefelterne med malerier fra 1783 (på loftet). Tilsvarende malerier ses på en *prædikestol fra o. 1600, siden 1951 på Koldinghus. Alterstagerne er fra , altersølvet, med oblatæske, er leveret 1854 af Johan Jacob Heinrich Rühle i Ribe, mens et sydtysk dåbsfad fra o først er kommet til kirken efter En pengetavle fra midten af 1700 rne prydes af blomstermaling, dateret I tiden tjente som altertavle et epitafium fra o. 1622, erhvervet fra Vejen kirke; det er nu opsat i tårnrummet. Farvesætning og istandsættelser. Rummet har fået sin nuværende fremtræden ved restaureringen , da alterkrucifikset fik plads som alterprydelse. Samtidig er udført en ny prædikestol, stolestaderne har fået gavle i renæssanceformer, og inventaret er farvesat i lysegrønne toner med lidt gråt, sort, rødt og forgyldning lod kirkeejeren Henrik Hans Christian Lautrup staffere den daværende ( )altertavle og *prædi- Fig. 12. Kalkmalet epitafium, 1695 (s. 2921), afdækket 1950 på skibets nordvæg. Victor Hermansen fot. Wandgemaltes kestol Epitaph, med de tildels Freigelegt endnu 1950 bevarede an der malerier, der må Schiffsnordwand. skyldes samme maler eller kort derefter restaureredes i kirken og nærmestfølgende år skete 202*

12 2922 MALT HERRED Fig. 13. Alterkrucifiks, o. 1300, Kristusfiguren (s. 2922, jfr. fig. 14). NE fot Christuscorpus vom Altarkruzifix, um 1300 (vgl. Abb. 14). der nye arbejder i forbindelse med, at man fra Vejen kirke overtog ovennævnte gamle epitafium som altertavle. Den fik da sine nuværende malerier af maler Hans Hansen, Holsted, og blev som det øvrige inventar overstrøget med egetræsfarve blev *prædikestolen, som indtil da havde stået midt i kirken, flyttet til skibets sydøsthjørne, og 1892 indsatte man de nuværende stolestader. Alterbordet er et panelværk fra 1951 i blank eg, cm, 100 cm højt, med tre fag fortil, to ved siderne. Det rummer et skab med låger bagtil. Et muret alterbord, måske middelalderligt, omtales 1768, 19 ligesom rester af det blev iagttaget nævnes et alterpanel med låge bagtil. 5 Alterklæder ønskedes et nyt klæde anskaffet, 4 og 1862 havde kirken et alterklæde af rødt silkefløjl med kors af guldbrokade, der 1901 udskiftedes med en nyt af rødbrunt silkeplys med tilsvarende kors (jfr. fig. 23). Som alterprydelse tjener siden 1951 et alterkrucifiks fra o (fig. 13, 14), opsat foran et kraftigt nyt støttekors. Kristus, 52 cm høj, hænger i ganske svagt skrånende arme med hovedet let sænket mod højre, benene er let bøjede, det højre udaddrejet med foden lagt over den venstre. Håret er midtdelt og svagt bølget med antydning af leje for en nu manglende tornekrone, der på et tidspunkt har været fæstnet med søm (spor ses). Brynene er let sammentrukne, øjnene formet som store hvælvede partier (lukkede?), næsen er lige med rynker ved fløjene, munden lille, det korte fuldskæg kanneleret. Krave- og ribben er stærkt markerede, et spydsår er skåret i højre side, maven er lille og hvælvet. Det knælange lændeklæde danner fortil kraftige, knækkende skålfolder og ved siderne flade rørfolder med bølgesømme. På venstre fod ses summarisk skårne tæer; højre forfod er delvis flækket af. Armene er tappet fast, fingrenes led markerede, venstre hånd har mistet det meste af tommelfingeren og det yderste af langfingrene. I issen ses en tilpløkket nedboring; figurens bagside er uden huling med summarisk angivelse af lændeklædet. Korset måler 102,5 77 cm, medregnet en 10,5 cm lang fæstnelsestap forneden. Dets arme har hvælvet midtprofil og skrånende kanter, endefelterne er cirkulære med fire spidse, hulede»hjørneblade«og forsænket, profilindrammet felt. Huller heri kan stamme fra dyvler til fæstnelse af smårelieffer. Figuren har en enkel bemaling fra 1800 rne (1846?), hudfarven er grålig, håret brunt, lændeklædets røde er ved en misforståelse ført op over hoften i venstre side. Korset står i afrenset eg. Det lille krucifiks må fra første færd have været et alterkrucifiks, måske anbragt i et retabel som det kendes fra Vester Nykirke, der har taphul til fæstnelse af et krucifiks i midten (s. 1725f.). 20 Krucifiksets højgotiske stil og udtryk har sine nærmeste sidestykker i korbuekrucifikserne i Janderup, Billum og Sønder Vium (Ringkøbing amt), der måske alle kan henføres til samme værksted (i Ribe?). 21

13 LÆBORG KIRKE 2923 Fig. 14. Alterkrucifiks, o. 1300, nu alterprydelse (s. 2922). NE fot Altarkruzifix, um Heute als Altarzierde. Helms nævner 1873 krucifikset som»et lille trækrucifiks på skibets østvæg, nord for korbuen«. Her hang det øjensynligt allerede 1768, da der nævnes et krucifiks hængende»over fru- entimmerstolene«. 22 Ophængningen på triumfvæggen, hvorved det lille krucifiks vel må have fortrængt det langt større *korbuekrucifiks (s. 2928) fra pladsen foran menigheden, kan være foretaget samtidig med *prædikestolens opsætning o (jfr. ndf.). Krucifikset hævedes 1893 af hensyn til pastor Svejstrups billede og flyttedes siden syd for korbuen (jfr. fig. 4, 23). I forbindelse med dets opsætning på altret 1951 gennemgik krucifikset en istandsættelse med fjernelse af farvelagene på korset. Af en ( )altertavle, der ifølge sysselprovsten Anders Sørensen Vedels regnskabsbog blev an- skaffet 1586/87, 1 er bevaret sidefelterne med malerier fra 1783 (fig. 15). Tavlen kendes gennem en ganske lille skitsetegning fra 1860 (fig. 28), der viser en enkel opbygning af tidligprotestantisk type, bestående af en predella, bærende et nærmest kvadratisk midtfelt med trekantgavl samt de endnu eksisterende, smallere sidefelter. Felterne, der måler cm, har fals til indfældning i det gamle rammeværk. Deres ubehjælpsomme malerier (fig. 15) viser i nordre felt Opstandelsen med en spinkel Kristus, der har rejst sig i graven omgivet af forfærdede soldater. På søndre felt ses Jesus på korset, hængende dybt i armene på en baggrund af Jerusalems mure og dunkle skyformationer. Opstandelsesbilledets farver er lysere, præget af himlens blå og af den Dannebrogssvingende frelsers røde, flagrende gevandt. Tavlen, der ifølge regnskabsbogen blev betalt af kirkens værge»fru Bege Clausdatter til Hundsbæk«, 23 var oprindelig af katekismustype, alene eller hovedsagelig prydet af malede indskrifter: 1768 nævnes den som en gammel tavle med inskription; på den ene side (det ene sidefelt) læstes De ti Bud, på den anden Trosbe- Fig. 15. ( )Altertavle, 1586/87, sidefelter med malerier fra 1783, Jesus på korset og Opstandelsen (s. 2923). NE fot ( )Altarbild, 1586/81. Seitenfelder mit Gemälden, der Gekreuzigte und die Auferstehung, 1783.

14 2924 MALT HERRED Fig. 16. Kirkens altertavle , et epitafium fra o. 1622, oprindelig i Vejen kirke som epitafium over Eggert Abildgaard til Skodborghus og hans hustru Mette Juel (s. 2925, jfr. s. 2904). NE fot Altarbild der Kirche , um Ursprünglich in der Kirche von Vejen als Epitaph für Eggert Abildgaard zu Skodborghus und seine Frau Mette Juel. kendelsen og»i midten«nadverindstiftelsesordene. De sidste kan vel have været at læse i midtfeltet; men mere troligt er det, at ordene har været anført på predellaen og har knyttet sig til et maleri i storfeltet. Tavlen ville herved, også når det gjaldt bemalingen, knytte sig nært til en række lignende altertavler, anskaffet ved Vedels mellemkomst, således i Øse, Næsbjerg og Hostrup (s. 1612, 1638, 2043) fik tavlen på kirkeejerens foranledning (jfr. *prædikestol) en nymaling omfattende de på sidefelterne bevarede malerier og et maleri i storfeltet, Nadveren, 25 der måske gentog sit motiv fra et ældre billede (jfr. ovf.) skulle altertavlen

15 LÆBORG KIRKE 2925 atter istandsættes og males kaldtes den brøstfældig og ønskedes repareret efter indsendt forslag med tegning. Notitsen herom er i synsprotokollen ledsaget af den nævnte lille skitse (fig. 28) ønskede man i stedet altertavlen udskiftet, 4 hvilket skete med opsætningen af nedenstående gamle epitafium Den kasserede tavle blev opsat i tårnrummet, men kom efter på kirkeloftet, hvor sidefelterne endnu opbevares lå tavlen itubrudt på loftet. Som altertavle tjente efter 1867 et gammelt epitafium fra o (fig. 16), erhvervet fra Vejen kirke og siden 1951 opsat på sydvæggen i tårnrummet. Opbygningen, der må tilskrives billedskæreren Mads Christensen Gamst i Revsing, 27 består af tredelt, søjleprydet storstykke samt topstykke med gavl, der som vingerne udgøres af rulleværk; nederst ses spor efter epitafiets 1867 fjernede hængestykke. Storstykket har et næsten kvadratisk midtfelt og to ganske smalle sidefelter, flankeret af korintiske frisøjler med prydbælte, som udgøres af rulleværk med druer, frugtklaser og englehoved. Søjlerne står foran høje profilfyldinger, og under dem brydes det ret høje postament af volutbøjler med diademhoved. Storvingerne er ganske beskedne, under den glatte frise er der loft med profilfyldinger, og storgesimsen ledsages af en perlestav. Topfeltet flankeres af nøgne, joniske hermepilastre, en mandlig (i nord) og en kvindelig med skældækket skaft, foran hvilket der hænger en drueklase. Begge hermer har hænderne samlet i bøn foran brystet. Topstykkets vinger, der hviler på storgesimsen, har englehoved i medaljon og løber ud i billedskærerens karakteristiske profilhoveder. Tandsnit ledsager topfrisen, hvorover gavlen slutter af med en medaljon, der rummer relief af Kristus i halvfigur. Han løfter sin højre hånd med fladen frem, den venstre holder korsæblet, som kun har en stump af korset i behold. Topgavl og topgesims bærer små drejede spir fra 1867; af dyvelhuller ses, at der også har stået spir yderst på storgesimsen, ligesom hængeknopper har flankeret hængestykket forneden. Staffering og malerier er vistnok altsammen fra 1867, udført af maler Hans Hansen i Holsted. Fig. 17. Alterkalk, 1854, udført af Johan Jacob Heinrich Rühle i Ribe (s. 2926). NE fot Kelch, geschaffen von Johan Jacob Heinrich Rühle in Ribe, Muligt er det dog, at storfeltets maleri af Jesus på korset er et par årtier ældre; frelseren hænger dybt i armene på baggrund af natmørke skyer og Jerusalems tårne. 28 I sidefelterne er malet go- tiserende ornamenter omkring buefelter med Fig. 18. Alterstager, o (s. 2926). NE fot Altarleuchter, um

16 2926 MALT HERRED Fig. 19. Dåbsfad, o (s. 2928). NE fot Taufschale, um fet rand. På standkanten er med graveret skriveskrift anført:»læborg Sogn 1854«, efterfulgt malerens vanlige grisaillebilleder efter Thor af valdsen; i nord Johannes, i syd Peter, begge på rød bund. I topfeltet ses Himmelfarten. Træværket står egetræsmalet med lidt rødt og hvidt samt kulører på prydbælterne. Fig. 20. Døbefont, romansk af granit (s. 2927). NE fot Romanische Granittaufe. Tavlen er oprindelig udført til Vejen kirke som epitafium for Eggert Abildgaard til Skod- borghus, hans hustru Mette Juel og deres børn, hvis portrætter var malet i storfeltet (se nærmere s. 2904). 29 Sidefelterne rummede deres 2 8 ane- våbener. Ved en røntgenundersøgelse 1993 konstaterede man i topfeltet et ældre, oprindeligt maleri af Opstandelsen under det nuværende (s. 2904), mens storfeltets portrætmaleri viste sig at være afskrabet før nymalingen. 30 Også træværket har rester af ældre farver under de nuværende. Altersølvet er fra 1854, leveret af Johan Jacob Heinrich Rühle i Ribe, disken dog fornyet Kalken (fig. 17) er ganske enkel, 18 cm høj, foden er cirkulær, skaftet består af to konkave led med midtring, bægeret er stejlt med let udsvej- Rühles stempel (Bøje 1982, nr. 6806), Ribes bymærke og et lødighedsmærke (11-lødigt). Den glatte disk, tvm. 18 cm, har på fanens underside graveret versalerne:»læborg sogn 1978«. Altersættet, indbefattet den originale disk og nedenstående oblatæske, anskaffedes sammen med et helt tilsvarende udstyr til Malt kirke (s. 2824) og blev forevist ved synet dér Indtil 1854 havde kirken et altersæt af tin fælles med Malt kirke. Dette arrangement, der må gå tilbage til 1600 rnes krige, nævnes tidligst hedder det, at kalk og disk kun var af tin og tilmed for små. 10 Oblatæsken, fra 1854, skyldes som kalken Johan Jacob Heinrich Rühle i Ribe og svarer til Malt kirkes (S. 2825, fig. 28). Den er cylindrisk, tvm. 8 cm, 3 cm høj, med svagt hvælvet låg, der prydes af en kartouche med slynget bladværk omkring et krucifiks med håndtryk under korset. På undersiden ses samme indskrift, som på kalken, og samme stempler. Alterkander anskaffedes en kande af porcelæn, 4 og 1896 ønskedes vinkanden forsynet med et låg, der 1911 ses at have været af sølv. 5 Sygesæt, se Vejen kirke. Alterstager (fig. 18), o , nu 32 cm høje, med cirkulær, hvælvet fod, flad lyseskål og balusterskaft. Lysetornene er fornyet i jern.

17 LÆBORG KIRKE 2927 Stagerne, der er beslægtet med Folding kirkes, nævnes tidligst En syvstage, såkaldt Grundtvigstage, er ifølge indskrift skænket 1911:»Læborg Kirke. Minde om Skolelærer H. Hansen og Hustru Vilhelmine Jørgensen. Skænket af Børn og Svigerbørn 1911«. Messehagler var der ingen hagel, og messeskjorten var gammel og halvt opædt ønskedes anskaffet en ny messehagel, ligeledes 1847 og 1850, da den skulle være af rødt fløjl. 4 Inventariet 1901 nævner blot»messetøj«. 5 Alterskranke, 1951, halvcirkulær, med smedejernsstivere, håndliste og hylde i blank eg samt læderbetrukket knæleskammel. Alterskranker ønskedes knæfaldet forsynet med læder. 4 Et knæfald med drejede balusterstivere, der eksisterede indtil 1951 (jfr. fig. 23), var vistnok fra 1862, da man fornyede gulvet omkring altret. 5 Fig. 21. Kristushoved, udsnit af *figur fra ( )korbuekrucifiks, o (s. 2928). I Museet på Koldinghus. LL fot Christuskopf, Ausschnitt aus *Corpus eines ( )Triumphkreuzes, um Døbefont (fig. 20), romansk af rødlig granit, 84 cm høj. 31 Foden har form af en stærkt forenklet søjlebase med glatte sider og hjørnehoveder med stiliserede ansigter og hætteagtigt hår. Et kort cylindrisk skaft danner overgang til den halvkugleformede kumme, tvm. 75 cm, der har en gnidret attisk profil, hvis øvre rundstav er erstattet med platte. Midt på mundingsranden løber en indhugget rille, der måske er markering for et fontelåg. Fordybningen er harmonisk med skrånende sider og flad bund uden afløb. Granitten står afrenset med spor af nogen ophugning i ny tid; farverester ses ikke. Fonten omtales 1768 som en stenfont, hugget i ét stykke ønskede synet fonten malet, 4 mens man 1882 ville have den renset, så granitten kom frem flyttet fra korbuens nordvange til skibets nordøsthjørne, ved korbuen. Fig. 22. *Kristusfigur fra ( )korbuekrucifiks, o (s. 2928). I Museet på Koldinghus. LL fot *Corpus eines (

18 2928 MALT HERRED Fig. 23. Indre set mod øst. Johs. Brorson fot. o Det kgl. Bibliotek. Kircheninneres gegen Osten, um Dåbsfad (fig. 19), o. 1550, af drevet messing, sydtysk, tvm. 33 cm, fanen udvidet 1890 til nuværende tvm. 58 cm. 5 Bunden har medaljon med stærkt udpudset fremstilling af S. Jørgen og dragen; foran ridderen knæler prinsessen, bag ham ses et lille felt med hendes forældre. Medaljonen kantes af to næsten udpudsede minuskelborter og af stemplede ornamenter, der er gentaget på den ganske smalle, gamle fane. Dens udvidelse smykkes af en graveret, bølgende bladranke, randen af profilering med tovstav. Fadet må være kommet til kirken efter 1725, da dåbsfad savnedes. 15 En dåbskande af messing, 37 cm høj, er anskaffet Under bunden ses stempel:»wilh. Steinfath. Kolding«. Af et *( )korbuekrucifiks fra o er bevaret en armløs Kristusfigur (fig. 22), nu i Museet på Koldinghus. 32 Den 162 cm høje figur hænger lodret og udspændt med hovedet let sænket mod højre. Hovedet (fig. 21) bærer en meget stor, flettet tornekrone, hvorfra to fritskårne, delvis snoede hårlokker falder ned på brystet. Ansigtet er indfaldent og forpint, øjnene halvåbne, munden åbentstående, det spidse fuldskæg viltert. Skuldrene er kraftige, brystkassen udspilet med knoagtig angivelse af ribben; lavtsiddende spydsår i højre side. Det korte lændeklæde ligger løst om hofterne med en foldebue fortil og to lange hængesnipper ved siderne. Benene er tynde og udstrakte med uformeligt tykke, delvis afflækkede fødder, og de manglende arme ses at have været fæstnet i påfaldende små, runde taphuller. Figurens bagside savner udhuling; egetræet er ret nedbrudt og nu blottet for al farve. Det store krucifiks er formentlig blevet fortrængt fra korbuen med prædikestolens opsætning o I stedet synes det lille alterkrucifiks at have overtaget pladsen som»korbuekrucifiks«på triumfvæggen (jfr. ovf.). Der vides dog intet konkret om det store krucifiks, før Museet på Koldinghus 1898 anmodede ministeriet om at

19 LÆBORG KIRKE 2929 måtte fa»et gammelt krucifiks i Læborg kirke«til opbevaring. Året efter undersøgte J. Magnus Petersen figuren, der da fremtrådte som nu. Han fandt den stående i kirkens vestende, men antog, at den var nedtaget fra kirkeloftet, hvor han forgæves søgte efter figurens manglende arme og korstræ. Et længere ophold på loftet må da også være den rimeligste forklaring på Kristusfigurens tilstand og på den omstændighed, at hverken O. Nielsen eller Helms nævner den. Da figuren ikke skønnedes at kunne restaureres til kirkens brug blev den 1904 afgivet til museet. 5 Prædikestolen, udført 1951 efter tegning af Rudolph Gram, er en enkel opbygning i seks høje fag, opsat i skibets sydøsthjørne. Bemaling i lysegrønne toner med lidt gråt, sort, rødt og forgyldning. En ældre *prædikestol (fig. 25), fra o. 1600, er let ændret 1783, da den fik sin nuværende staffering med malerier på foranledning af kirkeejeren Henrik Hans Christian Lautrup og hans hustru Karen. 33 Stolen, der oprindelig kan have været af lektorietype, består nu af tre fag med Fig. 24. *Prædikestolsfelt, o. 1600, med maleri af evangelisten Markus fra 1783 (s. 2930). I Museet på Koldinghus. LL fot *Kanzelfeld, um 1600, mit Evangelistengemälde von Fig. 25. *Prædikestol, o. 1600, med malerier fra 1783 (s. 2929). I Museet på Koldinghus. LL fot *Kanzel, um 160 arkader, der udgøres af kannelerede pilastre med profilkapitæl og profilerede bueslag. Felterne flankeres af drejede frisøjler fra 1783, der har opefter udbugende skaft samt attisk profileret base og profilkapitæl. Under søjlerne brydes posta- mentet af bøjler med enkelt kassetteværk. Den noget lavere frise har fremspring med ædel- stensbosser på siderne; fortil vidner dyvelhuller om en nu manglende, tilsvarende dekoration. Kron- og fodliste er profilerede. En himmel nævnes Den nu noget slidte bemaling fra 1783 har blå grundfarve, søjleskafter og lister står røde, til dels i form af marmorering. I postamentfelterne læses en indskrift med forgyldt skriveskrift, der har været fortsat på et nu manglende fag til højre:»a(nn)o 1783 lod kirkens Patron Kammer Assessor Hendrich Hans Christian Lautrup og Fru Karen Lautrop til Estrup denne Alter tavl[e og Prædikestol staffere og male]«. 34 Malerierne, der må skyldes samme landlige maler, som har malet den daværende ( )altertavles sidefløje, forestiller tre evangelister, indfattet af grå søjler med omvundet draperi, der oventil er snoet op som en baldakin. Evangelisterne, der har røde og blå gevandter og er malet på en grå baggrund, beskrives fra venstre med anførelse af

20 2930 MALT HERRED nedenunder anførte navne (hvid skriveskrift): 1)»St. Mathæus«, siddende i profil mod højre med opslået bog i venstre hånd, pen i den højre; han ser ned på en noget forknyt engel foran sig. 2) (Fig. 24)»St. Marcus«stående med åben bog og pen; i baggrunden ses et spinkelt bord med blækhuse, foran ham løven. 3)»St. Lucas«stående i profil mod venstre med åben bog og pen; en frontal okse hviler foran ham. Frisen har frakturindskrift fra midten af 1800 rne:»guds Ord Varer Evindelig (Es. 40,8)«. Prædikestolen, der 1768 omtales som værende af slette, høvlede fjæle uden ornament, 19 og hvis trappe 1846 ønskedes fornyet, 4 vides herefter at have stået»midt i kirken«. Hermed menes formodentlig, at den var anbragt foran korbuen som lektorieprædikestol. Oluf Nielsen, der giver oplysningen, udtrykker dog samtidig den formening, at prædikestolen»tidligere havde været anbragt på korpillen, på samme måde som tilfældet er andre steder«. 25 Hvad der ligger heri, er ikke ganske klart; måske mente han, at stolen havde været opsat i en af korbuens sider med opgang fra koret ønskedes prædikestolen malet, dog med bibeholdelse af»afbildningen«, men ved Helms besøg 1873 var både malerier og indskrift borte opgav man prædikesto- lens plads midt i kirken, idet synet ønskede den flyttet»nærmere korbuens hjørne ved sydvæg- gen«. 5 Formentlig er det ved denne lejlighed, man har fjernet et fag i syd med det nu manglende maleri af Johannes samt restaureringsind- skriftens afslutning ønskedes prædikesto- lens himmel befæstet eller borttaget. 5 Den er formentlig fjernet o. 1900, idet den mangler på et ældre fotografi (fig. 23), som viser prædike- Fig. 26. Pengetavle, o. 1750, med bemaling fra 1804 (s. 2930). NE fot Sammelteller, um 1750, mit Bemalung von stolen opsat ret højt i skibets sydøsthjørne med stejl opgang i nord udarbejdedes forslag til restaurering af stolen, der imidlertid 1951 blev afgivet til Museet på Koldinghus, 36 hvor man ved en konservering 1954 har fjernet to brune overstrygninger til fordel for den nuværende staffering med malerier fra Stolestaderne er fra med let skrå fyldings- ryglæn og enkle indgangspaneler, gavlene fornyet 1951 og forsynet med udtrækssæder. Gavlene er brede med afsluttende spidsgavl over tandsnitliste. Bemaling som prædikestolen. Stolestader nævnes i kirken 15 mand- folkestole og 13 fruentimmerstole. Midtgangen synes som vanligt at have været noget forskudt mod syd, idet hver kvindestol rummede fire- fem personer, mandsstolene kun to. Fire yderligere stole var enkeltsæder til kvinder. 19 Synet ønskede 1846 stolene fornyet eller repareret, da de var i mådelig stand, navnlig»ledtræerne«ved væggene, sæderne, stiverne og mandsstolenes forstykker (gavle). En»åben stol«, opført i korets nordvesthjørne skulle fjernes. 4 Hvor meget, der kom til udførelse de følgende år, vides ikke indsatte man rygstød i kvindestolene, 1863 rettede man en lukket stol (med låge) i nordsiden, inden alt 1867 blev overstrøget med ege- træsfarve ønskedes mandsstolene fornyet, og 1892 fik kirken de nuværende stader, 5 hvis oprindelige gavle havde enkle former med afsluttende trekantgavl. De ses på ældre interiørbilleder ligesom rækker af hatteknager på væggene over stolene (jfr. fig. 23). Herskabsstol. I forbindelse med stridighed om stolestader 1705 og 1730 nævnes Hundsbæks stol øverst i kirken. 2 Præstestol anskaffedes en polstret lænestol til præsten. 5 En degnestol nævnes tidligst 1846, da man ønskede kirkesangerens stol istandsat, flyttedes den»neden for til koret«(til korets sydvesthjørne?), 5 snarest fra den vanlige degnestolsplads i korets sydøsthjørne. Pengetavle (fig. 26), o. 1750, 58 cm lang, æsken cm, 7 cm høj, med halvdæksel, udsvejfet rygbræt og smukt drejet skaft. Mens skaftet står i blankt egetræ, har æsken en bemaling fra 1804 med rose på halvdækslet. Grundfarven er blå,

21 LÆBORG KIRKE 2931 Fig. 27. Klokke, 1482, med påkaldelse af Gud, Maria og S. Johannes (s. 2931). NE fot Glocke mit Inschrift, kanterne røde, på siderne læses i gul skriveskrift:»sognets/ fattiges/ Tavle«, på rygbrættet»1804«. Den blomstrede bemaling minder om stafferingen på den gamle alterbordsforside i Vejen kirke (s. 2889). 37 Opsat (fæstnet) i våbenhuset. Af en jernbunden ( )dørfløj fra o. 1650, stammende fra skibets norddør, er fire planker genbrugt som stivere i korets tagværk (fig. 6). Egetræet er usædvanlig svært og knudret (7,5-8,5 cm tykt), plankerne cm brede, tilsammen 103 cm, alle afkortet foroven til højder mellem 184 og 201 cm. På forsiderne ses aftryk og sømspor efter op til 19 vandrette jernbånd, ca. 4 cm brede. Bagsiderne har udstemninger for to vandrette, indfældede tværrevler (forneden og foroven), hvorpå gangjernene må have siddet. Blandt de fire planker er dørens inderste, med dørfals på indersiden, og den yderste, hvorpå ses nøglehul (10 cm højt), spor efter kasselås samt indfældninger for jernbåndenes ombøjning på anslagskanten. 38 På dørfløjen, der må have målt ca cm, ses mellem jernbåndenes aftryk rester af lysblå maling og derunder en ældre gråsort, som også findes på plankernes bagside nævner Helms i indgangen til selve kirken»en meget gammel egetræsdør med et meget svært beslag af vandret liggende jernstænger«. Orgel. 1973, med fem stemmer, ét manual og pedal, bygget af Th. Frobenius & Sønner, Kgs. Lyngby og Horsens. Disposition: Manual: Rørfløjte 8, Principal 4, Gedaktfløjte 4, Spidsfløjte 2, Oktav 1 (vakant). Pedal: Subbas 16. Facade af standardtype»gunslev«, med otte rektangulære pibefelter, af hvilke de højeste er anbragt i siderne. I tårnrummet. Orgel, , med tre stemmer, bygget af Horsens Orgelbyggeri ved M. Sørensen. Disposition: Principal 8, Gedakt 8, Fløjte 4 ; oktavkoppel. Pneumatisk aktion, bælgventil-vindlade. Facaden havde attrappiber af sølvbronzeret zink, grupperet i et uindrammet midtparti og to rektangulære sidefelter. På forhøjning i tårnrummet. Salmenummertavler, 1951, to ens, cm, i smal profilramme. Sorte hængecifre og påskrift med sort antikva, bemaling i øvrigt som prædikestolen. Salmenummertavler. En tavle til påskrift med kridt ses på ældre fotografier (jfr. fig. 23), vel en af de fire salmenummertavler, der nævnes i inventarierne 1901 og Et maleri af»h. Sveistrup præst i Veien og Læborg «er udført 1893 af Niels Termansen. Brystbilledet, i olie på lærred (62 54 cm i lysningen) er malet i grisaille og har ulæselig signatur foran»(18)93«. Bred, glat ramme med malet blomsterdekoration i skønvirkestil samt den citerede indskrift forneden i malede versaler. Oprindeligt på triumfvæggen nord for korbuen (jfr. fig. 23), nu på nordvæggen i tårnrummet. En kirkestævnetavle nævnes To lysekroner af messing nævnes tidligst i inventariet Kirkeskib, model af fregatten»jylland«, bygget af modelbygger P. Christensen, Kastrup. Gave fra Anders Poder, Skovkrog, ophængt efter kirkerestaureringen 7. dec Klokke (fig. 27), 1482, tvm. 94 cm, med profilkantet latinsk/plattysk minuskelbånd om halsen:»anno dom(ini) m cccc lxxxii help got unde marie unde sunte iohans (år 1482, hjælp Gud og

22 2932 MALT HERRED Maria og S. Johannes)«. Overgangen mellem legeme og slagring har profilering, hankene er snoede (Uldall, s. 107). Nyere slyngebom, to ældre bomme og tre knebeler er ophængt i tårnets mellemetage. Klokken blev nogle år før 1791 flyttet fra tårnet til en klokkestabel, men fik atter plads i tårnet 1812 (jfr. ovf.). 2 Dets nedstyrtning 1818 skadede øjensynligt ikke klokken. En klokke afleveret ved klokkeskatten 1528 vejede med jernfang 2 skippd. 41 Klokkestolen er fra 1800 rne i sortmalet fyr, dog med et par genbrugte, let svungne ranker af egetræ (495 cm lange), der har udstemninger fra ældre anvendelse. GRAVMINDER Et kalkmalet epitafium fra 1695 (fig. 12) er behandlet under tkalkmalerier. Gravrammer. Jacob Helms iagttog 1873 en gravramme fra o. 1695, hvis indskrift han gengiver således:»johan Er...man, 1695, Gammelby«. Rammen var lille, lagt over et barn, og tildels udslidt. Ifølge Helms skulle der ikke længe før hans besøg have været mange gravrammer af egetræ i kirken. Kirkegårdsmonumenter. I kirkegårdens sydvesthjørne står et støbejernskors fra o over Frederikke Lovise Eiler, *1.nov i Leirskov, 14. marts 1864 i Gam(m)elby. Korset, cm, har ender med gotiserende bladværk og indskrift i skråstillet antikva (på bagsiden sentens). På kirkegården findes endvidere tre granitmonumenter, udført af billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen. 42 KILDER OG HENVISNINGER Vedr. arkivalier for Ribe amt i almindelighed henvises til s. 50f., vedr. litteratur til s. 54f. Endvidere er benyttet: Ved embedet. Synsprotokol 1862f. LA Vib. Vejen- Læborg præstearkiv. Liber daticus (C ). NM2. Håndskrifter. F. Uldall: Om de danske landsbykirker VII, 1888, s Notebøger. Søren Abildgaard X, 35. Indberetninger. Jacob Helms 1873 (bygning, inventar, gravminder), J. Magnus Petersen 1899 (krucifiksfigur), Niels Termansen 1930 (altertavle), Elmer W. Fabech 1993 (epitafium = altertavle ). Tegninger og opmålinger. NM2. Tegning af runesten ved Søren Abildgaard Tegninger af døbefont 1862 og Plan, snit og opstalter af bygning ved Aage Bugge og Rudolph Gram Kalkmalet dekoration i apsis (1950). Tryk af plan og snit af tårn ved Jakob Mortensen Tryk af situationsplan ved samme Litteratur. Oluf Nielsen: Historiske Efterretninger om Malt Herred, 1870, s Valdemar Andersen: Hærvej-sognet Læborg, Kolding 1961, s Historisk indledning ved Michael H. Gelting og Niels Jørgen Poulsen, beskrivelse af bygning ved Niels Jørgen Poulsen, kalkmalerier, inventar og gravminder ved Ebbe Nyborg, orgler ved Ole Olesen. Tysk oversættelse: Bodil Moltesen Ravn. Redaktionen afsluttet december RA. Anders Sørensen Vedels regnskabsbog Valdemar Andersen: Hærvej-sognet Læborg, Kolding 1961, s Kronens Skøder IV, LA Vib. Ribe stifts østre provsti. Synsprotokol (C ). 5 Synsprotokol 1862f. 6 Blysigneten opbevares i Nationalmuseet (inv. nr. D 6109). 7 DaSagn II, Samme, ny rk. II, DaFolkemSaml. 1906/ LA Vib. Ribe stift- og købstadsprovsti. Synsprotokol for kirker og præstegårde (C 36A.13). 10 LA Vib. Ribe bispearkiv. Kirkesyn (C 4.190). 11 Jfr. Lis Jacobsen og Erik Moltke: Danmarks Runeindskrifter, 1942, nr. 26; Erik Moltke: Runerne i Danmark og deres oprindelse, 1976, s. 185; Valdemar Andersen: Hærvej-sognet Læborg, Kolding 1961, s Schmidt: Helligkilder og Valdemar Andersen, s I skibets 10. fag er spærene og et kort bånd øverst oppe falset i vestsiden. I falsen (ca. 4 4 cm) er der sømspor, som om en trævæg har været opsat her ca. 3 m fra vestgavlen 14 En formodning om, at hvælvet skulle være ødelagt ved tårnets nedstyrtning 1818 synes ikke holdbar. Et træloft nævnes således Jfr. Valdemar Andersen, s LA Vib. Ribe bispearkiv. Malt herred (C 4.58). 16 LA Vib. Ribe bispearkiv. Kirkesyn (C 4.189). 17 Nørlund-Lind: Kalkmalerier, kat. nr. 80. Borten er almindelig i tidens jyske maleri og metalkunst, se eksempelvis kalkmalerierne i Ål kirke (s. 1307f.).

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east. 2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen. Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en 1453 Fig. 1. Klejs Kirke set fra syd. Foto AM 2011. The church seen from the south. Klejs Kirke bjerre herred Oversigt. Den lille kirke, der er indviet 31. januar 1909 som filialkirke, er opført efter

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

SEEST KIRKE ANST HERRED

SEEST KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1992. Südostansicht der Kirche. SEEST KIRKE ANST HERRED Sognet, der nævnes i dokumenterne første gang 1459, 1 hørte oprindelig til Sønderjylland og til Slesvig stift,

Læs mere

ASKOV KIRKE MALT HERRED

ASKOV KIRKE MALT HERRED Fig, 1. Kirken set fra sydvest. NE fot. 1993. Südwestansicht der Kirche. ASKOV KIRKE MALT HERRED Kirken er opført som valgmenighedskirke 1899-1900 (indviet 28.januar 1900). Efter valgmenighedens nedlæggelse

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

VEJEN KIRKE MALT HERRED

VEJEN KIRKE MALT HERRED Fig. 1. Kirken, opført 1896, set fra det gamle kirkested. I forgrunden en rest af våbenhusets nordmur og et tympanon fra den adsplittede sydportal (jfr. fig. 17). NE fot. 1993. Blick von der alten Kirchenstätte

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

VERST KIRKE NEDBRUDT 1896

VERST KIRKE NEDBRUDT 1896 VERST KIRKE NEDBRUDT 1896 Kirken, der var rejst på samme sted som den nuværende, blev revet ned 1896 (jfr. historik s. 2365). Det var en lille velbygget kvaderstens- kirke fra romansk tid, bestående af

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN 2266 SLAVS HERRED Fig. 1. Grundplan, snit og opstalter 1:300, tegnet af N. Christof. Hansen, januar 1918. Tegningerne opbevares ved embedet. Grundriss, Schnitt und Aufrisse, 1918. Die Zeichnungen werden

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils

Læs mere

TJØRRING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südosten.

TJØRRING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südosten. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südosten. TJØRRING KIRKE Sognet, der er beliggende i Hammerum hrd., blev 1962 i verdslig henseende indlemmet i Herning købstad. Kirken i»thiuringh«nævnes

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Mariagers middelalderlige sognekirke

Mariagers middelalderlige sognekirke 56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Rolfsted Kirke. Historie - Arkitektur - Inventar

Rolfsted Kirke. Historie - Arkitektur - Inventar Rolfsted Kirke Historie - Arkitektur - Inventar Historie Den oprindelige romanske kirke fra omkring år 1200, blev - senest da reformationen slog igennem i Danmark i 1536 - Kronens ejendom. Efter 1686 solgtes

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west.

VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west. VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED 6. september 1315 blev kirken af biskop Oluf af Roskilde henlagt til det samtidigt

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Taps Kirke, Nørre Tyrstrup hrd., Vejle amt. Stednr. 17.07.05-1 Rapport ved studentermedhjælp Kirstine Schrøder Hansen d. 15. november

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED. nu af nyere bebyggelse undtagen mod nord, hvor et større areal siden 1972 ligger hen som et

NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED. nu af nyere bebyggelse undtagen mod nord, hvor et større areal siden 1972 ligger hen som et Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1983. Südostansicht der Kirche. NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Olde 1909. 5 Ved klokkeopkrævningen 1528 måtte kirken moder

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

BRØNDUM KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. SKAST HERRED

BRØNDUM KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. SKAST HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. BRØNDUM KIRKE SKAST HERRED En sognepræst i Brøndum 1 er nævnt første gang 1289. 2 Kirken var muligvis viet S. Laurentius (jfr. kalkmalerier

Læs mere

LEJRSKOV KIRKE ANST HERRED

LEJRSKOV KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1985. Südostansicht der Kirche. LEJRSKOV KIRKE ANST HERRED Sognet hed oprindelig Erst, 1 muligvis efter en forsvunden by ved kirken. Navnet Lejrskov efter landsbyen,

Læs mere

TØRRING KIRKE SKODBORG HERRED

TØRRING KIRKE SKODBORG HERRED Fig. 1. Luftfoto af kirken set fra sydvest med Limfjorden i horisonten. Odense luftfoto 1954. Luftaufnahme von Kirche mit dem Limfjord am Horizont, 1954. TØRRING KIRKE SKODBORG HERRED Kirken, der ifølge

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 13 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.06.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Slotsgade

Læs mere

KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED

KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Jesper Høm fot. 1953. Die Kirche von Südosten gesehen. KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED Sognet nævnes foruden i kirkelisten (jfr. s. 1020) første gang 1347. 1 Sognepræsten

Læs mere

FOLDING KIRKE MALT HERRED

FOLDING KIRKE MALT HERRED Fig. 1. Kirken og kirkegården set fra syd. NJP fot. 1993. Südansicht von Kirche und Friedhof. FOLDING KIRKE MALT HERRED Kirken er opført 1897-98 (indviet ll.sept. 1898) som afløser for en middelalderlig

Læs mere

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008.

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i forbindelse med restaurering af kirkegårdsportelen på Tårnby kirkegård, Sokkelund h., Københavns a. d. 15 maj 2008. J. 674/2007 Stednr. 02.03.11 Rapport ved museumsinspektør

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede.

Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede. Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede. Udflugten fandt sted i privatbiler med ankomst til første station på turen, Sahl Kirke, ved godt 10- tiden. Sahl Kirke ligger smukt placeret

Læs mere

SKAST KIRKE SKAST HERRED. i den vestre side, hvor et større areal er taget. Kirkegården har bevaret sine gamle skel undta

SKAST KIRKE SKAST HERRED. i den vestre side, hvor et større areal er taget. Kirkegården har bevaret sine gamle skel undta Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1983. Südostansicht der Kirche. SKAST KIRKE SKAST HERRED Sognet nævnes første gang 1299. 1 Kirken, der lige Sognet var siden 1500 rne anneks til Jerne. 8 Det blev

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

GRØNBÆK PRÆSTEGÅRD SILKEBORG KOMMUNE

GRØNBÆK PRÆSTEGÅRD SILKEBORG KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R GRØNBÆK PRÆSTEGÅRD SILKEBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.05.2015 Besigtiget af: Troels Ø. Jørgensen Journalnummer: 2015-7.82.07/740-0001 Kommune: Silkeborg Kommune Adresse:

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KIRSTINELYST KOLDING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.11.2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07/621-0001 Kommune: Kolding Kommune Adresse: Storgaden

Læs mere

ØLGOD KIRKE ØSTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Südostansicht der Kirche.

ØLGOD KIRKE ØSTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Südostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Südostansicht der Kirche. ØLGOD KIRKE ØSTER HORNE HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Oldehvor kirken er sat til en moder (midten af 1300

Læs mere

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende

Læs mere